REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. november 2019

Lovkvalitet

Nikolaj Jagd Sørensen

2019-779-0098

1297442

Justitsministeriets lovforslag i folketingssamlingen

2019/20

1. Ændring af retsplejelov for Grønland - (Gengivelse af forklaringer i

kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af

Retten i Grønland m.v.) ............................................................................... 3

2. Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste

i sager om vold ............................................................................................ 4

3. Forbud til dømte seksualforbrydere ........................................................ 5

4. Ændring af indsamlingsloven.................................................................. 6

5. Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af

revisionsbestemmelse) ................................................................................ 7

6. Lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark

(Udleveringsloven) ...................................................................................... 8

7. Udskydelse af revision af reglerne om logning....................................... 9

8. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Opretholdelse og

styrkelse af indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet samt

modernisering af regler om gæsteprotokoller) .......................................... 11

9. Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på

internettet ................................................................................................... 12

10. Retsplejelov for Færøerne ................................................................... 13

11. Ændring af lov om tv-overvågning ..................................................... 14

12. Politiets overtagelse af tv-overvågning ............................................... 15

13. Forstærket indsats mod eksplosivstoffer ............................................. 16

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

14. Ændring af lov om undersøgelseskommissioner ................................ 17

15. Udløbsklausul med hensyn til skærpet straf for utryghedsskabende

tiggeri ........................................................................................................ 18

16. Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse ............................................ 19

17. Effektivisering af straffesagskæden .................................................... 20

18. Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner ................................................................ 21

19. Ændring af retsplejelov for Grønland (Implementering af politireformen

samt ny politiklageordning m.v.) .............................................................. 22

20. Lovforslag om nyt uafhængigt tilsyn med tekniske

efterforskningsmidler og beviser ............................................................... 23

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

1. Ændring af retsplejelov for Grønland - (Gengivelse af for-

klaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsun-

dersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.)

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en fleksibel ordning med

lydoptagelse i kriminalsager. Det foreslås, at der som udgangspunkt

skal ske lydoptagelse af forklaringer, der afgives i kredsretten eller

Retten i Grønland under hovedforhandlinger i kriminalsager. I de til-

fælde, hvor der sker lydoptagelse af forklaringer, skal indholdet af for-

klaringen som udgangspunkt ikke optages i retsbogen, og forklarin-

gerne skal som udgangspunkt alene medtages i dommen, i det omfang

det er nødvendigt at gengive disse i begrundelsen for dommen. Denne

del af lovforslaget svarer til en ændring af den danske retsplejelov,

som blev gennemført ved lov nr. 652 af 15. juni 2010.

Lovforslaget har for det andet til formål at indføre mere tidssvarende

regler for at udtage dna-prøver fra sigtede personer med henblik på

senere identifikation for at forbedre politiets efterforskningsmulighe-

der. Det foreslås bl.a., at politiet skal kunne træffe afgørelse om udta-

gelse af spytprøver af sigtede samt udtage spytprøve uden medvirken

af sundhedspersonale. Denne del af lovforslaget bygger på en ændring

af den danske retsplejelov, som blev gennemført ved lov nr. 369 af 24.

maj 2005.

Det foreslås herudover, at det gøres muligt at udnævne to faste dom-

mere ved Retten i Grønland med henblik på at kunne øge indsatsen for

at kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater og

at gøre det muligt for kredsretterne og Retten i Grønland at fokusere

på kortere sagsbehandlingstider. Derudover styrkes mulighederne for

midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og Ret-

ten i Grønland.

Lovforslaget er efterspurgt af bl.a. Naalakkersuisut (Grønlands Lands-

styre) og er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 228 fra sidste sam-

ling.

Lovforslaget blev 1. behandlet den 1. november 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

2. Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste i sager om vold

Samfundstjeneste er i mange tilfælde et godt værktøj til at forebygge

tilbagefald til kriminalitet. Samtidig er der også nogle former for kri-

minalitet, hvor det er nødvendigt, at gerningsmanden mærker konse-

kvensen af den kriminalitet, han eller hun har begået. Det gælder bl.a.

i sager om personfarlig kriminalitet, hvor der er et offer, som i mange

tilfælde efterlades med både fysiske og psykiske mén.

