Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 113
Offentligt
2115169_0001.png
MENTORING OG AKTIVERING FOR MENNESKER
DER LEVER I UDKANTEN AF SAMFUNDET
LIFE CHANGES
CONNECTING PEOPLE
RECHARGING LIVES
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0002.png
SYDSJÆLLAND
2019
INDHOLD
Indholdsfortegnelse
Hvad er Life Changes?
Tilbuddets målgrupper
Hvem er Life Changes?
Vores pædagogiske praksis
Advisory board
Udbytte af forløbene
Mentorer og støttekontaktpersoner med erhvervsnetværk
Dokumentation
Samarbejde med virksomheder
Mentorforløb - en oversigt
Ambassadører
Lovgivning
FN’s verdensmål
Life Changes Erhvervsklub
Life Changes samarbejdsværdier
Kontakt
2
3
3
4
4
5
5
5
6
6
7
8
8
8
9
9
9
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0003.png
SYDSJÆLLAND
2019
Hvad er Life Changes?
Vi tror på, at alle borgere fortjener en chance, en uddannelse og et arbejde. Life Changes er
et helhedsorienteret tilbud målrettet borgere, der lever på kanten af samfundet. Disse
borgere får gennem vores forskellige forløb mulighed for at opnå selvforsørgelse, og ind-
lære og forvalte de mest basale kompetencer i livet.
Det mener vi, er en forudsætning for, at borgerne succesfuldt kan indgå i forskellige sam-
funds- og arbejdsmæssige sammenhænge, herunder også uddannelsesforløb.
Vi har på baggrund af vores erfaring med mentoring og aktivering, udarbejdet et tilbud til
kommuner, der kan hjælpe med professionel støtte og indsats for de borgere, der reelt
set har mulighed for at opnå selvforsørgelse i deres tilværelse. Tilbuddet er primært
rettet mod kommuner, men kan også tilbydes privatpersoner og andre.
Vores fokus er at give borgeren “troen på sig selv” tilbage – bl.a. gennem basale sociali-
seringsfærdigheder, så borgeren kan drage udbytte af resocialisering i forhold til det
samfund, han eller hun skal indgå i.
Tilbuddets
målgrupper
Life Changes er et helhedsorienteret tilbud, som primært retter sig mod de borgere, som
andre fravælger. Målgruppen er borgere 14+ og 18 til 30 år, som kan være:
• Socialt udsatte
• Sårbare kontanthjælpsmodtagere med svag eller ingen tilknytning
til arbejdsmarkedet
• Borgere med psykiske diagnoser
• Borgere med lettere misbrug
• Kriminelle
• Bande- og rockerrelaterede borgere
Forudsætningen for at indsatsen lykkes kræver, at borgeren deltager med medansvar
og personligt engagement, og at indsatsen sker samlet og koordineret i samarbejde med
relevante aktører såsom kommunen, jobcentre, Kriminalforsorgen o.a. Alle deltagere i
vores forløb er på forhånd screenede, så vi er sikre på de er motiverede og indstillede på
at bidrage aktivt til at forløbet når i mål.
Der ses en sammenhæng mellem indholdet i jobplanen, sammenspillet mellem mentor
og mentee og den drivkraft, mentee viser for forandring.
Vores erfaring er, at ét segment af borgerne i målgruppen har brug for praktisk støtte,
et andet segment har brug for afklaring i forhold til fremtidige ønsker og muligheder på
arbejdsmarkedet, og et helt tredje segment har først og fremmest brug for adfærdsæn-
dringer og/eller støtte af mere terapeutisk karakter.
Life Changes har mange års erfaring med borgere, der ønsker at komme ud af
en kriminel løbebane, samt stor erfaring med udskrivningskoordinering i forbindelse
med ungdomskontrakter, udslusning fra fængsel eller kriminalforsorgens udfasning af
indsats.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0004.png
SYDSJÆLLAND
2019
Hvem er Life Changes?
