Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
8. oktober 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 10
Nogle landmænd oplever, at deres ønske om at etablere mini-vådområder ikke opnår til-
ladelse, fordi Landbrugsstyrelsen på kortværket ”Geodata fra Landbrugsstyrelsen” har
udpeget arealet langs vandløbet til et måske fremtidigt kommunalt vådområdeprojekt.
Landbrugsstyrelsens udpegninger blokerer altså for, at landmændene kan komme i gang
med at gøre en aktiv miljøindsats for at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet. Kom-
munerne har pt. kun mulighed for at ændre på de statslige udpegninger i en 14-dags peri-
ode i november hvert år. Det er herefter Landbrugsstyrelsen, der skal tage stilling til kom-
munernes forespørgsel, og Landbrugsstyrelsen der kan ophæve reservationerne. Vil mi-
nisteren på den baggrund tage initiativ til, at landmænd, der gerne vil gøre en miljøind-
sats og som har vilje og interesse i at lægge jord til projektet, også får en reel mulighed
for at komme i gang?
I forlængelse heraf bemærkes, at en af forudsætningerne for, at landmændene kan bidra-
ge med minivådområder er en større smidighed fra Landbrugsstyrelsens side til at åbne
op for etablering af private minivådområder i de områder, som staten på forhånd har ud-
peget som potentielle kommunale vådområder. Vil ministeren tage initiativ til, at kommu-
nerne kan sikre en dynamisk sagsbehandling vedr. tilladelse til minivådområder - hele år-
et rundt - og ikke kun 14 dage i november?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 5. november 2019.
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1