REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. december 2019

Strafferetskontoret

Malene Lejbach

2019-731-0055

1288219

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Politiets overtagelse af tv-overvågning)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 505 af 1. maj 2019, foretages følgende æn-

dringer:

overskriften

til kapitel 71 ændres »og blokering af hjemmesider« til:

», blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning«.

Efter § 791 d indsættes i

kapitel 71:

»§

791 e.

Politiet kan fra andre myndigheder eller private overtage tv-

overvågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik

på at forebygge eller efterforske en lovovertrædelse, der efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtræ-

delse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller har med-

ført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsvær-

dier.

Stk. 2.

Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som ind-

grebet må antages at forvolde den eller de personer, som indgrebet rammer,

ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Stk. 3.

Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I kendelsen anfø-

res det område, som indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder i sa-

gen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen

kan til enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvil-

ket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. Forlængelsen sker

ved kendelse.

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så

fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-

grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftende fald

for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Justitsministeriet.

Stk. 5.

Det påhviler den, der har rådighed over tv-overvågning, at bistå

politiet med at overtage tv-overvågning. § 178 finder tilsvarende anvendelse

på den, som uden lovlig grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.

Stk. 6.

§ 189 finder tilsvarende anvendelse. Når pålæg meddeles en er-

hvervsvirksomhed, finder § 189 tilsvarende anvendelse for andre, der i kraft

af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til sagen.

Stk. 7.

Politiet kan overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe

sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.

Stk. 8.

Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter reg-

lerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådighed

over den tv-overvågning, der har været overtaget. I øvrigt finder reglerne i

§§ 784, 785 og 791 tilsvarende anvendelse.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Politiets overtagelse af tv-overvågning

Gældende ret

2.1.1.

2.1.1.1. Tv-overvågning af frit tilgængelige steder

2.1.1.2. Tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder

2.1.1.3. Beslaglæggelse og edition

2.1.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål

2.1.1.5. PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning

2.1.2.

2.1.3.

Justitsministeriets overvejelser

Lovforslagets udformning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

1. Indledning

Regeringen har den 10. oktober 2019 offentliggjort udspillet om tryghed og

sikkerhed i det offentlige rum. Siden februar 2019 har der været en række

sprængninger i hovedstadsområdet. To af disse har været rettet direkte mod

offentlige bygninger – Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nørrebro

i København.

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for kriminelle grupper, der place-

rer bomber i det offentlige rum eller skyder løs på offentlige gader. Det skal

aldrig accepteres, at bombesprængninger eller skyderier, der spreder frygt

og utryghed, bliver hverdag i Danmark.

Regeringen udarbejdede på den baggrund – i tæt dialog med Rigspolitiet og

Rigsadvokaten – Trygheds- og Sikkerhedspakken, der indeholder 16 nye til-

tag. Initiativerne falder i tre dele og omhandler øget mulighed for overvåg-

ning, styrkelse af politiets efterforskningsmuligheder og en forstærket ind-

sats mod sprængstoffer.

Formålet med dette lovforslag er at følge op på det initiativ i Trygheds- og

Sikkerhedspakken, der omhandler politiets overtagelse af tv-overvågning.

Lovforslaget indeholder således forslag om at ændre retsplejeloven, så po-

litiet får mulighed for i ekstraordinære situationer at overtage og benytte re-

levant tv-overvågning hos andre offentlige myndigheder, trafikselskaber,

butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer mv. med henblik på at

forebygge eller efterforske særligt alvorlige forbrydelser, eksempelvis terr-

orangreb, bandeopgør, bombesprængninger mv., hvor menneskeliv eller be-

tydelige samfundsværdier kan bringes eller er blevet bragt i fare.

Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder Politiets Efterret-

ningstjenestes (PET), afværgelse af særligt alvorlige forbrydelser, at politiet

hurtigst muligt kan danne sig et overblik over en mulig gerningsmands eller

gerningsmænds færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-overvåg-

ning ofte være et relevant redskab i forhold til at finde oplysninger om mu-

lige gerningsmænds færden.

Det gælder også ved efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser. En hur-

tig adgang til at benytte allerede eksisterende tv-overvågning vil således

f.eks. kunne været et centralt redskab for politiet med henblik på at udfinde

og identificere mistænkte eller vidner, som kan være af afgørende betydning

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

for politiets fortsatte efterforskning og eventuelle retsforfølgning af ger-

ningsmanden eller gerningsmændene bag den begåede lovovertrædelse.

Trygheds- og Sikkerhedspakken indeholder desuden et forslag om, at det

skal være obligatorisk for private og offentlige myndigheder at registrere sig

i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM). En sådan ob-

ligatorisk registrering af tv-overvågning vil kunne medvirke til, at politiet

hurtigt vil kunne identificere og overtage et relevant tv-overvågningskamera

med henblik på forebyggelse eller efterforskning af en alvorlig forbrydelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tv-overvågning af frit tilgængelige steder

Udtrykket tv-overvågning er i § 1, stk. 2, i lov om tv-overvågning, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 om tv-overvågning (tv-over-

vågningsloven), defineret som vedvarende eller regelmæssigt gentagen per-

sonovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-ka-

mera, fotografiapparat eller lignende apparat. Tv-overvågning i lovens for-

stand omfatter både tilfælde, hvor overvågningen er forbundet med opta-

gelse af billeder på videobånd, film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan

billedoptagelse ikke finder sted, og hvor overvågningen alene har karakter

af en umiddelbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende.

Efter tv-overvågningsloven må private ikke foretage tv-overvågning af

gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel,

jf. lovens § 1, stk. 1.

Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf. tv-overvåg-

ningslovens § 5, stk. 1.

For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, følger det af tv-overvågningslovens forarbejder, at afgrænsningen

svarer til definitionen af vej, plads eller lignende område, som benyttes til

almindelig færdsel, i den nu ophævede normalpolitivedtægts § 2, jf. Folke-

tingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, spalte 3835. Der kan nu hen-

vises til ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Ifølge forarbejderne er praksis

efter færdselslovens § 1 også vejledende for afgrænsningen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en række undtagelser

til lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder, som be-

nyttes til almindelig færdsel.

For det første er tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdæk-

kede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksom-

hed, undtaget fra forbuddet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis

overvågningen foretages af den, som har rådighed over området.

For det andet er tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og pen-

getransportbiler undtaget fra forbuddet, hvis overvågningen foretages af

den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Overvågningen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i umid-

delbar nærhed af automaten eller køretøjet.

For det tredje gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvågning, der fore-

tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til

egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes

som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen

er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk.

1, nr. 3.

For det fjerde er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver optaget/lagret,

undtaget fra forbuddet, når overvågningen foretages som led i overvågning

af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.

I modsætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at tv-over-

våge på en sådan måde, at billederne vises live f.eks. på en eller flere skærme

i et overvågningsrum.

Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens generelle for-

bud mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig

færdsel, har boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer hus-

standene i et boligområde, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, mulighed

for efter tilladelse fra politiet at foretage tv-overvågning af det pågældende

boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når over-

vågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende område,

om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger om

karakteren og omfanget af det pågældende boligområdes kriminalitetspro-

blemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig krimi-

nalitet, eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der

ikke gives tilladelse til tv-overvågning.

Tilladelsen fra politiet er tidsbegrænset, således at der alene gives mulighed

for at foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen i givet

fald kan forlænges for en ny periode. Den vurdering og de hensyn til krimi-

nalitetsbekæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan således æn-

dre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år ad gangen.

Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve det område, som

boligorganisationen mv. ejer eller har rådighed over – f.eks. (dele af) veje,

stier, fortove og andre gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt

uaflåste porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerforening om

tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej, skal tv-overvågningen li-

geledes som udgangspunkt rettes mod de vejarealer, som grundejerforenin-

gen eller dens medlemmer selv ejer.

Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, gives tilladelse

til tv-overvågning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområ-

det. Der skal herved lægges vægt på, om tv-overvågning også af disse til-

stødende arealer konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med

tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede area-

ler, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, og hvor særlige

bygningsmæssige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være en kommu-

nal vej langs et boligkompleks.

Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger i umid-

delbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads, en vej eller et

stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, er det en

forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågæl-

dende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke fra den, der ejer det

pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt eller kommunalt ejet, er

det ikke nødvendigt at indhente et sådant samtykke.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge et areal,

som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, at boligorganisationen

mv. tillige foretager overvågning af arealer i selve boligområdet.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter ansøgning give

ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets

indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer, som ligger i direkte til-

knytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

2.1.1.1.1. Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-

overvågning

Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-overvågning

af gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel, er end-

videre omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og

lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af databeskyttelseslo-

vens § 2, stk. 4, at loven og forordningen endvidere gælder for enhver form

for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal såle-

des iagttages ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-

overvågning.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog ikke for

behandling af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende myn-

digheders behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk.

2, litra d. Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af perso-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

noplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige el-

ler familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, findes de relevante bestem-

melser om, hvornår almindelige personoplysninger må behandles, herunder

indsamles og videregives. Efter denne bestemmelse er behandling af perso-

noplysninger kun lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til be-

handlingen af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.

litra a, hvis behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,

som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foran-

staltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse

af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, hvis behand-

ling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk per-

sons vitale interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. li-

tra e, eller hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en

tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes

interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver

beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den regi-

strerede er et barn, jf. litra f.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 6.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling

på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod private i tv-over-

vågningsloven er omfattet af det nationale råderum i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestemmelser om be-

handling af følsomme personoplysninger i artikel 9. Det følger af artikel 9,

stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt til-

hørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring er forbudt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet mod behand-

ling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis et

af de i stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør sig gældende. Behandling kan

f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gø-

res gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller

hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser

på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rime-

ligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af

retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser,

jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 7.

Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes artikel 10 en

bestemmelse om, hvornår behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger må foretages. Det følger heraf, at behandling af sådanne personoplys-

ninger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun må foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garan-

tier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger herudover,

at ethvert omfattende register over straffedomme kun må føres under kon-

trol af en offentlig myndighed.

Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af databeskyttelseslo-

vens § 8, der angiver, hvornår personoplysninger om strafbare forhold må

behandles. Det følger f.eks. af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for

offentlige myndigheder ikke må behandles oplysninger om strafbare for-

hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opga-

ver. Det følger herudover af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at pri-

vate må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske, hvis

det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse

klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.

Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid

iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlig-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

hed, rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li-

tra a. Endvidere skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne

og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er ufore-

nelig med disse formål (formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5,

stk. 1, litra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (dataminimering), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

For så vidt angår princippet om dataminimering i forordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed, kan der henvises til punkt 2.4.1.1 nedenfor, hvori tv-over-

vågningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.

Tv-overvågningsloven regulerer ikke privates adgang til at tv-overvåge an-

dre områder end gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til almindelig

færdsel.

Sådan tv-overvågning kan dog være omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven og skal i så fald ske i overensstemmelse her-

med.

Uberettiget tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder straffes med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 264 a.

2.1.1.1.2. Særligt for offentlige myndigheders tv-overvågning

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områder,

som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige myndigheders

tv-overvågning.

I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder for kommuners

adgang til at foretage tv-overvågning, ligesom loven også indeholder øvrige

bestemmelser, der gælder for offentlige myndigheder.

For offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, herunder i

forbindelse med tv-overvågning, finder databeskyttelsesforordningens og

databeskyttelseslovens regler endvidere anvendelse, jf. nærmere herom

ovenfor under punkt 2.1.1.2. Politiet kan, i det omfang det er sagligt og pro-

portionalt, foretage tv-overvågning af frit tilgængelige steder eksempelvis

med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, jf. også neden-

for under punkt 2.1.1.8.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-overvågning gælder

det særlige, at disse ud over databeskyttelseslovgivningen er underlagt for-

valtningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler og normer for god for-

valtningsskik, herunder bl.a. pligten til kun at varetage saglige hensyn i for-

bindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom de er underlagt et almindeligt

proportionalitetsprincip.

Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning nr. 1483/2006

om tv-overvågning, side 161, at det først og fremmest beror på bestemmel-

serne i den dagældende persondatalovs § 5, stk. 1-3, i hvilket omfang en på-

tænkt tv-overvågning er saglig og proportional. Det kan herved tillægges

betydning, om overvågningen er en naturlig opgave for kommunen, og om

andre fremgangsmåder, der er potentielt mindre integritetskrænkende, med

rimelighed i stedet for vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af om

persondatalovens regler er overholdt, vil det kunne tages i betragtning, om

overvågningen er i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper

om saglighed og proportionalitet.

Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat anses for at

være i overensstemmelse med gældende ret efter databeskyttelseslovgivnin-

gen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2,

ikke medfører ændringer i forhold til, hvad der var gældende ret efter be-

stemmelserne i den dagældende persondatalovs § 5, stk. 1-3, jf. betænkning

nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk

lovgivning, del I – bind 1, side 101.

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har behandlet en lang

række konkrete sager vedrørende offentlige myndigheders tv-overvågning

og i den forbindelse har fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Da-

tatilsynets opfattelse satte herfor.

Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives sådan, at offentlige

myndigheder, herunder kommuner, – ved siden af tv-overvågningsloven –

kan foretage tv-overvågning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, råd-

huse, busser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller, fritids-

og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, plejecentre, ældrecentre, fri-

tidscentre, idrætshaller, sports- og træningscentre, svømmehaller, idrætspar-

ker og stadioner samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med

henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formålet vil her typisk

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

være at beskytte myndighedens ejendom og værdier. Et sagligt formål med

tv-overvågningen kan også være at øge sikkerheden for personalet.

I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter kan overvågnin-

gen også omfatte bygningernes facader og indgange.

Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gågade-arealer, veje,

pladser og parkområder, kan derimod ikke omfattes af den overvågning,

som almindelige offentlige myndigheder, herunder kommuner, kan iværk-

sætte med henblik på at beskytte ejendom og værdier.

I forhold til værdifulde, f.eks. kommunalt ejede, genstande, eksempelvis en

skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det imidlertid være nødvendigt at

foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. En sådan

overvågning har Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvåg-

ning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstand så vidt mu-

ligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri ligger, at antallet

af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.

Det har tidligere været anført, at det mest nærliggende må anses for en po-

litimæssig opgave at foretage tv-overvågning i tilfælde, hvor der findes an-

ledning til, at en offentlig myndighed foretager en sådan overvågning på frit

tilgængelige steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål.

Efter Datatilsynets tidligere praksis har politiet i overensstemmelse hermed

mulighed for at tv-overvåge på frit tilgængelige steder med henblik på at

forebygge og opklare kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæm-

pelse. Det samme gælder for enkelte andre offentlige myndigheder, der va-

retager samfundsmæssige opgaver af f.eks. sikkerhedsmæssig karakter.

Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af trafikknudepunkter,

f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafikpladser eller lignende områder, som

er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke

iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gå-gadearealer, pladser

og parkområder, der ligeledes er frit tilgængelige steder med almindelig

færdsel.

Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for at være gæl-

dende ret i forhold til offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-

overvågning efter databeskyttelseslovgivningen. Der er dog den modifika-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

tion hertil, at der nu i tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse

om, at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-

overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-

tes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der

tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor un-

der punkt 2.1.1.5.

2.1.1.1.3. Særligt for kommuners tv-overvågning

Særligt for kommuners vedkommende er det blevet anset for tvivlsomt, om

der med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan foretages tv-overvåg-

ning af frit tilgængelige områder som f.eks. gågader, stisystemer og parke-

ringspladser alene med det formål at øge befolkningens tryghed, jf. bl.a. be-

mærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og

lov om behandling af personoplysninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A,

L 73 som fremsat, side 26. Dette anses som udgangspunkt for en politimæs-

sig opgave. Der må derfor være andre hensyn, der alene eller sammen med

hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan begrunde tv-overvågning, jf. be-

tænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 162.

