REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2019

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Ketilbjørn Hertz

2017-4000-0035

1291228

EVALUERING

lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn

og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af

deltidsordning for dommere mv., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende

påstande mv.) for så vidt angår deltidsansættelse af ældre dommere

og tilkaldeordning for pensionerede dommere

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Den 1. juli 2014 trådte lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af rets-

plejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse

af deltidsordning for dommere mv., medieannoncering af tvangsauktioner,

tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke

i straffesager med samstemmende påstande mv.) i kraft. Loven havde bl.a.

til formål at gennemføre anbefalingerne fra Udvalget om pligtig afgangsal-

der for dommere mv.

Med loven blev bl.a. indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 51 a, som

giver dommere, der er fyldt 65 år, mulighed for at overgå til deltidsansæt-

telse, hvis vedkommende retspræsident vurderer, at det vil være muligt og

hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågæl-

dende embede.

Der blev endvidere indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 51 e, hvor-

efter en dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, af

vedkommende retspræsident kan tilkaldes for at virke som dommer ved det

pågældende embede i en nærmere bestemt periode. Tilkaldeperioden kan

kun under særlige omstændigheder forlænges ud over dommerens fyldte 72.

år.

Formålet med ordningerne var at medvirke til, at dommere bliver længere

på arbejdsmarkedet.

Tilkaldeordningen for pensionerede dommere kunne mere konkret anven-

des til at udfylde et eventuelt personalemæssigt tomrum ved embederne, når

de faste dommere mv. er forhindret i at varetage alle embedets opgaver (med

retsarbejde) og dermed forhindre, at der opstår sagsbunker.

Det fremgår af pkt. 8.2.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

(L 178), at Justitsministeriet 3 år efter lovens ikrafttræden vil evaluere ef-

fekten af ordningen med deltidsansættelse af ældre dommere, herunder om

formålet med ordningen opnås. Det fremgår endvidere af pkt. 8.2.3.2 i de

almindelige bemærkninger, at Justitsministeriet også vil foretage en evalu-

ering af tilkaldeordningen for pensionerede dommere, herunder af ordnin-

gens betydning for forholdet mellem dømmende myndighed, der udøves af

udnævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves af andre dom-

stolsjurister. Det fremgår i den forbindelse, at Justitsministeriet på baggrund

af en høring af de relevante interessenter vil udarbejde en redegørelse om

erfaringerne med ordningerne og sende redegørelsen til Folketinget.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen om er-

faringerne med ordningen med deltidsansættelse af ældre dommere og til-

kaldeordningen for pensionerede dommere. Domstolsstyrelsen har i den for-

bindelse i en udtalelse af 11. maj 2017 oplyst følgende om de to ordninger:

”Deltidsansættelsesordning

for dommere

En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med retspræsidenten

overgå til deltidsansættelse, hvis retspræsidenten vurderer, at det vil

være muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbej-

det ved retten, jf. retsplejelovens § 51 a. Arbejdstiden kan ikke ned-

sættes til under halv tid. Ordningen med deltidsansættelse omfatter

ikke retspræsidenter og højesteretsdommere.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at formålet med ordnin-

gen er at fastholde ældre dommere, der ellers ville have trukket sig til-

bage fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 70. år.

En deltidsansat dommer modtager løn i forhold til sin nedsatte ar-

bejdstid, mens vedkommende optjener pension op til den hidtidige be-

skæftigelsesgrad, hvis betingelserne herfor i Finansministeriets cirku-

lære om senior- og fratrædelsesordninger er opfyldt.

Nedgangen i den arbejdsmængde, der leveres af udnævnte dommere,

kan i et vist omfang opvejes ved i videre omfang at overlade til andre

domstolsjurister at udøve dømmende myndighed. Derudover er der

etableret hjemmel til at udnævne et yderligere antal dommere i forbin-

delse med dommeres overgang til deltidsansættelse. Der er ikke pligt

til at holde disse stillinger besat.

Siden den 1. juli 2014 er der indgået aftale om overgang til deltidsan-

sættelse for fire dommere ved fire forskellige embeder (med en ar-

bejdstid mellem halv tid og 30 timer ugentligt). Der har ikke været ud-

nævnt nye dommere i forbindelse med de fire dommeres overgang til

deltidsansættelse.

