REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Tilbage til samfundet

Et værested for tidligere kriminelle i udslusningsforløb

Vi ved, at kriminalitet påfører det danske samfund enorme omkostninger. Alene de direkte udgifter

–

til politi,

retsvæsen, fængsler, forsikring og tabt arbejdsfortjeneste for indsatte

–

koster samfundet i omegnen af 10

milliarder kroner om året. Hvis indirekte omkostninger medregnes, såsom de samfundsøkonomiske tab for-

bundet med utryghed, behandlingen af ofre, reparationer efter hærværk osv., er tallet formentlig langt højere

(Rockwoolfonden 2016). Herudover betyder en kriminel løbebane også, at det bliver væsentligt sværere for

den tidligere kriminelle medborger at få tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ofte kommer til at leve et

mere marginaliseret liv. Det udmønter sig ofte i længere perioder på overførselsindkomster, større risiko for

misbrug, øgede udgifter til sundhedsvæsenet og lavere indtjening end normalbefolkningen. Med andre ord

koster kriminalitet alle parter dyrt.

Netop disse mønstre ønsker vi i Life Changes at bryde med ved at arbejde forebyggende og vedvarende med

de e ålgruppe ge e vores projekt ”Tilbage til sa fu det –

Et værested for tidligere kriminelle i udslus-

i gsforløb”.

Life Changes mener, at samfundsopgaver af denne type bør gøres i et bredt samarbejde med andre aktører.

Derfor er vi først og fremmest interesserede i at indgå i en dialog med A.P. Møller Fonden om projektet, hvor

vi ge e dette oplæg vil vise, hvad projekt ”Tilbage til sa fu det –

Et værested for tidligere kriminelle i

udslus i gsforløb” går ud på, og hvorda vi arbejder.

Life Changes vil gerne søge om midler til et værested,

hvor vi kan tilbyde forskellige forløb, som vil ruste medborgeren til et liv på den anden side af tremmerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Projektets mission

Projektet ”Tilbage til sa fu det –

værested for tidligere kri i elle i udslus i gsforløbs” issio er

at sikre

den gode udslusning, så tidligere kriminelle medborgere ikke falder tilbage i kriminalitet. Gennem en helheds-

orienteret indsats vil projektet hjælpe tidligere kriminelle med at fungere i en normal tilværelse på linje med

andre borgere. Projektets formål falder i to dele:

1) At udvikle den tidligere kriminelle medborgers personlige og sociale kompetencer, så medborgeren i

sidste ende kan bidrage positivt til det danske samfund.

2) At bruge de bedste fagpersoner og Life Changes' omfattende erhvervsnetværk til at bringe disse med-

borgere tættere på uddannelse og arbejde.

Ved hjælp af individuel og håndholdt mentorstøtte samt kreative og æstetiske aktiviteter vil projektet udvikle

og fastholde disse medborgere i positive tankemønstre og vaner, som bringer dem tættere på en sund tilvæ-

relse. Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor vi ser på medborgeren frem for den tidligere kriminelle med-

borgers gerningsindhold.

I Life Cha ges arbejder vi ud fra FN’s 7 verde s ål, idet vi tror på, at vi ed vores tilga g til de tidligere

kriminelle medborgere kan skabe en bæredygtig løsning for både samfund og medborger. Life Changes er på

den måde med til at opfylde målene på individniveau, hvor vores fokus primært er at gøre:

Medborgerne uddannelsesparate (mål 4)

Forbedre den sociale trivsel (mål 3)

Bane vejen for anstændige jobs og vækst (mål 8)

Danne partnerskaber mellem offentlige, private og civilsamfundet (mål 17).

I kraft af Life Changes tidligere projekter arbejder vi med en succesrate på 70 pct. Vores tidligere medborgere

har enten færdiggjort skolegang, en ungdomsuddannelse eller fået en læreplads. Derudover har de tilegnet

sig en ikke-voldelig adfærd, reduceret misbrug og fængselsophold.

Det er vores erfaring, at de forløb, vi allerede har lavet, ville have gavn af et samlingssted for den tidligere

kriminelle medborger. På den måde ville Life Changes i et samarbejde med fonden og andre aktører kunne

sætte bedre rammer for udslusningsforløbene.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Hvorfor Life Changes?

I Life Changes arbejder vi med en dybdegående og nuanceret viden om problemstillingerne som vores mål-

gruppe er udfordret af. Der er desuden en praksiserfaring i at navigere det svære felt mellem den tidligere

kriminelle medborgers udfordringer samt de systemiske og samfundsmæssige krav til medborgeren. Vi råder

over et stærkt professionelt netværk (samarbejdspartnere), som vi trækker på i vores bestræbelser på at løfte

denne vigtige samfundsopgave.