På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat ved lov nr. 422 af

10. maj 2011 om udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner.

Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse med politidirek-

tøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af of-

fentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig

færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i

medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en kommunes tv-over-

vågning efter denne bestemmelse, at det pågældende areal, der benyttes til

almindelig færdsel, er offentligt og ligger i nær tilknytning til et område, der

allerede tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til en tilladelse

fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen kun kan foretage tv-over-

vågning i medfør af bestemmelsen, hvis der må formodes at være en vis tæt-

tere sammenhæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er

i det pågældende boligområde, og på den anden side en utryghedsskabende

adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.

2.1.1.2. Tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder

Politiets tv-overvågning af steder, der ikke er frit tilgængelige, skal ske ef-

ter reglerne i retsplejelovens § 791 a om observation. Denne bestemmelse

angår fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat

af personer, og bestemmelsen omfatter dermed bl.a. tv-overvågning, der

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

som nævnt er defineret som vedvarende eller regelmæssigt gentagen perso-

novervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera,

fotografiapparat eller lignende apparat.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 1 og 2, at politiet som udgangs-

punkt kan foretage tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt

indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen,

og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan med-

føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Tv-overvågning af boliger og andre husrum er dog efter retsplejelovens

§ 791 a, stk. 3, underlagt strengere betingelser. Der skal således være be-

stemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, og ind-

grebet skal antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Endvidere skal efterforskningen angå en lovovertrædelse, der efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124,

stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, § 266 eller § 281 eller en overtræ-

delse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5. Endelig skal efterforsknin-

gen vedrøre en lovovertrædelse, som har medført eller som kan medføre fare

for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, som den, der angiver at være

forurettet ved lovovertrædelsen, har rådighed over, er ifølge retsplejelovens

§ 791 a, stk. 4, ikke omfattet af de beskrevne regler, såfremt den pågældende

meddeler skriftligt samtykke til tv-overvågning. Det betyder, at når der fo-

religger sådant samtykke, gælder retsplejelovens materielle og processuelle

regler om observation ikke, og politiet kan i så fald foretage tv-overvågning,

i det omfang det er sagligt og proportionalt.

Retsplejelovens § 791 a, stk. 7, fastslår, at observation – og derunder tv-

overvågning – ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sa-

gens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at

forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 782, stk. 2, at tv-

overvågning ikke må foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, der efter retsplejelovens § 170 er udelukket fra at afgive for-

klaring som vidne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 783, at politiets tv-

overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted som udgangspunkt sker efter

rettens kendelse, men at politiet dog kan træffe beslutning om at foretage

indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 ti-

mer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.

I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan fo-

retages, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 783, stk. 3. Dette tids-

rum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet

kan ved kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen.

Inden retten træffer afgørelse om tv-overvågning, skal der beskikkes en ad-

vokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til

at udtale sig, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 784.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 1, og stk.

2, nr. 2, at der efter afslutningen af en tv-overvågning af et ikke frit tilgæn-

geligt sted som udgangspunkt skal gives meddelelse til den, der har rådig-

hed over det pågældende sted. Retten kan dog under nærmere angivne be-

tingelser efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades

eller udsættes, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 4.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 789, at hvis politiet

ved en tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted får oplysning om en

lovovertrædelse, der ikke kunne danne grundlag for indgrebet (tilfældig-

hedsfund), kan politiet anvende oplysningen som led i efterforskningen af

den pågældende lovovertrædelse, men som udgangspunkt ikke anvende op-

lysningen som bevis i retten. Retten kan dog bestemme, at oplysningen kan

anvendes som bevis i retten, såfremt andre efterforskningsskridt ikke vil

være egnede til at sikre bevis i sagen, sagen angår en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og retten

i øvrigt finder det ubetænkeligt.

Endelig følger det af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 791, at op-

tagelser mv. af det, der ved en tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted

er kommet til politiets kendskab, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis

der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede

grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Er materialet fort-

sat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse undlades eller

udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede advo-

kat lejlighed til at udtale sig. Er der tale om materiale, der er tilvejebragt

som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-

115 og 118, ligger kompetencen til at beslutte at undlade eller udsætte tilin-

tetgørelse hos politiet.

2.1.1.3. Beslaglæggelse og edition

Ifølge retsplejelovens § 801, stk. 1, kan der efter reglerne i lovens kapitel 74

bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler.

Efter retsplejelovens § 803 kan genstande, som en person, der ikke er

mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforskningen af en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, bl.a. hvis der er grund til

at antage, at genstanden bl.a. kan tjene som bevis. En genstand kan tjene

som bevis, ikke blot hvis den kan tænkes at indgå som en del af anklage-

myndighedens bevisførelse i retten, men også hvis den (kun) skal anvendes

til oplysning af sagen i forbindelse med politiets efterforskning. Det er ikke

nødvendigt, at der er rettet mistanke mod en bestemt person, hvis der er for-

modning om, at en strafbar handling er begået, og den pågældende genstand

kan have betydning som bevis.

Endvidere kan der bl.a. efter retsplejelovens § 804, stk. 1, som led i efter-

forskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, med-

deles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere

genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den

pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis.

Desuden følger det af retsplejelovens § 805, stk. 1, at beslaglæggelse ikke

må foretages, og pålæg om edition ikke må meddeles, såfremt indgrebet står

i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgre-

bet kan antages at medføre.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 1, træffes afgørelse om beslaglæggelse og

om pålæg om edition efter politiets begæring.

Ifølge retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelsen af retten ved kendelse.

Endvidere følger det af bestemmelsen, at der i kendelsen skal anføres de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt, og at kendelsen til enhver tid kan omgøres.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet imidlertid træffe beslutning

om beslaglæggelse og om edition, såfremt indgrebets øjemed ville forspil-

des, hvis retskendelse skulle afventes. Hvis den, indgrebet retter sig mod,

fremsætter anmodning om forelæggelse af sagen for retten, skal politiet sna-

rest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved ken-

delse afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden retten træffer afgørelse, skal

der efter § 806, stk. 6, være givet den, som indgrebet retter sig mod, adgang

til at udtale sig.

Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet beslaglæggelse. Fo-

retages beslaglæggelse på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæ-

ring forevises for den, som indgrebet retter sig imod. Foretages beslaglæg-

gelsen efter § 806, stk. 4, skal politiet vejlede den pågældende om adgangen

til at få spørgsmålet indbragt for retten.

Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 2, foranlediger politiet ved henvendelse til

den, som indgrebet retter sig imod, at en kendelse om edition opfyldes. Ret-

tens kendelse skal på begæring forevises den pågældende. Afviser den på-

gældende uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan retten træffe be-

slutning om anvendelse af de i § 178 nævnte tvangsmidler (dvs. bøde,

tvangsbøder, forvaring mv.). Politiet kan derimod ikke gennemtvinge et på-

læg om edition ved umiddelbar magtanvendelse, men vil i nogle tilfælde

kunne opnå samme resultat ved en beslaglæggelse.

Efter retsplejelovens § 807 e, stk. 1, kan retten ved kendelse træffe beslut-

ning om, at der foretages beslaglæggelse, uden at den mistænkte eller andre

gøres bekendt hermed (hemmelig beslaglæggelse), hvis det er af afgørende

betydning for efterforskningen.

I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan fo-

retages, og dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige

4 uger, men kan ved kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen jf.

§ 783, stk. 3, jf. § 807 e, stk. 2.

Vil indgrebets øjemed forspildes, hvis retskendelse skal afventes, kan poli-

tiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, og i givet fald skal politiet

senest 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, jf.

