Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 109
Offentligt
2113819_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2019
EU-retskontoret
Evin Botansen
2019-3051-0028
1258437
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 2.-3. december 2019
Side:
3-5
Punkt 1:
Opdatering om samarbejde mellem
kompetente myndigheder, der hånd-
terer terrorbekæmpelse
-
Meningsudveksling
Fremtiden for EUs interne sikkerhed
-
Politisk drøftelse
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1393/2007 om forkyn-
delse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager (forkyndelse af
dokumenter)
-
Generel indstilling
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af Rå-
dets forordning (EF) nr. 1206/2001
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
6-8
Punkt 2:
9-17
Punkt 3:
18-24
Punkt 4:
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
af 28. maj 2001 om samarbejde mel-
lem medlemsstaternes retter om be-
visoptagelse på det civil- og handels-
retlige område
-
Generel indstilling
25-28
Punkt 5:
Miljøkriminalitet
Endelig rapport
om den 8. runde af gensidige evalue-
ringer
-
Præsentation og meningsud-
veksling
Implementering af den strategiske
dagsorden for 2019-2024
rådskon-
klusioner om ofres rettigheder
-
Vedtagelse
Implementering af den strategiske
dagsorden for 2019-2024
rådskon-
klusioner om alternativer til friheds-
berøvelse
-
Vedtagelse
Forhandlinger mellem EU og USA
om adgang til e-beviser
-
Statusorientering/fremskridts-
rapport
Forhandlinger om 2. tillægsprotokol
til Europarådets Budapestkonvention
-
Statusorientering/fremskridts-
rapport
Oprettelse af Den Europæiske An-
klagemyndighed (EPPO)
-
Statusorientering
29-32
Punkt 6:
33-35
Punkt 7:
36-39
Punkt 8:
40-43
Punkt 9:
44-47
Punkt 10:
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 1: Opdatering om samarbejde mellem kompetente
myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på en meningsudveksling. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-
levant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke sam-
arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, og man lægger vægt på, at
klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse
med national lovgivning og national sikkerhed.
2. Baggrund
Den 6. juli 2017 nedsatte Europa-Parlamentet et særligt udvalg om terro-
risme, der fik til opgave at adressere de praktiske og retlige udfordringer,
der ses i kampen mod terrorisme
med særligt fokus på samarbejde og in-
formationsdeling.
Det Særlige Udvalg om Terrorisme udgav sin endelige rapport den 13. no-
vember 2018. Rapporten indeholder 227 anbefalinger til tiltag og initiativer,
der kan medvirke til at overkomme de identificerede praktiske og retlige
udfordringer samt styrke kampen mod terrorisme i EU.
Rapporten blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved resolution den 12. de-
cember 2018.
Anbefalingerne vedrører en lang række emner, herunder terrortruslen, fore-
byggelse og bekæmpelse af radikalisering, samarbejde og udveksling af op-
lysninger,
terrorfinansiering og EU’s ydre grænser.
I forhold til samarbejde og udvekling af oplysninger anbefaler udvalget
bl.a., at medlemsstaterne udvikler den nødvendige retlige ramme for en
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0004.png
fremtidig tilgang med ”udveksling af oplysninger som standard”, når
det
drejer sig om udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger med
andre medlemsstater og relevante EU-agenturer og -organer. Sådanne op-
lysninger skal ifølge udvalget som den klare hovedregel udveksles, og der
kan kun afstås fra at udveksle oplysninger i særlige tilfælde, hvor videregi-
velse af oplysninger ville bringe igangværende efterforskninger eller en per-
sons sikkerhed i fare.
3. Formål og indhold
Sagen er på rådsmødedagsordenen den 2.-3. december 2019 med henblik
på en meningsudveksling, hvor der muligvis vil blive opfordret til at styrke
samarbejdet i EU. Det forventes, at Counter-Terrorism Group (CTG) vil
give en opdatering vedrørende det videre samarbejde mellem myndigheder,
som arbejder med anti-terror.
Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen ønsker en drøftelse af, hvilke til-
tag der kan styrke EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet.
Det forventes
i givet fald, at Kommissionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke sam-
arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet.
Kommissionen vil muligvis
inddrage anbefalingerne fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme i drøftel-
serne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0005.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde
den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-
staters holdninger til punktet.
Det bemærkes, at rapporten fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om
Terrorisme generelt er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, men at
flere medlemsstater har forholdt sig kritisk til bl.a. udvalgets anbefalinger
om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig opfordringer til at styrke sam-
arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man ini-
tiativer, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem
medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe
terrorisme, herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser
og at sikre Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er der
dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i over-
ensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor kan
man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-
medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne op-
lysninger med EU, herunder Europol. Regeringen kan derfor ikke støtte an-
befalingen om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede
oplysninger, der fremgår i rapporten fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt
Folketingets Europaudvalg,
senest forud for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 6.-7. juni 2019.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0006.png
Dagsordenspunkt 2:
Fremtiden for EU’s indre sikkerhed
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med
henblik på politisk drøftelse. Fremtiden for EU’s
indre sikkerhed drøftes med afsæt i den strategiske dagsorden for 2019-
2024, og der forventes i den forbindelse en drøftelse af bl.a. hybride trusler
og påvirkningskampagner samt nye teknologier, herunder udrulning af 5G-
netværk, i forhold til
fremtiden for EU’s
indre sikkerhed. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på en politisk drøftelse af bl.a. hybride
trusler og påvirkningskampagner samt nye teknologier, herunder udrulning
af 5G-netværk, i forhold til
fremtiden for EU’s
indre sikkerhed.
