REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om tvovervågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Dato:

11. december 2019

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-

sen

Sagsnr.: 2019-7910-0026

Dok.:

1330690

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen

til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk

registrering af tv-overvågning)

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007,

som ændret bl.a. ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj

2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 506 af 23.

maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«: », stk. 1,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »hotel- og restaurationsvirksomheder«:

», engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes efter »indgange«: », hvorved forstås

ind- og udgangspartier, bagindgange eller lignende,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes efter »facader«: », hvorved forstås

ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lignende,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

affattes således:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om tvovervågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning), fra justitsministeren

»b) arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne ind-

gange og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til krimina-

litetsbekæmpelse«.

I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Tv-overvågning, der foretages efter regler udstedt i medfør af § 2,

stk. 6«.

§ 2

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i særlige tilfælde

efter ansøgning give private tilladelse til at foretage tv-overvågning i nær-

mere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerheds-

trussel. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er

relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må alene videregives til poli-

tiet«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

§ 2

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Justitsministeren fastsætter regler om adgang til tv-overvågning

efter stk. 1, nr. 5«.

10.

Efter § 2 b indsættes:

»§ 2 c.

En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren

med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af gade, vej,

plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som

ligger i tilknytning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed.

Stk. 2.

Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse foretager

tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller beslutte, at en sådan tv-overvågning

først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af

hensyn til politiets virksomhed.

§ 2 d.

Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af arealer,

som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne bygningers indgange

og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse.

Stk. 2.

Politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at fore-

tage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-

den for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.

§ 2 e.

Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning

af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færd-

sel, skal registrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer

(POLCAM).

Stk. 2.

Private og offentlige myndigheder, der har registreret sig i poli-

tiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1, skal re-

gistrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registret.«

11.

§ 3, stk. 2,

ændres » § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde« til:

» § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde«.

12.

§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »hensyn til«: »en indgivet anmel-

delse om strafbart forhold,«.

13.

§ 4 d, stk. 1,

ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a eller 2 c«.

14.

§ 5, stk. 1,

ændres »og § 3 a, stk. 1,« til: »§ 3 a, stk. 1, og § 2 e, stk.

1,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

Tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om tv-overvågning, som

affattes ved denne lovs § 1, nr. 10, som er etableret inden lovens ikrafttræ-

den, skal registreres i politiets register over tv-overvågningskameraer

(POLCAM) senest den 15. juli 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har den 10. oktober 2019 offentliggjort udspillet om tryghed og

sikkerhed i det offentlige rum. Siden februar 2019 har der været en række

sprængninger i hovedstadsområdet. To af disse har været rettet direkte mod

offentlige bygninger

–

Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nørrebro

i København.

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for kriminelle grupper, der place-

rer bomber i det offentlige rum eller skyder løs på offentlige gader. Det skal

aldrig accepteres, at bombesprængninger eller skyderier, der spreder frygt

og utryghed, bliver hverdag i Danmark.

Siden sommeren har der været en tæt dialog med myndighederne om, hvilke

yderligere redskaber politiet har brug for. Dialogen er mundet ud i de 16 nye

initiativer, der udgør trygheds- og sikkerhedspakken. Initiativerne falder i

tre dele og omhandler øget mulighed for overvågning, styrkelse af politiets

efterforskningsmuligheder og en forstærket indsats mod sprængstoffer.

Formålet med dette lovforslag er at følge op på de initiativer i trygheds- og

sikkerhedspakken, der omhandler øget mulighed for overvågning. Lov-

forslaget indeholder således forslag om at ændre tv-overvågningsloven, så

offentlige myndigheder, herunder kommuner, og private får udvidede mu-

ligheder for at foretage tv-overvågning. Derudover indfører lovforslaget en

pligt til registrering af tv-overvågning (POLCAM).

Justitsministeriet vil i øvrigt i samarbejde med Datatilsynet opdatere den

tidligere gældende pjece om tv-overvågning fra marts 2008. Pjecen vil bl.a.

indeholde vejledning om tv-overvågning af arbejdspladser samt vejledning

om forholdet mellem databeskyttelseslovgivningen og tv-overvågningslo-

ven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Udtrykket tv-overvågning er i § 1, stk. 2, i lov om tv-overvågning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 om tv-overvågning, de-

fineret som vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved

hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat

eller lignende apparat. Tv-overvågning i lovens forstand omfatter både til-

fælde, hvor overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på video-

bånd, film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke finder

sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umiddelbar iagttagelse

på tv-skærm eller lignende.

Efter tv-overvågningsloven må private ikke foretage tv-overvågning af

gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel,

jf. lovens § 1, stk. 1.

Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf. tv-overvåg-

ningslovens § 5, stk. 1.

For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, følger det af tv-overvågningslovens forarbejder, at afgrænsningen

svarer til definitionen af vej i den nu ophævede normalpolitivedtægts § 2, jf.

Folketingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, spalte 3835. Der kan nu

henvises til ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Ifølge forarbejderne er prak-

sis efter færdselslovens § 1 også vejledende for afgrænsningen.

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en række undtagelser

til lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder, som

benyttes til almindelig færdsel.

For det første er tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdæk-

kede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksom-

hed, undtaget fra forbuddet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis

overvågningen foretages af den, som har rådighed over området.

For det andet er tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og pen-

getransportbiler undtaget fra forbuddet, hvis overvågningen foretages af

den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Overvågningen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i umid-

delbar nærhed af automaten eller køretøjet.

For det tredje gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvågning, der fore-

tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til

egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes

som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen

er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk.

1, nr. 3.

For det fjerde er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver optaget eller

lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågningen foretages som led i over-

vågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk.

1, nr. 4. I modsætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at tv-

overvåge på en sådan måde, at billederne vises live f.eks. på en eller flere

skærme i et overvågningsrum.

Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens generelle for-

bud mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig

færdsel, har boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer hus-

standene i et boligområde, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, mulighed

for efter tilladelse fra politiet at foretage tv-overvågning af det pågældende

boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når over-

vågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende område,

om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger om

karakteren og omfanget af det pågældende boligområdes kriminalitetspro-

blemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig krimi-

nalitet, eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der

ikke gives tilladelse til tv-overvågning.

Tilladelsen fra politiet er tidsbegrænset, således at der alene gives mulighed

for at foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen i givet

fald kan forlænges for en ny periode. Den vurdering og de hensyn til krimi-

nalitetsbekæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan således æn-

dre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år ad gangen.

Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve det område, som

boligorganisationen mv. ejer eller har rådighed over

–

f.eks. (dele af) veje,

stier, fortove og andre gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt

uaflåste porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerforening om

tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej, skal tv-overvågningen li-

geledes som udgangspunkt rettes mod de vejarealer, som grundejerforenin-

gen eller dens medlemmer selv ejer.

Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, gives tilladelse

til tv-overvågning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområ-

det. Der skal herved lægges vægt på, om tv-overvågning også af disse til-

stødende arealer konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med

tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede arealer,

som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, og hvor særlige byg-

ningsmæssige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være en kommunal

vej langs et boligkompleks.

Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger i umid-

delbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads, en vej eller et

stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, er det en

forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågæl-

dende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke fra den, der ejer det

pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt eller kommunalt ejet, er

det ikke nødvendigt at indhente et sådant samtykke.

Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge et areal,

som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, at boligorganisationen

mv. tillige foretager overvågning af arealer i selve boligområdet.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter ansøgning give

ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets

indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer, som ligger i direkte til-

knytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at justitsministeren kan fast-

sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager

om tilladelse efter stk. 2 og 3.

2.1.1.2.

Tv-overvågningsloven indeholder derudover en bestemmelse i § 3,

stk. 1, hvorefter private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler,

hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller

på anden tydelig måde skal give oplysning herom.

Det følger dog af § 3, stk. 2, at § 3, stk. 1, ikke gælder ved tv-overvågning

af pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte

tilfælde.

2.1.1.3.

Som nævnt følger det af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private

ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,

som benyttes til almindelig færdsel.

Det følger dog også af lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at forbuddet i lovens § 1 ikke

gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spille-

kasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butik-

ker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og facader samt arealer,

som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som natur-

ligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til

egne indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til krimina-

litetsbekæmpelse.

Om baggrunden for lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og hensynene bag fremgår det

af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvormed bestemmelserne

blev indført, at reglerne bygger på tv-overvågningsudvalgets betænkning nr.

1483/2006 om tv-overvågning, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L

162 som fremsat, side 5378.

Tv-overvågningsudvalget anførte i betænkningen om tv-overvågning en

række betragtninger om de bagvedliggende hensyn bag en udvidelse af ad-

gangen til tv-overvågning, herunder i forhold til privates adgang til at kunne

tv-overvåge egne indgange og facader samt arealer i direkte tilknytning her-

til, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 135 ff.

Udvalget fandt, at i det omfang en tv-overvågning er effektiv, kan den såle-

des i større eller mindre omfang bidrage til at forebygge og opklare krimi-

nalitet, herunder også grove forbrydelser som f.eks. røverier.

Udvalget fremhævede endvidere, at tv-overvågning ikke alene har til formål

at beskytte økonomiske værdier for de virksomheder mv., som etablerer

overvågningen, men også tilsigter at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod

fysiske overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet. Over-

vågningen har ligeledes til formål at beskytte de personer, som tilfældigt

overværer kriminalitet. Udvalget anførte endvidere, at det kan have store

menneskelige konsekvenser for personer, som udsættes for kriminalitet, og

at dette gælder, selv om de pågældende personer ikke direkte lider fysisk

overlast ved gerningen. Således er forholdet f.eks. det, at mange personer,

som udsættes for røveri, invalideres arbejdsmæssigt, socialt og psykisk af

hændelsen uanset selv langvarige behandlingsforløb.

Af betænkningen fremgår det herudover, at udvalget bl.a. på baggrund af

ovenstående fandt, at afvejningen af hensynet til privatlivets fred over for

ønsket om at kunne forebygge og opklare mest mulig kriminalitet kan be-

grunde enkelte lempelser i adgangen til at foretage tv-overvågning, således

at tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed kan finde sted i et vist

øget omfang.

I forhold til afgrænsningen af, hvem der skal kunne foretage denne tv-over-

vågning, fremgår det af betænkningens side 139, at udvalget lagde vægt på,

at formålet er kriminalitetsbekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til,

hvilke erhvervsdrivende der har det største behov for at kunne gennemføre

denne form for overvågning.

For så vidt angår fastlæggelsen af området for tv-overvågning fremgår det

af betænkningen, at udvalget lagde megen vægt på, at det er så klart som

muligt, hvor der kan tv-overvåges, idet det herved har betydning, at der er

tale om frit tilgængelige områder. Udvalget tillagde det vægt, dels at der er

en afgrænsning, således at konsekvensen ikke bliver, at meget store dele af

det frit tilgængelige område tv-overvåges, dels at afgrænsningen er baseret

på hensynet til kriminalitetsbekæmpelse. Udvalget tillagde også disse mo-

menter betydning for afgrænsningen af, hvem der kan foretage overvågning.

2.1.1.4.

Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i medfør af tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, fremgår det af forarbejderne til be-

stemmelsen, at området i vidt omfang svarer til det område, der kan tv-over-

våges uden billedoptagelse efter den dagældende bestemmelse i tv-overvåg-

ningslovens § 2, nr. 3, som nu er § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår dog videre, at anvendelsesområdet for den nugældende bestem-

melse i § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, imidlertid er snævrere, idet der ikke vil kunne

foretages tv-overvågning med billedoptagelse af egne indhegninger, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5405.

I forhold til området, der kan tv-overvåges uden billedoptagelse i medfør af

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, følger det alene af Straffelovrådets udtalelse om tv-

overvågning, som forarbejderne til bestemmelsen henviser til, at det efter

Straffelovrådets opfattelse ikke kan give anledning til væsentlige betænke-

ligheder, at butiksindehavere m.v. uden tilladelse kan foretage tv-overvåg-

ning i det i bestemmelsen nævnte omfang, idet der er tale om snævert af-

grænsede udsnit af de offentligt tilgængelige områder, hvortil kommer, at

der her alene er tale om overvågning, som ikke er forbundet med optagelse

af billeder, jf. Folketingstidende 1981-82 (1. samling), A, bilag til L 151

som fremsat, spalte 3855.