§ 783, stk. 4, jf. § 807 e, stk. 2. Efter bestemmelsen afgør retten ved ken-

delse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i be-

kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Burde ind-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

grebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddel-

else herom til Justitsministeriet.

Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der beskikkes en

advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed

til at udtale sig.

Ifølge retsplejelovens § 788, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der efter afslut-

ningen af det hemmelige indgreb gives underretning herom. Dog følger det

af § 788, stk. 4, at underretning kan undlades eller udsættes af retten på be-

gæring fra politiet, hvis underretning vil være til skade for efterforskningen

mv.

2.1.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelsesfor-

mål

Behandling af personoplysninger for politiet og andre retshåndhævende

myndigheder til retshåndhævelsesformål er generelt reguleret i lov nr. 410

af 27. april 2017 med senere ændringer om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Loven finder

dog ikke anvendelse på den behandling af personoplysninger, som udføres

for eller af PET.

Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efterforskning, afsløring

eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferet-

lige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod

den offentlige sikkerhed.

Retshåndhævelseslovens § 4 indeholder en række grundlæggende princip-

per for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-

ling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske

i overensstemmelse med god databehandlingsskik og under hensyn til op-

lysningernes karakter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at behandlingen skal

være rimelig og lovlig. Indsamling af oplysninger må endvidere kun ske til

udtrykkeligt angivne og saglige retshåndhævelsesformål, og senere behand-

ling af oplysningerne må ikke være uforenelige med disse formål, jf. § 4,

stk. 2.

Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis politiet gennem-

ser optagelser fra en tv-overvågning, uden at dette har et sagligt retshånd-

hævelsesformål.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles.

Retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 indeholder en række bestemmelser om,

hvornår indsamling, registrering, videregivelse og anden behandling af per-

sonoplysninger må ske (behandlingsbetingelser). Behandling af personop-

lysninger i forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis disse

betingelser er opfyldt.

Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan behandling af ikke-følsomme perso-

noplysninger (dvs. alle andre oplysninger end følsomme oplysninger omfat-

tet af lovens § 10) ske, når behandlingen er nødvendig for at forebygge, ef-

terforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straf-

feretlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler

mod den offentlige sikkerhed.

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, gælder et almindeligt forbud mod

behandling af oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs

eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, geneti-

ske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk

person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksu-

elle forhold eller seksuelle orientering.

Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles, når det er strengt

nødvendigt og sker af hensyn til retshåndhævelsesformål, herunder for at

beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, el-

ler hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort

af den registrerede.

2.1.1.5. PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-

vågning

PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning

er reguleret af PET-loven samt almindelige forvaltningsretlige principper.

Af PET-lovens § 6 a fremgår bl.a., at oplysninger skal behandles i overens-

stemmelse med god databehandlingsskik. Behandling af oplysninger skal

ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for

uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke

omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil op-

lysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behand-

les. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages

fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den

fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende

oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal sna-

rest muligt slettes eller berigtiges.

Oplysninger, som behandles, må ikke opbevares på en måde, der giver mu-

lighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der

er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning for an-

dre myndigheder end retshåndhævende myndigheder er reguleret af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. nærmere herom oven-

for under punkt 2.1.1.2.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-overvågning en

række steder. For eksempel har kommunerne mulighed for at foretage tv-

overvågning med henblik på at fremme trygheden i områder i nær tilknyt-

ning til visse udsatte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligor-

ganisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse.

Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning af offentlige

transportmidler, tog- og metrostationer og færgelejer. Desuden er der bu-

tikscentre, som har opsat tv-overvågning, og der findes også tv-overvågning

i visse idrætsparker og på visse koncertsteder.

Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder PET’s, afværgelse

eller efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser – eksempelvis terror-

hændelser – at politiet hurtigst muligt kan danne sig et overblik over en mu-

lig gerningsmands eller gerningsmænds færden. I den forbindelse vil hurtig

adgang til tv-overvågning ofte være et relevant redskab i forhold til at finde

oplysninger om mulige gerningsmænds færden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det kan således være af stor betydning for politiets mulighed for at løse sine

opgaver med at afværge og efterforske særligt alvorlige forbrydelser at få

adgang til at benytte tv-overvågning, som er etableret af andre offentlige

myndigheder og private selskaber, foreninger mv.

Det kan eksempelvis være tilfældet i en situation, hvor politiet er kommet i

besiddelse af oplysninger om, at en eller flere gerningsmænd har til hensigt

at begå et terrorangreb. Det kan også være tilfældet i en situation, hvor en

eller flere gerningsmænd allerede har udført et angreb, og hvor politiet er i

besiddelse af oplysninger om, at gerningsmanden eller gerningsmændene

har til hensigt at begå endnu et angreb. I begge situationer vil det være nød-

vendigt hurtigt at få udfundet og pågrebet gerningsmænd, enten inden an-

grebet bliver udført eller med henblik på retsforfølgelse og afværgelse af

eventuelle yderligere angreb.

Til det formål vil en adgang til at benytte relevant tv-overvågning kunne

være af afgørende betydning. Dette gælder særligt i pludseligt opståede si-

tuationer, hvor andre sporingsmetoder og efterforskningstiltag mv. ikke er

lige så anvendelige til i tide at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.

Hurtig adgang til at overtage tv-overvågning vil endvidere kunne være et ef-

fektivt redskab i forbindelse med politiets efterforskning af allerede begå-

ede særligt alvorlige forbrydelser. Der kan således opstå situationer, hvor

det ikke vurderes, at der er konkret fare for, at gerningsmanden eller ger-

ningsmændene bag en alvorlig overtrædelse vil begå yderligere lovovertræ-

delser, men hvor det dog vil have afgørende betydning for politiets efter-

forskning af den begåede lovovertrædelse, at politiet meget hurtigt kan få

adgang til tv-overvågning af et område, f.eks. med henblik på at udfinde og

identificere en mistænkt eller mulige vidner til lovovertrædelsen.

Erfaringerne har vist vigtigheden af at have adgang til tv-overvågning. I for-

bindelse med terrorangrebet i København i februar 2015 var det bl.a. anven-

delse af tv-overvågning i et boligområde, der gjorde det muligt for politiet

at kortlægge en del af den formodede gerningsmands færden.

Det er endvidere erfaringen, at personer, der begår særligt alvorlige forbry-

delser, ofte befinder sig i områder, hvor de er vanskelige at opspore. Ved at

benytte allerede eksisterende tv-overvågning vil politiet hurtigere kunne

finde en formodet gerningsmand og samtidig operere i det skjulte, hvilket

kan være afgørende for at forebygge alvorlige forbrydelser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Der kan også være tale om områder, hvor der befinder sig store menneske-

mængder, f.eks. togstationer, butikscentre, fodboldstadioner eller koncert-

steder. Her vil menneskemængden kunne vanskeliggøre opsporingen af en

formodet gerningsmand. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet hurtigere

kunne overskue en menneskemængde og finde en bestemt person. Sådanne

steder ses i øvrigt på baggrund af erfaringer fra udlandet at være oplagte

terrormål.

Endvidere kan en formodet gerningsmand befinde sig i transportmidler så-

som bil, bus, tog eller metro. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet hurti-

gere kunne lokalisere, om den relevante person f.eks. befinder sig i et be-

stemt offentligt transportmiddel eller kører på en bestemt vejstrækning eller

bro i bil.

Desuden findes der en række steder, hvor politiet efter en konkret vurdering

fører skærpet tilsyn. Det er typisk steder, der efter PET’s vurdering kan være

særligt udsatte for eventuelle angreb. Skulle et sådant angreb være nært fo-

restående eller finde sted, vil benyttelsen af nærliggende tv-overvågning

kunne være af stor betydning for identifikation af en formodet gernings-

mand.

