REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 136: Lovudkast: Udkast til forslag til ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. december 2019

Strafferetskontoret

Malene Lynggaard

2019-731-0058

1297349

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mu-

ligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, fore-

tages følgende ændringer:

§ 29 a, stk. 3,

indsættes efter »polititjenestemand«: »eller en ansat i po-

litiet«, og »polititjenestemandens« ændres til: »dennes«.

§ 754 a, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »6 år eller derover«: », eller en over-

trædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, eller § 290, stk. 1, af lovgiv-

ningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplo-

sivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet«.

§ 754 a, stk. 2,

indsættes efter »omstændigheder ved lovovertrædelsen«:

», eller hvis en sådan tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af ret-

tigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang

er udbudt på internettet«.

§ 754 b, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »polititjenestemænd«: »og ansatte

i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer«.

§ 837, stk. 3,

indsættes efter »Polititjenestemænd«: »eller ansatte i poli-

tiet«.

§ 856, stk. 5,

indsættes efter »polititjenestemand«: »eller en ansat i po-

litiet«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 136: Lovudkast: Udkast til forslag til ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet), fra justitsministeren

§ 856, stk. 8,

ændres »polititjenestemand, der har udført foranstaltnin-

ger« til: »polititjenestemand eller en ansat i politiet, der har udført foran-

staltninger«, og »polititjenestemandens identitet« ændres til: »polititjeneste-

mandens eller den ansattes identitet,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. maj 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse med

politiets efterforskning af kriminalitet på internettet

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Anvendelsesområde

Børnepornografi

Hæleri

Narkotika

Våben

2.1.3.1.

2.1.3.2.

2.1.3.3.

2.1.3.4.

2.1.3.5.

2.2. Politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale i

nærmere bestemt omfang udbudt på internettet

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.3. Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Samfundets udvikling siden internettets opfindelse og udbredelse har bety-

det, at mange borgere i dag bruger internettet til onlinehandel. Desværre har

kriminelle miljøer også udnyttet denne udvikling, hvor der er sket en stig-

ning i den kriminalitet, der foregår på internettet.

Noget af denne kriminalitet udøves åbenlyst på internettet, herunder salg af

hælervarer og narkotika, mens anden kriminalitet såsom salg af våben og

eksplosivstoffer samt pædofile aktiviteter ofte finder sted på det såkaldte

mørke internet (dark web). Dette er en betegnelse for et netværk, som det

kræver særlig software for at få adgang til. Netværket, der kan være vanske-

ligt for politiet at trænge ind i, gør det herefter muligt for brugerne at skjule

både deres handlinger og identiteter og er dermed særdeles velegnet for kri-

minelle, der ønsker at skjule ulovlige aktiviteter.

Derudover har en række sprængninger med eksplosivstoffer i det offentlige

rum, herunder to sprængninger rettet mod offentlige bygninger, understre-

get behovet for at styrke politiets muligheder for at bekæmpe salg af våben

og eksplosivstoffer på internettet.

Der er på den baggrund et samfundsmæssigt behov for at give politiet nye

efterforskningsmæssige redskaber til at bekæmpe både den åbenlyse og

skjulte kriminalitet på internettet, herunder som led i en forstærket politi-

mæssig indsats mod våben og eksplosivstoffer. Dette styrkelse vil skulle

gennemføres, uden at der gås på kompromis med grundlæggende retssik-

kerhedsmæssige principper.

Lovforslagets hovedformål er således at sikre den rette balance mellem hen-

synet til bekæmpelse af kriminalitet på internettet på den ene side og hensy-

net til retssikkerheden og politiets integritet på den anden side.

Det foreslås derfor for det første at udvide politiets adgang til at anvende

agenter i efterforskningen af visse former for kriminalitet på internettet, så

politiet bliver bedre i stand til at identificere gerningsmænd, der gemmer sig

bag falske profiler mv. De gældende betingelser for, at politiet kan iværk-

sætte agentvirksomhed, foreslås ikke ændret med lovforslaget. Disse rets-

sikkerhedsgarantier, som bl.a. omfatter krav om begrundet mistanke og ret-

skendelse, vil således stadig skulle iagttages, når politiet iværksætter

agentvirksomhed.

Derudover foreslås det for det andet, at politiet skal have mulighed for at er-

hverve rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt

omfang er udbudt på internettet, uden at dette omfattes af agentreglerne.

Endelig foreslås det for det tredje at udvide kredsen af de personer, der kan

varetage agentvirksomhed, med henblik på at sikre at politiets ressourcer

anvendes mest effektivt.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 197, jf. Folketingsti-

dende 2018-2019 (1. samling), A, L 197, der blev fremsat den 13. marts

2019 af den daværende justitsminister. Det bemærkes, at lovforslagets § 1,

nr. 3, om politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materi-

ale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet, er ny i for-

hold til den oprindelige udgave af lovforslaget, ligesom der er foretaget en-

kelte lovtekniske justeringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse

med politiets efterforskning af kriminalitet på internettet

2.1.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 68 om afhøringer og særlige efterforskningsskridt

indeholder nærmere regler om politiets brug af agenter som led i efterforsk-

ningen af lovovertrædelser. Ved agentvirksomhed forstås efter § 754 a, stk.

1, at politiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranlediger,

at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at til-

skynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.

Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må agentvirksomhed kun

finde sted, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædel-

sen er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må anta-

ges at være af afgørende betydning for efterforskningen. Desuden er det ef-

ter § 754 a, stk. 1, nr. 3, et krav, at efterforskningen angår en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Bestemmelsen i § 754 b, stk. 1, regulerer den såkaldte øvre grænse for

agentvirksomhed, dvs. grænsen for hvilke foranstaltninger, der – med ret-

tens godkendelse – må foretages af polititjenestemænd. I almindelighed om-

tales denne øvre grænse som provokationsforbuddet. Brugen af agenter må

således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grov-

hed.

Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 2, at iværksættelse

af agentvirksomhed efter § 754 a som udgangspunkt kræver, at der forud

herfor er indhentet kendelse fra retten, medmindre foranstaltningernes øje-

med ville forspildes, såfremt en retskendelse skulle afventes. Er dette tilfæl-

det, kan politiet træffe beslutning om at iværksætte agentvirksomhed uden

forudgående indhentelse af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen

skal herefter snarest muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes

iværksættelse forelægges for retten af politiet, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Reglerne om agentvirksomhed blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 319

af 4. juni 1986. Det fremsatte lovforslag byggede på strafferetsplejeudval-

gets betænkning nr. 1023 af 4. oktober 1984 om politiets indgreb i meddel-

elseshemmeligheden og anvendelse af agenter.

Med betænkningen foreslog strafferetsplejeudvalget, at der i retsplejeloven

blev indført en mulighed for, at politiet kan anvende agenter som led i efter-

forskningen af kriminalitet af en vis art.

Således blev det bl.a. foreslået, at politiet skulle kunne udføre agentvirk-

somhed som led i efterforskning af en lovovertrædelse, når der forelå en

særlig bestyrket mistanke om, at lovovertrædelsen var ved at blive begået

eller forsøgt, og når andre efterforskningsskridt ikke ville være egnede til at

sikre bevis i sagen.

Med reglerne tilsigtedes en regulering af et område af den såkaldte aktive

efterforskning, der iværksættes på et tidligere tidspunkt end den traditionelle

efterforskning, som først iværksættes efter, at forbrydelsen er begået. Man

havde i den forbindelse særligt narkotikakriminalitet for øje, selv om regler-

nes anvendelsesområde ikke er begrænset til denne form for kriminalitet, jf.

ovennævnte betænkning side 125-129 og Folketingstidende 1985-86, tillæg

A, spalte 348-349.

Under behandlingen af lovforslaget fremsatte et flertal i Folketinget tre æn-

dringsforslag, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg B, spalte 1555-1564.

Særligt kan det fremhæves, at flertallet foreslog, at der i § 754 a som endnu

en betingelse for politiets anvendelse af agenter blev anført, at efterforsk-

ningen skulle angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover. Forslaget var et udtryk for flertallets opfattelse

af, at agentvirksomhed er et vidtgående efterforskningsskridt, der kun bør

anvendes ved den alvorligste kriminalitet. I samme retning foreslog flertal-

let, at der som udgangspunkt skulle være en forudgående domstolskontrol.

Med disse ændringsforslag blev lovforslaget vedtaget.

Begrebet agentvirksomhed blev ikke nærmere afgrænset med lovforslaget,

men henset til ordvalget i § 754 a må det anses som forudsat, at politiets ad-

færd for at være omfattet af begrebet agentvirksomhed i objektiv henseende

skal falde ind under straffelovens § 23 om medvirken. Herudover kræves

det også, at der er udvist en særlig aktivitet fra politiets side.

Det fremgår videre af side 159 i betænkningen, at agentvirksomhed også

omfatter den situation, der i den juridiske teori betegnes som ”concursus

neccessarius”, hvilket foreligger i tilfælde, hvor der til realisation af et straf-

feretligt gerningsindhold kræves flere personers samvirken (f.eks. tilfælde

af ulovlig køb og salg), men hvor kun den ene parts (f.eks. sælgers) handle-

måde er strafbar, uden at den anden part (dvs. køberen) kan betragtes som

”offer” for lovovertrædelsen.

Uden for reglerne om agentvirksomhed falder former for efterforskning, der

ikke består i en sådan aktivitet, f.eks. skygning af en bestemt person, over-

vågning af bestemte adresser og andre former for observation af mistænkte

eller holden øje med kriminelle miljøer, jf. Folketingstidende 1985-86, til-

læg A, spalte 349. Tilfælde, hvor politiet foranlediger, at nogen eller noget

bliver genstand for en lovovertrædelse (lokkedue-situationen), falder ligele-

des uden for reglerne om agentvirksomhed, hvis den pågældende person kun

er offer og derfor ikke udøver en aktivitet, der er omfattet af straffelovens §

23 om medvirken, jf. betænkningen side 160 og Folketingstidende 1985-86,

tillæg A, spalte 350.

Uden for reglerne om agentvirksomhed falder endvidere de tilfælde af infil-

tration, hvor en person efter aftale med politiet søger kontakt i et kriminelt

miljø for at kunne give politiet oplysninger. Dette gælder også, selv om den

pågældende deltager i kriminalitet for at gøre sig troværdig i miljøet. Hvis

den pågældende imidlertid griber ind i selve den lovovertrædelse, som ef-

terforskningen angår, kan der dog være tale om agentvirksomhed. I den for-

bindelse skal det bemærkes, at reglerne om agentvirksomhed gælder, hvor

der er sammenfald mellem den lovovertrædelse, der efterforskes, og den lo-

vovertrædelse, som agenten øver indflydelse på. Dette er i lovteksten ud-

trykt som et krav om, at den lovovertrædelse, som agentens handlinger skal

øve indflydelse på, skal være den samme, som efterforskningen vedrører, jf.

betænkningen side 160.