Om det område, der kan tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra a, kan det anføres, at overvågningen skal omfatte et så begrænset om-

råde som muligt. Det kan i den forbindelse anføres, at det kun bør være per-

soner, der befinder sig i umiddelbar nærhed af indgangen eller facaden, som

bliver overvåget, ligesom at kameraerne skal opstilles således, at denne be-

grænsning respekteres, idet det vil afhænge af en bedømmelse af de speci-

fikke lokale forhold, på hvilken måde det sikres, at overvågningen har denne

begrænsede karakter, og om det konkret må accepteres som uundgåeligt, at

overvågningen omfatter en del af det offentlige rum. Sidstnævnte er en und-

tagelse, og i det hele taget må det pointeres, at et større udsnit af det offent-

lige rum ikke kan overvåges med hjemmel i denne bestemmelse.

Det kan dog også anføres, at afgrænsningen af egne indgange og facader

ikke har særlig betydning ved § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, idet også arealer i

direkte tilknytning til egne indgange og facader kan overvåges efter denne

bestemmelse, når arealerne anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller

flugtvej i forhold til egne indgange, og overvågningen er klart nødvendig af

hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

2.1.1.5.

Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i medfør af tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, fremgår nedenstående betragtninger

af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 162

som fremsat, side 5405 ff.

Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved arealer, der natur-

ligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til

egne indgange, må der lægges vægt på, om der er tale om arealer, som i

forhold til forretningsstedets indgange er placeret således, at arealerne na-

turligt anvendes eller kan anvendes ved rekognoscering og anden forbere-

delse af kriminalitet rettet mod forretningsstedet, som f.eks. ved en bankrø-

vers forudgående iagttagelser af en bank, ved selve udførelsen af en kriminel

handling med særlig tilknytning til forretningsstedet, som f.eks. ved vold

foran indgangen til en restauration eller et diskotek, eller ved den umiddel-

bare flugt mv. efter begået kriminalitet, som f.eks. ved at en indbrudstyvs

eller røvers flugtbil holder på en parkeringsplads umiddelbart uden for for-

retningsstedet.

I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil være omfattet

af det netop anførte må afhænge af de lokale forhold. Det er dog som også

anført af udvalget klart, at der i sagens natur skal være tale om arealer, der

ligger tæt på egne indgange mv.

I den forbindelse forudsættes det i forarbejderne til bestemmelsen, at der ved

bestemmelsens anvendelse i almindelighed kan gås ud fra, at fortovsarealer

og andre tilsvarende gangarealer uden for det pågældende forretningssteds

indgange, herunder bagindgange, og facader vil være omfattet. Hvis forret-

ningsstedet ligger ud til en gågade, må gågade-arealet foran forretningsste-

det i almindelighed kunne anses for omfattet.

Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads, herunder ved et butikstorv

eller lignende, kan den del af pladsen, der ligger inden for en kort afstand

fra forretningsstedets indgange og facader, være omfattet. Den præcise af-

grænsning må som anført bero på de konkrete forhold, men det er forudsat

i forarbejderne, at der i almindelighed vil være tale om et område, der højst

kan strække sig ca. 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og facader.

I tilfælde, hvor forretningsstedet ligger umiddelbart ud til en parkerings-

plads, forudsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte et område

inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader. Det

gælder, hvad enten der er tale om et særligt indrettet parkeringsområde eller

om, at der f.eks. kan ske parkering i kanten af en vej foran forretningsstedet.

Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet vil efter forar-

bejderne til bestemmelsen i almindelighed ikke være opfyldt, når det drejer

sig om fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende forretningssteds

egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade.

Afhængigt af de konkrete forhold vil fortovsarealer og lignende, der ligger

foran naboejendomme, kunne være omfattet, idet kravet om, at arealerne

skal ligge i direkte tilknytning til egne indgange og facader, dog i alminde-

lighed vil medføre, at der alene kan være tale om fortovsarealer mv. i få

meters afstand fra egne indgange og facader.

For at kunne tv-overvåge arealer af den anførte karakter er det efter bestem-

melsen en betingelse, at det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en kon-

kret vurdering af, om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør

det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i

direkte tilknytning til egne indgange og facader.

Afgørende vil efter forarbejderne til bestemmelsen således være, om det

hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der begrunder den omtalte adgang til at

tv-overvåge egne indgange og facader, gør det klart nødvendigt også at fo-

retage tv-overvågning af direkte tilknyttede arealer.

Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter har adgang til at tv-

overvåge fortovsarealer mv., idet det er en almindelig erfaring, at arealer,

der ligger i direkte tilknytning til et pengeinstitut, ofte anvendes til rekog-

noscering forud for røverier, og at en røvers maskering/afmaskering kan fo-

regå ude på f.eks. fortovet og ikke i indgangen til eller inden for i pengein-

stituttets lokaler.

I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pengeinstitutter vil

det kunne bero på nærmere erfaringer for kriminalitet rettet mod lokale om-

råder eller bestemte brancher mv., om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse

gør det klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, der ligger i direkte til-

knytning til egne indgange og facader.

Forslaget om tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning til egne ind-

gange og facader, når det er klart nødvendigt med henblik på kriminalitets-

bekæmpelse, indebærer, at der efter bestemmelsen ikke kan foretages tv-

overvågning f.eks. med henblik på at opgøre antallet af dagligt forbipasser-

ende eller af andre grunde, der ikke vedrører kriminalitetsbekæmpelse.

Det må efter forarbejderne til bestemmelsen i sidste ende bero på en konkret

vurdering af de lokale forhold, i hvilken udstrækning de omtalte betingelser

for tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning til egne indgange og faca-

der kan anses for opfyldt. Bestemmelsen indeholder således ikke nogen

fuldstændig præcis afgrænsning ved angivelse af en absolut grænse i form

af f.eks. et bestemt antal meter.

2.1.1.6.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-

overvågning af gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til almindelig

færdsel, er endvidere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af databeskyttelseslo-

vens § 2, stk. 4, at loven og forordningen endvidere gælder for enhver form

for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal såle-

des iagttages ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-

overvågning.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog ikke for

behandling af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende myn-

digheders behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk.

2, litra d. Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af per-

sonoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige

eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvor-

når almindelige personoplysninger må behandles, herunder indsamles og vi-

deregives, i forordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af person-

oplysninger kun er lovlig, hvis



den registrerede har givet samtykke til behandlingen af sine person-

oplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. litra a,

behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,

som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af

foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud

for indgåelse af en kontrakt, jf. litra b,

behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, jf. litra c,

behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en

anden fysisk persons vitale interesser, jf. litra d,

behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller



behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredje-

mand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registrere-

des interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-

der, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor,

navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. litra f.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 6.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling

på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod private i tv-over-

vågningsloven er omfattet af det nationale råderum i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestemmelser om be-

handling af følsomme personoplysninger i artikel 9. Det følger af artikel 9,

stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt til-

hørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring er forbudt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet mod behand-

ling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis et

af de i stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør sig gældende. Behandling kan

f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gø-

res gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller

hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser

på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rime-

ligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af

retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser,

jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 7.

Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes artikel 10 en

bestemmelse om, hvornår behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger må foretages. Det følger heraf, at behandling af sådanne personoplys-

ninger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun må foretages under

kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger herudover, at et-

hvert omfattende register over straffedomme kun må føres under kontrol af

en offentlig myndighed.

Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af databeskyttelseslo-

vens § 8, der angiver, hvornår personoplysninger om strafbare forhold må

behandles. Det følger f.eks. af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for

offentlige myndigheder ikke må behandles oplysninger om strafbare for-

hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opga-

ver. Det følger herudover af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at

private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske, hvis

det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse

klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.

Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid

iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlig-

hed, rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra

a. Endvidere skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og

legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål (formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1,

litra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-

handles (dataminimering), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

For så vidt angår princippet om dataminimering i forordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed, kan der henvises til punkt 2.5.1.1 nedenfor, hvori tv-over-

vågningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 3 nedenfor om forholdet til da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.2.1.

Mange private, herunder erhvervsdrivende, foretager tv-overvåg-

ning i dag. Tv-overvågningen sker både af områder, som ikke benyttes til

almindelig færdsel (efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordnin-

gen), og af områder, som benyttes til almindelig færdsel (efter regler i tv-

overvågningsloven).

I mange tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgørende for politiets

mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle gernings-

mænd. Derfor har rækkevidden af det areal, som private må foretage tv-

overvågning af, stor betydning i forhold til politiets opklaring af forbrydel-

ser.

Ved at udvide området for privates tv-overvågning gives politiet således

yderligere redskaber, der vil kunne lede til en hurtigere og mere effektiv

opklaring af kriminalitet, hvilket samlet set skaber mere tryghed og sikker-

hed i vores samfund.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således bl.a. et behov for, at der

skabes mere lempelige rammer i tv-overvågningsloven for privates tv-over-

vågning af arealer, der ligger i tilknytning eller i forlængelse af egne ind-

gange og facader.

Private, der ønsker at foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til

almindelig færdsel, oplever i øvrigt ofte i praksis, at det kan være vanskeligt

at vurdere, om en påtænkt tv-overvågning vil være i overensstemmelse med

reglerne i tv-overvågningsloven eller ej.

Det har i praksis også ofte vist sig vanskeligt at vurdere lovligheden af tv-

overvågning i forbindelse med håndhævelsen af reglerne i tv-overvågnings-

loven.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således desuden et behov for at

præcisere reglerne for tv-overvågning, således at der skabes klarere rammer

for, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvågning af egne indgange

og facader.

2.1.2.2.

Der fremgår i dag af tv-overvågningsloven en udtømmende opreg-

ning af, hvilke private virksomhedstyper der lovligt må foretage tv-overvåg-

ning af egne indgange og facader samt arealer i tilknytning hertil.

Den nugældende udtømmende opregning bygger på, at formålet er krimina-

litetsbekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke erhvervsdri-

vende der har det største behov for at kunne gennemføre denne form for

overvågning.

Tv-overvågning generelt set har som også anført af tv-overvågningsudval-

get, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.3, ikke alene til formål at

beskytte økonomiske værdier for de virksomheder mv., som etablerer over-

vågningen, men tilsigter også at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske

overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.

Engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, vil på

samme måde som butikker, hvorfra der foregår detailsalg, ligge inde med

en mængde varer, der har en økonomisk værdi. Derudover vil sådanne en-

grosvirksomheder på samme måde som butikker, hvorfra der foregår detail-

salg, også have en række ansatte samt kunder, der kommer ind i virksomhe-

den fra det offentlige rum og fra områder, som benyttes til almindelig færd-

sel, og som køber eller får udleveret varer fra virksomheden.

Det er på den baggrund ikke klart, hvorfor en butik, hvorfra der foregår de-

tailsalg, efter tv-overvågningsloven i dag har mulighed for at foretage tv-

overvågning af egne indgange og facader samt de omkringliggende arealer

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, mens en engrosvirksomhed, hvorfra

der foregår salg og udlevering af varer, der i princippet kan sælge de samme

varer som den førnævnte butik, men som har et andet kundegrundlag, ikke

har en sådan mulighed.

På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for,

at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, i

samme grad som de i tv-overvågningsloven opregnede virksomhedstyper

har mulighed for at foretage tv-overvågning af egne indgange og facader

samt arealer i tilknytning hertil.

2.1.2.3.

Som anført ovenfor under punkt 2.1.2.1 er billeder fra tv-overvåg-

ning i mange tilfælde helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at

kunne identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Tv-overvågning

er således med til at skabe mere tryghed og sikkerhed i vores samfund.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at markant flere pri-

vate end de i dag opregnede aktører i tv-overvågningsloven skal have mu-

lighed for at foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til alminde-

lig færdsel. Tv-overvågningslovens systematik fastholdes således, så den

udtømmende opregning fortsat bygger på, at formålet er kriminalitetsbe-

kæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke erhvervsdrivende der

har det største behov for at kunne gennemføre denne form for overvågning.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov for, at der i tv-

overvågningsloven indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

justitsministeren kan bestemme, at yderligere aktører, af hensyn til krimina-

litetsbekæmpelse, skal have mulighed for at tv-overvåge områder, som be-

nyttes til almindelig færdsel. På den måde sikres det, at der hurtigt kan fo-

retages justeringer i den udtømmende opregning af hvilke virksomhedstyper

mv., der lovligt må foretage tv-overvågning, hvis der er behov for det.

2.1.2.4.

I tv-overvågningsloven er der i dag alene en begrænset kreds af pri-

vate, der er undtaget fra forbuddet mod tv-overvågning af områder, som be-

nyttes til almindelig færdsel, ligesom en sådan tv-overvågning er stedligt

afgrænset til de specifikke områder, som angives i loven. Som nævnt bygger

den nugældende udtømmende opregning på, at formålet er kriminalitetsbe-

kæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke erhvervsdrivende der

har det største behov for at kunne gennemføre denne form for overvågning.

