Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 122
Offentligt
2117559_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. december 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Line Herbæk Larsen
2019-754-0005
1315583
1.
Vedlagt fremsendes til orientering et endeligt kommissorium for en un-
dersøgelseskommission i sagen om instruksen om adskillelse ved indkvar-
tering i asylsystemet (Instrukskommissionen).
Kommissoriet er revideret på baggrund af drøftelserne med Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen den 22. november 2019. Justitsministeriet
har i lyset heraf overvejet den vejledende tidsfrist, der i udkastet til kommis-
sorium af 5. november 2019 var fastsat til to år. På baggrund af disse over-
vejelser er den vejledende tidsfrist i kommissoriet ændret, således at under-
søgelseskommission opfordres til at afgive beretning efter 1�½ år. Den hid-
tidige formulering af fristen er i øvrigt bevaret. Der henvises til side 3, pkt.
3, i kommissoriet.
2.
Jeg har d.d. rettet henvendelse til præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret samt til Advokatsamfundet om indstilling af henholdsvis en for-
mand for og et medlem af undersøgelseskommissionen. Kopi af Justitsmi-
nisteriets breve vedlægges til orientering.
Om den videre proces for nedsættelsen af kommissionen kan jeg oplyse, at
undersøgelseskommissionen vil blive officielt nedsat, når formanden og de
øvrige medlemmer udpeges. Dernæst vil der i samråd med den kommende
formand skulle udpeges en udspørger og en juridisk sekretær, og der vil
skulle ansættes øvrigt personale til kommissionens sekretariat. Endvidere
vil der skulle tages en række skridt af praktisk karakter som f.eks. anskaf-
felse og sikring af lokaler og IT-faciliteter mv.
Justitsministeriet vil naturligvis bestræbe sig på at tage alle de fornødne
skridt så hurtigt som muligt, således at kommissionen hurtigt kan påbegynde
sit arbejde.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om et endeligt kommissorium for en undersøgelseskommission i sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (Instrukskommissionen), fra justitsministeren
Folketingets Retsudvalg er ligeledes orienteret ved et særskilt brev.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
2