MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 776
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 1. oktober 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020 (miljøde-

len).

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

EU og Internationalt

Den 30. september 2020

MFVM 141

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

________________________________________________________________

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget

– EU’s biodiversitetsstrategi for

2030

–

Naturen skal bringes tilbage i vores liv

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om forelæggelse på Den Europæiske

Unions vegne af forslag om ændring af bilag IV til Baselkonventionen om kontrol

med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf med

henblik på partskonferencens 15. møde og Den Europæiske Unions holdning til an-

dre parters forslag om ændring af bilag IV og andre bilag

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2020, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2020)362

side 21

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger for restkøretøjer i klasse L som

følge af covid-19-udbruddet

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2020, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2020)491

side 23

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

Den 23. oktober 2020

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Social Udvalg og Regionsudvalget

– EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 –

Naturen skal bringes tilbage i vores liv

KOM(2020)380

Revideret version af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2020.

Resumé

Kommissionen har den 20. maj 2020 fremlagt en ny EU-biodiversitetsstrategi frem til 2030. Biodiversi-

tetsstrategien, der er en del af Kommissionens grønne pagt (European Green Deal), fastlægger unionens

politik på området frem mod 2030 og ligger i forlængelse af den nuværende biodiversitetsstrategi, der ud-

løber i 2020. Med strategien beskrives den generelt kritiske status for biodiversiteten, og der lægges op til

at styrke indsatsen fra

EU’s

side, både internt i EU og internationalt med henblik på at standse tabet af bio-

diversitet. Formandsskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om EU-biodiversitetsstrategien 2030.

Strategien indeholder oplæg til handlinger inden for tre overordnede områder: 1) Beskyttelse og genopret-

ning af Europas natur; 2) Muliggørelse af gennemgribende forandringer, herunder etablering af en ny sty-

ringsramme i EU for biodiversitet; og 3)

EU’s

position i forhold til at håndtere den globale biodiversitets-

krise efter 2020, herunder i relation til vedtagelse af nye globale naturmål i regi af

FN’s

biodiversitetskon-

vention. Strategien vil være et centralt element i

EU’s

genopretningsplan post Covid-19 og understreger, at

økonomisk udvikling må sammentænkes med behovet for biodiversitet og naturbeskyttelse for at forebygge

og sikre modstandsdygtighed mod sygdomsudbrud, der stammer fra vilde dyr. Desuden fremhæver Kom-

missionen en række økonomiske rationaler for biodiversitet, herunder muligheder for jobskabelse i relation

til øget beskyttelse og genopretning af natur. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusionerne.

Baggrund

Kommissionen har den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomis og Social Udvalg og Regionsudvalget - EU's biodiversitetsstrategi for 2030 - Naturen skal bringes

tilbage i vores liv. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 22. maj 2020.

Biodiversitetsstrategien blev præsenteret sammen med jord-til-bord-strategien. Begge strategier er en del af

Kommissionens grønne pagt ("Green Deal") fra 11. december 2019, som har fokus på en bæredygtig fremtid

via tiltag inden for klima, miljø, natur og har blandt andet til formål at følge op på EU's indsats i forhold til

FN’s

bæredygtighedsmål.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af rådskon-

klusioner om

EU’s

biodiversitetsstrategi for 2030.

Formål og indhold

EU’s

biodiversitetsstrategi har til formål, at fastlægge

EU’s

politik for biodiversitet frem mod 2030 og ligger i

forlængelse af den nuværende biodiversitetsstrategi, der udløber i 2020. Med strategien beskrives den gene-

relt kritiske status for biodiversiteten globalt, og der lægges op til at styrke indsatsen fra

EU’s

side, både i EU

og internationalt med henblik på at standse tabet af biodiversitet.

I relation til den aktuelle Covid 19-situation fremhæver 2030-biodiversitetsstrategien, at fremkomsten af

flere infektionssygdomme er et resultat at menneskets indgreb i hidtil urørt natur og ødelæggelse af natur.

Det fremhæves desuden, at strategien vil være et centralt element i

EU’s

genopretningsplan, da økonomisk

udvikling må sammentænkes med behovet for biodiversitet og naturbeskyttelse for at forebygge og sikre

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

modstandsdygtighed mod sygdomsudbrud, der stammer fra vilde dyr. Kommissionen fremhæver, at busi-

nesscasen for biodiversitet er

”overbevisende”.

Det begrundes blandt andet med, at over halvdelen af det glo-

bale BNP er bundet op på virksomhedernes brug af naturens ressourcer - især i produktions- og medicinal-

sektoren. Desuden fremhæves flere steder mulighederne for jobskabelse i relation til øget beskyttelse og gen-

opretning af natur blandt andet i forhold implementering af Natura-200o netværket, overgang til økologisk

landbrug og træplantning.

Med strategien understreges sammenhæng mellem klima og biodiversitet. For at reducere CO2-udledninger

og facilitere klimatilpasning kan naturbaserede løsninger som f.eks. beskyttede

områder og genopretning af

vådområder, bæredygtig forvaltning af havområder, skove, græsland og landbrugsjord være en del af løsnin-

gen, og det fremgår blandt andet, at 25 %

af EU’s budget til klimahandling vil blive øremærket biodiversitet

og naturbaserede løsninger.

Strategien fremhæver desuden, at

biodiversitet er afgørende for at beskytte både

EU's og den globale fødevaresikkerhed. Tab af biodiversitet truer fødevaresystemerne, hvilket bringer både

vores fødevaresikkerhed og ernæring i fare.

