REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. januar 2020

Strafferetskontoret

Stefan Weinschenck

2019-731-0049

1134860

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven

(Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af

straffen for utryghedsskabende tiggeri)

§1

I lov nr. 753 af den 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (Skærpelse af

straffen for utryghedsskabende tiggeri) foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2020.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Folketinget vedtog den 14. juni 2017 lov nr. 753 af 19. juni 2017 om æn-

dring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri).

Med loven blev kravet om forudgående advarsel fra politiets side som en

betingelse for straf for tiggeri afskaffet i tilfælde, hvor tiggeriet er begået i

gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transport-

midler. Derudover blev straffen for tiggeri begået de nævnte steder skærpet.

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at de ovennævnte ændringer af straffelovens

bestemmelse om tiggeri (betleri) ophæves den 1. juli 2020. Denne udløbs-

klausul indebærer, at der efter den 1. juli 2020 igen vil gælde et krav om for-

udgående advarsel som betingelse for straf for tiggeri, når forholdet er be-

gået de nævnte steder, og at strafskærpelsen for tiggeri, der begås et af de

nævnte steder, vil ophøre den 1. juli 2020. Det betyder, at straffen for tig-

geri, der begås et af de nævnte steder, herefter igen skal udmåles i henhold

til den praksis, som var gældende, før ændringsloven trådte i kraft.

Det er Justitsministeriets vurdering, at loven har haft en positiv effekt i for-

hold til bekæmpelse af utryghedsskabende tiggeri, og at en tilbagerulning af

lovens ændringer vil kunne øge omfanget af tiggeri i gågader, ved stationer,

i og ved supermarkeder og i offentlige transportmidler.

Det foreslås derfor at ophæve udløbsklausulen, således at afskaffelsen af

kravet om forudgående advarsel fra politiets side og strafskærpelsen opret-

holdes efter den 1. juli 2020.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Gældende ret

Efter straffelovens § 197, stk. 1, straffes den, der imod politiets advarsel gør

sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til

hans husstand, betler, med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende

omstændigheder kan straffen bortfalde.

Ved lov nr. 753 af den 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (ændrings-

loven), blev bestemmelsen udvidet med et stk. 2 og stk. 3.

Efter straffelovens § 197, stk. 2, gælder kravet om advarsel ikke, når forhol-

det er begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i of-

fentlige transportmidler.

Efter straffelovens § 197, stk. 3, skal det ved straffens fastsættelse indgå

som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået et af de steder, der

er nævnt i stk. 2. Dette gælder, både når gerningsmanden er ansvarlig efter

§ 197, stk. 1, 1. pkt., 1. led, jf. stk. 2, og når gerningsmanden tillader, at no-

gen under 18 år, der hører til den pågældendes husstand, tigger et af de ste-

der, der er nævnt i det foreslåede stk. 2.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til ændringsloven, at der blev

lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til

ubetinget fængsel i 14 dage, når tiggeri begås et af de steder, der er nævnt i

straffelovens § 197, stk. 2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som

fremsat, s. 3.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til straffelovens § 197, stk. 3, at

strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det en-

kelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafni-

veau derfor vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som fremsat, s. 4.

I forbindelse med Folketingets 3. behandling af lovforslaget den 14. juni

2017 stillede justitsministeren et ændringsforslag (ændringsforslag nr. 3), jf.

Folketingstidende 2016-17, B, L 215. Med ændringsforslaget blev det fore-

slået, at der i § 2, stk. 2, i lovforslaget blev indsat en udløbsklausul, således

at lovforslagets foreslåede ændringer af straffelovens bestemmelse om tig-

geri (betleri) automatisk ophæves den 1. juli 2020. Ændringsforslaget blev

vedtaget sammen med lovforslaget.

Udløbsklausulen i § 2, stk. 2, indebærer således, at der efter den 1. juli 2020

igen vil gælde et krav om forudgående advarsel som betingelse for straf for

tiggeri, når forholdet er begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermar-

keder eller i offentlige transportmidler, og at strafskærpelsen for tiggeri, der

begås et af de nævnte steder, vil ophøre den 1. juli 2020. Det betyder, at

straffen for tiggeri, der begås et af de nævnte steder, herefter igen skal ud-

måles efter den praksis, som var gældende før loven trådte i kraft.

Det bemærkes, at Folketinget siden vedtagelsen af ændringsloven har be-

handlet to beslutningsforslag om tilbagerulning af lovændringen om skær-

pelse af straffen for tiggeri, jf. Folketingstidende 2017-18, A, B 33 samt Fol-

ketingstidende 2018-19, 1. samling, A, B 92. Ingen af beslutningsforslagene

blev vedtaget.

