Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 113
Offentligt
2115171_0001.png
MENTORING OG AKTIVERING FOR MENNESKER
DER LEVER I UDKANTEN AF SAMFUNDET
MENTORFORLØB FOR
UDSLUSEDE/LØSLADTE KRIMINELLE 18-30 ÅR
PROJEKT
LIFE CHANGES
CONNECTING PEOPLE
RECHARGING LIVES
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0002.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
Mentorforløb for
udslusede/løsladte
kriminelle 18-30 år
Mange års erfaring har vist, at borgere, som har været i fængsel, efter færdig
afsoning ofte søger tilbage til tidligere uhensigtsmæssige venskaber og færden.
Det bevirker, at det er svært for dem at blive på den lovlydige side.
Dette forløb har til hensigt med en effektiv indsats at motivere, hjælpe og
støtte borgere, der vil bryde med deres kriminelle fortid og miljø. Borgere
som har svært ved at få hul på et liv i frihed, med alt hvad det indebærer af
bolig, forsørgelse, job, etablering af et berigende fritidsliv og dagligdags gøremål
– og hvor risikoen for recidiv er stor.
Forløbet bygger på en struktureret indsats, som følger en fast og prædefi-
neret skabelon, der giver den enkelte borger mulighed for at komme tættere
på beskæftigelse eller uddannelse.
Målgruppen
Borgere, der ønsker at komme ud af en kriminel løbebane, har ofte en lang ræk-
ke forskellige problematikker, der er med til at holde dem fast i kriminaliteten.
Det kan være misbrug, manglende færdiggørelse af skolegang og uddannelse
og manglende arbejde, omgang i negativ ladede miljøer deraf bandetilhørs-
forhold mv.
De borgere vi tager i forløb, er på forhånd screenet, så vi er sikre på at de er mo-
tiverede for at deltage aktivt og bidrage med deres til at nå i mål med forløbet,
dvs. at bryde med fortiden og få skabt en tilværelse på den rigtige side af loven.
Life Changes
Life Changes støtter borgeren i at forlade det kriminelle miljø ved at skabe sig
en ny identitet, blive selvstændig og selvforsørgende.
Life Changes arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og en helhedsorienteret
pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer
og barrierer.
Vi har forskellige metoder til at bryde den negative gænge, og vi ser et potentiale
i enhver. Vores opgave er at gøre dette potentiale synligt både over for borgeren
selv og over for omgivelserne.
Vi arbejder fx med kreativitet som musik, tekstproduktion, graffiti og håndværk
som et terapeutisk redskab, hvor borgeren får mulighed for at udtrykke sig selv
og bearbejde forhenværende oplevelser og følelser. Både undersøgelser og er-
faring viser, at kreative metoder øger succesoplevelsen, og kan skabe afklaring,
selvforståelse og grundlag for udvikling.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0003.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
Forløbets indhold
Vi støtter op og træder til om borgeren, inden der sker løsladelse. I den periode
etableres kontakt til virksomheder, der er interesseret i at gøre en forskel for
borgere, der har været på kant af loven, og der kan etableres kontakt til relevante
uddannelsessteder. Vi bevarer kontakten indtil den gode socialisering i samfun-
det har fundet sted.
Vi mener, at et tæt samarbejde med sagsbehandlere, kriminalforsorgen tilknyttet
udslusningsstedet samt borgerens eget netværk er grundlaget for, at borgeren
kan klare sig bedst muligt. Derved får Life Changes de bedste forudsætninger
for at lave en handleplan, der er 100% målrettet og skræddersyet den enkelte.
Der vil være en fast mentor og eventuelt en kreativ mentor tilknyttet den
enkelte borger. Mentorens rolle er at støtte borgeren der, hvor det er svært
at være. Det kan fx være i ensomheden, hvor det gamle netværk trækker i
uhensigtsmæssig retning.
Her vil mentoren både kunne være den, som borgeren kan kontakte og tale
med, en at være sammen med, eller alternativt den, der fortæller borgeren, at
han eller hun har gjort noget galt, hvis det er det der er behov for. Hvis der er
behov for det, vil der være tilknyttet mentor døgnet rundt for at støtte borgeren
bedst i at undgå tilbagefald til kriminalitet.
Vi har udslusning og enmands-projekt tilknyttet, der hvor behovet er. Life
Changes kan f.eks. sørge for bopæl, inventar og ikke mindst personlig støtte
og vejledning i den tid, der på forhånd aftales som nødvendigt.
