Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
12. juni 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1042
Kan ministeren bekræfte, at man i det kommende arbejde med den danske havplan, her-
under det forudgående arbejde med miljøvurdering, vil anvende definitionen af begrebet
”økosystem baseret tilgang”, som det beskrives i artikel 1, stk. 3, i Europa Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-
skabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), og som det også
er defineret i Lovforslaget om maritim fysisk planlægning, hvor der står: ”Økosystembase-
ret tilgang forstås som forvaltning af de menneskelige aktiviteter, der sikrer, at det samle-
de pres fra sådanne aktiviteter holdes inden for niveauer, der er foreneligt med opnåelsen
af en god miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneske-
skabte forandringer, ikke bringes i fare, samtidig med at en bæredygtig udnyttelse af ha-
vets goder og ydelser muliggøres”? Det er et helt centralt og fundamentalt krav fra EU, at
en dansk havplan afspejler en ”økosystembaseret tilgang”, og i udkast til ”Miljøvurdering
af Danmarks Havplan: Afgrænsningsrapport” er der fremsat nogle forholdsvis ukonkrete
definitioner og beskrivelser af dette begreb, som er svære at finde konkrete, målbare indi-
katorer for.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1