Det afspejler efter regeringens opfattelse ikke en tilstrækkelig hensyn-

tagen til offeret eller til befolkningens generelle retsfølelse, når der

idømmes betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager, som

kan betegnes som den grovere ende af simpel vold, eller i sager om

grov vold. Der er derfor behov for en justering af den udvidelse af

brugen af samfundstjeneste, som blev indført i 2015.

Formålet med lovforslaget er således at begrænse brugen af betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om simpel vold efter

straffelovens § 244, stk. 1, således at sager, hvor tiltalte tidligere er

dømt for personfarlig kriminalitet, sager hvor volden er udøvet over

for et særligt værgeløst offer, og sager hvor den forurettede er påført

ikke ubetydelige skader, som det helt klare udgangspunkt vil skulle

afgøres med ubetinget fængsel.

Herudover foreslås det, at brugen af samfundstjeneste i sager om grov

vold efter straffelovens § 245 begrænses, så der kun under helt ekstra-

ordinære omstændigheder vil kunne idømmes en betinget fængsels-

straf med vilkår om samfundstjeneste i disse sager.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 175 fra sidste

samling og blev 1. behandlet den 1. november 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

3. Forbud til dømte seksualforbrydere

En række konkrete sager med dømte seksualforbrydere, der efter ud-

stået straf har begået nye overgreb, har vist, at der er behov for at

styrke indsatsen på området.

Der er brug for en helhedsorienteret indsats, hvor tilsynet med dømte

seksualforbrydere skærpes samtidig med, at der sættes ind med fore-

byggende tiltag. Der vil derfor blive iværksat en række tiltag af fore-

byggende karakter sideløbende med de foreslåede lovændringer.

Med lovforslaget udvides adgangen til at meddele forbud efter § 236,

stk. 1, hvorefter personer, der er dømt for visse seksualforbrydelser

kan få forbud mod bl.a. at opholde sig sammen med børn og tage kon-

takt til børn. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide rækkevidden

af opholdsforbud, så det ikke kun omfatter områder i nærheden af

selve gerningsstedet, men også kan omfatte andre områder, hvor der

er fare for, at den dømte begår ny lignende kriminalitet. Det foreslås

endvidere, at forbud fremover som udgangspunkt skal gives indtil vi-

dere, dvs. uden tidsbegrænsning. Retten skal dog kunne beslutte at

tidsbegrænse forbuddet i 1-5 år.

Lovforslaget indebærer desuden, at politiet skal føre tilsyn med døm-

tes overholdelse af forbud. Politiets tilsyn skal gennemføres uanmeldt

og omfatte hele forbuddets gyldighedsperiode, dvs. indtil forbuddet

ophører. Det foreslås endvidere, at politiet som led i tilsynet kan vide-

regive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, instituti-

oner mv. om, hvilke dømte seksualforbrydere der har fået et forbud

mod at opholde sig eller færdes det pågældende sted.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 173 fra sidste

samling og blev 1. behandlet den 1. november 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

4. Ændring af indsamlingsloven

Der er en risiko for, at indsamlingssystemet udnyttes til ulovlige for-

mål. Danmark har bl.a. i 2017 fået skarp kritik fra The Financial Ac-

tion Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejde, som

Danmark er medlem af, og som udvikler og fremmer anbefalinger og

målsætninger til bekæmpelse af særligt hvidvask og terrorfinansie-

ring. Kritikken knytter sig til Danmarks indsats for at bekæmpe terror-

finansiering på området for non-profit organisationer (NPO’er).