Life Changes hjælper borgeren med:
Støtte, vejledning og afklaring
• at få udarbejdet en handleplan i samarbejde med fx offentlige
myndigheder samt andre relevante fagfolk/instanser
• at blive motiveret, hjulpet og støttet vha. en intensiv indsats i tæt
samarbejde med sagsbehandlere, Politiet og Kriminalforsorgen
• personlig hjælp, fx rådgivning og samtale om arbejde og uddannelse, hjælp
til at styrke selvtilliden, få styr på følelseslivet eller forholdet til familien
• at blive holdt fast på de planer og aftaler der indgås
• støtte og vejledning til at leve en kriminalitetsfri hverdag
• at forstå konsekvensen af sine handlinger
• at få en struktureret hverdag
• at opnå succesoplevelser
• at arbejde med selvudvikling
• at få forståelse for egne styrker
• redskaber til at mestre den nye hverdag
• bevidstgørelse i forhold til kriminalitet og ansvarliggørelse i forhold til eget liv
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0004.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
Konkret hjælp
• praktisk hjælp med fx at finde skole, arbejde eller bolig
• at fungere som borgerens bisidder
• gældsrådgivning
• kommunikationshjælp, fx at hjælpe borgeren i kontakten med de
offentlige myndigheder, banker eller kreditorer
Personlige relationer
• at genskabe positive relationer til venner og familie
• konfliktmægling i forhold til tidligere relationer, hvor det anses for relevant
• oparbejde et nyt socialt netværk
• at få nye fritidsinteresser
Fysisk og psykisk velbefindende
• støtte og opbakning
• screening og udredning ved mistanke om ADHD og PTSD
• hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, herunder afklaring af,
hvorfor misbruget er opstået
Vi ved, at dyrkning af yoga-programmer og fritidsinteresser ikke blot kan skabe
et nyt fællesskab og nye venner, men også erstatte et eventuelt misbrug og
således benyttes som en form for behandling. Derfor gør vi meget ud af at få
motiveret borgeren til at dyrke motion m.m. og indgå i disse programmer og
fællesskaber.
Gældsrådgivning
Gæld er ofte et stort problem for borgere, der lever på kanten pga. kriminalitet.
Gældsrådgivning er derfor en nødvendighed for at kunne danne sig et overblik
over gælden og udarbejde forslag til afdragsordninger. For at få styr på gælden
er det også nødvendigt at tage kontakt til offentlige og private kreditorer for
at forhandle, og hvor det er muligt indgå afdragsordninger eller søge om
henstand. Dette vil Life Changes hjælpe borgeren med.
Screening af og
udredning for ADHD
Danske undersøgelser viser, at godt 50% af alle indsatte i de danske fængsler
har ADHD, og mange af dem har diagnosen ubehandlet. Hvis de ikke får den
rigtige behandling, er der stor risiko for at de ryger i fængsel igen efter løsl-
adelse. Er de i et misbrug, stammer dette ofte fra selvmedicinering mod den
indre uro, netop en ubehandlet ADHD kan give.
Svenske fængsler har valgt at håndtere dette ved at sætte ind med en screen-
ing af de indsatte. Hvis der findes grundlag for at stille diagnosen, tages der
udgangspunkt i dette i alle henseender.
Screening og behandling for ADHD bruges mange steder i det svenske
fængselsvæsen, da det har vist store positive resultater:
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0005.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
• 80% af de indsatte begynder at gå i skole i fængslet, og mange af
dem tager en uddannelse
• der er påvist væsentlig lavere risiko for recidiv (tilbagefald), og en
tæt sammenhæng mellem gentagen kriminalitet og ADHD.
Når borgere med ADHD bliver hjulpet med selvforståelse og evt. medicinering,
ændres deres menneskesyn og selvbevidsthed i positiv retning. Derved mindskes
risikoen for fornyet begået kriminalitet med 30 %.
Vi hos Life Changes har erfaret, at personer med ADHD har brug for en anden
tilgang og støtte efter afsoningen end andre. Som en ung mand med svær ADHD
udtalte til en af sine mentorer, da han var i gang med at afsone en dom: ”Jeg har
aldrig haft det bedre end herinde. Her ved jeg, hvad der sker om et kvarter og også
om to dage. Der er struktur over hele linjen. Gad vide hvad der skal til for at jeg må
blive her, for jeg har aldrig haft det bedre”.
Det, den unge mand oplevede og fortalte om, er netop dét, Life Changes i korte
træk tilbyder efter fængslet. En håndsrækning til at få lavet den struktur, der er
nødvendig for at leve uden kaos. Ved at undgå dette fremmes den enkeltes selv-
værd. Når borgeren igen har troen på sig selv, kan vi hjælpe og støtte til at hånd-
tere de ”bjerge”, som ellers har været uoverskuelige at begynde at bestige.
