REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 109
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-3051-0028

1258437

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 2.-3. december 2019

Side:

3-5

Punkt 1:

Opdatering om samarbejde mellem

kompetente myndigheder, der hånd-

terer terrorbekæmpelse

Meningsudveksling

Fremtiden for EUs interne sikkerhed

Politisk drøftelse

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1393/2007 om forkyn-

delse i medlemsstaterne af retslige og

udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (forkyndelse af

dokumenter)

Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1206/2001

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

6-8

Punkt 2:

9-17

Punkt 3:

18-24

Punkt 4:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

af 28. maj 2001 om samarbejde mel-

lem medlemsstaternes retter om be-

visoptagelse på det civil- og handels-

retlige område

Generel indstilling

25-28

Punkt 5:

Miljøkriminalitet

–

Endelig rapport

om den 8. runde af gensidige evalue-

ringer

Præsentation og meningsud-

veksling

Implementering af den strategiske

dagsorden for 2019-2024

–

rådskon-

klusioner om ofres rettigheder

Vedtagelse

Implementering af den strategiske

dagsorden for 2019-2024

–

rådskon-

klusioner om alternativer til friheds-

berøvelse

Vedtagelse

Forhandlinger mellem EU og USA

om adgang til e-beviser

Statusorientering/fremskridts-

rapport

Forhandlinger om 2. tillægsprotokol

til Europarådets Budapestkonvention

Statusorientering/fremskridts-

rapport

Oprettelse af Den Europæiske An-

klagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

29-32

Punkt 6:

33-35

Punkt 7:

36-39

Punkt 8:

40-43

Punkt 9:

44-47

Punkt 10:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Opdatering om samarbejde mellem kompetente

myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på en meningsudveksling. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, og man lægger vægt på, at

klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse

med national lovgivning og national sikkerhed.

2. Baggrund

Den 6. juli 2017 nedsatte Europa-Parlamentet et særligt udvalg om terro-

risme, der fik til opgave at adressere de praktiske og retlige udfordringer,

der ses i kampen mod terrorisme

–

med særligt fokus på samarbejde og in-

formationsdeling.

Det Særlige Udvalg om Terrorisme udgav sin endelige rapport den 13. no-

vember 2018. Rapporten indeholder 227 anbefalinger til tiltag og initiativer,

der kan medvirke til at overkomme de identificerede praktiske og retlige

udfordringer samt styrke kampen mod terrorisme i EU.

Rapporten blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved resolution den 12. de-

cember 2018.

Anbefalingerne vedrører en lang række emner, herunder terrortruslen, fore-

byggelse og bekæmpelse af radikalisering, samarbejde og udveksling af op-

lysninger,

terrorfinansiering og EU’s ydre grænser.

I forhold til samarbejde og udvekling af oplysninger anbefaler udvalget

bl.a., at medlemsstaterne udvikler den nødvendige retlige ramme for en

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

fremtidig tilgang med ”udveksling af oplysninger som standard”, når

det

drejer sig om udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger med

andre medlemsstater og relevante EU-agenturer og -organer. Sådanne op-

lysninger skal ifølge udvalget som den klare hovedregel udveksles, og der

kan kun afstås fra at udveksle oplysninger i særlige tilfælde, hvor videregi-

velse af oplysninger ville bringe igangværende efterforskninger eller en per-

sons sikkerhed i fare.

3. Formål og indhold

Sagen er på rådsmødedagsordenen den 2.-3. december 2019 med henblik

på en meningsudveksling, hvor der muligvis vil blive opfordret til at styrke

samarbejdet i EU. Det forventes, at Counter-Terrorism Group (CTG) vil

give en opdatering vedrørende det videre samarbejde mellem myndigheder,

som arbejder med anti-terror.

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen ønsker en drøftelse af, hvilke til-

tag der kan styrke EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet.

Det forventes

i givet fald, at Kommissionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet.

Kommissionen vil muligvis

inddrage anbefalingerne fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme i drøftel-

serne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde

den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

Det bemærkes, at rapporten fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om

Terrorisme generelt er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, men at

flere medlemsstater har forholdt sig kritisk til bl.a. udvalgets anbefalinger

om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig opfordringer til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man ini-

tiativer, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem

medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe

terrorisme, herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser

og at sikre Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er der

dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i over-

ensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor kan

man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne op-

lysninger med EU, herunder Europol. Regeringen kan derfor ikke støtte an-

befalingen om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede

oplysninger, der fremgår i rapporten fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg,

senest forud for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2:

Fremtiden for EU’s indre sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med

henblik på politisk drøftelse. Fremtiden for EU’s

indre sikkerhed drøftes med afsæt i den strategiske dagsorden for 2019-

2024, og der forventes i den forbindelse en drøftelse af bl.a. hybride trusler

og påvirkningskampagner samt nye teknologier, herunder udrulning af 5G-

netværk, i forhold til

fremtiden for EU’s

indre sikkerhed. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på en politisk drøftelse af bl.a. hybride

trusler og påvirkningskampagner samt nye teknologier, herunder udrulning

af 5G-netværk, i forhold til

fremtiden for EU’s

indre sikkerhed.

Drøftelserne tager afsæt i den strategiske dagsorden for 2019-2024, som

blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 20. juni 2019.

