REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Konfliktsituationer i kriminalforsorgen

–

en kvantitativ analyse af indberetninger

om vold, trusler og krænkelser mod personalet

Af Natalia Bien, Jonas Lindstad og Juliane Bonnemose Poulsen

Koncern Resocialisering

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Marts 2019

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Indhold

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 3

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 7

1.1. Læsevejledning ....................................................................................................................................... 8

2. Metode og data ........................................................................................................................................... 10

2.1. Undersøgelsens datagrundlag .............................................................................................................. 10

2.1.1. Udfordringer ved undersøgelsens grundmateriale ....................................................................... 11

2.2. Bearbejdning af indberetningerne ....................................................................................................... 12

2.2.1. Kodning af indberetningerne......................................................................................................... 12

2.2.2. Statistisk bearbejdning af kodningerne ......................................................................................... 13

3. Episodernes alvorlighed .............................................................................................................................. 15

Resu é af ”Episoder es alvorlighed”

............................................................................................................. 15

3.1. De analyserede episoders alvorlighed.................................................................................................. 16

3.1.1. Fordeling på regimetype................................................................................................................ 17

4. Tid og sted ................................................................................................................................................... 19

Resu é af ”Tid og sted”

.................................................................................................................................. 19

4.1. Vold, trusler og krænkelser set over et døgn ....................................................................................... 19

4.1.1. Fordeling på regimetype................................................................................................................ 20

4.2. Steder episoderne udspiller sig ............................................................................................................ 21

4.2.1. Cellen som det primære hot spot .................................................................................................. 21

4.2.2. Fordeling på regimetype................................................................................................................ 24

4.2.3. Fordeling på alvorlighed ................................................................................................................ 25

5. Situationen forud for vold, trusler og krænkelser ....................................................................................... 26

Resu é af ”Situatio e forud for vold, trusler og kræ kelser”

...................................................................... 26

5.1. Interaktionen forud for episoden ......................................................................................................... 26

5.1.1. Fordeling på regimetype................................................................................................................ 29

5.1.2. Fordeling på alvorlighed ................................................................................................................ 30

6. Udløsende faktorer...................................................................................................................................... 31

Resu é af ”Udløse de faktorer”

.................................................................................................................... 31

6.1. Fordeling på alvorlighed ....................................................................................................................... 33

7. Episodernes forløb....................................................................................................................................... 36

Resu é af ”Episoder es forlø ”

..................................................................................................................... 36

7.1. Eskalering under forskellige situationelle forhold ................................................................................ 40

7.2. Tilstedeværende ................................................................................................................................... 41

7.2.1. Flere personaler til én gerningsperson .......................................................................................... 41

7.2.2. Fordeling på alvorlighed ................................................................................................................ 42

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

7.3. Tilstedekomst af flere personaler......................................................................................................... 43

7.4. Anvendelse af fysisk magt .................................................................................................................... 45

7.5. Angreb på genstande............................................................................................................................ 48

8. Sandsynligheden for at en episode ender i vold mod personalet ............................................................... 50

Resu é af ”Sa ds lighede for at e episode e der i vold

od perso alet”

............................................. 50

8.1. Logistisk regressionsanalyse ................................................................................................................. 50

8.1.1. Forhold der øger eller mindsker sandsynligheden for voldelige episoder .................................... 52

9. Episoder med særlige grupper af indsatte .................................................................................................. 56

Resu é af ”Episoder

ed særlige grupper af i dsatte”

................................................................................. 56

9.1. Episoder med psykisk uligevægtige indsatte........................................................................................ 57

9.1.1. Alvorlighed ..................................................................................................................................... 58

9.1.2. Vold uden foranledning ................................................................................................................. 59

9.1.3. Angreb på genstande..................................................................................................................... 59

9.1.4. Selvskadende adfærd .................................................................................................................... 60

9.1.5. Øvrige karakteristika ved episoder med en psykisk uligevægtig gerningsperson ......................... 61

9.1.6. Steder hvor episoderne udspiller sig ............................................................................................. 61

9.1.7. Situationen forud for episoden ..................................................................................................... 63

9.1.8. Magtanvendelse ............................................................................................................................ 63

9.2. Episoder med indsatte der afventer overførsel til psykiatrien............................................................. 65

9.2.1. Overgreb i ventetiden.................................................................................................................... 65

9.3. Episoder med udlændinge uden tilknytning til Danmark ..................................................................... 66

9.4. Episoder med rockere og bandemedlemmer ....................................................................................... 69

10. Opsamling og fremadrettet fokus ............................................................................................................. 71

10.1. Særlige grupper af indsatte ............................................................................................................ 71

10.2. Situationelle forhold ....................................................................................................................... 72

10.3. Personalets håndtering af situationen ........................................................................................... 74

10.4. Kommende undersøgelser ............................................................................................................. 74

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 76

Bilag 1. Datamaterialet i absolutte tal ............................................................................................................. 77

Bilag 2. Supplerende tabeller .......................................................................................................................... 86

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Sammenfatning

I det følgende sammenfattes de væsentligste fund fra analyserne i denne rapport.

Den kvantitative analyse i delundersøgelse 2 baserer sig på data fra kriminalforsorgens egne registre. Data-

grundlaget er de episoder, der er foregået i perioden august 2016

–

august 2017. I denne periode er der

registreret 736 episoder med enten vold, trusler eller krænkelser.

Til brug for analysearbejdet er der udtruk-

ket en tilfældig stikprøve, som inkluderer 382 af disse episoder. Beskrivelserne af episoderne (herefter kaldet

indberetninger) i stikprøven er alle gennemlæst og kodet på baggrund af et skema, der er udviklet til under-

søgelsen.

Indberetningerne er personalets dokumentation af, hvad der skete i forbindelse med, at der blev fremsat

krænkende, truende eller voldelige handlinger mod dem. Oplysninger om episoderne kan imidlertid

–

fra et

forskningsperspektiv

–

fremstå sparsomme, ligesom detaljeringsniveauet i de enkelte beskrivelser er meget

varierende. Af den grund har det blandt ikke været muligt at anvende indberetningerne til at undersøge,

hvordan personalet mere konkret agerer i konfliktsituationerne

–

herunder om håndteringen har virket kon-

fliktoptrappende eller -nedtrappende. Det har heller ikke været muligt at inddrage de indsattes eget per-

spektiv på hændelserne, da dette ligeledes er beskrevet for sparsomt til, at det kan indgå i en kvantitativ

analyse af episoderne. Indberetningerne er derimod fundet egnede til at finde visse mønstre i de mere situ-

ationelle forhold; herunder hvornår på døgnet og hvor konkret episoderne udspiller sig, situationen forud for

episoden, umiddelbart udløsende forhold, om episoderne eskalerer og endelig, hvor alvorlige de er. De fund,

der er gjort i denne sammenhæng, præsenteres kortfattet i det følgende.

I forhold til

hvornår på døgnet episoderne udspiller sig,

viser undersøgelsen, at i fængslerne og arresthusene

generelt forekommer den største andel af vold, trusler og krænkelser om morgenen omkring kl. 8, hvor de

indsatte typisk bliver vækket og låst ud af deres celler. Der kan imidlertid også identificeres regimeforskelle.

Forskellene peger i retning af, at jo mindre restriktivt regimet er, desto tidligere på døgnet forekommer epi-

soderne. I åbent regime udspiller hele 43 procent af alle episoderne sig fra kl. 8 og fire timer frem.

Når der ses på,

hvor episoderne fysisk udspiller sig,

bliver det dels tydeligt, at fænomenet i stor udstrækning

knytter sig til fængsler og arresthuse, idet 97 procent af alle episoder udspiller sig her, dels at der bør rettes

særligt fokus mod de indsattes celler. Dette både fordi området i og omkring cellerne er det sted i fængsler

og arresthuse, hvor den største andel af vold, trusler og krænkelser starter (mere end en tredjedel af alle

episoder), men også fordi, at det er dét sted, hvor de mest alvorlige episoder udspiller sig

–

dvs. hvor den

største andel udvikler sig til vold eller forsøg på vold.

Situationerne, der går umiddelbart forud for de enkelte episoder,

viser sig for knap 80 procents vedkom-

mende at falde indenfor én af følgende tre typer:

Krænkelser mod personalet indgår ikke som en fast del af kriminalforsorgens statistikker over vold og trusler mod

personalet. Det er dog væsentligt at inkludere disse episoder i den aktuelle delundersøgelse, da et af formålene er at

undersøge episodernes udvikling fra eksempelvis krænkelser til en mere alvorlig handling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren



at personalet netop har givet klienten afslag på en anmodning eller på anden måde har formidlet en

upopulær beslutning til vedkommende (32 pct.).

at personalet udfører en almindelig og ellers rutinepræget opgave som at udlevere mad og medicin

til de indsatte eller at ledsage indsatte rundt på matriklen til eksempelvis fælles toilet/bad eller til

beskæftigelse (26 pct.).

at personalet udfører en ordens- og sikkerhedsopgave som fx at visitere indsatte eller en celle, afvikle

forhør eller blot åbne døren ind til en indsats celle på mistanke om, at der foregår noget på cellen,

der kan kompromittere orden og sikkerhed på matriklen (21 pct.). Ordens- og sikkerhedssituationer

fylder ikke kun relativt meget, når det undersøges, hvad der går forud for, at en episode udspiller sig.

Det er også den type situation, hvor der forekommer flest fysiske overgreb mod personalet. Hver

tredje episode, der udspiller sig efter, at personalet har forsøgt at håndhæve orden og sikkerhed,

udvikler sig til vold eller forsøg på vold.



Et andet fokusområde i undersøgelsen er, hvad der umiddelbart ser ud til at være de

udløsende faktorer for

konflikten.

For 14 procent af episoderne, kan der ikke spores en umiddelbar foranledning til episoden ud fra

indberetningen, men volden, truslen eller krænkelsen forekommer derimod

at være opstået ”ud af det lå”,

uden at der i situationen kan spores en forudgående konflikt. For de episoder, hvor der

kan

identificeres en

foranledning, ses det, at for knap 8 ud af 10 episoder knytter det udløsende forhold sig til en kravsituation

–

dvs. at klienten enten kræver noget, som personalet ikke kan imødekomme, eller at klienten ikke handler i

overensstemmelse med personalets anvisninger. I den resterende mindre andel episoder (7 pct.) bunder

konflikten tilsyneladende i frustrationer fra klientens side, som ikke i udgangspunktet er rettet mod persona-

let. Der kan ikke identificeres entydige, signifikante sammenhænge mellem episodernes alvorlighed og de

udløsende forhold.

Episodernes udvikling

–

dvs. om de eskalerer eller ej

–

er ligeledes et emne, der behandles i undersøgelsen.

Det viser sig, at der i 25 procent af alle episoderne forekommer en eskalering, forstået som at den første

overgrebsrelaterede handling ikke forbliver den mest alvorlige. Når personalet foretager en fysisk magtan-

vendelse i en konfliktsituation ses det, at situationen eskalerer i knap 4 ud af 10 episoder. Det samme gælder

for 3 ud af 10 episoder, hvor der kommer mere personale til en igangværende konflikt. Endelig viser det sig,

at når gerningspersonen slår eller på anden måde bruger unødig kraft mod materielle ting, er det ofte et tegn

på, at situationen efterfølgende vil blive mere alvorlig. Således eskalerer episoderne i lidt mere end halvdelen

af alle tilfælde, hvor en klient har angrebet genstande i sin umiddelbare nærhed. Generelt peger analyserne

i retning af, at forhold omkring de involverede parter og de interpersonelle faktorer i konfliktsituationen bør

undersøges nærmere for at forstå situationens udvikling. Indberetningerne, der ligger til grund for analyserne

i denne rapport, udgør ikke et tilstrækkeligt datagrundlag i denne henseende, da de ikke rummer den nød-

vendige detaljerigdom om de involverede parters ageren i situationen.

Det skal understreges, at 96 procent af episoderne

kun har en enkelt gerningsperson,

om end der kan være

andre indsatte, der holder sig i baggrunden som tilskuere. Ved de episoder, hvor gerningspersonen er alene

med en eller typisk flere betjente, ender konflikten oftere i vold eller forsøg på vold.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Hvor alvorlige episoderne

er, bliver behandlet på to måder i rapporten: Først præsenteres den deskriptive

fordeling på baggrund af gennemlæsningen af indberetningerne. Denne viser, at 20 procent af episoderne i

stikprøven har krænkelser af personalet som den alvorligste handling. Den absolut største andel af episo-

derne (61 pct.) drejer sig om trusler mod personalet, hvoraf en mindre andel på 4 procent involverer brug af

våben eller andre genstande i trusselssituationen. Endelig drejer 19 procent af episoderne sig enten om vold

eller forsøg på vold mod personalet, hvoraf de 6 procent omhandler fysiske angreb mod hovedregionen, eller

at gerningspersonen anvender våben eller andre genstande under episoden. Ud over den deskriptive analyse

af episodernes alvorlighed, er der gennemført en analyse af, hvilke forhold der øger sandsynligheden for, at

en episode ender i vold eller forsøg på vold mod personalet frem for trusler eller krænkelser. Denne analyse

viser, at episoder, der foregår i arrestregime, har øget sandsynlighed for at ende med en voldshandling mod

personalet sammenlignet med episoder, der foregår i hhv. åbent og lukket fængselsregime. Episoder, der

involverer udenlandske indsatte uden tilknytning til Danmark, har ligeledes øget sandsynlighed for at invol-

vere vold eller forsøg på vold sammenlignet med episoder, hvor enten danske eller udenlandske statsborgere

med tilknytning til Danmark, står bag. Endelig viser der sig en svag tendens til, at psykisk uligevægt hos ger-

ningspersonen kan øge risikoen for, at en episode udvikler sig voldeligt. Der er imidlertid usikkerhed forbun-

det med analysens resultat, da det samtidig tyder på, at en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor en epi-

sode ender i vold frem for mindre alvorlige handlinger, må søges blandt forhold, der ikke har kunnet inddra-

ges i den aktuelle analyse.

Den kvantitative del af rapporten beskæftiger sig slutteligt med

tre særlige grupper af gerningspersoner,

hhv. de psykisk uligevægtige klienter, udlændinge uden tilknytning til Danmark samt rockere og bandemed-

lemmer. Fælles for de tre grupper er, at de

–

uagtet hvor meget de fylder kvantitativt i statistikken over vold

og trusler

–

fylder relativt meget kvalitativt, når overgreb mod personalet drøftes (Rönneling og Poulsen

2019).

Episoder, hvor en

psykisk uligevægtig klient

står bag, udgør 17 procent af stikprøven. Der er flere forhold,

der tyder på, at episoderne med denne gruppe er voldsomme og udfordrende at håndtere for personalet.

Episoderne, der involverer en psykisk uligevægtig gerningsperson, indebærer signifikant oftere vold eller for-

søg på vold. Konkret ses der en voldshandling i hver 3. episode med en psykisk uligevægtig gerningsperson

mod hver 6. episode med øvrige gerningspersoner. Desuden viser det sig, at de voldsepisoder i stikprøven,

der er opstået ”ud af det lå”, er egået af

en psykisk uligevægtig gerningsperson. Endelig viser analysen, at

såvel angreb på fysiske genstande som trusler om eller reelt udført selvskade ligeledes er forhold, der signi-

fikant oftere forekommer i episoder, hvor en psykisk uligevægtig indsat står bag. En lille undergruppe er

imidlertid ikke blot uligevægtige, men tilmed så

psykisk syge,

at de ikke kan opholde sig i kriminalforsorgens

institutioner, og derfor skal overføres til psykiatrien. Disse psykisk syge klienter, der afventer at blive overført,

optræder ti gange så ofte som gerningspersoner i ventetiden, end det kan forventes alene ud fra, hvor stor

en andel, de udgør af klientellet i fængsler og arresthuse generelt.

Udlændinge uden tilknytning til Danmark

er involveret i 14 procent af episoderne med vold, trusler og kræn-

kelser mod personalet. De kommer fra vidt forskellige lande, og en relativ stor andel af dem har modtaget

en udvisningsdom. Udfordringen med denne gruppe knytter sig ofte til de sproglige barrierer og de kommu-

nikative begrænsninger og udfordringer, der følger heraf (Rönneling og Poulsen 2019). Hovedparten af epi-

soderne, der involverer udlændinge uden tilknytning til Danmark, finder sted i arrestregime. Hele 43 procent

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

af episoderne foregår på Københavns Fængsler. Endvidere omhandler halvdelen af de registrerede episoder

vold eller forsøg på vold mod personalet. Det er signifikant flere sammenlignet med episoder, hvor danske

statsborgere eller udenlandske statsborgere med tilknytning til Danmark står bag.

Rockere og bandemedlemmer

står bag 9 procent af episoderne i stikprøven. To tredjedele af disse episoder,

der involverer rockere og bandemedlemmer er koncentreret til tre af kriminalforsorgens matrikler; hhv. Kø-

benhavns Fængsler, Enner Mark Fængsel og Nyborg Fængsel. Selvom det samlede billede af episoderne viser,

at det er medlemmer fra mange forskellige grupperinger, der står bag vold, trusler og krænkelser mod per-

sonalet, vedrører to tredjedele af episoderne blot to kriminelle grupperinger, hhv. Loyal to Familia og Black

Army. Episoderne, hvor gerningspersonen er medlem af en gruppering, ender ikke mere alvorligt ud fra den

definition, der er anvendt til den kvantitative del af undersøgelsen. Dog peger den kvalitative analyse af vold

og trusler mod personalet på, at karakteren af de trusler, særligt bandemedlemmerne fremsætter, kan ople-

ves mere ubehagelige og alvorlige end de trusler, der kommer fra andre grupper af indsatte (Rönneling og

Poulsen 2019).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

1. Indledning

En kraftig stigning i antallet af registrerede volds- og trusselsepisoder mod personale i kriminalforsorgens

institutioner og en række voldsomme overfald mod fængselsbetjente har i de senere år sat fokus på vold og

trusler mod personalet i kriminalforsorgens institutioner. Siden 2015 er flere tiltag til bekæmpelse af vold og

trusler mod personalet blevet iværksat, ligesom den nuværende flerårsaftale om kriminalforsorgens øko-

nomi 2018-2021 indeholder en række initiativer, der skal styrke sikkerheden og forbedre trygheden for per-

sonalet i kriminalforsorgens institutioner.

I 2017 nedsatte Justitsministeren en

taskforce om medarbejdersikkerhed,

som havde til formål at pege på en

række initiativer, der kunne medvirke til at styrke sikkerheden for og bekæmpe vold og trusler mod personale

i kriminalforsorgen. I indstillingen fra den nedsatte

taskforce

peges der blandt andet på behovet for at styrke

vidensgrundlaget med det formål at målrette og kvalificere det forebyggende arbejde. Som en del af udmønt-

ningen af initiativet har kriminalforsorgen igangsat en større undersøgelse af vold og trusler mod personale.

Undersøgelsen falder i tre dele og behandler overordnet følgende:

1. Udviklingen i vold og trusler mod personale 2007-2017

2. Konfliktsituationer og personalets perspektiver derpå

3. Risikoprofiler

Formålet med anden delundersøgelse er at belyse og forklare, hvornår og hvordan personale fra kriminalfor-

sorgens institutioner forurettes eller udsættes for deciderede overgreb, og hvordan personalet selv forstår

problematikken.

Anden delundersøgelse består af en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Resultaterne af den kvalitative un-

dersøgelse bliver gennemgået i en særskilt rapport (Rönneling og Poulsen 2019). Denne rapport handler om

resultaterne af den

kvantitative analyse

af et repræsentativt udsnit af episoder fra 2016 og 2017. Emnerne,

der belyses, er:



Episodernes alvorlighed og forhold der øger sandsynligheden for, at en episode ender i vold

Tid og sted for episoderne

Situationer og interaktioner forud for episoderne og mulige udløsende faktorer

Episodernes udvikling under forskellige forhold

Episoder med særlige grupper af indsatte.

Første og tredje delundersøgelse

Første delundersøgelse

er offentliggjort i 2018 (Clausen og Bien 2018) og beskæftiger sig med udviklingen i

vold og trusler mod kriminalforsorgens personale fra 2007-2017. I undersøgelsen dokumenteres en generel

stigning i antallet af registrerede episoder i perioden, mest iøjefaldende i 2016 og 2017. I undersøgelsesperi-

oden ses særligt en stigning i antallet af trusselsepisoder, mens antallet af voldsepisoder er mere konstant.

Samtidig dokumenteres det, hvor stor en andel af de indsatte og ansatte, der er involveret i volds- og trus-

selsepisoderne, og hvilke grupper, der er overrepræsenteret i statistikken enten som gerningsperson eller

som forurettet. Derudover belyses udviklingen i vold og trusler over tid fordelt på forskellige grupper af ind-

satte eksempelvis indsatte med rocker/bandetilknytning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

I tredje delundersøgelse

identificeres risikoprofiler for henholdsvis de indsatte, som er involveret i volds- og

trusselsepisoder, og de ansatte, der udsættes for vold og/eller trusler. Formålet er at kunne udpege særlige

kendetegn og risikofaktorer, som øger eller mindsker sandsynligheden for, at de indsatte optræder som ger-

ningspersoner, og at personalet bliver udsat for vold og trusler. Tredje delundersøgelse forventes afsluttet i

2019.

1.1. Læsevejledning

Rapporten er inddelt i en række kapitler, der belyser problemstillingen med vold, trusler og krænkelser mod

kriminalforsorgens personale fra forskellige vinkler. Rapportens overordnede formål er allerede beskrevet i

kapitel 1.

Nedenfor følger en kort gennemgang af, hvad de øvrige kapitler indeholder.

kapitel 2

introduceres først det datagrundlag, som de kvantitative analyser baserer sig på. Dette drejer sig

først og fremmest om personalets indberetninger om vold, trusler og krænkelser. Indholdet i indberetnin-

gerne beskrives, ligesom udfordringerne ved at anvende dette materiale fremhæves. Dernæst præsenteres

de metoder, der er gjort brug af, i forbindelse med bearbejdningen af data fra indberetningerne.

kapitel 3

gennemgås den definition af alvorlighed, der er anvendt til undersøgelsen, og der præsenteres

nogle overordnede opgørelser omkring de analyserede episoders alvorlighed.

kapitel 4

analyseres vold, trusler og krænkelser ud fra parametrene tid og sted. Det undersøges dels, om

der er særlige tidspunkter på døgnet, hvor episoderne udspiller sig, dels om der er særlige steder på matrik-

lerne, hvor forekomsten af episoder er særligt høj.

Kapitel 5

drejer sig om den situation, der går umiddelbart forud for, at en episode med vold, trusler eller

krænkelser opstår. Analyserne fokuserer på at identificere de situationer og typer af interaktioner, der er

forbundet med en efterfølgende konfliktsituation, hvor personalet forurettes.

Kapitel 6

har til formål at pege på nogle af de faktorer, der lader til at udløse situationen, hvor der udøves

vold, trusler eller krænkelser mod personalet

–

herunder at identificere hvor stor en andel af episoderne, der

opstår ”ud af de lå”, ude at perso alet har ulighed for at reagere på e forudgåe de

uoverensstemmelse

eller konfliktsituation.

kapitel 7

rettes fokus mod, hvordan episoderne udvikler sig, når først en klient har udført en krænkende

eller mere alvorlig handling mod personalet. Det undersøges, hvor mange af episoderne, der eskalerer, og

hvordan situationen udvikler sig blandt andet efter personalets anvendelse af fysisk magt, tilstedekomst af

yderligere personale og gerningspersonens angreb på materielle genstande.

kapitel 8

foretages en logistisk regressionsanalyse med henblik på at undersøge, om særlige situationer eller

konkrete forhold vedrørende gerningspersonen øger risikoen for, at en episode ender i vold mod personalet

frem for trusler eller krænkelser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Kapitel 9

koncentrerer sig om episoder med tre særlige grupper af indsatte, der er værd at have fokus på, når

problemstillingen med vold, trusler og krænkelser af kriminalforsorgens personale skal håndteres. Det drejer

sig hhv. om episoder med psykisk uligevægtige indsatte, episoder med udlændinge uden tilknytning til Dan-

mark samt episoder med rockere og bandemedlemmer.

kapitel 10,

der er det afsluttende kapitel af rapporten, sammenfattes hovedfundene fra undersøgelsen,

ligesom det udpeges, hvilke områder der synes særligt væsentlige for kriminalforsorgen at arbejde videre

med, når den viden, der er opnået, skal omsættes til handling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

2. Metode og data

Nedenfor gennemgås hvilket materiale, der ligger til grund for denne kvantitative del af undersøgelsen, her-

under hvilke begrænsninger materialet har. Desuden beskrives det, hvordan materialet er bearbejdet og

hvilke statistiske metoder, der er anvendt.

2.1. Undersøgelsens datagrundlag

Når en af kriminalforsorgens medarbejdere udsættes for en krænkelse, trussel eller vold i relation til arbejdet,

foretages to typer af registreringer. Den ene registrering foretages af en leder og foregår i et særligt modul i

kriminalforsorgens

personalesystem.

Her angives det blandt andet, om der har været tale om fysisk vold eller

psykisk vold, hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder episoden er foregået, og om gerningspersonen

er kendt. Disse registreringer i personalesystemet sker på baggrund af specifikke spørgsmål og lukkede svar-

kategorier. Den anden type af registrering, der foretages, er udarbejdelse af en rapport eller anden skriftlig

indberetning, hvor det i fritekst beskrives, hvad der konkret er sket i den specifikke episode. Denne beskri-

velse udarbejdes som udgangspunkt af den forurettede medarbejder med henblik på, at en leder skal kunne

reagere på hændelsen.

Materialet, som denne undersøgelse hviler på, er primært sidstnævnte

–

dvs. det skriftlige materiale, hvor

episodeforløbet beskrives af det involverede personale. Dette tekstmateriale er som udgangspunkt hentet

fra kriminalforsorgens elektroniske

klientsystem.

Det konkrete dokument, hvor episoden beskrives, kan både

være en rapportblanket, en forhørsprotokol eller et dokument udarbejdet i forbindelse med bødeforlæg,

midlertidig udelukkelse fra fællesskab eller anbringelse i observations- eller sikringscelle. Samtlige dokumen-

ter, hvor en episode beskrives, er blevet indhentet og gennemgået til denne undersøgelse for at opnå det

mest dækkende billede af, hvad der er sket i den givne episode. I tilfælde hvor det ikke har været muligt at

finde en beskrivelse af episoden i klientsystemet, har beskrivelserne været indhentet fra personalearkiver på

de enkelte matrikler eller via kriminalforsorgsområderne. Institutionerne har således været behjælpelige

med at finde de beskrivelser, der ikke har været tilgængelige centralt via klientsystemet. Dette arbejde har

gennemgående været en succes. Kun en enkelt episode, hvor der er blevet råbt krænkende efter en medar-

bejder, har det ikke været muligt at finde en nærmere beskrivelse af.

Når der igennem rapporten henvises til dette tekstmateriale, hvor episoderne beskrives, vil det blive omtalt

som

indberetninger.

