Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 101
Offentligt
Medlemmer af Retsudvalget
Aalborg, 16. november 2019
FAKTA OM EN UFORSKYLDT ULYKKE OG DENS KONSEKVENSER I FORSIKRINGSREGI!
Vi skriver til dig i din egenskab af medlem af Folketingets Retsudvalg for dit parti og derfor må
formodes at have indsigt i dansk lovgivning. Samt en naturlig, åben interesse for, at denne er til for
at beskytte alle borgere i landet uanset status. Det er vores store håb, at du vil bruge lidt af din
kostbare tid på denne henvendelse, som vi også meget gerne vil høre din mening om som
politiker. Fordi budskabet er vigtig ikke kun for os, men for alle, da alle kan ende i samme spind.
Som skadelidte i en alvorlig trafikulykke hvor modparten var eneansvarlig og dømt som sådan, har
vi efterfølgende stiftet bekendtskab med forsikringsbranchens arbejdsmetoder. Disse har vist sig
at være både ensidige i selskabernes egen interesse for vinding, skræmmende og i flere tilfælde
direkte ulovlige.
Vi skal prøve at gøre dette meget kort i forsøget på at klargøre kendsgerningen om, at der er
noget jura, der bør tages til revision. Dette for man som skadelidt i Danmark skal kunne påregne
muligheden for en fair og objektiv sagsbehandling med henblik på en reel ménskadeerstatning.
Konkret sag, der samtidig er helt generel for enhver i alle former for ulykkessituationer: Juli 2018
påkøres vi frontalt af en bilist, der kommer i vores vejbane med så kort afstand, at vi ikke har
mulighed for at undvige. Vi ender i totalskadet bil inde på en mark. Køres efterfølgende til
undersøgelse på Aalborg Universitetshospital i ambulance. To helt almindelige ældre menneskers
tilværelse bliver på et splitsekund forandret fra at være et aktivt, glad, udadvendt og mangfoldigt
liv til en efterfølgende lang kæde af både voldsomt begrænsende fysiske og psykiske traumer.
Thorkil konstateres at være sluppet med forbrændt hånd fra eksploderende airbag. Hans historie
er hermed ikke længere relevant for det videre forløb, da svie og smerte bliver udbetalt.
Inge indbringes på Akut Traumecenter, hvor man konstaterer brud på nakke, brud på flere ribben,
brud på lænden samt brud på brystben samt skader på venstre hånd. Hun oplyses at hvis
brystbenet havde været trykket blot to millimeter mere, havde hendes skader været dødelige. Inge
overføres til opvågningen og hurtigt derefter til intensiv. Dagen efter overføres hun til ortopædisk
kirurgisk afdeling. Hun får en stiv nakkekrave, der skal holde hovedet fikseret 24/7, og hun får et
specialstøbt korset, der skal beskytte ryggen.
Hjemsendt fra hospital går der tre måneder, inden Inge igen er fri for både halskrave og korset. I
den mellemliggende periode har hun i sagens natur været sengeliggende og helt afhængig af
hjælp til alt lige fra at spise og til personlig pleje. I december 2018 påbegyndes genoptræning/
behandling af ryg hos fysioterapeut, og Inge kommer i psykologbehandling for sine traumer
omkring den meget voldsomme ulykke og de efterfølgende konsekvenser. Disse ting betales
godvilligt af vores egen ulykkesforsikring, så ingen problemer det første år, ud fra vores police.
Efter et år fra ulykken skal der fastsættes méngrad for Inges skader, der nok er helet op, men som
fortsat vil være en hemsko for hendes liv og muligheder, så længe hun lever.
Både eget forsikringsselskab og modpartens ditto kræver fair nok, at der skal foreligge nogle helt
lægefaglige vurderinger af Inges tilstand både fysisk og psykisk. Dette skal ske ved, at de to
selskaber konkret ønsker, at Inge skal møde til undersøgelser hos ikke mindre end foreløbigt fire
forskellige speciallæger. Her er det så, at vi ser et problem i den lovgivning, man som skadelidt er
underkastet i forsikringsregi, og det er her, vi gerne vil høre din mening om praksis, tak.
Begge forsikringsselskaber fremsender lister med tre navne på relevante og formodentligt meget
kvalificerede læger. Det ene selskab, modpartens, ønsker tre forskellige undersøgelser, og sender
derfor tre gange tre lægetilbud, mens vores eget selskab sender blot ét krav om undersøgelse.
Altså navnene på tre læger. Ud fra de fire gange tre læger, skal Inge fra hvert tilbud vælge én af
disse til at forestå vurderingen af hendes mén. Håber dette giver mening selv her i kort forklaring?!