Endelig vil det falde uden for agentreglerne, når politiet foretager efterforsk-

ningsmæssige handlinger af en lovovertrædelse, der er fuldbyrdet på tids-

punktet for politiets efterforskning. Baggrunden herfor er, at politiet i så-

danne situationer ikke kan siges at foranledige, at der tilbydes bistand til el-

ler træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre

eller fortsætte en given lovovertrædelse.

Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og an-

den organiseret kriminalitet) blev agentreglerne revideret med henblik på at

gøre reglerne mere anvendelige i praksis. Bl.a. blev mistankekravet i rets-

plejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1, lempet fra ”særlig bestyrket mistanke” til

”begrundet mistanke”, og bestemmelsen fik med enkelte undtagelser sin nu-

værende form. Strafferammekravet på minimum 6 år og kravet om forudgå-

ende domstolsprøvelse blev fastholdt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Internettet udgør i dag en stor og vigtig del af de fleste menneskers hverdag.

Samtidig har udviklingen og udbredelsen af internettet medført en række

nye udfordringer for politiet, når det kommer til efterforskning af visse for-

mer for kriminalitet, hvor internettet bruges som bindeled mellem krimi-

nelle. Ofte anvender de kriminelle falske profiler på Facebook eller andre

internetfora, ligesom det såkaldte mørke internet (dark web) har gjort det

vanskeligt for politiet at finde frem til gerningsmændene.

Det er Rigspolitiets vurdering, at en udvidet adgang til at anvende agenter i

forbindelse med politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bi-

drage til en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internet-

tet.

En mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet, vil li-

geledes have til formål at begrænse andelen af hælervarer, narkotika samt

ulovlige våben og eksplosivstoffer, der er omløb. I forhold til eksplosivstof-

fer bemærkes det særligt, at den seneste række af sprængninger med eksplo-

sivstoffer i det offentlige rum, herunder to sprængninger rettet mod offent-

lige bygninger, har understreget behovet for at styrke politiets muligheder

for at bekæmpe salg af våben og eksplosivstoffer på internettet.

På grund af strafferammekravet på 6 år, som findes i retsplejelovens § 754

a, stk. 1, nr. 3, er politiet i dag afskåret fra at anvende agentreglerne på visse

former for kriminalitet på internettet vedrørende udbredelse og besiddelse

mv. af børnepornografi, hæleri samt salg af narkotika, våben og eksplosiv-

stoffer.

Ved indførelsen af agentreglerne i 1986 var grundtanken, at reglerne skulle

udformes i lyset af samtidens udfordringer med at bekæmpe moderne kri-

minalitet, som det særligt sås inden for narkotikaområdet. Siden 1986 har

samfundet imidlertid undergået en betydelig udvikling, herunder ikke

mindst hvad angår internettet og kriminelles brug heraf. Ændringen af agen-

treglerne i 2003 adresserede ikke disse forandringer, og samtidig må det

konstateres, at udviklingen i kriminelles brug af internettet er fortsat siden

2003.

Rigspolitiet har identificeret en række kriminalitetsformer, der i dag hyppigt

forekommer på internettet, og som typisk er vanskelige for politiet at efter-

forske inden for rammerne af de gældende agentregler. Fælles for disse kri-

minalitetsformer er navnlig, at de har en strafferamme på fængsel under 6

år og dermed falder uden for agentreglerne, medmindre der er tale om sær-

ligt grove og alvorlige tilfælde. Det drejer sig om udbredelse og besiddelse

mv. af børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika, våben og eksplo-

sivstoffer på internettet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at disse udfordringer kan imødegås ved en

udvidelse af anvendelsesområdet for agentvirksomhed.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at man ved en modernisering af de nu-

værende agentregler skal være opmærksom på en række omstændigheder

vedrørende brugen af agenter i politiets efterforskning. Det drejer sig dels

om de risici med hensyn til politiets integritet, der generelt er forbundet med,

at politiet aktivt træder ind i og deltager i et kriminelt handlingsforløb, dels

om den konkrete risiko for, at politiet bevirker en forøgelse af lovovertræ-

delsens omfang eller grovhed.

Omvendt skal det sikres, at kriminelle ikke længere skal kunne ”gemme sig

bag internettets facade”. Det er således krænkende for samfundets borgere

og den almindelige retsfølelse, hvis der foregår åbenlyse ulovlige aktivite-

ter på internettet, uden at politiet har effektive redskaber til at håndtere dette.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til at an-

vende agentreglerne skal udvides til også at gælde for sager om udbredelse

og besiddelse mv. af børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika, vå-

ben og eksplosivstoffer på internettet.

Forslaget skal adressere udfordringerne med, at internettet anvendes som

platform til et bredt udsnit af kriminalitet. Internetkriminalitet i form af be-

siddelse eller udbredelse af børnepornografi samt salg af hælervarer, narko-

tika, våben og eksplosivstoffer må anses for at være tilstrækkelig krænkende

for retsfølelsen, at disse kriminalitetsformer er egnet til at være omfattet af

agentreglerne.

Hvad angår børnepornografi, er der tale om udbredelse og besiddelse mv. af

materiale, der udspringer af ofte grove seksualforbrydelser mod børn. En

styrket adgang til at efterforske og retsforfølge børnepornografi kan derfor

have en begrænsende effekt på efterspørgslen efter børnepornografi, og der-

med også på fysiske overgreb, som begås med henblik på bl.a. at optage og

udbrede børnepornografisk materiale.

Ligeledes er der tale om kriminalitet, som er rettet mod en specielt sårbar

gruppe. Børn er som følge af deres umodenhed ikke i stand til – på samme

måde som andre persongrupper – at beskytte sig selv imod at blive udsat for

kriminalitet, hvorfor der er et stærkt beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold

til børns personlige integritet.