Indre sikkerhed og hybride trusler blev drøftet på det uformelle rådsmøde (ret-

lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019. Det har tidligere været drøf-

tet, på hvilke punkter det operationelle samarbejde mellem retshåndhævelses-

myndighederne kan styrkes, herunder at initiativer, der allerede er taget, skal

implementeres, og hvad EU-agenturernes (herunder Europol, Eurojust og

Frontex) rolle skal være. For så vidt angår hybride trusler blev medlemslandene

præsenteret for nogle konkrete scenarier, der skulle tages stilling til, og resul-

taterne heraf viste bl.a., at der generelt var opbakning til fælles EU-løsninger

på det nye trusselsbillede, selv om der i første omgang er tale om et nationalt

anliggende.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Udrulning af 5G-netværk var på dagordenen for rådsmødet den 6.-7. juni

2019 som et eventuelt-punkt.

EU’s anti-terrorkoordinator

orienterede om de

juridiske aspekter og udfordringer forbundet med 5G-netværk. Orienterin-

gen blev ledsaget af en opfordring til medlemsstaterne om at indtage en

mere fremtrædende rolle i den igangværende debat om 5G, herunder med

særligt fokus på normudvikling, tilpasning af lovgivning og dialog med ope-

ratørerne. Koordinatoren bemærkede, at der muligvis kunne vise sig et be-

hov for EU-lovgivning for at undgå fragmentering, og Europol blev samti-

dig opfordret til at indtage en mere aktiv rolle.

5G-netværk var senest genstand for en politisk drøftelse på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019, hvor udfordringerne om

udrulning af 5G-netværk og behovet for, at teleselskaberne fortsat skal gøre

det muligt for de retshåndhævende myndigheder at foretage indgreb i form

af eksempelvis aflytninger, blev drøftet.

Kommissionen planlægger på baggrund af bl.a. risikovurderinger at lancere

en ”værktøjskasse”, der adresserer mulighederne for etablering af foranstalt-

ninger vedrørende 5G, ved udgangen af 2019.

Det forventes, at sagen, som forberedelse til rådsmødet den 2.-3. december

2019, vil blive drøftet i den Stående Komité for det Operationelle Samar-

bejde om den Indre Sikkerhed (COSI) den 19. november 2019.

3. Formål og indhold

Det er på nuværende tidpunkt uvist, hvad Kommissionen nærmere ønsker

at drøfte på rådsmødet den 2.-3. december 2019. Det må formodes, at der

lægges op til en drøftelse af bl.a. hybride trusler og påvirkningskampagner

samt nye teknologier, herunder udrulning af 5G-netværk, i forhold til frem-

tiden for EU’s den indre sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for en drøftelse af,

hvordan man fremadrettet kan styrke den indre sikkerhed i EU, herunder i

relation til hybride trusler, påvirkningskampagner og 5G-netværk. Alle

aspekter af problemstillingen bør imidlertid afdækkes, inden der gribes til

EU-lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenrets-

lige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af doku-

menter)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 379 endelig

1. Resumé

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling. Æn-

dringsforslaget er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har imidlertid den

19. oktober 2005 indgået en parallelaftale med EU om forkyndelse af rets-

lige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager. Ved aftalen

blev Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i forkyndel-

sesforordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater. Forslaget vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Generelt har ændringsforslaget til for-

mål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyndelsesmetoder i sager

omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved at fastsætte, at kommu-

nikation og udveksling af dokumenter mellem afsendende og modtagende

myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk. Med forslaget supple-

res desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med en alternativ elektro-

nisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter.

Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen, fra dansk side

tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser og visse

statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over

for forslaget.

Danmark er, pga. retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af forkyndelsesfor-

ordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 indgået en parallelaftale, hvorved

Danmark på mellemstatsligt grundlag blev tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen,

således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer til forordningen,

meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre indholdet af æn-

dringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller inden

30 dage herefter. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark meddeler

Kommissionen, at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes

parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter andet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 31. maj 2018 et ændringsforslag til Rådets

forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i med-

lemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle

sager (forkyndelse af dokumenter) (forkyndelsesforordningen).

Forkyndelsesforordningen regulerer forkyndelse af meddelelser i civile sa-

ger mellem EU-medlemsstaterne.

Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-

bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har

i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra b, beføjelse til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til forkyn-

delse på tværs af grænserne.

Danmark er, pga. af retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af for-

kyndelsesforordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 ind-

gået en parallelaftale, hvorved Danmark på mellemstatsligt grundlag blev

tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne i forord-

ningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer

til forordningen, meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at

gennemføre indholdet af ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunk-

tet for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter. Det følger

endvidere af artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at

indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes pa-

rallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter

andet.

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.

3. Formål og indhold

3.1. Indledning

Forslaget har til formål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyn-

delsesmetoder i sager omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved

at fastsætte, at kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsen-

dende og modtagende myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Med forslaget suppleres desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med

en alternativ elektronisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyn-

delse af dokumenter.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Den nuværende artikel 1 i forkyndelsesforordningen fastslår bl.a., at forord-

ningen finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt eller

udenretsligt dokument skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at

blive forkyndt dér.

