Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Spørgsmål 1098
Offentligt
2215688_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
23. juni 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1098
Vil ministeren redegøre for modellerne for spredning af sediment, der er anvendt i miljø-
rapporten til ansøgningen om klapning ved Trelde Næs i forbindelse med projekt Marina
City i Kolding, og herunder besvare følgende spørgsmål:
1) Hvor troværdig er resultatet af MIKE21-modelresultaterne (fjernfeltmodellering), hvor
der er anvendt en 2 dimensional model, som ikke beskriver lagdeling, ikke viser tidsserier
for randbetingelser, begrunder de konkret valgte perioder, viser modelparametre (friktion,
dispersion, turbulensbeskrivelse), viser kalibrering/validering/usikkerhed?
2) Hvilke erfaringer har ministeriet med nærfeltsmodellering med den specialmodel, som
er anvendt, og som tilsyneladende er helt ny på markedet? Dokumentationen af denne
model mangler i rapporten, og der er ikke anført en valid kildehenvisning til en teknisk
manual eller dokumentation af modellens validitet, der er ikke præsenteret nogen form for
kalibrering/validering eller usikkerhedsberegning, og der er ingen sammenligning med
feltmålinger. Derudover er præsentationen af resultaterne yderst forvirrende og ikke sy-
stematisk. Der er anvendt tre forskellige modeller, to strømretninger samt to sæsoner.
Det er ikke angivet, hvilken sandsynlighed der gælder for hvilke tilfælde, og hvordan ud-
faldet kommer til at se ud, når man vægter situationerne med deres respektive sandsyn-
ligheder.
3) Anvendes de angivne modeller ved andre ansøgninger om klaptilladelser, eller kan de
anvendes i fremtiden, og i givet fald hvilke videnskabelige og tekniske krav skal der fast-
sættes som betingelse for deres anvendelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1