FATF vurderer, at NPO’er udgør den største risiko i forhold til terror-

finansiering. Det er ligeledes de danske myndigheders vurdering, at

NPO-området er et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til bekæm-

pelse af terrorfinansiering.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at styrke kontrollen med

indsamlinger med henblik på at sikre, at indsamlinger ikke anvendes

til ulovlige formål, herunder hvidvask og terrorfinansiering. Lov-

forslaget tilsigter i den forbindelse bl.a. at imødekomme kritikken fra

FATF. Lovforslaget indebærer bl.a., at almennyttige organisationer

mv. fremover vil skulle have tilladelse fra Indsamlingsnævnet til at

foretage indsamling. Endvidere ændres Indsamlingsnævnets sammen-

sætning, således at Indsamlingsnævnet fremover består af et medlem

(i stedet for som nu to) indstillet af ISOBRO, et medlem indstillet af

Dansk Erhverv, et medlem indstillet af Forbrugerrådet Tænk og som

noget nyt et medlem med særlig indsigt på området for hvidvask og

terrorfinansiering indstillet af Rigspolitiet.

Lovforslaget blev 1. behandlet den 7. november 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

5. Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse

af revisionsbestemmelse)

Det følger af offentlighedslovens § 44, at justitsministeren i folke-

tingsåret 2018-19 skulle fremsætte lovforslag om revision af offent-

lighedslovens § 16 om postlister.

En forsøgsordning med postlister blev iværksat med virkning fra den

1. januar 2015 og ophørte ved udgangen af 2016.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne til offentlighedsloven, at for-

søgsordningen skulle evalueres. Evalueringen skulle danne grundlag

for en stillingtagen til, i hvilket omfang ordningen skulle gøres perma-

nent, herunder om ordningen skulle omfatte samtlige ministerielle de-

partementer, underliggende styrelser mv. Evalueringen af postlistefor-

søgsordningen blev gennemført af et ekspertudvalg i 2017. Udvalget

udtalte sig ikke om, hvorvidt der bør indføres en permanent postliste-

ordning, men skitserede forskellige modeller for en eventuel postliste-

ordning, og understregede, at valget i sidste ende var politisk.

Herudover fremgår det af den politiske aftale bag offentlighedsloven,

at loven skulle evalueres 3 år efter lovens ikrafttræden. Det skulle efter

lovforslagets bemærkninger ske ved, at Justitsministeriet udarbejdede

en redegørelse til Folketinget om erfaringerne med »ministerbetje-

ningsreglen« og »folketingspolitikerreglen«. Evalueringen af offent-

lighedsloven blev offentliggjort i juni 2017.

Revision af postlistebestemmelsen er to gange blevet udskudt ved lov.

Endvidere var der i 2017 og 2018 drøftelser i forligskredsen om æn-

dring af offentlighedsloven, men det viste sig ikke muligt at nå til enig-

hed om en ny, generel aftale om offentlighedsloven, herunder om ind-

førelse af en permanent postlisteordning. Derfor foreslås revisionsbe-

stemmelsen nu ophævet. Ophævelsen ændrer imidlertid ikke ved ad-

gangen til, at der administrativt fortsat kan indføres åbne postlister.

Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 176 fra sidste

samling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

6. Lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark

(Udleveringsloven)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i udleve-

ringsloven, der er nødvendige for Danmarks opfyldelse af Rådet for

den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni

2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgi-

velse mellem medlemsstaterne, som den er fortolket af EU-Domstolen

ved domme af 27. maj 2019.

Justitsministeriet foreslår, at den danske ordning for udlevering af lov-

overtrædere ændres, således at afgørelse om udstedelse af en europæ-

isk arrestordre samt afgørelse om udlevering fra Danmark til udlandet

fremover i alle tilfælde træffes af domstolene.

Der bliver med lovforslaget endvidere lagt op til at foretage enkelte

indholdsmæssige ændringer af de eksisterende materielle bestemmel-

ser om udlevering fra Danmark, herunder at indføre, at danske stats-

borgere kan udleveres til straffuldbyrdelse i stater uden for Norden og

Den Europæiske Union. Desuden foreslås der indsat en bestemmelse

om, at politiet i alle tilfælde kan fotografere og optage fingeraftryk af

personer, der begæres udleveret fra Danmark til udlandet, med henblik

på at have tilgængelige oplysninger om den pågældende i tilfælde af

undvigelse.