Med ændringsforslaget foreslås enkelte tekniske ændringer og en definition

af begrebet ”decentraliseret it-system” indført, men

strukturen fastholdes i

den nuværende formulering med hensyn til anvendelsesområdet for forkyn-

delse af retslige og udenretslige dokumenter.

3.3. Oprettelse af en IT-baseret metode til kommunikation og udveksling af

dokumenter

Med ændringsforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelses-

forordningens artikel 3 a, hvorefter kommunikation og udveksling af doku-

menter mellem afsendende og modtagende myndigheder hos medlemssta-

terne som udgangspunkt skal gennemføres elektronisk via et decentraliseret

it-system.

Den foreslåede artikel 3 a, stk. 4, angiver alternative (traditionelle) kommu-

nikationsmidler, som kan anvendes ved ekstraordinære forstyrrelser af IT-

systemet.

3.4. Bistand til lokalisering af modtagerens opholdssted

Der foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelsesforordningens artikel

3 c, hvorefter medlemsstaterne skal yde bistand ved adresseforespørgsler i

situationer, hvor adressen på den person, der skal ske forkyndelse for, er

ukendt. Forslaget indeholder tre muligheder, hvoraf hver medlemsstat skal

vælge mindst én.

Medlemsstaten kan således enten tilbyde at give oplysning

til den anmodende medlemsstat om mulighederne for at søge assistance til

adresseoplysning fra kompetente myndigheder i den pågældende medlems-

stat,

tilvejebringe adgang til offentlige bopælsregistre via e-Justice-portalen

eller give detaljerede oplysninger om tilgængelige værktøjer til lokalisering

af personer via e-Justice-portalen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

3.5. Direkte forkyndelse

Enhver, der har interesse i en retssag, kan direkte anmode den kompetente

person

–

stævningsmand eller lignende

–

i modtagerstaten om at gennem-

føre forkyndelse af retslige dokumenter, hvis en sådan direkte forkyndelse

er hjemlet i den pågældende medlemsstat, jf. forkyndelsesforordningens ar-

tikel 15.

Med ændringsforslaget foreslås indført, at medlemsstater, der tillader di-

rekte forkyndelse, skal tilvejebringe oplysning til Kommissionen om, hvilke

professioner eller kompetente personer der er bemyndiget til at forestå di-

rekte forkyndelse i medfør af artiklen i den pågældende medlemsstat.

3.6. Elektronisk forkyndelse

Forslaget introducerer elektronisk forkyndelse af dokumenter som en yder-

ligere alternativ forkyndelsesmetode i henhold til forordningen. Den fore-

slåede artikel 15 a behandler denne type forkyndelse af dokumenter som

svarende til postforkyndelse efter artikel 14. Bestemmelsen giver under

visse betingelser adgang til at anse en elektronisk afsendelse af et dokument

som en gyldig forkyndelsesmetode i henhold til forordningen.

3.7. Omkostningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af det decen-

traliserede IT-system

I medfør af ændringsforslagets artikel 18 a bærer medlemsstaterne omkost-

ningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af sine nationale ad-

gangspunkter til det decentraliserede IT-system. Medlemsstaterne bærer

desuden omkostningerne til etablering og tilpasning af deres nationale IT-

systemer for at kunne forbinde disse til det decentraliserede IT-system. End-

videre angives Kommissionen som ansvarlig for udarbejdelse, vedligehol-

delse og fremtidig udvikling af ny software til et referencesystem, som med-

lemsstater på sigt kan vælge at implementere i stedet for et nationalt system.

3.8. Udeblivelse

Forkyndelsesforordningen indeholder i artikel 19 særlige regler vedrørende

sagsøgtes udeblivelse i tilfælde, hvor en stævning er blevet forkyndt for sag-

søgte i en anden medlemsstat efter forordningens regler.

Med ændringsforslaget foreslås alene indført tekniske ændringer i struktu-

ren af artiklen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

3.9. Øvrige bestemmelser

Ændringsforslaget indeholder derudover en præcisering af proceduren i for-

bindelse med adressatens ret til at nægte at modtage et dokument, som ikke

er affattet på eller oversat til et passende sprog. Desuden fastsættes nærmere

regler om monitorering og evaluering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 7. januar 2019 vedtaget en betænkning om for-

slaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.

Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-

ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-

ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der

er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-

infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system

bør være baseret på e-CODEX, og at dets måde at fungere på bør defineres

ved hjælp af delegerede retsakter.

Derudover indeholder ændringsteksten yderligere forslag og præciseringer

af Kommissionens forslag, der har til formål at sikre ensartet brug af den

foreslåede forkyndelsesform, og at de tekniske midler, der anvendes til ud-

vekslingen af dokumenter, er effektive og garanterer bl.a. høj sikkerhed, til-

gængelighed og beskyttelse af personoplysninger.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd

om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.

definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og at de

skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-

stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de nati-

onale systemer og retlige rammer.

Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Som anført i afsnit 2 indgik Danmark den 19. oktober 2005 en parallelaftale

med EU om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

handelsretlige sager. Ved parallelaftalen blev Danmark på mellemstatsligt

grundlag tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne

i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Aftalen blev gennemført ved lov nr. 1564 af 20. december 2006 om ændring

af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-

menter i civile og kommercielle sager). Med lovændringen blev der indsat

en ny bestemmelse i retsplejelovens § 159 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

bestemmelserne i parallelaftalen samt bestemmelserne i forkyndelsesforord-

ningen gælder her i landet.