De faglige professionelle, som arbejder i Life Changes, har fingeren på pulsen i de miljøer, som vores mål-

gruppe aktivt arbejder på at bryde ud af, hvilket betyder, at vi har et indgående kendskab til de sociale

dynamikker, som har rammesat deres kriminelle løbebane. I en konkret sammenhæng betyder det, at vi

møder den tidligere kriminelle medborger ud deres forudsætninger og i deres sprog, hvilket, vi mener, er

afgørende for den vellykkede aflæring af uhensigtsmæssig adfærd og indlæring af nye mestringsstrate-

gier.

I Life Changes arbejder således ud fra en unik kombination af stærk faglighed og

know-how

omkring vores

målgruppe.

Baggrunden for projektet

Målgruppe

I Life Changes udgør vores målgruppe de 18-30-årlige, som enten er prøveløsladte eller løsladte efter et læn-

gerevarende fængselsophold, og som vurderes at have en høj eller middel risiko for tilbagefald i kriminalitet,

og hvor der er også er indikationer på, at den tidligere kriminelle medborger har en ADHD-diagnose. Derudover

vil vi igennem projektet arbejde med rocker- og banderelateret kriminalitet, da netop denne målgruppe er

sårbar i forhold til tilbagefald i kriminalitet.

ADHD og kriminalitet

Danske undersøgelser viser, at godt halvdelen af alle indsatte i de danske fængsler har ADHD, og mange af

dem bliver ikke behandlet for diagnosen. Uden den rigtige behandling, øges risikoen for, at den tidligere ind-

satte enten havner i kriminalitet eller fængsel igen. På tilsvarende måde ser vi, at den tidligere indsatte har

større risiko for at vende tilbage i misbrug, da selvmedicinering ofte går hånd i hånd med en ubehandlet ADHA.

I de nordiske lande, som Danmark ofte sammenligner sig med, har man bl.a. i Sverige arbejdet med denne

tætte sammenhæng mellem ubehandlet ADHD og kriminalitet, hvor man ved hjælp af screening af den enkelte

indsatte tager udgangspunkt i diagnosen frem for gerningsindholdet. Denne tilgang har vist sig at have positive

effekter

–

ikke kun for den indsatte

–

men også for samfundet som helhed:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Cirka 80 pct. af de indsatte begynder at gå i skole i fængslet, og mange af dem tager en uddannelse.

Der er påvist en væsentligt lavere risiko for tilbagefald (recidiv), når de indsatte får en diagnose.

Når medborgere med ADHD bliver hjulpet med selvforståelse og evt. medicinering, ændres deres men-

neskesyn og selvbevidsthed i positiv retning. Derved mindskes risikoen for at begå kriminalitet igen med

30 pct.

På tilsvarende vis har Norge også eksempler med en holistisk tilgang til resocialiserende processer omkring

kriminelle, som viser sig at være bæredygtige, i og med at æstetiske læreprocesser og intensive indsatser

skaber nye forståelser og livsmestring hos den hårde kriminelle.

PTSD og kriminalitet

I de senere år har der især i amerikanske studier været fokus på sammenhængen mellem PTSD og kriminalitet

(Ardino 2011). De kriminelle lever ofte et liv i mange år på overhalingsbanen. Derfor ser vi i Life Changes også

på PTSD, som en faktor, der spiller en rolle i forhold til vores målgruppe. PTSD defineres som posttraumatisk

belastningsreaktion og henviser til en forsinket stressreaktion på en svær psykisk belastning. Det kan enkelt

være enkeltstående voldsomme hændelser, eller som hos vores målgruppe længerevarende livsstil, som med-

fører et uforholdsmæssigt højt stressniveau eller alarmberedskab (Psykiatrifonden 2018).

Symptomer på PTSD:

Flashbacks både i vågen tilstand, og i søvne som drømme eller mareridt.

Et stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed. episoder af

tankemylder eller uforståelige og ukontrollerbare følelser.

Følelse et tab af identitet.

Der ses ofte en psykisk overfølsomhed som: irritabilitet, bliver let forskrækket, vred eller aggressiv,

har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt.

For nogle PTSD-ramte giver tilstanden også fysiske symptomer, fx i form af muskelsmerter og hoved-

pine. Nogle oplever tilmed delvise hukommelsessvigt, særligt over for den traumatiske begivenhed.