I tilfælde hvor gerningspersonen er kendt og klient i kriminalforsorgen, er der til undersøgelsen desuden

indhentet supplerende oplysninger om gerningspersonen fra klientsystemet. Disse oplysninger omfatter

blandt andet hvilket regime, gerningspersonen er placeret under på gerningstidspunktet, hvor lang tid ved-

kommende har været indsat, den aktuelle hovedkriminalitet/hovedsigtelse, statsborgerskab samt oplysnin-

ger om eventuel udvisningsdom. Derudover er der fra kriminalforsorgens efterretningssystem indhentet in-

formation om, hvorvidt gerningspersonen var tilknyttet en rocker- eller bandegruppering på gerningstids-

punktet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

2.1.1. Udfordringer ved undersøgelsens grundmateriale

Indberetningerne

–

dvs. personalets beskrivelser af, hvad der er sket i den konkrete episode

–

er ikke udar-

bejdet på baggrund af en fuldkommen skarp skabelon med faste definitioner etc., men repræsenterer et

mere frit billede på, hvad personalet har oplevet i den konkrete situation, der indberettes. Det betyder, at

det varierer, hvor mange oplysninger og detaljer der inddrages i de enkelte indberetninger. Der er eksempel-

vis forskel på, i hvor høj grad optakten til en episode bliver beskrevet, hvilket kan hænge sammen med den

enkelte rapportskrivers forståelse af, hvornår nogle detaljer er vigtige at medtage for at tegne et billede af,

hvad der er sket. Man kan derfor som undersøger savne detaljer om forhold, der knytter sig til en bestemt

episode, men som ikke er medtaget af rapportskriveren. Der ses desuden beskrivelser af episoder, hvor op-

lysningerne forekommer uklare, og hvor man som læser ikke kan danne sig et klart indtryk af, hvordan epi-

soden er forløbet. Dette kan skyldes, at rapportskriveren ikke kan huske bestemte forhold eller har fravalgt

at beskrive dem. Uanset udfordrer det til en vis grad kvaliteten af undersøgelsens grundmateriale.

I forhold til at få den indsattes perspektiver på en forudgående episode, sker dette i forbindelse med et for-

hør. Det er dog ikke i alle tilfælde, at det har været muligt at finde et forhørsnotat omkring episoden. Derud-

over kan det, når der afholdes forhør, være en udfordring for forhørslederen at indsamle de ønskede oplys-

ninger, da gerningspersonerne eller vidner blandt indsatte ikke altid er motiverede for at tale om episoden.

I kapitel 3 vil der være en nærmere gennemgang af episodernes alvorlighed herunder hvor stor en andel af

episoderne, der drejer sig om krænkende handlinger mod personalet. Det skal dog her nævnes, at man som

læser bør holde sig for øje, at kriminalforsorgens registreringer af overgreb mod personalet er særligt udfor-

dret af en varierende registreringsdisciplin, når det drejer sig om episoder, hvor personalet har oplevet kræn-

kende adfærd. Selvom kriminalforsorgen har indskærpet, at alle regelbrud skal indberettes

–

herunder også

krænkende handlinger

–

og at det har øget antallet af registrerede episoder i forhold til tidligere, har perso-

nalet fortsat ikke en entydig opfattelse af i hvilken udstrækning, krænkelser bør registreres. Det fremgår af

de interviews, der er foretaget i forbindelse med den kvalitative analyse af vold og trusler mod personalet.

Her bliver der givet udtryk for, at registrering af krænkelser kan blive opfattet som konfliktoptrappende af

indsatte, og derfor kan være i vejen for at løse konflikter. Der er samtidig personale, der viser forståelse for,

at indsatte med mellemrum kan have behov for at få luft for frustrationer, og at det kan komme til udtryk

ved at tale nedsættende om personalet (Rönneling og Poulsen 2019).

Samlet set er der ingen tvivl om, at indberetningerne kan indeholde fejloplysninger eller være mangelfulde.

Dette skal ikke forstås som en kritik af kriminalforsorgens måde at registrere vold, trusler og krænkelser mod

personalet. Men det er et vilkår for det datamateriale, undersøgelsen baserer sig på, som er vigtigt for læse-

ren at have in mente. De nævnte forhold ved indberetningerne skaber også nogle begrænsninger i forhold

til, hvad vi har kunnet anvende materialet til i denne undersøgelse. Blandt andet har det ikke været muligt at

undersøge, hvordan personalet konkret har håndteret episoden, herunder om håndteringen har virket kon-

fliktoptrappende eller -nedtrappende. Derudover er de indsattes eget perspektiv på hændelserne beskrevet

for sparsomt til, at det kan indgå i en kvantitativ analyse af episoderne. Indberetningerne er derimod fundet

egnede til at sætte fokus på og finde mønstre i episodernes alvorlighed og de mere situationelle forhold

omkring episoderne samt i en vis udstrækning til

–

fra den forurettedes perspektiv

–

at komme gerningsper-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

sonernes sindstilstand lidt nærmere. Disse forhold har vi med andre ord fundet tilstrækkeligt grundigt be-

skrevet, både når der ses på detaljeringsniveauet i de enkelte indberetninger og på, hvor ofte disse forhold

overhovedet indgår i personalets beskrivelser af, hvad der er foregået.

2.2. Bearbejdning af indberetningerne

Indberetningerne er bearbejdet i to led. Først og fremmest er oplysningerne i indberetningerne gennemgået

og kodet ved hjælp af et skema, der blev udviklet til denne undersøgelse. Dernæst er de kodede data blevet

bearbejdet statistisk. Det nærmere indhold i denne toleddede proces beskrives nedenfor.

2.2.1. Kodning af indberetningerne

Registreringer i personalesystemets volds- og trusselsmodul foretages på den enkelte medarbejder. Det be-

tyder, at hvis der har været en situation, hvor en gerningsperson har truet et antal forskellige medarbejdere,

vil der blive foretaget en registrering på hver af disse medarbejdere. Hver registrering defineres som ét

til-

fælde.

Et tilfælde har således én ansat som offer. I denne undersøgelse er det imidlertid ikke de enkelte

ansatte, der er i fokus, men derimod den

episode,

de har været en del af. En episode består af én gernings-

persons overgreb mod

ét eller flere ofre.

Hvis en gerningsperson eksempelvis er voldelig overfor to ansatte

på samme tid, er der således tale om én episode (men to tilfælde).

Til rapportens analyser er det derfor indberetningerne vedrørende de foregåede

episoder,

der er taget ud-

gangspunkt i. De enkelte indberetninger har været gennemgået og oplysningerne deri kodet via et skema,

som vi har udviklet specifikt til denne del af undersøgelsen. Til kodeskemaet er der udarbejdet en vejledning,

hvor de enkelte variable, der skulle kodes, er beskrevet. Dette materiale blev udviklet dels for at sikre det

samme fokus og en ligeartet forståelse af episoderne på tværs af de tre personer, der har kodet indberetnin-

gerne, dels for at sikre, at denne forståelse var den samme, uanset om der var tale om indberetning nummer

ét eller indberetning nummer 300.

Da der ikke har været gennemført lignende undersøgelser inden for den danske kriminalforsorg, har kode-

skemaet været afprøvet og revideret undervejs. Det var nødvendigt, da det viste sig, at forhold, der så ud til

at være beskrevet i nogle episoder, alligevel viste sig ikke at være det tilstrækkeligt i andre. Det handler

eksempelvis om gerningspersonens egen forklaring på, hvad der foregik under episoden med vold, trusler

eller krænkelser, der i løbet af kodningsprocessen viste sig at være for sporadisk beskrevet til, at det kunne

indgå i undersøgelsen.

Kriminalforsorgens officielle opgørelser af trusler og vold mod personalet medregner ikke episoder, hvor per-

sonale er blevet krænket verbalt eller via gestikulation. Krænkende episoder er derimod medtaget i denne

undersøgelse. Det er sket ud fra et ønske om at indfange, hvad der sker, når en konflikt mellem personale og

indsatte eskalerer i forhold til konflikter, der ikke eskalerer. Der er eksempelvis episoder, hvor en indsat først

taler nedsættende til en fængselsbetjent, hvorefter fængselsbetjenten reagerer, hvilket udvikler sig til trusler

fra den indsatte, dernæst yderligere reaktioner fra personalets side, hvilket til sidst ender i en voldelig kon-

frontation. Og så er der de episoder, hvor fængselsbetjentens reaktion på den nedsættende tale ikke fører

til trusler eller vold. Det er forskellen på disse typer af udfald, denne undersøgelse også kigger nærmere på

ved at medtage krænkende episoder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Der er i nogen grad, men ikke alene, fokuseret på forhold, der i andre undersøgelser af vold og trusler mod

personale uden for kriminalforsorgen er udpeget som risikofaktorer i forhold til konflikter. Da der som nævnt

ikke tidligere har været tilsvarende undersøgelser af overgreb mod kriminalforsorgens personale i en dansk

kontekst, og emnet derfor til en vis grad er underbelyst, har tilgangen til indberetningerne imidlertid også

været af mere eksplorativ karakter. Dette er gjort for ikke på forhånd at udelukke eventuelle forhold, der

kunne vise sig af betydning i forhold til forekomsten af krænkelser, trusler og vold mod kriminalforsorgens

ansatte.

Ved gennemlæsning af indberetningerne er det således vores vurdering af, hvad der er sket i episoden, der

er lagt til grund for kodningen. Nogle af de oplysninger, vi har kodet ud fra indberetningerne, findes også i

personalesystemet. Dette gælder for eksempel, hvad de enkelte forurettede i episoden har været udsat for.

Når vores indtastninger på baggrund af gennemlæsning af indberetningerne sammenlignes med de eksiste-

rende registreringer i personalesystemet omkring handlingernes alvorlighed, ses det, at der i 89 procent af

de episoder, vi har kodet til undersøgelsen, er overensstemmelse mellem vores registreringer og registrerin-

gerne i personalesystemet. Det betyder omvendt, at der i 11 procent af episoderne ikke er overensstem-

melse. Heraf handler 8 procent om, at vi har registreret en

mindre

alvorlig handling, end der fremgår af per-

sonalesystemet,

mens 2 procent drejer sig om, at vi har registreret en

mere

alvorlig handling, end der frem-

går af personalesystemet. Endelig er der én episode, hvor der ikke er registreret en handling i personalesy-

stemet og ligeledes én episode, hvor vi ikke har kunnet identificere, hvilken handling der er forekommet,

efter at have gennemlæst indberetningen

–

svarende til i alt 0,5 procent af stikprøven. Disse uoverensstem-

melser kan enten skyldes fejlregistreringer eller forskellige definitioner og opfattelser af, hvad der er hhv.

krænkelser, trusler, forsøg på vold og vold. I kapitel 3 uddybes det, hvilke definitioner vi har lagt til grund for

kodningerne til denne undersøgelse.

2.2.2. Statistisk bearbejdning af kodningerne

Undersøgelsen af episoder med krænkelser, trusler og vold mod kriminalforsorgens personale beror på en

stikprøve af samtlige episoder, der jf. registreringerne i personalesystemet er foregået i perioden fra 15. au-

gust 2016 til 15. august 2017. Der er tale om en tilfældig udvalgt stikprøve på i alt 394 episoder ud af det

totale antal på 759 episoder i perioden. Der er testet for, at stikprøven er repræsentativ på væsentlige vari-

able for fordelingerne i totalpopulationen. Ved gennemgang af indberetningerne stødte vi på i alt 12 episo-

der, svarende til 3 procent af stikprøven, der hverken indikerer krænkelser, trusler eller vold mod personalet,

men som handler om situationer, hvor den indsatte har udvist selvskadende adfærd uden at gøre udfald mod

personalet. Disse er efterfølgende ekskluderet fra datamaterialet. Det endelige antal, som denne undersø-

gelse baserer sig på, er således

382 episoder.

Det må forventes, at såfremt samtlige episoder i totalpopulati-

onen blev gennemgået, ville 3 procent af registreringerne også blive identificeret som lignende fejlregistre-

ringer. Dette betyder i så fald en nedgang i totalpopulationen på 23 episoder. Stikprøven udgør således totalt

382 episoder ud af i alt 736 episoder om krænkelser, trusler eller vold i den 1-års periode, undersøgelsen

vedrører. Det betyder, at den statistiske usikkerhed for en andel på 50 procent er 3,5 procentpoint. Med

andre ord kan vi kun vide, at en observeret andel på 50 procent fra stikprøven med 95 procent sandsynlighed

vil ligge et sted i intervallet 46,5 - 53,5 procent hvis samtlige episoder i perioden blev undersøgt. En andel på

Dette drejer sig eksempelvis om episoder, hvor vi på baggrund af den skriftlige indberetning om hændelsesforløbet

har registreret en krænkelse, som den mest alvorlige handling, mens det i personalesystemet er angivet, at en medar-

bejder under episoden har været udsat for trusler eller vold/forsøg på vold.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

50 procentpoint genererer det største konfidensinterval. Jo tættere på nul eller 100 procent en andel er,

desto mindre bliver konfidensintervallet.

Disse beregninger er relevante, da rapportens analyser primært baserer sig på deskriptiv statistik; det vil sige

frekvensfordelinger og krydstabuleringer. Ved krydstabuleringerne suppleres Chi i anden-test med

Fis her’s

Exact Test. Dette er en test, der kan vise statistisk signifikante sammenhænge, selvom der kun er få observa-

tioner i en celle. Signifikansniveauet er også her sat til 0,05. Generelt vil der kun blive præsenteret signifikante

resultater i rapporten. I de enkelte figurer og tabeller er det desuden angivet med en stjerne (*), præcis hvilke

andele der er signifikant forskellige fra den gennemsnitlige andel.

Som udgangspunkt indgår samtlige episoder i de analyser, der foretages. Dog er det i flere af opgørelserne

kun relevant at se på en delmængde af stikprøven. Dette gør sig eksempelvis gældende, når det kun er de

episoder, der foregår i et fængsel eller arresthus, der undersøges, eller episoder hvor gerningspersonen er

kendt og fysisk tilstede under selve episoden (dvs. ikke trusselsbreve eller lign.). I disse tilfælde vil de episo-

der, der ikke opfylder de nævnte kriterier, udgå af opgørelsen. I nogle af opgørelserne frafalder desuden

enkelte episoder med den begrundelse, at de relevante oplysninger ikke er tilstrækkeligt tydeligt angivet i

indberetningen. Dette kan for eksempel gøre sig gældende, hvis det ikke tydeligt fremgår, hvorvidt der kom-

mer flere personaler til en igangværende episode. Der vil disse indberetninger udgå af opgørelserne om dette

emne. I overskriften til hver figur eller tabel er det angivet, hvor mange indberetninger, den konkrete opgø-

relse baserer sig på.

I kapitel 8

”Sa ds lighede

for at en episode ender i vold mod personalet” foretager vi desuden en binær,

logistisk regressionsanalyse. Formålet med denne analyse er at finde den kombination af forklarende vari-

able, der bedst kan forudsige den afhængige variabel

–

som i dette tilfælde er episodens alvorlighed. I selve

kapitlet beskrives indholdet og fremgangsmåden i den logistiske regressionsanalyse nærmere.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

3. Episodernes alvorlighed

Resumé af

”Episoder es alvorlighed”

I det kommende kapitel

”Episoder es alvorlighed” præse teres de i ddeli g af alvorlighed, der a ve des

igennem rapporten. Der arbejdes dels med en inddeling i seks kategorier, hvor krænkelser er defineret

som den mildeste handling og voldshandlinger, der involverer slag mod hovedet eller brug af våben og

andre genstande, er defineret som den mest alvorlige. De seks kategorier bliver dog i de fleste af rappor-

tens analyser slået sammen til tre mere overordnede kategorier, der drejer sig om hhv. krænkelser, trusler

og vold. Krænkelser er inddraget i denne undersøgelse, da episodernes udvikling også er et fokuspunkt.

Når episoderne inddeles efter, hvad der er den alvorligste handling, viser det sig, at 20 procent af episo-

derne i stikprøven handler om krænkelser af personalet. Den absolut største andel af episoderne

–

i alt 61

procent

–

drejer sig om trusler mod personalet. Dermed involverer 19 procent af episoderne altså enten

vold eller forsøg på vold mod personalet, hvoraf de 6 procent omhandler vold af den mest alvorlige karak-

ter. I kapitlet konkluderes det, at jo mere restriktivt regimet er, desto større andel af episoderne handler

om vold eller forsøg på vold. I episoderne fra åbent fængselsregime involverer 7 procent af episoderne en

voldshandling, mens dette gør sig gældende for knap en tredjedel af alle episoderne i arrestregime.

Med henblik på at analysere de 382 episoder i stikprøven er de enkelte episoder inddelt efter alvorligheds-

grad

–

dvs. hvor alvorlige handlinger, der indgår i episoden. Denne inddeling af episoderne efter alvorlighed

er anvendelig, når der skal skabes et systematisk indblik i, hvilke typer af episoder der udspiller sig med kri-

minalforsorgens ansatte som forurettede og i hvilke situationer, de forekommer. Der er ganske enkelt forskel

på de episoder, hvor

perso ale er levet kaldt for ekse pelvis ”idioter” og de episoder, hvor perso ale er

blevet fysisk overfaldet.

I rapporten skelnes der mellem:

Krænkelser (upassende sprogbrug, fagter mv.)

Trusler verbale eller nonverbale

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod hoved og uden brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hoved, brug af våben, genstande mv.)

Krænkelser

omfatter upassende sprogbrug, fagter mv. henvendt mod personalet. Hovedparten af disse epi-

soder handler om, at der bliver talt nedladende til personalet.

Kategoriseri ge er i spireret af rapporte : ”Vold

og trusler mod offentligt ansatte

–

Undersøgelse til brug for udvalgs-

arbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter”.

Justits i isteriets Forsk i gsko tor

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Den første trusselskategori omfatter primært

verbale trusler

mod personalet. Der er dog også eksempler på

nonverbale, hvor en person udøver

nonverbale trusler

gennem fagter eller kropssprog. Det kan være episo-

der, hvor en klient lader en finger glide henover halsen, eller hvor vedkommende går truende frem mod

personalet.

Trusler adskiller sig fra krænkelser ved, at disse episoder varsler, at der eksempelvis vil ske personalet eller

pårørende til personalet noget ubehageligt. Det kan i nogle tilfælde være uklart, hvorvidt der er tale om, at

personalet bliver krænket, eller om personalet bliver truet. Det er et vurderingsspørgsmål, der også opfattes

forskelligt fra person til person. Ligeledes kan det være vanskeligt for personalet at sætte præcise ord på, når

en episode efterfølgende skal beskrives.

Udgangspunktet i denne undersøgelse er, at hvis vi er tvivl om handlingen ud fra indberetningen, er perso-

nalets registrering lagt til grund. Det vil sige, at hvis personalet har angivet, at der er tale om en trussel, er

det dét, der gælder, selvom det ud fra indberetningen kan diskuteres, hvorvidt der nærmere er tale om en

krænkelse. Vi har valgt ikke at skelne truslerne efter selve indholdet af truslerne. Trusler mod ens person

eller pårørende er som udgangspunkt ubehageligt for den, det går ud over. Det gælder såvel trusler på livet,

mod

e s ør eller ” lot”, at a vil få ræ dt si il af. Dertil ko

er, at det ud fra

indberetningerne ikke

er muligt at afgøre, hvor sandsynligt det er, at truslerne vil blive realiseret.

Derimod opererer vi med

trusler med våben eller andre genstande,

men hvor der ikke er begået vold mod

personalet. Det sker ud fra den betragtning, at når en person vælger at trække et våben eller et mere impro-

viseret af slagsen som bordben, flaske mv. så har gerningspersonen valgt at gå skridtet længere og har der-

med understreget sine intentioner.

Forsøg på vold

omfatter episoder, hvor en gerningsperson tydeligt forsøger at skade personalet fysisk, men

hvor det mislykkes i situationen. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor en indsat slår ud efter personalet

uden at ramme, eller hvor personalet undviger en genstand, der bliver kastet imod dem.

Kategorien

vold

omfatter fysisk vold så som slag mod krop, arme mv., men ikke hoved og uden brug af våben.

Vold af særlig alvorlig karakter

omfatter slag mod hoved, brug af våben mv. Skelnen mellem vold og alvorlig

vold sker ud fra en betragtning om, at de skader, der kan ske, når personale bliver ramt i hoved eller med et

våben eller anden genstand, som udgangspunkt er mere alvorlige. Det betyder ikke, at vold mod kroppen på

nogen måde skal bagatelliseres, da eksempelvis et spark mod knæet i værste fald kan berøve den forurettede

førligheden.

I det følgende skal vi se nærmere på, hvor alvorlige handlinger der forekommer i de enkelte episoder.

3.1. De analyserede episoders alvorlighed

Tabel 1 viser fordelingen af de 382 episoder, der indgår i stikprøven, kategoriseret efter, hvad der er den

mest alvorlige handling i episoden. Det fremgår således, at 20 procent af episoderne i stikprøven handler om

krænkelser af personalet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

57 procent af episoderne

–

og dermed den største gruppe

–

handler om, at personalet bliver truet enten

verbalt eller nonverbalt. Til sammenligning er det 4 procent af episoderne, der omhandler trusler med våben

eller andre genstande.

I 5 procent af episoderne forsøger og mislykkes gerningspersoner med at skade personale fysisk. Det lykkes

derimod gerningspersonerne at udøve vold mod kroppen, men uden brug af våben mv. i 8 procent af episo-

derne, og endelig ses der i 6 procent af episoderne vold af mere alvorlig karakter.

Tabel 1. Overgreb mod kriminalforsorgens personale fordelt efter alvorlighed. Procent.

Kategorier af alvorlighed

Krænkelser (upassende sprogbrug, fagter mv.)

Trusler verbale eller nonverbale

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod hoved

og uden brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hoved,

brug af våben, genstande mv.)

I alt

Antal i stikprøven

218

382

Procent

20 %

57 %

100 %

I størstedelen af undersøgelsens analyser vil kategoriseringen af episodernes alvorlighed være simplificeret.

Dette sker ved, at kategorierne ovenfor er slået sammen til tre mere overordnede kategorier, der omhandler

hhv. episoder med krænkelser, episoder med trusler og episoder med vold/forsøg på vold. Dette er gjort dels

for at få nogle antalsmæssigt større kategorier at analysere på, dels fordi det i mange tilfælde giver mening

eksempelvis at betragte voldelige episoder under ét, når det kan være tilfældigheder, der gør, om et slag

rammer ved siden af, i brystkassen eller i hovedet. Der, hvor alvorligheden af episoderne er ændret i forhold

til de seks grundlæggende kategorier, vil det fremgå.

3.1.1. Fordeling på regimetype

Tabel 2 viser, hvordan episoderne i stikprøven fordeler sig på regimetype.

Som det fremgår, er det en ganske

lille andel af episoderne

–

i alt 3 procent

–

der foregår i andre regimetyper end arrestregime samt åbent og

lukket fængselsregime. De episoder, der er begået af en ukendt gerningsperson eller af en, der ikke er klient

i kriminalforsorgen, indgår ikke i opgørelsen.

Regimet er opgjort på episodedatoen og tager højde for den konkrete afdelings status på tidspunktet

–

dvs. hvis ind-

satte er placeret på en lukket afdeling i et åbent fængsel, fremgår dette som lukket regime. På samme måde indgår

arrestafdelinger i fængslerne også under arrestregimet. Pladserne på Udlændingecenter Ellebæk er i overensstemmelse

med kriminalforsorgens generelle definition angivet til lukket regime. Disse forhold gør sig gældende i alle rapportens

øvrige analyser, hvor regimet inddrages.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 2. Episoderne fordelt på regime. Procent.

Regimetype

Arrestregime

Lukket fængselsregime

Åbent fængselsregime

Udrejsecentre

Kriminalforsorgen i Frihed

Intensiv overvågning

I alt

Antal i stikprøven

151

103

332

Procent

46 %

31 %

21 %

0,3 %

100 %

Det er ganske væsentligt at skele til, hvilket regime episoden er foregået i, da der i flere sammenhænge er

signifikante forskelle på, hvordan episoderne udspiller sig i hhv. åbent, lukket og arrestregime. Dette bekræf-

tes blandt andet af figur 1.

Her ses det tydeligt, at jo mere restriktivt regimet er, desto større andel af episo-

derne handler om vold eller forsøg på vold. Hvor det i episoderne fra åbent regime er 7 procent af episoderne,

der indebærer en voldshandling, er det i arresthusene og arrestafdelingerne næsten en tredjedel af alle epi-

soderne, hvor det gør sig gældende. Omvendt udgør krænkelsesepisoderne en større andel af episoderne, jo

mere åbent regimet er.

Figur 1. Episodernes alvorlighed fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Procent. (n=323)

ÅBENT FÆNGSELSREGIME

7%*

58%

35%*

LUKKET

FÆNGSELSREGIME

16%

58%

26%*

ARRESTREGIME

31%*

66%

3%*

GENNEMSNIT ALLE

21%

62%

17%

Vold/forsøg på vold

Fisher’s E a t Test p=0,000

Trusler

Krænkelser

Samme opdeling på regimetype vil forekomme i andre af rapportens analyser, når det er relevant. Der vil

imidlertid i lighed med figur 1 kun blive inddraget episoder fra fængsels- og arrestregimet (inkl. Udlændinge-

center Ellebæk), når der ses på regimetype, idet der er for få episoder i de øvrige regimetyper til, at der kan

foretages yderligere opdeling af disse.

Herunder er der fem episoder fra Udlændingecenter Ellebæk.

So det også er eskrevet i afs it . . o ”Bear ejd i g af kod i ger e”, a giver stjer e arkeri ge

der er signifikant forskellige fra den gennemsnitlige andel.

* de a dele,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

4. Tid og sted

Resumé af

”Tid og sted”

I det følgende kapitel er omdrejningspunktet, hvornår på døgnet episoderne foregår, og hvor konkret på

matriklerne de starter. I fængslerne og arresthusene generelt ses det, at den største andel af vold, trusler

og krænkelser forekommer om morgenen omkring kl. 8, hvor de indsatte typisk bliver vækket og låst ud af

deres celler. Når episoderne opdeles på regimetype, er det forskellige tidsrum på dagen, hvor personalet

oftest udsættes for vold, trusler og krænkelser. Jo mindre restriktivt regimet er, desto tidligere på døgnet

forekommer episoderne. Dette kan have sammenhæng med de forskellige døgnrytmer, og hvornår på

døgnet fængselsbetjentene har mest kontakt med de indsatte i hhv. åbent, lukket og arrestregime.

Regimetypen har også væsentlig sammenhæng med, hvor præcist på matriklerne episoderne starter, i det

der er forskellige grad af bevægelsesfrihed for indsatte under forskellige regimer. I åbent fængselsregime

er det hver fjerde episode med vold, trusler og krænkelser, der starter på personaleområder, som fx per-

sonalekontor, mens det kun gør sig gældende for 1 ud af 25 episoder i arrestregime. I arrestregimet er de

indsattes celler det sted, hvor over halvdelen af alle episoder starter. Hvor episoder, der starter på perso-

naleområderne, i mindst udstrækning indeholder vold eller forsøg på vold mod personalet, er cellerne

omvendt det sted, hvor de mest alvorlige episoder foregår. De indsattes celler kan derfor være et vigtigt

sted at fokusere, når et fænomen som overgreb mod personalet behandles.

4.1. Vold, trusler og krænkelser set over et døgn

Vold, trusler og krænkelser mod kriminalforsorgens personale er et fænomen, der i høj grad forekommer

inden for murene. Som det vil fremgå af nedenstående, er det ligeledes et fænomen, der til en vis grad følger

døgnrytmen i fængsler og arresthuse og de tidspunkter på døgnet, hvor der er en høj grad af kontakt mellem

indsatte og fængselsbetjente. I det følgende vil tiden på døgnet, hvor episoden er foregået, således være i

fokus. Der analyseres udelukkende på episoder, der foregår i et fængsel eller arresthus.