Strategien indeholder oplæg til handlinger inden for fire overordnede områder:

1. Beskyttelse og genopretning af Europas natur

Denne del af strategien har følgende to centrale elementer: a) At opbygge et reelt sammenhængende netværk

af beskyttede områder; og b) en EU-naturgenopretningsplan.

a) Et reelt sammenhængende netværk af beskyttede områder:

Behovet for øget naturbeskyttelse igennem et

reelt sammenhængende netværk af beskyttede områder fremhæves som væsentligt. I strategien lægges der

op til, at 30 %

af EU’s areal både til lands og i havet skal være udpeget

som beskyttet natur i 2030. Heraf skal

en tredjedel være strengt beskyttede områder, inklusive alle resterende oprindelige skove og gamle uforstyr-

rede skove efter biodiversitetskonventionens definition af

old growth forests.

Kommissionen oplyser, at der

på nuværende tidspunkt i EU er ca. 26 % beskyttede områder på land (heraf 18 % Natura 2000) og ca. 11 %

til havs (heraf ca. 8 % Natura 2000). Det angives også, at Kommissionen vil bestræbe sig på at nå en aftale

med medlemsstaterne vedrørende kriterier og relateret vejledning for nye områdeudpegninger i 2021. Med-

lemsstaterne vil have indtil 2023 til at demonstrere tilstrækkelige fremskridt, hvorefter Kommissionen vil

vurdere behovet for eventuelle nye lovgivningsmæssige tiltag for at nå målet. Det fremgår også af biodiversi-

tetsstrategien, at vedvarende energi er essentiel for at bekæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Kommissionen skriver i den forbindelse, at man blandt andet vil prioritere havvindmøller, dog med den note,

at offshore vindmølleprojekter kun er mulige, hvis de er i overensstemmelse med relevant natur- og miljølov-

givning.

b) En EU naturgenopretningsplan.

En samlet plan for naturgenopretning er et centralt element i strategien.

I den forbindelse fremhæves behovet for fuld implementering af relevant EU lovgivning. Kommissionen vil i

2021 foreslå bindende naturgenopretningsmål for en række centrale naturtyper. Kommissionen vil anmode

medlemsstaterne om at sikre, at der inden 2030 ikke længere sker en forringelse af bevaringsstatussen eller -

tendensen for alle beskyttede habitater og arter. Derudover vil medlemsstaterne skulle sikre, at mindst 30 %

af de arter og habitater, der p.t. ikke har en gunstig status, befinder sig i denne kategori eller viser en meget

positiv tendens. I denne forbindelse fremhæver Kommissionen, at man vil lægge vægt på at få opbygget et

sammenhængende, trans-europæisk netværk for beskyttede områder.

I strategien fremhæves også konkrete indsatser inden for en række sektorer og politikområder, blandt andet

- Landbrugets rolle. Her forslås at øge andelen af økologi til mindst 25 % af landbrugsarealet samt 50 %

reduktion af kemiske pesticider inden 2030. Der lægges endvidere op til, at 10 % af landbrugsarealet skal

tilbageføres til landskaber med høj grad af diversitet. Det understreges, at strategien skal udmøntes i

sammenhæng med ’jord-til-bord’-

strategien samt den fælles landbrugspolitik.

EU’s jordbundsstrategi skal opdateres i 2021 for at leve op til internationale mål.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Ud over at beskytte de oprindelige og uforstyrrede skove lægger strategien op til at øge mængden af skov

og forbedre skovenes kvalitet og modstandsdygtighed samt understøtte vigtige skovfunktioner, herunder

for jobskabelse, biodiversitet, klima, rent vand, rekreation og bioøkonomi. Kommissionen vil foreslå en

EU-Skovstrategi i 2021, herunder med en køreplan for plantning af mindst 3 milliarder ekstra træer in-

den 2030 både i form af skovrejsning og ved udvidelse af grøn infrastruktur i byområder mv. Kommissi-

onen vil også udvikle vejledning om biodiversitetsvenlig tilplantning og genplantning og mere naturnær

skovdriftspraksis.

Kommissionen vil vurdere biomasseudbud og

–efterspørgsel,

herunder for bedre at forstå risici i forhold

til klima og biodiversitet. Kommissionen vil i slutningen af 2020 offentliggøre resultater af en vurdering

af anvendelse af skovbiomasse til energi og udvikle operationel vejledning i 2021 om af EU’s nye bære-

dygtighedskriterier for skovbiomasse til energi.

God bevaringsstatus af marine økosystemer igennem fuld implementering af den fælles fiskeripolitik,

havstrategidirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet skal fremmes. Behovet for mere

bæredygtigt fiskeri fremhæves. Blandt andet skal der i 2021 udvikles en handlingsplan for at reducere

effekten af skadelige fiskeredskaber. Derudover skal der være fiskeriforvaltning i alle beskyttede havom-

råder samt, at implementering af økosystembaseret forvaltning vil reducere andre påvirkninger på hav-

miljøet fra udvinding, og andre påvirkninger af havbunden.

Alle beskyttede områder skal have definerede mål og forvaltningsforanstaltninger. Kommissionen vil i

samarbejde med medlemsstaterne og det europæiske miljøagentur fremlægge kriterier og vejledning for

dette i 2020.

Kommissionen vil i 2021 udvikle en handlingsplan for at reducere effekten af skadelige fiskeredskaber.

Derudover skal der være fiskeriforvaltning i alle beskyttede havområder. Der vil ligeledes være nultole-

rance overfor ulovlig fiskeri.