Endvidere tager lovforslaget sigte på at muliggøre Danmarks tiltræ-

delse af FN’s konvention om beskyttelse af alle personer mod tvangs-

forsvinding (tvangsforsvindingskonventionen).

Lovforslaget fremsættes den 27. november 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

7. Udskydelse af revision af reglerne om logning

EU-Domstolen underkendte den 21. december 2016 de svenske log-

ningsregler i Tele2-sagen. Domstolen fastslog, at disse regler var i

strid med EU-retten, herunder Chartret om Grundlæggende Rettighe-

der. Det skyldtes, at de svenske regler medførte en generel og udiffe-

rentieret logning af samtlige trafik- og lokaliseringsdata vedrørende

samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samt-

lige midler til elektronisk kommunikation. De danske regler om log-

ning skal som konsekvens af Tele2-dommen revideres.

EU-Domstolen behandler i øjeblikket to sager fra henholdsvis Belgien

og Frankrig, der kan give EU-Domstolen anledning til at genoverveje

den retstilstand, som Tele2-dommen har medført. De pågældende sa-

ger blev mundtligt forhandlet ved EU-Domstolen den 9. og 10. sep-

tember 2019, hvor en lang række medlemsstater, inklusiv Danmark,

afgav indlæg med henblik på, at EU-Domstolen trækker nogle af ind-

skrænkningerne fra Tele2-sagen tilbage. Det forventes, at EU-Dom-

stolen vil afsige dom i sagerne omkring maj 2020.

Det bemærkes endvidere, at det i forbindelse med indførelsen af rets-

plejelovens § 786, stk. 4, som forpligter teleudbyderne til at registrere

og opbevare (logge) oplysninger om tele- og internettrafik, blev fast-

sat, at Justitsministeriet skulle fremsætte et lovforslag om revision af

retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens for-

arbejder, at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om

teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning var en nyska-

belse, og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere

ordningen nogle år efter dens iværksættelse. Forslag til revision af

retsplejelovens § 786, stk. 4, er efterfølgende blevet udskudt flere

gange, og der er senest fremsat lovforslag den 24. april 2019 om ud-

skydelse af revisionen fra folketingsåret 2018-19 til folketingsåret

2019-20. Grundet valgudskrivelsen bortfaldt lovforslaget.

På den baggrund har regeringen den 12. november 2019 sendt et lov-

forslag i høring om udskydelse af revisionen af logningsreglerne til

folketingsåret 2020/21 for at afvente EU-Domstolens kommende

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

dom, hvor Domstolen forhåbentlig genovervejer den retstilstand, som

Tele2-dommen har medført.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

8. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Op-

retholdelse og styrkelse af indsats mod rekruttering til væb-

nede konflikter i udlandet samt modernisering af regler om

gæsteprotokoller)

Paslovens bestemmelser om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse

af pas og meddelelse af udrejseforbud til personer, der mistænkes for

at ville deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære en fare for

statens sikkerhed, er omfattet af en udløbsbestemmelse. Udløbsbe-

stemmelsen indebærer, at bestemmelserne ophæves den 1. marts 2020,

medmindre Folketinget forinden vedtager en lovændring, der opret-

holder bestemmelserne.

Der er gennemført en evaluering af de gældende bestemmelser i pas-

loven. Evalueringen oversendes til Folketinget den 21. november

2019.

Der er på baggrund af evalueringen udarbejdet et udkast til lovforslag,

der sendes i høring den 21. november 2019 med høringsfrist til den

19. december 2019.

Med udkastet til lovforslaget lægger regeringen op til at opretholde de

gældende bestemmelser i pasloven. Herudover lægges der op til at ud-

vide den gældende ordning, således at den maksimale tidsmæssige ud-

strækning af en afgørelse om inddragelse af pas mv. forlænges fra op

til 1 år til op til 3 år.