Kreativ udfoldelse som
terapeutisk værktøj
Indsatsen vil have særligt fokus på musik og graffiti som et terapeutisk redskab,
hvor borgeren får mulighed for at udtrykke sig selv og bearbejde forhenværende
oplevelser og følelser. Med de kreative udtryk kan vi aktivere og motivere borger-
ens drømme, hvorfor denne del af indsatsen er et vigtigt element.
Desuden vil borgerne få faglige, sociale og personlige succesoplevelser, som har
betydning for deres udvikling. Blandt andet vil professionelle rap-konsulenter
agere som musik-mentorer, der vil dele ud af deres viden og arbejde sammen med
borgerne om deres individuelle mål og drømme. Der vil ligeledes blive tilbudt
undervisning med graffitimalere. Disse konsulenter vil agere som rollemodeller og
bidrage til troen på, at succes kan opnås på mange forskellige måder, og dermed i
andre sammenhænge end på uddannelsesinstitutionen.
Borgerne vil få mulighed for at udleve deres kreativitet individuelt og sammenspil
med andre. Gennem positiv respons og feedback vil borgerne opdage, at de kan
noget, som har en betydning for andre. Dette vil bidrage til et større kendskab til
egne styrker, egen selvforståelse og dermed fremtidige færden.
Mentorerne
Vi er et korps af mentorer med mange års erfaring med mennesker med ADHD og
lignende vanskeligheder. Mentorerne har alle erfaring med borgere, der kommer
fra udsatte miljøer.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0006.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
Flere har mange års erfaring og uddannelser i ADHD-regi, herunder familiebehan-
dling, som i sin enkelthed går ud på at lære den pågældende at leve og navigere i
verden med ADHD som et vilkår.
De ved derfor, hvordan vi bedst muligt opnår en god og sund kontakt til borgeren.
Personlig kemi er yderst vigtigt i forhold til borgerens udviklingsmiljø. Derfor er netop
kemien en af grundstenene i, hvem der tildeles som mentor.
Efterværn for tidligere
kriminelle
Når borgere afsluttes i Life Changes vil de få tilbuddet om efterværn. Efterværn er
et tilbud om at mødes én dag om måneden i 4 timer. Efterværnet er vigtigt, da det
giver borgerne en livline til deres tidligere mentor og støtte-kontakt-person, hvilket vil
gøre det lettere for dem at bede om hjælp.
Samtidig kan vi hos Life Changes registrere, hvis en borger fra et tidligere forløb ikke
møder op, tage kontakt til vedkommende og anbefale at lave en tidlig indsats.
Lovgivning
Vi arbejder inden for følgende lovgivninger:
• Lov om aktiv beskæftigelses indsats (LAB) samt Lov om aktiv socialpolitik (LAS).
• Mentorstøtte jf. LAB §31,
• Vejledning og afklaringsforløb jf. LAB §32
• Opkvaliceringsforløb jf.LAB §34
• Støttekontaktperson jf. LAS §85
• Efterværn jf. LAS §76
Statistik: Unge løsladte
begår oftest ny kriminalitet
Kilde: NYT FRA DANMARKS STATISTIK
5. oktober 2016 - Nr. 422: https:// socialstyrelsen.dk/nyheder/2017/ny-kortlaegn-
ing-af-adhd-og-kriminalitet?utm_ source=Socialstyrelsens+nyhedsbrev&utm_cam-
paign=6ec510392c-EMAIL_ CAMPAIGN_2017_12_10&utm_medium=email&utm_
term=0_ 5133c565ad-6ec510392c-44985785
Ældre statistikker samme kategori – Tilbagefald til kriminalitet
Alle fra NYT FRA DANMARKS STATISTIK
5. november 2015: http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=20663
11. december 2014: http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=18860
12. december 2013: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR671.pdf
11. december 2012: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR642.pdf
14. december 2011: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR606.pdf
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115171_0007.png
SYDSJÆLLAND
2018
Life Changes
Connecting people – recharging lives
Kontakt
Life Changes har hovedadresse i Vordingborg samt midlertidige adresser i
samarbejdskommuner. Vi er mobile og kan varetage opgaver på hele Sjælland
og Fyn med kort varsel.
Life Changes
Ny Vordingborgvej 22
4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445
[email protected]
OPDATERET: 26. JUNI 2018
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave, Vordingborg
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]