Life Changes er opstået på initiativ af Manuela Reith Rasmussen, som med hendes
erhvervsbaggrund og mangeårige erfaring inden for socialfaglige arbejds- og indsats-
områder kunne se, at der er et behov for en helhedsorienteret og holistisk forebyggende
foranstaltning for udsatte unge og andre borgere på en anden, mere dybtgående måde
end den sædvanlige.
Life Changes’ mentorer har alle en socialfaglig baggrund, med relevante specifikke kompe-
tencer og stor erfaring med målgrupperne. De har desuden mangeårig erfaring med trans-
formationsprocesser, som i jobsammenhænge understøttes af en stor indsigt i arbejds-
marked og erhvervsliv både i offentlig og privat regi.
Vores mentorer har enten solid erfaring med og indsigt i andre kulturer og religioner.
Flere er enten selv er vokset op i eller har boet i udsatte boligområder og har haft deres
gang i belastede miljøer eller har oplevet det kriminelle miljø på tætteste hold.
Vores pædagogiske
praksis
Life Changes arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og en pædagogisk praksis, der
baserer sig på anerkendende tilgang og tankerne omkring KRAP. Vi tager altid udgang-
spunkt i den enkelte borgers ressourcer, barrierer og aktuelle livssituation.
Vores arbejde er præget af afdækning af psykosociale problemstillinger og opstilling
af handleplaner i relation hertil. Procesværktøjer er tætte, håndholdte, individuelle
samtaleforløb, hjælp til strukturering af hverdagen, samt kontakt og samarbejde med
involverede parter og andre væsentlige aktører. Alle mentorer er erfarne i observation og
skriftlig dokumentation.
Vi bruger flere former for redskaber ud over traditionel mentoring; bl.a. arbejder vi
med kreativitet som musik, tekstproduktion, graffiti, skateboards og håndværk, som
terapeutiske redskab. Gennem det kreative arbejde får borgeren en ny mulighed for at
udtrykke sig selv og bearbejde sine oplevelser og følelser.
Både undersøgelser og erfaring viser desuden, at kreative metoder øger succesoplevelsen
hos udsatte unge og andre borgere.
Vores forløb har en helhedsorienteret sammenhæng og omfavner afklaring af borgernes
faglige, sproglige og personlige udvikling.
Den helhedsorienterede plan består i, at vi ved brug af den definerede pædagogiske prak-
sis skaber en god relation til den enkelte borger. Når relationen er opbygget, arbejdes der
struktureret, anerkendende men konsekvent, og med tydeliggørelse af de fastsatte mål.
Gennem struktur, sammenhæng i indsatsen og med fokus på de interpersonelle process-
er, skabes et stærkt grundlæggende fundament i relationsopbygningen.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0005.png
SYDSJÆLLAND
2019
Advisory board
Life Changes har tilknyttet et Advisory board bestående af erfarne erhvervsfolk fra det
private erhvervsliv, der ikke blot er specialiseret indenfor hver deres felt, men også alle
har evne til og erfaring i at rådgive, se sammenhænge og skabe visioner.
Advisory boardet sikrer løbende, kvalificeret evaluering og sparring.
Life Changes advisory board består af:
• Tonny Løbner: Partner, Risskov Revision
• Kim Borch: Ceo & founder af Kvadrat Bolig
• Jesper-Max Larsen: Direktør hos Plan 1 Cobblestone Architects A/S
• Charlotte Hjorth: Certificeret ADHD Coach, indehaver af ADHD-kompagniet
• Allan Caspersen: Partner i Forsikringsjuristen
• Stefano Fiskebæk: Salgschef i Frokostkonsulenten
• Mogens Daneland: Account manager i Videx Danmark A/S
Alle arbejder ulønnet, fordi de brænder for at hjælpe udsatte mennesker.