Behovet for fuld implementering og efterlevelse af vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand i

2027 understreges. Man ønsker at genoprette 25.000 km floder og vandløb i EU.

Alle byer over 20.000 indbygger skal udarbejde grønne planer.

Indsats for at reducere forurening bredt, hvor den kommende nulforureningsstrategi og kemikaliestrate-

gien fremhæves som centrale redskaber.

Fuld gennemførelse af EU’s regulering vedrørende invasive arter. Intentionen er, at antallet af rødlistear-

ter som er truet af invasive arter skal være halveret i 2030.

2. Muliggørelse af gennemgribende forandringer

Kommissionen vil a) etablere en ny styringsramme for biodiversitet, b) fremme implementeringen og efterle-

velsen af EU-lovgivning, og c) sikre et perspektiv, som omfatter hele samfundet.

a) En ny styringsramme for biodiversitet.

Kommissionen vil etablere en mekanisme for at kortlægge de nu-

værende målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet med henblik på at identificere eventuelle

mangler. I 2023 vil Kommissionen derpå vurdere, om man finder behov for en juridisk bindende tilgang.

b) Fremme implementering og efterlevelse.

Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at sikre implemente-

ring og efterlevelse af EU-lovgivningen

–

særligt på de centrale direktivområder. Man ønsker også, at samar-

bejde med medlemsstaterne for at fremme adgangen til domstole i miljøspørgsmål for enkeltpersoner og

NGO’er (Århus-konventionen).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

c) Sikre et perspektiv, som omfatter hele samfundet.

Kommissionen ønsker at forbedre virksomheders bi-

drag til og ansvar for at sikre biodiversiteten. En vurdering af virksomheders rapportering under direktivet

om ikke-finansiel rapportering er igangsat med henblik på at integrere miljø- og biodiversitetskriterier. Be-

hovet for investeringer, der kan understøtte biodiversiteten understreges og Kommissionen vil konkret

fremme hensynet til biodiversiteten i EU’s budget og se på brugen af økonomiske afgifter mv.

EU’s

position i forhold til at håndtere den globale biodiversitetskrise efter 2020:

Strategien indeholder et oplæg til

EU’s

position, mål og prioriteter i forbindelse med forhandlingerne under

FN’s

biodiversitetskonvention om nye globale naturmål efter 2020.

I strategien betones ønsket om en ambitiøs global aftale, der skal bidrage til, at styrke national implemente-

ring, og som indeholder en række konkrete og ambitiøse mål til både øget beskyttelse og genopretning af na-

tur. Der lægges op til, at EU ifølge strategien påtager sig globalt lederskab og arbejder internationalt for mål-

sætninger på linje med de forslag strategien angiver på EU-plan. EU vil ifølge strategien arbejde for en global

post2020-ramme for biodiversitet baseret på princippet om lighed, der omfatter fuld og effektiv inddragelse

af oprindelige folk og lokalsamfund og respekt for deres rettigheder.

Afslutningsvis fremhæves det fortsatte ønske om at understøtte biodiversiteten gennem EU’s eksterne relati-

oner

–

herunder udviklingsbistand og handelspolitik. I forhold til sidstnævnte fremhæves indsatsen mod af-

skovning internationalt som et fokusområde, ligesom det nævnes, at Kommissionen vil forslå yderligere til-

tag med henblik på at forhindre eller minimere import til EU af produkter associeret med afskovning i tredje-

lande og illegal handel med vilde dyr. EU vil støtte vedtagelse af en ambitiøs juridisk bindende aftale for be-

varing og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion i 2021. EU vil

i internationale forhandlinger arbejde for, at der ikke bliver iværksat dybhavsminedrift før konsekvenserne af

denne praksis på biodiversitet og havmiljøet er videnskabeligt belyst. EU vil endvidere have en nul-tolerance

over for ulovlig fiskeri.

Til strategien hører et bilag, som består af en komprimeret oversigt med indikative tidspunkter for de initiati-

ver, som Kommissionen planlægger at udfolde med strategien i indeværende Kommissionsperiode frem til

2024.

I udkastet til rådskonklusioner henvises med bekymring til tempoet i det globale tab af biodiversitet, natu-

rens tilstand i EU og de begrænsede hidtidige fremskridt i beskyttelsen af biodiversiteten. Samtidig under-

streges, at tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemer udgør en direkte og grundlæggende trussel

mod menneskers velbefindende og grundlaget for vores samfund og økonomi. I forlængelse heraf fremhæver

Rådet fem hovedfaktorer, der direkte er skyld i tabet af biodiversitet: Arealanvendelse på land og i havet;

overudnyttelse af naturressourcer; klimaforandringer; forurening; og invasive ikke-hjemmehørende arter.

Biodiversitetsstrategien fremhæves som en del af den europæiske grønne pagt og Rådet understreger, at stra-

tegien skal være et centralt element i

EU’s

genopretning efter COVID-19. Den positive økonomiske effekt af

øget naturbeskyttelse og genopretning, herunder jobskabelse anerkendes, ligesom velfungerende økosyste-

mer fremhæves som vigtige i forhold til at forhindre og skabe øget modstandskraft mod nye sygdomme og

sygdomsudbrud. Også sammenhængen mellem tab af biodiversitet og klimaforandringer nævnes, og det un-

derstreges, at naturbaserede løsninger vil spille en vigtig rolle både i forhold til at forhindre klimaforandrin-

ger og fremme klimatilpasning. Biodiversitet og økosystemtjenester understreges endvidere som afgørende

bidrag til opnåelse af Verdensmålene og alle aspekter af bæredygtighed.