Reglerne om edition giver politiet mulighed for under visse betingelser at

pålægge andre myndigheder og private at udlevere lagrede optagelser af tv-

overvågning. Endvidere kan politiet under visse betingelser beslaglægge så-

danne optagelser. Edition og beslaglæggelse kan i hastende tilfælde beslut-

tes af politiet med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse. Retspleje-

loven sikrer dermed allerede i dag, at politiet i nødvendigt omfang hurtigt

kan få adgang til lagrede optagelser af tv-overvågning.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der imidlertid også være behov for,

at politiet får en adgang til at tilgå andre myndigheders eller privates tv-

overvågning i realtid (dvs. liveoptagelser), sådan at politiet kan forebygge

eller efterforske alvorlige forbrydelser. Der bør derfor indføres en ny be-

stemmelse herom i retsplejeloven.

Politiets overtagelse af andre myndigheders eller privates tv-overvågning

kan efter omstændighederne udgøre et væsentligt indgreb både i forhold til

myndighedens eller den privates behov for under udførelsen af sine opga-

ver eller virksomhed selv at have adgang til tv-overvågningen og i forhold

til de personer, som tv-overvåges. For at kunne forebygge eller efterforske

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

alvorlige forbrydelser vil der desuden kunne være behov for at overtage tv-

overvågningen i forholdsvis store områder, eksempelvis en hel bydel, sådan

at indgrebet potentielt kan berøre adskillige tv-overvågninger og mange

mennesker.

Politiets adgang til at overtage tv-overvågning bør på denne baggrund efter

Justitsministeriets opfattelse være begrænset til ekstraordinære situationer,

hvor der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge eller efter-

forske alvorlig kriminalitet, som kan medføre eller har medført fare for men-

neskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Adgangen til at overtage tv-overvågning bør efter Justitsministeriets opfat-

telse gælde i forhold til den personkreds, der omfattes af tv-overvågnings-

lovens pligt til at registrere sig i politiets register over tv-overvågningska-

meraer (POLCAM). Adgangen forudsættes imidlertid ikke begrænset til de

tv-overvågningskameraer, der er omfattet af registreringspligten. Politiet vil

således f.eks. kunne overtage tv-overvågning, som er placeret i et baglokale

eller inde i en butik. Det forudsættes dog, at politiet ikke får adgang til at

overtage tv-overvågning i private hjem.

Indgrebet bør være begrænset til et kort tidsrum, som fastsættes af retten ved

kendelse. Tidsrummet bør kunne forlænges ved en ny retskendelse. I ha-

stende tilfælde bør politiet kunne iværksætte indgrebet uden at afvente ret-

skendelse, men således at sagen forelægges for retten inden 24 timer. Under

rettens behandling bør der medvirke en beskikket advokat, som varetager

interesserne for både den, der har rådighed over tv-overvågningen, og dem,

der tv-overvåges.

Den, der har rådighed over tv-overvågningen, bør have pligt til at bistå po-

litiet med at overtage tv-overvågningen.

Det vil efter omstændighederne være af stor betydning for politiet, at over-

tagelse og benyttelse af en anden myndigheds eller en privates tv-overvåg-

ning så vidt muligt kan hemmeligholdes. I forbindelse med en terrortrussel

vil det eksempelvis ofte være af afgørende betydning, at eventuelle opera-

tioner hemmeligholdes, samt at så få som muligt får kendskab til de indgreb,

politiet foretager. Ved indhentning af materiale fra eksterne parter udvides

kredsen med kendskab til politiets operationer, hvilket bl.a. kan kompromit-

tere politiets muligheder for at afværge et terrorangreb.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Politiet bør bl.a. på den baggrund også have mulighed for selv med magt at

overtage tv-overvågningen og herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overtages.

Endvidere bør politiet eller retten have mulighed for at pålægge den anden

myndighed eller den private tavshedspligt i forbindelse med politiets over-

tagelse af tv-overvågning.

2.1.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens kapitel 71, som

giver politiet mulighed for at overtage tv-overvågning i et område, hvis der

er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske en

lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover

eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og

som kan medføre eller har medført fare for menneskers liv eller velfærd el-

ler for betydelige samfundsværdier.

Forslaget indebærer, at politiet vil kunne overtage og benytte tv-overvåg-

ning uden samtykke fra den offentlige myndighed eller private, der råder

over den pågældende tv-overvågning. Adgangen til at overtage tv-overvåg-

ning gælder for de private og offentlige myndigheder, som omfattes af tv-

overvågningslovens krav om at registrere sig i politiets register over tv-over-

vågningskameraer (POLCAM). Adgangen forudsættes imidlertid ikke be-

grænset til de tv-overvågningskameraer, der er omfattet af registreringsplig-

ten. Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvågning, som er place-

ret i et baglokale eller inde i en butik. Det forudsættes dog med den foreslå-

ede bestemmelse, at politiet ikke overtager tv-overvågning i private hjem.

Det foreslås, at indgrebet som udgangspunkt skal ske efter retskendelse,

men at politiet dog i hastende tilfælde kan iværksætte indgrebet uden at af-

vente retskendelse, men således at politiet i så fald forelægger sagen for ret-

ten snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse.

Det foreslås, at den, der har rådighed over en tv-overvågning, skal have pligt

til at bistå politiet med at overtage den pågældende tv-overvågning. Det fo-

reslås endvidere, at der ved manglende opfyldelse af pligten kan anvendes

samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.

Det foreslås, at retsplejelovens § 189 om tavshedspålæg finder tilsvarende

anvendelse i forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvågning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det foreslås, at politiet i nødvendigt omfang kan overtage tv-overvågning

med magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen

kan overtages.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til retsplejelovens § 791 e),

og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Med lovforslaget indføres der en hjemmel til, at politiet i ekstraordinære si-

tuationer kan overtage tv-overvågning for at forebygge eller efterforske sær-

ligt alvorlige forbrydelser.

Såfremt der skal foretages mindre tilpasninger af politiets, herunder PET’s,

it-systemer med henblik på, at politiet i praksis kan drage størst mulig for-

del af den foreslåede adgang til at overtage tv-overvågning, vil de begræn-

sede udgifter hertil i givet fald blive afholdt inden for politiets og PET’s ek-

sisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet af betydning.

Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke at være rele-

vante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.

januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom

– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Ju-

stitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samt-

lige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet – Det Sam-

fundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i

Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk

Institut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aar-

hus Universitet – Juridisk Institut.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min- Negative konsekvenser/mer-

dreudgifter

udgifter

Økonomiske konse- Ingen

Eventuelle begrænsede ud-

kvenser for stat, kom-

gifter til tilpasning af poli-

muner og regioner

tiets it-systemer vil blive af-

holdt inden for politiets ek-

sisterende økonomiske ram-

mer.

Implementeringskon- Ingen

Eventuelle begrænsede ud-

sekvenser for stat,

gifter til mindre tilpasninger

kommuner og regio-

af politiets, herunder PET’s,

ner

it-systemer med henblik på,

at politiet i praksis kan drage

størst mulig fordel af den fo-

reslåede adgang til at over-

tage tv-overvågning, vil

blive afholdt inden for poli-

tiets og PET’s eksisterende

økonomiske rammer.

Økonomiske konse- Ingen

Ingen af betydning

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Ingen

Ingen af betydning

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-ret- Ingen EU-retlige aspekter

ten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-regu-

Nej

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

lering/Overimple-

mentering af EU-ret-

lige minimumsfor-

pligtelser

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at dette kapitel i dag

vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning,

forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og blokering

af hjemmesider.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte overtagelse af

tv-overvågning.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte

en ny bestemmelse om overtagelse af tv-overvågning i kapitel 71 i retspleje-

loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelseshemmeligheden,

observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-

kommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvåg-

ning.

Til nr. 2

Politiet kan i dag foretage tv-overvågning af steder, der ikke er frit tilgæn-

gelige efter reglerne i retsplejelovens § 791 a om observation. Politiet kan

endvidere foretage en række indgreb som led i efterforskning af strafbare

forhold efter reglerne i retsplejelovens § 801, §§ 803-807 og § 807 e.

