Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2112834_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Pernille Østergaard
2019-730-0333
1305371
Tillæg til kommissorium for den uafhængige kontrol- og styregruppe i
teledata-sagen
Den 2. juli 2019 orienterede jeg Retsudvalget om, at jeg havde besluttet at
nedsætte en uafhængig kontrol- og styregruppe med et bredt mandat i for-
hold til at kontrollere og styre myndighedernes sagsgennemgang af de straf-
fesager, der er omfattet af teledata-sagen (REU Alm. del, bilag 2, 2. samling
2018/2019). Jeg vedlagde i den forbindelse kommissoriet for kontrol- og
styregruppen.
Rigspolitiet vurderede i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet af
2. juli 2019, at det var nødvendigt at gennemgå alle sager, hvori der var ind-
hentet teleoplysninger, i perioden fra 2012 til 8. marts 2019. Kontrol- og
styregruppens mandat blev tidsmæssigt afgrænset i overensstemmelse her-
med.
Den 14. august 2019 orienterede jeg Retsudvalget om, at Rigspolitiet i for-
bindelse med et bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 72 (Alm. del) af 17.
juli 2019 fra Folketingets Retsudvalg anlagde en anden vurdering af den
tidsmæssige afgrænsning (REU Alm. del, bilag 43). Rigspolitiet fandt såle-
des, at det var nødvendigt at undersøge, om der ville være behov for at frem-
finde sager fra før 2012, og jeg anmodede på den baggrund den uafhængige
kontrol- og styregruppe om også i relevant omfang at føre kontrol med og
styre myndighedernes undersøgelse i forhold til perioden før den 1. januar
2012.
På baggrund af myndighedernes redegørelser i teledata-sagen og navnlig
den eksterne konsulentundersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Tillæg til kommissorium for den uafhængige kontrol- og styregruppe i teledata-sagen, fra justitsministren
teledata – som jeg oversendte til Retsudvalget den 3. oktober 2019 – er der
behov for at opdatere kommissoriet for kontrol- og styregruppen.
Justitsministeriet har i forlængelse heraf udarbejdet vedlagte tillæg til kom-
missoriet for den uafhængige kontrol- og styregruppe. Det bemærkes, at til-
lægget navnlig
1. udvider kommissoriets tidsmæssige afgræsning, således at det om-
fatter perioden fra den 1. november 2010, hvor Rigspolitiets Tele-
center begyndte at konvertere teledata, til den 18. oktober 2019, hvor
rigsadvokatens midlertidige stop for brug af teledata under hoved-
forhandlinger og som grundlag for varetægtsfængsling og opretholdt
anholdelse udløb,
2. udvider kommissoriet til at omfatte myndighedernes gennemgang af
sager i lyset af de fejl, fejlkilder og usikkerheder forbundet med te-
ledata, som er identificeret i den eksterne konsulentundersøgelse om
Rigspolitiets håndtering af historiske teledata,
3. præciserer, at kommissoriet også omfatter efterforskninger i regi af
Politiets Efterretningstjeneste (PET) i det omfang, disse efterforsk-
ninger har været en del af konkrete straffesager omfattet af kommis-
soriet hos politiet eller anklagemyndigheden, og
4. udvider kommissoriet, således at kontrol- og styregruppen skal ud-
arbejde en afrapportering til Justitsministeriet, når gruppens arbejde
er færdiggjort.
Ovennævnte tillæg til kommissoriet er dags dato sendt til den uafhængige
kontrol- og styregruppe.
Jeg vil vende tilbage til Retsudvalget, når Justitsministeriet har modtaget
kontrol- og styregruppens afrapportering.
Nick Hækkerup
/
Pernille Østergaard
2