Rigspolitiet har oplyst, at fælles for salg af hælervarer, narkotika og våben

er, at personer tilknyttet rocker- og bandemiljøet i vidt omfang står bag

netop disse former for kriminalitet, og at internettet er en vigtig facilitator

for udøvelsen af disse kriminalitetsformer. Kriminalitetsformerne udgør så-

ledes en væsentlig del af rockere og bandemedlemmers indtægtsgrundlag.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Anvendelsesområde

Det foreslås, at retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, ændres, således at poli-

tiet får mulighed for at anvende agenter som led i efterforskningen af over-

trædelser af lovgivning om børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1 og

2), hæleri (straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om eufori-

serende stoffer) samt våben og eksplosivstoffer (lovgivningen om våben og

eksplosivstoffer), når disse lovovertrædelser begås ved brug af internettet.

Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold til de gæl-

dende regler, hvor politiet i dag alene kan anvende hemmelige agenter i ef-

terforskningen af lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love,

der foreslås omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er således, at de

alle har en strafferamme på fængsel under 6 år. Det bemærkes, at lovforsla-

get ikke ændrer på de øvrige betingelser for politiets iværksættelse af

agentvirksomhed, herunder kravet om retskendelse, jf. retsplejelovens § 754

c, stk. 1.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al kommunikation

mellem politiet og den mistænkte under hele forløbet sker ved brug af inter-

nettet, så længe den indledende kontakt mellem politiet og den mistænkte er

sket ved brug af internettet.

De lovbestemmelser og love, der foreslås omfattet af § 754 a, stk. 1, nr. 3,

er beskrevet nærmere i det følgende.

2.1.3.2. Børnepornografi

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller

2, om udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af personer under

18 år, hvis overtrædelsen begås ved brug af internettet.

Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og besiddelse af por-

nografisk materiale af personer under 18 år. Strafferammen for overtrædelse

af bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt

skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for

overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.

Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den foreslåede ændring af

retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme

tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af be-

stemmelsen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil være om-

fattet af de gældende regler om agentvirksomhed.

Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og 2, er at give po-

litiet mulighed for at benytte agenter i efterforskningen af sager om børne-

pornografi med henblik på f.eks. at indgå i en videre dialog med gernings-

mændene på internettet.

Rigspolitiet vurderer, at den foreslåede udvidelse af agentreglerne til at

gælde sager om børnepornografi vil være et stort løft for efterforskningen i

de sager, hvor agenten ikke møder krav om udveksling af materiale for at

kunne indgå i dialog, fordi det vil kunne medvirke til en hurtigere identifi-

kation af gerningsmænd, hvorved flere overgreb vil kunne forhindres eller

opklares.

Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at anvende agen-

ter til at udveksle eller på anden måde videredistribuere børnepornografisk

materiale. Dette skyldes, at politiet ikke må risikere at bidrage til en kræn-

kelse eller fortsat krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke vil

kunne føre kontrol med eventuel videredistribuering af sådant børneporno-

grafisk materiale. Politiet må således heller ikke udveksle børnepornogra-

fisk materiale i de tilfælde, hvor den mistænkte kræver dette, for at politiet

overhovedet kan komme til at indgå i en dialog med denne person.

2.1.3.3. Hæleri

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om

hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor strafferammen er

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hæleri af særligt grov beskaffenhed er re-

guleret i bestemmelsens stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel indtil 6

år. Sådanne tilfælde er således allerede omfattet af de gældende regler om

agentvirksomhed.

Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige over-

trædelser, hvor salget vedrører hælervarer af meget lav økonomisk værdi.

Politiet vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i den fore-

slåede ordning.

Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bliver en bestilling

af nye indbrud. Det kan f.eks. sikres ved, at politiet forinden købet af den

udbudte vare stiller krav til hæleren om, at varen skal kunne leveres med det

samme, eller at sælgeren skal sende supplerende billedmateriale af varen un-

der nærmere instruktion fra politiet.

Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende agentreglerne i forhold

til efterforskning af sager om hæleri – hvis de almindelige betingelser er op-

fyldt – vil være i en situation, hvor politiet mistænker en person for at ville

overtræde hæleribestemmelsen ved f.eks. på vegne af en tyv at udbyde stjå-

lne varer til salg på internettet.

Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve agentvirksomhed, hvis po-

litiet ved hjælp af en falsk profil på et internetforum interagerer med den

mistænkte hæler med henblik på at indgå en aftale med hæleren om, at en

køber ønsker at aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforskning vil

kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den kan siges at udgøre en

medvirkenshandling fra politiets side. Der kan i den forbindelse henvises til

en lignende situation, som forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012

som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 2225 ff.

Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i tilfælde, hvor politiet

foretager efterforskningsmæssige handlinger, hvor der ikke tilbydes bistand

til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at ud-

føre eller fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som hidtil f.eks. være

tilfældet, hvis lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning

allerede er blevet fuldbyrdet.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til hæleri på internet-

tet, der ikke falder inden for den foreslåede undtagelsesbestemmelse i rets-

plejelovens § 754, a, stk. 2, jf. pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

2.1.3.4. Narkotika

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende

stoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3, straffes overtrædelser af

lov om euforiserende stoffer eller forskrifter udfærdiget i medfør af denne

med fængsel indtil 2 år. Dette omfatter ind- og udførsel, salg, køb, udleve-

ring, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse opreg-

nede stoffer.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg af narkotika på

internettet, der ikke falder inden for den foreslåede undtagelsesbestemmelse

i retsplejelovens § 754, a, stk. 2, jf. pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af straffelovens § 191

med en strafferamme på fængsel indtil 10 år og i særlige tilfælde fængsel

indtil 16 år, og sådanne tilfælde vil således allerede være omfattet af reg-

lerne om agentvirksomhed.