Rådet godkender og støtter de overordnede mål med EU-biodiversitetsstrategien 2030 og fremhæver, at suc-

cesfuld implementeringen af strategien kræver en kollektiv indsats fra Kommissionen,

EU’s

medlemsstater

og samfundet som helhed på tværs af alle relevante sektorer. Det understreges, at interessenter fra sektorer,

der må forventes at blive særligt berørt af strategiens indsatser, navnlig landbruget, fiskeriet og udvinding,

skal involveres i implementeringen. Det påpeges i den forbindelse, at unødvendige administrative byrder for

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

både myndigheder og private aktører bør undgås i forbindelse med implementering af strategien. Der til-

skyndes til ambitiøs og hurtig handling i anerkendelse af behovet for finansiering til at understøtte dette. I

forhold til Kommissionen opfordres denne til udarbejde grundige konsekvensanalyser for alle lovgivnings-

mæssige forslag, som den vil fremlægge som led i implementeringen af strategien.

Under tre overskrifter, der refererer til opdelingen i Kommissionens strategi, understreger rådskonklusio-

nerne følgende:

Beskyttelse og genopretning af naturen i EU

Rådet anerkender behovet for en styrket indsats frem mod 2030 både i forhold til beskyttelse og genopret-

ning af naturen, herunder at adressere både direkte og indirekte faktorer, der leder til tab af biodiversitet.

Rådet fremhæver, at

EU’s

oversøiske lande og territorier, herunder i Arktis, har en meget høj biodiversitets-

værdi og skal inkluderes i indsatser. Rådet anerkender behovet for en hurtig og styrket indsats for at sikre

effektiv forvaltning af alle beskyttede områder, og hvor det er relevant, med klare mål og indsatser for beva-

ring samt øget økologisk sammenhæng af nøglehabitater i EU. I den forbindelse understreges vigtigheden af

en væsentlig reduktion i fragmentering af habitater som følge af infrastrukturprojekter. Rådet hilser målene i

afsnit 2.1 og 2.2 i

EU’s

biodiversitetsstrategi velkommen, som et essentielt grundlag for yderligere drøftelser.

Afsnit 2.1. omhandler retligt beskyttelse af minimum 30 % af EU's landområder og 30 % af EU's havområder

og integrere økologiske korridorer som en del af et reelt transeuropæisk naturnet, samt strengt beskytte

mindst en tredjedel af EU's beskyttede områder, herunder alle EU's resterende primær- og urskove. Afsnit

2.2. omhandler

EU’s

naturgenopretningsplan frem til 2020.

Behovet for klarhed i definitioner og kriterier understreges, herunder behovet for fastsættelse af disse i fæl-

lesskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Behovet for at tage nationale omstændigheder, anerken-

delse af eksisterende nationale kategorier for beskyttede områder og andre areal-baserede bevaringstiltag

(som defineret under

FN’s

biodiversitetskonvention) samt allerede opnåede resultater i betragtning fremhæ-

ves.

Rådet vedkender, at beskyttelsestiltag ikke vil være tilstrækkeligt og understreger behovet for øgede ambitio-

ner i forhold til genopretning af naturen som foreslået i en ny EU-naturgenopretningsplan. Rådet fremhæver

behovet for at integrere

EU’s

mål for biodiversitet med alle relevante EU og nationale politik-områder. I for-

længelse heraf hilser Rådet velkomment, at biodiversitetsstrategien vil blive implementeret i sammenhæng

med jord-til-bord strategien samt andre politikker såsom den fælles landbrugspolitik, fælles fiskeripolitik og

handlingsplanen for cirkulær økonomi. Behovet for indsats og fokus på en række specifikke områder nævnes,

herunder behovet for at sikre genetisk diversitet, beskyttelse af marine og kystnære økosystemer, ferskvands-

ressourcer, primære og gamle, uforstyrrede skove samt bekæmpelse af invasive ikke-hjemmehørende arter.

Rådet hilser Kommissionens forslag til reduktion af forurening velkommen og er enig i, at specifikke mål og

forpligtelser herfor bør udvikles yderligere, herunder i forhold til at reducere og i sidste endte stoppe udled-

ning af plastik i naturen. Rådet støtter Kommissionen i en indsats for bedre jordbundsbeskyttelse og hilser

den planlagte opdatering af EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse velkomment.

Muliggørelse af gennemgribende forandringer

Rådet understreger, at den fulde implementering af

EU’s

miljølovgivning er grundlæggende for EU-biodiver-

sitetsstrategien og afventer Kommissionen forslag til at styrke denne indsats. Rådet er enig i, at monitorerin-

gen af implementeringen af EU-biodiversitetsstrategien skal styrkes omend på en sådan måde, at man und-

går unødvendige yderligere administrative byrder. Rådet understreger dog, at en ny europæisk forvaltnings-

ramme for biodiversitet skal respektere nærhedsprincippet, og at forslag skal udvikles i samarbejde mellem

Kommissionen og medlemsstaterne.

Rådet er enig i, af den styrkede indsats for biodiversitet kræver væsentlige offentlig og private investeringer

på nationalt og EU-niveau. 20 mia. EUR bør bruges på naturindsatser. Rådet understreger i den forbindelse,

at en væsentlig andel [30%] af

EU’s

budget dedikeret til klimaindsatser bør investeres i naturbaserede løs-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

ninger, der fremmer biodiversitet. Endvidere fremhæves behovet for at prioritere beskyttelse og genopret-

ning af natur som en del af investeringsplanen under den europæiske grønne pagt, herunder med respekt for

”do

harm”-princippet.