Som det fremgår af figur 2 ses der en stigning i andelen af episoder med krænkelser, trusler og vold fra klok-

ken er 7 om morgenen, hvorefter den største andel forekommer i tidsrummet omkring klokken 8. Dette re-

sultat skal formentlig ses i sammenhæng med, at det er på dette tidspunkt af døgnet, at de indsatte typisk

vækkes og låses ud af deres celler. Derefter ses nogle stigninger i forekomsten på tidspunkter af døgnet, der

måske kan relateres til, at de indsatte kommer tilbage til afdelingerne fra deres beskæftigelse (hvor vi jf.

resultaterne i afsnit 4.2. kan se, at der ikke forekommer ret mange overgreb), vagtskifte samt indeluk af de

indsatte på deres celler om aftenen.

Generelt ses det, at den højeste forekomst af overgrebsrelaterede handlinger er i løbet af dagtimerne. Hen

mod aftenen falder niveauet en smule, hvorefter der kun ses en meget begrænset andel efter klokken 22 og

særligt henover natten. Dette giver god mening, eftersom de indsatte dér er låst inde på deres celler, er gået

til ro og kun har begrænset kontakt til personalet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 2. Episodernes fordeling på døgnets 24 timer. Kun fængsler og arresthuse. Procent. (n=336)

Andel af episoder

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 00 01 02 03 04 05 06

Tidspunkt på døgnet

4.1.1. Fordeling på regimetype

I Figur 3 er døgnet inddelt i intervaller af fire timer. Som det fremgår, er det i gennemsnit knap en tredjedel

af alle episoder med krænkelser, trusler og vold, der foregår fra klokken 8 om morgenen og fire timer frem.

I åbent fængselsregime er denne andel endnu højere, nemlig 43 pct. I lukket fængselsregime foregår den

største andel episoder ved middag/eftermiddagstid mellem kl. 12

–

15.59, mens det i arrestregimet er de fire

timer i tidsrummet kl. 16 - 19.59, hvor flest episoder udspiller sig. Disse forskelle kan være et udtryk for de

forskellige rytmer og praksisser, der eksisterer i de tre regimer, og hvornår på døgnet fængselsbetjentene

har mest kontakt med de indsatte.

Der er ingen forskel på alvorligheden af en episode i forhold til, hvornår på døgnet episoden foregår. Om en

episode bliver til en krænkelse, trussel eller voldelig handling har altså ikke umiddelbart sammenhæng med,

hvornår på døgnet konflikten opstår.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 3. Episoder med krænkelser, trusler og vold fordelt på tid og regime. Kun fængsler og arresthuse. Pro-

cent. (n=317)

ÅBENT FÆNGSELSREGIME

43%*

24%

13%*

12%

LUKKET FÆNGSELSREGIME

32%

38%*

16%*

ARRESTREGIME

26%

32%*

11%

GENNEMSNIT ALLE

32%

29%

23%

Morgen/formiddag: 08-11.59

Aften: 20-23.59

Fisher’s E a t Test p= ,

Middag/eftermiddag: 12-15.59

Nat: 24-03.59

Eftermiddag/aften: 16-19.59

Nat/morgen: 04-07.59

Det er ikke et overraskende resultat, at der i en eller anden grad er sammenhæng mellem graden af kontakt

mellem indsatte og ansatte og antallet af episoder med vold, trusler og krænkelser

–

selvom langt størstede-

len af kontakten mellem indsatte og personale foregår helt uden konflikter. Når der opstår en hændelse, kan

det imidlertid påvirke personalet negativt, og derfor er det væsentligt at undersøge de situationer, hvor der

opstået et brud på den ellers fredelige kontakt mellem parterne. Det er netop det, der er målet med de

kommende afsnit af denne rapport.

4.2. Steder episoderne udspiller sig

I dette følgende ser vi nærmere på, hvor episoderne starter. Startstedet er defineret som det sted, hvor den

første krænkelse, trussel eller voldshandling i episoden forekommer. For en mindre andel af episoderne ses

det, at de starter ét sted, hvorefter de flytter sig til et andet, hvor der forekommer en mere alvorlig handling.

Dette berøres ligeledes kort i det følgende.

4.2.1. Cellen som det primære hot spot

Episoderne med krænkelser, trusler eller vold fordeler sig i datamaterialet over en række steder, lige fra

klienternes celler, til sygeafdelingen og helt uden for kriminalforsorgens matrikler. Denne fordeling vises i

tabel 3.

I kolo e ”kategoriseret” er steder e slået sa

e til færre kategorier.

Som det fremgår, foregår

episoderne temmelig spredt, hvis de tilhører de to tredjedele, der udspiller sig uden for cellerne. Derfor ope-

reres der med relativt brede kategorier af steder, hvor episoderne forekommer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 3. Episodernes startsted. Procent. (n=345)

Procent

I og omkring cellerne

Besøgslokale

Indendørs fællesareal på matriklen

Fælles toilet/bad

Udendørs fællesareal på matriklen

Observations-/sikrings- eller arbejdsværg-

ringscelle

Modtagelse, vente-/visitations og -urinprø-

vetagningsrum

Værksted, produktions- eller uddannelseslo-

kaler

I og omkring personalekontor

Købmand på matriklen

Sygeafdeling

På den ansattes hjemmeadresse eller i friti-

den

Uden for matriklen andet

I alt

35 %

16 %

100 %

Uden for matriklen

13 %

Personaleområder

10 %

Rum hvor indsatte pla-

ceres af personalet

Værksted, produkti-

ons- eller uddannelses-

lokaler

10 %

Fællesarealer til daglig

brug

25 %

Kategoriseret

I og omkring cellerne

Procent

36 %

Som tabellen viser, er det omkring en tredjedel af alle episoderne, der udspiller sig i og omkring cellerne. I

tabellen er det konfliktens startsted, der er angivet. Det vil sige det sted, hvor den første krænkelse, trussel

eller voldshandling finder sted. Hvis en indsat udviser uacceptabel adfærd, er det almindelig praksis, at per-

sonalet beder vedkommende om at gå tilbage til sin celle. Af indberetningerne fremgår det imidlertid, at det

kun er en lille andel på 3 procent af episoderne, der starter ét sted for derefter at flytte sig til cellerne og

udvikle sig mere alvorligt. I det hele taget er det blot i 8 procent af alle episoderne, at en episode foregår og

eskalerer over flere forskellige fysiske lokationer. Startstedet i form af det sted, hvor gerningspersonen frem-

sætter den første krænkelse, trussel eller voldshandling, ser med andre ord ud til at være en god indikator

for, hvor også den mest alvorlige handling vil udspille sig.

37 episoder (svarende til 10 pct. af stikprøven) udgår af opgørelsen, da startstedet enten ikke fremgår eller ikke er

relevant, fordi gerningspersonen ikke er fysisk tilstede under episoden.

Kategorien indeholder også episoder, der foregår i besøgslokalerne. Denne lokation udgør dog en ganske lille andel

(1 pct. svarende til 3 episoder i stikprøven). Hvorvidt de indgår i opgørelserne har ingen betydning for signifikansni-

veauerne i de analyser, der præsenteres i rapporten. Kategorien vil derfor her såvel som i de øvrige opgørelser i rap-

porte live e æv t ”I og o kri g eller e”.

Andelene summerer ikke til 100 grundet afrunding.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Der kan være flere forklaringer på, at en relativt stor andel af episoderne foregår i og omkring cellerne. Blandt

andet er det i cellerne, at mange af klienterne

–

konflikt eller ej

–

opholder sig langt størstedelen af tiden,

hvorfor det giver mening, at der udspiller sig flere konflikter dér end andre steder på matriklen.

Derudover kan resultatet også være et udtryk for, at det ofte er i cellerne, at de indsatte får formidlet upo-

pulære beslutninger eller afslag på anmodninger. I flere af indberetningerne fremgår det, at dette forhold

giver anledning til konflikt. I nedenstående uddrag er det netop sådan en situation, der er tale om.

Der bliver ringet på fra celle 12, hvor indsatte er til fællesskab hos en anden indsat. Fængselsbetjent X

åbner og indsatte spørger, om fængselsbetjent X vil ringe til indsattes kæreste. Han har ikke hørt fra

hende, og hun aflyser de besøg, hun bestiller. Det afslår fængselsbetjenten, ligesom tidligere kollegaer

har gjort. (Indsatte har talt med sin forsvarer i telefon tidligere ang. dette). Næsten samtidig ringer der

en fra konfliktmægling, som gerne vil tale med indsatte. Indsatte er voldsomt utilfreds med afslaget og

løber ned og tager telefonopkaldet. Da han kommer op på 1.sal igen, hidser han sig op og råber, at vi

skal skaffe en psykiater, og det skal være NU! Ellers kan vi godt finde peberspray frem og kalder os

diverse skældsord.

Indberetning nr. 26.

En fjerdedel af episoderne udspiller sig på fællesarealer, hvilket både dækker over indendørs områder såsom

fælleskøkkener og -toiletter samt udendørsarealer såsom områder til gårdtur. En del af episoderne finder

ligeledes sted i eller omkring rum eller steder, som personalet placerer klienterne i eksempelvis grundet kon-

flikter eller selvskadende adfærd. Eksempler herpå er observationscelle, arbejdsværgringscelle eller visitati-

onsrum

. Det er muligt, at sådanne situationer opstår, fordi der for gerningspersonerne er en del pres for-

bundet med for eksempel at blive placeret i en observationscelle, og at det pres kunne tænkes at komme til

udtryk i form af uhensigtsmæssig adfærd over for personalet. Dette kan være tilfældet i følgende sag:

Indsatte har været i observationscelle natten over og følges på toilettet om morgenen. Da han er færdig

med toiletbesøget nægter han at gå tilbage til observationscellen. Han kaster en kurv efter personalet

og råber højt på polsk, hvorefter han går truende frem mod personalet og gør udfald mod fængselsbe-

tjent x, der tager fat om indsattes arm og trækker indsatte ned på gulvet. Indsattes modstand er så

kraftig, at der ringes efter forstærkning. Indsatte bliver ført til sikringscellen, stadig under kraftig mod-

stand og høje verbale udbrud på polsk, hvor han bliver fikseret med bælte, håndrem og fodrem, stadig

under kraftig modstand.

Indberetning nr. 43

Interessant er det ligeledes, at en mindre del af episoderne med krænkelser, trusler og vold (10 pct.) udspiller

sig på steder, hvor personalet typisk opholder sig. Størstedelen af disse episoder foregår på personalekonto-

ret, mens enkelte udspiller sig hos købmanden eller på sygeafdelingen. At sådanne steder kun tæller en tien-

dedel af alle episoder kan potentielt forklares med, at klienterne er mindre tilbøjelige til at være konfliktsø-

gende, når de befinder sig på personalets banehalvdel og eksempelvis ønsker hjælp.

Cellerne kan også anvendes til at placere indsatte i ved eksempelvis konflikter. Cellerne indgår dog ikke i denne ka-

tegori, men opgøres selvstændigt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Endelig foregår 13 procent af episoderne uden for matriklen, hvilket inkluderer ledsagelse af gerningsperso-

nen eksempelvis i retten eller under transport til en anden matrikel. Det kan også betegne episoder, der har

fundet sted i den ansattes fritid som for eksempel på vedkommendes hjemmeadresse. Følgende eksempel

vedrører en klient, der skal overflyttes til Nyborg fængsel.

Indsatte skulle overføres dd. grundet overfald/slåskamp på afdelingen dagen forinden. Indsatte spør-

ger under turen flere gange om, han skal til Nyborg. Dette bliver der ikke svaret på, da personalet ved,

at det vil indsatte ikke. Da det går op for indsatte, at han skal til Nyborg Fængsel, tager han sikkerheds-

selen af og brokker sig højlydt. Indsattes hænder ender med at blive fikseret, og der bliver lagt næse-

tryk, så i dsatte ikke ka tage sele af. U der hele sea e ko

er i dsatte ed trusler so : ”jeg

er ud e dag”, og ”jeg skal ok fi de dig”.

Indberetning nr. 47

4.2.2. Fordeling på regimetype

Når episoderne fordeles på, hvilket regime de er foregået i, viser der sig nogle interessante forskelle. Resul-

tatet er præsenteret i figur 4. For det første ses det, at særligt i arresthusregime foregår en stor andel af

episoderne på cellerne. Konkret er det 59 pct. af alle episoderne, der starter der, hvilket gør det til det absolut

mest benyttede gerningssted i arresthusregime. Dette er måske ikke så overraskende, eftersom klienter, der

er indsat i et arresthus eller på en arrestafdeling, tilbringer en stor del af døgnet på deres celler. Derfor giver

det også mening, at der ses et gradvist fald i, hvor meget cellerne fylder som gerningssted, jo mindre restrik-

tivt regimet er. Således udgør cellerne gerningsstedet i mindre end hver fjerde episode, når der ses på episo-

der i det åbne fængselsregime. Her er det omvendt en signifikant større andel af episoderne, der foregår på

personalekontorer og lignende områder, hvilket formentlig igen hænger sammen med de indsattes større

bevægelsesfrihed.

Figur 4. Episodernes startsted fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Procent. (n=286)

ÅBENT FÆNGSELSREGIME

22%*

28%

16%

25%*

I og omkring cellerne

Fællesarealer til

daglig brug

Rum hvor indsatte

placeres

LUKKET FÆNGSELSREGIME

35%

6%* 12%*

13%

ARRESTREGIME

59%*

24%

14% 4%*

Værksted/produktion

/uddannelseslokaler

Personaleområder

GENNEMSNIT ALLE

43%

28%

12%

11%

Fisher’s E a t Test p=0,000

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

4.2.3. Fordeling på alvorlighed

Som figur 5 viser, er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem hvor en episode foregår, og måden

hvorpå den udvikler sig i forhold til alvorlighed. Med andre ord har det sted, en episode foregår, sammen-

hæng med, hvorvidt den udspiller sig som krænkelser, trusler eller vold/forsøg på vold.

Figur 5. Episodernes startsted fordelt på alvorlighed. Procent. (n=344)

I OG OMKRING CELLERNE

27%*

26%

23%

17%

3%*

9%*

21%

53%

59%

39%

49%*

68%*

66%

28%

44%*

33%*

21%

5%*

RUM HVOR INDSATTE PLACERES

FÆLLESAREALER TIL DAGLIG BRUG

VÆRKSTED/PRODUKTION/UDDANNELSESLO

KALER

PERSONALEOMRÅDER

UDEN FOR MATRIKLEN

GENNEMSNIT ALLE

Vold/forsøg på vold

Fisher’s E a t Test p=0,000

Trusler

Krænkelser

Som det fremgik af forrige afsnit, udgør cellerne det sted på matriklen, hvor den største andel af episoderne

foregår. Figur 5 viser endvidere, at de episoder, der udspiller sig på cellerne, også har en mere alvorlig karak-

ter end episoderne generelt. Konkret ses det, at en signifikant større andel af episoderne, der starter i eller

omkring de indsattes celler, indeholder en voldelig handling (27 pct.) eller trusler (68 pct.) og omvendt en

væsentlig mindre andel krænkelser (5 pct.), når der sammenlignes med gennemsnittet for alle episoder.

Et andet nævneværdigt resultat fra figur 5 er, at episoder der foregår i lokaler, hvor indsatte er i beskæftigelse

værksted/produktio /udda else , oftere e d a dre episoder ”ku ” udvikler sig til kræ kelser od perso-

nalet. Det samme gælder episoder, der foregår omkring personaleområder. Konflikter, der udspiller sig på

denne type lokationer, indeholder desuden en bemærkelsesværdig lille andel vold/forsøg på vold (3 pct.).

Således synes gerningspersonerne at være mindre tilbøjelige til at udøve vold mod ansatte, hvis de befinder

sig i omgivelser, hvor personalet opholder sig.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

5. Situationen forud for vold, trusler og krænkelser

Resumé af

”Situatio e forud for vold, trusler og kræ kelser”

I kapitlet kan det læses, at der er tre typer af situationer, der går forud for i alt knap 80 procent af alle

episoder med vold, trusler og krænkelser mod kriminalforsorgens personale. Den oftest forekommende

situation er, at personalet giver klienten afslag på anmodning eller på anden måde formidler en upopulær

beslutning. Denne situation går forud for omkring hver tredje episode. Dernæst ses det at være alminde-

lige dagligdagssituationer, som for eksempel når indsatte skal have udleveret mad og medicin eller skal

ledsages rundt på matriklen til fælles toilet/bad eller beskæftigelse, der er i gang, når en konflikt opstår og

udvikler sig mellem indsatte og ansatte. Den tredje oftest forekommende situation er ordens- og sikker-

hedssituationer, hvor ansatte eksempelvis gennemfører visitationer af indsatte eller deres celler, afvikler

forhør eller blot åbner døren ind til de indsatte på mistanke om, at der foregår noget på cellen, der kan

true ordenen og sikkerheden på matriklen. Denne type situationer er desuden dem, hvor episoderne ud-

vikler sig mest alvorligt. Hver tredje episode, der udspiller sig efter, at personalet har forsøgt at håndhæve

orden og sikkerhed, involverer vold eller forsøg på vold.

Episoder med krænkelser, trusler og vold foregår i forskellige situationer. I dette kapitel beskrives det, hvilke

situationer, der omgiver episoderne. Derudover indeholder kapitlet en beskrivelse af interaktionen mellem

personale og klient umiddelbart forud for, at episoderne starter. I den forbindelse bliver der set nærmere på,

hvorvidt der eksempelvis er tale om såkaldte kravsituationer, hvor personalet insisterer på, at klienterne skal

gøre noget, de i situationen ikke vil, eller omvendt at klienterne har et krav, som personalet ikke kan imøde-

komme.

Som udgangspunkt er det individuelt, hvad der udløser en uacceptabel handling hos en af kriminalforsorgens

klienter i en given situation. Men ved gennemlæsningen af indberetningerne kan der alligevel peges på møn-

stre på tværs af disse konfliktsituationer.

De situationelle forhold bliver også set i lyset af alvorligheden af episoderne for derved at komme nærmere

et svar på, hvorfor der er episoder, der får et voldeligt udfald, mens andre episoder får en mere krænkende

eller truende karakter. Af hensyn til læseren vil der i kapitlet være eksempler på beskrivelser af de forskellige

situationer i et forsøg på at konkretisere, hvad de forskellige kategorier dækker over.

5.1. Interaktionen forud for episoden

Ud fra indberetningerne er de enkelte situationer blevet kategoriseret som gengivet i tabel 4. Beskrivelsen

af kategorierne er suppleret med eksempler hentet fra indberetningerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 4. Situationen umiddelbart før episodestart. Procent. (n=382)

Eksempler på situationer

Kategorier

Afslag på anmodning/formidling af upopulære

beslutninger

Åbning af dør ind til indsatte, visitation af ind-

satte, visitation af celler, forhør, indblanding i

konflikt mellem indsatte, urinprøvetagning, hånd-

hævelse af rygeforbud, afværge undvigelse, kon-

trolbesøg (IO)

Udlevering af mad, vand og medicin, ledsagelse

på matriklen (fx til og fra toilet), anvisning af ar-

bejde, almindeligt samvær/fællesskab med de

indsatte

Overflytning på matriklen (fx flytning af indsatte

til anden celle eller afdeling), overflytning til an-

den matrikel

Tjeneste uden for matriklen, herunder transport

til og fra arbejde samt fritid

Telefonsamtale, ulovlig indtrængen på matriklen

udefra, krænkelse via tredjepart

I alt (procent)

Personalet giver afslag på anmod-

ninger eller formidler upopulære

beslutninger til klienterne

Personalet opretholder orden og

sikkerhed

Andel

32 %

21 %

Personalet udfører andre daglige

opgaver

26 %

Personalet overflytter indsatte

Situationer uden for matriklen

Andet

10 %

100 %

Som det fremgår af tabellen foregår knap en tredjedel af episoderne i forbindelse med, at personalet afslår

en anmodning fra klienten, eller at personalet meddeler den indsatte en upopulær beslutning, der er truffet.

Anmodningerne kan spænde fra, at klienten ønsker at tale med en bestemt person til, at vedkommende

ønsker tilladelse til at gå udgang.

Der kan også være tale om situationer, hvor en klient bliver bedt om eller ligefrem beordret til at gøre noget,

vedkommende ikke ønsker at gøre. Der er eksempler på indsatte med upassende adfærd, som ønsker at

opholde sig et bestemt sted. Personalet beslutter dernæst, at den indsatte skal gå ind på sin celle på trods

af, at vedkommende modsætter sig dette. Ofte fremgår det af episodeskrivelserne, at personalet i første

omgang forsøger at overtale klienten til at rette sig efter personalets anvisninger.

I den anden ende af spektret af formidling af upopulære beslutninger, er der et eksempel, hvor personalet

fortæller en indsat, at vedkommende skal overflyttes fra åbent til lukket regime. Her er der tale om en be-

slutning om overflytning, der som regel ikke bliver positivt modtaget af indsatte, da deres frihed bliver yder-

ligere begrænset.

Da jeg orienterer indsatte om, at han skal overføres til lukket regi, bliver han meget ophidset, og udtaler

flg.: "Du ved godt, at jeg er ude om 60 dage". Samtidig er kropssproget truende, og hovedet kommer

tæt på mit, samt hans pegefinger peger mod mig. Han udtaler: "Jeg troede, du var en ok vagt, men du

er ikke anderledes end de andre. Du smadrer mit liv og det koster."

Indberetning nr. 13

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Foruden afslag på anmodninger og formidling af upopulære beslutninger, handler 21 procent af episoderne

om, at personalet skal opretholde orden og sikkerhed, herunder kontrol, visitationer, forhør af indsatte og

afværgelse af konflikter mellem indsatte.

Ordens- og sikkerhedssituationer kan handle om situationer, hvor personalet reagerer på en mistanke om,

at der foregår oget afvige de eller ”u or alt” på de i dsattes elle, so

kan true ordenen og sikkerheden

på matriklen. Derfor åbner personalet ind til cellen. Der er episoder, hvor personalet åbner døren ind til en

celle på mistanke om, at noget er forkert, men hvor personalet ikke er forberedt på, hvad der venter.

Fængselsbetjent (FB) X og undertegnet går op til celledøren, og hører igennem celledøren, at indsatte

er meget urolig inde i cellen. FB X åbner ind til indsatte, og undertegnede træder frem og står i celle-

døråbningen. Indsatte står ved ydrevæggen i cellen under cellevinduet. Indsatte står i bar overkrop. Vi

observerer, at celleinventaret er smadret, og der er vådt på gulvet. Undertegnede går ind til indsatte

på cellen og spørger indsatte på engelsk, hvad der foregår. Indsatte bløder fra arme, mave og nakke.

Jeg ser først nu, at indsatte står med lange glasskår i begge hænder. Indsatte går et skridt frem og

kaster et barberblad i hovedet på mig.

Indberetning nr. 57

Der er episoder, der opstår i forbindelse med, at personalet visiterer en indsat og/eller indsattes celle.

Ud for celle 222 komme der en meget kraftig lugt af hash. Da døren åbnes, er lugten meget kraftig.

Indsatte bliver bedt om at følge med på toilettet, så hans celle kan visiteres. Da indsatte er blevet låst

inde på toilettet bliver der fundet ca. 0,25 gr. hash liggende foldet ind i et stykke papir samt en bonfla-

ske stående på gulvet ved natbordet. Indsatte bliver herefter lukket ud fra toilettet og gjort bekendt

med de ulovlige genstande, og at de vil blive inddraget og vedlagt rapporten. Det overhøres herefter

af personalet, at indsatte tager kontakt til medindsatte 223, og udtaler til ham, at "De kan bare vente

sig. De ved ikke hvem de har med at gøre.

Fu ki g ludere!”

Indsatte råber inde fra cellen rettet mod

personalet, at det er personlig chikane, og han ikke kan sove uden at ryge hash. Herefter kaster han

med ting inde fra cellen mod døren, så det larmer meget voldsomt, mens han råber meget højt og

voldsomt: " I er nogle fucking narhoveder. I kan bare vente jer".

Indberetning nr. 110

Situationen kan i 26 procent af episoderne karakteriseres som værende dagligdagsorienteret i den forstand,

at personalet løser en række opgaver, der er en del af hverdagen i primært fængsler og arresthuse. Det kan

være episoder, der udspiller sig på de indendørs fællesarealer, hvor indsatte kan gå til og fra og opholde sig

i kortere eller længere tid i færd med lave mad, tale med andre indsatte, se fjernsyn, læse eller blot slappe

af.

Andre dagligdagssituationer handler om, at de indsatte får udleveret mad, medicin eller andet, hvor perso-

nalet skal være tilstede. Dertil kommer situationer, hvor indsatte skal ledsages rundt på matriklen (til skole,

beskæftigelse, købmand, besøg etc.), som en del af en almindelig hverdag i et fængsel eller arresthus. Disse

situationer er ikke konfliktskabende i sig selv sammenlignet med afslag på anmodninger og kontrolsituatio-

ner. Som vi skal vende tilbage til, udspiller der sig imidlertid også ofte i disse situationer en særlig interaktion,

der er medvirkende til, at dagligdagssituationen udvikler sig til en episode med overgreb.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Som det ligeledes fremgår af tabel 4, er det hver tiende af episoderne, der udspiller sig, når personalet be-

finder sig uden for kriminalforsorgens matrikler. Herunder er episoder, hvor personale skal ledsage indsatte

til eksempelvis læge. Det kan også være indsatte, der råber efter personale på vej hjem fra arbejde, eller

episoder, der foregår i personalets fritid.

Da jeg ko

er ud fra utikke ko

er der e

a d i 20’er e af a de et isk herko st gåe de for i

mig.

Ha ve der sig o og rå er: ”Såda e skide vagt”, hvorefter ha spytter efter ig.

Indberetning nr. 568.

Endelig kan der peges på situationer, hvor den indsatte mod sin vilje skal overflyttes til en anden afdeling

eller en anden matrikel. Disse situationer gør sig gældende i 4 procent af episoderne.

De resterende situationer, der

er kategoriseret so ”a det”,

består af enkeltstående situationer, der optræ-

der sjældent og ikke umiddelbart kan placeres i de førnævnte kategorier. Ud fra indberetningerne er der i

denne kategori også eksempler på, at personale indirekte bliver truet eller krænket. Det sker ved, at klienten

omtaler personale i krænkende eller truende vendinger over for en tredjepart (som oftest andet personale).

Der er dermed ikke direkte kontakt mellem gerningsperson og forurettede.

Indsatte [står] ved døren ind til afdelingen og afventer, at jeg kommer og låser ham ind. I det jeg låser

døren op, spørger jeg indsatte, om ikke snart han skulle videre. Indsatte svarer hertil, at han har be-

sluttet at blive på afdelingen. "Hvorfor det?", spørger jeg. Indsatte siger efterfølgende, ordret: "Perso-

nale X har fucket mig op, og når jeg kommer ud om et par år, så bliver det gengældt

–

det kan jeg love

dig for".

Indberetning nr. 314.