I medfør af retsplejelovens § 159 a, stk. 3, kan justitsministeren bestemme,

at ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forkyndelsesforord-

ningen gælder her i landet, og justitsministeren kan fastsætte nærmere be-

stemmelser om gennemførelse heraf. Det fremgår af forarbejderne til be-

stemmelsen, at den er indsat med henblik på at sikre, at justitsministeren

administrativt kan bestemme, at ændringer af og gennemførelsesforanstalt-

ninger til forkyndelsesforordningen gælder her i landet. Det anføres i den

forbindelse, at ændringer af forordningen antageligt typisk vil være juste-

ringer af mere teknisk karakter i lyset af erfaringerne med forordningens

anvendelse i praksis. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hvis der

måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en til-

trædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, for-

udsættes Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3, er senest an-

vendt ved bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennemførelse

af ændringer af forkyndelsesforordningen.

Ved anmodning om forkyndelse af dokumenter mellem Danmark og de øv-

rige nordiske lande finder Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om

gensidig retshjælp ligeledes anvendelse, jf. forkyndelsesforordningens arti-

kel 20 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennem-

førelse af ændringer af forkyndelsesforordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-

dringsforslag. Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

fra dansk side tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Disse forventes i givet fald at kunne gennemføres administrativt, jf. be-

myndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3, der er omtalt

ovenfor i afsnit 6.

Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-

rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at

indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes af-

talen som udgangspunkt som ophævet.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-

dringsforslag. Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen i

den nuværende form, fra dansk side tiltræder denne, vurderes det at ville

have visse statsfinansielle konsekvenser.

For det første vil forslaget medføre omkostninger i forbindelse med gen-

nemførelsen af den elektroniske kommunikationsmetode, som skal benyttes

til at sende og modtage dokumenter, jf. de foreslåede artikler 3 a og 3 b.

For det andet vil forslaget medføre en administrativ byrde for danske myn-

digheder, der skal bistå udenlandske myndigheder med at skaffe adresseop-

lysninger, jf. den foreslåede artikel 3 c.

Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-

rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at

indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes af-

talen som udgangspunkt som ophævet.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

19. november

2019.

Kommissionens forslag har endvidere været i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS

Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-

havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet, Dom-

stolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet og In-

stitut for Menneskerettigheder har ikke fremkommet med bemærkninger til

Kommissionens forslag.

Domstolsstyrelsen har anført, at det grundlæggende vurderes relevant at op-

rette en fælleseuropæisk portal til brug for forkyndelser på tværs af med-

lemsstater i civil- og handelsretlige sager, og at det vil være naturligt og

hensigtsmæssigt, hvis tilslutning til en sådan fælleseuropæisk portal sker via

Civilsystemet. Dog bemærker Domstolsstyrelsen, at Civilsystemet på nu-

værende tidspunkt ikke understøtter en sådan løsning.

For så vidt angår oprettelsen af den nationale del af portalen enten som et

nyt selvstændigt system eller som et nyt modul til Civilsystemet, vurderer

Domstolsstyrelsen, at dette sandsynligvis vil være tidskrævende og en stor

økonomisk investering. Domstolsstyrelsen bemærker i øvrigt, at det på

grund af Civilsystemets aktuelle performanceproblemer er uvist, hvornår en

udvikling af et modul til Civilsystemet vil kunne påbegyndes. Hvis denne

tilslutning imidlertid bliver udviklet og kan have en positiv effekt på sags-

gangene, er Domstolsstyrelsen som udgangspunkt positive over for opret-

telsen af en fælleseuropæisk portal. Endvidere anfører Domstolsstyrelsen,

at det er uvist, hvordan og i hvilket omfang forslaget vil have betydning for

domstolene i form af ændrede sagsgange.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes umiddelbart opbakning til formandskabets oplæg på rådsmø-

det den 2.-3. december 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et flertal af med-

lemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv indstilling

til ændringsforslaget.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-

lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt ind-

stillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. september 2018.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj

2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisopta-

gelse på det civil- og handelsretlige område

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 378 endelig

1. Resumé

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.

Kommissionen har den 31. maj 2018 fremsat et ændringsforslag til Rådets

forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem med-

lemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige om-

råde. Forslaget har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domsto-

lene i medlemsstaterne at gennemføre bevisoptagelse i andre medlemsstater

til brug for civile retssager. Forslaget er omfattet af det danske retsforbe-

hold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mel-

lem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsret-

lige område (bevisoptagelsesforordningen) trådte i kraft den 1. juli 2001 og

har fundet anvendelse fra den 1. januar 2004, jf. forordningens artikel 24,

stk. 2. Danmark er dog på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af bevis-

optagelsesforordningen.