Den private sektors nøglerolle i forhold til beskyttelse af biodiversitet fremhæves,

herunder via sikring af bæredygtige forsynings- og værdikæder. Kommissionen anmodes om at overveje ud-

vikling, i samarbejde med medlemsstaterne, af vejledninger for relevante økonomiske sektorer med henblik

på at understøtte implementering af biodiversitetsstrategien.

Rådet understreger, at EU's taksonomi for bæredygtig finansiering skal være med til at styre investeringerne

i retning af grøn genopretning og udbredelse af naturbaserede løsninger. I forlængelse heraf hilser Rådet vel-

komment, at Kommissionen i 2021 vil udvikle metoder, kriterier og standarder til at beskrive de grundlæg-

gende træk ved biodiversiteten, dens tjenester, værdi og bæredygtige brug. Rådet fremhæver, at dette arbejde

bør foregå i samarbejde med medlemsstaterne.

Rådet understreger, at indsatser til fremme af biodiversitet skal understøttes af videnskaben og påpeger vig-

tigheden af investeringer i innovation, forskning og uddannelse. Øget brug og deling af eksisterende forsk-

ning og viden fremhæves, herunder fra oprindelige folk og lokalsamfund. Rådet støtter etableringen af et bio-

diversitetspartnerskab inden for rammer af

EU’s

forsknings- og innovationsprogram Horizon samt et videns-

center for biodiversitet i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur.

EU for en ambitiøs global biodiversitetsdagsorden

Rådet understreger biodiversitet som en kerneprioritet for

EU’s

eksterne relationer og vigtigheden af inter-

nationalt engagement. I forlængelse heraf anmodes Kommissionen og den høje repræsentant om at optrappe

opsøgende indsatser for biodiversitet som en del af

EU’s

grønne diplomati. Rådet bekræfter, at EU er klar til

at vise globalt lederskab og understøtte vedtagelse af en globalt post-2020 ramme for biodiversitet i forbin-

delse med det 15. partsmøde under

FN’s

biodiversitetskonvention. Behovet for at reducere

EU’s

globale mil-

jømæssige fodaftryk og de negative effekter af

EU’s

produktion og forbrug anerkendes. I forlængelse heraf

hilser Rådet velkomment, at Kommission i 2021 vil fremlægge forslag til tiltag, der kan reducere importen til

EU af varer associeret med afskovning i tredjelande. Rådet finder generelt, at elementerne i EU-biodiversi-

tetsstrategien udgør en god basis for de videre drøftelser på internationalt niveau.

Vigtigheden af at opnå god miljøtilstand i marine økosystemer globalt påpeges, og Rådet understreger, at EU

vil støtte færdiggørelsen af en ambitiøs tillægsaftale til havretskonventionen vedrørende beskyttelse og bære-

dygtig udnyttelse af biodiversitet uden for national jurisdiktion (BBNJ). Rådet genbekræfter

EU’s

nultole-

rance overfor ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og at man vil bekæmpe overfiskeri og bifangst af

truede arter, herunder igennem WTO-forhandlinger om en global aftale om forbud mod skadelige fiskerisub-

sidier.

EU’s

indsats til fremme af miljørisikovurderinger og forsigtighedsprincippet i forbindelse med udnyt-

telse af den internationale havbund fremhæves. Endvidere forpligter Rådet sig til at arbejde for en global af-

tale, der skal reducere marint plastikaffald.

Rådet bakker op om fremme af biodiversitet gennem

EU’s

handelsaftaler, herunder bedre vurderinger af

konsekvenser af handelsaftaler for biodiversiteten med opfølgende handling til at sikre biodiversitet i forbin-

delse med nye aftaler samt revision af eksisterende. Rådet fremhæver, at EU og dets medlemsstater står ved

forpligtelsen til at fordoble den finansielle støtte til udviklingslande og lande i transition til biodiversitet samt

sikre at en stigende del af deres internationale klimafinansiering også bidrager til biodiversitet. Rådet under-

streger i forlængelse heraf, bl.a. at EU og dets medlemsstater vil fortsætte mobiliseringen af nye og yderli-

gere/(additionelle) ressourcer fra alle kilder med henblik på at understøtte en ambitiøs global post-2020

ramme for biodiversitet.

Rådet støtter op om Kommissionens oplæg til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og beder Kommissio-

nen om at fremlægge et ambitiøst forslag med henblik på fuldstændig at lukke for handlen med elfenben fra

EU. Medlemsstater og Kommissionen opfordres desuden til hurtigt, at implementere passende tiltag for at

overvåge og retsforfølge illegal import til EU af kød fra vilde dyr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Endelige understreger Rådet, at EU vil arbejde for at styrke sammenhængen mellem biodiversitet og beskyt-

telsen af menneskerettigheder samt oprindelige folk og lokal samfunds rolle.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne, men ventes at vedtage en resolution om

EU-biodiversitetsstrategien og vil sammen med Rådet være medlovgiver på mange af de konkrete initiativer,

som vil udløbe fra EU-biodiversitetsstrategien.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen og rådskonklusi-

oner herom.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens forslag i Biodiver-

sitetsstrategien udmøntes i konkrete initiativer, vil forslagets konsekvenser blive vurderet i forbindelse med

regeringens stillingtagen hertil. Implementeringen af forslag og initiativer fra Kommissionens side kan po-

tentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark.