Udkastet til lovforslaget indeholder endvidere en modernisering af be-

myndigelsesbestemmelsen i paslovens § 3, hvorefter ministeren kan

fastsætte regler om hotellers mv. pligt til at registrere overnattende

danske statsborgere i en autoriseret protokol, så der i pasbekendtgø-

relsen kan fastsættes mere tidssvarende regler, herunder om elektro-

nisk registrering.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

9. Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kri-

minalitet på internettet

Brugen af agenter indebærer, at politiet aktivt træder ind i og deltager

i et kriminelt forløb. Der er derfor i retsplejeloven fastsat klare krav

til, hvornår politiet – efter retskendelse – kan anvende agenter. Et af

disse krav er, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, som

efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Ved efterforskning af kriminalitet på internettet er politiets mulighe-

der for at opklare kriminaliteten i nogle tilfælde begrænsede henset til

bl.a. den anonymitet, som internettet giver mulighed for. Med forsla-

get lægges der således op til, at politiet ved visse former for krimina-

litet på internettet skal kunne anvende agenter, selv om kriminaliteten

ikke kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Lovforslaget vil i det væsentligste være en genfremsættelse af lov-

forslag nr. L 197 fra sidste samling.

Som noget nyt foreslås det dog, at politiet får mulighed for at købe

genstande eller andet materiale, der i nærmere bestemt omfang er ud-

budt på internettet, uden at agentreglerne finder anvendelse, dvs. uden

krav om forudgående retskendelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

10. Retsplejelov for Færøerne

Det er vigtigt, at den lovgivning for Færøerne, som Danmark har an-

svaret for, er tidssvarende og af god kvalitet.

Den gældende færøske retsplejelov blev vedtaget som en ny hovedlov

i 1988 og er siden kun ændret ganske få gange i sammenligning med

den danske retsplejelov og er derfor ikke længere tidssvarende. På den

baggrund og efter ønske fra de færøske myndigheder er der blevet ud-

arbejdet et forslag til en ny retsplejelov for Færøerne.

Arbejdet med udformningen af lovforslaget er foregået i en arbejds-

gruppe nedsat af Justitsministeriet. I arbejdsgruppen har ud over for-

manden, dommer Søren Seerup, deltaget repræsentanter for Færøer-

nes Landsstyre, Retten på Færøerne, Færøernes Politi, Den Færøske

Advokatforening, Færøernes Universitet, Rigsombudsmanden på Fæ-

røerne, Dommerforeningen, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.

Justitsministeriet har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen og

har løbende forelagt udkast til de forskellige dele af lovforslaget for

arbejdsgruppen, som herefter har haft lejlighed til at udtale sig om og

drøfte udkastene.

Lovforslaget vil indfri et stærkt ønske fra de færøske myndigheder på

retsområdet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

11. Ændring af lov om tv-overvågning

Formålet med lovforslaget er at følge op på initiativerne om øget over-

vågning i regeringens udspil om tryghed og sikkerhed. Det drejer sig

om initiativerne om tv-overvågning ved offentlige bygninger, udvidet

adgang til kommunal tv-overvågning, udvidet adgang til privat tv-

overvågning og obligatorisk registrering af tv-overvågning.

Lovforslaget vil bl.a. udvide reglerne for, hvornår private og offentlige

myndigheder må foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til

almindelig færdsel. Derudover vil forslaget indføre en adgang for po-

litiet til i særlige tilfælde at meddele tilladelse til, at private kan fore-

tage tv-overvågning, når det er nødvendigt for at imødegå en sikker-

hedstrussel. Herudover vil der med lovforslaget gives mulighed for at

opbevare optagelser med personoplysninger i længere tid, hvor det af

nødvendigt af hensyn til en indgivet politianmeldelse. Endelig lægges

der med lovforslaget op til at gøre det obligatorisk for private og of-

fentlige myndigheder at tilmelde sig politiets register over tv-overvåg-

ningskameraer (POLCAM).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

12. Politiets overtagelse af tv-overvågning

Formålet med lovforslaget er at følge op på det initiativ i regeringens

trygheds- og sikkerhedspakke, der omhandler politiets overtagelse af

tv-overvågning.

Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder PET’s, fo-

rebyggelse eller efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser, at po-

litiet hurtigst muligt kan danne sig et overblik over en mulig gernings-

mands eller gerningsmænds færden. I den forbindelse vil hurtig ad-

gang til at overtage og benytte andre myndigheders eller privates tv-

overvågning i realtid ofte være et relevant redskab.

Det foreslås på den baggrund bl.a., at politiet får mulighed for i eks-

traordinære situationer at overtage og benytte relevant tv-overvågning

hos andre offentlige myndigheder og hos private, f.eks. trafikselska-

ber, butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer mv. med hen-

blik på at forebygge eller efterforske alvorlige forbrydelser, hvor men-

neskeliv eller betydelige samfundsværdier kan bringes i fare. Det er

som udgangspunkt en betingelse, at politiet får en retskendelse, før

politiet påbegynder overtagelsen af tv-overvågningen. Hvis dette ikke

er muligt, skal overtagelsen forelægges for en domstol inden for 24

timer efter, at den er påbegyndt.

Forslaget vil i vidt omfang være en genfremsættelse af L 171 fra sidste

samling. I L 171 var forslaget om at give politiet mulighed for at over-

tage tv-overvågning begrænset til forebyggelse – og ikke efterforsk-

ning – af en lovovertrædelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

13. Forstærket indsats mod eksplosivstoffer

Regeringen har den 10. oktober 2019 offentliggjort pakken om tryg-

hed og sikkerhed i det offentlige rum. Formålet med lovforslaget er at

følge op på de initiativer i trygheds- og sikkerhedspakken, der om-

handler en forstærket indsats mod sprængstoffer.

Lovforslaget indeholder forslag om at indsætte en ny bestemmelse i

straffelovens § 114 a (om terrorlignende handlinger), som fastslår, at

bestemmelsen fremover omfatter overtrædelse af straffelovens § 183,

stk. 1 eller 2, når der er tale om forvoldelse af sprængning rettet mod

offentlig bygning eller institution. Den foreslåede bestemmelse inde-

bærer, at sådanne handlinger skal betragtes som et angreb mod staten.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-

vens § 192 a, hvorefter det skal være en skærpende omstændighed,

hvis eksplosivstoffer besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller an-

det sted, hvor mennesker ofte færdes eller opholder sig. Det forudsæt-

tes, at strafniveauet forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den

straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene.

Hvis der samtidig besiddes anordninger, der kan bringe våbnet eller

eksplosivstoffet til sprængning, skal dette indgå som en yderligere

skærpende omstændighed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

14. Ændring af lov om undersøgelseskommissioner

Udvalget om Undersøgelseskommissioner afgav den 25. oktober 2018

betænkning nr. 1571/2018 om undersøgelseskommissioner og parla-

mentariske undersøgelsesformer.

Udvalget foreslår bl.a. tiltag, som vil kræve ændringer af lov om un-

dersøgelseskommissioner. Tiltagene går ud på styrkelse af kommissi-

onsformandens kompetence til at tilrettelægge undersøgelsen, overfø-

relse af kompetencen til at fastsætte bisiddersalær fra justitsministeren

til undersøgelseskommissionen og hjemmel til, at kommissionen ved

afgørelser om tilbagekaldelse eller nægtelse af beskikkelse af en bi-

sidder kan lægge større vægt på hensynet til at undgå forsinkelse.

Lovforslaget vil navnlig basere sig på udvalgets lovudkast.

Lovforslaget vil derudover indeholde en bestemmelse, som skal sikre,

at en regering ikke kan nedlægge en igangværende undersøgelseskom-

mission uden Folketingets samtykke. Det forslag er en udmøntning af

forståelsespapiret

Retfærdig retning for Danmark

mellem Socialde-

mokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fra juni 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

15. Udløbsklausul med hensyn til skærpet straf for utryg-

hedsskabende tiggeri

Med lov nr. 753 af 19. juni 2017 (Skærpelse af straffen for utrygheds-

skabende tiggeri) blev straffen for utryghedsskabende tiggeri skærpet.