Drøftelserne tager afsæt i den strategiske dagsorden for 2019-2024, som
blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 20. juni 2019.
Indre sikkerhed og hybride trusler blev drøftet på det uformelle rådsmøde (ret-
lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019. Det har tidligere været drøf-
tet, på hvilke punkter det operationelle samarbejde mellem retshåndhævelses-
myndighederne kan styrkes, herunder at initiativer, der allerede er taget, skal
implementeres, og hvad EU-agenturernes (herunder Europol, Eurojust og
Frontex) rolle skal være. For så vidt angår hybride trusler blev medlemslandene
præsenteret for nogle konkrete scenarier, der skulle tages stilling til, og resul-
taterne heraf viste bl.a., at der generelt var opbakning til fælles EU-løsninger
på det nye trusselsbillede, selv om der i første omgang er tale om et nationalt
anliggende.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Udrulning af 5G-netværk var på dagordenen for rådsmødet den 6.-7. juni
2019 som et eventuelt-punkt.
EU’s anti-terrorkoordinator
orienterede om de
juridiske aspekter og udfordringer forbundet med 5G-netværk. Orienterin-
gen blev ledsaget af en opfordring til medlemsstaterne om at indtage en
mere fremtrædende rolle i den igangværende debat om 5G, herunder med
særligt fokus på normudvikling, tilpasning af lovgivning og dialog med ope-
ratørerne. Koordinatoren bemærkede, at der muligvis kunne vise sig et be-
hov for EU-lovgivning for at undgå fragmentering, og Europol blev samti-
dig opfordret til at indtage en mere aktiv rolle.
5G-netværk var senest genstand for en politisk drøftelse på rådsmødet (ret-
lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019, hvor udfordringerne om
udrulning af 5G-netværk og behovet for, at teleselskaberne fortsat skal gøre
det muligt for de retshåndhævende myndigheder at foretage indgreb i form
af eksempelvis aflytninger, blev drøftet.
Kommissionen planlægger på baggrund af bl.a. risikovurderinger at lancere
en ”værktøjskasse”, der adresserer mulighederne for etablering af foranstalt-
ninger vedrørende 5G, ved udgangen af 2019.
Det forventes, at sagen, som forberedelse til rådsmødet den 2.-3. december
2019, vil blive drøftet i den Stående Komité for det Operationelle Samar-
bejde om den Indre Sikkerhed (COSI) den 19. november 2019.
3. Formål og indhold
Det er på nuværende tidpunkt uvist, hvad Kommissionen nærmere ønsker
at drøfte på rådsmødet den 2.-3. december 2019. Det må formodes, at der
lægges op til en drøftelse af bl.a. hybride trusler og påvirkningskampagner
samt nye teknologier, herunder udrulning af 5G-netværk, i forhold til frem-
tiden for EU’s den indre sikkerhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0008.png
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for en drøftelse af,
hvordan man fremadrettet kan styrke den indre sikkerhed i EU, herunder i
relation til hybride trusler, påvirkningskampagner og 5G-netværk. Alle
aspekter af problemstillingen bør imidlertid afdækkes, inden der gribes til
EU-lovgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0009.png
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenrets-
lige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af doku-
menter)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
KOM (2018) 379 endelig
1. Resumé
Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling. Æn-
dringsforslaget er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har imidlertid den
19. oktober 2005 indgået en parallelaftale med EU om forkyndelse af rets-
lige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager. Ved aftalen
blev Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i forkyndel-
sesforordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-
mark og de øvrige medlemsstater. Forslaget vurderes at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Generelt har ændringsforslaget til for-
mål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyndelsesmetoder i sager
omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved at fastsætte, at kommu-
nikation og udveksling af dokumenter mellem afsendende og modtagende
myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk. Med forslaget supple-
res desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med en alternativ elektro-
nisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter.
Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen, fra dansk side
tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser og visse
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over
for forslaget.
1
Danmark er, pga. retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af forkyndelsesfor-
ordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 indgået en parallelaftale, hvorved
Danmark på mellemstatsligt grundlag blev tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen,
således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer til forordningen,
meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre indholdet af æn-
dringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller inden
30 dage herefter. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark meddeler
Kommissionen, at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes
parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter andet.
9
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0010.png
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 31. maj 2018 et ændringsforslag til Rådets
forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i med-
lemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle
sager (forkyndelse af dokumenter) (forkyndelsesforordningen).
Forkyndelsesforordningen regulerer forkyndelse af meddelelser i civile sa-
ger mellem EU-medlemsstaterne.
Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-
bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har
i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra b, beføjelse til at vedtage foranstalt-
ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til forkyn-
delse på tværs af grænserne.
Danmark er, pga. af retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af for-
kyndelsesforordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 ind-
gået en parallelaftale, hvorved Danmark på mellemstatsligt grundlag blev
tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne i forord-
ningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer
til forordningen, meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at
gennemføre indholdet af ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunk-
tet for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter. Det følger
endvidere af artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at
indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes pa-
rallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter
andet.
Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.
3. Formål og indhold
3.1. Indledning
Forslaget har til formål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyn-
delsesmetoder i sager omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved
at fastsætte, at kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsen-
dende og modtagende myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk.
10
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0011.png
Med forslaget suppleres desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med
en alternativ elektronisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyn-
delse af dokumenter.
3.2. Anvendelsesområde og definitioner
Den nuværende artikel 1 i forkyndelsesforordningen fastslår bl.a., at forord-
ningen finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt eller
udenretsligt dokument skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at
blive forkyndt dér.
