Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
9. december 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 252
I juli 2018 konkluderede en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, at sanktionerin-
gen af konstaterede overtrædelser i returlogbogskontrollen i perioden 2012-2018 ikke har
været tilfredsstillende, jf. MOF alm. del - bilag 605 (2017-2018). På baggrund af ministeri-
ets redegørelse indgik den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti i
december 2018 en politisk aftale om at styrke kontrollen af dyretransport i Danmark
(https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Foedevare/Endelig_aftaletekst_-_Dyre-
transporter.pdf). Her fremgår det, at: ”Aftaleparterne mødes igen i december 2019 for at
evaluere indsatserne, og drøfte den fremtidige kontrol.” Med en pressemeddelelse fra fø-
devareminister Mogens Jensen den 15. november 2019 blev denne evaluering udsat til
2020. Dette skaber en uafklaret og uholdbar situation på en række punkter for alle invol-
verede i branchen. Det skyldes bl.a., at evalueringen skulle gøre status på den måde,
hvorpå kontrolindsatserne blev implementeret af Fødevarestyrelsen samt afdække, hvor
der kunne være plads til forbedringer. Vil ministeren i den anledning besvare følgende
spørgsmål:
1. Vil ministeren igangsætte initiativer, der har til formål at afdække, hvordan Fødevare-
styrelsens nuværende praksis for kontrol af dyretransporter kan forenkles med henblik på
at sikre kortere sagsbehandlingstider og mindre bureaukrati?
2. Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete processer der følger, efter en logbog indsendes
til Fødevarestyrelsen til kontrol, og dertil, hvor lang tid det gennemsnitligt tager i timer at
kontrollere og forhåndsvalidere logbogen?
3. Kan ministeren oplyse, om der i Fødevarestyrelsens praksis for forhåndsvalidering af
logbøger er forskelle i proces og timeforbrug ved valideringen af henholdsvis en rute, der
aldrig har været kørt tidligere, og en rute, der køres regelmæssigt?
4. Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete processer der følger efter endt forhåndsvalide-
ring og frem til, at eksporten skal afgå, og hvorvidt Fødevarestyrelsen udfører yderligere
kontrolopgaver i denne mellemliggende periode?
5. Kan ministeren oplyse, om der har været forskel på kontrolpresset i aftaleperioden af-
hængigt af, hvilke eksportører og hvilken type gris der er tale om?
6. Kan ministeren oplyse, hvorvidt der er udarbejdet en konkret definition af branchens
såkaldte ”brodne kar”, og hvorvidt det er sket efter dansk retsprincip om, at man alene
lægger følgende til grund for denne definition: At der er foretaget administrative sanktio-
ner, hvor der er politianmeldelse, og herefter alene lægger de ved bødebetaling eller rets-
lig afgjorte sager til grund for denne definition?
7. Kan ministeren oplyse, hvor mange penge Fødevarestyrelsen bruger på dyrlæger til
kontrol af transport af smågrise?
1/2