5.1.1. Fordeling på regimetype

Afsnittene ovenfor belyser, hvilke situationer de parter, der er involveret i en volds-, trussels- eller krænkel-

sesepisode befinder sig i, umiddelbart inden, at episoden opstår. Opgørelsen er generel for alle episoder,

uanset hvilket regime de forekommer i. Når de analyserede episoder fordeles på hhv. åbent fængselsregime,

lukket fængselsregime og arresthusregime, viser det sig, at de for en stor del fordeler sig ens i forhold til,

hvilke situationer de udspiller sig i. Det eneste sted, hvor der er signifikant forskel mellem regimerne, er i

forhold til andelen, der udspiller sig i forbindelse med en ordens- eller sikkerhedssituation (jf. bilag 2, tabel

1). Forskellen består i, at en større andel af episoderne i arresthusene foregår i disse situationer sammenlig-

net med episoderne i lukket regime. Dette kan være et udtryk for, at der netop i arrestregimet er flere sik-

kerhedsforanstaltninger, der skal håndhæves, hvilket øger sandsynligheden for, at relativt flere af episoderne

vil opstå i sådanne situationer. Omvendt ses der dog ikke nogen forskelle mellem arresthusregimet og åbent

regime, hvilket taler for, at forskellen ikke udelukkende kan forklares af, hvor restriktivt regimet er. Andre

faktorer som for eksempel personalets håndtering af situationen og sammensætningen af klientellet i de

forskellige regimer, vil givetvis også have en forklaringskraft.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

5.1.2. Fordeling på alvorlighed

Ser man på alvorligheden af episoderne i forhold til de situationer, der omgiver episoderne, er der nogle

interessante forskelle. Som figur 6 viser, forekommer der vold eller forsøg på vold i 33 procent af alle episo-

der, der opstår i forbindelse med en ordens- eller sikkerhedssituation. Dette er en signifikant større andel

end gennemsnittet for alle typer af situationer. Omvendt ses det, at krænkelser kun udgør den alvorligste

handling i 5 procent af de episoder, der udspiller sig umiddelbart efter, at personalet har håndhævet orden

eller sikkerhed. Konflikter i situationer, hvor personalet forsøger at håndhæve orden og sikkerhed, udvikler

sig altså relativt oftere til en alvorlig handling sammenlignet med de øvrige situationer. Når de forskellige

orden- og sikkerhedssituationer betragtes hver for sig, er der indikationer på, at episoder, der opstår i for-

bindelse med, at personalet blander sig i en konflikt mellem indsatte, har det alvorligste udfald. Således in-

volverer en større andel af disse episoder vold/forsøg på vold mod personalet sammenlignet med episoder,

der opstår i øvrige ordens- og sikkerhedssituationer. Omvendt udvikler ingen af de episoder i stikprøven, der

opstår i forbindelse med forhør af indsatte, sig til vold/forsøg på vold, men forbliver alle ved enten en kræn-

kelse eller en trussel. Det skal dog understreges, at opdelingen på disse underkategorier medfører et lille

antal episoder at analysere på, hvorfor resultaterne kun skal ses som mulige tendenser.

Den anden signifikante forskel, der kan identificeres, er i forhold til de episoder, der udspiller sig uden for

kriminalforsorgens matrikler. Disse situationer inkluderer både, når personalet gør tjeneste uden for matrik-

lerne, når de er på vej til eller fra arbejdet, og når de er helt uden for arbejdssammenhæng. Figuren viser, at

konfliktsituationer uden for kriminalforsorgens matrikler relativt oftere er eller forbliver krænkelsessager,

sammenlignet med episoder der udspiller sig inde på matriklerne. Som det også beskrives nærmere i den

kvalitative analyse af vold og trusler mod personalet, kan medarbejderne dog opleve det væsentligt mere

alvorligt at blive udsat for noget

–

om det så er krænkelser, trusler eller vold

–

i deres fritid, end når de er på

arbejde (Rönneling og Poulsen 2019).

Figur 6. Alvorligste handling fordelt på situation. Procent. (n=381)

ORDEN OG SIKKERHED

33%*

20%

16%

13%

19%

54%

74%

61%

54%

63%

80%

62%

26%

21%

5%*

ANDRE DAGLIGE OPGAVER

AFSLAG PÅ ANMODNINGER ETC.

OVERFLYTNING

38%*

22%

20%

UDEN FOR MATRIKEL

ANDEN SITUATION

GENNEMSNIT ALLE

Vold/forsøg på vold

Fisher’s E a t Test p=0,000

Trusler

Krænkelser

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

6. Udløsende faktorer

Resumé af

”Udløse de faktorer”

I kapitlet undersøges det nærmere, hvilke faktorer der ser ud til at udløse konflikten og den efterfølgende

vold, trussel eller krænkelse mod kriminalforsorgens personale

–

herunder hvor mange episoder, der til-

s elade de opstår ”ud af det lå”, altså ude at perso alet er for eredt på det. Det viser sig, at det ku

er i en mindre andel af episoderne (14 pct.), at der ikke ud fra indberetningerne kan spores en umiddelbar

foranledning til konflikten. I samtlige øvrige episoder kan der identificeres et eller flere udløsende forhold,

som personalet i et eller andet omfang har mulighed for at handle og reagere på. For knap 8 ud af 10

episoder drejer dette udløsende forhold sig om, at enten klienten kræver noget, som personalet ikke kan

imødekomme, eller at klienten ikke handler i overensstemmelse med personalets anvisninger. I de reste-

rende episoder bunder konflikten tilsyneladende i frustrationer fra klientens side, som ikke i udgangspunk-

tet er rettet mod personalet.

I foregående kapitel var formålet at kortlægge, hvilken situation personalet og gerningspersonen befinder

sig i, umiddelbart inden at episoden opstår. I det følgende skal vi se nærmere på, hvad der mere præcist

foregår i situationerne

–

hvad er det med andre ord, der ser ud til at være de konfliktudløsende forhold? Dét,

der er tydeligt, når der dykkes ned i de situationer, der omgiver episoderne, er, at klienter og personale mø-

der hinanden med krav og til tider modkrav. Indberetningerne efterlader et indtryk af, at personalet og kli-

enterne kan have forskellige krav eller ønsker til, hvordan der skal handles i en given situation, og at det ofte

er baggrunden for, at konflikten opstår. Det skal dog også understreges, at de udløsende faktorer ikke skal

forstås som den fulde forklaring på, hvorfor en episode opstår. Der er masser af situationer, hvor personale

eller klienter eksempelvis stiller krav, der ikke imødekommes, men som ikke udvikler sig til en konflikt med

vold, trusler eller krænkelser. Når begrebet udløsende forhold anvendes i det følgende, skal det således for-

stås som et forhold, der i den konkrete situation ser ud til at medvirke til, at der efterfølgende opstår en

konflikt.

Som det fremgår af figur 7, ses der i i alt 79 procent af alle episoder en kravsituation, som udspiller sig og

leder direkte frem mod klientens reaktion, der udvikler sig enten til en krænkelse, en trussel eller en volds-

handling. Kravet kan enten komme fra personalet, fra klienten eller fra begge parter. I 7 procent af episo-

derne,

er der a givet ”a de udløser” e d

krav fra personale eller fra klienten. Det kan være episoder, hvor

klienten reagerer truende eller voldeligt på grund af forhold, der ikke handler om personalet, men bunder i

frustrationer i forhold til sig selv, pårørende eller medindsatte.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 7. Udløsende faktorer i episoder med krænkelser, trusler eller vold. Procent. (n=359)

Uden foranledning

14%

Anden udløser

Krav både fra

personalet og

klienten

Krav fra personalet

40%

Krav fra klienten

31%

I 40 procent af episoderne er der en beskrivelse af, at det er personalet, der indleder med at sætte grænser

over for eller stiller krav til en eller flere klienter. Herefter følger en kortere eller længere diskussion, der

leder videre til krænkelse, trussel eller et voldeligt overgreb.

I dag da jeg lukker klienten ind til fællesskab, meddeler jeg klienten, at jeg gerne ser, at han holder

aftalen om at gå tilbage til sit opholdsrum efter toiletbesøg. Dette gør jeg opmærksom på fordi, klien-

ten tidligere gik frem og tilbage på gangen efter endt toiletbesøg, hvilket jeg så på overvågningskame-

raerne. Under den efterfølgende samtale fortæller klienten mig, at "Ingen kan lide dig, og du skal huske,

at der også er et liv udenfor, og du skal passe på. Den måde man behandler folk på, bliver man selv

behandlet på". Da det blev sagt, var der i min optik ingen tvivl om, at det var ment som en trussel.

Indberetning nr. 1019

Derudover handler 31 procent af episoderne om, at klienten stiller krav til personalet, som personalet ikke

vil opfylde.

Indsatte ringer på kaldeanlægget og siger, at hun vil have gårdtur omgående. Jeg fortæller hende, at

hun nok skal få gårdtur så snart, der er mulighed for det. Indsatte siger også, at hun vil have varmt

vand med det samme. Jeg forklarer indsatte, at vi er ved at koge vand og gøre mad klar, og at vi kom-

mer ned til hende. Indsatte brokker sig højlydt over, at hun er blevet låst inde og mener ikke, at vi har

Løbenumrene er i første omgang baseret på hver enkelt forurettede. Herefter er det ændret, så alle forurettede i

samme episode har fået ét og samme løbenummer. Derfor findes der løbenumre, som er højere end antallet af episo-

der, der er forekommet i undersøgelsesperioden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

ret til at gøre dette, når ikke hun har gjort noget. Jeg forklarer indsatte, at hun og de andre er midler-

tidig udelukket, indtil de kan komme til forhør i morgen. Indsatte råber, at det kan vi ikke gøre, når hun

ikke har gjort noget. Jeg fortæller indsatte, at da vi ikke ved hvem på gangen som har lavet hærværk,

så er vi nødt til at få dem alle til forhør i morgen. Indsatte går væk fra kaldeanlæget og siger så "fucking

so". Jeg siger til indsatte, at jeg vil skrive rapport på udtalelsen.

Indberetning nr. 166

Der er episoder, hvor der både spores krav fra personale og krav fra klienten. Det omfatter 8 procent af

episoderne.

U der kategorie ”A de udløser” fi des episoder, hvor det hverke er krav-

eller grænsesætning, der lader

til at være den udløsende faktor, men andre forhold. Et eksempel herpå er følgende episode:

Kl 08:05 trykker indsatte igen nødkald og siger, at elitetropperne er ude på gangen og er på vej ind til

ham. Indsatte lyder nu meget panisk og personalet skynder sig over til indsatte. Da personalet åbner

til indsatte, har indsatte barrikaderet døren med sengen og køleskabet. Undertegnede prøver at presse

døren ind så der opstår et mellemrum mellem karmen og døren. Mens undertegnede presser på døren

slår indsatte med stor kraft undertegnede på armen med glaslågen fra køleskabet.

Indberetning nr. 385

Endelig er der episoder, hvor der ud fra beskrivelserne ikke fremgår at være en direkte foranledning (14 pct.).

Episoderne er beskrevet på en måde, hvor det er uklart, hvorfor klienten begår et overgreb mod personalet.

Det kan blandt andet være situationer, hvor indsatte råber negativt efter personale, som er på vej til eller fra

arbejde. I andre episoder er der en beskrivelse af, at episoden nærmest kommer ud af den blå luft.

I nedenstående er det for eksempel uklart, hvorfor den indsatte overfalder personalet:

Indsatte ringer på efter natlukning med ønske om at komme på toilettet. En ekstra døgnvagt bliver

kaldt op fra overnatningen. Tilstede er nu fængselsbetjent X og tre andre betjente. Da celledøren åbnes

går indsatte stille ud på gangen og ned mod toilettet på 4. etage. Fængselsbetjent X står i nichen ind

til næste celle på indsattes vej mod toilettet. Uden forvarsel slår indsatte X hårdt i ansigtet på venstre

kind med håndballen, medens han råber "det er kraftedeme dig hver gang".

Indberetning 543

Under en anden episode er foranledningen ligeledes uklar, og lader til i den grad at overraske personalet.

Indsatte er retur på etagen efter kondi. Indsatte er i elevatoren i godt humør og snaksagelig. Indsatte

går ind på egen celle for at hente håndklæde til et bad imens Fængselsbetjent X står ude foran cellen

og venter. Undertegnede går imens længere ned ad gangen, for at sikre at baderummet er tomt, så

indsatte kan benytte dette. Indsatte kommer ud af cellen med et håndklæde på skulderen og en smør-

kniv i højre hånd. X spørger indsatte om det er for sjov med den smørkniv, hvorefter indsatte angriber

X med kniven og stikker ham med denne i venstre side af brystet. Undertegnede ser dette og løber til

episoden for at hjælpe X mod angrebet, imens jeg råber efter assistance fra det resterende personale.

Indberetning 896

6.1. Fordeling på alvorlighed

I dette afsnit ses der nærmere på, hvorvidt der er forskel i episodernes alvorlighed afhængig af, hvad der har

udløst episoden

–

altså om baggrunden for konflikten har sammenhæng med, hvor alvorligt den ender.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Som det kan aflæses af figur 8, er der signifikant forskel på episodernes alvorlighed, når episoderne, hvor der

kan aflæses en umiddelbar foranledning, anskues i forhold til episoderne, der tilsyneladende opstår ud af det

blå. Forskellen består i, at episoderne, hvor der ikke umiddelbart kan identificeres en foranledning, generelt

er mildere i deres karakter i den forstand, at de indeholder en signifikant større andel krænkelsesepisoder.

Konkret udgør krænkelse den alvorligste handling i 38 procent af episoderne uden en umiddelbar foranled-

ning mod 18 procent i episoderne, hvor der

en foranledning af en eller anden art. De forskelle, der kan

aflæses i forhold til hhv. episoder med vold/forsøg på vold og trusler er ikke signifikante, og kan altså være

udtryk for tilfældigheder.

Figur 8. Episodernes alvorlighed fordelt på, om der er en umiddelbar foranledning eller ej. (n=358)

FORANLEDNING I FORM AF KRAV, GRÆNSESÆTNING

ELLER ANDET

21%

61%

18%*

INGEN UMIDDELBAR FORANLEDNING

12%

50%

38%*

Vold/forsøg på vold

Fisher’s E a t Test p=0,005

Trusler

Krænkelser

Alvorligheden af episoderne kan jf. definitionen i denne rapport opdeles yderligere. Når der ses isoleret på

voldsepisoderne, og hvordan de fordeler sig på de tre grader af alvorlighed fra forsøg på vold, vold mod krop,

arme mv. uden brug af våben og til vold af særlig alvorlig karakter, ses der en tendens til, at de episoder, der

opstår ud af det blå, i højere grad består af handlinger i den grove ende

–

altså at en større andel af voldsepi-

soderne uden en foranledning indeholder slag mod hoved eller med brug af genstande (jf. bilag 2, tabel 2).

Den samme tendens ses, når trusselsepisoderne isoleres. Her ligger en signifikant større andel af episoderne

uden en foranledning sig i den alvorligste kategori

”trusler

med våben eller andre genstande” sammenlignet

med de episoder, hvor der tydeligt kan ses en foranledning til konflikten i indberetningen (jf. bilag 2, tabel 3).

Det skal dog understreges, at selvom den anvendte signifikanstest kan tage højde for, at analysen er foretaget

på et meget begrænset datagrundlag, er der stadig kun tale om, at der i stikprøven indgår i alt 50 episoder,

hvor der ikke kan aflæses en foranledning. Når dette antal deles ud på flere alvorlighedskategorier, bliver

antallet yderligere begrænset. Derfor skal sidstnævnte resultater kun ses som mulige tendenser og ikke hånd-

faste konklusioner.

Ovenfor er episoderne henholdsvis med og uden en tydelig foranledning sammenlignet i forhold til alvorlig-

hed. I den forbindelse er der identificeret visse forskelle. Når man ser isoleret på de episoder, hvor der

umiddelbar foranledning, kan der ikke identificeres nogle signifikante forskelle i alvorlighedsgrad i forhold til,

hvilken type foranledning, der er tale om. Det ser altså ikke ud til at have betydning for episodens udfald,

hvorvidt det er et krav fra personalet, et krav fra klienten eller andet, der udløser konflikten.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Samlet set tyder det derfor på, at det ikke er typen af foranledning, der har sammenhæng med, hvor alvorligt

en episode ender, men derimod

der overhovedet kan identificeres en foranledning i situationen eller ej.

Det er dog ikke helt entydigt, hvorvidt episoderne, der tilsyneladende opstår ud af det blå, bliver mere eller

mindre alvorlige end episoderne, hvor personalet har mulighed for at handle på en tydelig konflikt. På den

ene side udgør krænkelsesepisoderne en større andel af episoderne uden foranledning. På den anden side

er der dog også en tendens til, at når der er tale om såvel en trusselsepisode som en voldsepisode, er den i

den mere alvorlige ende, når den opstår ud af det blå.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

7. Episodernes forløb

Resumé af

”Episoder es forløb”

Hvor det i de foregående kapitler er undersøgt, hvilke forhold der går forud for episoderne, retter det

kommende kapitel fokus mod, hvordan episoderne udvikler sig, når først en klient har udført en kræn-

kende eller mere alvorlig handling mod personalet. Det viser sig, at der i 25 procent af alle episoderne sker

en eskalering, forstået som at den første overgrebsrelaterede handling ikke forbliver den mest alvorlige.

For de episoder, der starter med en krænkelse, er det imidlertid knap halvdelen, der vil eskalere.

I forhold til personalets anvendelse af fysisk magt ses det, at dette forekommer i omkring 40 procent af

alle episoder. Når der er tale om en episode med vold eller forsøg på vold anvendes imidlertid magt i 90

procent af tilfældene. Når personalet foretager en fysisk magtanvendelse ses en eskalering i knap 4 ud af

10 episoder. I mange tilfælde er det en mindre indgribende type magtanvendelse, der medfører en eska-

lering af situationen, som fx når personalet lægger en hånd på den indsatte for at få vedkommende til at

gå ind på sin celle.

Det beskrives, at når der kommer mere personale til en igangværende episode, lykkes de ansatte i knap 4

ud af 10 episoder med at dæmpe konflikten. I 3 ud af 10 episoder fortsætter konflikten på uændret alvor-

lighedsniveau, efter personalet er kommet til, og i de resterende 3 ud af 10 episoder eskaleres konflikten

ligefrem.

Det skal understreges, at næsten alle episoder kun har en enkelt gerningsperson, om end der kan være

andre indsatte, der holder sig i baggrunden som tilskuere. Ved de episoder, hvor gerningspersonen er

alene med en eller typisk flere betjente, ender konflikten oftere i vold eller forsøg på vold.

Klienterne ses at angribe genstande, som fx at slå på eller kaste med materielle ting, i lidt mere end hver

fjerde episode. Når en klient angriber genstande, kan der efterfølgende forventes en eskalering i alvorlig-

heden af de udførte handlinger i mere end halvdelen af tilfældene. Når gerningspersonen slår eller på

anden måde bruger unødig kraft mod materielle ting, er det således ofte et tegn på, at situationen efter-

følgende vil blive mere alvorlig.

Der er ingen forskel på, hvor ofte en episode eskalerer under hhv. åbent, lukket og arrestregime. Der kan

heller ikke identificeres nogen sammenhæng mellem, hvor ofte en episode eskalerer og hvilken situa-

tion, der går forud for eller umiddelbart foranlediger konflikten. Dette kan være et tegn på, at det i hø-

jere grad er de involverede parters konkrete adfærd i konfliktsituationen, der har betydning for, hvordan

situationen udvikler sig. Indberetningerne, der ligger til grund for analyserne i denne rapport, udgør ikke

et tilstrækkeligt datagrundlag i denne henseende, da de ikke rummer den nødvendige detaljerigdom om

de involverede parters ageren i situationen. En grundig analyse af faktorer, der bidrager til, at en episode

eskalerer eller dæmpes, bør derfor undersøges med andre datakilder.

I det foregående kapitel har der primært været fokus på de forhold, der går forud for, at en episode opstår.

I præventivt øjemed er det imidlertid også vigtigt at se på, hvad der sker, når først en episode er i gang. For

også efter konflikten er i gang og den første overgrebsrelaterede handling er begået, kan personalet have

mulighed for at påvirke situationen og handle på måder, der enten er konfliktoptrappende eller nedtrap-

pende.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

I dette kapitel undersøges det derfor, hvordan episoder med vold, trusler og krænkelser udvikler sig. Først

afsøges det, om de forskellige situationelle forhold, der har været behandlet i de foregående kapitler, har

sammenhæng med, om en episode eskalerer i alvorlighed eller ej. Dernæst undersøges det, hvilken betyd-

ning det har for situationens udvikling, når personalet anvender fysisk magt eller får assistance fra andet

personale på matriklen. Endelig belyses det, om dét, at gerningspersonen udviser aggressiv adfærd ved at

angribe materielle genstande under en episode, kan ses som et tegn på, at situationen vil udvikle sig.

Et centralt begreb i kapitlet er

eskalering.

En eskalering defineres som, at der (tidsmæssigt) efter den første

overgrebsrelaterede handling i episoden, ses en alvorligere handling jf. følgende liste. Den forurettede be-

høver ikke at være den samme. Det defineres således også som en eskalering, hvis én ansat bliver krænket

indledningsvist, hvorefter en anden tilstedeværende medarbejder under episoden bliver udsat for en trus-

sel.

Krænkelser (upassende sprogbrug, fagter mv.)

Trusler verbale eller nonverbale

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod hoved og uden brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hoved, brug af våben, genstande mv.)

Figur 9 viser, hvad der hhv. er den

første

handling og den

mest alvorlige

handling i episoderne. Figuren indi-

kerer, at der for flere af episoderne sker en udvikling. Som det fremgår, er krænkelser den første handling i

38 procent af episoderne, mens det blot er 20 procent af episoderne, hvor det forbliver den mest alvorlige

handling.

Den andelsmæssigt mest dominerende kategori

–

både hvad angår den første handling og den mest alvorlige

handling

–

er verbale eller nonverbale trusler. Med andre ord er trusler den absolut oftest forekommende

adfærd, både når der ses på, hvilken handling der indleder episoderne og hvilken handling, der bliver den

mest alvorlige i episoderne.

Til denne del af undersøgelsen har vi således ved gennemlæsningen af indberetningerne både kodet, hvad der er

den indledende handling i episoden, og hvad der er den mest alvorlige. Det adskiller sig fra måden, hvorpå de officielle

registreringer foretages i personalesystemet, hvor kun den mest alvorlige handling for den enkelte forurettede angi-

ves.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 9. Første og mest alvorlige handling i episoderne. Procent. (n=381)

Krænkende adfærd (upassende sprogbrug, fagter mv.)

Trusler verbale eller nonverbale

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod hoved og uden

brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hoved, brug af

våben, genstande mv.)

Procent

Første handling

Alvorligste handling

Ser man på tværs af samtlige episoder, uanset hvilken type handling der er tale om, viser det sig, at der for i

alt 75 procent af episoderne

ikke

sker en udvikling i alvorligheden under episoderne

–

dvs. at den første

overgrebsrelaterede handling i episoden også forbliver den mest alvorlige. Det er muligt, at den samme type

handling udføres flere gange mod samme eller flere forskellige personer, men der forekommer ikke en hand-

ling, der jf. definitionen er mere alvorlig i sin karakter.

I omkring 25 procent ses der omvendt en eskalering jf. indberetningerne. Med andre ord gør det sig altså

gældende for hver fjerde episode, at den første overgrebsrelaterede handling ikke vil blive den alvorligste,

men at der efterfølgende forekommer en alvorligere handling. Der ses ingen forskelle i, hvor ofte episoderne

eskalerer i hhv. åbent, lukket og arresthusregime.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 10. Udvikling i episoderne generelt. Procent. (n=381)

Eskalering i alvorlighed

24%

Ingen eskalering i

alvorlighed

76%

For de episoder, hvor der ifølge indberetningerne sker en eskalering i alvorlighed undervejs i forløbet, ses

forskellige typer udvikling, jf. figur 11.

For episoderne, der starter med en krænkelse, udvikler 35 procent sig til en trussel, mens 12 procent eskale-

rer til en voldsepisode. De resterende 53 procent udvikler sig ikke yderligere, og forbliver altså en episode,

hvor krænkende adfærd er den mest alvorlige handling.

I forhold til episoderne, der starter med en trussel, ses det, at langt hovedparten (89 pct.) forbliver på samme

alvorlighedsniveau. En andel på 11 procent udvikler sig imidlertid til vold eller forsøg på vold.

Endelig fremgår det af figur 11, at 9 procent af episoderne starter med en voldshandling. Dette svarer til 36

episoder i stikprøven. Af disse episoder er der en mindre andel på 6 procent, der undervejs udvikler sig til

alvorligere vold. De 6 procent svarer imidlertid blot til 2 episoder, hvorfor procentandelen skal tages med

forbehold.

Sammenfattende ses det altså, at mens episoderne, der starter med en krænkende handling eskalerer i knap-

halvdelen af tilfældene, er det for episoder, hvor trusler eller vold er den første overgrebsrelaterede handling

en væsentlig mindre andel på op til omkring hver tiende episode, der vil udvikle sig til at omfatte en mere

alvorlig handling i løbet af konflikten.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 11. Type af udvikling i episoder med krænkelser, trusler og vold. Procent. (n=381)

7.1. Eskalering under forskellige situationelle forhold

Der er ingen signifikant forskel på, hvor ofte en episode eskalerer i de forskellige regimetyper. Episoder der

foregår i hhv. åbent- eller lukket fængselsregime eskalerer altså hverken oftere end sjældnere end episoder,

der foregår i et arresthus eller på en arrestafdeling. Dog viser der sig en forskel, når episoderne opdeles efter,

om de foregår indenfor eller uden for kriminalforsorgens matrikler. Episoder uden for matriklerne drejer sig

om krænkelser, trusler og vold der foregår enten, når kriminalforsorgens personale er i tjeneste uden for, for

eksempel i forbindelse med en ledsaget udgang eller i personalets fritid. Forskellen består i, at situationer

uden for matriklerne i mindre udstrækning eskalerer. Den første handling er med andre ord oftere den mest

alvorlige handling sammenlignet med situationer inde på matriklerne, hvor der i større udstrækning ses en

udvikling i konflikterne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 12. Eskalering i episoder hhv. inden for og uden for kriminalforsorgens matrikler (n=381)

INDEN FOR KRIMINALFORSORGENS MATRIKLER

26%

74%

UDEN FOR KRIMINALFORSORGENS MATRIKLER

92%

Eskalering

Fisher’s E a t

Test p=0,01

Ingen eskalering

Når episoderne, der foregår inde på en af kriminalforsorgens matrikler, anskues isoleret, ses der ingen sam-

menhæng mellem en eventuel eskalering og de forskellige situationelle forhold, der har været behandlet i

de foregående kapitler. Således er der ingen forskel på, hvor ofte en episode eskalerer i alvorlighed, og om

der kan identificeres en foranledning til konflikten (og i så fald hvilken), hvilken situation der går umiddelbart

forud for episoden (om det eksempelvis er en ordens- og sikkerhedssituation, et afslag på en anmodning eller

andet), eller hvor fysisk på matriklen konflikten opstår.

Dette kan tyde på, at det i højere grad er de involverede parter end de situationelle rammer omkring episo-

den, der har betydning for, hvorvidt en konflikt eskalerer i alvorlighed eller ej. Personalets skriftlige indbe-

retninger om episoderne giver ikke et dækkende billede af hhv. forurettede og gerningspersonens konkrete

adfærd i konfliktsituationen. Indberetningerne giver dog mulighed for at kradse lidt i overfladen og se på, om

en konfliktsituation optrappes eller nedtrappes, når der hhv. kommer flere personer til en igangværende

konflikt, når personalet anvender fysisk magt, og når gerningspersonen udøver angreb mod materielle gen-

stande.

