Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 778
Offentligt
2254635_0001.png
EU’s
Biodiversitetsstrategi for 2030
Miljø- og Fødevareudvalget
v. Formand Svend-Erik Andersen og biolog
Sofie Smedegaard Mathiesen
København, d. 30. september 2020
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0002.png
EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030
Danmarks Fiskeriforening hilser strategien velkommen.
Fiskeriet er om nogen afhængige af et sundt havmiljø, sunde økosystemer og sunde
fiskebestande.
Erhvervet bidrager selv til et sundt havmiljø:
Vi samarbejder med DTU Aqua for at sikre bedre data fra erhvervet og relevant viden fra
fiskerne overleveres til forskerne
Vi samarbejder med DTU Aqua om projekter for bedre og mere selektive redskaber
Vi arbejder med beskyttede områder til havs
Vi tager ansvar og arbejder med frivillig forvaltning, hvor vi finder det nødvendig
Vi indsamler vores eget og andres affald
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0003.png
EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030
Studier viser, at andre faktorer end fiskeri har langt større betydning for biodiversitet, og der bør være større
fokus på spildevand og næringsstoffer fra land, for fiskeriregulering og udlægning af beskyttede områder
kommer ikke til at redde havmiljøet og fiskebestandene.
Erhvervet har derfor to overordnede forbehold, når det kommer til selve implementeringen af den fremlagte
strategi:
1.
Strategien kan langsomt men sikkert begrænse fiskerisektoren i EU, med den konsekvens, at man
bliver nødt til at købe fisk fra mindre bæredygtige kilder uden for EU. I Danmark kan det betyde en
markant reduktion i antallet af beskæftigede - både i det direkte fiskerierhverv og i følgeerhverv, der er
vigtige for mindre lokalsamfund.
Målene for marine økosystemer og definitionen af redskaberne er ikke tydelig defineret, og der
mangler videnskabelig bevæggrund. Vi frygter, at strategien ikke vil få den effekt, man ønsker, og vil
blive implementeret forskelligt i de forskellige medlemslande (ej level playing field).
2.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0004.png
EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030
Strategien indeholder oplæg til handlinger inden for tre overordnede områder. Vi ser positiv på
tankegangen i strategien, men DFPO efterlyser og anbefaler fokus på:
1.
2.
Mere forskning og fleksible lovgivning i forbindelse med klimaændringer og antropogene
effekter
Udpegningen af beskyttede områder er berettigede med klare og realiserbare mål for
området. Ligeledes bør der laves evalueringer af de konkrete effekter af
beskyttelsen/lukningen med mulighed for at fjerne beskyttelse uden reel effekt
Konsekvenserne af enhver ændring i lovgivningen for brugen af ”skadelige”
fiskeredskaber skal vurderes
3.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0005.png
1. Klimaændringer og antropogene
effekter
Klimaændringer og antropogene effekter har betydning for det liv, vi ser i havet. Det er vigtigt at have for øje,
når man eks. ser på genopretningsplaner. DFPO mener derfor, at der er brug for:
Mere forskning
o
Ændringer i artudbredelse skal kunne opfanges af forvaltningssystemet, så der efterfølgende kan
træffes de forvaltningsmæssige nødvendige beslutninger.
Fleksibel lovgivning:
o
Dette gælder både i forbindelse med placeringen af beskyttede områder og opnåelse af evt. miljømål
ved udpegning, samt gennem fleksibel lovgivning, hvor kvoter kan flyttes fra et farvand til et andet,
afhængig af, hvor arterne befinder sig.
o
Det kan også give sig udslag i behov for større frihed i valg af fangstredskaber, hvis uønskede
bifangster begynder at optræde i fiskeriet i de pågældende områder.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0006.png
2. Beskyttede områder
Beskyttelsesgraden:
DFPO efterlyser den saglige begrundelse for, hvorfor det netop er 30% af EU’s areal i havet, der skal være udpeget
som beskyttet natur i 2030.
