Refleksioner over teledatasagen
Den såkaldte teledatasag med fejl og mangler i teleoplysninger hos Rigspolitiet
anvendt i efterforskning og retslokaler har betydet, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten
manuelt skal gennemgå brugen af teledata i ca. 10.700 straffesager.
Det er i samfundets interesse, at de mange sager færdigbehandles med lynets hast,
eftersom uskyldigt dømte vil have krav på en meget høj erstatning, hvis de uberettiget
har været indespærret, og frifundne, som viser sig ikke at være uskyldige, bør hurtigst
muligt straffes.
Rigspolitiet er i forvejen overbelastet og må opgive at retsforfølge adskillige
kriminelle forhold, så det vil være oplagt at finde en løsning, hvor de kan blive
frigjort til ordinære politiopgaver.
Mit forslag går derfor ud på, at der bevilges penge til en pulje øremærket
pensionister, som gerne vil fortsætte med at arbejde og har de fornødne
kvalifikationer til at screene de pågældende sager, inden de bliver forelagt
Rigsadvokaten.
Eftersom det vil have store samfundsmæssige konsekvenser, såfremt det trækkes i
langdrag, er der næppe politiske partier, som vil gå imod forslaget. Man vil måske
vægre sig ved at lade civile behandle straffesager, så det kræver selvfølgelig ren
straffeattest, tavshedspligt og en grundig introduktion til opgaven.
Ved at benytte sig af pensionister ”stjæles”
der ikke arbejdskraft fra erhvervslivet, da
pensionister alligevel aldrig kommer i betragtning til et job, selvom de måtte være
yderst velkvalificerede, og økonomisk vil det være en billig løsning, da over
halvdelen af vederlaget vil havne hos staten i form af skatter og nedsat folkepension.
Sidst men ikke mindst vil det være en kærkommen gestus til en forsømt
befolkningsgruppe.