For mere herom henvises der til punkt 2.1.1 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Politiet har ikke i dag mulighed for at overtage andre myndigheders eller

privates tv-overvågning med henblik på at forebygge eller efterforske alvor-

lige forbrydelser.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven om politiets

overtagelse af tv-overvågning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at politiet fra andre myndigheder eller private kan over-

tage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det med

henblik på at forebygge eller efterforske en lovovertrædelse, der efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig over-

trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller har

medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-

værdier.

Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen perso-

novervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera,

fotografiapparat eller lignende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-

overvågning.

Den foreslåede bestemmelse gælder, uanset om tv-overvågningen er omfat-

tet af tv-overvågningsloven.

Det foreslås, at politiet fra andre myndigheder og private under nærmere an-

givne betingelser kan overtage tv-overvågning i et område. Adgangen til at

overtage tv-overvågning gælder for de private og offentlige myndigheder,

som omfattes af tv-overvågningslovens krav om at registrere sig i politiets

imidlertid ikke begrænset til de tv-overvågningskameraer, der er omfattet af

registreringspligten. Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvåg-

ning, som er placeret i et baglokale eller inde i en butik. Det forudsættes dog

med den foreslåede bestemmelse, at politiet ikke overtager tv-overvågning

i private hjem.

Det betyder, at politiet, når betingelserne er opfyldt, kan få – og om nødven-

digt selv skaffe sig – adgang til at se, transmittere og optage billeder fra tv-

overvågning, som andre myndigheder eller private har rådighed over.

Denne adgang gælder fra indgrebets iværksættelse. Såfremt politiet har be-

hov for at se eller få kopi af lagrede optagelser af tv-overvågning fra før ind-

grebets iværksættelse, kan det, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ske ef-

ter reglerne om edition og beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 (der

ikke foreslås ændret).

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, har politiet valgfrihed med hensyn til, i hvilket omfang poli-

tiet vil benytte det overtagne udstyr til at se, transmittere og optage billeder,

og i hvilket omfang politiet anvender eget udstyr hertil. Hvis politiet ønsker

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

det, og det er teknisk muligt, kan politiets adgang til at se, transmittere og

optage billeder også ske ved fjernadgang. Politiets overtagelse af tv-over-

vågning giver også politiet adgang til at ændre f.eks. kameravinkel eller

zoom, i det omfang det er teknisk muligt.

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, får politiet også råderetten over de optagelser fra tv-overvåg-

ningen, der sker, efter at politiet har overtaget tv-overvågningen. Politiet har

derfor også adgang til – efter eventuelt at have kopieret sådanne optagelser

til politiets eget udstyr – at slette optagelserne fra det overtagne udstyr, før

indgrebet afsluttes og rådigheden over udstyret gives tilbage. Slettes opta-

gelser med personoplysninger ikke, vil der være tale om en videregivelse af

personoplysninger, der skal ske i overensstemmelse med databeskyttelses-

lovgivningen.

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, er politiet også dataansvarlig for behandlingen af personop-

lysninger i forbindelse med tv-overvågningen i perioden for overtagelsen.

Når politiets overtagelse af tv-overvågningen ophører, ophører politiets da-

taansvar således for den efterfølgende brug af tv-overvågningsudstyret.

Det er en betingelse for at overtage tv-overvågning efter den foreslåede be-

stemmelse, at der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge

eller efterforske en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel

i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens ka-

pitel 12 eller 13, og som har medført eller kan medføre fare for menneskers

liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Bestemmelsen vil således f.eks. kunne anvendes, hvis der er en væsentlig

forøget risiko for, at der vil blive begået f.eks. en terrorhandling. Det vil af-

hænge af en konkret, samlet vurdering, om der foreligger en væsentlig for-

øget risiko. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der foreligger konkrete op-

lysninger om, at et terrorangreb er nært forestående. Det indebærer endvi-

dere, at politiets overtagelse af tv-overvågningen skal være afgørende for at

forebygge forbrydelsen.

Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor der

ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor der er tale om en

begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære en væsentlig for-

øget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale om besøg af sær-

ligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks. skal optræde of-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

fentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor politiet finder, at

den fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt at overtage tv-

overvågning i et område.

Den foreslåede bestemmelse tager bl.a. sigte på at forebygge terror, men be-

stemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for at iværksætte

indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et om-

råde med henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks.

være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler

mv., gidsels- og kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor f.eks. et terrorangreb

allerede har fundet sted, og hvor der er afgørende grunde til at overtage tv-

overvågning i et område med henblik på at forebygge yderligere angreb. Det

vil efter omstændighederne også kunne omfatte tv-overvågning i havne,

lufthavne og ved grænseovergange med henblik på at hindre en formodet

gerningsmands flugt til udlandet.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor der f.eks. har været et

banderelateret skyderi, og hvor der er afgørende grunde til at overtage tv-

overvågning i et område med henblik på at forebygge eksempelvis hævnan-

greb.

Endelig kan bestemmelsen anvendes i forbindelsen med efterforskning af

en allerede begået alvorlig lovovertrædelse, hvis det vil have afgørende be-

tydning for politiets efterforskning af den begåede lovovertrædelse, at poli-

tiet meget hurtigt kan få adgang til tv-overvågning af et område f.eks. med

henblik på at udfinde og identificere en mistænkt eller mulige vidner til lo-

vovertrædelsen.

Det er endvidere en betingelse for indgrebet, at lovovertrædelsen kan med-

føre eller har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betyde-

lige samfundsværdier. Begreberne skal forstås i overensstemmelse med,

hvordan begreberne i øvrigt fortolkes i retsplejeloven. Adgangen til at fore-

tage indgreb i form af overtagelse af tv-overvågning vil således være be-

grænset til helt særlige situationer.

De beskrevne betingelser angår politiets overtagelse af tv-overvågning. Be-

stemmelsen regulerer ikke – og er ikke til hinder for – at politiet efter aftale

med den, der har rådighed over tv-overvågningen, forbereder en mulig se-

nere overtagelse af tv-overvågning ved på et tidligere tidspunkt at træffe tek-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

niske foranstaltninger, som kan gøre en senere overtagelse af tv-overvåg-

ning i medfør af den foreslåede bestemmelse mere effektiv. Sådanne forbe-

redende tekniske foranstaltninger vil i givet fald skulle ske i overensstem-

melse med relevante regler om databeskyttelse, herunder om behandlings-

sikkerhed.

Det foreslås i

stk. 2,

at indgreb efter stk. 1 ikke må foretages, såfremt det ef-

ter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som

indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som indgrebet ram-

mer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Bestemmelsen er udtryk for en

almindelig proportionalitetsregel.

Efter

stk. 3, 1. pkt.,

skal indgreb efter stk. 1 ske efter rettens kendelse. Det

indebærer, at kompetencen til at træffe bestemmelse om overtagelse af tv-

overvågning ligger hos retten. Efter stk. 3,

2. pkt.

skal det i kendelsen anfø-

res, hvilket område indgrebet angår og de konkrete omstændigheder i sagen,

hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Den nærmere

afgrænsning af området vil bero på en konkret vurdering i det enkelte til-

fælde, og området for den konkrete overtagelse af tv-overvågning må fast-

lægges på baggrund af de forhold, som begrunder vurderingen af, at der

f.eks. er en væsentlig forøget risiko for et terrorangreb. Udstrækningen af

det pågældende område skal – i overensstemmelse med almindelige prin-

cipper om proportionalitet – være så begrænset som muligt.

Efter stk. 3,

3. pkt.,

kan kendelsen til enhver tid omgøres af retten. Dette in-

debærer, at retten til enhver tid kan omgøre det område kendelsen vedrører,

ligesom retten kan ophæve kendelsen.

I kendelsen skal endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgre-

bet kan foretages, jf. stk. 3,

4. pkt.

Tidsrummet skal – i overensstemmelse

med almindelige principper om proportionalitet – være så kort som muligt.

Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, vil der som ud-

gangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte et længere tidsrum end 48 ti-

mer. Tidsrummet kan imidlertid forlænges ved en ny kendelse, jf. stk. 3,

og 6. pkt.

Efter

stk. 4, 1. pkt.,

kan politiet træffe en foreløbig beslutning om at over-

tage tv-overvågning, hvis indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente

en retskendelse (beslutning på øjemedet). Dette kan f.eks. være relevant,

hvor politiet har behov for øjeblikkelig at overtage tv-overvågning i et om-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

råde, eksempelvis fordi politiet med kort varsel har fået oplysninger om et

forestående terrorangreb, eller fordi et terrorangreb allerede er iværksat.

Efter stk. 4,

2. pkt.,

skal politiet i så fald snarest muligt og senest inden 24

timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.

Efter stk. 4,

3. pkt.,

afgør retten ved kendelse, om indgrebet kan godkendes,

og om det kan opretholdes, samt i bekræftende fald for hvilket tidsrum.

Efter stk. 4,

4. pkt.,

skal retten, hvis indgrebet efter rettens opfattelse ikke

burde have været foretaget, give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Efter

stk. 5, 1. pkt.,

påhviler det den, der har rådighed over tv-overvågning,

at bistå politiet med at overtage tv-overvågning.

Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har truffet beslutning

på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af tv-overvågning i et område, på-

hviler det således dem, der har rådighed over tv-overvågning i det pågæl-

dende område, efter anmodning fra politiet at bistå med, at politiet overta-

ger tv-overvågning.

Rådighed over tv-overvågning omfatter i denne sammenhæng både retlig og

faktisk rådighed. Politiet har således bl.a. valgfrihed mellem at søge bistand

til at overtage tv-overvågning hos den, der er dataansvarlig for tv-overvåg-

ningen, og hos en eventuel databehandler. Politiet kan således også vælge

at henvende sig direkte til f.eks. en it-serviceleverandør eller et sikkerheds-

firma, der har den faktiske rådighed over tv-overvågningen, herunder ved

fysisk eller elektronisk at kunne tilgå tv-overvågningen, med henblik på at

få udleveret oplysninger, der sætter politiet i stand til at overtage tv-over-

vågningen.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. omfatte at give po-

litiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan tilgås, at give politiet

adgang til at benytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at

give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen, herun-

der ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå politiet med at få slettet

optagelser af tv-overvågning, som er sket, mens politiet havde overtaget tv-

overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret gives

tilbage.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Dette indebærer også, at databehandleren, som politiet henvender sig til med

henblik på bistand med at tilgå overvågningsudstyret, lovligt kan bistå poli-

tiet uden instruks eller godkendelse fra den dataansvarlige i henhold til da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 29. Databehandleren vil som udgangs-

punkt fortsat være bundet af krav i databehandleraftalen om underretning af

den dataansvarlige i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens

artikel 28, stk. 3, litra a.

Hvis det er nødvendigt, at den, der har rådighed over tv-overvågningen, så

vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets overtagelse af tv-overvågnin-

gen, behøver politiet ikke at gå frem efter det foreslåede stk. 5, man kan selv

med magt overtage tv-overvågningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 7.

Efter stk. 5,

2. pkt.,

finder retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse på

den, som uden lovlig grund undlader at yde bistand efter det foreslåede stk.

5, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at såfremt den, der har rådighed over tv-overvågning,

undlader efter anmodning at yde bistand til iværksættelse af en kendelse ef-

ter stk. 3 eller en beslutning på øjemedet efter stk. 4 om politiets overtagelse

af tv-overvågning, kan retten anvende de tvangsmidler, som fremgår af

§ 178, over for den pågældende. Retten kan f.eks. pålægge den pågældende

en bøde, jf. § 178, stk. 1, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 6, 1. pkt.,

finder retsplejelovens §

189 om tavshedspålæg tilsvarende anvendelse i forbindelse med politiets

overtagelse af tv-overvågning. Henvisningen til retsplejelovens § 189 inde-

bærer, at retten eller politiet kan pålægge den, hos hvem politiets overta-

gelse af tv-overvågningen foretages, tavshedspligt med hensyn til dennes vi-

den om sagen, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller

til opklaring af alvorlige forbrydelser taler for det.

Ifølge retsplejelovens § 189, stk. 2, bortfalder et tavshedspålæg senest, når

sagen er afsluttet.

Overtrædelse af et tavshedspålæg straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, jf. retsplejelovens § 189, stk. 3.

Hvis den, hos hvem politiets overtagelse af tv-overvågningen foretages, er

en erhvervsvirksomhed, kan politiet eller retten ifølge den foreslåede be-

stemmelse i stk. 6,

2. pkt.,

endvidere under samme betingelser pålægge an-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

dre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden, har fået kendskab til

sagen, tavshedspligt.

Den foreslåede bestemmelse kan f.eks. anvendes i forhold til ansatte og be-

styrelsesmedlemmer, når virksomheden også er blevet pålagt tavshedspligt

i medfør af den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen kan derimod ikke

anvendes i forhold til personer, der mere tilfældigt har fået kendskab til sa-

gen, herunder f.eks. kunder, leverandører eller gæster.

Et tavshedspålæg efter den foreslåede bestemmelse kan efter omstændighe-

derne også indebære, at databehandleren afskæres fra at underrette den da-

taansvarlige om politiets overtagelse af tv-overvågningen i henhold til data-

beskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a.

Efter

stk. 7

kan politiet overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe

sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.

Det betyder, at politiet ud over at gå frem efter stk. 5 og anmode om bistand

til overtagelsen af tv-overvågning også selv kan overtage tv-overvågningen,

herunder med anvendelse af den fornødne magt.

Politiets anvendelse af magt skal i givet fald ske i overensstemmelse med

reglerne i politilovens kapitel 4. Politiets magtanvendelse skal således være

nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning,

der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, jf. politi-

lovens § 16. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtan-

vendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade, og

magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og såle-

des at eventuelle skader begrænses til et minimum.

Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har truffet beslutning

på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af tv-overvågning i et område, kan

politiet således om nødvendigt med magt overtage tv-overvågning i det på-

gældende område. Politiet kan herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overtages.

Det foreslåede stk. 7 angår for det første tilfælde, hvor politiet efter det fo-

reslåede stk. 5 forgæves har anmodet den, der har rådighed over tv-overvåg-

ningen, om at bistå med overtagelsen af tv-overvågningen. Dette gælder,

både når den pågældende nægter at bistå politiet eller ikke svarer inden for

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

rimelig tid set i forhold til indgrebets betydning, og når en ydet bistand til

politiet er utilstrækkelig.

Det foreslåede stk. 7 angår for det andet tilfælde, hvor politiet fravælger at

søge sådan bistand, fordi hensynet til efterforskningen eller til beskyttelse

af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstæn-

dighederne i øvrigt taler for, at den, der har rådighed over tv-overvågnin-

gen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets overtagelse af tv-over-

vågningen.

Overtagelse med magt efter den foreslåede bestemmelse kan ske på det sted,

hvor udstyr til tv-overvågning befinder sig, og politiet kan i den forbindelse

i nødvendigt omfang skaffe sig adgang til relevante lokaler. Afhængig af de

nærmere omstændigheder og tekniske muligheder kan en overtagelse med

magt bl.a. omfatte politiets anvendelse af udstyr til tv-overvågning, indgreb

i sådant udstyr, herunder tilkobling af politiets udstyr, og etablering af fjer-

nadgang til udstyr til tv-overvågning.

Når politiet efter det foreslåede stk. 7 med magt overtager tv-overvågning,

skal det som nævnt ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. po-

litilovens § 16, stk. 2.

Overtagelsen skal således ske med mindst mulig skade på eksempelvis ud-

styr og adgangsveje og med mindst mulig forstyrrelse af den almindelige

drift hos den, der har rådighed over tv-overvågningen.