7.2. Tilstedeværende

Inden vi skal se nærmere på, hvad der sker med konfliktniveauet, når der kommer flere personaler til en

igangværende episode, skal det undersøges, hvor ofte personalet står alene over for en eller flere gernings-

personer, når den alvorligste del af en episode med vold, trusler eller krænkelser udspiller sig.

7.2.1. Flere personaler til én gerningsperson

Langt den største andel af alle episoder med krænkelser, trusler og vold involverer kun én gerningsperson.

Konkret er det kun i 4 procent af episoderne, at der er mere end én gerningsperson. I forhold til at indkredse

de situationelle rammer omkring en episode med krænkelser, trusler eller vold, er det dog også relevant at

se på, hvem der typisk er tilstede under konflikten

–

ikke nødvendigvis som aktive deltagere i episoden, men

også som tilskuere til episoden. Med tilskuere menes eksempelvis andre klienter på en gårdtur eller andre

ansatte i personalerummet, der overværer konflikten, men ikke har en direkte rolle i den. Det skal nævnes,

at vores registrering af hvilke parter, der er tilstede under en given episode, er baseret på personalets beskri-

velse af hændelsesforløbet, herunder hvem der har overværet det. Det er muligt, at personalet i visse tilfælde

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

vurderer det mere væsentligt i forhold til den efterfølgende dokumentation af hændelsesforløbet at få angi-

vet, hvilket personale der har overværet episoden, fremfor hvorvidt andre klienter var tilstede.

Med dette

forbehold in mente, tegnes der, jf. tabel 5, alligevel et billede af, at der i langt den største andel af episoderne

har været én klient tilstede overfor enten én personale (17 pct.) eller som oftest flere personaler (60 pct.) i

det øjeblik, den alvorligste handling i episoden udspillede sig. Når episoderne fordeles på regime ses det, at

det i arresthusene er en endnu mindre andel af episoderne (8 pct.), hvor der er flere klienter tilstede (jf. bilag

2, tabel 4). Dette er formentlig et udtryk for, at der i arresthusene og arrestafdelingerne er mere begrænset

bevægelsesfrihed og fællesskab og derfor færre situationer, hvor indsatte er samlet, sammenlignet med

fængselsregimerne.

Tabel 5. Fordeling af tilstedeværende personer ved den alvorligste del af episoderne.

Procent. (n=349)

Tilstedeværende

En klient, en personale

En klient, flere personaler

Flere klienter, en personale

Flere klienter, flere personaler

I alt

Procent

17 %

60 %

11 %

100 %

7.2.2. Fordeling på alvorlighed

At der er en klient tilstede over for én eller flere personaler i størstedelen af episoderne er ikke kun interes-

sant i sig selv, men også fordi disse episoder hyppigere ender med vold sammenlignet med episoder, hvor

der indgår flere klienter. Episoder med flere tilstedeværende klienter har omvendt i højere grad krænkende

karakter som for eksempel, når en indsat råber skældsord efter en betjent, mens der er flere indsatte tilstede.

Figur 13 viser, at mens der forekommer vold eller forsøg på vold i 23 procent af alle episoder, hvor der kun

er én klient tilstede, er den tilsvarende andel 12 procent, når der er flere tilstedeværende klienter.

Tabellen inkluderer også episoder, som foregår uden for kriminalforsorgens matrikler, og hvor det ikke nødvendigvis

er en klient, men eksempelvis én fra en gruppe af personer, der råber noget efter en af kriminalforsorgens personaler.

For læseve lighede s sk ld a føres dog ku ”klie ter”.

33 episoder (svarende til 9 procent af stikprøven) udgår af opgørelsen, da enten gerningspersonen eller forurettede

ikke selv er fysisk tilstede under episoden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 13. Tilstedeværende personer fordelt på episodetype. Procent. (n=348)

EN KLIENT OG EN ELLER FLERE PERSONALER

23%*

60%

17%*

FLERE KLIENTER OG EN ELLER FLERE PERSONALER

12%*

53%

35%*

Vold/forsøg på vold

Fisher’s

Exact Test p=0,001

Trusler

Krænkelser

7.3. Tilstedekomst af flere personaler

I det følgende undersøges det, hvordan konflikten udvikler sig, når der kommer flere personaler til en igang-

værende episode. Dét, at der kommer flere personaler til, kan både være et resultat af, at en medarbejder

trykker på overfaldsalarmen, hvorved det øvrige personale på matriklen tilkaldes, eller at kolleger af sig selv

kommer til, hvis de opdager, at der er brug for assistance.

Figur 14 viser, i hvor stor en andel af episoderne, der kommer mere personale til. De episoder, hvor det ikke

tydeligt fremgår af indberetningen, om der kommer flere til i løbet af episoden, er taget ud af denne opgø-

relse. Dette gælder for omkring 2 procent af episoderne. Ligeledes er episoder, hvor det ikke er muligt, at der

kan komme flere medarbejdere til, ekskluderet. Dette vedrører omkring 15 procent af episoderne, og drejer

sig om situationer, hvor gerningspersonen eksempelvis er ukendt eller ikke er fysisk tilstede under episoden,

idet der er tale om trusselsbreve, telefonopringninger eller lign.

Som søjlen yderst til venstre i figur 14 viser, kommer der i 41 procent af alle episoderne mere personale til,

mens der for 59 procent af episodernes vedkommende ikke er beskrevet noget om, at yderligere personale

tilkaldes eller i øvrigt kommer til af sig selv. Der er ikke forskel på, hvor ofte der kommer mere personale til

igangværende episoder i hhv. åbent, lukket og arresthusregime.

Når der ses på de enkelte typer af episoder, viser det sig desuden, at der er signifikant forskel på, hvor ofte

der kommer mere personale til i de enkelte typer af episoder; jo mere alvorlige handlinger i episoden, desto

oftere kommer der mere personale til. I episoder med krænkelser er det således i 20 procent af tilfældene,

at der kommer mere personale til, mens det gør sig gældende for 68 procent af episoderne, hvor der er

foregået vold eller forsøg på vold. Det skal bemærkes, at i knap 9 ud af 10 af de episoder med vold/forsøg på

vold, hvor der ikke kommer mere personale til, er der allerede flere personaler tilstede ved episodens begyn-

delse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 14. Tilstedekomst af flere personaler fordelt på episodetype. Procent. (n=315)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Alle episoder

Episoder med krænkende

adfærd

Episoder med trusler

Episoder med vold/forsøg på

vold

41%

20%

38%

68%

59%

80%

62%

32%

Der kommer flere personaler til

Fisher’s E a t Test p=0,000

Der kommer ikke flere personaler til

Figur 15 viser, hvordan episoderne udvikler sig i de tilfælde, hvor der kommer mere personale til. Som det

fremgår, lykkes det tilkommende personale med at bidrage til en dæmpning af konflikten i knap 4 ud af 10

episoder. Det vil sige, at der, efter personalet er kommet til, udelukkende udføres handlinger af mindre al-

vorlig karakter jf. definitionen, eller at overgrebene helt stopper. I 3 ud af 10 episoder fortsætter konflikten

på uændret alvorlighedsniveau, efter personalet er kommet til, og i de resterende 3 ud af 10 episoder eska-

leres konflikten ligefrem. Andelene er de samme, når der kigges på tværs af forskellige typer regimer og

matrikler

–

der er altså ikke forskel på, hvor ofte episoderne eskalerer, efter der er kommet mere personale

til, på tværs af hverken fængsler og arresthuse eller åbent, lukket og arrestregime.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 15. Udvikling i episoder, hvor der kommer flere personaler til. Procent. (n=129)

ONFLIKTNIVEAU DÆMPES

39%

KONFLIKTNIVEAU UÆNDRET

29%

ONFLIKTNIVEAU ESKALERER

32%

7.4. Anvendelse af fysisk magt

I dette afsnit ses der nærmere på, hvor ofte personalet anvender fysisk magt i forbindelse med et overgreb,

og hvordan episoderne udvikler sig i de tilfælde, hvor der anvendes magt. Om der er anvendt fysisk magt er

fastslået ud fra personalets beskrivelse af sagen. Fysisk magt defineres som alt fra, at personalet tager klien-

ten i armen og fører vedkommende afsted eller sætter hænderne i brystet på klienten for at få vedkommende

til at gå ind på sin celle, til at der anvendes magtmidler som skjold, stav eller peberspray.

Figur 16 viser, i hvor stor en andel af de episoder, hvor en klient krænker, truer eller udøver vold, at perso-

nalet anvender fysisk magt. De episoder, hvor det ikke har været muligt for personalet at anvende fysisk

magt, fordi gerningspersonen ikke var fysisk tilstede under episoden, indgår ikke i opgørelsen. Dette drejer

sig blandt andet om situationer, hvor der er fremsendt trusselsbreve, eller hvor en ukendt gerningsperson

råber efter en ansat. Derudover er enkelte episoder, hvor det enten ikke fremgår tydeligt, hvorvidt personalet

har anvendt fysisk magt, eller hvor klienten allerede er i transportbælte eller håndjern i forbindelse med en

transport, ekskluderet. Disse episoder udgør under én procent.

Som det fremgår af søjlen yderst til venstre, anvendes der fysisk magt i 42 procent af alle episoderne uanset

type. Figuren viser desuden, at der er signifikant sammenhæng mellem episodens karakter og anvendelsen

af fysisk magt; jo mere alvorlig episoden er, desto oftere anvender personalet fysisk magt. I episoder, hvor

den mest alvorlige handling er en krænkelse, anvender personalet fysisk magt i 11 procent af tilfældene,

mens det i episoder med vold eller forsøg på vold er helt oppe på 90 procent.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 16. Anvendelse af fysisk magt fordelt på episodetype. Procent. (n=330)

100%

10%

90%

80%

70%

60%

89%

50%

90%

40%

30%

20%

10%

11%

42%

34%

59%

66%

Alle episoder

Episoder med

krænkende adfærd

Fysisk magt anvendt

Episoder med trusler

Fysisk magt ikke anvendt

Episoder med

vold/forsøg på vold

Fisher’s E a t Test p=0,000

Som figur 16 illustrerer, er der signifikant forskel på, hvor ofte personalet anvender magt, afhængig af hvilket

regime den indsatte er placeret under på episodetidspunktet; jo strammere regimet er, desto oftere anven-

des magt i overgrebsrelaterede episoder. Denne forskel hænger dog formentlig sammen med, at de episoder,

der er registreret i arresthusene, er mere alvorlige sammenlignet med både åbent og lukket regime (jf. afsnit

3.1.).

Figur 17. Anvendelse af fysisk magt fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Procent. (n=307)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

24%

38%

57%

76%

62%

43%

Åbent regime

Lukket regime

Arresthusregime

Fysisk magt anvendt

Fisher’s E a t Test p=0,000

Fysisk magt ikke anvendt

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 18 viser, hvordan episoderne udvikler sig,

efter

personalet har anvendt fysisk magt. Kun de episoder,

hvor personalet anvender fysisk magt, er således inkluderet. Som det fremgår, eskalerer 38 procent af epi-

soderne efter en magtanvendelse

–

dvs. at der efter personalets fysiske indgriben forekommer en handling,

der jf. definitionen er mere alvorlig. Der ses i denne henseende ingen forskelle i, hvor ofte episoderne eska-

lerer efter en magtanvendelse, og hvilket regime gerningspersonen er indsat under.

Figur 18. Udvikling i episoder, hvor personalet anvender fysisk magt. Kun fængsler og arresthuse. Procent.

(n=139)

Eskalering

38%

Ingen eskalering

62%

Når beskrivelserne af de episoder, hvor personalet anvender fysisk magt, læses igennem, viser der sig kvali-

tativt en tendens til, at særligt de mindre indgribende typer magtanvendelser medfører en eskalering af si-

tuationen. Muligvis fordi det fra den indsattes side kan opfattes som en provokation. Nedenstående uddrag

viser et eksempel på, hvordan en episode eskalerer til en trussel umiddelbart efter

–

og måske endda som

direkte reaktion på

–

personalets magtanvendelse:

[…] I dsatte liver ståe de i døre , hvorefter jeg ge tager i a od i g

[om at indsatte skal forlade

personalekontoret].

Indsatte siger, at han har ret til at blive stående. Jeg beder endnu engang indsatte

om at forlade kontoret, men indsatte går i stedet tættere på, og jeg vælger derfor at føre indsatte ud

af kontoret med et tag i indsattes højre overarm, hvorefter jeg lukker døren. Indsatte bliver nu meget

ophidset og rå er, at jeg er e ”lille hu d”, e ”luder”, og at jeg are ka ko

e ud på ga ge , hvis

jeg tør.

Indberetning nr. 1035

Nedenstående eksempel er endnu en situation, der relativt ofte optræder i indberetningerne; at en indsat

bliver bedt om at træde ind på sin celle, men nægter at følge personalets anvisninger, hvorefter den ansatte

fysisk vil føre vedkommende derind. Resultatet er dog ikke altid, at den indsatte efterkommer personalets

ønske, men i stedet som her at situationen eskalerer:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

[…] i dsatte stiller sig u eget tæt op af ig i elledøre , og jeg eder ha o at træde i d i elle .

Dette vil han ikke. Han står stadig tæt op af mig, og jeg vælger at føre ham ind i cellen ved at lægge en

flad hånd på hans bryst for at få en acceptabel distance mellem ham og mig. Jeg kan nu fornemme, at

han hidser sig mere op, og han træder igen frem mod mig og laver et udfald med kroppen.

Indberetning nr. 986.

7.5. Angreb på genstande

I forebyggelsesøjemed er det endvidere væsentligt at se på, om der er nogle indikationer på, hvornår en

situation vil eskalere, da viden herom kan styrke den ansattes handlemuligheder. En sådan indikation kan

være, at gerningspersonen udviser aggressiv adfærd ved at angribe materielle genstande. I dette afsnit sæt-

tes der derfor fokus på, hvorvidt gerningspersonen angriber genstande forud for eller i løbet af episoden, og

hvordan episoderne i så fald udvikler sig efterfølgende. Angreb på genstande defineres som alle handlinger,

hvor gerningspersonen bruger unødig kraft mod genstande såsom at smække hårdt med en dør, sparke til

ting eller ødelægge genstande.

Som figur 19 viser, ses det i 28 procent af episoderne, at gerningspersonen angriber genstande. Episoder,

hvor den forurettede og gerningspersonen ikke er fysisk tilstede samme sted under episoden, er ekskluderet

fra opgørelsen (8 pct. af alle episoder). Det samme er en enkelt episode, hvor det ikke tydeligt fremgår, om

gerningspersonen angriber genstande eller ej.

Figur 19. Episoderne fordelt på, om gerningspersonen angriber materielle genstande. Procent. (n=349)

Angreb på genstande

28%

Ingen angreb på

genstande

72%

Der er ingen signifikante forskelle på alvorlighedsgraden af de episoder, hvor gerningspersonen angriber gen-

stande, og de episoder, hvor det ikke sker. Dog er det bemærkelsesværdigt, som den følgende figur viser, at

der i mere end halvdelen (55 pct.) af de episoder, hvor gerningspersonen angriber materielle genstande,

efterfølgende ses en eskalering i vedkommendes handlinger. Når gerningspersonen slår eller på anden måde

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

bruger unødig kraft mod materielle ting, er det således ofte et tegn på, at situationen efterfølgende vil eska-

lere. Sammenhængen mellem eskalering og angreb på materielle genstande er noget, der sættes fokus på i

Brøset Violence Checklist; et redskab, der bruges i psykiatrien til at forudsige voldelig eller aggressiv adfærd

blandt patienter. På tjeklisten betragtes angreb på ting eller genstande som en af de seks hyppigste former

for adfærdsændringer, der kan indikere, at patientens adfærd efterfølgende bliver aggressiv eller voldelig

Angreb på genstande kan således være en væsentlig indikator på en øget voldsparathed.

Figur 20. Udvikling i episoder hvor gerningspersonen angriber materielle genstande. Procent. (n=96)

Ingen eskalering efter

angreb på genstande

45%

Eskalering efter angreb

på genstande

55%

Brøset Violence Checklist (BVC): Se for eksempel https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatri-

ske-centre/Psykiatrisk-Center-Sct.-Hans/forskning/Documents/Metoder/4_BR%C3%98SET%20VIOLENCE%20CHECK-

LIST.pdf

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

8. Sandsynligheden for at en episode ender i vold mod personalet

Resumé af

”Sa dsy lighede for at e episode e der i

vold mod perso-

alet”

I kapitlet gennemføres en analyse af, hvilke forhold der øger sandsynligheden for, at en episode ender i

vold eller forsøg på vold mod personalet frem for trusler eller krænkelser. Resultatet viser, at typen af

regime samt gerningspersonens tilknytning til Danmark har selvstændig forklaringskraft. Episoder, der fo-

regår i arrestregime, har således øget sandsynlighed for at ende med en voldshandling mod personalet.

Episoder, der involverer udlændinge uden tilknytning til Danmark, har ligeledes øget sandsynlighed for at

involvere vold eller forsøg på vold. Derimod har situationen, der umiddelbart leder op til episoden, og

typen af interaktionen mellem personale og gerningsperson forud for episoden ikke selvstændig forkla-

ringskraft. Det samme gælder øvrige karakteristika ved gerningspersonen som eksempelvis alder, hoved-

kriminalitet og eventuelt bandetilhørsforhold. Der viser sig dog en mulig tendens til, at psykisk uligevægt

hos gerningspersonen kan øge risikoen for, at en episode bliver voldelig. Der er imidlertid usikkerhed for-

bundet med analysens resultat, da det samtidig tyder på, at en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor

en episode ender i vold frem for mindre alvorlige handlinger, må søges blandt forhold, der ikke har kunnet

inddrages i den aktuelle analyse.

Nogle af de deskriptive sammenhænge, der er påvist i det foregående mellem forskellige forhold omkring de

enkelte episoder, og det, at episoderne ender i vold eller forsøg på vold mod personalet, kan ved nærmere

analyse vise sig at være betinget af andre forhold. Formålet med den følgende analyse er at identificere sær-

lige risikofaktorer, der gør sig gældende for de episoder, der indebærer fysisk

vold. Beteg else ’risikofakto-

rer’ dækker over forhold, der er for u det ed e øget

risiko for indsattes vold mod personalet. I dette

kapitel vil der således blive set nærmere på, hvorvidt der er situationelle forhold, som beskrevet i det fore-

gående, der har særlig betydning for, om en episode mellem personale og indsatte får en voldelig udgang,

når der tages højde for flere forhold på samme tid

–

herunder forhold omkring gerningspersonen.

Der er næppe tvivl om, at voldelige episoder adskiller sig fra de episoder, hvor kriminalforsorgens personale

møder de indsatte fredeligt som en del af hverdagen i kriminalforsorgens institutioner. Af gode grunde findes

der ikke beskrivelser af alle de fredelige episoder. Derimod er der, som det allerede er fremgået, beskrivelser

af de episoder, hvor der er en konfrontation mellem personale og indsatte, som ikke ender voldeligt, men

hvor personalet bliver krænket eller truet af indsatte. Disse episoder er det tætteste bud på ikke-voldelige

episoder, og vil derfor udgøre sammenligningsgrundlaget.

Inden resultatet af regressionsanalysen præsenteres i tabel 6 følger en angivelse af, hvilke forhold der er

inddraget i analysen samt en kort beskrivelse af, hvordan tabellen skal læses.

8.1. Logistisk regressionsanalyse

Den logistiske regressionsanalyse tester for, hvilke forhold der enten øger eller mindsker sandsynligheden

for, at en episode ender i

vold eller forsøg på vold

frem for

krænkelser eller trusler.

For nemheds skyld omtales

dette i det følgende ofte blot som sandsynligheden for, at en episode ender i vold.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Regressionsanalysen inkluderer de episoder, der foregår i et fængsel eller arresthus, og hvor gerningsperso-

nen er kendt. 15 procent af episoderne er således ekskluderet fra den aktuelle analyse, da de enten foregår

i et andet regime end fængsel/arresthus, helt uden for kriminalforsorgens matrikler eller har en ukendt ger-

ningsperson.

Tabel 6 viser slutmodellen på baggrund af regressionsanalysen

–

dvs. de forhold, der har vist sig at være af

selvstændig betydning for, at en episode ender i vold. Metoden er logistisk regressionsanalyse, hvor der er

foretaget en modelsøgning ved at inkludere de relevante variable, der er til rådighed, i en såkaldt startmodel.

Der er foretaget en baglæns modelsøgning, hvor de insignifikante variable ekskluderes fra modellen for hver

regression. De tilbageværende signifikante variable indgår i det, der kaldes slutmodellen.

De forhold, der indgår i regressionsanalysens startmodel som mulige forklarende variable i forhold til vold,

handler dels om situationen og interaktionen umiddelbart forud for selve episoden:



Er den indsatte varetægtsfængslet, eller afsoner vedkommende i åbent eller i lukket fængselsregime



Hvor starter hændelsen (ved cellerne, fællesarealer etc.)



Hvilken situation kendetegner hændelsen (orden og sikkerhed, afslag på anmodninger etc.)



Stiller personalet krav til den indsatte



Stiller den indsatte krav til personalet



Forsøger personalet at sætte grænser for den indsattes adfærd



Sker episoden umiddelbart uden foranledning.

Desuden indgår følgende oplysninger omkring gerningspersonen:



Hvor gammel er den indsatte



Er den indsatte medlem af en rocker- eller bandegruppering



Er den indsatte psykisk uligevægtig



Er den indsatte uden tilknytning til Danmark, dvs. udlænding uden et dansk cpr-nummer



Hvilken hovedkriminalitet er den indsatte dømt eller varetægtsfængslet for (drab og personfarlig kri-

minalitet overfor øvrig kriminalitet)



Hvor lang tid har den indsatte været på den aktuelle matrikel på episodetidspunktet.

Forud for modelsøgningen er der desuden blevet set nærmere på andre forhold, der kunne tænkes at være

relevante for at forklare, hvorfor der er episoder, der ender i vold. Disse forhold er imidlertid udeladt, fordi

fordelingerne inden for de enkelte kategorier indeholder for få observationer. Det drejer sig om forhold som

gerningspersonens køn, hvor antallet af episoder, der involverer en kvindelig gerningsperson, er for lille. Det

bliver ganske enkelt for usikkert at udtale sig om, hvorvidt konflikter med kvindelige indsatte eventuelt kan

øge eller mindske sandsynligheden for voldelige episoder. Af samme årsag har det heller ikke været muligt

at undersøge, hvorvidt registrerede medlemmer af grupperingen Loyal To Familia, udvisningsdømte indsatte,

Udlændinge

er personer med administrativt eller midlertidigt cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket

vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det kan være turister, asylansøgere eller personer

med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen. De øvrige gerningsperso-

ner er således indsatte med dansk statsborgerskab og udenlandske statsborgere med dansk cpr-nummer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

ruspåvirkede indsatte eller indsatte, der er så psykisk dårlige, at de afventer overførsel til psykiatrien, udgør

selvstændige risikofaktorer eller ej.

Indholdet i tabellen

Tabellen indeholder fem kolonner. Den

første kolonne

viser navnet på de variable, dvs. de forhold, der er

testet. En variabel består af flere kategorier. Regimetype er f.eks. én variabel, hvortil lukket regime, åbent

regime og arresthus/arrestafdeling er mulige kategorier.

Den

anden kolonne

viser p-værdien, dvs. sandsynligheden for, at det givne resultat kunne være fremkommet

ved en tilfældighed. Jo lavere p-værdi, desto mindre statistisk usikkerhed. Signifikansniveauet er afgørende

for, hvorvidt en variabel vil indgå i slutmodellen eller ej. Signifikansniveauet er sat til 0,05. På det niveau er

der 5 procents sandsynlighed for, at sammenhængen er tilfældig, eller omvendt 95 procent sandsynlighed

for, at den er reel.

Tredje kolonne

indeholder odds ratio-værdien. Odds ratio er sandsynligheden for, at begivenhed A indtræffer

(her at episoden er endt i vold mod personalet), når begivenhed B er indtruffet (fx at den indsatte gernings-

person afsoner i åbent regime) i forhold til sandsynligheden for at begivenhed A indtræffer, når begivenhed

ikke

er indtruffet. Odds ratio-værdien skal altid forstås i relation til en referencekategori, som i tabellen er

den kategori, der står øverst inden for hver variabel og er markeret med fed skrift. I eksemplet med regime-

type betyder det altså, at odds ratio-værdien viser sandsynligheden for, at en voldelig episode i lukket regime

er opstået sammenlignet med sandsynligheden for, at en voldelig episode er sket i åbent regime. Hvis odds

ratioen er 1 for den testede kategori, er der ingen sammenhæng. Hvis odds ratioen er større end 1, øges

sandsynligheden for at begivenhed A indtræffer (en voldelig episode), når begivenhed B er indtruffet (indsat

i lukket regime) sammenlignet med referencekategorien (indsat i åbent regime). Er odds ratioen fx på 2 be-

tyder det, at sandsynligheden er dobbelt så stor. Hvis odds ratioen er under 1, mindskes sandsynligheden for

samme. En odds ratio-værdi på 0,5 betyder således, at sandsynligheden for, at en episode ender i vold, er

halvt så stor sammenlignet med episoderne i referencekategorien.

Kolonne fire og fem

viser hhv. den nedre og den øvre værdi i konfidensintervallet for odds ratioen. Disse to

værdier arkerer ed a dre ord det i terval, so de ’sa de’ odds ratio ed

pro e t sa ds lighed

ligger indenfor. Jo større intervallet er, desto større er usikkerheden i beregningen. Er den øvre værdi eksem-

pelvis 0,994 altså tæt på 1, indikerer det, at det er tæt på, at der ikke er en sammenhæng. At der kun er en

svag statistisk signifikant sammenhæng med udsatheden for vold indikeres ligeledes ved, at p-værdien er tæt

på 0,05. Et sådant resultat skal derfor tolkes med en vis varsomhed.

8.1.1. Forhold der øger eller mindsker sandsynligheden for voldelige episoder

Tabel 6 viser resultatet af regressionsanalysen. Som det fremgår af tabellen, peger analysen på, at der kun er

to af de testede forhold, der har betydning for, om en konflikt mellem personalet og en indsat, har større

sandsynlighed for at ende i vold (eller forsøg på vold). Det ene forhold er, når den indsatte er udlænding uden

tilknytning til Danmark sammenlignet med episoder, hvor den indsatte er dansk statsborger. Der er her tale

om, at episoder, hvor gerningspersonen med udlændingebaggrund, har fire gange så stor sandsynlighed for

at ende i vold sammenlignet med øvrige episoder, der ikke involverer udlændinge. Udenlandske statsborgere

med tilknytning til Danmark griber således lige så sjældent som danske statsborgere til vold, når de kommer

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

i konflikt med personalet. Det springende punkt i den forbindelse er de udenlandske statsborgere, der har

opholdt sig så kort tid i Danmark, at de ikke har et dansk cpr-nummer. Denne undergruppe af ikke-danske

statsborgere har en øget risiko for at bruge eller forsøge at bruge vold, når de er i konflikt med personalet,

sammenlignet med indsatte, der har et dansk cpr-nummer.