Rådskonklusionerne har ikke sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De enkelte

forslag som Kommissionen vil fremsætte som følge af biodiversitetsstrategien forventes at kunne få en posi-

tiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

I strategien anføres oversøiske lande og territorier, som værende betydningsfulde områder for biodiversitet.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Grønland og Færøerne har hjemtaget naturområdet.

Høring

EU-Biodiversitetsstrategien har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, §2-udvalget (landbrug),

§5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og

Den nationale komité for landbrugsdyr.

Dyreværns organisationernes samarbejdsorganisation (DOSO) bemærker at man glæder sig over Kommissio-

nens fokus på de produktionsmetoder, der anvendes inden for landbruget og havbruget i forhold til blandt

andet beskyttelse af naturens mangfoldighed. DOSO finder, at nøglen til beskyttelse findes i disse produkti-

onsmetoder. DOSO glæder sig endvidere over, at dyrs velfærd er en indregnet faktor i både EU-biodiversi-

tetsstrategien og jord-til-bord-strategien.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremhæver, at man i lyset af COVID-19 finder, at tiden er særlig

gunstig for at bryde med business-as-usual og sikre en grøn genopbygning af Europas økonomi, hvor løsnin-

ger på biodiversitetskrisen og klimakrisen tænkes sammen og de primære presfaktorer fra landbrug, skov-

brug og fiskeri adresseres på en måde, der gavner biodiversitet, klima og fødevaresikkerhed.

DN er glade for, at Kommissionen i både biodiversitetsstrategien og jord til bordstrategien har foreslået en

række konkrete og ambitiøse mål, men understreger behovet for at EU-medlemslandene, herunder Dan-

mark, tager ansvaret for implementering alvorligt og sikrer, at strategierne ikke udvandes, men derimod styr-

kes på de områder, hvor tiltagene efter

DN’s

opfattelse ikke i tilstrækkelig grad står til måls med de udfor-

dringer vi står overfor. Det fremhæves som helt centralt, at implementering af

EU’s

øvrige lovgivning, strate-

gier og direktiver og udmøntningen af internationale forpligtelser, følges ad, mens det sikres, at diverse støt-

teordninger, herunder landbrugspolitikken understøtter og ikke modarbejder strategiernes overordnede mål

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

–

netop at bringe naturen tilbage til Europa, sikre og genoprette biodiversiteten samt sikre en fair og miljø-

mæssig forsvarlig fødevareproduktion til gavn og glæde for kommende generationer.

DN finder, at den siddende regerings videreførelse af principperne for minimumsimplementering af EU-re-

guleringen, understreger behovet for, at regeringen arbejder intensivt for at sikre en ambitiøs EU biodiversi-

tetsstrategi og dens implementering gennem efterfølgende lovgivning og handlingsplaner. Ellers er det ifølge

DN svært at se, hvordan regeringen skal kunne levere på det historisk grønne mandat, den er valgt på.

DN støtter, at strategien indeholder en ambition om, at tilbagegangen af Europas biodiversitet vendes til

fremgang inden 2030

–

samtidig foreslår DN, at der arbejdes for at fastsætte delmål som fremgangen kan

vurderes på baggrund af. Dette ligger i tråd med det overordnede og vigtige princip i strategien, hvorved

fremgang måles på forskellige parametre i løbet af de næste få år, og det vurderes, om der er behov for stær-

kere mål og/eller implementering eller i sidste instans ny lovgivning.

DN støtter strategiens fokus på at adressere de primære årsager til biodiversitetskrisen, men undrer sig over,

at de underliggende årsager, netop vores produktions- og forbrugsmønstre helt er udeladt. DN fremhæver, at

man finder, at biodiversitet og naturbeskyttelse betaler sig på mange forskellige planer og er glade for at se,

at fokus på at understrege naturens mange værdier indgår. For at aktivere alle aktører finder DN, at det er

vigtigt, at de mange værdier anerkendes og medregnes i samfundsøkonomiske regnskaber.

DN opfordrer Danmark til at arbejde for, at forsigtighedsprincippet iagttages i alle sammenhænge, hvor kon-

sekvenserne for biodiversitet er usikre eller ukendte.

DN bifalder målene om, at minimum 30 % af land- og havarealet skal beskyttes reelt og samtidig at 1/3 del

heraf, svarende til minimum 10 % af land- og havarealet skal være under

’streng

beskyttelse’. Danmark bør

arbejde for, at disse målsætninger ikke udvandes, men betragtes som et absolut minimum.

Det er vigtigt at fastholde fokus på, at de beskyttede områder udgør et sammenhængende europæisk net-

værk, der er med til at sikre arternes og naturens evne til at tilpasse sig klimaforandringerne. DN støtter der-

for, at Kommissionen lægger fokus på såkaldte grønne korridorer, der forbinder de beskyttede områder.

Behovet for streng beskyttelse fremhæves som grundlæggende for at sikre biodiversiteten i land- og havom-

råder. I forlængelse heraf finder DN, det af stor vigtighed at arbejdet med at identificere og udpege disse

strengt beskyttede områder indledes hurtigst muligt i Danmark og i hele EU. DN støtter, at kriterierne for og

definitionen af den strenge beskyttelse på minimum 10 % af hhv. hav- og landarealet, kan være enslydende

med eller tage udgangspunkt i IUCN-kategorierne Ia og Ib. Man understreger, at målene bør være mini-

mumsmål for EU samlet set, men også for de enkelte medlemslande. Indsatsen for at bevare og beskytte den

vigtigste biodiversitet bør skaleres sådan, at der både nationalt og regionalt sikres den størst mulige biologi-

ske mangfoldighed. Lande, der har opdyrket eller på anden måde ødelagt store dele af deres naturarealer,

skal i

DN’s

optik ikke på den baggrund beskytte mindre.