Ud over det man kan kalde ordinær PTSD, som vi kender fra krigstraumer, har forskningen i traumatologi også

påvist, at man kan udvikle det, der kaldes kompleks PTSD. Kompleks PTSD er en dækkende betegnelse for en

forstyrrelse, som kan udvikle sig efter længere tids eksponering af begivenheder, som er ekstremt truende og

rædselsvækkende uden mulighed for flugt (tortur, folkedrab, længerevarende vold i hjemmet, gentagen sek-

suel og fysisk mishandling). Diagnosen kompleks PTSD blev i 2018 anerkendt som en diagnose ICD-11 (Kom-

pleksptsd.dk 2018). Ved kompleks PTSD er karakteriseret ved, at alle de ovenstående kriterier og diagnostiske

krav for PTSD er opfyldt, men er kompleks i og med, at der i tillæg hertil er:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Alvorlige og udbredte problemer med affekt regulering.

Vedvarende overbevisning om en selv som værende mindreværdig, besejret eller værdiløs ledsaget

af dybe og udbredte følelser af skam, skyld eller nederlag relateret til den traumatiske begivenhed.

Vedvarende vanskeligheder i at bevare relationer og i at føle sig tæt på andre.

Forstyrrelsen har betydelig virkning på personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæfti-

gelsesmæssige og andre vigtige dagligdags funktioner hos den lidende. Life Changes målgruppe har tit færdes

i et miljø, hvor der har været en høj grad af voldsparathed. Et miljø, som kan skabe PTSD-reaktioner på bag-

grund af psykiske- og følelsesmæssig belastning, et liv i kriminalitet medfører. Desuden har vi med en mål-

gruppe at gøre, som ofte har haft en familiehistorik med omsorgssvigt, vold, misbrug mm., som ud over at

være en risikofaktor ift. kriminel adfærd også kan være en udløsende faktor ift. kompleks PTSD (SFI 2011).

Tilbagefald til kriminalitet

–

hvad ved vi?

Life Changes bygger sin viden på Danmarks Statistik, når det drejer sig om at definere, hvad der ligger i hhv.

tilbagefald til kriminalitet og målgruppe. Danmarks Statistik begyndte i 2007 at føre statistik med tilbagefald,

derfor eksisterer der på nuværende tidspunkt kun tal inden for perioden 2007-2016, senest publiceret i 2017

i rapporten

Kriminalitet

fra Danmarks Statistik.

I Da arks Statistik defi eres tilbagefald so ”e lovovertræ-

delse, der er begået i en opfølgningsperiode på to år efter en løsladelse fra afsoning eller en fældende straffe-

retlig afgørelse” DS,

7: 44 .

I 2014 var der 161.638 tidligere straffede personer, som begik nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden

efter at have afsonet straf, og af disse begik 48.283 nye lovovertrædelser, svarende til 30 pct. Andelen var

størst for mændenes vedkommende med 34 pct., mens kvindernes andel lå på 17 pct. (DS, 2017:44). Der er

altså tale om en lovovertrædelse, der finder sted i den periode, hvor der kunne være sat ind med en effektiv

indsats over for den tidligere indsatte medborger.

Flest unge begår nye lovbrud

Vi ved også, at lovovertrædelser, der finder sted i opfølgningsperioden, ofte sker blandt unge i højere grad end

hos de ældre. Blandt unge mænd mellem 15-19 år begik 49 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år efter

afsoning, mens kun 15 pct. af mænd på 60 år eller derover begik ny kriminalitet. Man ser tilsvarende udvikling

hos kvinderne, dog er forskellene langt mindre udtalte, jf. tabel 1.1 (DS, 2017a: 44).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Tabel 1.1.

Der er samtidig også en tilbøjelighed til, at de unge begår ny kriminalitet hurtigere end de ældre. Således viser

tallene, at unge under 35 år udgør mellem 44-49 pct., som begår ny kriminalitet inden for 6 måneder efter

afsoning, mens tallet for mænd over 60 år eller derover ligger under en tredjedel. Det samlede tal for mænd,

der begår ny kriminalitet inden for 6 måneder ligger på 42 pct., jf. tabel 1.2 (DS, 2017a: 45).

Tabel 1.2.

På tilsvarende vis viste tal fra 2013, at jo flere domme den tidligere kriminelle havde, des større var

sandsynligheden for at han/hun begik ny kriminalitet, jf. tabel 1.3 (DS, 2017b).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Tabel 1.3.

Der ses altså en klar sammenhæng mellem antallet af tidligere domme og antallet af nye lovovertrædelser i

de efterfølgende to år. Ligesom der er en klar sammenhæng mellem tilbagefald og alder. Blandt de mænd, der

begik ny kriminalitet, var der i alt 50 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse. Denne andel var med 71 pct.

højest blandt de mænd, der ikke havde nogen tidligere domme. Andelen med kun én ny lovovertrædelse falder

med antallet af tidligere domme og blandt de mænd med 10 eller flere tidligere domme, der begik ny

kriminalitet, var der kun 12 pct., der kun havde begået ét nyt lovbrud. Derimod begik 34 pct. af denne gruppe,

10 eller flere nye lovovertrædelser. Samme mønster genfindes hos kvinderne.