Med henblik på at understøtte samfundets beredskab mod mere alvorlige

sikkerhedstrusler er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for, at mu-

lighederne for privates tv-overvågning udvides.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse således behov for, at der i tv-over-

vågningsloven indsættes en bestemmelse, der giver mulighed for, at private

efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage

tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imø-

degå en sikkerhedstrussel.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 nedenfor vedrørende den foreslåede

ordning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Det foreslås at skabe mere lempelige rammer for det område, som

kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra

Forslaget indebærer, at private ikke længere umiddelbart skal være begræn-

set af et afstandskrav, når de foretager tv-overvågning af arealer området

omkring egne indgange og facader. I stedet skal der først og fremmest fo-

kuseres på, at man som privat ikke må tv-overvåge ind i private hjem.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærknin-

gerne hertil.

Herudover foreslås det, at det i tv-overvågningsloven præciseres, hvad der

forstås ved egne indgange og facader i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr.

3, litra a.

Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvad der forstås ved de før-

nævnte områder, således at det bliver lettere at gennemskue for alle, der skal

administrere efter reglerne, hvornår private må foretage tv-overvågning

heraf.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, samt bemærk-

ningerne hertil.

2.1.3.2.

Det foreslås, at opregningen i tv-overvågningsloven af, hvilke pri-

vate der kan foretage tv-overvågning efter § 2, nr. 3, litra b, som ændret ved

dette lovforslags § 1, nr. 2 og 5, udvides, således at engrosvirksomheder,

hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, tilføjes.

Forslaget indebærer, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og ud-

levering af varer, i samme grad som de i tv-overvågningsloven nævnte virk-

somhedstyper, får mulighed for at tv-overvåge egne indgange og facader

samt arealer i tilknytning hertil.

2.1.3.3.

Endvidere foreslås det, at markant flere private skal have mulighed

for at foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færd-

sel.

Forslaget indebærer, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bemyndi-

gelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan bestemme, at yderligere

aktører, af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, skal have mulighed for at tv-

overvåge områder, som benyttes til almindelig færdsel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, og bemærkningerne

hertil.

2.1.3.4.

Det foreslås, at private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde

kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt om-

fang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det foreslås,

at en tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen og, hvor det er relevant,

kan være underlagt vilkår. De nærmere vilkår, der kan tænkes fastsat, kan

f.eks. vedrøre slettefrist, fysisk adgang til lokaler, hvor overvågningen kan

tilgås mv. Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et vilkår

for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt. Overtrædelse af en tilla-

delse kan straffes i medfør af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1. Det foreslås

endvidere udtrykkeligt fastsat, at optagelser, der omfattes af den foreslåede

bestemmelse, alene må videregives til politiet.

I forlængelse heraf foreslås det derudover, at justitsministeren kan fastsætte

regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om til-

ladelse efter det ovennævnte forslag.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærk-

ningerne hertil.

2.1.3.5.

Endelig foreslås to ændringer af teknisk karakter. Det drejer sig om,

at det i tv-overvågningsloven tydeliggøres, hvilken bestemmelse undtagel-

serne til forbuddet mod privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-

nende område, som benyttes til almindelig færdsel, relaterer sig til. Derud-

over drejer det sig om, at det tydeliggøres, hvilke bestemmelser undtagel-

serne til kravet om skiltning for private, der foretager tv-overvågning, rela-

terer sig til.

Disse forslag indebærer ikke ændringer af gældende ret, idet der alene vil

være tale om en præcisering af lovteksten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 11, samt bemærkningerne

hertil.

2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af

områder, som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige myn-

digheders tv-overvågning.

I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, jf. nærmere herom neden-

for under punkt 2.2.1.2, der gælder for kommuners adgang til at foretage tv-

overvågning, ligesom loven også indeholder øvrige bestemmelser, der gæl-

der for offentlige myndigheder, såsom krav til skiltning.

For offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, herunder i

forbindelse med tv-overvågning, finder databeskyttelsesforordningens og

databeskyttelseslovens regler endvidere anvendelse, jf. nærmere herom

ovenfor under punkt 2.1.1.6.

For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-overvågning gælder

det særlige, at disse ud over databeskyttelseslovgivningen er underlagt for-

valtningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler og normer for god for-

valtningsskik, herunder pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbin-

delse med myndighedsudøvelsen, ligesom de er underlagt et almindeligt

proportionalitetsprincip.

Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning nr. 1483/2006

om tv-overvågning, side 161, at det først og fremmest beror på bestemmel-

serne i den dagældende persondatalovs § 5, stk. 1-3, i hvilket omfang en

påtænkt tv-overvågning er saglig og proportional. Det kan herved tillægges

betydning, om overvågningen er en naturlig opgave for kommunen, og om

andre fremgangsmåder, der er potentielt mindre integritetskrænkende, med

rimelighed i stedet for vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af, om

persondatalovens regler er overholdt, vil det kunne tages i betragtning, om

overvågningen er i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper

om saglighed og proportionalitet.

Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat anses for at

være i overensstemmelse med gældende ret efter databeskyttelseslovgivnin-

gen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.6,

ikke medfører ændringer i forhold til, hvad der var gældende ret efter be-

stemmelserne i den dagældende persondatalovs § 5, stk. 1-3, jf. betænkning

nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen

–

og de retlige rammer for dansk

lovgivning, del I

–

bind 1, side 101.

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har behandlet en lang

række konkrete sager vedrørende offentlige myndigheders tv-overvågning

og i den forbindelse har fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Da-

tatilsynets opfattelse satte herfor.

Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives sådan, at offentlige

myndigheder, herunder kommuner

–

ved siden af tv-overvågningsloven

–

kan foretage tv-overvågning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, råd-

huse, busser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller, fritids-

og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, plejecentre, ældrecentre, fri-

tidscentre, idrætshaller, sports- og træningscentre, svømmehaller, idrætspar-

ker og stadioner samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med

henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formålet vil her typisk

være at beskytte myndighedens ejendom og værdier. Et sagligt formål med

tv-overvågningen kan også være at øge sikkerheden for personalet.

I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter kan overvågnin-

gen også omfatte bygningernes indgange og facader.

Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gågade-arealer, veje,

pladser og parkområder, kan derimod ikke omfattes af den overvågning,

som almindelige offentlige myndigheder, herunder kommuner, kan iværk-

sætte med henblik på at beskytte ejendom og værdier.

I forhold til værdifulde, f.eks. kommunalt ejede, genstande, eksempelvis en

skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det imidlertid være nødvendigt at

foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. En sådan

overvågning har Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvåg-

ning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstand så vidt mu-

ligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri ligger, at antallet

af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.

Det har været anført, at det mest nærliggende må anses for en politimæssig

opgave at foretage tv-overvågning i tilfælde, hvor der findes anledning til,

at en offentlig myndighed foretager en sådan overvågning på frit tilgænge-

lige steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål. Det bemær-

kes, at politiets behandling af personoplysninger er omfattet af lov nr. 410

af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af person-

oplysninger.

Efter Datatilsynets praksis har politiet i overensstemmelse hermed mulighed

for at tv-overvåge på frit tilgængelige steder med henblik på at forebygge

og opklare kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæmpelse. Det

samme gælder for enkelte andre offentlige myndigheder, der varetager sam-

fundsmæssige opgaver af f.eks. sikkerhedsmæssig karakter.

Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af trafikknudepunkter,

f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafikpladser eller lignende områder, som

er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke

iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gå-gadearealer, pladser

og parkområder, der ligeledes er frit tilgængelige steder med almindelig

færdsel.

Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for at være gæl-

dende ret i forhold til offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-

overvågning efter databeskyttelseslovgivningen. Der er dog den modifika-

tion hertil, at der nu i tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse

om, at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-

overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-

tes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der

tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom ovenfor under

punkt 2.1.1.1.

2.2.1.2.

Særligt for kommuners vedkommende er det blevet anset for tvivl-

somt, om der med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan foretages tv-

overvågning af frit tilgængelige områder som f.eks. gågader, stisystemer og

parkeringspladser alene med det formål at øge befolkningens tryghed, jf.

bl.a. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvåg-

ning og lov om behandling af personoplysninger, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 73 som fremsat, side 26. Dette anses som udgangspunkt for

en politimæssig opgave. Der må derfor være andre hensyn, der alene eller

sammen med hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan begrunde tv-over-

vågning, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 162.

På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat ved lov nr. 422 af

10. maj 2011 om udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner.

Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse med politidirek-

tøren med henblik på at fremme trygheden og sikkerheden foretage tv-over-

vågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-

overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en kommu-

nes tv-overvågning efter denne bestemmelse, at det pågældende areal, der

benyttes til almindelig færdsel, er offentligt og ligger i nær tilknytning til et

område, der allerede tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til

en tilladelse fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen kun kan fo-

retage tv-overvågning i medfør af bestemmelsen, hvis der må formodes at

være en vis tættere sammenhæng mellem på den ene side de kriminalitets-

problemer, der er i det pågældende boligområde, og på den anden side en

utryghedsskabende adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for bo-

ligområdet.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Kommuner har efter databeskyttelseslovgivningen mulighed for at tv-over-

våge egne områder og ejendele for at forebygge bl.a. tyveri og hærværk, jf.

punkt 2.2.1.1. ovenfor. Kommunerne har endvidere i medfør af tv-overvåg-

ningsloven mulighed for efter drøftelse med politidirektøren med henblik på

at fremme trygheden at tv-overvåge offentlige områder, der ligger i nær til-

knytning til et boligområde, hvor en boligorganisation mv. foretager tv-

overvågning i henhold til en tilladelse fra politidirektøren. Kommunerne kan

derudover i medfør af tv-overvågningsloven med henblik på at fremme tryg-

heden yde økonomisk tilskud til etablering og drift af tv-overvågning, som

en boligorganisation mv. foretager i henhold til en tilladelse fra politidirek-

tøren, jf. punkt 2.2.1.2. ovenfor.

Det er dog tvivlsomt, om kommuner generelt set med hjemmel i kommu-

nalfuldmagtsreglerne kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige om-

råder alene med det formål at øge befolkningens tryghed, da dette som ud-

gangspunkt anses for at være en politimæssig opgave, jf. også afsnit 2.2.1.2.

ovenfor.

Kommunerne har således i dag alene forholdsvis begrænset mulighed for at

foretage tv-overvågning af det offentlige rum med henblik på at fremme be-

folkningens tryghed. Der har dog vist sig et behov for, at kommunerne får

en udvidet adgang hertil.

I enkelte kommuner har der således været tale om flere tilfælde af voldelige

overfald mv. i nattelivet, hvilket har skabt

–

og fortsat skaber

–

utryghed hos

befolkningen. Det har dog ikke været muligt for de enkelte kommuner for

at opsætte tv-overvågning for at imødegå denne utryghed som følge af ind-

retningen af tv-overvågningsloven.

Med aftalen om finansloven for 2018 blev det dog besluttet at øge brugen af

videoovervågning i områder, hvor der er behov for en særlig tryghedsska-

bende indsats. Konkret blev der afsat en pulje på i alt 8 mio. kr. fra 2018-

2021 til politiet til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold af ca. 100

tryghedsskabende videokameraer. Derudover blev der med aftalen om fi-

nansloven for 2019 afsat en pulje til politikredsene på 2,0 mio. kr. i 2019 til

videoovervågning af frit tilgængelige steder, hvor der er behov for en særlig

tryghedsskabende indsats.

Udvælgelsen af områder, hvor der er behov for tv-overvågning, sker i sam-

arbejde med de relevante kommuner i regi af kredsrådene, dog således at

den endelige beslutning om etablering af videoovervågning træffes af poli-

tiet på baggrund af en konkret politifaglig vurdering.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog fortsat et behov for, at kom-

muners mulighed for at foretage tv-overvågning udvides, således at kom-

muner i visse tilfælde og under visse betingelser kan foretage tv-overvåg-

ning med henblik på at fremme trygheden

–

og sikkerheden.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 nedenfor vedrørende den foreslåede

ordning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven, hvoref-

ter en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politidirektøren med henblik

på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i til-

knytning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed. Det foreslås

endvidere, at politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse foreta-

ger den førnævnte tv-overvågning, eller beslutte, at en sådan tv-overvågning

først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af

hensyn til politiets virksomhed.