Retspræsidenterne for de fire embeder har overfor styrelsen oplyst, at

de har positive erfaringer med de konkrete deltidsansættelser og mu-

ligheden for, at dommerne efter eget ønske har kunnet overgå til del-

tid. De har endvidere oplyst, at det er deres opfattelse, at ordningen

har medvirket til, at de pågældende dommere er blevet på arbejdsmar-

kedet i længere tid.

Tilkaldeordning for pensionerede dommere og retsassessorer

En dommer eller en retsassessor, der er pensioneret på grund af alder

eller svagelighed, kan tilkaldes af en retspræsident for at virke som

dommer eller retsassessor i en nærmere bestemt periode, jf. retspleje-

lovens § 51 e og § 54, stk. 3.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det overordnede formål

med ordningen er at forsøge at bidrage til at imødegå konsekvenserne

af den forventede demografiske udvikling, samt at ordningen mere

konkret kan anvendes som en mulighed for at udfylde et eventuelt per-

sonalemæssigt tomrum ved embederne, når de faste dommere mv. er

forhindret i at varetage alle embedets opgaver (med retsarbejde), og

der derfor er behov for tilkaldte dommere mv. for at forhindre, at der

opstår sagsbunker.

Det fremgår af forarbejderne, at tilkaldeordningen omfatter både by-

retter, landsretter, Sø- og Handelsretten samt Højesteret. En pensione-

ret dommer eller retsassessor kan tilkaldes til at virke i den instans,

som vedkommende var udnævnt ved på tidspunktet for pensionering,

eller ved lavere instanser.

Der er ikke en nedre aldersgrænse for, hvornår en pensioneret dom-

mer eller retsassessor, kan tilkaldes. Tilkaldeperioden kan kun forlæn-

ges ud over det fyldte 72. år under særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne, at tilkaldte dommere og retsassessorer

bør indgå i fordelingen af det pågældende embedes almindelige sager

i en nærmere bestemt periode. Store profilerede sager bør således som

udgangspunkt varetages af embedets faste dommere.

Efter drøftelse med Moderniseringsstyrelsen og efter forståelse med

Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen ansættes til-

kaldedommere (pensionerede dommere og retsassessorer) på indivi-

duel kontrakt. Tilkaldedommere hører ansættelsesretligt til gruppen af

øvrige jurister, herunder i relation til retsplejelovens regler om ansæt-

telsesværn. Ansættelse som tilkaldedommer sker for en tidsbegrænset

periode, som skal have en slutdato.

Tilkaldedommeren opgør sit timeforbrug og honoreres efterfølgende

eller periodevis for det faktisk erlagte antal timer inklusiv forbere-

delse, domsskrivning mv.

Det er præsidenten, der har kompetencen til at tilkalde en pensioneret

dommer eller retsassessor.

Domstolsstyrelsen fører en liste over pensionerede dommere og

retsassessorer, som ønsker at stå til rådighed som tilkaldedommere.

Listen udsendes til alle præsidenter og Dommerforeningens formand

hver gang, den opdateres. Det er ikke en betingelse for tilkald, at man

står opført på listen.

Siden etableringen af ordningen har Højesteret, begge landsretter, Sø-

og Handelsretten samt 11 byretter gjort brug af ordningen. Baggrun-

den for de foretagne tilkald har primært været udnævnte dommeres

sygdom eller andet forfald, men ordningen har også været anvendt ved

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

vakancer i forbindelse med stillingsledighed og for i øvrigt at undgå,

at der opstod sagsbunker.

Samlet har en pensioneret højesteretsdommer, fire pensionerede

landsdommere, seks pensionerede byretsdommere og en pensioneret

retsassessor på nuværende tidspunkt deltaget i ordningen. Udover at

gøre brug af dommerne i de instanser, de førhen har været udnævnt i,

har en tidligere landsdommer også været tilkaldedommer i Sø- og

Handelsretten, ligesom en tidligere landsdommer har været tilkalde-

dommer i en byret.

