Kære Formand for Folketingets Retsudvalget,
Hermed mine bemærkninger til de fremsendte kommentarer fra Justitsministeriet på Tracefinds foretræde
den 10. oktober, med forslag om at yde politiet assistance med den tekniske opgave: at sporsikre efter
indbrud og derved muliggøre frigørelse af mandskabsressourcer hos politiet til efterforskning.
Jeg håber, at du kan, og vil dele dem med de øvrige medlemmer af udvalget, således at der er et bedre
grundlag for at forholde sig til Justitsministeriets kommentarer?
Ift. skrivelsens afsluttende punkt 5. - så er det tankevækkende, at Rigspolitiet
ikke
mener,
”at de
ulemper, der muligvis vil opstå ved at politiet modtager assistance fra private aktører til sporindsamlingen
med henblik på:
- at nedbringe sagsbehandlingstiden for indbrud hos private og mindre erhvervsdrivende
- reducere antallet af indbrudssager, der henlægges uden, at der er foretaget nogen efterforskning
- aflaste og reducere den overarbejdspukkel, som politiet har opbygget i de seneste år
er umagen værd for Rigspolitiet.
Her bliver man som borger og vælger i tvivl om den sociale kontrakt, der efter de flestes borgeres
opfattelse er indgået imellem Staten og den enkelte om, at Statens skal prioritere sikkerheden for
borgerens individ og ejendom, stadigvæk er gældende.
Nedbringelse af ventetid i sagsbehandlingen, en øgning af antallet af efterforskede sager og kvaliteten af de
tekniske beviser, som politiets efterforskere har mulighed for at vurdere på i indbrudssager, burde være et
af Rigspolitiets prioriteringer.
Ganske som man i sundhedssystemet prioriterer ventetid, kvalitet af behandling og antallet af gennemførte
operationer meget højt.
Ift. punkt 4., så er det korrekt, at den ekstra arbejdsindsats med sporsikring af indbrud, der bliver udført af
eksterne partnere, må honoreres økonomisk. Naturligvis ikke ukritisk eller ublu. Hos Tracefind har vi
veluddannede folk, der enten tidligere har arbejdet hos politiet, eller har deltidsarbejde der. Vi følger et ISO
kvalitetssystem for området, og vi anvender ressourcer på at sikre dette kontinuerligt. De tidsestimater, vi
har anvendt i vores beregninger for opgaverne, er tilsyneladende meget lig de, som politiet selv anvender.
Omkostningen til den ekstra indsats må tilføres politiets budget direkte eller, som en øremærket
tillægsbevilling til budgettet. I sidstnævnte eksempel vil folketinget kunne forbinde udgiften til sporsikring
direkte med antallet af anmeldte indbrud og gennemførte sporsikringer. Derved reduceres mulighed for, at
Rigspolitiet administrativt kan omprioritere disse midler til andre områder uden folketingets viden og
accept.
I forhold til punkt nr. 3 er svaret:
Tracefind har tidligere i år (13. februar 2019) fremsendt overordnede arbejdsbeskrivelse frem til Rigspolitiet
om, hvorledes vores arbejdsprocesser er opbygget og senest (den 24. oktober 2019), har Tracefind
tilbudt, at Rigspolitiet kunne overvære en test sporing således, at man kunne vurdere kvaliteten af vores
arbejde. Rigspolitiet har indtil videre afvist at forholde sig til arbejdsprocesser eller overvære sporingstests.
Tracefind følger de arbejdsbeskrivelser, der er beskrevet i ISO-21043-2, og indtil det er muligt at blive
certificeret, har Tracefind valgt at arbejde sammen med Teknologisk Institut med henblik på at sikre et højt
kvalitetsniveau i sporindsamlingsprocessen og tilbyde politiet et kvalitetssystem i sporindsamlingsfasen.
Ift. pkt. 2:
At det er Rigspolitiet opfattelse, at Tracefind forslag kan defineres som nytænkning inden for
efterforskning, må efter vores opfattelse være baseret på en fejl fortolkning af forslaget, idet vores forslag
ikke omfatter efterforskning, men udelukkende er defineret som den tekniske underdisciplin som
sporindsamling, og gerningsbeskrivelsen er i indbrudssager. Nu er Rigspolitiet ikke ubekendt med at