Udbytte af forløbene
Vi tilbyder forskellige målrettede forløb, der skal sikre, at borgeren udvikler de kompe-
tencer, der skal til for at kunne begå sig i vores samfund og som er en forudsætning for at
kunne gennemføre praktik, uddannelse- og jobforløb. Ved at sikre, at den grundlæggende
socialisering er på plads først, er borgeren bedre sikret mod tilbagefald til kontanthjælp,
misbrug og kriminalitet. Når borgere, på trods af skolegang og arbejdspraktikker,
stadig ryger tilbage i kontanthjælpssystemet, er det efter vores opfattelse bl.a. fordi de
mangler grundlæggende socialiseringsfærdigheder eller træning i disse.
Disse manglende kompetencer gør, at de er i højere risiko for at opleve usikkerhed,
mindreværd, ensomhed og angst. De har ofte problemer med at afkode og forstå de
sociale spilleregler, og mange reagerer med panik og uhensigtsmæssig adfærd i de situa-
tioner, hvor der er forventninger og krav til dem. Dette fører til en øget risiko for tilbage-
fald til kriminalitet og misbrug.
Ønsket om forandring bliver nemt uoverskueligt for disse borgere, da de mangler
redskaberne til at skabe forandring i eget liv. Derfor opgiver mange og bliver således
fastholdt i kontanthjælpssystemet eller i kriminalitet. Disse redskaber giver vi dem – og
vi holder dem fast og følger op, så vi sikrer at både borger og samfund får et langtids-
holdbart udbytte af forløbet.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0006.png
SYDSJÆLLAND
2019
Mentorer og støtte-
kontaktpersoner med
erhvervsnetværk
Life Changes tilbyder støttekontaktperson-ordninger, mentoring, afklarings- og vejled-
ningsforløb samt opkvalificeringsforløb. Vi har fokus på socialisering og resocialisering,
samtidig med et uddannelses- og beskæftigelsesfagligt fokus til socialt udsatte og/eller
kriminalitetstruede borgere.
Life Changes arbejder altså målrettet med borgerens socialisering og har i lige så høj grad
en ambition om, at få borgeren i gang med uddannelse eller ordinært arbejde – og ikke
kun en virksomhedspraktik.
Borgerne tilbydes forløb, hvor motivation, socialisering og kompetenceudvikling er
implicitte fokuspunkter, der har til hensigt at styrke muligheden for ordinær uddannelse
og beskæftigelse.
Vi sørger helt konkret for praktikpladser med henblik på fastansættelse ved hjælp af
vores omfattende netværk af erhvervsvirksomheder, og vores erfaring og kompetencer
med dette.
Vi gør os umage med at vælge en fast mentor/støtte-kontaktperson, som matcher borgeren
og kender borgerens særlige vanskeligheder og behov. Et forløb med Life Changes er en
garanti for at borgeren får en mentor, der altid er tilgængelig, og som i modsætning til
frivillige mentorer er forpligtet og dedikeret til at følge forløbet helt til dørs, så kommunen
er sikret den samme mentor.
I alle vores forløb har mentor (evt. blot kort) telefonisk eller sms kontakt med sin mentee
hver dag, hvis det er relevant.
Dokumentation
Life Changes vægter dokumentation og evaluering meget højt. Vi dokumenterer borger-
ens udvikling og behov overfor samarbejdspartnere. På den måde kan de følge progres-
sionen i forhold til de opstillede mål og derigennem træffe beslutninger vedrørende det
videre forløb.
Vi benytter et webbaseret dokumentationssystem, der overholder bestemmelserne i
Persondataloven og de dertil hørende bekendtgørelser. Dokumentationssystemet er
godkendt af Datatilsynet.
Samarbejde med
virksomheder
Vi har et stort netværk af erhvervsfolk og erhvervsvirksomheder på Sjælland. Vores erfa-
ring viser, at vi gennem vores samarbejde med de forskellige virksomheder, er i stand til
at hjælpe vores ledige ud i relevante praktikforløb, som øger borgerens tro på sig selv og
dennes lyst til at finde det helt rigtige job, få den rigtige læreplads eller påbegynde den
uddannelse han/hun brænder for.