Under folketingsbehandlingen blev der indsat en udløbsklausul (”sol-

nedgangsklausul”), som medfører, at skærpelsen af straffen for utryg-

hedsskabende tiggeri ophæves den 1. juli 2020, medmindre Folketin-

get forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af loven.

Lovforslaget vil give Folketingets partier mulighed for at tage stilling

til, om denne udløbsklausul skal ophæves.

Hvis udløbsklausulen ikke ophæves, vil der efter den 1. juli 2020 igen

gælde et krav om forudgående advarsel som betingelse for straf for

tiggeri, når forholdet er begået i gågader, ved stationer, eller i super-

markeder eller offentlige transportmidler, og strafskærpelsen for tig-

geri, der begås et af de nævnte steder, vil ophøre. Det betyder, at straf-

fen for tiggeri de nævnte steder, som med loven blev skærpet til som

udgangspunkt 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, igen

vil skulle udmåles efter den tidligere normalstraf, der var betinget

fængsel i 7 dage.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

16. Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

I de årlige Offerundersøgelser estimeres det, at ca. 5.400 kvinder årligt

udsættes for tvangssamleje eller forsøg herpå, mens politiet i 2017

modtog 1.457 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der

sker sigtelse i knap 60 pct. af de anmeldte sager. Kun en mindre del af

sigtelserne fører til tiltale og efterfølgende domfældelse ved domsto-

lene.

Undersøgelser peger på, at nogle af de forhold, der kan afholde ofre

fra at anmelde en voldtægt, er selvbebrejdelse, frygt for sociale repres-

salier, usikkerhed om hændelsesforløbet, at ofrene ikke opfatter hand-

lingen som strafbar, og manglende tillid til, at politiet og/eller retssy-

stemet kan hjælpe dem, herunder hvis der er få beviser.

Straffelovens voldtægtsbestemmelse skal i højere grad afspejle det ak-

tuelle samfund og bidrage til en generel holdningsændring i forhold

til, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar

seksuel adfærd.

Straffelovrådet er på den baggrund ved kommissorium af 25. april

2019 blevet anmodet om at komme med forslag til en ny voldtægtsbe-

stemmelse, som tydeliggør, at enhver seksuel handling, herunder sam-

leje, skal være frivillig.

Straffelovrådet påbegyndte sit arbejde med kommissoriet i august

2019, og arbejdet forventes færdiggjort i begyndelsen af det nye år.

Regeringen vil på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger frem-

sætte et lovforslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

17. Effektivisering af straffesagskæden

Sagsbehandlingstiden i straffesager må ikke være unødig lang. Det er

vigtigt for retssamfundet generelt og for både den tiltalte og foruret-

tede i straffesager, at hver enkelt straffesag behandles rigtigt, effektivt

og med den fornødne hurtighed fra anmeldelse modtages til eventuel

straf afsones.

Justitsministeriet har de senere år haft forstærket fokus på at nedbringe

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager og gennemførte

i 2017 en tværgående analyse af straffesagskæden.

Det foreslås at gennemføre ændringer af retsplejeloven med henblik

på at implementere en række initiativer, der har til formål at nedbringe

sagsbehandlingstiden i straffesagskæden. Lovforslagets nærmere ind-

hold er endnu ikke fastlagt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

18. Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for

indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Efter straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1, har en indsat ret til veder-

lagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke

skønnes egnet og motiveret til behandling. Behandlingen skal så vidt

muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat

begæring herom over for kriminalforsorgen.

Bestemmelsen indebærer, at indsatte tilbydes behandling mod stof-

misbrug svarende til den behandling, som skal tilbydes af kommu-

nerne efter servicelovens § 101, og omfatter et bredt spektrum af so-

cialpædagogiske støtteforanstaltninger, der har til formål både at reso-

cialisere stofmisbrugeren og at undgå en forværring af den pågælden-

des fysiske og psykiske funktionsevne.