Bevisoptagelsesforordningen bygger i vidt omfang på Haagerkonventionen

af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kom-

mercielle spørgsmål, idet der dog på visse områder er indført andre regler

med det formål at effektivisere fremsendelsen og udførelsen af anmodninger

om bevisoptagelse. Forordningen indeholder således i modsætning til Haa-

gerkonventionen bestemmelser om bl.a. direkte fremsendelse af anmodnin-

ger mellem de berørte retter samt specifikke tidsfrister og krav til sagernes

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

behandling. Endvidere indeholder forordningen regler om såkaldt direkte

bevisoptagelse, som indebærer, at retten i det land, hvorfra anmodningen

om bevisoptagelse udgår, under visse betingelser selv kan vælge at gennem-

føre bevisoptagelsen i et andet land i stedet for at anmode det pågældende

lands domstol om at gennemføre bevisoptagelsen.

I 2017 gennemførte Kommissionen en evaluering af bevisoptagelsesforord-

ningen, som viste, at der stadig er områder, hvor bevisoptagelsesproceduren

kan gennemføres mere effektivt. Særligt er der fokus på at fremme digital

kommunikation, idet størstedelen af kommunikationen mellem retterne i

medlemsstaterne stadig foregår via fysisk post, og da videokonference til

direkte bevisoptagelse (vidneforklaring) i en anden medlemsstat sjældent

bliver brugt. På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. maj 2018 et

ændringsforslag til bevisoptagelsesforordningen.

Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-

bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har

i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra d, beføjelse til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til bevisop-

tagelse.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.

3. Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at styrke det retlige samarbejde mellem

medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område.

Definition af begrebet ret

På nuværende tidspunkt er udtrykket “ret” ikke nærmere defineret i bevis-

optagelsesforordningen, hvilket har ført til divergerende fortolkninger

blandt medlemsstaterne. Nogle antager, at det kun sigter til traditionelle

domstole, mens andre også efterkommer anmodninger fra andre retslige

myndigheder (f.eks. notarer), hvis de i kraft af deres nationale lovgivning er

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

tillagt opgaver i forbindelse med bevisoptagelse. Denne usikkerhed foreslås

fjernet ved at indføre en definition af begrebet “ret”.

Med forslaget defineres begrebet “ret” som “enhver judiciel myndighed i en

medlemsstat, som i denne forordning har kompetence til at optage beviser”.

Med tilføjelsen defineres “ret” således i den bredere forståelse af begrebet,

således at også andre myndigheder end domstole kan anmode om og fore-

tage bevisoptagelse, hvis de har kompetencen hertil efter national ret.

Obligatorisk brug af elektronisk kommunikation og fremsendelse af anmod-

ninger

Den nuværende artikel 6 i bevisoptagelsesforordningen fastslår, at anmod-

ninger om bevisoptagelse efter forordningen fremsendes på den hurtigst mu-

lige måde, “som den anmodende medlemsstat har angivet, at den kan accep-

tere”.

Med ændringsforslaget indføres en hovedregel om obligatorisk elektronisk

overførsel af anmodninger og meddelelser (stk. 1). I undtagelsestilfælde, det

vil sige, hvis systemet er afbrudt eller ikke er egnet til den pågældende trans-

mission (f.eks. videregivelse af en dna-prøve som bevismateriale), kan det

stadig ske via andre kanaler (stk. 4).

Direkte bevisoptagelse ved videokonference

Bevisoptagelsesforordningens artikel 17 indeholder regler om såkaldt di-

rekte bevisoptagelse, hvorefter den anmodende ret kan udføre bevisopta-

gelse i en anden medlemsstat under anvendelse af sin egen lovgivning.

I medfør af bevisoptagelsesforordningens artikel 17 kan det centrale organ

eller den kompetente myndighed fastsætte betingelser for bevisoptagelsen,

herunder at en ret i den anmodede medlemsstat skal deltage i bevisoptagel-

sen.

Den nugældende artikel 17, stk. 2, der fastslår, at direkte bevisoptagelse skal

ske på frivillig basis uden brug af tvangsmidler, foreslås ophævet.

Med ændringsforslaget lægges der op til at sikre en hyppigere brug af di-

rekte bevisoptagelse som omhandlet i artikel 17. Der lægges således op til,

at når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden

medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten ikke

anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis,

skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17 di-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

rekte via videokonference, hvis de respektive retter (dvs. både den anmod-

ende ret og den ret i den anmodede medlemsstat, hvor personen befinder sig

under afhøringen) har adgang hertil, og hvis retten finder det passende at

anvende denne teknologi i den konkrete sag.

Bevisoptagelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter

Med ændringsforslaget foreslås det at lette bevisoptagelse ved diplomatiske

eller konsulære repræsentanter. I bestemmelsen er det fastsat, at sådanne

personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor

de udøver deres funktioner, kan optage bevis uden forudgående anmodning

herom, ved at statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivil-

ligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved ret-

terne i denne medlemsstat.

Øvrige bestemmelser

Ændringsforslaget indeholder i øvrigt regler om gensidig anerkendelse af

digitale bevismidler. Desuden fastsættes nærmere regler om delegerede rets-

akter, monitorering og evaluering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 19. januar 2019 vedtaget en betænkning om

forslaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.

Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-

ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-

ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der

er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-

infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system

bør være baseret på e-CODEX, og at dets måde at fungere på bør defineres

ved hjælp af delegerede retsakter.