Vi udbygger og styrker løbende, i samarbejde med mentorerne og andre vigtige samarbejds-
partnere, vores landsdækkende erhvervsnetværk. Vi arbejder konstant på at få virksom-
heder til at byde ind og tage ansvar, og på at få virksomhedsindehaverne til at tilbyde en
kortere praktik og læreplads som efterfølgende skal resultere i et job.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0007.png
SYDSJÆLLAND
2019
Mentorforløb -
en oversigt
Vi har stor og indgående indsigt i og erfaring med arbejdsmarkedsforhold og det
private erhvervsliv.
UDSLUSNINGS- OG MENTORFORLØB FOR KRIMINELLE
Målgruppe:
Kriminelle, bande- og rocker-relaterede borgere, der ved løsladelse eller udslusning fra
fængsler og lukkede institutioner ønsker at bryde med tidligere livsstil og miljø.
Formål:
At sikre at borgere med kriminel baggrund opnår stabilitet og hverdagsmestring, og
derved kommer tættere på ordinær beskæftigelse eller uddannelse og undgår tilbagefald
til kriminalitet.
Indhold:
Støttende, motiverende og afklarende samtaler. Redskaber til hverdagsmestring, prak-
tisk hjælp, gældsrådgivning og andre aktiviteter, der bringer borgeren tættere på selv-
forsørgelse. Evt. udredning for ADHD m.v. Kort daglig telefonisk kontakt.
MENTORFORLØB 14+
Målgruppe:
Forløbet henvender sig til socialt udsatte unge mellem 14+, som f.eks. har en kriminel
baggrund, lider af personlighedsforstyrrelser eller lever med ADHD.
Formål:
At sikre at den unge opnår stabilitet og hverdagsmestring og derved kommer tættere på
ordinær beskæftigelse eller uddannelse og undgår tilbagefald til kriminalitet.
Indhold:
Støtte ved udredning af evt. ADHD og værktøjer til håndtering af samme diagnose.
Støttende, motiverende og afklarende samtaler. Redskaber til hverdagsmestring, prak-
tisk hjælp, gældsrådgivning og andre aktiviteter, der bringer den unge tættere på selv-
forsørgelse, f.eks. etablering af kontakt til virksomheder og til relevante uddannel-
sessteder. Kort daglig telefonisk kontakt.
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0008.png
SYDSJÆLLAND
2019
Ambassadører
Vi er drevet af et brændende engagement når det kommer til samfundets behandling af
mennesker på kanten – et engagement baseret på livserfaring og kyndig indsigt. De har
alle en stemme, der høres i erhvervslivet og organisationslivet, såvel som i civilsamfun-
det.
Se den opdaterede ambassadørliste på
www.lifechanges.dk/ambassadoerer.html
Lovgivning
Vi arbejder bl.a. inden for følgende lovgivninger:
Lov om aktiv beskæftigelses indsats (LAB) samt Lov om aktiv socialpolitik (LAS)
Mentorstøtte jf. LAB §31
Vejledning og afklaringsforløb jf. LAB §32
Opkvaliceringsforløb jf.LAB §34
Støttekontaktperson jf. LAS §85
Efterværn jf. LAS §76
Serviceloven §52, stk. 3
FN’s verdensmål
Life Changes arbejder på at løse FN’s verdensmål. FN’s verdensmål forpligter stater at
leve op til verdensmålene. Vi hos Life Changes hjælper med at opfylde nogle af målene
på individniveau. I det følgende kan du læse, hvilke hoved– og delmål samt dertilhørende
indikatorer, vi forsøger at løse igennem vores arbejde. Delmålene og indikatorerne
underbygger, hvordan man kan leve op til hovedmålene.
Vi har det enkelte menneske i centrum i forhold til det enkelte verdensmål. Vi yder en
helhedsorienteret indsats, da vi forsøger at løfte udsatte borgere ved at arbejde på flere
fronter, og vores arbejde hænger på den måde sammen med flere forskellige verdensmål.