En indsats bygget på vigtige indsigter

Indsigter som de ovenstående, omkring både ADHD og tilbagefald, er vigtige indsigter, når man arbejder med

unge kriminelle og med forebyggelse af kriminalitet. Derfor tager vores arbejde blandt andet udgangspunkt i

netop disse indsigter, da de er vigtige for at kunne forstå, hvad der kan ligge til grund for medborgerens

kriminelle handlinger og hans/hendes udfordring med at komme ud af kriminaliteten igen.

Life Changes har tidligere arbejder med samme målgruppe, hvor vi har haft succes med at opbygge et forløb

for den enkelte.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Forløbets formål

Life Changes har tidligere arbejdet effektivt med den målgruppe ud fra projektorienterede forløb. I projekt

”Tilbage til sa fu det –

værested for tidligere kri i elle i udslus i gsforløb” er for ålet at otivere,

hjælpe og støtte medborgere, der vil bryde med deres kriminelle fortid og miljø i forbindelse med en

udslusning. Det er de medborgere, der har svært ved at få hul på et liv i frihed, med alt hvad det indebærer af

bolig, forsørgelse, job, etablering af et berigende fritidsliv og dagligdags gøremål

–

og hvor risikoen for

tilbagefald (recidiv) er stor.

Forløbet bygger på en struktureret indsats, som følger en fast og prædefineret skabelon, der giver den enkelte

medborger mulighed for at komme tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Life Changes tager altid

udgangspunkt i individuelle forløb og en eventuel handlingsplan fra Kriminalforsorgen, hvorfor disse forløb og

tidsplanen kan afvige fra nedenstående beskrivelse.

I forløbet vil der være en fast mentor samt evt. en kreativ mentor, en socialrådgiver og en terapeut tilknyttet

den enkelte medborger. Mentorens rolle er at støtte medborgeren dér, hvor det er svært at være. Det kan fx

være i ensomheden, hvor det gamle netværk trækker i en uhensigtsmæssig retning. Medborgeren har

mulighed for at komme i kontakt med sin mentor døgnet rundt og vil

–

hvis medborgeren er indstillet på det

–

have kontakt med sin mentor på alle hverdage gennem kort telefonisk kontakt.

Life Changes kan ved at være involveret, allerede inden udslusning finder sted, sørge for bopæl, inventar, og

alt hvad der et nødvendigt for en blød overgang til det frie liv

–

og ikke mindst personlig støtte og vejledning i

forbindelse med udslusningen.

Vores pædagogiske praksis

Life Changes arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og en pædagogisk praksis, der er baseret på hhv.

kognitive adfærdsterapeutiske programmer og konsekvenspædagogik. Kognitive adfærdsterapeutiske

programmer anses i dag for en af de mest lovende og effektive tilgange i forebyggelsen af kriminalitet og

tilbagefald (recidiv). Der er ligeledes evidens for, at disse programmer har en dokumenteret effekt. Vi

forbereder medborgeren på, hvilke konsekvenser

–

også de vidtgående

–

vedkommendes valg af handlinger

har, inden han eller hun handler. Medborgeren lærer at konsekvensberegne i forhold til sine handlinger,

således at konsekvens ikke ses som en straf eller en sanktion, men nærmere som en logisk følgevirkning af de

handlinger, de foretager sig. Dermed bliver medborgeren i stand til at træffe bedre valg for sig selv

–

noget,

medborgere i denne målgruppe ofte har svært ved eller måske aldrig har lært.

I projekt ”Tilbage til sa fu det –

værested for tidligere kri i elle i udslus i gsforløb” vil vi også ger e have

et særligt fokus tidligere kriminelle med relation til bande- og rockerkriminalitet, da vi mener, at denne mål-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

gruppe udgør en særlig risiko for at havne tilbage i kriminalitet, hvorfor det er nødvendigt med en længereva-

rende indsats med vedvarende relationer, som ikke brydes eller skiftes ud undervejs i forløbet. Derfor vil et

værested være med til at give den stabilitet og ro, som er nødvendig for at rehabilitere.

Forløbet indeholder:

Vejledning og afklaring.

Udarbejdelse af en handleplan i samarbejde med fx offentlige myndigheder samt andre relevante

fagfolk/instanser.

Motivation, hjælp og støtte via en intensiv indsats og i tæt samarbejde med sagsbehandlere, Politiet og

Kriminalforsorgen.

