Emne:
Ikke-psykisk syge optager pladser i retspsykiatrien.
Til psykiatriordførerne.
Foranlediget af omtalen om rømninger i retspsykiatrien og den store mangel på retspsykiatriske pladser, vil
jeg endnu engang henlede opmærksomheden på, at der anbringes ikke-psykisk syge, som f. eks. autister, i
retspsykiatrien. Jeg har før skrevet,
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/bilag/81/2073542.pdf
dette førte til spørgsmål, og et svar fra justitsministeren,
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/reu/spm/282/svar/1594745/2084351.pdf
Min datter optager stadig en plads på en retspsykiatrisk afdeling på trods af at alle fagpersoner omkring
hende mener, at hun er fejlanbragt. Psykiaterne har ingen mulighed for at flytte hende til en institution,
som systemet er i dag. Kommunen havde ellers fundet en plads på en institution, der kunne modtage
domsanbragte.
For at blive anbragt i det kommunale pædagogiske system skal man være mentalt retarderet eller i en
tilstand der kan sidestilles med denne. For at være mentalt retarderet skal man have en IQ under 70. Hvis
man, som min datter, har en IQ på ca. 80 og samtidig er infantil autist, er man ikke, i retssystemet, i en
tilstand, der kan sidestilles med mental retardering. Hvilket jeg finder mærkeligt, da alle omkring hende er
enige om, at hun ikke vil kunne klare sig selv.
Måske ville det være godt med en politisk debat om hvilke persongrupper, der hører hjemme i henholdsvis
det psykiatriske og det pædagogiske system.
Med venlig hilsen
J. N.