Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2123722_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2018
Politikontoret
Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
2018-0030-1487
847433
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1081 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Orientering om senere udstedelse af retningslinjer for kropskameraer, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 1081 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til politiets brug af
kropskameraer, og vil ministeren oplyse om Rigspolitiet har
evalueret politiets nuværende brug af disse kameraer ved sær-
lige indsatser og enheder, og vil ministeren i så fald orientere
Folketinget om konklusionerne?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at det er vigtigt, at vi har et effektivt
og kompetent politi. Derfor skal politiet have mulighed for at benytte sig af
teknologi, som er relevant i forhold til politiets arbejde, herunder f.eks. at
anvende kropskameraer i konkrete situationer.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke er generelle nationale ret-
ningslinjer for politiets brug af kropskameraer.
Rigspolitiet er bekendt med, at politiet i nogle politikredse gør
brug af kropskameraer eller anden form for videooptagelse i
forbindelse med konkrete aktioner eller særlige patruljer, hvor
dette ud fra en konkret vurdering findes relevant.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Københavns Politi og Østjyllands Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen råder over flere
forskellige typer kameraer, som har hver deres anvendelses-
område. I forbindelse med demonstrationer og andre større
indsatser samt særlige patruljer anvender Københavns Politi
såvel håndholdte kameraer, herunder kameraer som kan være
påmonteret politiets uniformer, som særlige køretøjer, der har
påmonteret kameraudstyr.
Københavns Politi bemærker hertil, at den beskrevne anven-
delse af kameraer typisk sker med henblik på dokumentation
af eventuelle strafbare lovovertrædelser, som for eksempel
voldsforhold mv., ligesom anvendelsen efter omstændighe-
derne tillige kan have et præventivt formål.
Det er Københavns Politis erfaring, at brugen af kropskame-
raer har en markant præventiv effekt i forbindelse med demon-
strationer og andre situationer, hvor forsamlinger enten ikke
vil eller forventes ikke at ville efterkomme politiets anvisnin-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Orientering om senere udstedelse af retningslinjer for kropskameraer, fra justitsministeren
ger eller tyer til vold og hærværk. Dette gælder f.eks. i forbin-
delse med politiets indsats på Christiania.
Efterfølgende er videomaterialet et vigtigt værktøj i efterforsk-
ningen af straffelovsovertrædelser begået i en større forsam-
ling, da det kan bruges til at dokumentere gerningsindholdet
og til genkendelse af gerningsmænd. Videomaterialet kan end-
videre tjene som bevis i retten.
Anvendelsen af håndholdte kameraer, herunder kameraer, som
kan være påmonteret politiets uniformer, sker på baggrund af
en konkret vurdering af, om det i den enkelte situation findes
relevant.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ved ”kropskame-
raer” forstår kameraer, som er monteret som en fast del af po-
litiets uniformering.
Østjyllands Politi råder ikke over sådanne kropskameraer. Po-
litikredsen råder derimod over et antal Go-Pro kameraer, som
kan anvendes fleksibelt i forhold til konkrete indsatser og ef-
terforskninger, hvor kameraet eksempelvis kan monteres i kø-
retøjer, benyttes håndholdt eller fastgøres uden på tøjet.
Særligt bemærker Østjyllands Politi, at man på politistationen
i Aarhus Vest råder over Go-Pro kameraer, der ud fra politi-
taktiske overvejelser anvendes i situationer, hvor der er en sær-
lig grund til at bruge dem. Eksempelvis er Go-Pro kameraerne
anvendt ved anspændte situationer i bandemiljøet, hvor det kan
virke deeskalerende, at bandemedlemmer kan se, at den an-
spændte situation bliver dokumenteret. Tilsvarende kan Go-
Pro kameraerne være et effektivt middel til dokumentation af
bandemedlemmers tilhørsforhold.
Østjyllands Politi anvender ikke kameraer i det daglige politi-
arbejde.
Hverken Københavns Politi eller Østjyllands Politi har evalu-
eret den oplyste anvendelse af kameraer. Begge politikredse
har tillige oplyst, at retningslinjerne for lagring og sletning af
oplysninger fra sådanne kameraer følger de sædvanlige regler
herfor, jf. bl.a. af politiets generelle sikkerhedshåndbog (cirku-
lære om informationssikkerhed) og retshåndhævelsesloven.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet har
iværksat en høring af samtlige politikredse med henblik på at
tilvejebringe et samlet overblik over anvendelsen af forskel-
lige former for kameraer til politimæssige opgaver, herunder
hvilke erfaringer politikredsene har gjort sig særligt i forbin-
delse med anvendelsen af kropskameraer. Rigspolitiet har li-
geledes anmodet politikredsene om at oplyse om de retnings-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Orientering om senere udstedelse af retningslinjer for kropskameraer, fra justitsministeren
linjer, der følges i forbindelse med billedoptagelser og den ef-
terfølgende håndtering heraf.
På baggrund af høringen vil Rigspolitiet iværksætte udarbej-
delse af nationale retningslinjer på området. Retningslinjerne
forventes udarbejdet i løbet af 2019.”
Når de nye retningslinjer foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage over
for Folketingets Retsudvalg.
4