Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2131011_0001.png
19.11.19
Bekæmpelse af ulovlige Internetsider ved effektivisering af blokeringer
Danskernes brug af ulovlige tjenester er stadig omfattende. Film, serier, musik, litteratur og design er
blot nogle af de produkter, danskerne fortsat søger p
å
ulovlige tjenester. I 2018 resulterede det i 325
millioner besøg på sider med ulovligt indhold fra IP-adresser placeret i Danmark. Danskernes brug af
ulovlige tjenester er omfattende. Film, serier, musik, litteratur og design er blot nogle af de produkter,
danskerne fortsat søger på ulovlige tjenester. I 2018 resulterede det i 325 millioner besøg på sider
med ulovligt indhold fra IP-adresser placeret
I kraft af internettets størrelse og dynamik er det umuligt at fjerne ulovlige tjenester fuldstændig, og
der findes ikke en enkelt metode, der er tilstrækkelig. Derfor arbejder RettighedsAlliancen me d en
kombination af følgende 3 redskaber:
1. Blokeringer af ulovlige sider
2. Vis brugerne hen til lovligt indhold
3. Følg og afskær pengestrømme.
Denne indsats sker i tæt samarbejde med Kulturministeriet og øvrige interessenter i form af
internetudbydere, betalingsformidlere og platforme.
Blokeringer
Blokeringer af ulovlige sider på internettet har med et fald på 75% af besøg til blokerede sider vist sig
som et effektivt redskab til at begrænse adgangen til og dermed også udbuddet af
rettighedskrænkende materiale (film, sportsudsendelser, musik, bøger mm.). Blokeringer betyder, at
brugerne møder skilte på nettet, der viser brugerne væk fra ulovlige sider og hen til bl.a. søgetjeneste
på lovlige tjenester.
Blokeringers effekt
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
-
februar 2018
marts 2018
april 2018
maj 2018
juni 2018
juli 2018
august 2018
september 2018
Gennemsnitligt
fald på 75 %
30 hjemmesider
(Graf 1: Gennemsnitlig effekt på besøgstal til 30 blokerede sider)
1
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 3/12-19 fra RettighedsAlliancen, anmodning om foretræde vedr. styrkelse af retshåndhævelse generelt
2131011_0002.png
(Billede 1: Blokeringsskilt på ulovlig side)
(Billede 2: Søgemaskinen FilmFinder)
Blokeringsværktøjet bliver dog i stigende grad udfordret af antallet af ulovlige tjenester, men også af
den kreativitet, der lægges for dagen i form adresseskift og andre tekniske omgåelser.
Kravet om domstolsbehandling for få en ulovlig side blokeret belaster domstolene og medvirker til en
langstrakt sagsbehandling. Det mindsker effekten af blokeringer, og er problematisk i forhold til blokering af
nye typer tjenester som eksempel ulovlig live streaming af sportsbegivenheder, hvor det er afgørende, at der
kan skrides hurtigt ind for, at blokeringen har en effekt.
Som udgangspunkt er blokeringer således det bedste redskab til at bekæmpe ulovlige tjenester, men for at
det kan virke effektivt, skal såvel omfang af blokeringer som hastighed ved at pålægge og ibrugtage
blokeringer øges markant.
Derfor er det påkrævet, som beskrevet i Vækstplan for de kreative erhverv
1
, med en effektivisering af
blokeringsværktøjet som minimum i form af forenklet sagsgang med brug af troværdige meddelere og på
sigt i form af administrative myndighedsblokeringer:
1.
Effektivisering:
Vækstplanens Indsatsområder
2
lægger op til at effektivisere den civilretlige adgang
’til
at blokere
hjemmesider med ulovligt indhold… med brug af troværdige meddelere’.
Det kan ske ved at Kulturministeriet og Justitsministeriet udpeger én retsinstans som ansvarlig for
håndtering af anmodninger om indgreb i form af blokeringer og nedtagninger over for
ophavsretslige krænkelser. Samtidig fastlægger Kulturministeriet kriterier for udpegning af en eller
flere ’troværdig(e) meddelere’
eksempelvis RA, som i samspil med SØIKs (Bagmandspolitiet) IPR
Enhed identificerer tjenester/internetsider, der tilbyder ulovligt materiale. Meddelere(n)
fremlægger materiale, der dokumenterer rettighedskrænkelser og forgæves forsøg på kontakt for
den relevante ret hvorefter retten afgør i en fast track procedure, om det er godtgjort, at tjenesten
foretager et ulovligt udbud af indhold. Hvis det er tilfældet udsteder den et påbud (midlertidigt
forbud) til Internetudbyderne om at blokere de ulovlige sider i henhold til Code of Conduct aftalen
som allerede anvendes i gældende domstolspraksis.