2.1.3.5. Våben og eksplosivstoffer

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af lovgivningen om våben og eks-

plosivstoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer, at overtræ-

delse af en række bestemmelser i loven straffes med bøde, fængsel indtil 4

måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Dette

omfatter bl.a. ulovlig indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og

overdragelse af visse former for våben, ammunition og eksplosivstoffer.

Herudover fremgår det af lovens § 10, stk. 3, at der i forskrifter, der udfær-

diges efter loven, kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder el-

ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Dette er nærmere reguleret i § 59 i bekendtgørelse om våben og ammuni-

tion mv., hvorefter ovennævnte strafferamme gælder i tilfælde af bl.a. ind-

førelse samt overdragelse eller overladelse til andre af visse genstande eller

stoffer omfattet af forbuddet i § 1 i lov om våben og eksplosivstoffer.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulovligt salg af vå-

ben og eksplosivstoffer mv. på internettet, der ikke falder inden for den fo-

reslåede undtagelsesbestemmelse i retsplejelovens § 754, a, stk. 2, jf. pkt.

2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

De grovere overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

straffes i medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, med en strafferamme på

fængsel fra 2 år indtil 8 år, og efter stk. 2 med en strafferamme på fængsel

indtil 6 år, og sådanne tilfælde vil således allerede være omfattet af reglerne

om agentvirksomhed.

2.2. Politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale

i nærmere bestemt omfang udbudt på internettet

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 754 a, stk. 2, at foranstaltninger, der træf-

fes med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovover-

trædelse, ikke vil være omfattet af § 754 a, stk. 1, hvis politiet ikke herved

påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.

Virkningen af, at en foranstaltning omfattes af § 754 a, stk. 2, er, at foran-

staltningen ikke vil udgøre agentvirksomhed efter stk. 1, og kravet om bl.a.

indhentelse af retskendelse finder således ikke anvendelse.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af

rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet). Det fremgår af forar-

bejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side

6712-6713 om baggrunden for indsættelsen af bestemmelsen i stk. 2, at der

er behov for et vist råderum for politiet, uden at det betyder, at den indgri-

ben i det planlagte handlingsforløbet, som sker efter aftale med politiet, om-

fattes af agentreglerne. Det anføres i den forbindelse imidlertid også, at ak-

tiv efterforskning, der består i, at politiet træder ind i og deltager i et krimi-

nelt handlingsforløb med det formål at afsløre gerningsmænd, indebærer en

potentiel risiko for overskridelse af den øvre grænse (dvs. forbuddet mod,

at agenter benyttes til fremkaldelse af en forbrydelse, der ellers ikke ville

blive begået), og derfor kan give anledning til betænkeligheder. Dog kon-

kluderes det, at mindre indgreb, som politiet foretager i et allerede planlagt

forløb, efter Justitsministeriets opfattelse dog ikke vil give anledning til så-

danne betænkeligheder, under den forudsætning at politiet alene foretager

mindre ændringer, der påvirker forløbet af forbrydelsen, men ikke forbry-

delsens omfang eller grovhed.

Politiet har således efter gældende ret i dag bl.a. mulighed for i begrænset

omfang at påvirke gennemførelsen af eksempelvis en narkotikaleverance,

f.eks. ved at udskifte leverancen med ufarligt materiale, indlogere kureren

på hotel, aflytte kurerens samtaler med bagmænd og lignende, uden at akti-

viteterne omfattes af agentreglerne.

Imidlertid vil politiets køb af f.eks. genstande, som det er ulovligt at sælge

eller videreoverdrage, efter gældende ret kunne anses for at agentvirksom-

hed, i det omfang situationen ikke er omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk.

2. I betænkning nr. 1023 af 4. oktober 1984 om politiets indgreb i meddel-

elseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 159, er det således an-

ført, at der f.eks. er tale om agentvirksomhed, når en politimand i civil an-

moder om at købe varer i en butik efter lukketid eller om at købe spiritus på

en benzinstation i strid med de herom gældende regler for at afsløre over-

trædelser.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det snævre anvendelsesområde for retsplejelovens § 754 a, stk. 2, betyder,

at politiet ikke har en hurtig og effektiv adgang til at reagere ved at foretage

erhvervelse i tilfælde af åbenlyst ulovlige aktiviteter på internettet med hen-

blik på at afsløre identiteten på en gerningsmand.

Det vil derfor være et effektivt efterforskningsredskab for politiet, hvis der

indsættes en yderligere undtagelsesmulighed i retsplejelovens § 754 a, stk.

2, som gør det muligt for politiet hurtigt at reagere og foretage erhvervelse

i tilfælde af åbenlyst ulovlige aktiviteter på internettet, herunder ulovligt

salg af varer. Som beskrevet ovenfor forekommer der i vidt omfang åbenlys

kriminalitet på internettet, hvilket bl.a. omfatter ulovligt salg af hælervarer,

narkotika, våben og eksplosivstoffer, men også en række andre ulovlige ak-

tiviteter.

Som anført i pkt. 2.1.3.3 bemærkes det dog, at der ikke vil være tale om

agentvirksomhed i tilfælde, hvor politiet foretager efterforskningsmæssige

handlinger, hvor der ikke tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger

med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en given lo-

vovertrædelse. Dette vil som hidtil f.eks. være tilfældet, hvis lovovertrædel-

sen på tidspunktet for politiets efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet.