2.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for ændringsloven var, at der efter den daværende regerings (V,

LA, KF) opfattelse var behov for at styrke indsatsen mod udenlandske til-

rejsende, som slår lejr på offentlige steder og skaber utryghed. Der var der-

for et behov for at sætte ind over for utryghedsskabende tiggeri begået i gå-

gader, ved stationer i eller ved supermarkeder eller i offentlige transport-

midler.

Det er Rigspolitiets vurdering, at afskaffelsen af kravet om forudgående ad-

varsel fra politiets side samt strafskærpelsen har været med til at sikre, at

der i dag er længere imellem, at borgere udsættes for utryghedsskabende tig-

geri. En eventuel ophævelse af lovændringen fra 2017 vil således kunne

have en negativ effekt på denne udvikling.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at politiets mulighed

for at gribe ind over for tiggeri på de nævnte steder uden først at skulle ud-

stede og registrere en advarsel for derefter konstatere et nyt tilfælde af tig-

geri bør opretholdes også efter den 1. juli 2020. Ligeledes bør udgangspunk-

tet om, at straffen i førstegangstilfælde fastsættes til ubetinget fængsel i 14

dage, når tiggeri begås et af de steder, opretholdes efter den 1. juli 2020.

Det foreslås derfor at ophæve udløbsklausulen i lov nr. 753 af 19. juni 2017,

således at afskaffelsen af kravet om forudgående advarsel fra politiets side

og strafskærpelsen opretholdes efter den 1. juli 2020.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslaget viderefører den hidtidige ordning og medfører derfor ikke øko-

nomiske konsekvenser i forhold til i dag. Omkostningerne for kriminal-

forsorgen og domstolene er også fra den 1. juli 2020 og frem finansieret i

forbindelse med den bevilling, der blev afsat til strafskærpelsen på finans-

loven for 2018.

Lovforslaget har ingen implementeringsmæssige konsekvenser for stat, re-

gioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … 2019 til den … 2020 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Det Juridiske Fakultet – Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive

Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiksberg

Kommune, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder,

Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Juridisk Institut – Syd-

dansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk Institut–

Aarhus Universitet, Justitia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Københavns

Kommune, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rådet for Socialt Udsatte, Rigspolitiet, samtlige byretter,

SAND, Vestre Landsret og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper

for implementering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mini-

mumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 753 af den 19. juni 2017, at straffelovens §

197, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 753 af 19. juni 2017,

ophæves den 1. juli 2020.

Denne udløbsklausul betyder, at lovens ændringer af straffelovens bestem-

melse om tiggeri (betleri) automatisk ophæves den 1. juli 2020, medmindre

Folketinget forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af ændringerne i

§ 1, nr. 1, i lov nr. 753 af 19. juni 2017.

Det foreslås at ophæve denne udløbsklausul, således at lovens ændringer af

straffelovens bestemmelse om tiggeri (betleri) opretholdes efter den 1. juli

2020.

Det indebærer for det første, at kravet om forudgående advarsel fra politiets

side som betingelse for straf i straffelovens § 197, stk. 1, fortsat ikke vil

gælde efter den 1. juli 2020, når tiggeri (betleri) begås i gågader, ved statio-

ner, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler, jf. § 197,

stk. 2.

For en nærmere definition af gågader, ved stationer, i eller ved supermarke-

der eller i offentlige transportmidler henvises til bemærkningerne til § 1, nr.

1, i lov nr. 753 af 19. juni 2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215

som fremsat, s. 4, samt til Folketingets Retsudvalgs betænkning over lov-

forslaget af 13. juni 2017, s. 3, jf. Folketingstidende 2016-17, B, L 215.

For det andet indebærer lovforslaget, at det også efter den 1. juli 2020 skal

indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at tiggeri

begås et af de steder, der er nævnt straffelovens § 197, stk. 2. Dette gælder,

både når gerningsmanden er ansvarlig efter stk. 1, 1. pkt., 1. led, jf. stk. 2,

og når gerningsmanden tillader, at nogen under 18 år, der hører til den på-

gældendes husstand, tigger et af de steder, der er nævnt i stk. 2.

Der er herved lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt

også efter den 1. juli 2020 skal fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage, når

tiggeri begås et af de nævnte steder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 (strafudmåling), i lov

nr. 753 af 19. juni, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som fremsat, s.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne

strafniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 2

Udløbsklausulen i § 2, stk. 2, i lov nr. 753 af 19. juni 2019 har virkning fra

den 1. juli 2020. Det foreslåede ophævelse af udløbsklausulen bør derfor

ske inden dette tidspunkt.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. juni 2020.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er

derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne

og Grønland.