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Henvendelse af 16/11-19 fra Inge og Thorkil Jensen, Aalborg SØ, om retssikkerhed ift. forsikringssager
Alle 12 navngivne læger, Inge bliver præsenteret for og af gode grunde ikke kender, er ansat i
hospitalsvæsenet på Aalborg Universitetshospital som overlæger. Problemstillingen er blot, at de
speciallægeerklæringer, de skal skrive omkring Inges tilstand, ikke skal skrives i offentligt regi og i
arbejdstiden som ansat på hospitalet. De skal skrives for de selskaber, der også betaler lægerne!
Inge vælger i blinde som forlangt af forsikringsselskaberne én læge fra hvert af de tre mulige
navne i alle fire indkaldelser. Altså fire læger til hver sin undersøgelse ud fra deres faglige viden.
De fire valgte læger er alle udpeget som en valgmulighed ud af de ialt 12 tilbudte navne af
forsikringsselskaberne. Lægerne er altså ude i et fritidsjob, som en af dem også formulerede det
ved mødet med ham, der betales formodentligt med et ganske godt honorar af…
Forsikringsselskabet! Altså dem, der til sidst står for at skulle udbetale erstatning på grundlag af
de speciallægeerklæringer, der udarbejdes! At der er tale om fritidsjob for disse læger afspejles
også i, at Inge har skullet møde til undersøgelser sent eftermiddag, tidligt lørdag morgen og sågar
søndag sent eftermiddag. Disse har alle foregået på Aalborg Universitetshospital, hvor man altså
stiller lokaler, strøm og apparatur til rådighed for disse fritidsjobbere og forsikringsselskaberne.
Efterfølgende i forløbet skal lægernes fire erklæringer ydermere vurderes af en såkaldt lægefaglig
konsulent, som er valgt og betalt også af det selskab, der skal udbetale erstatning. Denne sidste
har skadelidte slet ingen indflydelse på at vælge. Fra modpartens forsikringsselskab har man
endog meddelt Inge, at der ikke er nogen som helst grund til, at hun som hovedperson og
skadelidt må vide, hvem denne lægekonsulent er, eller hvilke faglige kvalifikationer, der ligger til
grund for de afgørelser, han skal træffe. Afgørelser, der bestemmer erstatningstørrelsen til Inge.
Hvor er retssikkerheden som offer i en helt lige ud ad landevejen sag, hvor der foreligger nogle
meget konkrete, alvorlige skader og behandlingsbehov, når dem, der skal betale erstatning helt og
aldeles betaler personer udvalgt specifikt af dem selv til at vurdere og fastsætte méngrader?
Nogle af disse endda helt anonymt. Der kan kun være fordækte grunde til, at noget skal være en
hemmelighed, ellers er det ulogisk. Hvilken tillid kan man i et trygt sind have til sådanne metoder?
Er det virkelig den retssikkerhed Danmark kan / vil tilbyde mennesker, der helt uforskyldt bliver
ramt fysisk og psykisk uden skyld i en ulykke? Dem, der skal betale erstatning, vælger og betaler
de læger, de selv ønsker til at skaffe dokumentation for mén! Hvordan skal man som læge og
menneske for den sags skyld kunne være helt regelret, uvildig, saglig og objektiv, når man bliver
godt betalt af den ene part? Hvordan skal man objektivt ansætte en méngrad til stort “X”, når man
bliver betalt af et firma, der kun er sat i verden for at tjene penge, og derfor helst ser en mindre
méngrad, lille “y”? I dag er det nok de færreste, der saver i den hånd, der fodrer dem med penge
for at skaffe et resultat. Dette er kun ganske menneskeligt, at man er arbejdsgivers tro mand, men
også en uoverskuelig katastrofe for skadelidte og størrelsen på dennes eventuelle erstatning!
Som uforskyldt skadelidt er man prisgivet og dømt som sikker taber på forhånd. Mod mennesker,
læger, hyret af forsikringsselskaber med regnskabstal i Inges tilfælde, hvor man taler henholdsvis
milliarder og millioner, har man som almindelig aldrende folkepensionist ikke én eneste reel
chance for retfærdig og objektiv sagsbehandling. De store knuser de små kynisk og beregnende.
Dette har vi også desværre kunnet konstatere på den hårde måde i til dato hele to af de tre
undersøgelser Inge har været til ud af de fire. Læge der stiller spørgsmål til 10 år gammel journal,
skønt der kun er givet samtykkeerklæring til, at der må læses tre år tilbage, og dette er accepteret
af forsikringsselskaberne. Samme læge prøvede Inge også at forklare nogle for sagen vigtige ting
omkring hendes skader og dermed nuværende liv. Lægens gentagne svar var: “Det er ligemeget!”.