Det andet forhold, der viser sig af betydning, er det regime, som episoden foregår i. Regressionsanalysen

peger på, at

episoder, der udspiller sig i et arresthus eller på en arrestafdeling i et fængsel,

ligeledes har fire

gange så stor sandsynlighed for at ende i vold sammenlignet med de episoder, der foregår i åbent fængsels-

regime. Derimod er der ikke statistisk signifikant sandsynlighed for, at episoder i lukket fængselsregime, hver-

ken øger eller mindsker sandsynligheden for en voldelig episode sammenlignet med åbent fængselsregime.

Når episoderne begået i arresthusene/arrestafdelingerne sættes som referencekategori, viser det sig endvi-

dere, at sandsynligheden for, at der er begået en voldelig handling, også er større, end hvis episoden er fo-

regået i lukket fængselsregime. Samlet kan det altså konstateres, at risikoen for, at der indgår vold eller for-

søg på vold i en episode er større i arrestregimet sammenlignet med såvel åbent som lukket fængselsregime.

Det viser sig desuden, at når episoder opdeles efter, hvorvidt de er foregået i arresthus eller på en arrestaf-

deling, så tyder det på, at det særligt er episoderne i et arresthus (og navnlig Københavns Fængsler), der har

øget sandsynligheden for at involvere vold mod personalet.

Tabel 6. Logistisk regression (backwards): Sandsynligheden for at en episode ender i vold eller forsøg på vold

mod personalet. Kun fængsler og arresthuse.

Variabler

Åbent fængselsregime

Lukket fængselsregime

Arrestregime

Danske statsborgere

Udenlandske statsborgere med

dansk cpr-nummer

Udlænding uden tilknytning til Dan-

mark

0,183

0,006

Sig. (p-værdi)

Odds ratio

Nedre

2,070

4,112

0,860

0,000

0,932

4,297

0,427

2,067

2,036

8,934

0,710

1,513

6,036

11,174

95 % K.I

Odds ratio

Øvre

n=313, missing cases 10, Nagelkerke R Square 17,3 pct.

Et andet interessant aspekt af analysen er, hvilke af de forhold, der er testet for, som

ikke

har selvstændig

forklaringskraft i forhold til voldelige episoder.

Om episoden starter i og omkring cellen, på fællesarealer eller på personaleområder etc. har ikke umiddel-

bart betydning for, om en episode udvikler sig voldeligt, når der samtidig kontrolleres for andre forhold.

Et andet forhold er hændelsessituationen. Det har ikke selvstændig betydning, om personalet er i gang med

at håndhæve orden og sikkerhed, overflytter den indsatte, giver afslag på anmodninger etc.

Heller ikke om personalet kommenterer eller irettesætter den indsatte, om personalet stiller krav eller om

klienten selv stiller krav, påvirker sandsynligheden for, at episoder mellem indsatte og personale udvikler sig

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

voldeligt. Derudover ses der ingen forskel i alvorlighed, når det kommer til, om episoden tilsyneladende sker

uden umiddelbar foranledning.

Ligeledes har en række karakteristika ved den indsatte gerningsperson heller ikke selvstændig betydning.

Sandsynligheden for, at en episode ender i et voldeligt overfald på personalet er lige stor, hvad end der er

tale om unge eller ældre indsatte. Det samme gælder, når der tages højde for den indsattes medlemskab af

en rocker- og bandegruppering. Rockere og bandemedlemmer er generelt overrepræsenteret som gernings-

personer (Clausen og Bien 2018), men den aktuelle analyse peger i retning af, at de ikke er mere tilbøjelige

til at bruge vold frem for trusler og krænkelser sammenlignet med de øvrige indsatte.

Indsatte dømt for vold, røveri og anden personfarlig kriminalitet er også en gruppe, der generelt er overre-

præsenteret som gerningspersoner bag vold og trusler mod personalet (Ibid.). I den aktuelle analyse er der

imidlertid ikke noget, der tyder på, at indsatte, der er dømt eller varetægtsfængslet for drab og øvrige typer

af personfarlig kriminalitet oftere tyer til vold i en konfliktsituation sammenlignet med øvrige grupper af ind-

satte.

Det gælder også, hvor lang tid, den indsatte har siddet inde på den matrikel, hvor episoden finder sted. Dette

forhold er interessant at undersøge, da en tidligere undersøgelse har vist, at det er gerningspersoner, der

kun har opholdt sig på matriklen under en måned, der står bag 60 procent af episoderne om vold og trusler

(Ibid.) Om den indsatte har siddet én dag, en måned eller længere kan dog ikke i sig selv forklare, hvorfor

vedkommende ender med at slå, sparke eller på anden måde skade personalet fysisk fremfor at fremsætte

krænkelser eller trusler.

Det sidste af de undersøgte forhold, der ikke har selvstændig betydning for, om en episode udvikler sig vol-

deligt handler om de psykisk uligevægtige indsatte, som står bag 17 procent af de episoder, der er inkluderet

i regressionsanalysen.

Denne gruppe kommer altså heller ikke oftere i voldelige konflikter end andre ger-

ningspersoner, der ikke er vurderet psykisk uligevægtige. Der er imidlertid gennemført en tilsvarende regres-

sionsanalyse, hvor de episoder, hvor personalet bliver krænket, er udelukket. Det er gjort for at teste, hvor-

vidt andre forhold får selvstændig betydning, når det er sandsynligheden for vold frem for trusler, der er i

fokus. Det bringer antallet af episoder fra 323 ned på 257. Det viser sig, at forholdet, hvorvidt den indsatte

har midlertidigt cpr-nummer, ender med at være det eneste forhold, der står tilbage i slutmodellen, når epi-

soder, der ender udelukkende i krænkelser, er undladt. Dog fremkommer der også en tendens til (p=0,052),

at episoder, hvor den indsatte vurderes psykisk uligevægtig, har større sandsynlighed for at ende voldeligt.

Gruppen af psykisk uligevægtig indsatte kræver uanset en særlig indsats fra personalets side, og deres invol-

vering i episoder med krænkelser, trusler og vold vil derfor blive beskrevet mere indgående i næste kapitel

af denne rapport.

Samlet set tyder det på, at når der tages højde for, hvem den indsatte er, bidrager de situationelle rammer

–

omkring de enkelte episoder

–

ud over det regime, de udspiller sig i

–

ikke med betydende forklaring på,

hvorfor nogle episoder ender i vold og andre ikke gør. At episoder i arrestregime har øget sandsynlighed for

at ende i vold sammenlignet med såvel åbent som lukket fængselsregime kalder på yderligere analyse af,

Regressionsanalysen inkluderer episoder, der er foregået i et fængsel eller arresthus, og hvor gerningspersonen er

kendt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

hvad dette resultat konkret skyldes. På grund af det forholdsvist begrænsede antal episoder i stikprøven, der

foregår i arrestregime (151 episoder), er det ikke muligt, at etablere en stærk forklaringsmodel for disse epi-

soder alene. Med andre ord bliver det med det aktuelle datagrundlag for usikkert at udtale sig om, hvilke

forhold der i arrestregimet i sig selv har betydning for, om en episode udmønter sig i vold frem for trusler

eller krænkelser. Dette kræver således en anden analyse.

I det hele taget er det vigtigt at pointere, at indberetningerne, der ligger til grund for denne del af undersø-

gelsen af vold og trusler mod personalet, ikke er direkte møntet på at analysere tendenser i forhold til over-

greb. Den slutmodel, der er præsenteret i tabel 6 har da også en relativ svag forklaringskraft. De forhold, der

er inkluderet i regressionsanalysen, viser sig tilsammen at forklare 17 procent af variationen i episoderne.

Når episoderne, der omhandler krænkelser, er ekskluderet fra analysen, falder forklaringskraften yderligere

til 12 procent.

Ovenstående er derfor heller ikke en udtømmende analyse af, hvorvidt der er særlige forhold

–

risikofaktorer

–

der øger sandsynligheden for, at konfrontationer mellem indsatte og personale ender voldeligt. Med de

oplysninger, der har været til rådighed i den aktuelle analyse, tyder det på, at når der tages højde for, hvem

den indsatte er, bidrager de situationelle rammer udover selve regimet, ikke med en forklaring på, hvorfor

nogle episoder ender i vold, og andre ikke gør. Dette betyder imidlertid ikke, at de sammenhænge, der er

identificeret i de tidligere kapitler i rapporten, er uinteressante. Det er stadig væsentligt at se på, i hvilke

situationer og under hvilke rammer, episoderne forekommer

–

og hvor ofte de udvikler sig voldeligt under

de forskellige forhold. Det afgørende er, at disse deskriptive analyser ikke står alene, men at der søges en

forklaring på sammenhængene. Forklaringerne kræver, at den konkrete hverdag og praksis inddrages, her-

under de forskelligheder der findes under de enkelte regimetyper.

I en logistisk regression findes der ikke en reel R

-værdi, der kan vise, hvor stor en del af variationen i den afhængige

variabel (her sandsynligheden for at en episode involverer vold mod personalet), der kan forklares ud fra de øvrige

variable i modellen. Dog giver den såkaldte Nagelkerke værdi en pseudo-R

-værdi, der kan give en pejling af, hvor god

modellen er. Værdien går fra 0

–

1, hvor 1 indikerer en perfekt model. Og i omtalte slutmodel er den således 0,172.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

9. Episoder med særlige grupper af indsatte

Resumé af

”Episoder

ed særlige grupper af i dsatte”

I kapitlet undersøges tre særlige grupper af gerningspersoner nærmere:



De psykisk uligevægtige klienter



Udlændinge uden tilknytning til Danmark



Rockere og bandemedlemmer

Indsatte fra disse tre grupper af indsatte er involveret i en tredjedel af alle episoderne.

Episoder mellem

psykisk uligevægtige klienter

og personalet udgør 17 procent af stikprøven. En relativt

stor andel af episoderne med de psykisk uligevægtige foregår i forbindelse med, at personalet åbner døren

ind til den indsattes celle på mistanke om, at der foregår noget, der kan true ordenen og sikkerheden på

matriklen. Der er tendens til, at episoder, der involverer en psykisk uligevægtig gerningsperson, oftere

e der voldeligt. Sa tidig ses det, at alle de voldsepisoder i stikprøve , der er opstået ”ud af det lå” er

begået af en psykisk uligevægtig gerningsperson. Angreb på fysiske genstande er ligeledes et forhold, der

ofte er forbundet med de psykisk uligevægtige gerningspersoner, og som kan være med til at sende et

signal til personalet om, at her er en person, der er parat til at gribe til vold. Endelig ses det også, at psykisk

uligevægtige i situationen vender frustrationer og vrede mod sig selv. Således er der en betragtelig andel

af de psykisk uligevægtige, der truer med eller ligefrem udfører selvskade i forbindelse med konflikter med

personalet.

En lille undergruppe er imidlertid ikke blot uligevægtige, men tilmed så

psykisk syge,

at de ikke kan op-

holde sig i kriminalforsorgens institutioner, og derfor skal overføres til psykiatrien. Disse psykisk syge, der

afventer at blive overført, optræder ti gange så ofte som gerningspersoner, end det kan forventes alene

ud fra, hvor stor en andel, de udgør af klientellet i fængsler og arresthuse generelt.

Udlændinge uden tilknytning til Danmark

er involveret i 14 procent af episoderne med vold, trusler og

krænkelser mod personalet. De kommer fra vidt forskellige lande, og en relativ stor andel af dem, har

modtaget en udvisningsdom. Hovedparten af episoderne, der involverer udlændinge uden tilknytning til

Danmark, finder sted i arrestregime. Hele 43 procent af episoderne foregår på Københavns Fængsler. End-

videre ender halvdelen af episoderne i vold eller forsøg på vold mod personalet. Det er signifikant flere

sammenlignet med episoder, der involverer danske statsborgere eller udenlandske statsborgere med til-

knytning til Danmark.

Rockere og bandemedlemmer

er overrepræsenteret, når det gælder statistikken over episoder om vold

og trusler mod kriminalforsorgens personale. Konkret er de involveret i 9 procent af episoderne i stikprø-

ven. To tredjedele af de episoder, der involverer rockere og bandemedlemmer er koncentreret til tre af

kriminalforsorgens matrikler. Selvom det samlede billede af episoderne viser, at det er medlemmer fra

mange forskellige grupperinger, der står bag vold, trusler og krænkelser mod personalet, vedrører to tred-

jedele af episoderne blot to kriminelle grupperinger, hhv. Loyal to Familia og Black Army. Endelig viser det

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

sig, at episoder, hvor gerningspersonen er medlem af en gruppering, ikke ender mere alvorligt ud fra den

definition, der er anvendt til denne kvantitative del af undersøgelsen.

Som det imidlertid også gør sig gældende for de to øvrige grupper af gerningspersoner, hhv. udlændinge

uden tilknytning til Danmark og psykisk uligevægtige indsatte, kan de episoder, de er involveret i, fylde

meget hos personalet

–

både i forhold til alvorlighed og omfang

–

selvom de ikke antalsmæssigt fylder så

meget i statistikken. Dette perspektiv udfoldes i den kvalitative analyse af vold og trusler mod personalet

(Rönneling og Poulsen 2019).

I det følgende kapitel vil tre grupper af gerningspersoner blive undersøgt nærmere:



De psykisk uligevægtige klienter

Udlændinge uden tilknytning til Danmark

Rockere og bandemedlemmer

123 ud af 337 episoder i stikprøven, hvor gerningspersonen er kendt, involverer indsatte fra mindst en af de

tre grupper af særlige indsatte. Det svarer til 37 procent af alle episoder. I de 123 episoder indgår der 11

indsatte, der falder i to grupper.

9.1. Episoder med psykisk uligevægtige indsatte

De følgende afsnit beskæftiger sig med gerningspersonens sindstilstand på tidspunktet for krænkelsen, trus-

len eller volden mod personalet med særligt fokus på, hvorvidt gerningspersonen fremstår psykisk uligevæg-

tig på gerningstidspunktet. Afsnittene viser, hvordan episoder med psykisk uligevægtige gerningspersoner

adskiller sig fra andre typer af episoder, hvad angår en række væsentlige forhold såsom alvorlighed, sted for

hændelsen, eller om der anvendes magt af personalet. Som det fremgik af kapitel 8, var der på baggrund af

modelsøgningen en mulig tendens til, at sandsynligheden for, at en episode udspiller sig voldeligt, er større,

hvis gerningspersonen er psykisk uligevægtig. Desuden fylder psykisk uligevægt blandt indsatte også gene-

relt, når personalet i fængsler og arresthuse drøfter emnet vold og trusler (Rönneling og Poulsen 2019). Der-

for er der grund til at se nærmere på et forhold som gerningspersonens sindstilstand.

Det skal indledningsvist fremhæves, at hovedparten af gerningspersonerne i stikprøven

ikke

viser tegn på at

have været psykisk uligevægtige på tidspunktet for hændelsen. Som figur 21 viser, drejer det sig om en andel

på 17 procent af episoderne i stikprøven, hvor gerningspersonen er vurderet psykisk uligevægtig. Af figuren

fremgår det også i hvor stor en andel, der er tale om, at enten gerningspersonen er markeret som psykisk

uligevægtig i Personalesystemet, eller at vi ved gennemlæsningen har vurderet det på trods af, at personalet

ikke selv har angivet det ved registreringen af episoden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 21. Episoderne fordelt på, om gerningspersonen vurderes psykisk uligevægtig. Procent. (n=337)

Ja, personalet har selv

anført det

10%

Ja, personalet har ikke

direkte anført det, men

det er vores vurdering

på baggrund af

indberetningen

Nej/fremgår ikke

83%

Når en gerningsperson omtales som psykisk uligevægtig, er det enten som følge af, at personalet selv har

angivet dette ved registreringen af hændelsen i Personalesystemet, eller ved, at vi ved gennemlæsningen af

indberetningen selv har vurderet, at vedkommende udviser et påfaldende ustabilt reaktionsmønster. Således

er der i begge tilfælde tale om en subjektiv vurdering fra enten personalet eller vores side. Der er med andre

ord ikke nødvendigvis tale om, at en fagperson har stillet en psykiatrisk diagnose.

Eksempler på indberetninger, hvor gerningspersonen er angivet til at være psykisk uligevægtig, er situationer,

hvor personalet har noteret, at gerningspersonen netop har fået udleveret antipsykotisk medicin (indberet-

ning nr.

eller at ger i gsperso e er ”t deligt pa isk” og tror, at ”elitetropper e er på vej i d”

indbe-

retning nr.

. Der er også ekse pler på episoder, hvor ger i gsperso e er eskrevet til at ”flakke ru dt”

eller være ”usa

e hæ ge de”, a giveligt fordi vedko

e de er a sti e t og har ehov for etado

(indberetning nr. 1092).

9.1.1. Alvorlighed

Som det fremgik af regressionsanalysen i kapitel 8, er der en tendens til, at psykisk uligevægt kan være et

selvstændigt forklarende element, når alvorligheden af episoderne skal beskrives. Når der ses rent deskriptivt

på episoderne med krænkelser, trusler eller vold med en psykisk uligevægtig gerningsperson, adskiller disse

sig tydeligt fra andre typer af episoder, netop hvad angår alvorlighed: tendensen er, at de episoder, hvor det

er en psykisk uligevægtig indsat, der står bag, oftere ender med en alvorlig handling. Det ses af figur 22, at

mens det er 18 procent af episoderne med en ikke psykisk uligevægtig gerningsperson, der ender i vold eller

forsøg på vold, er det 35 procent af episoderne med en psykisk uligevægtig gerningsperson. Omvendt ses

andelen af episoder, der har krænkelser som den alvorligste handling også at være markant mindre, når det

er en psykisk uligevægtig, der står bag.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 22. Alvorligheden i episoder med og uden en psykisk uligevægtig gerningsperson. Procent. (n=336)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

18%*

63%

19%*

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

35%*

60%

5%*

Vold/forsøg på vold

Fis her’s E a t Test p= ,

Trusler

Krænkelser

9.1.2. Vold uden foranledning

Nogle af de episoder, der kan være særligt udfordrende at håndtere for personalet, er dem, hvor der ikke

u iddel art er e fora led i g, e hvor overgre et ko

er ”ud af det lå”. Når alle episoder ua set al-

vorlighedsgrad betragtes samlet, kan der ikke spores nogle forskelle på, hvor stor en andel der starter med

eller uden foranledning i forhold til, om det er en psykisk uligevægtig indsat eller ej, der er involveret. Det

kan der imidlertid, når der udelukkende ses på de alvorligste episoder, hvor gerningspersonen forsøger på

eller fuldbyrder en voldshandling. I alt 30 procent af episoderne med vold eller forsøg på vold starter

”ud af

det lå”. Fælles for

disse voldsepisoder uden foranledning er, at de alle er begået af psykisk uligevægtige

gerningspersoner (jf. tabel 5, bilag 2). Det skal dog understreges, at der her er tale om meget få episoder

–

kun i alt seks voldsepisoder i stikprøven forekommer uden foranledning. Det konkrete resultat skal derfor

tolkes med forsigtighed forstået på den måde, at det næppe altid vil være en psykisk uligevægtig, der står

bag vold uden umiddelbar foranledning. Tendensen med at de psykisk uligevægtige er overrepræsenteret i

denne type episoder, vil imidlertid med god sandsynlighed kunne genfindes, hvis flere episoder af samme

karakter undersøges.

Episoder, hvor voldshandlinger opstår uden foranledning

–

i denne sammenhæng forstået som uden en for-

udgående konflikt

–

omhandler typisk situationer, hvor personalet åbner celledøren til en indsat, som tilsy-

neladende umotiveret bliver voldelig. Der er også episoder med klienter, der beskrives som glade og med-

gørlige, men som pludselig

–

og uden nogen særlig foranledning

–

skifter humør og gør udfald mod persona-

let. Endelig ses der også, hvad der tyder på deciderede vrangforestillinger, som i episoden

ed ”elitetrop-

per e”

(episodenummer nr. 385), hvilket tilsyneladende er det, der fører til, at han gør udfald mod persona-

let.

9.1.3. Angreb på genstande

Et andet forhold, der kan gøre en episode voldsommere for personalet, er, når klienten angriber materielle

genstande. Dette er ikke et forhold, der fysisk skader personalet, men det understreger gerningspersonens

aggressivitet og kan i lighed med ovenstående gøre situationen mere udfordrende at håndtere. Angreb på

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

genstande kan omhandle indsatte, der smadrer inventaret i deres celler eller kaster med ting i deres umid-

delbare nærhed i forbindelse med episoden. Som figur 23 viser, ses denne tendens i 45 procent

–

altså i

næsten halvdelen af alle episoder, der involverer en psykisk uligevægtig gerningsperson. Det er en signifikant

større andel sammenlignet med øvrige gerningspersoner, hvor denne type adfærd ses i omkring en fjerdedel

(26 pct.) af episoderne. Som det også har været nævnt tidligere, anses angreb på ting eller genstande som

en af de seks hyppigste former for adfærdsændringer, der kan indikere, at adfærden hos en psykiatrisk pati-

ent efterfølgende bliver aggressiv eller voldelig.

Eftersom angreb på materielle genstande i høj grad ses at

være forbundet med episoder med psykisk uligevægtige indsatte, bør denne sammenhæng ikke negligeres.

Figur 23. Psykisk uligevægt og angreb på genstande. Procent. (n=327)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

26%

74%

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

45%

55%

Angreb på genstande

Fis her’s E a t Test

p=0,006

Ingen angreb på genstande

9.1.4. Selvskadende adfærd

Et andet væsentligt fund, når det kommer til gerningspersoner, der vurderes psykisk uligevægtige, er, at en

betragtelig andel

–

udover at udvise krænkende, truende eller voldelig adfærd over for personalet

–

også

udviser selvskadende adfærd eller trusler herom i forbindelse med episoden. Eksempler på selvskade kan

være episoder, hvor den indsatte slår hovedet ind i en væg eller skærer i sig selv med en genstand, men også

trusler om samme, hvor adfærden (endnu) ikke er realiseret. Konkret er der tale om, at 26 procent af de

psykisk uligevægtige gerningspersoner har truet med eller realiseret selvskade umiddelbart før eller under-

vejs i episoden. Til sammenligning gør dette sig gældende for 0,4 procent af de gerningspersoner, der ikke i

øvrigt udviser en markant psykisk ustabil adfærd (jf. tabel 6, bilag 2).

Sammenfattende er der altså flere forhold, der peger i retning af, at de psykisk uligevægtige indsatte er en

af de grupper, som er væsentlige at se nærmere på, når målet er at nedbringe forekomsten af voldsomme

hændelser i kriminalforsorgens institutioner.

Brøset Violence Checklist (BVC): Se for eksempel https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatri-

ske-centre/Psykiatrisk-Center-Sct.-Hans/forskning/Documents/Metoder/4_BR%C3%98SET%20VIOLENCE%20CHECK-

LIST.pdf

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

De følgende afsnit vil beskrive forskellige øvrige karakteristika omkring de episoder, der involverer en ger-

ningsperson, som er vurderet psykisk uligevægtig, for at bibringe viden om eventuelle særlige kendetegn ved

disse episoder.

9.1.5. Øvrige karakteristika ved episoder med en psykisk uligevægtig gerningsperson

Indsatte, der udviser en psykisk uligevægtig adfærd, er, som det er fremgået oven for en gruppe, der i relativt

stort omfang er involveret i nogle alvorlige episoder. Dette øger vigtigheden af, at få viden om, hvad der i

øvrigt karakteriserer de episoder, de er en del af. Når de mere situationelle rammer omkring episoderne med

psykisk uligevægtige indsatte betragtes, viser der sig nogle væsentlige forskelle omkring den fysiske lokation

og situationen, der går forud for konflikten, sammenlignet med øvrige episoder. Ligeledes ser der visse for-

skelle på, hvad der sker med konfliktniveauet, når personalet anvender fysisk magt, for de to grupper af

gerningspersoner. Disse forhold vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

9.1.6. Steder hvor episoderne udspiller sig

Episoder med psykisk uligevægtige gerningspersoner adskiller sig fra episoder med øvrige typer af gernings-

personer, hvad angår det fysiske sted, de starter. For det første ses det, at episoderne i signifikant højere

grad finder sted i arrestregimet, og omvendt i mindre udstrækning i åbent regime. For såvel episoder med

og uden psykisk uligevægtige gerningspersoner gælder det, at jo mere restriktivt regimet er, desto større

andel af episoderne forekommer der. For gruppen af psykisk uligevægtige er denne fordeling imidlertid

endnu mere markant. Konkret er det 67 procent af episoderne med en psykisk uligevægtig gerningsperson,

der foregår i arrestregime og kun 9 procent, der foregår i åbent regime. Dette kan være et udtryk for, at de

psykisk uligevægtige i højere grad befinder sig i arrestregime end fængselsregime.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 24. Psykisk uligevægt og regimetype. Kun fængsler og arresthuse. Procent. (n=323)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

43%*

33%

24%*

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

67%*

24%

9%*

Arrestregime

Fis her’s E a t Test

p=0,004

Lukket fængselsregime

Åbent fængselsregime

At der er en overvægt af episoder i arrestregimet, når det kommer til de psykisk uligevægtige, har formentlig

sammenhæng med de næste resultater. I arrestregime tilbringer de indsatte nemlig mest tid på cellerne. Og

det, der viser sig er netop, at en signifikant større andel af episoderne, hvor der står en psykisk uligevægtig

klient bag, foregår på cellerne (57 pct.) sammenlignet med episoder med øvrige klienter (37 pct.). Omvendt

ses det også, at en signifikant mindre andel af episoderne med en psykisk uligevægtig klient foregår på per-

sonaleområderne.

Figur 25. Psykisk uligevægt og sted episoden starter. Procent. (n=305)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

37%*

28%

10% 6%

13%* 5%

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

57%*

20%

19%

I og omkring cellerne

Rum hvor indsatte placeres

Personaleområder

Fis her’s E a t Test

p=0,002

Fællesarealer til daglig brug

Værksted/produktion/uddannelseslokaler

Uden for matriklen

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

9.1.7. Situationen forud for episoden

Når man ser på hvilke situationer, der går forud for episoderne, viser der sig også en forskel i mellem grup-

pen af psykisk uligevægtige og øvrige gerningspersoner. Forskellen består i, at en signifikant større andel af

episoder med en psykisk uligevægtig foregår i forbindelse med en ordens- og sikkerhedssituation. En rela-

tivt stort andel af episoderne med de psykisk uligevægtige foregår i forbindelse med, at personalet åbner

døren ind til den indsattes celle på mistanke om, at der foregår noget, der kan true ordenen og sikkerheden

på matriklen. Det kan eksempelvis være en, der går og råber, kaster med tingene på sin celle eller som har

barrikaderet sin celledør med møblerne på cellen.

Figur 26. Psykisk uligevægt og situationen forud for episoden. Procent. (n=337)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK

ULIGEVÆGTIG

21%*

29%

38%

11%

GERNINGSPERSON PSYKISK

ULIGEVÆGTIG

39%*

28%

26%

Orden og sikkerhed

Fis her’s E a t Test

p=0,042

Andre daglige opgaver

Afslag på anmodninger etc.