Den foreslåede udvidelse vil endvidere kun omfatte tilfælde, hvor en rettig-

hed, genstand eller et materiale allerede er udbudt på internettet i et så spe-

cifikt og utvetydigt omfang, at politiets eventuelle erhvervelse heraf ikke vil

bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

Eftersom gerningsmanden ved at udbyde rettigheder, genstande eller mate-

riale i nærmere bestemt omfang på internettet således allerede må antages at

have bestemt sig for at gennemføre salget eller videreoverdragelsen, er det

efter Justitsministeriets opfattelse ikke påkrævet, at politiets erhvervelse af

de pågældende rettigheder, genstande eller materiale skal anses for omfattet

af agentreglerne i § 754 a, stk. 1.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en yderligere undtagelsesmulighed i retspleje-

lovens § 754 a, stk. 2, hvorefter det ikke vil udgøre agentvirksomhed, hvis

politiets tilskyndelse til at få nogen til at udføre eller fortsætte en lovover-

trædelse alene består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller

andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet.

Inden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde falder bl.a. køb

af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer. Den foreslåede ordning

er dog ikke begrænset til bestemte rettigheder, genstande og materialer,

hvorfor også f.eks. køb af dopingmidler, ulovligt fyrværkeri, falske doku-

menter, koncertbilletter mv. vil være omfattet, ligesom varerne, genstandene

og materialerne kan være i fysisk såvel som ikke-fysisk form, herunder elek-

troniske medier, filer eller links. Ligeledes vil accept af f.eks. et tilbud om

leje af en lejlighed også falde inden for den foreslåede undtagelsesbestem-

melses anvendelsesområde.

Det bemærkes, at i det omfang lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets

efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet, vil politiet som hidtil kunne fo-

retage erhvervelse af genstande mv., uden at agentreglerne finder anven-

delse. Den foreslåede undtagelsesmulighed er således ikke relevant i så-

danne tilfælde.

Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede undtagelsesbe-

stemmelse, at rettigheden, genstanden eller materialet er udbudt på internet-

tet i et nærmere bestemt omfang.

Herved forstås, at f.eks. art skal fremgå af udbuddet og som udgangspunkt

være angivet i mængde f.eks. vægt, antal eller type. Som udgangspunkt skal

også prisen være angivet. Der må således ikke være tvivl om, hvad det er,

der udbydes, hvor meget, der udbydes og til hvilken pris. Dette svarer såle-

des til tilfælde, hvor en almindelig borger foretager handel på internettet af

f.eks. tøj eller møbler, og hvor man ikke er i tvivl om, hvilken vare man

modtager ved købet. I sådanne tilfælde vil politiet med den foreslåede ord-

ning få mulighed for at erhverve genstandene mv., uden at agentreglerne

finder anvendelse.

Politiet vil ikke være afskåret fra at gennemføre en helt kortvarig og ude-

lukkende afsøgende dialog med en potentiel sælger forud for erhvervelsen,

hvis det fremstår tydeligt, at salg eller udveksling på hjemmesiden eller lig-

nende forudsætter, at der forudgående udvises en vis interesse for køb.

Den afsøgende dialog skal til enhver tid vedrøre den rettighed, genstand el-

ler materiale, der er udbudt på internettet, og må således ikke vedrøre andre

rettigheder, genstande eller materialer, som oprindeligt ikke var omfattet af

udbuddet. Derudover må den afsøgende dialog alene iværksættes, når poli-

tiet med rimelig grund har mistanke om, at der foreligger en strafbar lo-

vovertrædelse.

En afsøgende dialog kan f.eks. være nødvendig i tilfælde, hvor kun arten af

den udbudte genstand mv. fremgår af udbuddet, og hvor yderligere oplys-

ninger, herunder type, vægt, antal eller en pris kun kan identificeres ved en

egentlig dialog med sælgeren. Den afsøgende dialog må i den forbindelse

udelukkende bruges til at fastlægge typen af den udbudte genstand mv., den

lavest mulige tilgængelige mængde eller den sædvanlige pris med henblik

på at foretage køb heraf.

Dette skal ses i lyset af, at formålet med erhvervelsen alene er at identificere

sælgeren eller andre gerningspersoner i sælgerens netværk. Det er således

afgørende, at der ved den forudgående dialog ikke udøves nogen form for

påvirkning af hverken arten, typen, mængden eller prisen af den udbudte

genstand mv.

Er der eksempelvis tale om en hjemmeside, hvor der åbenlyst foregår salg

af hash, må politiet i den forudgående dialog begrænse sig til at udvise in-

teresse for køb af hash i en mængde, der efter omstændighederne må anta-

ges at være den lavest tilgængelige mængde på den pågældende hjem-

meside. Er politiet i tvivl om, hvad der må antages at være den lavest til-

gængelige mængde eller en sædvanlig pris på den pågældende hjemmeside,

kan politiet eksempelvis rette henvendelse til sælgeren med forespørgsel

om, hvilke minimumsmængder denne kan levere, eller om denne kan sende

en prisliste, og på baggrund heraf foretage et køb af, hvad der må anses for

at være den lavest tilgængelige mængde eller den sædvanlige pris.

En forudgående afsøgende dialog vil således også kunne føre til, at politiet

bedre kan vurdere, om der til brug for sagens efterforskning i øvrigt er

grundlag for at udøve agentvirksomhed.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt heller ikke inden for rammerne af

den foreslåede bestemmelse kan foretages gentagen erhvervelse af de ud-

budte genstande fra samme sælger, med mindre erhvervelserne har til for-

mål at identificere sælgeren eller andre gerningspersoner i sælgerens net-

værk.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en af sælgerens kurérer er anholdt og

er i politiets varetægt, og yderligere køb er nødvendigt for derigennem at

identificere en anden af sælgerens kurérer. Det samme vil gøre sig gæl-

dende, når en frihedsberøvet kurér løslades og efterfølgende fortsætter sin

kurérvirksomhed.