Med ændringsforslaget foreslås enkelte tekniske ændringer og en definition
af begrebet ”decentraliseret it-system” indført, men
strukturen fastholdes i
den nuværende formulering med hensyn til anvendelsesområdet for forkyn-
delse af retslige og udenretslige dokumenter.
3.3. Oprettelse af en IT-baseret metode til kommunikation og udveksling af
dokumenter
Med ændringsforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelses-
forordningens artikel 3 a, hvorefter kommunikation og udveksling af doku-
menter mellem afsendende og modtagende myndigheder hos medlemssta-
terne som udgangspunkt skal gennemføres elektronisk via et decentraliseret
it-system.
Den foreslåede artikel 3 a, stk. 4, angiver alternative (traditionelle) kommu-
nikationsmidler, som kan anvendes ved ekstraordinære forstyrrelser af IT-
systemet.
3.4. Bistand til lokalisering af modtagerens opholdssted
Der foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelsesforordningens artikel
3 c, hvorefter medlemsstaterne skal yde bistand ved adresseforespørgsler i
situationer, hvor adressen på den person, der skal ske forkyndelse for, er
ukendt. Forslaget indeholder tre muligheder, hvoraf hver medlemsstat skal
vælge mindst én.
Medlemsstaten kan således enten tilbyde at give oplysning
til den anmodende medlemsstat om mulighederne for at søge assistance til
adresseoplysning fra kompetente myndigheder i den pågældende medlems-
stat,
tilvejebringe adgang til offentlige bopælsregistre via e-Justice-portalen
eller give detaljerede oplysninger om tilgængelige værktøjer til lokalisering
af personer via e-Justice-portalen.
11
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0012.png
3.5. Direkte forkyndelse
Enhver, der har interesse i en retssag, kan direkte anmode den kompetente
person
stævningsmand eller lignende
i modtagerstaten om at gennem-
føre forkyndelse af retslige dokumenter, hvis en sådan direkte forkyndelse
er hjemlet i den pågældende medlemsstat, jf. forkyndelsesforordningens ar-
tikel 15.
Med ændringsforslaget foreslås indført, at medlemsstater, der tillader di-
rekte forkyndelse, skal tilvejebringe oplysning til Kommissionen om, hvilke
professioner eller kompetente personer der er bemyndiget til at forestå di-
rekte forkyndelse i medfør af artiklen i den pågældende medlemsstat.
3.6. Elektronisk forkyndelse
Forslaget introducerer elektronisk forkyndelse af dokumenter som en yder-
ligere alternativ forkyndelsesmetode i henhold til forordningen. Den fore-
slåede artikel 15 a behandler denne type forkyndelse af dokumenter som
svarende til postforkyndelse efter artikel 14. Bestemmelsen giver under
visse betingelser adgang til at anse en elektronisk afsendelse af et dokument
som en gyldig forkyndelsesmetode i henhold til forordningen.
3.7. Omkostningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af det decen-
traliserede IT-system
I medfør af ændringsforslagets artikel 18 a bærer medlemsstaterne omkost-
ningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af sine nationale ad-
gangspunkter til det decentraliserede IT-system. Medlemsstaterne bærer
desuden omkostningerne til etablering og tilpasning af deres nationale IT-
systemer for at kunne forbinde disse til det decentraliserede IT-system. End-
videre angives Kommissionen som ansvarlig for udarbejdelse, vedligehol-
delse og fremtidig udvikling af ny software til et referencesystem, som med-
lemsstater på sigt kan vælge at implementere i stedet for et nationalt system.
3.8. Udeblivelse
Forkyndelsesforordningen indeholder i artikel 19 særlige regler vedrørende
sagsøgtes udeblivelse i tilfælde, hvor en stævning er blevet forkyndt for sag-
søgte i en anden medlemsstat efter forordningens regler.
Med ændringsforslaget foreslås alene indført tekniske ændringer i struktu-
ren af artiklen.
12
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0013.png
3.9. Øvrige bestemmelser
Ændringsforslaget indeholder derudover en præcisering af proceduren i for-
bindelse med adressatens ret til at nægte at modtage et dokument, som ikke
er affattet på eller oversat til et passende sprog. Desuden fastsættes nærmere
regler om monitorering og evaluering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 7. januar 2019 vedtaget en betænkning om for-
slaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.
Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-
ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-
ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der
er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-
infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system
bør være baseret på e-CODEX, og at dets måde at fungere på bør defineres
ved hjælp af delegerede retsakter.
Derudover indeholder ændringsteksten yderligere forslag og præciseringer
af Kommissionens forslag, der har til formål at sikre ensartet brug af den
foreslåede forkyndelsesform, og at de tekniske midler, der anvendes til ud-
vekslingen af dokumenter, er effektive og garanterer bl.a. høj sikkerhed, til-
gængelighed og beskyttelse af personoplysninger.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd
om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.
definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og at de
skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-
stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de nati-
onale systemer og retlige rammer.
Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Som anført i afsnit 2 indgik Danmark den 19. oktober 2005 en parallelaftale
med EU om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og
13
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0014.png
handelsretlige sager. Ved parallelaftalen blev Danmark på mellemstatsligt
grundlag tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne
i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Aftalen blev gennemført ved lov nr. 1564 af 20. december 2006 om ændring
af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-
menter i civile og kommercielle sager). Med lovændringen blev der indsat
en ny bestemmelse i retsplejelovens § 159 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at
bestemmelserne i parallelaftalen samt bestemmelserne i forkyndelsesforord-
ningen gælder her i landet.