Øvrige situationer

9.1.8. Magtanvendelse

Der er ligeledes en signifikant sammenhæng mellem gerningspersonens sindstilstand og personalets anven-

delse af fysisk magt i episoder med krænkelser, trusler eller vold. Fysisk magtanvendelse kan for eksempel

være brug af håndjern, peberspray eller blot en hånd på gerningspersonens skulder. Når betjentene har at

gøre med psykisk uligevægtige gerningspersoner, er de i højere grad tilbøjelige til at anvende magt i konflikt-

situationen. Personalet anvender magt i en andel på 65 procent af episoder med psykisk uligevægtige ger-

ningspersoner, mens der i episoder med andre typer af klienter anvendes magt i en andel på 39 procent.

Forskellen kan være et udtryk for, at episoderne med psykisk uligevægtige gerningspersoner er mere alvor-

lige, og at de ansatte derfor i højere grad ser sig nødsagede til at anvende fysisk magt i situationen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 27. Psykisk uligevægt og anvendelse af fysisk magt. Procent. (n=315)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

39%

61%

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

65%

35%

Der anvendes fysisk magt

Fis her’s E a t

Test p=0,000

Der anvendes ikke fysisk magt

Endvidere fremgår det af figur 28, at der er en signifikant sammenhæng mellem psykisk uligevægtighed og

om en episode eskalerer efter at personalet har anvendt fysisk magt. Eskalering defineres i denne undersø-

gelse som det, at gerningspersonen efter magtanvendelsen begår en mere alvorlig handling end før magtan-

vendelsen. Det kan eksempelvis være en episode, hvor vedkommende starter med at true personalet, og

senere

–

efter en fysisk magtanvendelse

–

forsøger at begå vold mod personalet.

Som figuren viser, går sammenhængen i retning af, at det er en

mindre

andel af episoderne med psykisk

uligevægtige gerningspersoner, der eskalerer, efter at personalet har anvendt fysisk magt (22 pct.), hvis man

sammenligner med andre episoder, hvoraf 42 procent eskalerer efter en fysisk magtanvendelse.

Figur 28. Psykisk uligevægt og eskalering efter anvendelse af fysisk magt. Procent. (n=138)

GERNINGSPERSON IKKE PSYKISK ULIGEVÆGTIG

42%

58%

GERNINGSPERSON PSYKISK ULIGEVÆGTIG

22%

78%

Episoden eskalerer efter magtanvendelse

Fis her’s E a t

Test p=0,044

Episoden eskalerer ikke efter magtanvendelse

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

9.2. Episoder med indsatte der afventer overførsel til psykiatrien

Det følger af såvel straffelovens § 16 som De Europæiske Fængselsregler, at indsatte, der lider af psykisk

sygdom, og hvis psykiske helbredstilstand er uforenelig med tilbageholdelse i et fængsel, ikke bør være fri-

hedsberøvet i kriminalforsorgens institutioner, men i stedet overføres til en psykiatrisk afdeling. I praksis

forekommer det dog, at der befinder sig psykisk syge indsatte i kriminalforsorgens institutioner i den periode,

hvor de afventer overførsel til en psykiatrisk afdeling.

Hver måned modtager Direktoratet for Kriminalforsorgen indberetninger fra fængsler og arresthuse omkring

indsatte, der i den forgangne måned er blevet overført til psykiatrien eller afventer overførsel. Nedenfor

belyses deres andel i episoder med vold og trusler fra to vinkler. Først undersøges det, hvor stor en andel af

episoderne i stikprøven, der er begået af en indsat, der afventer overførsel, og hvorvidt de er overrepræsen-

teret i volds- og trusselsstatistikkerne i forhold til, hvor meget de udgør af klientellet i fængsler og arresthuse

generelt. Dernæst beregnes det, hvor mange af de indsatte, som i perioden august 2016

–

august 2017 har

afventet overførsel til psykiatrien, der i ventetiden har begået et overgreb mod personalet.

9.2.1. Overgreb i ventetiden

Når oplysningerne om, hvilke indsatte der står på venteliste til at blive overført til psykiatrien, sammenkøres

med data om, hvilke indsatte, der har begået vold og trusler, viser det sig, at 4 procent af alle episoderne i

stikprøven med vold og trusler i fængsler og arresthuse er begået af en indsat, der på eller omkring gernings-

tidspunktet har afventet overførsel til psykiatrien.

Heraf afventer 2 procent aktuelt overførsel på den dato,

hvor episoden foregår, mens der for de øvrige 2 procent er tale om, at der indenfor 30 dage før eller 30 dage

efter episoden har været en anmodning om overførsel til psykiatrien. Disse sager er også interessante, da

det er sandsynligt, at der også her

–

i den nærmeste tid omkring anmodningen

–

har været tale om proble-

matisk psykisk tilstand hos den indsatte.

Af de månedlige indberetninger fremgår det som nævnt, hvor mange personer der ved udgangen af hver

måned afventer overførsel til psykiatrien. Indberetningerne viser, at der i perioden august 2016

–

august

2017 i gennemsnit var syv personer, der afventede hver måned. Når dette antal sammenholdes med belæg-

get i fængsler og arresthuse på de samme datoer, som ventelisten opgøres, viser det sig, at det gennemsnit-

ligt set er 0,2 procent af det samlede klientel i fængsler og arresthuse, der afventer at blive overført til psy-

kiatrien. Som det fremgår ovenfor, er det i samme periode 2 procent af alle episoder med vold og trusler, der

begås af en indsat, der på den konkrete gerningsdato står på venteliste til at blive overført. Dette betyder, at

indsatte, der grundet deres psykiske tilstand ikke bør opholde sig i fængsler eller arresthuse, er markant

overrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken. Konkret optræder de

ti gange så ofte

som gerningsperso-

ner, end det kan forventes alene ud fra, hvor stor en andel, de udgør af klientellet i fængsler og arresthuse

generelt.

Dette svarer imidlertid kun til 10 episoder ud af de i alt 273 episoder, der drejer sig om enten vold eller trusler i

fængsler og arresthuse. Ingen af episoderne, hvor krænkende adfærd er den mest alvorlige handling i episoden, er

begået af en indsat, der afventer overførsel til psykiatrien.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

En anden måde at se på sammenhængen mellem overgreb og ventetid til overførsel til psykiatrien er ved at

tage udgangspunkt i alle de indsatte, der i perioden august 2016

–

august 2017 har afventet overførsel. Ind-

beretningerne vedr. overførsler til psykiatrien viser i denne sammenhæng, at der i i alt 122 tilfælde er anmo-

det om at overføre en indsat fra et fængsel eller arresthus til psykiatrien i perioden. Anmodningerne vedrører

110 forskellige personer. I nogle tilfælde sker overførslen samme dag, som anmodningen er afgivet. I andre

tilfælde er der ventetid forbundet med overførslen. For hver af de 122 anmodninger, er det undersøgt, om

den indsatte i den periode, vedkommende eventuelt har måttet vente på overførsel, har begået vold eller

trusler mod kriminalforsorgens personale. Dette gør sig gældende i 5 procent svarende til blot seks tilfælde,

hvor en indsat afventer overførsel.

Heraf vedrører størstedelen trusler. Med andre ord bliver personalet

udsat for vold eller trusler i hver 20. tilfælde, hvor en indsat afventer overførsel til psykiatrien.

Hvor der indledningsvist i disse afsnit om psykisk uligevægtige indsatte var tale om indsatte, der ud fra de

forurettedes vurdering eller beskrivelsen af sagen i øvrigt, havde en adfærd, der af lægmand kan kategorise-

res som psykisk

uligevægtig,

er der altså her tale om indsatte, der af en læge eller psykiater er vurderet så

psykisk syge, at de ikke bør opholde sig i et fængsel eller arresthus. Det er med andre ord en mindre, men

markant psykisk dårlig gruppe. Derfor er der også tale om en gruppe, der antalsmæssigt ikke fylder så meget

i statistikkerne. Dette begrænser hvilke kvantitative analyser, der kan foretages i denne rapport. Det anbefa-

les derfor, at analyserne videreføres i fremtidige undersøgelser, hvor der enten er et større datagrundlag at

arbejde med eller hvor andre kvalitativt baserede metoder tages i brug.

9.3. Episoder med udlændinge uden tilknytning til Danmark

Som det fremgår af regressionsanalysen, er der øget sandsynlighed for, at konflikter mellem personale og

indsatte i fængsler og arresthuse ender i vold, hvis gerningspersonen er udlænding, forstået som at vedkom-

mende ikke har fået tildelt et dansk cpr-nummer på episodetidspunktet. Der er altså tale om personer, der

ikke har en umiddelbar tilknytning til Danmark. Denne gruppe skal ikke forveksles med indsatte, der er uden-

landske statsborgere, men som

har

et dansk cpr-nummer. For denne gruppe ses der ikke en forhøjet risiko

for, at en episode ender i vold, når der sammenlignes med gerningspersoner, der både har dansk statsbor-

gerskab og dansk cpr-nummer.

Gerningspersoner, som er udlændinge uden tilknytning til Danmark, er involveret i 46 ud af de 337 episoder,

der indgår i stikprøven, hvor gerningspersonen er kendt. Dette svarer til 14 procent. Der er ikke noget, der

tyder på, at de udenlandske indsatte uden tilknytning til Danmark, der begår vold, trusler eller krænkelser,

adskiller sig fra gruppen af udlændinge

med

tilknytning til Danmark, hvad angår statsborgerskab. Gernings-

personerne uden tilknytning til Danmark er statsborgere fra 20 forskellige lande, herunder er der statsløse

borgere. De 46 episoder i stikprøven begået af gerningspersoner uden tilknytning til Danmark, involverer

hyppigst personer fra Libyen og Marokko. Der er dog tale om relativt få episoder, når der foretages opgørel-

ser på nationalitet.

Ventetiden er defineret som datoen, hvorfra anmodning om overførsel er afgivet til datoen, hvor overførslen enten

gennemføres eller annulleres. I denne opgørelse ses der altså ikke på, om pågældende enten i tiden op til eller efter en

overførsel til psykiatrien har begået vold eller trusler.

I denne konkrete opgørelse inddrages alle volds- og trusselsepisoder, der er foregået i perioden august 2016

–

august

2017, dvs. også de episoder, der ikke indgår i den stikprøve, der danner grundlag for undersøgelsens øvrige analyser.

For episoder, der ikke indgår i stikprøven, er alvorligheden af episoderne baseret på personalets registreringer i perso-

nalesystemet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

I de 46 episoder er der involveret 34 unikke gerningspersoner. Nogle gerningspersoner er således involveret

i flere episoder. En enkelt af gerningspersonerne uden tilknytning til Danmark har eksempelvis været invol-

veret i fem af de episoder, der indgår i stikprøven.

En relativt stor andel af de udenlandske gerningspersoner er desuden udvisningsdømte. Således har 41 pro-

cent af gerningspersonerne uden dansk cpr-nummer modtaget en udvisningsdom,

hvorimod den tilsva-

rende andel for gerningspersoner med indvandrerbaggrund (udenlandsk statsborgerskab og dansk cpr-num-

mer) er 8 procent.

De 46 episoder er foregået på 14 forskellige matrikler

–

herunder både fængsler, arresthuse, udrejsecentre

samt på Udlændingecenter Ellebæk. 18 episoder (43 pct.) er foregået i Københavns Fængsler (Vestre Fængsel

og Politigårdens Fængsel), hvilket gør det til det arresthus med den største forekomst af episoder med ud-

lændinge uden tilknytning til Danmark. Næsthyppigst optræder Udlændingecenter Ellebæk med fem episo-

der (11 pct.).

I i alt 50 procent af episoderne, hvor en udlænding uden tilknytning til Danmark er gerningsperson, ender

konflikten mellem personale og indsatte i enten forsøg på vold, vold eller vold af særlig alvorlig karakter. Den

tilsvarende andel for danske statsborgere er 16 procent, og 17 procent for udenlandske statsborgere med

dansk cpr-nummer. Som det fremgår af figur 29, er der dog ikke forskel på, hvor ofte en episode ender i vold

af særlig alvorlig karakter, når der ses på de episoder, de tre grupper er involveret i. Forskellen består derimod

i, at gruppen af udlændinge uden tilknytning til Danmark ifølge indberetningerne oftere forsøger at begå vold

eller begår vold mod krop, arme etc., når de er involveret i en konflikt med personalet.

Nogle af gerningspersonerne var varetægtsfængslet på episodetidspunktet og havde derfor ikke modtaget udvis-

ningsdommen endnu. Hvis de i forbindelse med den efterfølgende dom modtog en udvisningsdom, vil de indgå i grup-

pen af udvisningsdømte.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Figur 29. Alvorlighed i episoder med gerningspersoner med udlændingebaggrund og øvrige gerningspersoner.

Procent. (n=336)

DANSKE STATSBORGERE

19%

62%

3% * 6%*

UDENLANDSKE STATSBORGERE

MED DANSK CPR-NUMMER

15%

62%

UDLÆNDINGE UDEN

TILKNYTNING TIL DANMARK

38%*

24%*

22%*

GENNEMSNIT ALLE

17%

59%

4% 6%

Krænkelser

Verbale eller nonverbale trusler

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod hovede og uden brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hovede, brug af våben, genstande mv.)

Fisher’s E a t Test p= ,

Ser man på de situationelle rammer omkring konflikterne, er der visse forskelle, når episoderne med hhv.

udenlandske gerningspersoner uden tilknytning til Danmark og de to øvrige grupper af gerningspersoner

sammenlignes. Forskellene handler om det fysiske sted, hvor episoderne udspiller sig. Det viser sig, at 63

procent af episoderne med udlændingene uden tilknytning til Danmark foregår i og omkring cellen. Til sam-

menligning gør dette sig gældende for 41 procent af episoderne med udenlandske statsborgere med dansk

cpr-nummer. Den tilsvarende andel for episoderne med danske statsborgere er 31 procent. En nærliggende

forklaring her på handler om det regime, indsatte med udlændingebaggrund er placeret under. I stikprøven

er der ingen gerningspersoner med udlændingebaggrund, der er placeret i åbent regime på episodetidspunk-

tet. Derimod er 79 procent placeret i arrestregime. For de øvrige gerningspersoner gælder dette 42 procent.

Ud over det konkrete sted, episoderne udspiller sig, er der i forhold til de kvantitative faktorer, der er mulig-

hed for at inkludere i denne delundersøgelse, ingen særlige karakteristika ved de episoder, der involverer en

gerningsperson uden tilknytning til Danmark, når disse sammenlignes med de øvrige episoder. Således ses

samme fordeling i forhold til, hvilken situation der går forud for episoden

–

dvs. om der er tale om håndhæ-

velse af orden og sikkerhed, afslag på anmodningerne eller udførelse af øvrige, daglige opgaver etc. Situati-

onen op til en konflikt ser med andre ord ikke anderledes ud for gerningspersonerne uden tilknytning til

Danmark. Det samme gælder, når der ses på den type af interaktion, der tilsyneladende er medvirkende til,

at konflikten udløses

–

dvs. om gerningspersonen stiller krav til personalet, om personalet stiller krav til den

indsatte, sætter grænser etc., eller om episoden opstår ud af det blå. Heller ikke her kan der identificeres

nogen forskelle mellem grupperne af gerningspersoner hhv. med og uden tilknytning til Danmark. Forklarin-

gen på, hvorfor en større andel af episoderne med de udenlandske indsatte ender i vold, må søges i andre

forhold. Som personalet selv giver udtryk for i de kvalitative interviews, kan der være sproglige barrierer, der

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

hæmmer kommunikationen og kan give sværere betingelser for at nedtrappe en konflikt (Rönneling og Poul-

sen 2019).

9.4. Episoder med rockere og bandemedlemmer

Rockere og bandemedlemmer er overrepræsenteret, når det gælder statistikken over episoder om vold og

trusler. Det vil sige, at andelen af episoder med rockere og bandemedlemmer er større end forventet, når

man ser på, hvor stor en andel, de udgør af hele klientpopulationen. I 2017 var gerningspersonen tilknyttet

en rocker-/bandegruppering i 10 pct. af episoderne om vold og trusler mod personalet (Clausen og Bien

2018). Alene på den baggrund er det relevant at undersøge de episoder, som rockere og bandemedlemmer

er involveret i, nærmere.

Blandt de episoder, der indgår i den aktuelle stikprøve, er gerningspersonen registreret som værende med-

lem af en gruppering i 31 ud af 382 episoder (8 pct.) om vold, trusler eller krænkelser.

Der er imidlertid

episoder, hvor gerningspersonen ikke er kendt, og hvor det er usikkert, hvorvidt gerningspersonen er med-

lem eller ikke er medlem af en gruppering. Derfor indgår disse episoder ikke i det følgende. Samtidig frasor-

teres den gruppe af episoder, der foregår uden for fængsler og arresthuse. Tilbage er 323 episoder, der fo-

regår inde på et fængsel eller arresthus, og hvor gerningspersonen er kendt. Af disse episoder er gernings-

personen registreret medlem af en navngiven gruppering i 30 af episoderne (lidt over 9 pct.). I de 30 episoder

er der tale om 25 unikke gerningspersoner. Fem af gerningspersonerne med tilknytning til en rocker- eller

bandegruppering har været involveret i to episoder i stikprøven. Ud over de aktuelle medlemmer af rocker-

eller bandegrupperinger er der yderligere 13 gerningspersoner, der af forskellige årsager ikke længere er en

del af miljøet, og som derfor er registreret som værende tidligere medlem eller tidligere relateret. Gernings-

personer, som enten er aktuelle eller tidligere medlemmer/relaterede, står tilsammen bag 13 procent af

episoderne i stikprøven.

De 30 episoder i stikprøven, hvor det er et

aktuelt medlem,

der står bag, har fundet sted på 10 forskellige

matrikler. Ud af de 30 episoder er de 10 foregået i Københavns Fængsler. Fem er foregået i Enner Mark

Fængsel og fem er foregået i Nyborg Fængsel. To tredjedele af de episoder, der involverer rockere og bande-

medlemmer er således koncentreret til tre matrikler.

Ser man nærmere på, hvilke grupperinger gerningspersonerne tilhører, er der tale om 10 forskellige gruppe-

ringer blandt de aktuelle medlemmer. De tidligere medlemmer omfatter syv forskellige grupperinger.

De aktuelle medlemmer, der optræder som gerningspersoner, kommer alle fra relativt nydannede gruppe-

ringer forstået på den måde, at ingen af gerningspersonerne er registreret som værende aktuelt medlem af

Hells Angles

eller

Bandidos,

om end en enkelt gerningsperson er medlem af

AK81.

Af de 30 episoder, hvor

gerningspersonen er medlem af en gruppering, drejer det sig om medlemmer af

LTF

i 13 af episoderne (43

pct.). Dertil kommer syv episoder, hvor medlemmer af

Black Army

er gerningspersoner (23 pct.). To tredje-

dele af episoderne vedrører således to kriminelle grupperinger.

I en senere analyse med et mere omfattende datagrundlag vil det være relevant at se nærmere på, hvilke

karakteristika, der gør sig gældende for de rocker- og bandemedlemmer, der begår overgreb mod personalet

Episoder med krænkelser indgår ikke i den undersøgelse fra 2018, der refereres ovenfor.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

–

både i forhold til de øvrige gerningspersoner generelt, men også i forhold til de rocker- og bandemedlem-

mer, der

ikke

begår overgreb, mens de er i kriminalforsorgens varetægt. Til denne rapport er det undersøgt,

hvorvidt de konkrete episoder, rocker- og bandemedlemmer er en del, adskiller sig fra episoderne begået af

øvrige klienter.

Der kan imidlertid ikke identificeres nogle signifikante forskelle på de situationelle rammer omkring episo-

derne, når de opdeles efter, hvorvidt de involverer medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger eller ej.

Der ses således ikke nogen forskelle i forhold til, hvor de foregår (i og omkring cellen, fællesarealer etc.),

hvilken situation der går forud for episoden (om der er tale om håndhævelse af orden og sikkerhed, afslag

på anmodningerne eller udførelse af øvrige, daglige opgaver etc.), eller den type af interaktion, der tilsyne-

ladende er medvirkende til, at konflikten udløses (om gerningspersonen stiller krav til personalet, om perso-

nalet stiller krav til den indsatte, sætter grænser etc., eller om episoden opstår ud af det blå).

Når der ses på regime, er der forskel. Kun en enkelt episode (3 pct.), hvor gerningspersonen er aktivt medlem

af en gruppering foregår i åbent regime på gerningstidspunktet. Den tilsvarende andel for episoder, hvor

gerningspersonen ikke er medlem af en gruppering, er 21 procent. Denne forskel er ikke overraskende, da

indsatte rockere og bandemedlemmer sjældent er placeret i åbent regime.

De 30 episoder, hvor gerningspersonen er medlem af en gruppering, adskiller sig ikke fra de øvrige episoder,

der involverer indsatte, der ikke er medlemmer, i forhold til, hvor alvorlig episoden er. Det gælder også, hvis

tidligere medlemmer inkluderes. Dette resultat ligger i tråd med resultatet fra regressionsanalysen, hvor dét,

at en gerningsperson har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, ikke viste sig at have selvstændig

betydning for, om en episode ender i vold frem trusler eller krænkelser.

Selvom der statistisk ikke kan identificeres nogle forskelle i alvorlighedsgrad ud fra de definitioner og af-

grænsninger, der er anvendt, betyder det ikke, at der ikke kan være en forskel rent kvalitativt.

Oplevelsen

at blive truet af et bandemedlem kan med andre ord være anderledes, end når det er andre indsatte, der

fremsætter trusler mod personalet. Dette uddybes i rapporten, der præsenterer resultaterne af den kvalita-

tive analyse af vold og trusler mod kriminalforsorgens personale (Rönneling og Poulsen 2019).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

10. Opsamling og fremadrettet fokus

Risikoen for vold og trusler er en del af hverdagen for fængselsbetjente i danske fængsler og arresthuse,

selvom det er en mindre andel af såvel indsatte som ansatte, der er involveret i episoderne. Det blev slået

fast i den første delundersøgelse af vold og trusler mod kriminalforsorgens personale (Clausen og Bien 2018).

Denne anden delundersøgelse beskæftiger sig med den situation og de betingelser, der omgiver vold, trusler

og krænkelser mod personalet. Delundersøgelsens resultater, der præsenteres i denne rapport, fokuserer

på, hvordan vold, trusler og krænkelser udspiller sig og hvilke forhold, der går forud for handlingerne.

Analyserne koncentrerer sig primært om de situationelle aspekter ved konfliktsituationerne, men der sup-

pleres ligeledes med en række individuelle forhold omkring gerningspersonerne bag episoderne med vold,

trusler og krænkelser mod personalet. Dette todelte fokus ligger i tråd med øvrig forskning på området (Bot-

toms 1999; Lahm 2009; Wolff et al. 2009; Wright 1991). Forståelsen af de situationer, hvor personalet ud-

sættes for overgreb, baserer sig på personalets egne skriftlige indberetninger af, hvad der er sket i de enkelte

episoder.

Undersøgelsen viser, at vold og trusler mod kriminalforsorgens personale er en kompleks problemstilling,

som kræver en kompleks indsats. Det betyder, at initiativerne, der skal imødegå udfordringen, ikke kan ba-

sere sig på en enstrenget indsats, men skal tilgå fænomenet fra flere forskellige vinkler. Det er dog vigtigt at

understrege, at formålet med undersøgelsen har været at levere viden om konfliktsituationer, herunder at

se nærmere på udfaldet af forskellige typer af konfliktsituationer. Datagrundlaget til denne rapport er i sig

selv ikke anvendeligt til at konkretisere, hvilke redskaber personalet bør tage i brug i en konfliktsituation med

de grupper af indsatte, der træder frem som særligt problematiske, eller i de situationer, hvor betjentene

synes at være særligt udsat. Kriminalforsorgens videre arbejde med at reducere vold og trusler mod perso-

nalet kan imidlertid med fordel forholde sig til den viden, undersøgelsen leverer.

På baggrund af rapportens analyser viser følgende tre hovedområder sig som nogle, der bør vies særlig op-

mærksomhed, når der skal sættes ind over for problemstillingen med vold, trusler og krænkelser: særlige

grupper af indsatte, de situationelle forhold omkring episoderne samt personalets håndtering af situationen.

Nedenfor uddybes indholdet i de enkelte områder nærmere.

10.1. Særlige grupper af indsatte

Optælles episoder over en periode på et år, er der navnlig tre grupper af indsatte, der fylder meget i forhold

til vold, trusler og krænkelser mod personalet. Det drejer sig om psykisk uligevægtige indsatte, rockere- og

bandemedlemmer samt udlændinge uden tilknytning til Danmark. Disse tre grupper står i alt bag mere end

en tredjedel af alle episoder med vold, trusler og krænkelser, og ser samtidig ud til at være involveret i mere

alvorlige episoder end andre grupper af indsatte

–

enten fordi episoderne oftere har et voldsommere udfald,

eller fordi de opleves mere alvorligt af personalet. Udfordringerne med de tre grupper baserer sig på meget

forskellige problemstillinger; fra psykiske vanskeligheder, ønsker om magtkamp/udfordring af autoriteterne

til sproglige barrierer.



Psykisk uligevægtige

indsatte giver særlige udfordringer for personalet. Episoder, der involverer psykisk

uligevægtige indsatte, ender oftere i vold/forsøg på vold sammenlignet med episoder med det øvrige

klientel. Desuden kan disse episoder være sværere for personalet at håndtere, da der blandt andet i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

højere grad ses selvskade og angreb på materielle genstande sammenlignet med episoder med andre

klientgrupper.



Rockere- og bandemedlemmer

og især medlemmer af Loyal To Familia fylder i fortællingerne om særligt

konfliktsøgende indsatte. Det mærker personalet ved, at truslerne i højere grad fremstår som veloverve-

jede, at de har viljen til at føre truslen ud i livet, og at de har et tydeligt sammenhold blandt egne bande-

medlemmer at støtte sig til (Rönneling og Poulsen 2019). Særligt amerikansk forskning har tradition for

at beskæftige sig med bandemiljøer i fængsler. Her har det vist sig, at bandemedlemmer har øget risiko

for at begå vold både mod andre indsatte og personalet (McGuire 2018; Rocheleau 2015). I en dansk

sammenhæng har det ligeledes vist sig, at medlemmer af kriminelle grupperinger er overrepræsente-

rede, når det gælder vold og trusler mod personalet (Clausen og Bien 2018). I de kvantitative analyser i

denne rapport ses der imidlertid ikke tendens til, at medlemmer af kriminelle grupperinger er mere til-

bøjelige end andre indsatte til at gøre brug af vold, når først en episode er i gang. Henset til karakteren

af truslerne og den påvirkning, de har på personalet, er det imidlertid væsentligt med en målrettet ind-

sats over for denne gruppe af indsatte.

Endelig er der gruppen af

udlændinge uden tilknytning til Danmark,

som omfatter er de indsatte, der

ikke har et dansk cpr-nummer. Analyserne viser, at risikoen for, at en episode involverer vold/forsøg på

vold frem for trusler eller krænkelser, stiger betragteligt, når det er en udlænding uden tilknytning til

Danmark, der står bag. I flere episoder med ikke-dansktalende indsatte er det beskrevet i personalets

indberetninger, hvordan sprogbarrierer kan skabe frustration, når hverken indsatte eller ansatte er i

stand til at kommunikere på en måde, som skaber gensidig forståelse. Indberetningerne peger på, at den

mislykkede kommunikation mellem indsatte og ansatte i flere tilfælde opleves at give anledning til kon-

fliktoptrapning. Dette tema bliver nærmere behandlet i den kvalitative analyse af vold og trusler mod

personalet (Rönneling og Poulsen 2019).



