Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2085972_0001.png
Den gode udslusning
Udslusningshus for tidligere kriminelle 18-30 år
Projektets mission
Er at sikre den gode udslusning, så tidligere kriminelle borgere ikke falder tilbage i kriminalitet.
Gennem en helhedsorienteret indsats vil projektet hjælpe yngre tidligere kriminelle med at fungere i en normal tilværelse på
linje med andre borgere.
Projektets formål er at udvikle den enkelte borgers personlige og sociale kompetencer, så borgeren i sidste ende kan bidrage
positivt til det danske samfund. Ved hjælp af individuel og håndholdt mentorstøtte og kreative aktiviteter vil projektet udvikle
og fastholde disse borgere i positive tankemønstre og vaner, som bringer dem tættere på en sund tilværelse. Målet er at
bruge de bedste fagpersoner og Life Changes' omfattende erhvervsnetværk til at bringe disse borgere tættere på uddannelse
og arbejde.
Projektets målgruppe
Projektets målgruppe er 18-30-årige prøveløsladte og løsladte som vurderes som havende høj eller middel risiko for recidiv
samt indsatte som har en adfærd, der indikerer en ADHD-diagnose.
Projektbeskrivelse
Life Changes tilbyder et pilotprojekt, som støtter den tidligere kriminelle borger hele vejen fra fængslet og frem til en
selvforsørgende tilværelse. En stor udfordring for at fremme udsatte borgeres udvikling er, at de med de nuværende
ordninger mødes af tilbud med en kortsigtet udløbsdato.
I modsætning til en del eksisterende tilbud er Life Changes' tilgang baseret på helhedsorienterede arbejdsmetoder.
Helhedsløsninger, hvor der konsekvent fokuseres på hele mennesket, og hvor borgeren fastholdes hele vejen frem til et
normalt selvforsørgende liv, hvor de kan bidrage positivt til samfundet.
Vi ønsker at etablere et udslusningshus hvortil tilknyttes 5-8 udvalgte tidligere indsatte for at sikre en fokuseret og individuel
indsats i et trygt fællesskab. Formålet med et udslusningshus er at kickstarte en varig socialiseringsproces, som fastholder
borgeren i en sund læringsproces og udvikling. Projektet skal have tilknyttet socialfagligt personale i form af socialrådgivere,
traumebehandlere, psykologer og mentorer med de relevante kompetencer til at arbejde med den enkeltes behov og
socialisere dem ind i samfundet.
Samtidig understøttes indsatsen af Life Changes' netværk af tilknyttede mentorer, socialrådgivere og organisationens
omfattende erhvervsnetværk.
Aktiviteter
Udslusningshuset danner rammerne for en helhedsorienteret indsats, hvor faglighed kombineres med kreative aktiviteter og
personlig udvikling. I udslusningshuset er der en række tilbud, som har et socialfagligt fokus og hjælper borgerne med at
opbygge personlige, sociale og faglige færdigheder, der gør dem i stand til at begå sig i samfundet og fastholde et job
.
Endvidere vil udslusningshuset have særligt fokus på kreative aktiviteter såsom musik, grafik og håndværk med bl.a.
workshops. De kreative aktiviteter fungerer som et terapeutisk redskab, hvor den unge får mulighed for at bearbejde tidligere
oplevelser og følelser.
Pædagogisk praksis og metoder
Vi arbejder ud fra kognitive metoder, konsekvenspædagogik og principper som KRAP. (Kognitiv ressourcefokuseret og
anerkendende pædagogik). Vi vægter og tilpasse den konkrete fremgangsmåde efter den enkelte borgers individuelle behov.
Projektets værdiskabelse
Projektet skaber værdi ved at nedsætte recidivprocenten, hvilket på længere sigt vil give en samfundsøkonomisk gevinst.
Den enkelte borger får øget trivsel og personligt lederskab, hvilket sikrer en bedre socialisering i samfundet.
Samarbejdspartnere
Vi arbejder tæt sammen med en bred skare af private virksomheder, foreninger, offentlige og private organisationer.
Eksempelvis ADHD Kompagniet, Vitas Fonden, Forsvarerne Erbil Kaya, ADHD Dalen, Q10-Solution, kunstnere m.fl. Projektets
særlige fokus på musik og kreativ udfoldelse bakkes op af professionelle kunstnere såsom Per Vers, Al Agami, Kuku Agami,
Mashti, Pede B, Fresco m.fl., som vil fungere som kreative mentorer og undervisere.