1
2
Vækstplan for de kreative erhverv (maj 2019)
https://em.dk/publikationer/2019/vaekstplan-for-de-kreative-erhverv/
Vækstplan for de kreative erhverv (maj 2019)
https://em.dk/publikationer/2019/vaekstplan-for-de-kreative-erhverv/
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 3/12-19 fra RettighedsAlliancen, anmodning om foretræde vedr. styrkelse af retshåndhævelse generelt
2131011_0003.png
2.
Myndighedsblokeringer:
Anbefalingerne fra Vækstteam for de kreative erhverv
3
fremhævede direkte:
’behov
for at
myndigheder får mulighed for at blokere hjemmesider på administrativt grundlag
’.
Myndighedsblokering betyder, at en sagkyndig myndighed som SØIKs IPR enhed direkte kan
pålægge internetudbydere og platforme at blokere for adgang til ulovlige sider og tjenester og
fjerne ulovligt indhold uden en forudgående domstolsprøvelse.
Indførelse af administrative blokeringer vil kræve en mindre tilpasning af eksisterende lovgivning
og den nærmere udformning skal drøftes med internetudbyderne og myndighederne.
Når administrative blokeringer ikke er indført i Danmark, skyldes det, at der fra Justitsministeriet
er nævnt en mulig uklarhed mht. forholdet mellem administrative blokeringer og ytringsfrihed:
En ordning, hvorefter en administrativ myndighed kan blokere hjemmesider, vil derfor efter
Justitsministeriets umiddelbare opfattelse rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 77, 2.
pkt., om den formelle ytringsfrihed
4
.
Imidlertid peger en række Meddelelser og Henstillinger fra EU-Kommissionen på, at administrative
blokeringer en mulighed, der er uproblematisk i overensstemmelse med EU -retten5:
Der er derfor behov for en hurtig afklaring af dette spørgsmål, hvor det vil være
ønskværdigt med en mere indgående analyse af om myndighedsblokering kan udformes
på en måde, der imødekommer de spørgsmål Justitsministeriet nævner i svar 3. april 2019
også i lyset, af at det er en standardprocedure i flere EU-lande
6
RettighedsAlliancen har tidligere foreslået en udmøntning af administrative blokeringer, som sikrer at
myndighedsblokering ikke anfægter retssikkerheden og ytringsfrihed, idet den er ledsaget af:
1) Krav om henvendelse til udbyder af den pågældende tjeneste hvis muligt, dvs. kun notorisk
ulovlige sider blokeres og en lovlig udbyder har mulighed for at forsvare sine interesser
2) En enkel mulighed for en efterfølgende domstolsprøvelse
3) Økonomisk kompensation i tilfælde af påviste tab som følge af såkaldt
’overblokering’.
Det vil heller ikke medføre en yderligere og unødig belastning af Internetudbyderne, idet praksis for deres
vedkommende være den samme som i gældende Code of Conduct med Internetudbyderne vedr. dynamisk
blokering. Internetudbyderne har tilkendegivet at ville acceptere myndighedsblokeringer, såfremt
hjemmelsgrundlaget er tilvejebragt.
/RettighedsAlliancen
Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv. Anbefalinger fra Vækstteam for kreative erhverv til regeringen.
Hovedrapport
oktober 2018
https://em.dk/nyhedsarkiv/2019/maj/politisk-boost-til-danmarks-kreative-erhverv/
4
Besvarelse af spørgsmål nr. 487 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
5
I
Meddelelse om Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. Større ansvar for onlineplatforme
fra september 17 peger Kommissionen
på, at nationale myndigheder, dvs. ikke kun domstole, aktivt skal medvirke til hurtigt og effektivt at bremse for adgang til ulovligt indhold,
dvs. det siges eksplicit, at det ikke bør være påkrævet med en domstolsafgørelse:
I overensstemmelse med EU-lovgivning og/eller national lovgivning kan nationale domstole og i visse tilfælde de kompetente
myndigheder udstede bindende pålæg eller administrative afgørelser rettet til onlineplatforme, der forpligter dem til at fjerne eller hindre
adgang til ulovligt indhold
6
I flere EU-lande som Grækenland, Spabien, Portugal Italien, Belgien og UK er administrative blokeringer enten indført eller på vej til
at blive indført. F.eks. UK Intellectual Property Office: UK Government response to the call for views regarding illicit IPTV streaming
devices:
’‘…we will consider the evidence for and potential impact of administrative site blocking (as opposed to requiring a High Court
injunction in every case), as well
as identifying the mechanisms through which administrative site blocking could be introduced’
3
3