Derudover har ændringsteksten primært karakter af en række yderligere

præciseringer af ændringsforslaget. For så vidt angår definitionen af begre-

bet "ret" foreslås det præciseret i ændringsteksten, at begrebet bør fortolkes

bredt, således at det ikke kun omfatter domstole i snæver forstand, som ud-

fører en retlig funktion, men også andre organer eller myndigheder, som

efter national ret har beføjelse til at optage bevis i overensstemmelse med

denne forordning, som f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder eller notarer i

visse medlemsstater og i konkrete situationer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Endvidere indebærer forslaget, at forordningens formuleringer er teknolo-

gineutrale. I dette øjemed bliver begrebet fjernkommunikationsteknologi

anvendt i stedet for videokonference alene. Det præciseres også, at enhver

brug af sådan fjernkommunikationsteknologi bør sikre tavshedspligten og

fortroligheden mellem advokat og klient.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd

om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.

definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og at de

skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-

stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de nati-

onale systemer og retlige rammer. Reglerne inden for den internationale pri-

vatret er fastsat i forordninger, da det er den eneste måde, hvorpå man kan

sikre den ønskede ensartethed.

Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Som anført i afsnit 2 er Danmark på grund af retsforbeholdet ikke bundet af

bevisoptagelsesforordningen.

Anmodninger om bevisoptagelse mellem Danmark og andre lande er regu-

leret af bl.a. Haagerkonventionen om bevisoptagelse, som Danmark tiltrådte

i 1972.

Danmark har endvidere ratificeret Den Nordiske Overenskomst af 26. april

1974 om gensidig retshjælp ved anmodning om forkyndelse af dokumenter

og bevisoptagelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

De ovenfor i afsnit 6 omtalte internationale instrumenter, som Danmark har

tiltrådt, vil fortsat finde anvendelse ved anmodninger om bevisoptagelse

mellem Danmark og andre lande, herunder de øvrige EU-medlemsstater.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke medføre økonomiske

konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

19. november

2019.

Sagen har endvidere været i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS

Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-

havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret,

Datatilsynet, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menne-

skerettigheder og Sø- og Handelsretten.

I de høringssvar, hvor der er afgivet bemærkninger, er der blevet udtrykt en

positiv holdning til forslaget. Således har Advokatrådet udtalt, at man finder

forslaget hensigtsmæssigt. Ligeledes har Forbrugerrådet Tænk udtalt, at

man umiddelbart finder forslaget hensigtsmæssigt i forbindelse med græn-

seoverskridende sager.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes umiddelbart opbakning til formandskabets oplæg på rådsmø-

det den 2.-3. december 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et flertal af med-

lemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv indstilling

til ændringsforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-

lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt ind-

stillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. august 2018.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 5: Miljøkriminalitet

–

Endelig rapport om den 8.

runde af gensidige evalueringer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på en præsentation af den endelige rap-

port om den ottende runde af gensidige evalueringer. Herefter forventes en

meningsudveksling blandt medlemsstaterne om rapporten. Rapportens an-

befalinger kan danne grundlag for det videre arbejde med optimeringen af

bekæmpelsen af miljøkriminalitet. Den påpeger vigtigheden af tilstrækkelig

statistik, uddannelse af personale og samarbejde mellem de relevante myn-

digheder på området. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side agter man at tage

præsentationen af rapporten til efterretning.

2. Baggrund

Ved fælles aktion 97/827/RIA af 5. december 1997 blev der indført en ord-

ning for evaluering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til

bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte

medlemsstater.

På den baggrund er der gennem årene blevet gennemført en række gensidige

evalueringer på området for bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

I december 2016 besluttede Gruppen vedrørende Generelle Anliggender,

herunder Evaluering (GENVAL), at emnet for den ottende runde af gensi-

dige evalueringer skulle omhandle den praktiske gennemførelse af EU-rets-

akterne om forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet. Ved miljøkri-

minalitet forstås f.eks. illegal handel med affald og ulovlig produktion eller

håndtering af farlige materialer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

På baggrund af evalueringsbesøg i samtlige medlemsstater er der udarbejdet

evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefalinger til det

pågældende land. Den endelige generelle rapport om den ottende evalue-

ringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i evalueringsrap-

porterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en mere generel karak-

ter. Den generelle rapport, som forelægges her, omtaler således ikke speci-

fikt nogen af medlemsstaterne, heller ikke Danmark.

3. Formål og indhold

Den endelige rapport forventes præsenteret under rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på en meningsud-

veksling.

Rapporten indeholder de væsentligste resultater og generelle konklusioner

fra de 28 individuelle landeevalueringer. På baggrund af landeevaluerin-

gerne kommer rapporten med en række generelle henstillinger til medlems-

staterne og Den Europæiske Union, dens institutioner og agenturer samt til

Eurojust og European Judicial Network (EJN).

Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger om, at medlemsstater, som endnu

ikke har en national strategi vedrørende miljøkriminalitet, vedtager en sådan

strategi hurtigst muligt. Rapporten anbefaler desuden, at medlemsstaterne

udvikler en centraliseret tilgang til indsamlingen af pålidelig statistik ved-

rørende miljøkriminalitet. Medlemsstaterne bør ifølge rapporten benytte

denne statistik til at udvikle en mere risikobaseret tilgang til deres tilsyn.