Personlig hjælp, fx rådgivning og samtale om arbejde og uddannelse

Hjælp til at knytte bånd til familie.

Hjælp til samarbejde med tidligere partnere og evt. samkvem ved delebørn.

Hjælp til at styrke selvtilliden og få styr på følelseslivet.

Støtte til at holde fast på de planer og aftaler, der indgås.

Støtte og vejledning til at leve et liv uden kriminalitet.

Hjælp til at forstå konsekvensen af sine handlinger.

Hjælp til at skabe en struktureret hverdag.

Hjælp til at opnå succesoplevelser.

Hjælp til at arbejde med selvudvikling.

Hjælp til at skabe forståelse for egne styrker.

Redskaber til at mestre den nye hverdag og ikke mindst de udfordringer man kan møde i livet.

Gældsrådgivning.

Hjælp til at skabe bevidsthed i forhold til kriminalitet og ansvarlighed i forhold til eget liv.

Konkret hjælp

Praktisk hjælp med fx at finde skole, arbejde eller bolig.

At fungere som medborgerens bisidder.

Gældsrådgivning.

Kommunikationshjælp, fx at hjælpe medborgeren i kontakten med de offentlige myndigheder, banker

eller kreditorer.

Personlige relationer

At genskabe positive relationer til venner og familie.

Konfliktmægling i forhold til tidligere relationer, hvor det anses for relevant.

Oparbejdelse af et nyt socialt netværk.

At få nye fritidsinteresser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Fysisk og psykisk velbefindende

Støtte og opbakning.

Hjælp til screening og udredning ved mistanke om ADHD og PTSD.

Hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, herunder afklaring af, hvorfor misbruget er opstået

Fokus på sundhed og sunde vaner i forhold til spisning, træning og lign.

Forløbets indhold i faser

Fase 1:

At skabe relatationen

(1 - 5 måneder)

Den første fase handler om

at skabe relationen.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte medborgers

ressourcer, barrierer og aktuelle livssituation. Vores arbejde er præget af afdækning af psykosociale

problemstillinger og opstilling af handleplaner i relation hertil. Procesværktøjerne er tætte, håndholdte,

individuelle samtaleforløb. Vores forløb omfavner afklaring af medborgernes faglige, sproglige og personlige

udvikling. Den helhedsorienterede plan består i, at vi ved brug af den definerede pædagogiske praksis skaber

en god relation til den enkelte medborger. Når relationen er opbygget, arbejdes der struktureret,

anerkendende, men konsekvent med tydeliggørelse af de fastsatte mål.

Det betyder, at forudsætningen for den vellykkede udslusning er noget, som den tidligere indsatte er beredt

på og aktivt har sagt ja til, inden et forløb startes. Derfor begynder forløbet allerede, før den indsatte løslades,

og kan derfor karakteriseres som et slags

afklaringsforløb,

hvor den tidligere indsatte bl.a. kan hjælpes med

screening for evt. diagnoser, den konkrete livssituation kortlægges med henblik på egne ressourcer,

boligsituation, økonomisk situation og relation til de offentlige myndigheder.

I starten vil der være ofte være akut behov for problemløsning af både praktisk, men også af følelsesmæssig

karakter. Derfor matcher vi medborgeren med en specialudannet mentor samt evt. terapeut og laver på den

baggrund en konkret handleplan, hvis formål er at fjerne stress og negative tanker, som ofte fastholder

medborgeren i håbløshed. Vi yder således:

Hjælp til screening for evt. diagnose

Hjælp og støtte til at kommunikere med myndigheder

Hjælp og støtte til boligsituation

Herunder kontakt til boligselskab, ansøgning til evt. betalt indskud, møblering og budgetlægning

Økonomi.

Ved løsladelsen vil mentor og medborger gennem kontinuerlige samtaler og aktiviteter opnå et tillidsforhold,

båret af mentorens indsigt i den enkelte medborgers udfordringer. Mentoren afdækker medborgerens sociale

vanskeligheder og giver konkrete værktøjer til hverdagsmestring. Der er allerede fra starten fokus på

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

socialisering og resocialisering på den måde, at medborgeren gradvist lærer at kunne begå sig i samfundet og

leve en hverdag uden kriminalitet.

Ved mistanke om ADHD yder vi hjælp til udredning af evt. ADHD og PTSD, og vi giver værktøjerne til at håndtere

samme diagnose samt udfordringer forbundet hermed. Vi hjælper med at få skabt en struktur, der er

nødvendig for at leve uden kaos. Ved at undgå dette fremmes den enkeltes selvværd. Når medborgeren igen

har troe på sig selv, ka vi hjælpe og støtte til at hå dtere de ”bjerge”, so ellers har været uoverskuelige at

begynde at bestige.