Efter

stk. 8, 1. pkt.,

skal der efter et foretaget indgreb efter stk. 1 ske under-

retning om indgrebet efter reglerne i retsplejelovens § 788, stk. 1, 3 og 4.

Det betyder, at den, der har rådighed over tv-overvågning, der har været

overtaget, som udgangspunkt skal underrettes om indgrebet, når indgrebet

er afsluttet, jf. henvisningen til retsplejelovens § 788, stk. 1.

Der skal derimod ikke efter den foreslåede bestemmelse ske underretning af

dem, der har været genstand for tv-overvågning fra politiets side i den peri-

ode, hvor politiet havde overtaget tv-overvågning. Er det nødvendigt for, at

en sådan person kan varetage sine interesser, skal den pågældende underret-

tes i medfør af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger § 13, stk. 2, medmindre underretning kan udsættes, begræn-

ses eller undlades efter lovens § 14.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Underretningen til den, der har rådighed over tv-overvågning, der har været

overtaget, skal gives af den byret, der har truffet afgørelse efter det foreslå-

ede stk. 3 (forudgående kendelse) eller det foreslåede stk. 4 (efterfølgende

afgørelse om politiets beslutning på øjemedet), jf. henvisningen til retsplej-

elovens § 788, stk. 3. Underretning skal gives snarest muligt, såfremt poli-

tiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet

har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udskydelse af

underretning, jf. herom nedenfor. Kopi af underretningen skal sendes til den

advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for den,

som indgrebet vedrører.

Retten kan dog efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal und-

lades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underretning vil være

til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden

verserende sag, som efter loven giver grundlag for overtagelse af tv-over-

vågning, eller hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om poli-

tiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt taler imod un-

derretning, jf. henvisningen til retsplejelovens § 788, stk. 4. Den advokat,

der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for den, som

indgrebet vedrører, skal have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer

beslutning om undladelse af eller udsættelse med underretningen.

Efter stk. 8,

2. pkt.,

skal underretningen gives til den, der har rådighed over

den tv-overvågning, der har været overtaget.

Efter stk. 8,

3. pkt.,

finder reglerne i retsplejelovens §§ 784, 785 og 791 i

øvrigt tilsvarende anvendelse på overtagelse af tv-overvågning.

Henvisningen til retsplejelovens § 784 indebærer, at inden retten træffer af-

gørelse efter stk. 3 eller 4, skal der beskikkes en advokat for den, som ind-

grebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 784,

stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapi-

tel 12 eller 13, skal advokaten beskikkes fra den særlige kreds af advokater,

der er nævnt i § 784, stk. 2.

Den beskikkede advokat skal varetage interesserne både for dem, der har rå-

dighed over tv-overvågning i det område, som indgrebet vedrører, og for

dem, der bliver genstand for tv-overvågning fra politiets side, når politiet

overtager tv-overvågning i det pågældende område.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Retsplejelovens § 785, stk. 1, indeholder regler om den beskikkede advo-

kats indkaldelse til og deltagelse i retsmøder og adgang til politiets materi-

ale i sagen. Advokaten må ikke uden politiets samtykke sætte sig i forbin-

delse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget.

Retsplejelovens § 785, stk. 2, indebærer, at reglerne om beskikkede forsva-

rere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, om rettens afgørelse af tvistigheder finder

tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at

den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som forsvarer

for nogen sigtet.

Retsplejelovens § 791 angår tilintetgørelse af det materiale, der ved indgre-

bet er kommet til politiets kendskab.

Henvisningen til retsplejelovens § 791 indebærer, at optagelser og anden

gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har overtaget tv-

overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal tilintetgøres,

hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dan-

nede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning. Politiet skal underrette

den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for

den, som indgrebet vedrører, når tilintetgørelse har fundet sted.

Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse

undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer

spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den

beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og hø-

ring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er tilveje-

bragt som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12,

§§ 111-115 og 118.

Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved overta-

gelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæs-

sig betydning.

Den foreslåede bestemmelse holder sig inden for rammerne af lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger og indebærer

således ikke en fravigelse fra denne lovs principper og betingelser for be-

handling af personoplysninger.

De personoplysninger, som politiet indsamler fra den overtagne tv-overvåg-

ning, kan således i overensstemmelse med disse principper og betingelser

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

bl.a. behandles med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge

strafbare handlinger. Optagelser fra den overtagne tv-overvågning vil såle-

des eksempelvis kunne anvendes til yderligere efterforskning eller som be-

vis under en straffesag. Dette gælder også, når overtagelsen af tv-overvåg-

ningen er ophørt.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke PET’s adgang til i medfør af PET-

loven at indhente oplysninger fra andre myndigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Der gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1284 af 14. november

2018, som senest ændret ved § 2 i

lov nr. 505 af 1. maj 2019, foreta-

ges følgende ændringer:

Kapitel 71

Indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, observation, dataaflæsning,

forstyrrelse eller afbrydelse af ra-

dio- eller telekommunikation og

blokering af hjemmesider

overskriften

til

kapitel 71

æn-

dres ”og blokering af hjemmesi-

der” til: ”, blokering af hjemmesi-

der og overtagelse af tv-overvåg-

ning”.

Efter § 791 d indsættes i

kapitel

71:

”§ 791 e.

Politiet kan fra andre

myndigheder eller private overtage

tv-overvågning i et område, hvis

der er afgørende grunde til det med

henblik på at forebygge eller efter-

forske en lovovertrædelse, der efter

loven kan straffes med fængsel i 6

år eller derover eller udgør en for-

sætlig overtrædelse af straffelovens

kapitel 12 eller 13, og som kan

medføre fare for menneskers liv el-

ler velfærd eller for betydelige

samfundsværdier.

Stk. 2.

Indgreb som nævnt i stk. 1

må ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betyd-

ning og den krænkelse og ulempe,

som indgrebet må antages at for-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

volde den eller de personer, som

indgrebet rammer, ville være et

uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Indgreb efter stk. 1 sker ef-

ter rettens kendelse. I kendelsen an-

føres det område, som indgrebet

angår, og de konkrete omstændig-

heder i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne for indgrebet er op-

fyldt. Kendelsen kan til enhver tid

omgøres. Endvidere fastsættes det

tidsrum, inden for hvilket indgrebet

kan foretages. Tidsrummet kan for-

længes. Forlængelsen sker ved ken-

delse.

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed

ville forspildes, dersom retsken-

delse skulle afventes, kan politiet

træffe beslutning om at foretage

indgrebet. I så fald skal politiet sna-

rest muligt og senest inden 24 timer

fra indgrebets iværksættelse fore-

lægge sagen for retten. Retten afgør

ved kendelse, om indgrebet kan

godkendes, og om det kan opret-

holdes, samt i bekræftende fald for

hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-

6. pkt. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke have været foreta-

get, skal retten give meddelelse

herom til Justitsministeriet.

Stk. 5.

Det påhviler den, der har rå-

dighed over tv-overvågning, at bi-

stå politiet med at overtage tv-over-

vågning. Bestemmelsen i § 178 fin-

der tilsvarende anvendelse på den,

som uden lovlig grund undlader at

yde bistand efter 1. pkt.

Stk. 6.

§ 189 finder tilsvarende an-

vendelse. Når pålæg meddeles en

erhvervsvirksomhed, finder § 189

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning), fra justitsministeren

tilsvarende anvendelse for andre,

der i kraft af deres tilknytning til

virksomheden har fået kendskab til

sagen.

Stk. 7.

Politiet kan overtage tv-

overvågning med magt, herunder

skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overta-

ges.

Stk. 8.

Efterfølgende underretning

om et foretaget indgreb sker efter

reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Un-

derretningen gives til den, der har

rådighed over den tv-overvågning,

der har været overtaget. I øvrigt fin-

der reglerne i §§ 784, 785 og 791

tilsvarende anvendelse.”