De pensionerede dommere/retsassessorer har fra september 2014 til

udgangen af april 2017 i alt erlagt ca. 6.500 arbejdstimer.

En række retspræsidenter har over for styrelsen oplyst, at de er meget

tilfredse med tilkaldeordningen, som skaber fleksibilitet og mulighed

for at udfylde korte vakancer – som ellers kan være særdeles svære at

udfylde – med erfarne og kompetente medarbejdere.

Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om at oplyse, hvor-

vidt tilkaldeordningen har haft betydning for forholdet mellem døm-

mende myndighed, der udøves af udnævnte dommere, og dømmende

myndighed, der udøves af andre domstolsjurister.

Det er styrelsens opfattelse, at alternativet til anvendelse af tilkalde-

ordningen ved en udnævnt dommeres forfald, stillingsledighed mv.

typisk vil være at overlade til andre ikke-udnævnte domstolsjurister at

varetage de pågældende opgaver. Henset hertil finder styrelsen, at til-

kaldeordningen overordnet ikke har haft indflydelse på fordelingen af

den dømmende myndighed mellem udnævnte dommere og øvrige

domstolsjurister.”

Domstolsstyrelsen har i en supplerende udtalelse af 8. juni 2017 bl.a. oplyst,

at heller ikke ordningen med deltidsansættelse af ældre dommere overord-

net har haft indflydelse på fordelingen af den dømmende myndighed mel-

lem udnævnte dommere og øvrige domstolsjurister (ikke-udnævnte dom-

mere). Domstolsstyrelsen har i den forbindelse henvist til, at arbejdstiden

for de fire dommere, der er overgået til deltidsansættelse, samlet set er re-

duceret med ca. 40 timer om ugen, hvilket svarer til en reduktion på lidt over

ét dommerårsværk fordelt på fire embeder. Ved domstolene er der i alt 375

dommerårsværk.

Det fremgår af Domstolsstyrelsens udtalelse af 11. maj 2017, at det samlet

er Domstolsstyrelsens opfattelse, at ordningerne bidrager til at opfylde de

ønskede formål. Det er desuden styrelsens indtryk, at retspræsidenter, dom-

mere mv. er meget tilfredse med de muligheder, som ordningerne skaber.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Det er derfor styrelsens opfattelse, at ordningerne bør videreføres i deres nu-

værende form.

Justitsministeriet har på baggrund af Domstolsstyrelsens udtalelser end-

videre foretaget en høring af samtlige retter, Dommerforeningen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater og Rigsadvokaten om erfaringerne med deltidsansæt-

telse af ældre dommere og tilkaldeordningen for pensionerede dommere.

Der er modtaget høringssvar fra Højesteret, landsretterne, Sø- og Handels-

retten, Tinglysningsretten, ni af landets 24 byretter, Domstolsstyrelsen,

Dommerforeningen, Advokatrådet og Rigsadvokaten, og det fremgår heraf,

at der generelt er opbakning til Domstolsstyrelsens udtalelser.

Sø- og Handelsretten har dog anført, at det for at opnå endnu større fleksi-

bilitet ved tilkaldeordningen for pensionerede dommere bør overvejes at ud-

vide tilkaldeordningen således, at tilkaldet kan aftales til at vedrøre én be-

stemt sag.

Endvidere har Dommerforeningen anført, at det er et spørgsmål, om deltids-

ordningen for dommere har opnået det ønskede omfang, så dommere, der

ellers ville gå på pension før det 70. år, i stedet vælger at fortsætte på deltid

i en kortere eller længere periode. At så få dommere har benyttet sig af ord-

ningen, kan efter Dommerforeningens opfattelse skyldes, at flere dommere

undlader at søge deltidsordningen, fordi det økonomisk ikke kan svare sig.

Rigsadvokaten har desuden på grundlag af en høring af politikredsene og de

regionale statsadvokater anført, at hovedparten af embederne ikke har erfa-

ring med ordningerne. Enkelte politikredse har anført, at de ikke har ople-

vet uhensigtsmæssigheder i forbindelse med ordningerne, eller at de har haft

gode erfaringer hermed. To politikredse peger på, at kredsene i enkelte til-

fælde har oplevet udfordringer i forhold til at gennemføre en straffesag di-

gitalt hos sagens tilkaldedommer.