Vi har for øje, at det enkelte menneske både har forpligtelser og rettigheder i det sam-
fund, det er en del af.
Life Changes gør borgerne uddannelsesparate (mål 4) ved at forbedre deres sociale triv-
sel (mål 3), og dermed baner vi vejen for anstændige jobs og vækst (mål 8).
Vi arbejder med en 70 % succesrate i forhold til at blive socialiseret i samfundet.
Dvs. at de enten færdiggør skolegang, en ungdomsuddannelse, får et arbejde eller kom-
mer i lære. Derudover tilegner de sig en ikke-voldelig adfærd, reducerer misbrug og
fængselsophold.
Det gør vi ved stærkt samarbejdende partnerskaber mellem det offentlige, private og
civilsamfundet (mål 17). Det er med til at styrke institutionerne og skabe et mere frede-
ligt og retfærdigt samfund (mål 16).
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
8
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Materiale udleveret til brug for foretræde for Retsudvalget den 12/12-19 fra Life Changes
2115169_0009.png
SYDSJÆLLAND
2019
Life Changes
Erhvervsklub for
erhvervsfolk som
ønsker at bidrage
Life Changes’
samarbejdsværdier
Life Changes tilbyder medlemskab af vores Erhvervsklub for personer fra virksomhed-
er, der ønsker at tage deres sociale ansvar alvorligt og medvirke til opfyldelsen af FNs
verdensmål, og derfor vil yde et bidrag til vores arbejde. Til gengæld for deres bidrag får
erhvervsklubbens medlemmer adgang til personligt match med relevante samarbejds-
partnere, faglige events og indsigt i vores sociale arbejde.
Lovlighed:
Hos Life Changes prioriterer vi lovlighed højt og overholder reglerne om blandt andet
persondatabeskyttelse. Vi følger altid god forvaltningsskik og sætter den enkelte borgers
retssikkerhed øverst.
Sandhed:
Vores første forpligtelse er altid at fortælle sandheden. Det er kun ved at være åbne og
ærlige, at vi kan få et løsningsorienteret udgangspunkt for ethvert samarbejde. Vi er der-
for altid åbne over for de eventuelle fejl, vi måtte lave. Vi er også pragmatiske i forhold til
tvivl og misforståelser i samarbejdet.
Faglighed:
Det er vores livsnerve at sikre en høj faglighed i arbejdet med de unge. Vi kan ikke arbejde
systematisk med borgernes behov og sikre dem en god behandling uden den høje
socialfaglighed, der flytter dem ud af deres problemer.
Ansvar og ledelse:
Ansvarlighed over for borgeren og samarbejdet er essentielle dyder for Life Changes.
Vi giver ikke op på ”vores” borgere, og vi gør den ekstra indsats, der bedst muligt sikrer,
at vi når de mål, vi har udformet i samarbejde.
Partipolitisk neutralitet:
Vi lever op til den demokratiske forudsætning for et samarbejde med den offentlige for-
valtning, fordi vi har en partipolitisk neutralitet. Det er vigtigt for os at holde neutralitet
for at sikre et godt samarbejde.
Udvikling og samarbejde:
Vi tror meget på udvikling igennem samarbejde. Vi har ikke alle svarene og løsningerne
på forhånd, men vi er altid indstillede på at lytte og udvikle os i samspil med vores samar-
bejdspartners input og faglighed.
Kontakt
Life Changes har hovedadresse i Vordingborg samt midlertidige adresser i samarbejds-
kommuner. Vi er mobile og kan varetage opgaver på hele Sjælland med kort varsel.
Life Changes ApS
Ny Vordingborgvej 22
4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445
[email protected]
www.lifechanges.dk
Kontakt Life Changes:
Ny Vordingborgvej 22, 4771 Gl. Kalvehave
Tlf. 2282 4445 – Mail: [email protected]
9