Den sociale misbrugsbehandling kan variere i form og intensitet og

består bl.a. af motivations- og forbehandling, samtaler af terapeutisk

karakter, vejledning og efterbehandling.

Folketingets Ombudsmand indledte som følge af en række tilsynsbe-

søg i landets arresthuse en undersøgelse af misbrugsbehandlingen til

varetægtsarrestanter i en række arresthuse.

Med lovforslaget lægges der op til at tydeliggøre retstilstanden i for-

hold til indsattes adgang til social misbrugsbehandling i kriminalfor-

sorgens institutioner.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

19. Ændring af retsplejelov for Grønland (Implementering af

politireformen samt ny politiklageordning m.v.)

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten, Færøernes Politi og Grønlands Politi har i 2018

anbefalet, at Grønlands Politi omfattes af politireformen fra 2007. Ar-

bejdsgruppen har endvidere anbefalet, at anklagemyndigheden i Grøn-

lands Politi organiseres på samme måde som i de øvrige politikredse,

herunder at Grønlands Politi i anklagermæssig sammenhæng frem-

over skal referere til en regional statsadvokat, og ikke som hidtil di-

rekte til Rigsadvokaten.

Lovforslaget har på den baggrund bl.a. til formål at reformere politiet

og anklagemyndigheden i Grønland, således at politikredsen organi-

satorisk ligestilles med de øvrige politikredse. Lovforslaget bygger i

den forbindelse navnlig på de ændringer, der blev gennemført i Dan-

mark ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven

(Anklagemyndighedens struktur) og lov nr. 538 af 8. juni 2006 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og dom-

stolsreform).

Det er vurderingen, at der herved skabes rammer, som styrker under-

støttelsen af politiets og anklagemyndighedens arbejde i Grønland og

sikrer en bedre koordinering og strategisk styring af politi og anklage-

myndighed som helhed.

Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed tillægges kompetence til at undersøge og træffe af-

gørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager)

og efterforske kriminelle forhold begået af politipersonale i tjenesten.

Lovforslaget har på den baggrund også til formål at gennemføre de

ændringer, der blev gennemført i Danmark ved lov nr. 404 af 21. april

2010 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny po-

litiklageordning m.v.). Derved sikres klageren den samme uafhængig-

hed som i Danmark.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Materiale fra Justitsministeriets gennemgang af ressort og lovprogram 2019-20 fra møde den 21. november 2019

20. Lovforslag om nyt uafhængigt tilsyn med tekniske efter-

forskningsmidler og beviser

Kvaliteten og legaliteten af politiets efterforskning er i dag underlagt

kontrol fra anklagemyndigheden og domstolene. Rigspolitiet har end-

videre ansvaret for kvaliteten af de tekniske erklæringer og oplysnin-

ger, som Rigspolitiet behandler eller udarbejder til brug for politikred-

senes efterforskninger.

Samtidig har teledata-sagen vist, at der er behov for et nyt uafhængigt

tilsyn, der fører kontrol med processen fra tidspunktet, hvor efterforsk-

ningsmidler gennemgår en teknisk bearbejdning i efterforskningsfa-

sen, til de præsenteres som beviser for skyld under en straffesag.

Tilsynet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der ved behandlingen af

tekniske efterforskningsmidler altid er fuldt fokus på, at disse udgør

potentielle beviser i en straffesag, og at de usikkerheder, der konkret

måtte knytte sig til det pågældende efterforskningsmiddel, fremlægges

åbent gennem hele straffesagskæden, herunder ved behandlingen hos

domstolene.

Justitsministeren har derfor i forbindelse med offentliggørelse af myn-

dighedernes redegørelser i teledata-sagen den 4. oktober 2019 oplyst,

at han i indeværende folketingssamling vil fremsætte forslag om etab-

lering af et sådant uafhængigt tilsyn.

Tilsynet forventes at ville skulle bestå af efterforskere, it-teknikere,

jurister og administrative medarbejdere.