Domstolsstyrelsen har i supplerende høringssvar af 15. og 28. maj 2019 op-

lyst, at det efter styrelsens opfattelse ikke generelt er en udfordring for de

dommere, der tilmelder sig tilkaldeordningen, at holde sig ajour med sager-

nes praktiske gennemførelse. Tilkaldedommere tilmelder sig i praksis tilkal-

deordningen i direkte forlængelse af deres ansættelse som dommer på fuld

tid, og de pensionerede dommere bliver ofte tilkaldt kort tid efter deres pen-

sionering.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at det ikke er ofte forekommende,

at der sker større organisatoriske ændringer eller større ændringer i den prak-

tiske gennemførelse af sagerne ved domstolene. Men hvis det er tilfældet,

er det det enkelte embede, der sikrer, at tilkaldedommeren er sat ind i even-

tuelle ændringer, der måtte være i den praktiske gennemførelse af sagerne.

For at der ikke skal kunne være tvivl herom, vil Domstolsstyrelsen fremover

indføje dette i styrelsens kommunikation til retterne i forbindelse med ud-

sendelse af listen over tilkaldedommere, ligesom Domstolstyrelsen vil ind-

føje en bemærkning herom i Domstolenes Personaleadministrative Vejled-

ning.

Domstolsstyrelsen har i en yderligere supplerende udtalelse af 25. april 2018

anført følgende om at udvide tilkaldeordningen for pensionerede dommere,

så tilkaldet kan aftales til at vedrøre en bestemt sag:

”Spørgsmålet om, hvorvidt pensionerede dommere bør kunne tilkal-

des til at virke i nærmere bestemte sager, har været behandlet af Ud-

valget om pligtig afgangsalder for dommere mv. Der fremgår således

følgende af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 178, pkt.

8.2.3.1.11.:

”Udvalget har endvidere overvejet den foreslåede ordning i for-

hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

6, der omhandler retten til en retfærdig rettergang for en uaf-

hængig og upartisk domstol.

Det er i den forbindelse udvalgets opfattelse, at det på baggrund

af den foreslåede ordnings karakter må antages, at ordningen

vil være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 6. Der må i den forbindelse lægges

vægt på, at kompetencen til at tilkalde en pensioneret dommer

henlægges til retspræsidenten, at den pensionerede dommer

ikke udnævnes til at behandle enkeltsager, men til at behandle

embedets almindelige sager i en nærmere bestemt periode, at en

eventuel ”afskedigelse” vil skulle foretages af Den Særlige Kla-

geret, samt at den pensionerede dommer i tilfælde af ”afskedi-

gelse” er sikret økonomisk uafhængighed i form af sin (allerede

tildelte) pension. Om udvalgets overvejelser i den forbindelse

henvises i øvrigt til udvalgets udtalelse side 58-60.”

Ad bemærkningernes pkt. 8.2.3.2 fremgår, at Justitsministeriet er enig

i udvalgets overvejelser og forslag om at indføre en tilkaldeordning

for pensionerede dommer og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene. Det forudsættes i den forbindelse blandt andet, at tilkaldte

dommere mv. indgår i fordelingen af det pågældende embedes almin-

delige sager i en nærmere bestemt periode.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Domstolsstyrelsen finder med henvisning til ovenstående ikke, at til-

kaldeordningen skal udvides som foreslået af Sø- og Handelsretten.”

Om den nærmere udformning af tilkaldeordningen, herunder forholdet til

grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er endvi-

dere anført følgende i pkt. 8.2.3.1.4 og 8.2.3.1.11 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget (L 178):

”Udvalget har endvidere overvejet, om dommere mv. skal tilkaldes til

at virke i nærmere bestemte sager, eller om det vil være mere hensigts-

mæssigt at lade de pågældende fungere i retten i en nærmere afgræn-

set periode.

Der kan i den forbindelse peges på, at bl.a. hensynet til at etablere en

ordning, der er fleksibel og rummelig, kan tale for, at den ikke be-

grænses til at omfatte enten tilkald til nærmere bestemte sager eller til-

kald i nærmere afgrænsede perioder, men at det overlades til den rets-

præsident, der bemyndiges til at administrere ordningen, at beslutte,

hvordan opgaverne for den pågældende tilkaldte dommer mv. i en

konkret situation skal afgrænses.