Rapporten anbefaler endvidere, at medlemsstaterne prioriterer forebyggel-

sen af miljøkriminalitet højere. Medlemsstaterne opfordres i forlængelse

heraf til at udføre bl.a. oplysningskampagner.

Rapporten anbefaler bl.a. også, at medlemsstaterne opretter politienheder,

som er specialiseret inden for miljøkriminalitet, at specialiseringen hos de

retshåndhævende myndigheder hæves, og at der skal ansættes flere personer

hos de retshåndhævende myndigheder. Rapporten anbefaler desuden, at

medlemsstaterne opretholder eller udvider træningen og undervisningen af

personer, der beskæftiger sig med bekæmpelsen af miljøkriminalitet, herun-

der anklagere og dommere, f.eks. ved brug af e-learning, og at det overvejes

at etablere træning på tværs af de forskellige myndigheder og at udnytte den

tilgængelige undervisning på EU-niveau.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten blev præsenteret på et møde i Gruppen vedrørende Samarbejde i

Straffesager og Retshåndhævelsesgruppen den 17. september 2019. Blandt

medlemsstaterne var der generelt tilslutning til rapporten.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side agter man at tage præsentationen af rapporten til efterretning,

ligesom man kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med rapportens anbefa-

linger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 6: Implementering af den strategiske dagsorden for

2019-2024 - rådskonklusioner om ofres rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner, der

udspringer af den strategiske dagsorden for 2019-2024’s

mål om at beskytte

EU-borgere. I udkastet til rådskonklusioner udtrykker Rådet, at det er vig-

tigt at udvikle strategier for, hvordan man kan fremme offerrettigheder. I

rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til generelt at have fokus på

at fremme offerrettigheder, herunder ofres adgang til information om offer-

erstatning og adgang til retssystemet. Rådskonklusionerne er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man

kan fra dansk side støtte udkastet til rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den strategiske dagsorden for 2019-2024 fastlægger en overordnet ramme

og retning for EU’s arbejde de næste fem år. En af prioriteterne er beskyt-

telsen af borgere og deres frihedsrettigheder. EU-borgere skal kunne føle

sig trygge på det europæiske område, og det er derfor vigtigt at forebygge

kriminalitet og beskytte ofres rettigheder.

Det finske formandskab har i den anledning ønsket at sætte fokus på ofres

rettigheder, herunder ofres adgang til offererstatning.

Punktet udspringer af en frokostdrøftelse under det seneste rådsmøde (ret-

lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019, og formandskabet har på

baggrund af drøftelsen udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Formandskabet har konstateret, at der på EU-niveau og nationalt niveau er

sket en markant udvikling på området for beskyttelse af ofres rettigheder,

men at der fortsat er rum for at sikre bedre rettigheder for ofre.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 2.-

3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådkonklusionerne.

I rådskonklusionerne opfordres der til at fortsætte arbejdet med at sikre ef-

fektiv implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2017/541/EU om bekæmpelse af terrorisme og Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet

med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. Direktiverne er omfattet af

det danske retsforbehold.

EU-Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til at udarbejde en stra-

tegi for ofres rettigheder for perioden 2020-2024 og at evaluere de eksiste-

rende EU-regler om ofres rettigheder.

Medlemslandene opfordres i konklusionerne bl.a. til at sikre en effektiv og

korrekt implementering af de eksisterende EU-regler om ofres rettigheder.

Derudover opfordres medlemsstaterne til at sikre, at ofre har adgang til in-

formation om deres rettigheder, herunder om adgangen til erstatning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bakke op om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ser man positivt på EU's arbejde om at sikre bedre rettigheder

for ofre for forbrydelser.

F.eks. har Folketinget i 2018 ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 ophævet

forældelsesfristen for gerningspersonens strafansvar i sager om seksuelt

misbrug af børn. Endvidere ophævede man forældelsesfristerne for krav på

erstatning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds til-

sidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat

for overgreb.

Man indførte samtidig en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i

sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn. Derudover forhøjede

man tortgodtgørelsesniveauerne for seksuelle krænkelser og fuldbyrdet

voldtægt.

Endelig er der nedsat et ekspertpanel, der kommer med anbefalinger til,

hvordan man undgår, at voldtægtsofre bliver retraumatiseret i deres møde

med retssystemet.

Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 7: Implementering af den strategiske dagsorden for

2019-2024 - rådskonklusioner om alternativer til frihedsberøvelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne. For-

målet med rådskonklusionerne er bl.a. at fremme brugen af alternativer til

frihedsberøvelse på tværs af medlemsstaterne. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Der læg-

ges op til, at man fra dansk side tilslutter sig rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner om alternativer til frihedsberøvelse er blevet

drøftet to gange i rådsarbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde

(COPEN) og én gang på et attachémøde.

Alternativer til frihedsberøvelse kan eksempelvis være betingede domme,

herunder med vilkår om samfundstjeneste, og fodlænke.

3. Formål og indhold

Det fremgår af de indledende bemærkninger til udkastet til rådskonklusio-

ner, at de strafferetlige systemer i medlemsstaterne er et nationalt anlig-

gende, hvorfor fokus fra EU’s side er på ikke-lovgivningsmæssige

tiltag.