Forslaget indebærer, at kommuner i videre omfang end i dag kan foretage

tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Det bemær-

kes dog, at politiet under visse betingelser kan afvise en sådan tv-overvåg-

ning eller beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan finde sted på et se-

nere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås derudover i forlængelse af ovenstående, at den særlige bestem-

melse i tv-overvågningsloven om kommuners behandling af billedoptagel-

ser med personoplysninger udvides, således at denne også gælder i forhold

til den foreslåede nye bestemmelse som beskrevet ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger

2.3.1. Gældende ret

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områder,

som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige myndigheders

tv-overvågning.

I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder for kommuners

adgang til at foretage tv-overvågning, ligesom loven også indeholder øvrige

bestemmelser, der gælder for offentlige myndigheder.

For offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, herunder i

forbindelse med tv-overvågning, finder databeskyttelsesforordningens og

databeskyttelseslovens regler endvidere anvendelse, jf. nærmere herom

ovenfor under punkt 2.1.1.6.

For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-overvågning gælder

desuden det særlige, at disse ud over databeskyttelseslovgivningen er un-

derlagt forvaltningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler og normer for

god forvaltningsskik, herunder pligten til kun at varetage saglige hensyn i

forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom at de er underlagt et almin-

deligt proportionalitetsprincip, jf. nærmere herom ovenfor under punkt

2.2.1.1.

I afsnit 2.1.1 er Datatilsynets praksis vedrørende offentlige myndigheders

tv-overvågning, herunder de begrænsede muligheder for tv-overvågning

ved offentlige bygningers indgange og facader, desuden beskrevet.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

I mange tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgørende for politiets

mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle gernings-

mænd. Derfor har rækkevidden af det areal ved offentlige myndigheders

bygninger, som myndighederne må foretage tv-overvågning af, stor betyd-

ning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.

Offentlige myndigheder foretager i dag tv-overvågning af områder, som

ikke benyttes til almindelig færdsel, og af områder, der benyttes til almin-

delig færdsel, i form af f.eks. bygningernes indgange og facader med hen-

blik på at beskytte bygningen og de ansatte mod kriminalitet. I dag må of-

fentlige myndigheder således alene foretage tv-overvågning i umiddelbar

tilknytning til deres bygninger.

Ved at udvide området for offentlige myndigheders tv-overvågning gives

politiet yderligere redskaber, der vil kunne lede til en hurtigere og mere ef-

fektiv opklaring af kriminalitet, hvilket samlet set skaber mere tryghed og

sikkerhed i vores samfund.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov for at udvide of-

fentlige myndigheders mulighed for at foretage tv-overvågning i forbindelse

med bygningernes indgange og facader, således at myndighedernes adgang

til at tv-overvåge sidestilles med de virksomhedstyper, der efter tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som foreslås ændret ved dette lov-

forslags § 1, nr. 5, må foretage tv-overvågning af området omkring egne

indgange og facader.

Der er desuden efter Justitsministeriets opfattelse et behov for, at de myn-

digheder, der ikke har benyttet sig af den ovennævnte udvidede mulighed

for at foretage tv-overvågning, kan gives pålæg herom, så trygheden og sik-

kerheden i og omkring bygningerne styrkes, ligesom den politimæssige ef-

terforskning understøttes, hvis der begås kriminalitet på stedet.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3 nedenfor vedrørende den foreslåede

ordning.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der sker en udvidelse af offentlige myndigheders adgang til

at foretage tv-overvågning i forbindelse med myndighedernes bygninger.

Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder sidestilles med de virksom-

hedstyper, der efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som fo-

reslås ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 5, må foretage tv-overvågning af

arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og

facader. Dette vil i praksis betyde, at myndigheder ikke umiddelbart skal

være begrænset af et afstandskrav, når de foretager tv-overvågning af disse

arealer.

Det foreslås endvidere, at politiet kan meddele offentlige myndigheder på-

læg om at foretage tv-overvågning ved bestemte offentlige bygninger.

Forslaget indebærer, at der ved bestemte bygninger, hvor der vurderes at

være behov for at styrke trygheden og sikkerheden i og omkring bygninger,

og hvor myndigheden ikke på eget initiativ har benyttet sig af den oven-

nævnte udvidede mulighed for at foretage tv-overvågning, kan meddeles

pålæg herom.

Endelig foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken

myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2. For-

slaget indebærer således, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-

den for politiet der behandler sager om pålæg efter den foreslåede bestem-

melse i tv-overvågningslovens § 2 e, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM)

2.4.1. Gældende ret

Tv-overvågningsloven indeholder som nævnt i afsnit 2.1.1.1 og 2.2.1.1. bl.a.

regler for, hvornår private og offentlige myndigheder må foretage tv-over-

vågning. Der er ikke i loven fastsat regler om, at tv-overvågning skal regi-

streres eller lignende.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1.

Rigspolitiets evaluering af den politimæssige indsats efter terroran-

grebene i København den 14.-15. februar 2015 viste bl.a., at videooptagelser

fra en lang række private tv-overvågningskameraer var afgørende for, at det

lykkedes politiet at lokalisere og pågribe gerningsmanden. Politiet måtte

imidlertid bruge ekstraordinære ressourcer på bl.a. at lokalisere, hvor der

var opsat kamaraer, da der ikke fandtes et centralt register over private tv-

overvågningskameraer.

På baggrund af evalueringen iværksatte Rigspolitiet i februar 2016 et 1-årigt

pilotprojekt i København om at udvikle og afprøve et testregister over pri-

vate tv-overvågningskameraer.

Private borgere og virksomheder skulle have mulighed for at registrere deres

kameraer i testregisteret via en tast-selv-løsning på politiets hjemmeside.

Tast-selv-løsningen var anvendelig fra november 2017.

Pilotprojektet i Københavns Politi viste, at testregistret i særlig grad blev

anvendt i sager om personfarlig kriminalitet. Rigspolitiet vurderede desuden

på baggrund af erfaringerne fra Københavns Politi, at testregistret ud over

sager om personfarlig kriminalitet ville kunne være nyttig i terrorsager samt

sager i forbindelse med større begivenheder, eksempelvis sports- og kultur-

begivenheder.

Rigspolitiet indstillede i januar 2018, at registeret blev udrullet som et nati-

onalt register, hvilket Justitsministeriet tiltrådte. Registeret blev i oktober

2018 udrullet til alle landets politikredse, og fra november 2018 kunne alle

politikredse tilgå registeret og tv-overvågningskameraer over hele landet

kunne registreres.

Det nationale register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) er lige-

som testregistret baseret på en tast-selv-løsning, hvor borgere og virksom-

heder via politiets hjemmeside, www.politi.dk, frivilligt kan registrere deres

tv-overvågningskameraer.

POLCAM gør det muligt for politiet at danne sig et overblik over, hvor der

er etableret tv-overvågningskameraer, samt oplysninger om hvem politiet

skal kontakte for at få adgang til videomateriale til brug for en efterforsk-

ning.

2.4.2.2.

Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste har tilkendegivet, at

POLCAM er et velfungerende redskab, der har gjort politiets adgang til

overvågningsmateriale lettere i forbindelse med en efterforskning. Politiet

har desuden bemærket, at et krav om obligatorisk tilslutning for både offent-

lige og private vil forbedre redskabet yderligere, da overblikket over tilgæn-

gelige kameraer vil blive endnu bedre. Med en obligatorisk ordning kan po-

litiet således tidligt i efterforskningen sikre relevant videoovervågningsma-

teriale, hvilket kan have afgørende betydning for politiets efterforskning.

På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfattelse et behov

for, at registrering i politiets register over tv-overvågningskameraer

(POLCAM) gøres obligatorisk.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse desuden et behov for, at den obli-

gatoriske ordning skal gælde for både private og offentlige myndigheder, da

begge disse aktører har mulighed for at foretage tv-overvågning i dag.

Den obligatoriske ordning bør efter Justitsministeriets opfattelse omfatte

private og offentlige myndigheders tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Det vil i praksis sige,

at private og offentlige myndigheder, der i medfør af f.eks. tv-overvågnings-

loven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven foretager tv-

overvågning af de ovenfor nævnte områder, skal registrere sig i POLCAM.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 nedenfor vedrørende den foreslåede

ordning.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gøres obligatorisk for private og offentlige myndigheder,

der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som

benyttes til almindelig færdsel, at registrere sig i politiets register over tv-

overvågningskameraer (POLCAM).

Forslaget indebærer, at private og offentlige myndigheder skal registrere sin

tv-overvågning, der tv-overvåger de i bestemmelsen angivne områder, i

POLCAM.

Tv-overvågning, som er opsat inden den obligatoriske ordning er trådt i

kraft, og som ikke allerede i dag er registeret under den frivillige ordning,

skal registreres senest den 15. juli 2020.

Det foreslås desuden, at private og offentlige myndigheder, der har registre-

ret sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), skal

registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registret.

Forslaget indebærer, at der skal ske registrering af væsentlige ændringer i

registreret, så det sikres, at oplysninger i politiets register over tv-overvåg-

ningskameraer (POLCAM) ikke er forældede, idet dette vil kunne besvær-

liggøre politiets efterforskningsarbejde og underminere den operationelle

værdi og formålet med POLCAM.

Endvidere foreslås det med lovforslaget, at der indføres en overgangsord-

ning, således at allerede opsat tv-overvågning skal registreres i politiets re-

gister over tv-overvågningskameraer (POLCAM) senest den 15. juli 2020.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 10, og § 3 samt be-

mærkningerne hertil.

Endelig foreslås det, at en overtrædelse af kravet om registrering af tv-over-

vågning og væsentlige ændringer i politiets register over tv-overvågnings-

kameraer (POLCAM) straffes med bøde. Forslaget indebærer således, at der

gives mulighed for bødestraf, hvis man ikke foretager registrering af tv-

overvågning i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1.

Tv-overvågningsloven indeholder i § 4 c, stk. 1, en bestemmelse

om, hvornår billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i

forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må vi-

deregives.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at sådanne billed- og lyd-

optagelser kun må videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-

lige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivelsen sker til po-

litiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en viderefø-

relse af den dagældende persondatalovs § 26 a, stk. 1, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 205 som fremsat, side 13.

For så vidt angår billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der opta-

ges i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

følger det af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at sådanne optagelser som

udgangspunkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget,

medmindre optagelserne kan opbevares i et længere tidsrum i medfør af tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 5.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en viderefø-

relse af den dagældende persondatalovs § 26, stk. 2.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at med bestemmelsen fraviges med

hensyn til billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-over-

vågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, den almindelige regel i data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede op-

lysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identifi-

cere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hen-

syn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 205 som fremsat, side 16 f. Databeskyttelsesforordningens

artikel 5 er omtalt nærmere ovenfor under punkt 2.1.1.6.

Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen i alle tilfælde gi-

ver ret til opbevaring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almin-

delige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidligere tidspunkt,

hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov for yderli-

gere opbevaring.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan optagelser opbevares i et læn-

gere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den

dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysnin-

gerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-

vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den

frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-

modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 205 som fremsat, side 17 f., at der med bestemmelsen er tale om en

videreførelse af den dagældende persondatalovs § 26 a, stk. 3.

Det følger endvidere af forarbejderne, at der ifølge bestemmelsen kan ske

opbevaring af de pågældende optagelser ud over den i stk. 4 indeholdte frist,

hvis opbevaringen er nødvendig for den dataansvarliges behandling af en

konkret tvist, f.eks. en sag om bortvisning af en medarbejder, eller af hensyn

til videregivelse i kriminalitetsforebyggende øjemed efter tv-overvågnings-

lovens § 4 c, stk. 2.

Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten

vedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer,

som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »over-

skudsinformation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt om-

fang at anonymisere de pågældende oplysninger.

Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 4 c, stk. 5, på grund af en tvist, skal den, som tvisten ved-

rører, underrettes om det snarest muligt og inden udløb af 30 dages fristen.

Fremsættes der anmodning herom, skal vedkommende desuden have udle-

veret en kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes forinden

anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.

Det fremgår herudover af forarbejderne, at der som noget nyt i forhold til

den dagældende persondatalovs § 26 a, stk. 3, foreslås indført, at optagelser

af formodede gerningspersoner på samme måde som for optagelser, der er

nødvendige til brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares længere end

30 dage i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges

behandling af billed- og lydoptagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed

efter bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sa-

ger om konkrete tvister stilles der i sidstnævnte tilfælde imidlertid ikke krav

om udlevering af kopi af optagelsen til den eller de formodede gerningsper-

soner.

Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i medfør af § 4 c, stk.

5, gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14. Dog må det antages, at underretning i

almindelighed kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig eller

kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22 i databeskyttelseslo-

ven på grund af afgørende hensyn til private interesser eller offentlige inte-

resser, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning

af strafbare handlinger.