DN glæder sig over, at Kommissionen fremhæver, at arealmål alene ikke er nok for at bevare og genoprette

biodiversiteten. DN finder, det er helt essentielt, at der for alle beskyttede områder findes forvaltningsplaner

med tydeligt definerede bevaringsmål og virkemidler for, hvordan målene skal nås. Endvidere finder DN, det

vigtigt, der bør være løbende monitorering af målopfyldelse og om hvorvidt indsatser og virkemidler er til-

strækkelige. Disse elementer finder DN, at Kommissionen har reflekteret i strategien og understreger, at det

er af helt afgørende betydning, at Danmark støtter op om dette for at sikre, at beskyttede områder skal resul-

tere i reel beskyttelse og dermed en fremgang biodiversiteten.

DN støtter også særligt, at der lægges op til, at fiskeregulering skal etableres i alle marine beskyttede områder

baseret på klart definerede bevaringsmål, da man finder, at dette er helt centralt for at beskyttede marine

områder virker efter hensigten. På EU-plan er det mange beskyttede marine områder, som ikke har nogen

aktiv forvaltning og derfor ikke beskytter det, de udpeget for, eller bevarer havets biodiversitet. DN støtter, at

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Kommissionen agter at fremlægge de nærmere definitioner, guidelines og kriterier for, hvordan arbejdet med

at udpege de nye områder, allerede i 2020. DN anser det som meget vigtigt, at denne tidslinje holdes.

DN støtter i øvrigt strategiens fokus på vigtigheden af bynaturen og opfordringen til, at alle byer på minimum

20.000 indbyggere bør have en ambitiøs plan for bynaturen. Det er imidlertid essentielt, at der også sikres

tilstrækkelige midler og kapacitet lokalt, og at integration mellem lokale, nationale og internationale målsæt-

ninger og strategier faciliteres og realiseres.

DN anbefaler kraftigt, at Danmark foreslår fastsættelse af konkrete målsætninger for forebyggelse af invasive

arter, som led i den bebudede styrkede implementering af den gældende EU lovgivning om invasive arter.

Man finder ikke, at den nuværende målsætning om en reduktion på 50 % af rødlistede arter er truede af inva-

sive arter er tilstrækkelig. Desuden ønsker DN at henlede opmærksomheden på, at man i Danmark allerede

må afsætte meget betragtelige midler til at bekæmpe invasive arter, for at tage vare på såvel natur- som er-

hvervsinteresser.

DN bifalder strategiens store fokus på behovet for naturgenopretning, gennem en omfattende genopretnings-

plan, EU Nature Restoration Plan, der blandt andet vil indebære ny lovgivning fra 2021, med bindene genop-

retningsmålsætninger for ødelagte økosystemer, og med særligt fokus på de kulstofsrige økosystemer. Det er

positivt, at der med genopretningsplanen afsættes midler, men disse midler bør altid være tilstrækkelige til at

nå målsætningerne fremfor at ligge på et fast niveau.

DN er positive overfor, at biodiversitetsstrategiens bruges som løftestang til implementering af EU's naturdi-

rektiver, i anerkendelse af at implementeringen har været utilstrækkelig og har manglet delmål og deadlines.

Dog anser DN, at målet om, at mindst 30 % af habitatnaturtyper og habitatarter skal være i gunstig beva-

ringsstatus eller udvise en positiv trend i 2030, som alt for uambitiøst - og mindre ambitiøst end habitat- og

fugledirektivet. DN finder ikke, at det står mål med den udfordring, vi står overfor. DN bemærker, at med-

lemslandene har haft årtier til at implementere begge direktiver, hvorfor DN kraftigt opfordrer Danmark til

at arbejde for, at ambitionen skrues op. Igen støtter DN, at Kommissionen lægger op til at præsentere nær-

mere uddybning og vejledning til medlemslandene for, hvordan dette arbejde skal udføres i løbet af 2020 og

understreger endnu engang vigtigheden af, at denne tidslinje holdes. Danmark bør arbejde for ambitiøse

SMART’e

mål og som minimum videreføre ambitionerne fra EU’s biodiversitetsstrategi 2020. Det bør sikres,

at der udarbejdes klare bestemmelser, kriterier og guidelines så hurtigt som muligt.

DN støtter strategiens fokus på beskyttelse og genoprettelse af naturlige og gamle skove. De er helt centrale

økosystemer, for både biodiversitet og klima, som bør genoprettes og en stor andel af det samlede skov-

dække, bør holdes helt fri for produktion. Mens plantning af nye træer er velkomment og nødvendigt, børe

det største fokus lægges på at bevare de eksisterende særligt værdifulde skove.

DN støtter ideen om en handlingsplan for at beskytte og bevare de marine økosystemer og fiskeressourcer.

Denne plan bør fokusere på at minimere den skadelige påvirkning fra aktiviteter, herunder særligt fiskeri

med bundslæbende redskaber. Planen skal efter DNs mening inkludere konkrete trin for at forbyde og udfase

fiskeri med bundslæbende redskab i alle beskyttede havområder, da man finder, at denne aktivitet er helt

uforenlig med målene for beskyttede områder og samtidig bør mere bæredygtige redskaber og metoder ud-

vikles og promoveres for hele

EU’s

havområde.