I medfør af retsplejelovens § 159 a, stk. 3, kan justitsministeren bestemme,
at ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forkyndelsesforord-
ningen gælder her i landet, og justitsministeren kan fastsætte nærmere be-
stemmelser om gennemførelse heraf. Det fremgår af forarbejderne til be-
stemmelsen, at den er indsat med henblik på at sikre, at justitsministeren
administrativt kan bestemme, at ændringer af og gennemførelsesforanstalt-
ninger til forkyndelsesforordningen gælder her i landet. Det anføres i den
forbindelse, at ændringer af forordningen antageligt typisk vil være juste-
ringer af mere teknisk karakter i lyset af erfaringerne med forordningens
anvendelse i praksis. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hvis der
måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en til-
trædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, for-
udsættes Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.
Bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3, er senest an-
vendt ved bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennemførelse
af ændringer af forkyndelsesforordningen.
Ved anmodning om forkyndelse af dokumenter mellem Danmark og de øv-
rige nordiske lande finder Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om
gensidig retshjælp ligeledes anvendelse, jf. forkyndelsesforordningens arti-
kel 20 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennem-
førelse af ændringer af forkyndelsesforordningen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-
dringsforslag. Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen,
14
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0015.png
fra dansk side tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekven-
ser. Disse forventes i givet fald at kunne gennemføres administrativt, jf. be-
myndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3, der er omtalt
ovenfor i afsnit 6.
Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-
rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at
indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes af-
talen som udgangspunkt som ophævet.
Økonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-
dringsforslag. Hvis man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen i
den nuværende form, fra dansk side tiltræder denne, vurderes det at ville
have visse statsfinansielle konsekvenser.
For det første vil forslaget medføre omkostninger i forbindelse med gen-
nemførelsen af den elektroniske kommunikationsmetode, som skal benyttes
til at sende og modtage dokumenter, jf. de foreslåede artikler 3 a og 3 b.
For det andet vil forslaget medføre en administrativ byrde for danske myn-
digheder, der skal bistå udenlandske myndigheder med at skaffe adresseop-
lysninger, jf. den foreslåede artikel 3 c.
Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-
rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at
indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes af-
talen som udgangspunkt som ophævet.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den
19. november
2019.
Kommissionens forslag har endvidere været i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS
Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-
15
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-
havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-
tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet, Dom-
stolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet og In-
stitut for Menneskerettigheder har ikke fremkommet med bemærkninger til
Kommissionens forslag.
Domstolsstyrelsen har anført, at det grundlæggende vurderes relevant at op-
rette en fælleseuropæisk portal til brug for forkyndelser på tværs af med-
lemsstater i civil- og handelsretlige sager, og at det vil være naturligt og
hensigtsmæssigt, hvis tilslutning til en sådan fælleseuropæisk portal sker via
Civilsystemet. Dog bemærker Domstolsstyrelsen, at Civilsystemet på nu-
værende tidspunkt ikke understøtter en sådan løsning.
For så vidt angår oprettelsen af den nationale del af portalen enten som et
nyt selvstændigt system eller som et nyt modul til Civilsystemet, vurderer
Domstolsstyrelsen, at dette sandsynligvis vil være tidskrævende og en stor
økonomisk investering. Domstolsstyrelsen bemærker i øvrigt, at det på
grund af Civilsystemets aktuelle performanceproblemer er uvist, hvornår en
udvikling af et modul til Civilsystemet vil kunne påbegyndes. Hvis denne
tilslutning imidlertid bliver udviklet og kan have en positiv effekt på sags-
gangene, er Domstolsstyrelsen som udgangspunkt positive over for opret-
telsen af en fælleseuropæisk portal. Endvidere anfører Domstolsstyrelsen,
at det er uvist, hvordan og i hvilket omfang forslaget vil have betydning for
domstolene i form af ændrede sagsgange.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes umiddelbart opbakning til formandskabets oplæg på rådsmø-
det den 2.-3. december 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et flertal af med-
lemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv indstilling
til ændringsforslaget.
16
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-
lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt ind-
stillet over for forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. september 2018.
17
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj
2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisopta-
gelse på det civil- og handelsretlige område
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2018) 378 endelig
1. Resumé
Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.
Kommissionen har den 31. maj 2018 fremsat et ændringsforslag til Rådets
forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem med-
lemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige om-
råde. Forslaget har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domsto-
lene i medlemsstaterne at gennemføre bevisoptagelse i andre medlemsstater
til brug for civile retssager. Forslaget er omfattet af det danske retsforbe-
hold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mel-
lem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsret-
lige område (bevisoptagelsesforordningen) trådte i kraft den 1. juli 2001 og
har fundet anvendelse fra den 1. januar 2004, jf. forordningens artikel 24,
stk. 2. Danmark er dog på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af bevis-
optagelsesforordningen.
Bevisoptagelsesforordningen bygger i vidt omfang på Haagerkonventionen
af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kom-
mercielle spørgsmål, idet der dog på visse områder er indført andre regler
med det formål at effektivisere fremsendelsen og udførelsen af anmodninger
om bevisoptagelse. Forordningen indeholder således i modsætning til Haa-
gerkonventionen bestemmelser om bl.a. direkte fremsendelse af anmodnin-
ger mellem de berørte retter samt specifikke tidsfrister og krav til sagernes
18
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0019.png
behandling. Endvidere indeholder forordningen regler om såkaldt direkte
bevisoptagelse, som indebærer, at retten i det land, hvorfra anmodningen
om bevisoptagelse udgår, under visse betingelser selv kan vælge at gennem-
føre bevisoptagelsen i et andet land i stedet for at anmode det pågældende
lands domstol om at gennemføre bevisoptagelsen.