Det fremgår derudover, at bestemmelsen i § 4 c, stk. 5, ikke regulerer

spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages tv-overvågning med bil-

led- og lydoptagelse.

2.5.1.2.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-

overvågning af gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til almindelig

færdsel, er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal såle-

des iagttages af private ved behandling af personoplysninger i forbindelse

med tv-overvågning, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.6.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod private i tv-over-

vågningsloven er omfattet af det nationale råderum i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 2 og 3. Det gælder bl.a. i forhold til tv-overvågnings-

lovens § 4 c, stk. 1, vedrørende videregivelse af billed- og lydoptagelser med

personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i krimina-

litetsforebyggende øjemed, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 205 som

fremsat, side 10. Behandling af personoplysninger i sådanne tilfælde skal

således ske efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, jf. nærmere herom

ovenfor under punkt 2.5.1.1, men de øvrige bestemmelser i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven skal dog fortsat iagttages i den

forbindelse.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter tv-overvågningsloven skal billed- og lydoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed, som udgangspunkt slettes, senest 30 dage efter at optagel-

serne er foretaget.

Der er dog mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et længere tids-

rum, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af

en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, jf. tv-overvågnings-

lovens § 4 c, stk. 5.

Der er derimod ikke mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et læn-

gere tidsrum, hvis optagelserne dokumenterer et formodet strafbart forhold,

og et sådant strafbart forhold er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har

været muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for 30 dage.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne retstilstand medføre en række

uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene side skal

slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den anden side ønsker

at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved at bi-

drage med bevismateriale i form af optagelser, der er optaget i forbindelse

med tv-overvågning.

For at sikre at ovennævnte uhensigtsmæssige konsekvenser undgås, er der

efter Justitsministeriets opfattelse behov for, at muligheden for at opbevare

optagelser ud over 30 dage i tv-overvågningsloven udvides.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.5.3 nedenfor vedrørende den foreslåede

ordning.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, udvides,

således at der gives mulighed for, at billed- og lydoptagelser med personop-

lysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-

byggende øjemed, kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lovens §

4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om

strafbart forhold. Der sigtes i den forbindelse navnlig til tilfælde, hvor et

formodet strafbart forhold er dokumenteret ved optagelserne, og som er an-

meldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelovens § 742, men hvor

det ikke har været muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den

frist, der er angivet i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.

Forslaget vil indebære, at der i sådanne tilfælde vil kunne ske opbevaring af

optagelserne i et længere tidsrum, end hvad der følger af fristen i tv-over-

vågningslovens § 4 c, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven

Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1.1.6, gælder databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven for behandling af personoplysninger,

der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og

på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register. Af databeskyttelseslovens § 2, stk. 4, følger det,

at databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen gælder for enhver

form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Som også nævnt ovenfor under punkt 2.1.1.6 er der efter databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, mulighed for at opretholde og indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med

artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig

forpligtelse eller i samfundets interesse. Derudover gælder der særlige regler

i databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8 for

så vidt angår behandling af personoplysninger om strafbare forhold.

Med lovforslaget indføres der nationale særregler for behandling af ikke-

følsomme personoplysninger og personoplysninger vedrørende strafbare

forhold.

Det vurderes, at der er mulighed for at indføre de med lovforslaget foreslå-

ede bestemmelser i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurde-

ringen af lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen

–

og de retlige ram-

mer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr.

1565, del I

–

bind 1, side 168 ff.

I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovforslagets bestem-

melser og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør

heraf, er det vurderingen, at der med lovforslaget er hjemmel hertil i data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandling af person-

oplysninger efter lovforslaget vil være nødvendig af hensyn til opgaver i

samfundets interesse, jf. betænkning nr. 1565, del I

–

bind 1, side 169. I

sådanne tilfælde vil det således alene være relevant at vurdere, om den nati-

onale bestemmelse i tv-overvågningsloven er opfyldt.

For så vidt angår lovforslagets bestemmelser og behandlingen af særlige ka-

tegorier af personoplysninger, er det vurderingen, at der med lovforslaget er

hjemmel hertil, idet behandling af personoplysninger efter lovforslaget vil

være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1, litra g. Lovforslaget vurderes endvidere

at sikre passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

streredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. betænkning nr. 1565,

del I

–

bind 1, side 218. I sådanne tilfælde vil det således alene være relevant

at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-overvågningsloven er op-

fyldt.

For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af personoplysninger om

strafbare forhold i medfør heraf og overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens artikel 10, er det vurderingen, at loven efter vedtagelse af

lovforslaget vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af personoplys-

ningerne. Med lovforslaget vil der endvidere gives passende garantier for

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. I sådanne tilfælde vil det så-

ledes alene være relevant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-

overvågningsloven er opfyldt.

Det bemærkes om databeskyttelsesforordningens råderum for nationale be-

stemmelser om behandling af personoplysninger, at sådanne nationale be-

stemmelser om, hvornår man må og ikke må behandle oplysninger, må an-

tages at kunne

–

som tilfældet er med dette lovforslag

–

rette sig mod private

aktører.

Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. databeskyttelsesforordningens

artikel 55, der vedrører tilsynsmyndighedens kompetence. Det følger såle-

des af databeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 2, 1. pkt., at hvis be-

handling foretages af offentlige myndigheder eller af private organer, der

handler på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c eller e, er tilsynsmyndigheden

i den pågældende medlemsstat kompetent. Der kan endvidere henvises til

betænkning nr. 1565, del I

–

bind 1, side 159 f. og 162 f.

Foruden det ovenstående skal det endvidere bemærkes, at lovforslaget vil

gå forud for reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6 og 8, jf. databeskyttel-

seslovens § 1, stk. 3.

Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende principper i forordnin-

gens artikel 5 altid skal iagttages i forbindelse med behandling af personop-

lysninger.

Det vurderes, at lovforslaget kan indføres inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, jf. betænkning nr. 1565, del I

–

bind 1,

side 170.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven også skal iagttages, når personop-

lysninger behandles efter lovforslagets bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Forslaget forventes at medføre mindre udgifter bl.a. til opsætning og drift

af kameraer, pålæg om tv-overvågning ved bestemte offentlige bygninger,

øget tilsyn samt mindre administrationsudgifter.

Eventuelle begrænsede merudgifter forbundet med politiets administration

af ansøgninger fra private om tilladelse til i særlige tilfælde at foretage tv-

overvågning vil blive afholdt inden for politiets eksisterende økonomiske

rammer.

Eventuelle begrænsede merudgifter i forbindelse med opsætning og drift af

kameraer vil blive afholdt inden for myndighedernes eksisterende økono-

miske rammer.

Forslaget forventes at medføre udgifter til Datatilsynet på samlet til 2,2 mio.

kr. årligt bl.a. som følge af tilsyn med fysiske og juridiske personer, som vil

kunne indsamle og behandle personoplysninger i forbindelse med tv-over-

vågning.

Lovforslaget indebærer i øvrigt, at det gøres obligatorisk for offentlige myn-

digheder at registrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer

(POLCAM).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget indebærer, at det gøres obligatorisk for private at registrere sig

i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over hvad der fremgår

af bemærkningerne ovenfor under punkt 3, hvorefter det er Justitsministeri-

ets vurdering, at de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven kan ind-

føres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. december 2019 til den 3.

januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL

–

Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet

–

DTU Diplom

–

Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Handelshøjskolen

–

Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening,

Justitia, KL, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs

Råd, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byret-

ter, samtlige kommuner, samtlige regioner, SikkerhedsBranchen, Syddansk

Universitet

–

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten,

Trafikselskaberne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg

Universitet

–

Juridisk Institut

–

Det Samfundsfaglige Fakultet, Aarhus Rets-

hjælp og Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej anfør »Ingen«)

Eventuelle begræn-

sede merudgifter for-

bundet med politiets

administration af an-

søgninger fra private

om tilladelse til i sær-

lige tilfælde at fore-

tage tv-overvågning

vil blive afholdt in-

den for politiets eksi-

sterende økonomiske

rammer.

Eventuelle begræn-

sede merudgifter i

forbindelse med op-

sætning og drift af

kameraer vil blive af-

holdt inden for myn-

dighedernes eksiste-

rende økonomiske

rammer.

Forslaget forventes at

medføre udgifter til

Datatilsynet på samlet

til 2,2 mio. kr. årligt

bl.a. som følge af til-

syn med fysiske og ju-

ridiske personer, som

vil kunne indsamle og

behandle personop-

lysninger i forbin-

delse med tv-overvåg-

ning.

Implementeringskonse- Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Lovforslaget indebæ-

rer i øvrigt, at det gø-

res obligatorisk for of-

fentlige myndigheder

at registrere sig i poli-

tiets register over tv-

overvågningskame-

raer (POLCAM).

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

kvenser for erhvervsli-

vet

Ingen af betydning

Lovforslaget indebæ-

rer, at det gøres obli-

Administrative konse-

gatorisk for private at

kvenser for erhvervsli-

registrere sig i politi-

vet

ets register over tv-

overvågningskame-

raer (POLCAM).

Lovforslaget vurderes Lovforslaget vurderes

Administrative konse- ikke at have admini- ikke at have admini-

strative konsekvenser strative konsekvenser

kvenser for borgerne

for borgerne.

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter ud over, at det er Justitsministeriets vurde-

ring, at de foreslåede ændringer af tv-overvåg-

ningsloven kan indføres inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen.

NEJ

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regulering

/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ikke må foretage

tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel.

Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at bestemmelsen

i lovens § 1 ikke gælder i de tilfælde, der nævnes i § 2, stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 1,

indsættes en henvisning til stk. 1 efter hen-

visningen til § 1, således at det i bestemmelsen præciseres, at det er bestem-

melsen i lovens § 1, stk. 1, der ikke finder anvendelse i de i § 2, stk. 1, nr.

1-4, opregnede tilfælde.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1,

at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 1-4.

Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en ændring af gældende

ret, idet der alene vil være tale om en præcisering af lovteksten.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen

i lovens § 1, stk. 1, ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af

pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksom-

heder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne

indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne

indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-

gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart

nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes engrosvirksomheder, hvorfra

der foregår salg og udlevering af varer, efter hotel- og restaurationsvirksom-

heder, således at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udleve-

ring af varer, indsættes i bestemmelsens opregning af, hvilke private der kan

foretage tv-overvågning, der er forbundet med optagelse af billeder, af de i

bestemmelsen nævnte områder.

Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, at bestemmelsen i lovens § 1 ikke gælder i forhold til tv-overvåg-

ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og

restaurationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og

udlevering af varer, samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår de-

tailsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil bevirke, at engrosvirksomheder, hvorfra der

foregår salg og udlevering af varer, i samme grad som de i bestemmelsen

øvrigt nævnte private aktører kan foretage tv-overvågning af de i bestem-

melsen nævnte områder. Dette af hensyn til, at engrosvirksomheder, hvorfra

der foregår salg og udlevering af varer, er i en sammenlignelig situation med

disse øvrige private aktører, herunder særligt i forhold til butikker, hvorfra

der foregår detailsalg. Det bemærkes, at de i § 2, nr. 3, litra b, nævnte om-

råder, som må tv-overvåges, udvides med den foreslåede bestemmelse i

dette lovforslags § 1, nr. 5.

Med udtrykket »engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering

af varer« forstås i bestemmelsens forstand virksomheder, hvorfra der fore-

går engrossalg, hvormed forstås salg og udlevering af varer til andre virk-

somheder eller erhvervsdrivende. Engrosvirksomheder, hvorfra der foregår

salg og udlevering af varer, skal altså afsondres fra butikker, hvorfra der

foregår detailsalg, der sælger til forbrugere.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestem-

melsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirk-

somheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butiks-

centre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og faca-

der.

Det foreslås, at der efter egne indgange i

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes

hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange eller lignende, således

at det i bestemmelsen præciseres, hvad der nærmere forstås ved »egne ind-

gange«.

Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der fore-

tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

af egne indgange, hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange eller

lignende, og facader.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at undgå tvivl ved-

rørende bestemmelsens anvendelsesområde.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 4

Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestem-

melsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirk-

somheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butiks-

centre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og faca-

der.

Det foreslås, at der efter facader i

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a

indsættes hvorved

forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lignende, således at det i

bestemmelsen præciseres, hvad der nærmere forstås ved »facader«.

Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der fore-

tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

af egne indgange og facader, hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiks-

vinduer eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at undgå tvivl om-

kring bestemmelsens anvendelsesområde.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 5

Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, at bestem-

melsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirk-

somheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butiks-

centre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af arealer som ligger i di-

rekte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes

eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange,

når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæm-

pelse.

Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag mulighed for at foretage tv-

overvågning af et område, der strækker sig længere end ca. 10-15 meter fra

forretningsstedets indgange og facader.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b

ændres til arealer,

som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og facader,

når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er at udvide mulig-

heden for privates tv-overvågning af området omkring egne indgange og

facader, som benyttes til almindelig færdsel. Den foreslåede bestemmelse

gør således op med den gældende praksis på området, hvorefter der kun må

ske overvågning af den del af fortovsarealet, den åbne plads osv., der ligger

inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader.

De private, der vil være omfattet af bestemmelsen, skal således ikke længere

umiddelbart være begrænset af et afstandskrav i forbindelse med tv-over-

vågningen. I stedet skal der fokuseres på, at der ikke tv-overvåges ind i pri-

vate hjem eller andre private områder, herunder ind i kirker, organisationers

bygninger, andre butikker mv. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den fo-

reslåede bestemmelse alene giver private mulighed for at foretage tv-over-

vågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel.

Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at pengeinstitut-

virksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt bu-

tikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, kan foretage tv-over-

vågning ned ad en gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel, selvom der i princippet vil være tale om flere hundrede

meter. Det afgørende for afgrænsningen af, i hvilket omfang der må tv-over-

våges er således, at den pågældende erhvervsdrivende har sikret sig, at der

ikke tv-overvåges ind i private hjem eller andre private områder.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være i overensstemmelse med den

foreslåede ændring af bestemmelsen at opsætte tv-overvågningskameraer

flere steder på et forretningssteds facade, hvis betingelserne i tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt. Det kan således efter be-

stemmelsen være muligt at opsætte tv-overvågning på f.eks. hver ende af en

facade ud mod en gågade, uanset at der herved sker tv-overvågning af et

større område omkring forretningsstedets indgange og facader.

Også fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende forretningssteds

egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade eller

foran naboejendomme som f.eks. andre forretningssteder, vil kunne tv-over-

våges efter den foreslåede bestemmelse, idet der er tale om arealer, som lig-

ger i tilknytning til eller i forlængelse af forretningsstedets egne indgange

og facader.

Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som er nødvendig

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så kan der i medfør af bestemmelsen

i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, foretages tv-overvågning

af arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og

facader, herunder af arealet, der ligger foran naboejendomme som f.eks. an-

dre forretningssteder, efter en konkret vurdering af de lokale forhold. Med

forslaget vil der dog ikke kunne foretages tv-overvågning af et område, der

ligger foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn til na-

boernes privatliv, uanset at de øvrige betingelser i tv-overvågningslovens §

2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt.

Der gøres med den foreslåede ændring af bestemmelsen op med det tidligere

krav om, at tv-overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn til krimi-

nalitetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en

konkret vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare krimi-

nalitet gør det nødvendigt (og således ikke klart nødvendigt) at foretage tv-

overvågning af de arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af

egne indgange og facader. Det er således fremover muligt at foretage tv-

overvågning blot der er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået

kriminalitet relateret til den erhvervsdrivendes virksomhed. Hensigten er så-

ledes at give vide muligheder for at foretage tv-overvågning af det offentlige

rum, da tv-overvågning som redskab kan være meget effektivt i forbindelse

med opklaring af kriminalitet.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 6

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af de aktører,

som er opregnet i nr. 1-3.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 5,

at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder for

tv-overvågning, der foretages efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der i medfør af § 2,

stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, kan fastsættes regler om, at

yderligere aktører end de i tv-overvågningslovens § 2 opregnede skal have

mulighed for at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende

område, som benyttes til almindelig færdsel.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 7

Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ikke må foretage

tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel.

Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at overtrædelse af

bl.a. § 1 straffes med bøde.

Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag mulighed for, at politiet uanset

bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, kan give private tilladelse til at foretage

tv-overvågning, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 4

i tv-overvågningsloven § 2 om, at pri-

vate efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at

foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt

for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en tilladelse kan gives

for højst 5 år ad gangen og, hvor det er relevant, kan være underlagt vilkår.

Det foreslås endvidere udtrykkeligt fastsat, at optagelser, der omfattes af den

foreslåede bestemmelse, alene må videregives til politiet.

Tilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt skulle

gives af den relevante politikreds, medmindre der er fastsat nærmere regler

om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse,

i medfør af den foreslåede ændring af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, der

med forslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne

hertil. Det forudsættes i den forbindelse, at politikredsen i relevante tilfælde

indhenter PET’s vurdering af, hvorvidt etableringen af tv-overvågning må

anses for formålstjenligt på baggrund af et konkret trusselsbillede.

Kredsen af private, der efter den foreslåede bestemmelse kan opnå tilladelse,

er sammenfaldende med de parter, der er omfattet af forbuddet i tv-overvåg-

ningslovens § 1, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil private enkelt-

personer, juridiske personer samt religiøse sammenslutninger, private insti-

tutioner, foreninger mv. således kunne ansøge politiet om tilladelse til tv-

overvågning.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne ske tv-overvågning af om-

råder, som benyttes til almindelig færdsel, herunder enhver offentlig eller

privat gade, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal,

der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4, 1. pkt.,

er det en betingelse for

politiets tilladelse, at tv-overvågningen er nødvendig for at imødegå en sik-

kerhedstrussel. Med udtrykket »nødvendig for at imødegå en sikkerheds-

trussel« sigtes der til, at politiet ved ansøgningen om at foretage tv-overvåg-

ning skal foretage en samlet vurdering af alle relevante forhold knyttet til

den ansøgende parts forhold og området i øvrigt. I den forbindelse skal der

bl.a. lægges vægt på oplysninger om truslens karakter, herunder om truslen

er rettet mod fysiske personers liv, helbred, velfærd, mod bygninger, infra-

struktur eller andet. Det vil i alle tilfælde være afgørende, om politikredsen

–

bl.a. på baggrund af oplysningerne indhentet fra PET

–

ud fra en samlet

politifaglig vurdering finder etableringen af tv-overvågning nødvendig. Pri-

vate vil således ikke have retskrav på, at bestemmelsen bringes i anvendelse,

idet politiets tilladelse altid vil bero på en konkret politifaglig vurdering. Det

forhold at en privat f.eks. er undergivet politiets beskyttelse eller anses for

at være genstand for en sikkerhedstrussel, vil ikke i sig selv indebære, at

tilladelse skal meddeles.

Den foreslåede bestemmelse har således et forholdsvis snævert anvendel-

sesområde og vil kunne bringes i anvendelse, når der foreligger en sikker-

hedstrussel

–

f.eks. en konkret terrortrussel rettet mod religiøse bygninger

eller opholdssteder

–

hvor politiet vurderer, at etableringen af en ekstraordi-

nær tv-overvågningsløsning er nødvendig for at imødegå den pågældende

trussel. Henset til det forholdsvise snævre anvendelsesområde for den fore-

slåede bestemmelse og henset til karakteren af sikkerhedstruslen, der skal

være til stede for at bringe bestemmelsen i anvendelse, forudsættes det, at

en sådan ansøgningssag behandles hurtigt. Bestemmelsen vil således ikke

kunne hjemle etablering af tv-overvågning i mere generelt kriminalitetsbe-

kæmpende øjemed, idet en sådan tv-overvågning skal etableres i overens-

stemmelse med lovens øvrige bestemmelser herom. Hertil kommer, at der

med kravet om en sikkerhedstrussel alene sigtes til aktuelle og målrettede

sikkerhedstrusler. Se i den forbindelse dog den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, hvor justitsministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.

Formålet med at etablere tv-overvågning hos den private vil være at under-

støtte, at denne selv kan iværksætte forholdsregler

–

hvilket i praksis navnlig

vil være at bringe fysiske personer i sikkerhed, alarmere politiet mv.

–

for

at beskytte sig mod en sikkerhedstrussel, der materialiserer sig med kort el-

ler ingen varsel. Gennem en sådan adgang til at benytte tv-overvågning til

at identificere sikkerhedstrusler vil det samlede sikkerhedsberedskab

–

der i

øvrigt varetages af og i dialog med politiet

–

kunne varetages mere effektivt.

Den foreslåede bestemmelses krav om, at tilladelse kun kan meddeles i nær-

mere bestemt omfang indebærer, at politiet i forbindelse med en tilladelse

vil skulle angive, hvilke områder der lovligt kan tv-overvåges, herunder

eventuelt hvilke tekniske kapaciteter, tv-overvågningsudstyret må have. Til-

ladelsen skal sikre, at det databeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip

overholdes, og at der således ikke tv-overvåges i videre omfang end nød-

vendigt.

Det skal herudover bemærkes, at det forudsættes, at det er den private selv,

der finansierer tv-overvågningen på baggrund af en meddelt tilladelse, her-

under i forhold til indkøb af udstyr, opsætning heraf mv.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4, 2. pkt.,

vil der ved meddelelse af

tilladelse kunne fastsættes nærmere vilkår for tv-overvågningen, herunder

om slettefrist, fysisk adgang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv.,

når politiet skønner det relevant. Vilkårene udformes på grundlag af en kon-

kret vurdering, idet der dog i alle tilfælde bør fastsættes krav, der sikrer, at

tv-overvågningen via tekniske foranstaltninger mv. ikke overvåger tæt ved

private boliger, haver og andre områder, der ikke er offentligt tilgængelige.

Politiet vil i den forbindelse kunne føre tilsyn med, om de meddelte vilkår

for tilladelsen overholdes.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et vilkår for tilla-

delsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt. Overtrædelse af en tilladelse kan

straffes i medfør af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1. Der kan som et ek-

sempel herpå nævnes det tilfælde, at en privat, der er meddelt tilladelse efter

den foreslåede bestemmelse, foretager tv-overvågning af et område, der be-

nyttes til almindelig færdsel, i videre omfang, end hvad der er givet tilladelse

til af politiet eller i strid med et vilkår. Der kan herudover henvises til punkt

2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4, 3. pkt.,

må optagelser alene vide-

regives til politiet. Optagelserne vil således alene kunne anvendes til det sik-

kerhedsmæssige formål med tv-overvågningen, og bestemmelsen afskærer

udtrykkeligt den private fra at videregive optagelser til andre end til politiet,

herunder PET. Den private er således afskåret fra at anvende

–

herunder

videregive

–

optagelserne til andre formål, herunder kriminalitetsbekæm-

pelse, der ikke angår sikkerhedstruslen.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 8

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, at politiet uanset bestem-

melsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning kan give boligorganisationer og forenin-

ger m.v., der repræsenterer husstandene i et boligområde, tilladelse til at fo-

retage tv-overvågning af det pågældende boligområde og af arealer, som

ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn

til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Derudover kan politiet efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, efter ansøg-

ning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af an-

læggets indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer, som ligger i di-

rekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til krimi-

nalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at justitsministeren kan fast-

sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager

om tilladelse efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at stk. 2 og 3 ændres til stk. 2-4 i

§ 2, stk. 4,

der med forslaget

bliver til stk. 5, således at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til

den foreslåede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, hvor-

efter politiet i særlige tilfælde efter ansøgning kan give private tilladelse til

at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt

for at imødegå en sikkerhedstrussel, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk.

5, at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for

politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2-4.

Forslaget vil betyde, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om,

hvilken myndighed inden for politiet der kan give tilladelse til tv-overvåg-

ning i medfør af den foreslåede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens §

2, stk. 4. Sådanne regler vil i givet fald fravige udgangspunktet om, at tilla-

delse til tv-overvågning efter den foreslåede nye bestemmelse i tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 4, vil skulle gives af den relevante politikreds, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af de aktører,

som er opregnet i nr. 1-3.

Det foreslås i

§ 2, stk. 6,

at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter justitsministeren fastsætter regler om adgang til tv-overvågning

efter stk. 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der kan fastsættes reg-

ler om, at yderligere aktører end de i tv-overvågningslovens § 2 opregnede

skal have mulighed for at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Justitsministeriet vil nærmere overveje, om der for andre områder end de i

§ 2 opregnede skal være en tilsvarende mulighed for at foretage tv-overvåg-

ning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, såsom f.eks. ved la-

gerhaller og byggepladser. Derudover vil det blive overvejet, om private be-

skæftiget med f.eks. kritisk infrastruktur og medicinalfirmaer også skal

medtages.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 10

Tv-overvågningslovens generelle forbud i § 1, stk. 1, mod tv-overvågning

af områder, som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige

myndigheders tv-overvågning. For offentlige myndigheders behandling af

personoplysninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-

beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler anvendelse.