Det bemærkes, at ulovligt salg af rettigheder, genstande og andet materiale

på internettet i praksis ofte foregår, således at udbuddet sker på internettet,

mens de nærmere omstændigheder omkring salget samt selve gennemførel-

sen af salget typisk sker uden for internettet, f.eks. ved fysisk møde, telefo-

nisk kontakt mv.

Det afgørende for anvendelsen af den foreslåede undtagelsesregel er, at

selve udbuddet af rettigheden, genstanden eller materialet er sket på inter-

nettet, mens den efterfølgende kontakt omkring salget og selve gennemfø-

relsesmetoden for salget er uden betydning.

I den forbindelse bemærkes det, at kontakten til den mistænkte, f.eks. i for-

bindelse med et eventuelt fysisk møde for at afhente genstanden eller ma-

terialet, alene må vedrøre den konkrete genstand eller det materiale, der har

været udbudt på internettet. Mødet må således ikke vedrøre f.eks. aftale el-

ler drøftelser om nye bestillinger eller lignende, idet sådanne handlinger vil

falde inden for agentreglerne i retsplejelovens § 754 a, stk. 1, og dermed

kræve retskendelse.

Ligesom ved ethvert efterforskningsmæssigt arbejde skal politiet også forud

for enhver erhvervelse i medfør af den foreslåede undtagelsesmulighed sikre

sig overholdelsen af et vist mistankekrav, det vil sige, at der skal være mi-

stanke om, at der foreligger en strafbar lovovertrædelse.

I tilfælde af salg af narkotika, våben eller eksplosivstoffer er mistankekra-

vet allerede opfyldt ved forholdenes åbenlyse ulovlige karakter.

I andre tilfælde, herunder navnlig salg af hælervarer, må politiet foretage en

samlet vurdering af en række parametre, før der foretages køb af den ud-

budte vare.

Ved vurderingen af, om der er tale om hælervarer, kan politiet bl.a. lægge

vægt på følgende indikatorer: Varen er udbudt til en usædvanlig lav pris.

Varen er udbudt af en sælger, der bevidst forsøger at skjule sin identitet ved

f.eks. at optræde anonymt eller ved at anvende en åbenlyst falsk profil. Po-

litiet er af en borger eller på anden vis blevet gjort bekendt med, at den ud-

budte vare er stjålet. Sælgerens telefonnummer tilhører et uregistreret tale-

tidskort. Sælgeren har tidligere udbudt varer til salg til usædvanlig lav pris.

Sælgeren har haft den samme vare til salg på internettet mange gange. Sæl-

geren anvender samme e-mailadresse, men skiftende profiler eller telefon-

numre.

Det bemærkes, at der ikke er tale om kumulative betingelser. Politiet kan til-

lægge ovenstående indikatorer forskellig vægt, og hvorvidt der foreligger

tilstrækkelig mistanke, vil således bero på en konkret vurdering i hvert en-

kelt tilfælde.

2.3. Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, at agentvirksomhed som ud-

gangspunkt alene må udføres af polititjenestemænd. Civile personer kan dog

efter aftale med politiet yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovover-

trædelse, der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i

forhold til lovovertrædelsen.

Udgangspunktet om, at agentvirksomhed alene må udføres af polititjeneste-

mænd, stammer fra lov nr. 319 af 4. juni 1986 om ændring af retsplejeloven

(Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædel-

ser), hvorved der blev indført regler om agentvirksomhed i retsplejeloven,

mens undtagelsesmuligheden for civile personer blev indsat ved lov nr. 436

af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse

af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet).

Ændringen i 2003 blev gennemført med henblik på at sikre, at politiagenter

kunne introduceres i det kriminelle miljø, hvilket i praksis ofte foregår gen-

nem en civil person, der færdes i miljøet, og som kan formidle kontakten til

bagmændene, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6711-6712.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Rigspolitiet har påpeget, at kriminalitet ofte efterforskes af eller med bistand

fra ansatte i politiet med en anden uddannelsesmæssig baggrund end en poli-

timæssig, f.eks. universitetsuddannede analytikere med ekspertise inden for

relevante områder.

Derfor foreslår Justitsministeriet, at de gældende regler i § 754 b, stk. 2, om,

hvem der kan varetage agentvirksomhed, udvides, således at det ikke kun er

polititjenestemænd, der kan udøve agentvirksomhed, men også andre an-

satte i politiet, der har de fornødne efterforskningsmæssige forudsætninger

herfor.

Dette skal sikre, at politiets personalemæssige ressourcer i forbindelse med

bekæmpelse af kriminalitet anvendes på bedst mulig vis, og at efterforsk-

ning altid varetages af de personer, der er bedst egnede hertil.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at det

fremover vil fremgå, at også ansatte i politiet med særlige efterforsknings-

mæssige kvalifikationer kan udføre agentvirksomhed i medfør af § 754 a,

stk. 1.

Der er med ændringen ikke tiltænkt en begrænsning af kredsen af personer,

som efter gældende ret kan udføre agentvirksomhed.

Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende ansatte i politiet med en univer-

sitetsbaggrund, der har særlige kompetencer inden for et bestemt område,

under en efterforskning af kriminalitet på eksempelvis internettet. Det er så-

ledes langt fra alle ansatte i politiet, som med lovforslaget vil kunne udføre

agentvirksomhed, idet f.eks. kontor- og servicemedarbejdere, studentermed-

hjælpere mv. i politiet ikke vil få adgang til at udføre agentvirksomhed.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at udføre agentvirksomhed, at

personerne, der ikke er polititjenestemænd, er ansatte i politiet og endvidere

har de rette kompetencer til at udføre sådant efterforskningsarbejde, uanset

om disse måtte være personer med politimæssig eller anden uddannelses-

mæssig baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af,

om den pågældende har de nødvendige forudsætninger for at kunne udføre

agentvirksomhed på en korrekt og hensigtsmæssig måde.