Gennem struktur, sammenhæng i indsatsen og med fokus på de interpersonelle processer skabes et stærkt

fundament for relationsopbygningen.

Estimeret tidsforbrug: Ca. 310 timer fordelt på mentor, terapeut, coaches, konflikthåndtering, socialrådgivere

m.fl.

Fase 2:

Traume og behandling

(6-8 måneder)

I denne fase arbejder vi med de bagvedliggende årsager til, at medborgeren sidder i den situation, han/hun

gør. Vi ser med andre ord på, hvorfor han/hun har et misbrug, hvorfor han/hun kom ind på en kriminel

løbebane. Vi arbejder ud fra den præmis, at det er vigtigt for medborgeren i denne del af processen dels at

blive bekendt med egne problematikker, og dels at medborgeren selv begynder at tage ejerskab over egen

livssitation. Det er vores erfaring, at ved at tage udgangspunkt i medborgerens egen livssituation og

hans/hendes egen lyst og interesse

–

særligt værdier

–

at succesraten bliver langt højere, end hvis

medborgeren påtvinges værdier, som han/hun ikke kender som sine egne. Dette gælder privat såvel som i

arbejdslivet. Derfor kan et forløb udforme sig på den måde:

Værdier:

Gennem coachende samtaler og mentoring tages der udgangspunkt i medborgerens egne ønsker og værdier.

Medborgeren coaches til afdækning af en dybere mening ift. at skabe ægte motivation, ejerskab og til at finde

den retning, som interesserer ham/hende.

Jo mere værdierne styrkes, desto mere opbygges en modstandsdygtighed i forhold til de stressorer i livet, som

kan medfører et tilbagefald til negative mestringsstrategier. Fx tilbagefald til kriminalitet eller misbrug.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Socialitet:

Sociale aktiviteter med henblik på at opbygge et større netværk for derved at distancere sig fra det

uhensigtsmæssige. Fx fysisk træning, sport, frivilligt arbejde og lignende. Vores mentor vil deltage i disse

aktiviteter, indtil medborgerenen er så integreret i aktiviteten, at behovet ikke længere er til stede.

Kreativitet:

Mulighed for arbejde med kreative foranstaltninger som rap og tekstproduktion sammen med professionelle

rapmentorer og frivillige eller med skating, graffiti, maling eller andet, som medborgeren interesserer sig for.

Sundhed:

Rådgivning i forhold til ernæring, sundhed og alkohol.

Som et led mod et socialt velfunderet liv sørger Life Changes for, at medborgeren opnår et fysisk

velvære med mere overskud som gevinst.

Vejledning om ernæring, sundhed og forbrug af alkohol samt andre rusmidler italesættes. Gevinsten

er udover en sund livsstil, at medborgeren

–

i samarbejde med mentoren

–

kan udarbejde madplaner,

herunder indkøbslister, madopskrifter og faste spisetider som et led i en struktureret hverdag med

faste holdepunkter.

Estimeret tidsforbrug: Ca. 150 timer fordelt mentor, terapeut, coaches, socialrådgivere, konflikthåndtering

m.fl.

Fase 3:

Tilbage til samfundet

–

værdier og arbejde

(9 - 12/15)

Denne del af fasen går ud på at forberede medborgeren til et aktivt og værdifuldt liv i samfundet. Gennem

relationsopbygningen opnår medborgeren de små succeser, og gennem et indviduelt tilrettelagt værdibaseret

handleprogram tager medborgeren aktivt del i sin egen historie, hvor udgangspunktet er medborgerens egne

værdier. Dette bruger vi som afsat til at finde frem til, hvad der vil være den mulige fremtid for medborgeren.

Derfor tilbyder vi i denne fase:

En aktiv tilværelse

–

job eller uddannelse:

Sammen med medborgeren lægger vi vægt på at finde det bedste i livet med afsæt i medborgerens

egne værdier og nærområdets muligheder.

Støttende, motiverende og afklarende samtaler og/eller andre aktiviteter, der giver samfunds- og

arbejdsmarkedsforståelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Vejledning og konkret hjælp i forhold til uddannelse og arbejde, herunder udarbejdelse af ansøgning,

CV, virksomhedskontakt og samtale.

Etablering af praktik/job eller uddannelsesplan via vores store erhvervsnetværk med henblik på

selvforsørgelse. Medborgeren vil altid få en grundig og tryg introduktion til virksomheden eller

uddannelsesinstitution.

Vores mentorer har et stort virksomhedsnetværk, hvor det er muligt at etablere praktik, læreplads

eller ordinært arbejde, og vi sikrer, at virksomhederne får den nødvendige støtte, hvis der opstår

udfordringer i forløbet.