Det foreslås i

§ 2 c,

at en kommunalbestyrelse får mulighed for at foretage

tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommuner i videre omfang

end i dag kan foretage en sådan tv-overvågning.

Forslaget vil dog også indebære, at muligheden for kommunerne for at fo-

retage tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, ikke

er ubegrænset, idet denne alene kan ske af visse områder og under visse

betingelser, ligesom politiet under visse betingelser kan afvise en sådan tv-

overvågning eller beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan finde sted

på et senere tidspunkt.

Det foreslås i stk. 1, at en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politidi-

rektøren med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning

af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færd-

sel, og som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af en restaurationsvirk-

somhed. Det bemærkes i den forbindelse, at en restaurationsvirksomhed ef-

ter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som foreslås ændret ved

dette lovforslags § 1, nr. 5 i forvejen selv må foretage tv-overvågning af det

pågældende område omkring egne indgange og facader.

En kommune skal således i medfør af den foreslåede bestemmelse, som det

også er tilfældet med tv-overvågning efter tv-overvågningslovens § 2 a, in-

den iværksættelse af tv-overvågningen drøfte behovet herfor med politiet,

som kan bidrage med synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor der især kan

være behov for en særlig tryghedsskabende indsats. En sådan drøftelse kan

med fordel finde sted i regi af politikredsenes kredsråd, jf. retsplejelovens

§§ 111 og 112.

Adgangen for kommunerne til at tv-overvåge efter den foreslåede bestem-

melse vil alene være en mulighed for interesserede kommuner, og kommu-

nerne er således ikke forpligtede til at benytte sig af denne mulighed. Det er

endvidere forudsat, at det er de enkelte kommuner, der selv skal finansiere

tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, at en kommunes adgang til at foretage tv-overvågning efter

bestemmelsen skal ske med henblik på at fremme trygheden og sikkerheden.

Det forudsættes således, at tv-overvågningen skal ske med et generelt tryg-

hedsskabende og sikkerhedsmæssigt sigte. En kommune vil efter den fore-

slåede bestemmelse særligt kunne tv-overvåge områder, hvor der efter kom-

munens opfattelse er behov for tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige til-

tag i nattelivet - f.eks. i gader eller på arealer, der plages af voldelige over-

fald, uro, hærværk eller lignende. Det er således en betingelse, at tv-over-

vågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremme trygheden og sik-

kerheden for borgere, som færdes i det pågældende område.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at det offentlige om-

råde, der kan tv-overvåges i medfør af bestemmelsen, skal ligge i tilknytning

til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed. Betingelsen skal ses i

lyset af, at tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse særligt

forudsættes anvendt, hvor der efter kommunens opfattelse er behov for tryg-

hedsskabende tiltag i nattelivet, hvilket typisk vil være i nær tilknytning til

sådanne virksomheder.

Med udtrykket »i tilknytning til eller i forlængelse af« en restaurationsvirk-

somhed sigtes der til offentlige arealer, som vil kunne tv-overvåges efter §

2, stk. 1, nr. 3, litra b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4. Den foreslåede

bestemmelse giver således mulighed for, at kommuner kan foretage tv-over-

vågning ned af en gade, vej, plads eller lignende område, selvom der i prin-

cippet vil være tale om flere hundrede meter fra restaurationsvirksomheden.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver

kommuner mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes

til almindelig færdsel. Denne arealafgrænsning er således i overensstem-

melse med definitionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.

Med udtrykket »restaurationsvirksomhed« sigtes der til det tilsvarende ud-

tryk i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvorved forstås virksomheder,

der er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurati-

onsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) med senere

ændringer.

Kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse vil ud

over de almindelige regler i databeskyttelseslovgivningen også være omfat-

tet af de særlige regler i tv-overvågningslovens § 4 c om bl.a. videregivelse

af bl.a. billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse

med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Det foreslås i stk. 2, at politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse

foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller beslutte, at en sådan tv-

overvågning først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nød-

vendigt af hensyn til politiets virksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse kan politiet på baggrund af en konkret

politifaglig vurdering afvise, at en kommune foretager tv-overvågning efter

den foreslåede stk. 1, uanset om denne er iværksat eller ej, når det er klart

nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.

Som det mindre i det mere kan politiet også efter den foreslåede bestem-

melse på baggrund af en konkret politifaglig vurdering beslutte, at en kom-

munes tv-overvågning efter den foreslåede stk. 1, uanset om denne er iværk-

sat eller ej, først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nød-

vendigt af hensyn til politiets virksomhed.

Med udtrykket »klart nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed« sigtes

der bl.a. til tilfælde, hvor en kommunes tv-overvågning efter den foreslåede

stk. 1 vil kunne hindre eller besværliggøre konkret politivirksomhed, herun-

der i forbindelse med konkrete efterforskninger, politiaktioner, målrettede

politiindsatser mv.

Det forudsættes med bestemmelsen, at politiet, når det er klart nødvendigt

af hensyn til politiets virksomhed, som udgangspunkt træffer beslutning om,

at en kommunes tv-overvågning i medfør af den foreslåede stk. 1 først kan

finde sted på et senere tidspunkt. Politiets afvisning af en kommunes tv-

overvågning i medfør af den foreslåede stk. 1, når det er klart nødvendigt af

hensyn til politiets virksomhed, forudsættes således alene anvendt i helt sær-

lige tilfælde, hvor der er tale om varige beskyttelseshensyn af politiets virk-

somhed på et konkret område, hvorfor en beslutning om, at en kommunes

tv-overvågning i medfør af den foreslåede stk. 1 først kan finde sted på et

senere tidspunkt, ikke vil være tilstrækkelig.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Som nævnt omfatter tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-over-

vågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, ikke offentlige

myndigheders tv-overvågning. For offentlige myndigheders behandling af

personoplysninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-

beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler anvendelse.

Ifølge Datatilsynets hidtidige praksis på området må offentlige myndigheder

foretage tv-overvågning af offentlige bygningers indgange og facader, men

ikke af frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, som f.eks. gågade-

arealer, veje, pladser og parkområde, jf. nærmere herom ovenfor under

punkt 2.2.1.1.

Det foreslås i

§ 2 d,

at offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning

af arealer, der ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne bygningers

indgange og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til kri-

minalitetsbekæmpelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at udvide offentlige myndig-

heders mulighed for at foretage tv-overvågning af området omkring egne

indgange og facader, som benyttes til almindelig færdsel.

Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at offentlige myn-

digheder kan foretage tv-overvågning ned af en gade, vej, plads eller lig-

nende område, som benyttes til almindelig færdsel, selvom der i princippet

vil være tale om flere hundrede meter. Det afgørende for afgrænsningen af,

i hvilket omfang der må tv-overvåges er således, at den pågældende myn-

dighed har sikret sig, at der ikke filmes ind i private hjem eller andre private

områder, herunder ind i kirker, organisationers bygninger, andre butikker

mv.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver

offentlige myndigheder mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer,

som benyttes til almindelig færdsel.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver

offentlige myndigheder mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer,

som benyttes til almindelig færdsel. Denne arealafgrænsning er således i

overensstemmelse med definitionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være i overensstemmelse med den

foreslåede bestemmelse at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på

et myndighedens facade, hvis betingelserne i tv-overvågningslovens § 2 d

er opfyldt. Det kan således efter bestemmelsen være muligt at opsætte tv-

overvågning på f.eks. hver ende af en facade ud mod en gågade, uanset at

der herved sker tv-overvågning af et større område omkring myndighedens

indgange og facader.

Også fortovsarealer mv., der i forhold til den pågældende myndigheds egne

indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade eller foran

naboejendomme som f.eks. forretningssteder, vil kunne tv-overvåges efter

den foreslåede bestemmelse, idet der vil være tale om arealer, som ligger i

tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og facader.

Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som er nødvendig

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så kan der i medfør af bestemmelsen

i tv-overvågningslovens § 2 d foretages tv-overvågning af arealer, som lig-

ger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og facader, herunder

af arealer, der ligger foran naboejendomme som f.eks. forretningssteder, ef-

ter en konkret vurdering af de lokale forhold. Med forslaget vil der dog ikke

kunne foretages tv-overvågning af et område, der ligger foran naboejen-

domme, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes privatliv, uanset

at der er tale om arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af

egne indgange og facader.

I forhold til myndighedens vurdering af, hvorvidt tv-overvågningen er nød-

vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, indebærer det, at den myn-

digheden må foretage en vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge

og opklare kriminalitet gør det nødvendigt at foretage tv-overvågning af de

arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og

facader. Hensigten er at give vide muligheder for at foretage tv-overvågning

af det offentlige rum, da tv-overvågning som redskab kan være meget ef-

fektivt i forbindelse med opklaring af kriminalitet.

Adgangen for offentlige myndigheder til at tv-overvåge efter den foreslåede

bestemmelse er en mulighed for interesserede myndigheder. Det er forudsat,

at det er de enkelte myndigheder, der selv skal finansiere tv-overvågning i

medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg

om at foretage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ved bestemte bygninger, hvor

der vurderes at være behov for at styrke trygheden og sikkerheden i og om-

kring bygninger, og hvor myndigheden ikke på eget initiativ har benyttet sig

af muligheden for at foretage tv-overvågning, kan meddeles pålæg herom.

Det er forudsat, at det er de enkelte myndigheder, der selv skal finansiere

tv-overvågning i tilfælde af, at der meddeles et pålæg.

De offentlige bygninger, hvor der vil være et behov for at styrke trygheden

og sikkerheden i og omkring bygningerne, kunne f.eks. omfatte myndighe-

der beskæftiget med kritisk infrastruktur, sensitive oplysninger, herunder

forskningsresultater af sensitiv karakter, farlige kemikalier eller våben og

eksplosivstoffer.

Et pålæg meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse er bindende for

myndigheden. Det er almindeligt antaget, at offentlige myndigheder ikke

uden særlig hjemmel er klageberettigede i forhold til en andens myndigheds

afgørelser. I det omfang myndigheden optræder som part i sagen, vil den

dog kunne påklage afgørelsen på samme måde som en borger.

Det foreslås derfor, at politiets pålæg om at foretage tv-overvågning i for-

hold til den myndighed, som er modtager af påbuddet, ikke skal kunne på-

klages.

Det forudsættes, at offentlige myndigheder i almindelighed efterkommer et

sådant pålæg.

Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken

myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.

Forslaget indebærer, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-

efter justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for

politiet der behandler sager om pålæg efter den foreslåede bestemmelse i tv-

overvågningslovens § 2 e, stk. 2.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag fastsat regler om, at tv-over-

vågning skal tilmeldes et register eller lignende.

Det foreslås i

§ 2 e,

at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-

overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til al-

mindelig færdsel, skal registrere sig i politiets register over tv-overvågnings-

kameraer (POLCAM).

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forbedre politiets register

over tv-overvågningskameraer (POLCAM) yderligere, så det gøres lettere

for politiets at få adgang til overvågningsmateriale i forbindelse med en ef-

terforskning.

Det forudsættes, at private og offentlige myndigheder registrerer sig i umid-

delbar forlængelse af opsætningen af tv-overvågning, som opfylder betin-

gelserne i § 2 e, stk. 1, hvorefter der skal være tale om tv-overvågning af

gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Det vil normalt sige, at registrering i POLCAM skal ske inden for 2 uger.

Med udtrykket »opsætningen« sigtes der til, at tv-overvågningen er monte-

ret og aktiveret. Det er således en forudsætning for registrering i POLCAM,

at tv-overvågningen er i drift og i stand til at filme.

For så vidt angår offentlige myndigheders registrering i POLCAM forud-

sættes det, at myndigheder i overensstemmelse med legalitetsprincippet vil

overholde et sådant krav om registrering.

Det foreslås i stk. 2, at private og offentlige myndigheder, der har registreret

sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1,

skal registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registret.

Det forudsættes, at private og offentlige myndigheder normalt vil registrere

væsentlige ændringer i POLCAM inden for 2 uger.

Med udtrykket »væsentlige ændringer« sigtes der til, at private og offentlige

myndigheder vil skulle foretage registrering i POLCAM, hvis tv-overvåg-

ningen ophører, men ikke ved midlertidige driftsstop eller lignende.

Den foreslåedes ordning indebærer således, at private og offentlige myndig-

heder skal registrere væsentlige ændringer i POLCAM. Rigspolitiet vil i øv-

rigt være dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i POLCAM,

og vil således skulle tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse med

retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at der fastsættes regelmæssig

undersøgelse af behovet for lagring af personoplysningerne, ligesom ind-

samlede personoplysninger ikke må opbevares i et længere tidsrum end det,

der er nødvendigt af hensyn til formålet, hvortil oplysningerne behandles,

jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, og § 7.