Det vil bl.a. kunne have betydning, om den pågældende har en politimæssig

baggrund og dermed allerede vil have et uddannelsesmæssigt kendskab til,

hvordan efterforskningsvirksomhed generelt bør gennemføres. Omvendt

ligger der heri også en forventning om, at der må stilles krav om særlig bag-

grund eller viden, når ansatte i politiet uden en politimæssig baggrund skal

foretage agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være universitetsuddannede ana-

lytikere med ekspertise i såkaldt ”open source intelligence”, dvs. efterret-

ningsarbejde i åbne kilder på internettet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på de øvrige betingelser for po-

litiets iværksættelse af agentvirksomhed, herunder kravet om retskendelse,

jf. retsplejelovens § 754 c, stk. 1.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at de gældende bestemmelser i

retsplejelovens § 29 a, stk. 3, § 837, stk. 3, og § 856, stk. 5 og 8, konse-

kvensændres som følge af den foreslåede ændring af § 754 b, stk. 2, 1. pkt.

I disse bestemmelser omtales en politiagent således som en polititjeneste-

mand, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a. Disse bestem-

melser skal tilpasses, således at det fremover fremgår, at de vedrører ansatte

i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmelige agenter som

led i efterforskningen af overtrædelser af lovgivning om børnepornografi,

hæleri, narkotika, våben og eksplosivstoffer vurderes ikke at medføre øko-

nomiske konsekvenser af betydning for politiet, idet den udvidede mulig-

hed forudsættes udnyttet ved anvendelse af eksisterende ressourcer.

Eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalforsorg og domstole

som følge af den udvidede mulighed for politiet til at anvende agenter af-

holdes inden for myndighedernes eksisterende rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have mindre retssikkerhedsmæssige konsekvenser

for borgerne, idet der med lovforslaget sker en udvidelse af agentreglerne i

forhold til visse former for kriminalitet på internettet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 197, jf. Folketingsti-

dende 2018-2019 (1. samling), A, L 197, der blev fremsat den 13. marts

2019.

Et udkast til lovforslag L 197 var i høring i perioden fra den 21. januar til

den 18. februar 2019 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere

Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben

Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden

i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-

tut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Lovforslaget var endvidere i høring hos Datatilsynet og Digitaliseringssty-

relsen.

Lovforslagets § 1, nr. 3, har i en tidligere udgave af lovforslaget været i hø-

ring perioden fra den 25. september til den 23. oktober 2019 hos ovennævnte

myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(

hvis

(

hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis

fang/Hvis nej, anfør nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen af betydning

Ingen af betydning

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Ingen

Mindre

retssikker-

Administrative konse-

hedsmæssige konse-

kvenser for borgerne

kvenser

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet EU-regulering /

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 29 a, stk. 3, lukkes dø-

rene under et retsmøde under en polititjenestemands forklaring efter ankla-

gemyndighedens anmodning herom, når polititjenestemanden har udført

foranstaltninger som nævnt i § 754 a.

Med forslaget ændres

§ 29 a, stk. 3,

således at »eller en ansat i politiet« ind-

sættes efter »polititjenestemand«, og »polititjenestemandens« ændres til

»dennes«.

Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at lukke døre under et

retsmøde i medfør af denne bestemmelse også gælder, hvis der er tale om

en ansat i politiet, som har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 754 b,

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 754 a, stk. 1, må poli-

tiet ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der

tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde

nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der forelig-

ger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået el-

ler forsøgt, jf. nr. 1; efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende

betydning for efterforskningen, jf. nr. 2; og efterforskningen angår en lo-

vovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,

jf. nr. 3.

Med forslaget ændres

§ 754 a, stk. 1, nr. 3,

således, at politiet gives mulig-

hed for at anvende agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af

lovgivning om børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1 og 2), hæleri

(straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om euforiserende stof-

fer) samt våben og eksplosivstoffer (lovgivningen om våben og eksplosiv-

stoffer), når disse lovovertrædelser begås ved brug af internettet.

Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold til de gæl-

dende regler, hvor politiet i dag kan anvende hemmelige agenter i efterforsk-

ningen af lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

eller derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der foreslås

omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er således, at de alle har en

strafferamme på fængsel under 6 år.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al kommunikation

mellem politiet og den mistænkte under hele forløbet sker ved brug af inter-

nettet, så længe den indledende kontakt mellem politiet og den mistænkte er

sket ved brug af internettet.

For så vidt angår henvisningerne til de ovenfor nævnte bestemmelser gæl-

der følgende:

Efter den foreslåede ordning vil politiet for det første kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af straffe-

lovens § 235, stk. 1 eller 2, om udbredelse og besiddelse af pornografisk

materiale af personer under 18 år, hvis overtrædelsen begås ved brug af in-

ternettet.

Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og besiddelse af por-

nografisk materiale af personer under 18 år. Strafferammen for overtrædelse

af bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt

skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for

overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.

Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den foreslåede ændring af

retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme

tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af be-

stemmelsen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil være om-

fattet af de gældende regler om agentvirksomhed.

Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og 2, er at give po-

litiet mulighed for at benytte hemmelige agenter i efterforskningen af sager

om børnepornografi med henblik på bl.a. at indgå i en videre dialog med

gerningsmændene på internettet.