Kære Miljø- og Fødevareudvalg,
Det Etiske Råd vil gerne invitere Miljø- og Fødevareudvalget til at byde ind med forslag til emner, som Det
Etiske Råd kan tage op til behandling.
I Det Etiske Råd arbejder vi med etiske spørgsmål, der har betydning for mennesket lige fra undfangelse til
grav. Det gør vi ved at følge med i udviklingen inden for nye bio- og genteknologier, og vi beskæftiger os
også med udviklingen i øvrigt inden for vores sundhedsvæsen.
Vores fornemste opgave er at rådgive Folketing og myndigheder og i den forbindelse også at sætte
rammerne for en bredere debat i samfundet om de emner, vi tager op. Vi igangsætter løbende nye
projekter
–
typisk 1-2 om året
–
der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker
kan føre med sig.
Når vi inviterer jer til at byde ind med forslag skyldes det, at I igennem jeres virke har viden om og erfaring
med mange af de muligheder og problemstillinger, der kan opstå når nye teknologier tages i brug. Eller
måske har I også spørgsmål til nogle af disse teknologier og ønsker at få belyst nogle problemstillinger.
Forslag til nye emner skal naturligvis efterleve nogle kriterier for at vi kan tage emnet op. Først og fremmest
skal emnet falde inden for vores mandat. Vi kan ikke behandle enkeltsager og emnet skal derfor rumme
nogle overordnede problemstillinger
–
dog meget gerne understøttet af konkrete eksempler.
Vi har vedlagt en skabelon, der rummer en række spørgsmål som hjælp til at strukturere emneforslaget.
Heri er også en nøjere beskrivelse af vores mandat.
Aktuelt arbejder vi på flere større projekter; et om etiske problemer knyttet til retspsykiatrien, et andet om
betydningen af omsorg i sundhedsvæsenet og et om kunstig intelligens. Vi har netop afsluttet et arbejde
om sundhedswearables og big data.
Vi håber, I har lyst til at bidrage med forslag. I er også velkomne til at videresende denne invitation til
andre, som I mener kan have interesse i at bidrage. Vi vil bede om jeres input senest fredag 6. december,
da rådet vælger nye emner til arbejdsplanen i foråret 2020.
Med venlig hilsen på vegne af Det Etiske Råds formand Anne-Marie Axø Gerdes,
Ebba Johnsen
Sekretær
Fællessekretariatet
Det Etiske Råd og
National Videnskabsetisk Komité
M: +45 72 21 68 70
www.etiskraad.dk
www.nvk.dk