Disse krav vil kunne opfyldes ved, at Rigspolitiet fastsætter generelle frister

for, hvornår de personoplysninger, som Rigspolitiet behandler, skal slettes.

Der er således ikke krav om, at Rigspolitiet løbende skal gennemgå samtlige

registreringer i POLCAM med henblik på at sikre, at der ikke opbevares

konkrete personoplysninger i strid med bestemmelsen, så længe myndighe-

den har procedurer, som sikrer, at der sker sletning i overensstemmelse med

de fastsatte frister.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 11

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, gælder forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, ikke for tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og pen-

getransportbiler, hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over

automaten eller køretøjet. Overvågningen må kun være rettet mod personer,

som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, gælder forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, ikke for tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver optaget/lagret,

når overvågningen foretages som led i overvågning af egne indgange, faca-

der, indhegninger eller lignende.

Tv-overvågningsloven indeholder derudover en bestemmelse i § 3, stk. 1,

hvorefter private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil

der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på an-

den tydelig måde skal give oplysning herom.

Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 2, at skiltningskravet i lovens

§ 3, stk. 1, ikke gælder ved tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør

af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 2,

indsættes stk. 1 efter begge henvisninger til

§ 2, således at det i bestemmelsen præciseres, at det er tilfældene i lovens §

2, stk. 1, nr. 2, og lovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvor tv-overvågningslovens § 3,

stk. 1, ikke gælder.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 3, stk. 2,

at stk. 1 ikke gælder ved tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør af

§ 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde

Forslaget er alene af teknisk karakter og indebærer ikke en ændring af gæl-

dende ret, idet der alene vil være tale om en præcisering af lovteksten.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 12

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at billed- og lydoptagelser

med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-

minalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller

hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, skal optagelser som nævnt i stk. 1

slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan opbeva-

res i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn

til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af op-

lysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring

nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for

den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på

anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Det foreslås, at der efter nødvendigt af hensyn til i

§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,

ind-

sættes en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, således at der gives mu-

lighed for, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i

forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, også

kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4 c, stk. 4, hvis det

er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5,

at optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det

er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den

dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysnin-

gerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-

vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den

frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-

modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Med udtrykket »nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om straf-

bart forhold« sigtes der navnlig til tilfælde, hvor et formodet strafbart for-

hold er dokumenteret ved optagelserne, og som er anmeldt til politiet i over-

ensstemmelse med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har været mu-

ligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den frist, der er angivet i

tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.

For at imødegå unødvendige opbevaringer af optagelser ud over fristen i tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 4, forudsættes det, at det kan dokumenteres

senest ved udløbet af fristen i § 4 c, stk. 4, at der er indgivet anmeldelse om

strafbart forhold til politiet, f.eks. ved en kopi af en kvittering for anmeldel-

sen. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det følger af straffelovens §

165, at den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der

ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske kla-

gemål, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det forudsættes endvidere, at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum

end nævnt i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede

bestemmelse, skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har

fundet sted, jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e.

Med den foreslåede bestemmelse stilles der til forskel fra sager om konkrete

tvister ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til den eller de formo-

dede gerningspersoner.

Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i medfør af forslaget,

gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14. Dog må det antages, at underretning i

almindelighed kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig eller

kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22 i databeskyttelseslo-

ven på grund af afgørende hensyn til private interesser eller offentlige inte-

resser, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning

af strafbare handlinger.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 13

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1, at en kommune kun må

behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse

med tv-overvågning omfattet af lovens § 2 a, hvis den registrerede har givet

sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller behandlingen sker med hen-

blik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede

område.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den foreslå-

ede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c, hvorefter en kommunalbe-

styrelse efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme tryg-

heden og sikkerheden kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i til-

knytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomheder, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 10.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1,

at en kommune kun må behandle billedoptagelser med personoplysninger,

der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af §§ 2 a eller 2 c,

hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen

eller behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer,

som færdes i det tv-overvågede område.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at de nævnte betingelser i tv-overvåg-

ningslovens § 4 d, stk. 1, for kommuners behandling af billedoptagelser med

personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning efter lo-

vens § 2 a, tillige vil gælde i forbindelse med kommuners behandling af

billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-

overvågning efter den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2

c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Den foreslåede ændring vil endvidere bevirke, at kommuners tv-overvåg-

ning efter den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 10, vil blive omfattet af bestemmelsen i tv-overvågnings-

lovens § 4 e, hvorefter Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af

personoplysninger omfattet af tv-overvågningslovens §§ 4 c og 4 d.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 14

Det følger af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at overtrædelse af § 1, § 3,

stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bøde.

Det foreslås, at § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, ændres til § 1, § 3, stk. 1, §

3 a, stk. 1, og § 2 e, i

§ 5, stk. 1,

således at der i bestemmelsen indsættes en

henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2

e, stk. 1, og stk. 2, hvorefter private og offentlige myndigheder, der foretager

tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel, skal registrere tv-overvågning og væsentlige ændringer

i politiets register over overvågningskameraer (POLCAM).

Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 5, stk.

1, at overtrædelse af kravet om registrering af tv-overvågning og væsentlige

ændringer i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) ef-

ter § 2 e, straffes med bøde.

Forslaget vil betyde, at private og offentlige myndigheder kan straffes med

bøde, hvis de ikke registrerer deres tv-overvågning eller væsentlige ændrin-

ger i POLCAM i overensstemmelse med kravet i § 2 e.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om tv-over-

vågning, som affattes ved denne lovs § 1, nr. 10, som er etableret inden lo-

vens ikrafttræden, skal registreres i politiets register over tv-overvågnings-

kameraer senest den 15. juli 2020.

Den foreslåede overgangsordning vil betyde, at de tv-overvågningskame-

raer, som er opsat inden den obligatoriske ordning er trådt i kraft, jf. stk. 1,

og som ikke allerede i dag er registreret i POLCAM under den frivillige

ordning, skal registreres senest den 15. juli 2020.

Til § 3

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Der gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grønland.

Tv-overvågningsloven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland, jf.

lovens § 7, men kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grøn-

land ved kongelig anordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at området privat tv-overvågning, herunder

lovgivningen om behandling af personoplysninger hos færøske myndighe-

der, er overgået til det færøske landsstyre som et særanliggende.

Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland. Det foreslås derudover, at loven ved kongelig anordning kan sæt-

tes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold til-

siger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1190 af 11. okto-

ber 2007 som ændret ved lov nr.

713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr.

422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr.

736 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr.

1728 af 27. december 2016 og § 1 i

lov nr. 506 af 23. maj 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »Be-

ikke:

stemmelsen i § 1«: », stk. 1,«.

1-2) ---

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

3) Tv-overvågning, der foretages af »hotel- og restaurationsvirksomhe-

pengeinstitutvirksomheder, spille- der«: », engrosvirksomheder, hvor-

kasinoer, hotel- og restaurations- fra der foregår salg og udlevering af

virksomheder samt butikscentre og varer,«.

butikker, hvorfra der foregår detail-

salg, af

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsæt-

tes efter »egne indgange«: », hvor-

a) egne indgange og facader

ved forstås ind- og udgangspartier,

samt

bagindgange eller lignende,«.

b) arealer, som ligger i direkte

tilknytning til egne indgange

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsæt-

og facader, og som naturligt

tes efter »og facader«: », hvorved

anvendes eller kan anvendes

forstås ydervægge, ydermure, bu-

som adgangs- eller flugtvej i

tiksvinduer eller lignende,«.

forhold til egne indgange, når

overvågningen er klart nød-

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

affattes

vendig af hensyn til kriminali-

således:

tetsbekæmpelse.

»b) arealer, som ligger i til-

knytning til eller i forlængelse af

4) ---

egne indgange og facader, når tv-

overvågningen er nødvendig af

Stk. 2 ---

hensyn til kriminalitetsbekæm-

pelse.«

Stk. 3.

Politiet kan uanset bestem-

melsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning

Gældende formulering

give ejere af idrætsanlæg tilladelse

til at foretage tv-overvågning af an-

læggets indgange, facader, indheg-

ninger m.v. og af arealer, som lig-

ger i direkte tilknytning hertil, når

overvågningen er væsentlig af hen-

syn til kriminalitetsbekæmpelse.

En tilladelse kan gives for højst 5 år

ad gangen.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fast-

sætte regler om, hvilken myndig-

hed inden for politiet der behandler

sager om tilladelse efter stk. 2 og 3.

I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Tv-overvågning, der fore-

tages efter regler udstedt i medfør

af § 2, stk. 6.«

§ 2

indsættes efter stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk.

Politiet kan uanset be-

stemmelsen i § 1, stk. 1, i særlige

tilfælde efter ansøgning give pri-

vate tilladelse til at foretage tv-

overvågning i nærmere bestemt

omfang, når det er nødvendigt for

at imødegå en sikkerhedstrussel.

En tilladelse kan gives for højst 5 år

ad gangen og kan, hvor det er rele-

vant, være underlagt vilkår. Opta-

gelser må alene videregives til po-

litiet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 5, æn-

dres » stk. 2 og 3« til: » stk. 2-4«.

§ 2

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Justitsministeren fast-

sætter regler om adgang til tv-over-

vågning efter stk. 1, nr. 5.«

10.

Efter § 2 b indsættes:

»§

2 c.

En kommunalbesty-

relse kan efter drøftelse med politi-

direktøren med henblik på at

fremme trygheden foretage tv-

overvågning af gade, vej, plads el-

ler lignende område, som benyttes

til almindelig færdsel, og som lig-

ger i tilknytning til eller i forlæn-

gelse af en restaurationsvirksom-

hed.

§ 2 b.

En kommunalbestyrelse kan

med henblik på at fremme tryghe-

den yde økonomisk tilskud til etab-

lering og drift af tv-overvågning

omfattet af § 2, stk. 2

Stk. 2.

Politidirektøren kan af-

vise, at en kommunalbestyrelse fo-

retager tv-overvågning i medfør af

stk. 1, eller beslutte, at en sådan tv-

overvågning først kan finde sted på

et senere tidspunkt, når det er klart

nødvendigt af hensyn til politiets

virksomhed.

§ 2 d.

Offentlige myndigheder

må foretage tv-overvågning af are-

aler, som ligger i tilknytning til el-

ler i forlængelse af egne bygningers

indgange og facader, når tv-over-

vågningen er nødvendig af hensyn

til kriminalitetsbekæmpelse.

Stk. 2.

Politiet kan meddele of-

fentlige myndigheder oplæg om at

foretage tv-overvågning efter stk.

1. Sådanne pålæg kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndig-

hed.

Stk. 3.

Justitsministeriet kan

fastsætte regler om, hvilken myn-

dighed inden for politiet der be-

handler sager om pålæg efter stk. 2.

§ 2 e.

Private og offentlige

myndigheder, der foretager tv-

overvågning af gade, vej, plads el-

ler lignende område, som benyttes

til almindelig færdsel, skal regi-

strere sig i politiets register over tv-

overvågningskameraer

(POLCAM).

Stk. 2.

Private og offentlige

myndigheder, der har registreret sig

i politiets register over tv-overvåg-

ningskameraer (POLCAM), jf. stk.

1, skal registrere væsentlige æn-

dringer i tv-overvågningen i regi-

stret.«

11.

§ 3, stk. 2,

ændres »§ 2, nr. 2,

og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde«

til: » § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2,

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke ved tv- stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde«.

overvågning af pengetransportbiler

i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2,

nr. 4, nævnte tilfælde

12.

§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes

§ 4 c.

Stk. 1-4 ---

efter » hensyn til«: »en indgivet an-

meldelse om strafbart forhold,«.

Stk. 5.

Optagelser kan opbevares i

et længere tidsrum end nævnt i stk.

4, hvis det er nødvendigt af hensyn

til den dataansvarliges behandling

af en konkret tvist eller behandling

af oplysningerne i kriminalitetsfo-

rebyggende øjemed efter stk. 2.

(…)

§ 4 d.

En kommune må kun be-

13.

§ 4 d, stk. 1,

ændres »§ 2 a«

handle billedoptagelser med per- til: »§§ 2 a eller 2 c«.

sonoplysninger, der optages i for-

bindelse med tv-overvågning om-

fattet af § 2 a, hvis

1-2) ---

§ 3.

Stk. 1 ---

Stk. 2-3 ---

14.

§ 5, stk. 1,

ændres »og § 3 a,

§ 5.

Stk. 1.

Overtrædelse af § 1,§ 3, stk. stk. 1,« til: »§ 3 a, stk. 1, og § 2 e,

1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bøde stk. 1,«.