DFPO deltager gerne i arbejder med at udpege områder, men:
Beskyttede områder bør udlægges med klare og definerede miljømål, ligesom effekten af reguleringerne skal kunne
videnskabeligt dokumenteres. Andre faktorer der har betydning for biodiversiteten i det pågældende område, bør
ligeledes reguleres og fokus bør ikke kun være på fiskeri. Ligeledes bør der laves evalueringer af de konkrete
effekter af beskyttelsen/lukningen med mulighed for at fjerne beskyttelse uden reel effekt.
Der forgår mange aktiviteter til søs, men fiskeriet skulle også gerne have et sted at være. Strategien fremhæver, at
vedvarende energi er essentiel for at bekæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet. Store områder til havs
udlægges i dag til vindmølleparker. Parker, hvor fiskeri er forbudt, bør således tælle med som beskyttet natur.
Jf. brugt reference til baggrund for EU’s biodiversitetsstrategi:
”MPA'er overstiger deres omkostninger med en faktor 1,4–2,7 afhængigt af placeringen og omfanget af MPA-udvidelsen.
Målretning af beskyttelse mod uberørte områder med stor biodiversitet giver højere nettoafkast end at fokusere på
områder med lav biodiversitet eller områder, der har haft stor menneskelig påvirkning.”
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0007.png
3. Konsekvenserne af og for
”skadelige” redskaber
Strategien kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for natur og erhverv:
Påvirkningen fra redskaber med bundkontakt kan øges:
o
Hvis et område med høj fiskeriintensitet lukkes for fiskeri, tvinges fartøjerne ind i nye og ofte mindre
produktive områder, som i udgangspunktet kan være mindre påvirket af fiskeriet eller måske aldrig
har været påvirket før.
o
Herved risikerer man, at fiskeriet påvirker et langt større område for at fiske den fulde kvote, hvilket
hverken er økonomisk eller miljømæssigt særligt hensigtsmæssigt.
Strategien kan modarbejde målene i EU’s Fælles Fiskeripolitik.
Strategien burde også fokusere mere på forskning i redskabsudvikling for at fremme bæredygtig udvikling
indenfor forskellige fiskerier i stedet for ensidigt at fokusere på eliminering eller reducering af store dele af
fiskeriet.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0008.png
EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030
Opsummering:
Dansk fiskeri ønsker sunde økosystemer og fiskebestande, hvor der er fokus på biodiversitet, og vi ser os
selv som en del af løsningen, ikke problemet. Vi ser positivt på, at der fra EU’s side kommer fokus på en
samlet biodiversitetsstrategi:
Det bør give sundere havmiljø og sunde fiskebestande.
Det bør give et fælles udgangspunkt for arbejdet med biodiversitet i EU.
Det bør give bedre datagrundlag for Miljø- og Fiskeripolitikken i EU.
Det skal sikre øget fokus på den påvirkning der sker af havmiljøet fra alle menneskelige aktiviteter.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0009.png
EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030
Opsummering:
Vi leverer sunde, klimavenlige fødevarer, og hvis erhverv og natur skal gå hånd i hånd, så er det vigtigt, at:
At udlægningen af beskyttede områder sker på vedfunderet grundlag, og der er en evaluering af om
området når sine opsatte miljømål
At fiskeriet fortsat kan udføres i de områder, hvor de historisk har fundet sted, hvor der er høje fangster
af målarten og lille fangst af utilsigtede bifangster, og der allerede har og fortsat er en påvirkning
At dansk fiskeri ikke får dårligere konkurrence/rammevilkår end øvrige EU-fiskerier
At strategien ikke modarbejder EU’s Fælles Fiskeripolitik
Opretholdelse af arbejdspladser i både primærerhverv og følgeerhverv i VandkantsDanmark sikres
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 778: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 30/9-20 om biodiversitet
2254635_0010.png
Tak for ordet!
Formand Svend-Erik Andersen og biolog
Sofie Smedegaard Mathiesen