Job:

Hvis medborgeren skal have et job, vil virksomhedskonsulenten i samarbejde med mentor og

medborger fremskaffe et job

–

eventuelt med løntilskud. Vi tydeliggør målet for forløbet for både

medborger og virksomhed. Dermed målrettes forløbet og på den måde skabes der grobund for

udvikling. Succeserne synliggøres derved og viser tydeligt, om der sker en udvikling.

I nogle tilfælde er der behov for, at medborgeren skal ringes op og vækkes om morgenen, andre skal

følges afsted i en periode for at overvinde personlige barrierer ved fremmøde, andre kan klare sig ved

jævnlige mentorbesøg hos virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Virksomhedspraktik:

Hvis medborgeren skal i virksomhedspraktik med efterfølgende job, sørger mentor og

virksomhedskonsulent i samarbejde med medborgeren for at finde et praktiksted og indsluser

derigennem medborgeren i virksomhedspraktik og fastholdelse i praktikken og efterfølgende i job.

Ved behov hjælpes medborgeren til den rette opkvalificering af kompetencer, fx traktor/truckkort.

Hvis medborgeren ikke møder i praktik, tager mentor fat i medborgeren med det samme og får

ham/hende sendt afsted på praktik/kursus øjeblikkeligt, ligesom morgenvækning og andet etableres

ved behov.

Estimeret tidsforbrug: Ca. 60 timer om ugen inkl. mentor, coaches og virksomhedskonsulent m.fl.

Pris excl. moms og kontanthjælp for et helhedsorienteret forløb kr. 374.000 årligt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Fase 4:

Efterværn og fastholdelse

(12/15-36 måneder)

I Life Changes arbejder vi med efterværn, hvor formålet er at sikre, at medborgeren, som har været igennem

et udslusningsforløb, kan navigere overgangen fra at være i et struktureret forløb til at stå på egne ben. Dvs.

at have internaliseret den sociale, følelsesmæssige og kognitive læring, som forløbet bringer med sig. Gennem

et efterværn sikres at de nye positive mestringsstragier udfoldes på naturligvis af medborgeren.

Vi ved, at det er afgørende for en vedvarende fastholdelse, at der er kontakt i en længere årrække,

hvorfor vi bevarer kontakten, indtil den gode socialisering i samfundet har fundet sted. Kontakten sker

ved bl.a. et efterværn

–

én dag om måneden og/eller efter behov.

Når medborgerens forløb afsluttes, vil han/hun stadig være tilknyttet efterværnet. Efterværn er et

tilbud om at mødes minimum én dag om måneden sammen med de øvrige medborgere, der har

deltaget i projektet.

Der vil altid være mentorer fra Life Changes til stede, som er ansvarlige for dagens program.

Programmet vil bl.a. indeholde en præsentationsrunde og en snak om, hvordan man har haft det siden

sidst. Derudover er der undervisning og foredrag med erhvervsfolk indenfor forskellige emner samt

fællesspisning.

Formålet er endvidere at trække på det sociale netværk, der er etableret omkring medborgeren og

bidrage til en fastholdelse af de sociale relationer, der er skabt. Derudover vil der altid være en livslinje

telefonisk eller ved fremmøde, hvorved man hurtigt kan foregribe eventuelle problemstillinger i

medborgerenens liv.

Estimeret tidsforbrug: Ca. 6 timer månedligt.

Pris excl. moms kr. 50.400 årligt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

18 - 30 år

Prisberegning Life Changes contra fængsel/udslusning

Fængsel

1 person

Omkostninger minimum fængsel

Institution åbent fængsel

1 person

Omkostninger minimum

Institution pension/udslusning

1 person

Omkostninger minimum

Life Changes

1 Person år 1

Pris pr. time

Omkostninger til efterværn

Uddannelseshjælp u/30 ikke forsørger

Uddannelseshjælp u/30 forsørger

Omkostninger for 1 person

Omkostninger Life Changes

Omkost. Udslusning/pension

Omkost. Åbent fængsel

Omkost. Fængsel

Besparelse kr. udgift Life Change og institution år 1

Omkost. Life Changes u/30 inkl. Uddann.hjælp u/forsørgelse

Omkost. Life Changes u/ 30 inkl. Uddann.hjælp m/forsørgelse

Omk.Udslusning/pension - Life Changes + uddann.hjælp, ikke forsørger

Omk. åbent fængsel, - Life Changes + uddann.hjælp, ikke forsørger

Omk. fængsel, - Life Changes+ uddann.hjælp ikke forsørger

Antal

Pris/uge

7.000

9.100

9.800

14.000

Pris døgn

2.000

Pris døgn

1.400

Pris døgn

1.300

Timer

700

Pris

700

Pris/uge

14.000

Pris/uge

9.800

Pris/uge

9.100

Snit/t uge

7.000

t/uge

Pris mdr. Pris årligt Note

365

60.000

730.000

Pris mdr. Pris årligt

365

42.000

511.000

Pris mdr. Pris årligt

365

39.000

474.500

T/ mdr.