I udkastet til rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at ud-

brede brugen af alternativer til frihedsberøvelse, herunder ved at have regler

for prøveløsladelse og for alternativer til varetægtsfængsling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Medlemsstaterne opfordres også til at have fokus på alternative sanktioner i

forhold til udsatte grupper, herunder børn, ligesom medlemsstaterne opfor-

dres til at fortsætte arbejdet med at forbedre faciliteterne i fængslerne samt

at arbejde for at undgå overbelæg.

For så vidt angår tiltag på EU-niveau opfordres Kommissionen gennem en

række konkrete tiltag til at understøtte øget brug af alternativer til friheds-

berøvelse. Eksempelvis opfordres Kommissionen til at arrangere møder

med henblik på erfaringsudveksling på tværs af medlemsstaterne og til at

have et tæt samarbejde med Europarådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at valget af sanktion i straffesager skal afspejle en ba-

lance mellem på den ene side hensynet til at undgå tilbagefald til kriminalitet

og på den anden side hensynet til offeret for forbrydelsen og til befolknin-

gens generelle retsfølelse.

Regeringen mener, at det kan være formålstjenstligt at gøre brug af alterna-

tiver til frihedsberøvelse i visse sagstyper. Samtidig er det i forhold til nogle

former for kriminalitet nødvendigt, at gerningsmanden frihedsberøves.

Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 8: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen med henblik på en statusorientering/ fremskridts-

rapport om forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen

til e-beviser. Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at

indgå en international aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk

bevismateriale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fæl-

les regler, imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektro-

nisk bevismateriale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sa-

gen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer

allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men

håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan

efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata,

dvs.

for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

og modtager af en meddelelse.

Amerikansk lovgivning udelukker som

udgangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata

(indholdet af en

besked, video mv.)

på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-

pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-

data, uanset hvor dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering

–

under

visse betingelser

–

indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til

rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på

indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet

vedtog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019.

Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles

regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende

indholdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af

elektronisk bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder

til en anmodende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende

rettigheder.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor

ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.

De amerikanske myndigheder opnåede det nødvendige forhandlingsmandat

i september 2019, og de første forhandlingsmøder mellem Kommissionen og

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

amerikanerne har været afholdt. Møderne har primært handlet om ram-

merne for de videre forhandlinger, og det forventes, at man på de kommende

møder kan påbegynde forhandlingerne om indholdet af en aftale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde

den 19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt to forhandlingsmøder

med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftelserne

om indholdet af aftalen. Næste forhandlingsmøde skal efter planen afholdes

den 10. december 2019 i Washington D.C. Der er i Rådet fortsat opbakning

til forhandlingerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-

og strafferetlige område.

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet.

Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge

mulighederne for en bilateral aftale med USA.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 9: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-

dets Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019, med henblik på en statusorientering/fremskridtsrap-

port. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om status i forhandlin-

gerne vedrørende tillægsprotokollen til Europarådets Budapestkonvention.

Et forhandlingsmandat til Kommissionen blev vedtaget på rådsmødet den

6.-7. juni 2019. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-

dapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventi-

onen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

Det forventes, at et udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i de-

cember 2020.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere om

status i forhandlingerne vedrørende 2. tillægsprotokol til Europarådets Bu-

dapestkonvention.

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat

til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for mø-

derne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende straffe-

retligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-

lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er

kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i

øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har

overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på

tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjeneste-

udbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

e-bevismateriale.

Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-

gyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den

19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-

lægsprotokol til Budapestkonventionen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober

2019.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 10: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2019 med henblik på en statusorientering over gennemførel-

sen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen

er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen

til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i TEUF et

forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Det er alene 22 medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia Bulgarien blev

EPPO’s

samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende

medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

status for udarbejdelsen

af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver (forslaget blev fremsat den 23. maj 2018). Det blev afslutnings-

vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, den 11.-12.

oktober 2018, den 6.-7. december 2018 og den 7.-8. marts 2019 blev der på

ny gjort status for gennemførslen af forordningen. På rådsmødet den 6.-7.

december 2018 oplyste Kommissionen, at der er iværksat en proces for at

rekruttere en europæisk chefanklager, som skal ansættes i foråret 2019.

Kommissionen fremhævede derudover, at der er behov for alle aktørers ind-

sats, hvis ambitionen om, at EPPO skal være i drift inden år 2020, skal op-

nås.

Et udvælgelsespanel forelagde den 4. februar 2019 en liste med tre egnede

kandidater for Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet prioriterede på et møde

i Coreper den 20. februar 2019 de tre kandidater med den franske kandidat

højst prioriteret efterfulgt af den rumænske og tyske kandidat. Rådet udpe-

gede en trio bestående af faste repræsentanter (EU-ambassadører), der her-

efter har afholdt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet om udnæv-

nelsen af den europæiske chefanklager.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 blev der

gjort status for processen om udvælgelsen af den europæiske chefanklager.

Processen var på daværende tidspunkt sat på pause, indtil det nye Europa-

Parlament kom på plads.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 blev der

gjort status over implementeringen af forordningen. I oktober 2019 blev den

nye europæiske chefanklager,

Laura Codruţa Kövesi,

udpeget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2019 er det

forventningen, at der ligesom på tidligere rådsmåder vil blive gjort status

over arbejdet med gennemførelsen af forordningen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den

19. november 2019

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2019.