I 2017 gennemførte Kommissionen en evaluering af bevisoptagelsesforord-
ningen, som viste, at der stadig er områder, hvor bevisoptagelsesproceduren
kan gennemføres mere effektivt. Særligt er der fokus på at fremme digital
kommunikation, idet størstedelen af kommunikationen mellem retterne i
medlemsstaterne stadig foregår via fysisk post, og da videokonference til
direkte bevisoptagelse (vidneforklaring) i en anden medlemsstat sjældent
bliver brugt. På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. maj 2018 et
ændringsforslag til bevisoptagelsesforordningen.
Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-
bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har
i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra d, beføjelse til at vedtage foranstalt-
ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til bevisop-
tagelse.
I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-
mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på generel indstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med ændringsforslaget er at styrke det retlige samarbejde mellem
medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område.
Definition af begrebet ret
På nuværende tidspunkt er udtrykket “ret” ikke nærmere defineret i bevis-
optagelsesforordningen, hvilket har ført til divergerende fortolkninger
blandt medlemsstaterne. Nogle antager, at det kun sigter til traditionelle
domstole, mens andre også efterkommer anmodninger fra andre retslige
myndigheder (f.eks. notarer), hvis de i kraft af deres nationale lovgivning er
19
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0020.png
tillagt opgaver i forbindelse med bevisoptagelse. Denne usikkerhed foreslås
fjernet ved at indføre en definition af begrebet “ret”.
Med forslaget defineres begrebet “ret” som “enhver judiciel myndighed i en
medlemsstat, som i denne forordning har kompetence til at optage beviser”.
Med tilføjelsen defineres “ret” således i den bredere forståelse af begrebet,
således at også andre myndigheder end domstole kan anmode om og fore-
tage bevisoptagelse, hvis de har kompetencen hertil efter national ret.
Obligatorisk brug af elektronisk kommunikation og fremsendelse af anmod-
ninger
Den nuværende artikel 6 i bevisoptagelsesforordningen fastslår, at anmod-
ninger om bevisoptagelse efter forordningen fremsendes på den hurtigst mu-
lige måde, “som den anmodende medlemsstat har angivet, at den kan accep-
tere”.
Med ændringsforslaget indføres en hovedregel om obligatorisk elektronisk
overførsel af anmodninger og meddelelser (stk. 1). I undtagelsestilfælde, det
vil sige, hvis systemet er afbrudt eller ikke er egnet til den pågældende trans-
mission (f.eks. videregivelse af en dna-prøve som bevismateriale), kan det
stadig ske via andre kanaler (stk. 4).
Direkte bevisoptagelse ved videokonference
Bevisoptagelsesforordningens artikel 17 indeholder regler om såkaldt di-
rekte bevisoptagelse, hvorefter den anmodende ret kan udføre bevisopta-
gelse i en anden medlemsstat under anvendelse af sin egen lovgivning.
I medfør af bevisoptagelsesforordningens artikel 17 kan det centrale organ
eller den kompetente myndighed fastsætte betingelser for bevisoptagelsen,
herunder at en ret i den anmodede medlemsstat skal deltage i bevisoptagel-
sen.
Den nugældende artikel 17, stk. 2, der fastslår, at direkte bevisoptagelse skal
ske på frivillig basis uden brug af tvangsmidler, foreslås ophævet.
Med ændringsforslaget lægges der op til at sikre en hyppigere brug af di-
rekte bevisoptagelse som omhandlet i artikel 17. Der lægges således op til,
at når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden
medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten ikke
anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis,
skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17 di-
20
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0021.png
rekte via videokonference, hvis de respektive retter (dvs. både den anmod-
ende ret og den ret i den anmodede medlemsstat, hvor personen befinder sig
under afhøringen) har adgang hertil, og hvis retten finder det passende at
anvende denne teknologi i den konkrete sag.
Bevisoptagelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter
Med ændringsforslaget foreslås det at lette bevisoptagelse ved diplomatiske
eller konsulære repræsentanter. I bestemmelsen er det fastsat, at sådanne
personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor
de udøver deres funktioner, kan optage bevis uden forudgående anmodning
herom, ved at statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivil-
ligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved ret-
terne i denne medlemsstat.
Øvrige bestemmelser
Ændringsforslaget indeholder i øvrigt regler om gensidig anerkendelse af
digitale bevismidler. Desuden fastsættes nærmere regler om delegerede rets-
akter, monitorering og evaluering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 19. januar 2019 vedtaget en betænkning om
forslaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.
Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-
ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-
ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der
er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-
infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system
bør være baseret på e-CODEX, og at dets måde at fungere på bør defineres
ved hjælp af delegerede retsakter.
Derudover har ændringsteksten primært karakter af en række yderligere
præciseringer af ændringsforslaget. For så vidt angår definitionen af begre-
bet "ret" foreslås det præciseret i ændringsteksten, at begrebet bør fortolkes
bredt, således at det ikke kun omfatter domstole i snæver forstand, som ud-
fører en retlig funktion, men også andre organer eller myndigheder, som
efter national ret har beføjelse til at optage bevis i overensstemmelse med
denne forordning, som f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder eller notarer i
visse medlemsstater og i konkrete situationer.
21
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0022.png
Endvidere indebærer forslaget, at forordningens formuleringer er teknolo-
gineutrale. I dette øjemed bliver begrebet fjernkommunikationsteknologi
anvendt i stedet for videokonference alene. Det præciseres også, at enhver
brug af sådan fjernkommunikationsteknologi bør sikre tavshedspligten og
fortroligheden mellem advokat og klient.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd
om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.
definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og at de
skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-
stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de nati-
onale systemer og retlige rammer. Reglerne inden for den internationale pri-
vatret er fastsat i forordninger, da det er den eneste måde, hvorpå man kan
sikre den ønskede ensartethed.
Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Som anført i afsnit 2 er Danmark på grund af retsforbeholdet ikke bundet af
bevisoptagelsesforordningen.
Anmodninger om bevisoptagelse mellem Danmark og andre lande er regu-
leret af bl.a. Haagerkonventionen om bevisoptagelse, som Danmark tiltrådte
i 1972.
Danmark har endvidere ratificeret Den Nordiske Overenskomst af 26. april
1974 om gensidig retshjælp ved anmodning om forkyndelse af dokumenter
og bevisoptagelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-
ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke have lovgivningsmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
22
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0023.png
De ovenfor i afsnit 6 omtalte internationale instrumenter, som Danmark har
tiltrådt, vil fortsat finde anvendelse ved anmodninger om bevisoptagelse
mellem Danmark og andre lande, herunder de øvrige EU-medlemsstater.
Økonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-
ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke medføre økonomiske
konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
19. november
2019.
Sagen har endvidere været i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS
Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-
havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-
tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret,
Datatilsynet, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menne-
skerettigheder og Sø- og Handelsretten.
I de høringssvar, hvor der er afgivet bemærkninger, er der blevet udtrykt en
positiv holdning til forslaget. Således har Advokatrådet udtalt, at man finder
forslaget hensigtsmæssigt. Ligeledes har Forbrugerrådet Tænk udtalt, at
man umiddelbart finder forslaget hensigtsmæssigt i forbindelse med græn-
seoverskridende sager.
23
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes umiddelbart opbakning til formandskabets oplæg på rådsmø-
det den 2.-3. december 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et flertal af med-
lemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv indstilling
til ændringsforslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-
lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt ind-
stillet over for forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. august 2018.
24
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 5: Miljøkriminalitet
Endelig rapport om den 8.
runde af gensidige evalueringer
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på en præsentation af den endelige rap-
port om den ottende runde af gensidige evalueringer. Herefter forventes en
meningsudveksling blandt medlemsstaterne om rapporten. Rapportens an-
befalinger kan danne grundlag for det videre arbejde med optimeringen af
bekæmpelsen af miljøkriminalitet. Den påpeger vigtigheden af tilstrækkelig
statistik, uddannelse af personale og samarbejde mellem de relevante myn-
digheder på området. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-
let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side agter man at tage
præsentationen af rapporten til efterretning.
2. Baggrund
Ved fælles aktion 97/827/RIA af 5. december 1997 blev der indført en ord-
ning for evaluering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemsstater.
På den baggrund er der gennem årene blevet gennemført en række gensidige
evalueringer på området for bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
I december 2016 besluttede Gruppen vedrørende Generelle Anliggender,
herunder Evaluering (GENVAL), at emnet for den ottende runde af gensi-
dige evalueringer skulle omhandle den praktiske gennemførelse af EU-rets-
akterne om forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet. Ved miljøkri-
minalitet forstås f.eks. illegal handel med affald og ulovlig produktion eller
håndtering af farlige materialer.
25
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
På baggrund af evalueringsbesøg i samtlige medlemsstater er der udarbejdet
evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefalinger til det
pågældende land. Den endelige generelle rapport om den ottende evalue-
ringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i evalueringsrap-
porterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en mere generel karak-
ter. Den generelle rapport, som forelægges her, omtaler således ikke speci-
fikt nogen af medlemsstaterne, heller ikke Danmark.
3. Formål og indhold
Den endelige rapport forventes præsenteret under rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 2.-3. december 2019 med henblik på en meningsud-
veksling.
Rapporten indeholder de væsentligste resultater og generelle konklusioner
fra de 28 individuelle landeevalueringer. På baggrund af landeevaluerin-
gerne kommer rapporten med en række generelle henstillinger til medlems-
staterne og Den Europæiske Union, dens institutioner og agenturer samt til
Eurojust og European Judicial Network (EJN).
Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger om, at medlemsstater, som endnu
ikke har en national strategi vedrørende miljøkriminalitet, vedtager en sådan
strategi hurtigst muligt. Rapporten anbefaler desuden, at medlemsstaterne
udvikler en centraliseret tilgang til indsamlingen af pålidelig statistik ved-
rørende miljøkriminalitet. Medlemsstaterne bør ifølge rapporten benytte
denne statistik til at udvikle en mere risikobaseret tilgang til deres tilsyn.
Rapporten anbefaler endvidere, at medlemsstaterne prioriterer forebyggel-
sen af miljøkriminalitet højere. Medlemsstaterne opfordres i forlængelse
heraf til at udføre bl.a. oplysningskampagner.
Rapporten anbefaler bl.a. også, at medlemsstaterne opretter politienheder,
som er specialiseret inden for miljøkriminalitet, at specialiseringen hos de
retshåndhævende myndigheder hæves, og at der skal ansættes flere personer
hos de retshåndhævende myndigheder. Rapporten anbefaler desuden, at
medlemsstaterne opretholder eller udvider træningen og undervisningen af
personer, der beskæftiger sig med bekæmpelsen af miljøkriminalitet, herun-
der anklagere og dommere, f.eks. ved brug af e-learning, og at det overvejes
at etablere træning på tværs af de forskellige myndigheder og at udnytte den
tilgængelige undervisning på EU-niveau.