30.333

Pris.mdr

4.200

11.423

15.181

t/ årligt

520

364.000

Pris åligt

50.400

137.076

182.172

Pris mdr. Pris årligt

30.333

364.000

39.000

474.500

42.000

511.000

60.000

730.000

Pris årligt

501.076

546.172

-26.576

9.924

228.924

1) Oplysning fra Kriminalforsorgens hjemmeside

2) Oplysning fra Kriminalforsorgens hjemmeside

3) Oplysning fra Kriminalforsorgens hjemmeside

4) 2019 sats 25 - 29 år, oplyst på Beskæftigesministeriets hjemmeside

5) 2019 sats - 25 - 29 år pr sats, oplyst på Beskæftigesministeriets hjemmeside

6) Udgift til Life Changes år 1. Pris er ekskl. Moms over 18 år.

7) Overblik over udgiften til pr. institution

8) Samlet omkostninger opgjort pr. institution/forløb contra Life Changes inkl. alle udgifter for 1 år

9) Total til Life Changes inkl. uddannelseshjælp m.m. for borger uden forsørgelse

10) Total til Life Changes inkl. uddannelseshjælp m.m. for borger med forsørgelse

11) 12,13) Udgift til Lifechanges inkl. uddannelseshjælp - udg. til institution

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

Artikler og evidensbaseret materiale, der bl.a. ligger til grund for forløbet:

–

Top600

–

anerkendt Hollandsk projekt

https://www.amsterdam.nl/wonen-leefomgeving/veiligheid/top600/

–

Patienter med ADHD begår mindre kriminalitet mens de er under medicinering

https://www.psykiatri-regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Forskningsresumeer/Sider/Patienter-med-

ADHD-begaar-mindre-kriminalitet-mens-de-er-under-medicinering.aspx

–

Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse

https://www.kora.dk/media/8099823/resocialisering_af_indsatte_pdfa.pdf

–

Voksne med ADHD har øget risiko for at begå kriminalitet

https://adhd.dk/voksne-adhd-har-oeget-risiko-begaa-kriminalitet/

–

Ny kortlægning af ADHD og kriminalitet

https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2017/ny-kortlaegning-af-adhd-og-kriminalitet

–

Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er dyrt for samfundet

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/01/Kort-nyt-Udsatte-unge_2korr.pdf

–

Hvad vi ved om udsatte unge

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2017/10/Hvad-ved-vi-om-udsatte-unge.pdf

–

Rockere koster millioner, så forebyggelse er en god forretning

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-04-23-rockere-koster-millioner-saa-forebyggelse-er-en-god-forretning

–

Udsatte unge uden job koster samfundet 105 milliarder

https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/udsatte-unge-uden-job-koster-samfundet-110-milliarder/

–

Effekterne af beskæftigelsesrettede indsatser over for tidligere indsatte

https://star.dk/media/1291/effekterne-af-

beskaeftigelsesrettede-indsatser-for-tidligere-indsatte.pdf

–

Ny undersøgelse: Det koster bandekriminelle danskerne

https://www.tveast.dk/artikel/ny-undersoegelse-det-koster-bandekriminelle-danskerne

12 -

Det koster samfundet omkring 20 millioner kroner at have en rocker

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-04-23-rockere-koster-millioner-saa-forebyggelse-er-en-god-forretning

13 -

Resocialisering betaler sig, hvis retsfølelsen tillader det

https://www.berlingske.dk/samfund/eksperter-resocialisering-betaler-sig-hvis-retsfoelelsen-tillader-det

–

Samfundsøkonomisk analyse af kriminalpræventive indsatser

https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/Sam-

fundskonomisk-analyse-af-kriminalprventive-indsatser-for-1825-rige-i-Socialforvaltningen-Kbenhav.pdf?token=nkxbdcLD

–

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/angst-og-stressrelaterede-tilstande/ptsd.aspx

16 - Kompleks PTSD som diagnose

http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/hvad-er-kompleks-ptsd/

–

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer

https://pure.vive.dk/ws/files/236910/1134_Tidlig_identifikation.pdf

–

Danmarks Statistik: Kriminalitet (2017a).

https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=28072

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-19 fra Life Changes om "Model for bedre udslusning i hele landet"

–

Nyt fra Danmarks Statistik. 4. oktober 2017. Nr. 386. (2017b).

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=25268