Inges håndskade blev således direkte affejet af denne læge, skønt det giver alvorlige følger for
Inges hverdag. Kan disse fakta kaldes objektive? En anden læge spørger: “Hvad fejlede du som
barn, Inge?” Har det relevans for pludselige skader 65 år senere i en alvorlig trafikulykke? Igen
også et brud på samtykkeerklæringen fra Inge! Inge fortalte udførligt denne læge, at det var blevet
svært at have fysisk kontakt med børnebørnene i leg, og hun har angst for at køre og besøge
vores søn ved Viborg. Få minutter efter spørger lægen, som tegn på at han absolut intet har hørt:
“Har I børn?”. Ja, for den da - hvor er det lige de omtalte børnebørn kun kan komme fra? Samme
læge havde også en helt tydelig agende, hvor han meget bevidst var manipulerende omkring sine
spørgsmål til Inge med det ene formål kun at få de svar, han ønskede, og som også er i
forsikringsselskabets klare interesse. Inge var sikkert fuld af sygdomme og skavanker før ulykken!
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Henvendelse af 16/11-19 fra Inge og Thorkil Jensen, Aalborg SØ, om retssikkerhed ift. forsikringssager
Dette kun ganske kort om timelange ensporede lægemøder, der senest resulterede i, at Inge
torsdag gik hjem fra den sidste læge grædende. Fordi det var helt tydeligt, at hun for at mindske
det, forsikringsselskabet på et tidspunkt skal udrede i ménerstatning, skulle fremstilles som både
fysisk og psykisk syg længe før ulykken. Ingen af delene har på nogen måder hold i virkeligheden,
men det vil man ikke høre på. Det var også klart mindre vigtigt, at hun på mirakuløs vis undgik at
blive dræbt og “kun” slap med de tidligere beskrevne skader. Man brækker nok ikke nakke og ryg
ved at sidde i en bil, der bliver torpederet af en anden bil frontalt med 90 km. i timen, hvis man har
haft hold i nakken i et kontorjob for 20 år siden. Sådan virker tolkningen helt tydeligt, desværre!
Vi har mange flere skræmmende oplevelser, som det vil være alt for meget at komme ind på i
denne skrivelse. Det er dog vigtigt at understrege, at alt beskrevet herover kan dokumenteres i
form af mailkorrespondancer og lydfiler af forløb. Vi fortæller således ikke en historie uden hold i
den barske virkelighed som forsikringstager i dagens Danmark.
Af gode grunde ved vi endnu langt fra, hvor Inges sag ender, men vi har en desværre meget stærk
formodning ud fra de foreløbige hændelser.
Hvad er det så, vores budskab til dig som medlem af Retsudvalget går på? Hvad er vores mål
med at fortælle denne på alle måder tragiske historie og at tage din kostbare tid i håb om, at du
stadig læser med som seriøs folkevalgt?
Det helt enkle og klare spørgsmål er naturligvis, om du synes, ovenstående forsikringsregime bør
være muligt under dansk lovgivning? At penge kan give så meget magt, at en uskyldig, skadelidt
kun kan se sig truet meget alvorligt på sin retssikerhed i et lønligt og naturligt håb om at få en
objektiv vurdering som grundlag for en eventuel erstatning? Dette ikke skrevet for, at vi på nogen
måder har som mål at “score kassen” i stor stil på en ulykke, men blot at understege, vi ønsker
fairplay.
Vores tanke er, at lovgivningen bør ændres, så man kan være sikker på, at de læger, der skal
vurdere skadelidte mennesker, ikke er betalt af forsikringsselskaberne og dermed har en vis
sandsynlighed for at være i lommen på disse for egen vinding. Jævnfør vores beskrevne
oplevelser! Lige nu er det mildt sagt ræven, der vogter gæs og selvsikkert slikker sig om munden.
I stedet for at forsikringsselskaberne køber læger direkte efter deres eget valg og betaler dem
direkte for tydeligvis at stille bestemte diagnoser, vil følgende være et meget stort og vigtigt
middel mod farvede ménvurderinger:
Da lægerne for nuværende, trods deres løn fra forsikringsselskaberne, indkalder skadelidte til at
møde på et offentligt sygehus - naturligvis uden for deres normale arbejdstid og i privat regi - til
undersøgelse, bør hele proceduren gøres helt offentlig. Vores tanke er, at skadelidte ganske let
kan sikres en uvildig vurdering, og dermed mulighed for at opnå en fair og objektiv
sagsbehandling samt efterfølgende erstatning, der afspejler fakta og ikke farvede betalte briller.