26
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0027.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten blev præsenteret på et møde i Gruppen vedrørende Samarbejde i
Straffesager og Retshåndhævelsesgruppen den 17. september 2019. Blandt
medlemsstaterne var der generelt tilslutning til rapporten.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
27
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side agter man at tage præsentationen af rapporten til efterretning,
ligesom man kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med rapportens anbefa-
linger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
28
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 6: Implementering af den strategiske dagsorden for
2019-2024 - rådskonklusioner om ofres rettigheder
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner, der
udspringer af den strategiske dagsorden for 2019-2024’s
mål om at beskytte
EU-borgere. I udkastet til rådskonklusioner udtrykker Rådet, at det er vig-
tigt at udvikle strategier for, hvordan man kan fremme offerrettigheder. I
rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til generelt at have fokus på
at fremme offerrettigheder, herunder ofres adgang til information om offer-
erstatning og adgang til retssystemet. Rådskonklusionerne er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-
gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man
kan fra dansk side støtte udkastet til rådskonklusioner.
2. Baggrund
Den strategiske dagsorden for 2019-2024 fastlægger en overordnet ramme
og retning for EU’s arbejde de næste fem år. En af prioriteterne er beskyt-
telsen af borgere og deres frihedsrettigheder. EU-borgere skal kunne føle
sig trygge på det europæiske område, og det er derfor vigtigt at forebygge
kriminalitet og beskytte ofres rettigheder.
Det finske formandskab har i den anledning ønsket at sætte fokus på ofres
rettigheder, herunder ofres adgang til offererstatning.
Punktet udspringer af en frokostdrøftelse under det seneste rådsmøde (ret-
lige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019, og formandskabet har på
baggrund af drøftelsen udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.
29
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0030.png
3. Formål og indhold
Formandskabet har konstateret, at der på EU-niveau og nationalt niveau er
sket en markant udvikling på området for beskyttelse af ofres rettigheder,
men at der fortsat er rum for at sikre bedre rettigheder for ofre.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 2.-
3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådkonklusionerne.
I rådskonklusionerne opfordres der til at fortsætte arbejdet med at sikre ef-
fektiv implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/541/EU om bekæmpelse af terrorisme og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet
med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. Direktiverne er omfattet af
det danske retsforbehold.
EU-Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til at udarbejde en stra-
tegi for ofres rettigheder for perioden 2020-2024 og at evaluere de eksiste-
rende EU-regler om ofres rettigheder.
Medlemslandene opfordres i konklusionerne bl.a. til at sikre en effektiv og
korrekt implementering af de eksisterende EU-regler om ofres rettigheder.
Derudover opfordres medlemsstaterne til at sikre, at ofre har adgang til in-
formation om deres rettigheder, herunder om adgangen til erstatning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
30
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0031.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at bakke op om rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ser man positivt på EU's arbejde om at sikre bedre rettigheder
for ofre for forbrydelser.
F.eks. har Folketinget i 2018 ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 ophævet
forældelsesfristen for gerningspersonens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn. Endvidere ophævede man forældelsesfristerne for krav på
erstatning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds til-
sidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat
for overgreb.
Man indførte samtidig en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i
sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn. Derudover forhøjede
man tortgodtgørelsesniveauerne for seksuelle krænkelser og fuldbyrdet
voldtægt.
Endelig er der nedsat et ekspertpanel, der kommer med anbefalinger til,
hvordan man undgår, at voldtægtsofre bliver retraumatiseret i deres møde
med retssystemet.
Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
31
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
32
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 7: Implementering af den strategiske dagsorden for
2019-2024 - rådskonklusioner om alternativer til frihedsberøvelse
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne. For-
målet med rådskonklusionerne er bl.a. at fremme brugen af alternativer til
frihedsberøvelse på tværs af medlemsstaterne. Sagen er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Der læg-
ges op til, at man fra dansk side tilslutter sig rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Udkastet til rådskonklusioner om alternativer til frihedsberøvelse er blevet
drøftet to gange i rådsarbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde
(COPEN) og én gang på et attachémøde.
Alternativer til frihedsberøvelse kan eksempelvis være betingede domme,
herunder med vilkår om samfundstjeneste, og fodlænke.
3. Formål og indhold
Det fremgår af de indledende bemærkninger til udkastet til rådskonklusio-
ner, at de strafferetlige systemer i medlemsstaterne er et nationalt anlig-
gende, hvorfor fokus fra EU’s side er på ikke-lovgivningsmæssige
tiltag.
I udkastet til rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at ud-
brede brugen af alternativer til frihedsberøvelse, herunder ved at have regler
for prøveløsladelse og for alternativer til varetægtsfængsling.
33
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0034.png
Medlemsstaterne opfordres også til at have fokus på alternative sanktioner i
forhold til udsatte grupper, herunder børn, ligesom medlemsstaterne opfor-
dres til at fortsætte arbejdet med at forbedre faciliteterne i fængslerne samt
at arbejde for at undgå overbelæg.
For så vidt angår tiltag på EU-niveau opfordres Kommissionen gennem en
række konkrete tiltag til at understøtte øget brug af alternativer til friheds-
berøvelse. Eksempelvis opfordres Kommissionen til at arrangere møder
med henblik på erfaringsudveksling på tværs af medlemsstaterne og til at
have et tæt samarbejde med Europarådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
34
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen mener, at valget af sanktion i straffesager skal afspejle en ba-
lance mellem på den ene side hensynet til at undgå tilbagefald til kriminalitet
og på den anden side hensynet til offeret for forbrydelsen og til befolknin-
gens generelle retsfølelse.
Regeringen mener, at det kan være formålstjenstligt at gøre brug af alterna-
tiver til frihedsberøvelse i visse sagstyper. Samtidig er det i forhold til nogle
former for kriminalitet nødvendigt, at gerningsmanden frihedsberøves.
Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
35
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 8: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til
e-beviser
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen med henblik på en statusorientering/ fremskridts-
rapport om forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen
til e-beviser. Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at
indgå en international aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk
bevismateriale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fæl-
les regler, imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektro-
nisk bevismateriale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sa-
gen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser.
2. Baggrund
Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,
spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,
og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig
retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.
En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's
medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,
hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer
allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men
håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan
efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.
Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til
de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig
basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata,
dvs.
for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender
36
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
og modtager af en meddelelse.
Amerikansk lovgivning udelukker som
udgangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata
(indholdet af en
besked, video mv.)
på frivillig basis.
Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte
US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-
pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-
data, uanset hvor dataene er lagret.
Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering
under
visse betingelser
indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-
nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden
de amerikanske myndigheders mellemkomst.
Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-
tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-
skellige lande.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til
rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på
indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang
til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet
vedtog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. juni 2019.
Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles
regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende
indholdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af
elektronisk bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder
til en anmodende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende
rettigheder.
Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor
ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.
De amerikanske myndigheder opnåede det nødvendige forhandlingsmandat
i september 2019, og de første forhandlingsmøder mellem Kommissionen og
37
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0038.png
amerikanerne har været afholdt. Møderne har primært handlet om ram-
merne for de videre forhandlinger, og det forventes, at man på de kommende
møder kan påbegynde forhandlingerne om indholdet af en aftale.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde
den 19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt to forhandlingsmøder
med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftelserne
om indholdet af aftalen. Næste forhandlingsmøde skal efter planen afholdes
den 10. december 2019 i Washington D.C. Der er i Rådet fortsat opbakning
til forhandlingerne.
38
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-
og strafferetlige område.
Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af
retsforbeholdet.
Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge
mulighederne for en bilateral aftale med USA.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober
2019.
39
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 9: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-
dets Budapestkonvention
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2019) 71 endelig
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019, med henblik på en statusorientering/fremskridtsrap-
port. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om status i forhandlin-
gerne vedrørende tillægsprotokollen til Europarådets Budapestkonvention.
Et forhandlingsmandat til Kommissionen blev vedtaget på rådsmødet den
6.-7. juni 2019. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-
hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der
siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-
dapestkonventionen.
Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-
litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-
rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi
og krænkelser mod netværkssikkerhed.
Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-
sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventi-
onen.
Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre
allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.
Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke
er nærmere adresseret i disse instrumenter.
40
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-
gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-
tokol.
Det forventes, at et udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i de-
cember 2020.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere om
status i forhandlingerne vedrørende 2. tillægsprotokol til Europarådets Bu-
dapestkonvention.
Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat
til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.
Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-
lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-
gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for mø-
derne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende straffe-
retligt samarbejde (COPEN).
Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-
lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-
gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.
Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-
virke EU's retlige samarbejde i straffesager.
Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-
lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er
kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i
øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har
overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på
tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjeneste-
udbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.
Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-
tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til
41
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0042.png
e-bevismateriale.
Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-
gyndt i efteråret 2019.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den
19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne
om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-
lægsprotokol til Budapestkonventionen.
42
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7.-8. oktober
2019.
43
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 10: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-
hed (EPPO)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2019 med henblik på en statusorientering over gennemførel-
sen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen
er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen
til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i TEUF et
forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO).
Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. oktober 2017.
Det er alene 22 medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som
led i et såkaldt forstærket samarbejde.
Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke
er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar
2018 i Sofia Bulgarien blev
EPPO’s
samarbejde med andre institutio-
ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at
EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende
medlemsstater ville blive under-
søgt nærmere.
44
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der
gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder
status for udarbejdelsen
af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og
forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-
bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i
april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for
OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner
og opgaver (forslaget blev fremsat den 23. maj 2018). Det blev afslutnings-
vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, den 11.-12.
oktober 2018, den 6.-7. december 2018 og den 7.-8. marts 2019 blev der på
ny gjort status for gennemførslen af forordningen. På rådsmødet den 6.-7.
december 2018 oplyste Kommissionen, at der er iværksat en proces for at
rekruttere en europæisk chefanklager, som skal ansættes i foråret 2019.
Kommissionen fremhævede derudover, at der er behov for alle aktørers ind-
sats, hvis ambitionen om, at EPPO skal være i drift inden år 2020, skal op-
nås.
Et udvælgelsespanel forelagde den 4. februar 2019 en liste med tre egnede
kandidater for Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet prioriterede på et møde
i Coreper den 20. februar 2019 de tre kandidater med den franske kandidat
højst prioriteret efterfulgt af den rumænske og tyske kandidat. Rådet udpe-
gede en trio bestående af faste repræsentanter (EU-ambassadører), der her-
efter har afholdt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet om udnæv-
nelsen af den europæiske chefanklager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 blev der
gjort status for processen om udvælgelsen af den europæiske chefanklager.
Processen var på daværende tidspunkt sat på pause, indtil det nye Europa-
Parlament kom på plads.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 blev der
gjort status over implementeringen af forordningen. I oktober 2019 blev den
nye europæiske chefanklager,
Laura Codruţa Kövesi,
udpeget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2019 er det
forventningen, at der ligesom på tidligere rådsmåder vil blive gjort status
over arbejdet med gennemførelsen af forordningen.
45
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
2113819_0046.png
3. Formål og indhold
Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle
interesser mod strafbare handlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-
fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har af samme årsag ingen økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er
ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den
19. november 2019
ikke foretaget høring vedrørende sa-
gen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-
ning.
46
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Samlenotat vedrørende rådsmøde 2.-.3 december 2019, fra justitsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s
finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at
sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-
myndighed og EPPO.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober
2019.
47