Udvalget finder imidlertid under henvisning til spørgsmålet om en til-

kaldeordnings forhold til grundloven og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention anledning til at fremhæve, at store profilerede

sager som udgangspunkt bør varetages af embedets faste dommere,

mens tilkaldte dommere mv. bør indgå i fordelingen af det pågæl-

dende embedes almindelige sager i en nærmere bestemt periode.

Endelig forudsætter indførelse af en tilkaldeordning som nævnt over-

vejelser om forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

Udvalget har overvejet tilkaldeordningen i forhold til grundlovens

§ 61, 2. pkt., om særdomstole, og § 64, 2. pkt., om dommeres perso-

nelle uafhængighed. Det er i den forbindelse udvalgets vurdering, at

den foreslåede tilkaldeordning ikke vil være i strid med grundloven.

Om udvalgets overvejelser i den forbindelse henvises til udvalgets ud-

talelse, side 56-58.”

Det fremgår af udtalelserne fra Domstolsstyrelsen og høringen af retterne,

Dommerforeningen, Rigsadvokaten og Advokatrådet, at der generelt er

gode erfaringer med anvendelsen af både ordningen med deltidsansættelse

af ældre dommere og tilkaldeordningen for pensionerede dommere. Dom-

stolsstyrelsen har endvidere anført, at ordningerne bidrager til at opfylde de

ønskede formål.

Som nævnt er det endvidere Domstolsstyrelsens og de fleste høringsparters

opfattelse, at ordningerne bør videreføres i deres nuværende form.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Justitsministeriets evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Dommerforeningen har anført, at det er meget få dommere, der har benyttet

sig af deltidsordningen, og at en årsag hertil kunne være, at flere dommere

undlader at søge deltidsordningen, fordi det økonomisk ikke kan svare sig.

Dommerforeningen har imidlertid ikke foreslået ordningen ændret.

Rigsadvokaten har blandt andet anført, at to politikrede i enkelte tilfælde har

oplevet udfordringer i forhold til at gennemføre straffesager digitalt hos sa-

gens tilkaldedommer. Efter det oplyste drejer det sig alene om to sager, og

Domstolsstyrelsen har ikke generelt oplevet udfordringer vedrørende sager-

nes praktiske gennemførelse hos tilkaldedommere. Domstolsstyrelsen vil

endvidere fremover minde om det enkelte embedes ansvar for at sætte til-

kaldedommeren ind i eventuelle ændringer i den praktiske gennemførelse af

sagerne, når styrelsen udsender listen over tilkaldedommere.

Sø- og Handelsretten har anført, at det for at opnå endnu større fleksibilitet

ved tilkaldeordningen for pensionerede dommere bør overvejes at udvide

tilkaldeordningen således, at tilkaldet kan aftales til at vedrøre én bestemt

sag.

Spørgsmålet om at tilkalde en pensioneret dommer til at behandle en be-

stemt foreliggende sag blev grundigt overvejet forud for indførelsen af ord-

ningen. I lyset af grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention

mundede overvejelserne ud i, at tilkaldte dommere forudsættes at indgå i

fordelingen af det pågældende embedes almindelige sager i en nærmere be-

stemt periode.

Der henvises i den forbindelse til overvejelserne om den nærmere udform-

ning af tilkaldeordningen, herunder forholdet til grundloven og Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention, som fremgår ovenfor under pkt. 3.

Erfaringerne med tilkaldeordningen har som nævnt været gode, og Justits-

ministeriet er enig med Domstolsstyrelsen i, at tilkaldeordningen ikke bør

udvides som foreslået af Sø- og Handelsretten.

Samlet set er det på baggrund af erfaringerne med ordningen med deltids-

ansættelse af ældre dommere og tilkaldeordningen for pensionerede dom-

mere Justitsministeriet opfattelse, at der ikke er grundlag for at foreslå æn-

dringer i retsplejelovens § 51 a og § 51 e.