Hvis forsikringsselskaberne skulle købe sig ind til speciallægeerklæringer gennem det offentlige
sygehussystem, ville disse speciallæger ikke været påvirket af, at skulle sikre sig selv økonomisk
fremadrettet ved at tækkes selskaberne, der betaler dem. Lægerne skulle ikke længere spekulere
i, at lave erklæringer således, at de bliver genengageret af forsikringsselskaberne, fordi de er
deres loyale mand. Det offentlige kunne mod betaling fra forsikringsselskaberne stille en række
fagligt relevante og kvalificerede læger til rådighed mod enten dækkende timebetaling eller en fast
tarif ved henvendelse. På den vis får lægerne deres løn uden at skulle skele til, hvad der tjener
dem bedst i egen interesse i forhold til deres arbejdsgiver, da denne ikke længere er
forsikringsselskabet, men det danske sundhedsvæsen, hvor de i forvejen er ansat i fast stilling.
Dette vil give lægerne en reel mulighed til helt frit at være seriøse og objektive i forhold til
skadelidte. Først når lægerne i offentligt regi, betalt af forsikringsselskaberne for denne
serviceydelse, har skrevet og afsendt deres vurderinger, skal forsikringsselskaberne have at vide,
hvem der har forestået undersøgelsen af skadelidte. Det offentlige bliver dermed uden
skatteyderomkostninger garant for at både selskaber og skadelidte får enes, objektiv behandling.
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Henvendelse af 16/11-19 fra Inge og Thorkil Jensen, Aalborg SØ, om retssikkerhed ift. forsikringssager
Vi hører som skrevet meget genre din mening om ovenstående, og vi vil gerne vide, om du kan og
vil gøre dig nogle konstruktive tanker omkring sager som vores, der er almindelig dagligdag for alt
for mange. Kan du se fornuften i at uvildighed er en nødvendighed for retfærdig ménvurdering,
hvilket ikke er muligt under nuværende lovgivning? Vil du eventuelt arbejde for at ændre
nuværende lov for at sikre skadelidte, almindelige, små mennesker mod forsikringsmastodonters
magtmisbrug?
Magtmisbrug er det også i værste skuffe, at den advokat, modpartens forsikringsselskab bruger til
at køre Inges forløb, nægter at betale for den fysioterapi og psykologhjælp, Inge fortsat har brug
for. Det blev som anført betalt i et år af vores egen private ulykkesforsikring uden problemer. Nu
hvor det så skal overgå til modpartens selskab som betaler i henhold til de formuleringer, vi læser i
personansvarsloven, affejer en advokat, der ikke kender Inge og som nok ikke har spor faglig
viden om fysiurgiske forhold, egenhændigt en pligt til at betale. Der er ingen grund til fortsatte
behandlinger! Kort og kontant. Det er skræmmende at vide at en advokat blot vil udøve magt for
at spare forsikringen for en nødvendig udgift. Igen bør det kun være rent professionelt og
lægefagligt, der kan drages konklusioner af uvildige personer. Ellers fremstår skadelidte atter en
gang som den fødte taber, fordi de store mastodonter har loven i ryggen. Dette er også en ting, vi
beder dig overveje, om ikke det kan gøres bedre for alles skyld. Hvor er loven et sikkerhedsnet for
skadelidte? På nuværende ikke de rigtige steder.
Har man ikke været i den situation, at man pludselig får sit liv ændret og ødelagt, så ved man
heller ikke, hvad der venter, fra de forsikringsselskaber, der er så venlige, når man tegner sine dyre
forsikringer. Fra at være bedste venner, der blot betaler, så får man sig sit livs værste fjende, når
der er behov for at få præmiepengene tilbage i form af en erstatning.
Tak for opmærksomheden, og vi håber for dig, at du aldrig får brug for en méngradsvurdering. Det
er et helvede og en forfærdelig forlængelse af en i forvejen meget tragisk hændelse, som enhver
ulykke, der kræver erstatning vil være det, uanset hvem man er, og hvor man er i sit liv.
Vi håber, du kan se, hvorfor vi føler lovgivningen ikke er optimal, og vi håber, du måske vil være
med til at gøre en forskel, der kan være en hjælp til retfærdighed fremadrettet for andre. Vores sag
fylder på 16. måned alt i vores liv hver dag og er mindst lige så ødelæggende som selve den
tragiske ulykke. Naturligvis på en anden måde, men dog nedbrydende for at kunne komme tilbage
til et så normalt liv som muligt. Derfor vil vi gerne dedikere vores tid til at prøvet at gøre en forskel
og dermed måske åbne politiske øjne, så andre ikke skal gå ned på forsikringsselskabernes
mafiametoder for at slippe så billigt som muligt! Vi vil søge også at skabe mediemæssig dækning
af problemstillingen, og med dette brev har vi så gjort et lille forsøg på måske også at få politisk
bevågenhed. Optimalt vil være hvis vi kan få mediedækning og politisk opmærksomhed til at gå
op i en højere enhed.
De venligste hilsner
Inge & Thorkil Jensen
Solhøjsvej 40
9210 Aalborg SØ
[email protected]