10.2. Situationelle forhold

Igennem rapportens analyser træder både nogle fysiske steder på matriklerne og nogle konkrete situationer

frem som særligt forbundne med overgreb på kriminalforsorgens personale. I forhold til de fysiske lokationer

ses dels arrestregimet, dels området i og omkring de indsattes celler at være steder, hvor der oftere fore-

kommer alvorlige episoder. Hvad angår situationerne, er der både et tidsmæssigt perspektiv i forhold til,

hvornår på døgnet episoderne typisk udspiller sig, men særligt synes personalets udsathed også at være for-

bundet til de situationer, hvor de skal håndtere et krav, eller hvor de skal forsøge at opretholde orden og

sikkerhed på matriklen. Disse situationelle forhold uddybes nedenfor.



Arrestregimet.

En række studier har peget på, at forekomsten af vold er større i fængsler med strengere

regime end i fængsler med mindre restriktivt regime, hvilket indikerer, at regime og herunder sikker-

hedsniveau er tydeligt forbundet med tilstedeværelsen af voldshandlinger (McGuire 2018; Rocheleau

2015). Analyserne i denne rapport viser, at i arrestregimet

–

som er det mest restriktive regime i den

danske kriminalforsorg - ses knap en tredjedel af alle indberettede episoder at involvere en voldshandling

enten i form af fuldbyrdet vold eller forsøg på vold. Det er en væsentlig større andel sammenlignet med

både åbent og lukket fængselsregime. Arrestregimet er et særligt sted, hvor de tre grupper af indsatte

beskrevet ovenfor typisk udgør en større andel af klientellet, men hvor såvel rammerne for de ansattes

arbejde, som grundlaget for de indsattes ophold, også adskiller sig fra dem i et fængsel. Blandt andet kan

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

der være et særligt pres forbundet med det at være varetægtsfængslet, idet indsættelsen kan være sket

mere pludseligt, der ikke er klarhed over, hvor længe indsættelsen vil vare, og den indsatte i højere grad

er isoleret fra andre, sammenlignet med fængselsregimerne. Dertil kommer, at den større gennemstrøm-

ning af indsatte, den gennemsnitlige kortere opholdstid samt den mere begrænsede kontakt mellem

indsatte og ansatte betyder, at personalet ikke har samme tid til og mulighed for at opnå en relation til

de indsatte som i et fængsel.



De indsattes celler.

En relativt stor andel af episoderne starter på de indsattes celler

–

og andelen stiger

desto mere restriktivt regimet er. I arrestregimet ses det således, at halvdelen af alle episoderne starter

på cellerne. Udover at være et ofte forekommende sted for konflikter, er det også det sted på matrik-

lerne, hvor episoderne relativt oftere indeholder en voldshandling. At en stor del af episoderne finder

sted i og omkring den indsattes celler kan hænge sammen med, at cellen er et sted, hvor de indsatte

opholder sig en stor del af tiden, men samtidig kan cellen også tænkes at skabe en særlig dynamik i en

konfliktsituation, fordi den indsatte ikke har andre steder at fortrække til. Cellerne

–

og hvordan konflik-

ter konkret håndteres, når de forekommer der

–

er derfor et væsentligt sted at fokusere.

Tid på døgnet.

Ser man på tværs af alle matrikel- og episodetyper tegner der sig et billede af, at den

relativt største andel af vold, trusler og krænkelser forekommer om morgenen, når de indsatte bliver

vækket og lukket ud af deres celler. Det typiske tidspunkt, hvor personalet forurettes eller udsættes for

overgreb, har dog også sammenhæng med, hvilket regime der er tale om. I åbent regime ser det ud til at

være særligt de første timer efter cellerne låses op om morgenen, hvor udsatheden er højest, mens det

i arrestregimet i højere grad er de sene eftermiddagstimer, hvor de indsatte eksempelvis kommer tilbage

fra retten med en række frustrationer til følge. Når der skal iværksættes konkrete tiltag til at nedbringe

overgreb mod personalet, bør der således også skeles til, hvornår der hyppigst er kontakt mellem par-

terne ud fra døgnrytmen de forskellige steder, hvordan arbejdet er tilrettelagt henover døgnet, og hvilke

tidspunkter de indsatte særligt kan forventes at stå med særlige behov og frustrationer, som kan invol-

vere de ansatte.

Kravsituationer og opretholdelse af orden og sikkerhed.

Forskning omkring vold i fængsler viser, at in-

teraktionen mellem de indsatte og personalet er et forhold, der har væsentlig sammenhæng med årsa-

gen til, at der sker overfald på personalet. Flere studier peger på, at den potentielt konfliktskabende

interaktion blandt andet ses i situationer, hvor personalet beordrer indsatte til at gøre noget bestemt,

når den indsatte føler sig uretfærdigt behandlet, ved visitation af den indsatte eller vedkommendes celle,

indblanding i konflikter mellem indsatte samt ved konfiskation af ulovlige effekter (Bottoms 1999; Light

1991). Analyserne i denne rapport viser et beslægtet resultat. I langt størstedelen af alle episoder kan

der ud fra personalets beskrivelser af hændelsesforløbet identificeres en situation eller en konkret hand-

ling, der bidrager til, at den konflikt, som efterfølgende udvikler sig til en krænkelse, trussel eller volds-

handling mod den ansatte, igangsættes. Det betyder således også, at det kun er en mindre del af episo-

der e, der tils elade de opstår ”ud af det lå”. De altoversk gge de forudgåe de ha dli g, i de e

situation udvikler sig til en episode, er et

krav.

Kravet kan enten være fremsat af personalet rettet mod

den indsatte, som henvises til at agere på en særlig måde, eller omvendt fra den indsatte rettet mod

personalet, der ikke kan imødekomme anmodningen på den måde, den indsatte ønsker det. Personalets

måde at håndtere disse kravsituationer på, kan derfor være yderst væsentligt at fokusere på, når over-



REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

greb mod personalet skal forebygges. En særlig type situation, der desuden bør gives ekstra opmærk-

somhed, er

ordens- og sikkerhedssituationer.

Episoder, der udspiller sig i disse situationer, ender i højere

grad med vold eller forsøg på vold, sammenlignet med episoder, der udspiller i andre typer af situationer.

Ordens- og sikkerhedssituationer omhandler blandt andet, når personalet åbner døren ind til indsattes

celle på formodning om, at der foregår noget, der kan true ordenen eller sikkerheden på matriklen, når

de gennemfører forhør, visiterer indsatte eller indsattes celle eller blander sig i konflikter mellem ind-

satte. Særligt sidstnævnte situation, indblanding i konflikter mellem indsatte, er der indikationer på har

det alvorligste udfald.

10.3. Personalets håndtering af situationen



Episodernes udvikling og personalets håndtering af situationen.

En episode med vold, trusler og kræn-

kelser er ikke en statisk størrelse. Tværtimod er det dynamiske konfliktsituationer, hvor der relativt ofte

ses en udvikling fra en mindre alvorlig handling til en mere alvorlig. Dette giver anledning til at se nær-

mere på, hvordan personalet håndterer de enkelte situationer og hvilke faktorer, der får en episode til

at eskalere og hvilke, der nedtrapper den. Datamaterialet, der er anvendt til denne undersøgelse, giver

ikke mulighed for at analysere personalets konkrete adfærd i konfliktsituationen og betydningen heraf

for den efterfølgende udvikling. Dog kan det konstateres, at der ses en optrapning af episodens alvorlig-

hed i mellem hver 2. og 3. episode, hvor personalet anvender fysisk magt mod gerningspersonen, og i

mellem hver 3. og 4. situation, hvor der kommer mere personale til en igangværende episode. Det vides

ikke, hvordan situationerne havde udviklet sig, hvis personalet ikke havde anvendt magt, eller der ikke

var kommet mere personale til en igangværende konflikt, så dette skal ikke forstås som en kritik af hand-

lingerne i de konkrete episoder. Fundene synes dog alligevel at pege i retning af, at der med fordel også

kan rettes opmærksomhed mod hvordan og i hvilke situationer, der anvendes fysisk magt, og ligeledes

hvordan personale, der kommer til en igangværende konfliktsituation, agerer.

10.4. Kommende undersøgelser

Selvom der de seneste år er sket en øget registrering af særligt trusler mod personalet, er det stadig en min-

dre gruppe af indsatte og personale, der er involveret i konflikter, der kommer til et verbalt eller fysisk over-

greb. I 2016, hvor antal registrerede tilfælde var på sit højeste i 10 år, var det 15 procent af de ansatte i

fængsler og arresthuse, der rapporterede at have været udsat for enten vold eller trusler, mens 3 procent af

de indsatte var registreret som gerningspersoner (Clausen og Bien 2018).

Et væsentligt område, som denne

undersøgelse imidlertid ikke har beskæftiget sig med, er de indsatte og ansatte, der

ikke

har været involveret

i en volds- eller trusselsepisode. Formålet med den kommende delundersøgelse 3 er netop at indkredse,

hvad der kendetegner de indsatte og ansatte, der ikke er involveret i nogen volds- eller trusselsepisoder.

Undersøgelsen vil således ikke kun forsøge at udpege faktorer, der øger risikoen for at blive indblandet i en

volds- eller trusselsepisode, men omvendt også faktorer, der mindsker risikoen for samme.

Når delundersøgelse 3 foreligger, har kriminalforsorgen fået et blik på såvel udviklingen i vold og trusler 2007-

2017, et dyk ned i de konkrete episoder, der udspiller sig, samt et billede af risikoprofilerne for både indsatte

og ansatte. Med dette er arbejdet dog ikke gjort. Forskningen omkring vold i fængsler peger på, at de situa-

tionelle og individuelle faktorer er væsentlige, men at det interaktionelle og relationelle perspektiv også bør

Omfatter ikke krænkelser, men kun vold eller trusler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

belyses. Dette element i forståelsen af vold og trusler mod kriminalforsorgens personale er stadig underbe-

lyst i dansk sammenhæng. Fremtidige undersøgelser kan derfor med fordel blandt andet beskæftige sig med,

hvilke motivationer og overvejelser de indsatte har i forhold til at krænke, true eller overfalde personalet,

hvilken indflydelse relationen til den indsatte har for den ansattes risiko for at blive udsat for et overgreb, og

ikke mindst hvordan personalets konkrete adfærd i en konfliktsituation kan bidrage til, at konflikten enten

nedtrappes eller eskalerer.

Det er utopi at tro, at vold og trusler mod kriminalforsorgens personale er en problemstilling, der fuldstændig

kan undgås. Dels vil frihedsberøvelsen i sig selv samt den væsentlige indskrænkning af de indsattes mulig-

hedsrum altid være konfliktgenerende, dels vil der altid være udfordringer med den del af klientellet, der

ikke formår eller har interesse i at løse konflikter på en legitim måde. Men med viden om, at udsathed for

vold og trusler har dokumenteret sammenhæng med psykiske lidelser og sygefravær (Friis et al. 2017; Lanctôt

og Guay 2014) bør personalets sikkerhed og tryghed på arbejdet uanset være et område, som

kriminalforsorgen også fremadrettet prioriterer at indhente viden om og udvikle handlingsanvisninger til.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Litteraturliste

Bierie, D. M. 2012:

Is Tougher Better? The Impact of Physical Prison Conditions on Inmate Violence.

Interna-

tional Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, 56(3).

Bottoms, A. E. 1999:

Interpersonal Violence and Social Order in Prisons.

Crime and Justice, 26, 205–281.

Clausen, S. og Bien, N. 2018:

Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale

–

Udvikling 2007-2017.

Direktoratet for kriminalforsorgen.

Friis, K., Larsen, F. B. og Lasgaard, M. 2017:

Physical Violence at Work Predicts Health-Related Absence From

the Labor Market: A 10-Year Population-Based Follow-Up Study.

Justitsministeriet:

Vold og trusler mod offentligt ansatte

–

Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsa-

ger til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter.

Justitsministeriets Forskningskontor (2015).

Lahm, K. F. 2009:

Inmate Assaults on Prison Staff: A Multilevel Examination of an Overlooked Form of Prison

Violence.

The Prison Journal, 89 (2), 131–150.

Lanctôt, N. og Guay, S. 2014:

The aftermath of workplace violence among healthcare workers: A systematic

literature review of the consequences.

Aggression and Violent Behavior, 19(5), 492-501.

Light, S. C. 1991:

Assaults on prison officers: Interactional themes.

Justice Quarterly, 8(2), 243–261.

McGuire, P. J. 2018:

Understanding Prison Violence: A Rapid Evidence Assessment.

Her Majest ’s Priso a d Pro-

bation Service. Ministry of Justice. 2018.

Rocheleau, A. M. 2015:

Ways of Coping and Involvement in Prison Violence.

International Journal of Offen-

der Therapy and Comparative Criminology; London, 59(4), 359.

Rönneling, A. og Poulsen, J. B. 2019:

Konflikthåndtering under pres?

–

vold og trusler mod fængselsbetjente

i et kvalitativt perspektiv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Wolff, N., Shi, J., og Sigel, J. 2009:

Understanding Physical Victimization Inside Prisons: Factors that Predict

Risk.

Justice Quarterly, 26(3), 445–475.

Wright, K. N. 1991:

A study of individual, environmental, and interactive effects in explaining adjustment to

prison.

Justice Quarterly, 8(2), 217–242.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Bilag 1. Datamaterialet i absolutte tal

Data til figur 1. Episodernes alvorlighed fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprøven.

Vold/forsøg på vold

Åbent fængselsregime

Lukket fængselsregime

Arrestregime

I alt

Trusler

199

Krænkelser

I alt

103

151

323

Data til figur 2. Episodernes fordeling på døgnets 24 timer. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprøven.

Tidspunkt

Antal

Tidspunkt

Antal

I alt

Kl. 7

Kl. 19

Kl. 8

Kl. 20

Kl. 9

Kl. 21

Kl. 10

Kl. 22

Kl. 11

Kl. 23

Kl. 12

Kl. 0

Kl. 13

Kl. 1

Kl. 14

Kl. 2

Kl. 15

Kl. 3

Kl. 16

Kl. 4

Kl. 17

Kl. 5

Kl. 18

Kl. 6

336

I alt

266

Data til figur 3. Episoder med krænkelser, trusler og vold fordelt på tid og regime. Kun fængsler og arresthuse.

Antal i stikprøven.

Morgen/for-

middag:

08-11.59

Åbent fængselsregime

Lukket fængselsregime

Arrestregime

I alt

100

Middag/ef-

termiddag:

12-15.59

Eftermid-

dag/aften:

16-19.59

Aften:

20-23.59

Nat:

24-03.59

Nat/mor-

gen:

04-07.59

I alt

151

317

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til tabel 3. Episodernes startsted. Antal i stikprøven.

Sted

I og omkring cellerne og besøgslokale

Fællesarealer til daglig brug

Rum hvor indsatte placeres af personalet

Værksted, produktions- eller uddannelseslokaler

Personaleområder

Uden for matriklen

I alt

Antal

125

345

Data til figur 4. Episodernes startsted fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprøven.

I og omkring

cellerne

Åbent fængselsregime

Lukket fængselsregime

Arrestregime

I alt

124

Fællesarea-

ler til daglig

brug

Rum hvor

indsatte

placeres

Værksted/

produk-

tion/uddan-

nelseslokaler

Personaleom-

råder

I alt

138

286

Data til figur 5. Episodernes startsted fordelt på alvorlighed. Antal i stikprøven.

Vold/forsøg på vold

I og omkring cellerne og besøgslokale

Rum hvor indsatte placeres

Fællesarealer til daglig brug

Værksted/produktion/uddannelseslokaler

Personaleområder

Uden for matriklen

I alt

Trusler

202

Krænkelser

I alt

124

344

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til tabel 4. Situationen umiddelbart før episodestart. Antal i stikprøven.

Situation kategoriseret

Personalet giver afslag på anmodninger eller formidler upopulære beslutninger til klienterne

Personalet opretholder orden og sikkerhed

Personalet udfører andre daglige opgaver

Personalet overflytter indsatte

Situationer uden for matriklen

Anden situation

I alt

Antal

122

101

382

Data til figur 6. Alvorligste handling fordelt på situation. Antal i stikprøven.

Vold/forsøg på vold

Orden og sikkerhed

Andre daglige opgaver

Afslag på anmodnin-

ger etc.

Overflytning

Uden for matrikel

Anden situation

I alt

232

381

Trusler

Krænkelser

I alt

101

122

Data til figur 7. Udløsende faktorer i episoder med krænkelser, trusler eller vold. Antal i stikprøven.

Antal

Krav fra personalet

Krav fra klienten

Krav både fra personalet og klienten

Anden udløser

Uden foranledning

I alt

145

112

359

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 8. Episodernes alvorlighed fordelt på, om der er en umiddelbar foranledning eller ej. Antal i

stikprøven.

Vold/forsøg på vold

Trusler

Krænkelser

I alt

Foranledning i form af

krav, grænsesætning el-

ler andet

Ingen umiddelbar foran-

ledning

I alt

188

308

213

358

Data til figur 9. Første og mest alvorlige handling i episoderne. Antal i stikprøven.

Første handling

Krænkelser (upassende sprogbrug, fagter mv.)

Trusler verbale eller nonverbale

Trusler med våben eller andre genstande

Forsøg på vold

Vold (slag mod krop, arme mv., men ikke mod ho-

ved og uden brug af våben)

Vold af særlig alvorlig karakter (slag mod hoved,

brug af våben, genstande mv.)

I alt

146

187

Alvorligste handling

217

381

Data til figur 10. Udvikling i episoderne generelt. Antal i stikprøven.

Antal

Ingen eskalering i alvorlighed

Eskalering i alvorlighed

I alt

288

381

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 11. Type af udvikling i episoder med krænkelser, trusler og vold. Antal i stikprøven.

Første handling

Krænkelser

146

Alvorligste handling

Vold

Trusler

Krænkelser (ingen eskalering)

Trusler

Vold

I alt

199

381

Trusler (ingen eskalering)

Vold

Vold (ingen eskalering)

Alvorligere vold

I alt

178

381

Data til figur 12. Eskalering i episoder hhv. inden for og uden for kriminalforsorgens matrikler. Antal i stik-

prøven.

Eskalering

Inden for kriminalforsorgens matrikler

Uden for kriminalforsorgens matrikler

I alt

Ingen eskalering

252

291

I alt

342

381

Data til tabel 5. Fordeling af tilstedeværende personer ved den alvorligste del af episoderne. Antal i stikprø-

ven.

Tilstedeværende

En klient, en personale

En klient, flere personaler

Flere klienter, en personale

Flere klienter, flere personaler

I alt

Antal

210

349

Data til figur 13. Tilstedeværende personer fordelt på episodetype. Antal i stikprøven.

Vold/forsøg på vold

En klient og en eller flere personaler

Flere klienter og en eller flere personaler

I alt

Trusler

163

204

Krænkelser

I alt

271

348

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 14. Tilstedekomst af flere personaler fordelt på episodetype. Antal i stikprøven.

Der kommer flere personaler

til

Episoder med krænkelser

Episoder med trusler

Episoder med vold/forsøg på vold

I alt

129

Der kommer ikke flere personaler

til

119

186

I alt

191

315

Data til figur 15. Udvikling i episoder, hvor der kommer flere personaler til. Antal i stikprøven.

Antal

Konfliktniveau dæmpes

konfliktniveau uændret

Konfliktniveau eskalerer

I alt

129

Data til figur 16. Anvendelse af fysisk magt fordelt på episodetype. Antal i stikprøven.

Fysisk magt anvendt

Episoder med krænkelser

Episoder med trusler

Episoder med vold/forsøg på vold

I alt

138

Fysisk magt ikke anvendt

128

192

I alt

194

330

Data til figur 17. Anvendelse af fysisk magt fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprø-

ven.

Fysisk magt anvendt

Åbent fængselsregime

Lukket fængselsregime

Arrestregime

I alt

135

Fysisk magt ikke anvendt

172

I alt

145

307

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 18. Udvikling i episoder, hvor personalet anvender fysisk magt. Kun fængsler og arresthuse.

Antal i stikprøven.

Eskalering

Episoder hvor der anvendes fysisk magt

Ingen eskalering

I alt

139

Data til figur 19. Episoderne fordelt, på om gerningspersonen angriber materielle genstande. Antal i stikprø-

ven.

Angreb på genstande

Alle episoder

Ingen angreb på genstande

253

I alt

349

Data til figur 20. Udvikling i episoder hvor gerningspersonen angriber materielle genstande. Antal i stikprø-

ven.

Eskalering

Episoder hvor gerningspersonen angri-

ber materielle genstande

Ingen eskalering

I alt

Data til figur 21. Episoderne fordelt på, om gerningspersonen vurderes psykisk uligevægtig. Antal i stikprø-

ven.

Psykisk uligevægt

Ja, personalet har selv anført det

Ja, personalet har ikke direkte anført det, men det er vores vurdering på baggrund af indberetningen

Nej/fremgår ikke

I alt

Antal

280

337

Data til figur 22. Alvorligheden i episoder med og uden en psykisk uligevægtig gerningsperson. Antal i stik-

prøven.

Vold/forsøg på vold

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

Trusler

176

210

Krænkelser

I alt

279

336

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 23. Psykisk uligevægt og angreb på genstande. Antal i stikprøven.

Angreb på genstande

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

Ingen angreb på genstande

201

232

I alt

271

327

Data til figur 24. Psykisk uligevægt og regimetype. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprøven.

Arrestregime

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

115

151

Lukket fængsels-

regime

103

Åbent fængselsre-

gime

I alt

269

323

Data til figur 25. Psykisk uligevægt og sted episoden starter. Antal i stikprøven.

I og om-

kring cel-

lerne

Gerningsperson

ikke psykisk uli-

gevægtig

Gerningsperson

psykisk ulige-

vægtig

I alt

Fællesarealer

til daglig brug

Rum hvor

indsatte

placeres

Værksted/produk-

tion/uddannelses-

lokaler

Persona-

leområ-

der

Uden for

matriklen

I alt

251

125

305

Data til figur 26. Psykisk uligevægt og situationen forud for episoden. Antal i stikprøven.

Orden og sik-

kerhed

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

Andre dag-

lige opgaver

Afslag på an-

modninger etc.

107

122

Øvrige situ-

ationer

I alt

280

337

Data til figur 27. Psykisk uligevægt og anvendelse af fysisk magt. Antal i stikprøven.

Der anvendes fysisk

magt

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

101

137

Der anvendes ikke fysisk magt

159

178

I alt

260

315

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Data til figur 28. Psykisk uligevægt og eskalering efter anvendelse af fysisk magt. Antal i stikprøven.

Episoden eskalerer

efter magtanven-

delse

Gerningsperson ikke psykisk uligevægtig

Gerningsperson psykisk uligevægtig

I alt

Episoden eskalerer

ikke efter magtan-

vendelse

I alt

102

138

Data til figur 29. Alvorlighed i episoder med gerningspersoner med og uden dansk cpr-nummer (udlæn-

dinge). Antal i stikprøven.

Verbale el-

ler nonver-

bale trusler

Trusler med

våben eller

andre gen-

stande

Vold (slag

mod krop,

arme mv.,

men ikke mod

hovede og

uden brug af

våben)

Vold af særlig al-

vorlig karakter

(slag mod ho-

vede, brug af vå-

ben, genstande

mv.)

Krænkel-

ser

Forsøg

på vold

I alt

Danske statsborgere

Udenlandske stats-

borgere med dansk

cpr-nummer

Udlændinge uden til-

knytning til Danmark

I alt

139

197

225

336

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Bilag 2. Supplerende tabeller

Tabel 1. Situationen forud for episoden fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse. Antal i stikprøven og

procent.

Orden

og sik-

kerhed

Andre

daglige

opga-

ver

26,1%

-,7

35,9%

1,8

26,5%

-1,1

29,4%

Afslag

på an-

mod-

ninger

etc.

43,5%

1,4

35,9%

-,2

33,8%

-1,0

118

36,5%

2,9%

-,8

2,9%

-1,0

6,6%

1,6

4,6%

Over-

flyt-

ning

Uden for

fængsel

eller ar-

resthus

0,0%

-,9

1,0%

1,3%

0,9%

1,4%

-1,2

8,7%

2,9

2,0%

-1,7

4,0%

323

100,0%

151

100,0%

103

100,0%

Andet

I alt

Åbent

fæng-

selsre-

gime

Lukket

Regime-

type

fæng-

selsre-

gime

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

26,1%

15,5%

-2,6

29,8%

2,1

24,5%

Arrest-

regime

Procent

Adjusted

Residual

I alt

Antal

Procent

Fis her’s E a t Test p= ,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 2. Fordeling af episoder med og uden foranledning. Kun episoder med vold og forsøg på vold.

Vold (slag mod

Forsøg

på vold

krop, arme mv.,

men ikke mod

hoved og uden

brug af våben)

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

16,7%

-,6

28,8%

0,0%

-2,2

45,5%

Vold af særlig al-

vorlig karakter

(slag mod ho-

ved, brug af vå-

ben, genstande

mv.)

83,3%

2,9

25,8%

100,0%

I alt

Ingen umid-

delbar foran-

ledning

Foranledning

i form af

krav, græn-

sesætning

eller andet

I alt

2,2

-2,9

27,8%

41,7%

30,6%

100,0%

Fis her’s E a t Test p= ,

Tabel 3. Fordeling af episoder med og uden foranledning. Kun episoder med trusler.

Trusler ver-

bale eller

nonverbale

Antal

Ingen umiddelbar for-

anledning

Foranledning

Foranledning i form af

krav, grænsesætning

eller andet

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

80,0%

-2,9

179

95,2%

2,9

199

93,4%

Trusler med vå-

ben eller andre

genstande

20,0%

2,9

4,8%

-2,9

6,6%

213

100,0%

188

100,0%

I alt

Fis her’s E a t Test p= ,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 4. Tilstedeværende fordelt på regime. Kun fængsler og arresthuse.

En klient og en eller

flere personaler

Åbent

fængsels-

regime

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Arrestre-

gime

Procent

Adjusted

Residual

I alt

Antal

Procent

79,1%

-1,1

72,5%

-3,4

134

92,4%

4,0

253

83,5%

Flere klienter og en

eller flere personaler

20,9%

1,1

27,5%

3,4

7,6%

-4,0

16,5%

303

100,0%

145

100,0%

I alt

Lukket

Regimetype

fængsels-

regime

Fis her’s E a t Test p= ,

Tabel 5. Psykisk uligevægt fordelt på om hændelsen opstår uden foranledning. Kun episoder der omfatter vold

eller forsøg på vold.

Psykisk

uligevægt

Antal

Ingen umiddelbar for-

anledning

Foranledning

Foranledning i form af

krav, grænsesætning

eller andet

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

Adjusted

Residual

Antal

Procent

100,0%

4,1

21,2%

-4,1

27,8%

Ikke psykisk

uligevægt

0,0%

-4,1

78,8%

4,1

72,2%

100,0%

I alt

Fis her’s E a t test p= ,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens anden delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale, fra justitsministeren

Tabel 6. Psykisk uligevægt fordelt på om gerningspersonen udfører eller truer med selvskade i løbet

af episoden.

Selvskade

eller trusler herom

Psykisk uligevægt

Nej

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

26,3%

0,4%

4,7%

Ingen selvskade eller

trusler herom

73,7%

279

99,6%

321

95,3%

100,0%

280

100,0%

337

100,0%

I alt

Fis her’s E a t Test p= ,