DN understeger behovet for at skrue op for arbejdet med at implementere havstrategidirektivet og for ambi-

tionsniveauet, sådan at direktivets mål om god miljøtilstand nås så hurtigt som muligt. DN støtter, at biodi-

versitetsstrategien understreger at medlemslandenes havplaner, skal indeholde arealbaserede beskyttelses-

foranstaltninger. DN finder det afgørende, at havplanerne inkluderer målene fra biodiversitetsstrategien for

at strategiens mål skal kunne nås til 2030, samt for at tabet af biodiversitet skal kunne standses. DN finder,

at Danmarks kommende havplan er en oplagt lejlighed til at regulere fiskeriet og andre menneskelige aktivi-

teter i danske farvande på en sådan måde, at de understøtter opfyldelse af biodiversitetsmålene.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

DN støtter, at strategien understreger, at bifangst skal elimineres eller minimeres til en niveau så bestande

ikke trues. DN anser det for at være vigtigt at dette implementeres hurtigt og fuldt ud. Der er behov for at

styrke denne forpligtelse og Danmark bør arbejde for at ambitionsniveauet højnes. Forbindelsen til Jord-til-

bord strategien og nødvendigheden af samspillet mellem målsætningerne bør gøres eksplicit og sætte spot på

behovet for marin beskyttelse og udfasning af skadeligt fiskeri og promovering af skånsomt fiskeri og bære-

dygtig akvakultur.

DN mener, at strategiens målsætning om fritlægning og genopretning af 25.000 km vandløb inden 2030 er

meget uambitiøst. DN anfører, at man med mere end 400.000 spærringer i vandløb og floder i Europa burde

have mål af en helt anden størrelsesorden til. Man henviser til to danske eksempler på spærringer, Tangevær-

ket og Holstebro, og at der opstrøms derfra er omkring 1.500 km målsatte vandløb. Set i sammenligning

med, at vi alene i Danmark har 75.000 km vandløb, hvoraf 18.500 er målsat i vandplaner, mener DN, at de

25.000 km i hele EU er utroligt uambitiøst og helt ude af trit med at skulle opfylde målet om kontinuitet i

vandløbene senest i 2027 ifølge Vandrammedirektivet.

DN byder Kommissionens anerkendelse af den hidtidige manglende implementering af målsætninger for

biodiversitet i EU og internationalt, samt viljen til at skabe en ny ramme for biodiversitets

’governance’

i EU,

der inkluderer en moniterings- og review-proces velkommen. DN finder dette helt essentielt for effektiv og

adaptiv forvaltningspraksis. DN er dog bekymret for, om vi når tilstrækkelig langt af frivillighedens vej. Der-

for finder man det positivt, at det senest i 2023 skal vurderes hvorvidt, der er behov for at indføre yderligere

lovgivning på baggrund af oplægget til, at medlemslandene inden da skal have vist signifikante fremskridt i

udpegningen af og arbejdet med de beskyttede områder. DN finder, at det er af største vigtighed, at der hur-

tigst muligt foreligger forvaltningsplaner med konkrete mål for beskyttelse og indsatser for at nå målene på

alle beskyttede områder, både på havet og på land. Danmark bør arbejde for at sikre, at de rigtige værktøjer

er på plads til at sikre den tilstrækkelige fremgang og at evalueringen af fremgangen bør ske senest i 2022.

DN finder, at oplægget til, at der bør afsættes 20 milliarder euro per år til at støtte implementeringen af stra-

tegien er positiv, men at beløbet ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt. Fuld implementering af naturdirekti-

verne, vandrammedirektivet og havstrategidirektivet bør sikres og understøttes, hvilket også vil trække eks-

tra ressourcer. For at opnå succesfuld implementering understreger DN, at det også kræver, at samfunds-

mæssige investeringer beskytter eller forbedrer biodiversiteten og at alle skadelige subsidier udfases eller

omdirigeres. Strategiens fokus på

’forureneren-betaler-princippet’,

samt at priser skal afspejle varers reelle

omkostninger for natur, miljø og klima er vigtige og velkomne. DN mener også, dette skal afspejles i land-

brugspolitikken.

DN bakker op om kommissionens ambition om at tage lederskab i de internationale FN-forhandlinger frem

mod COP15 i 2021, hvor den nye internationale aftale om globale biodiversitetsmål i regi af biodiversitets-

konventionen forhåbentlig falder på plads. Behovet herfor understreges, men også, at hvis EU efter DNs me-

ning skal nyde nogen legitimitet i de konkrete forhandlinger, at medlemslandene samlet går foran og leder

ved eksemplets magt. EU skal tage skridt til at reducere og ændre regionens forbrug og produktion og udfase

eller omdirigere biodiversitetsskadelige subsidier

–

alt sammen helt centrale elementer som DN finder, at

EU-biodiversitetsstrategien mangler tilstrækkeligt fokus på. Også Danmark bør efter DNs mening gå foran

og tage lederskab i EU og ære det historisk grønne mandat den siddende regering og dens støttepartier blev

valgt på.

DN mener, at EU bør indføre et moratorium på dybhavsminedrift. DN støtter, at udfordringer vedr. dybhavs-

minedrift nævnes i strategien, men fremhæver, at det er svært at se, hvordan dybhavsminedrift ikke skulle

have en negativ påvirkning på havets biodiversitet og understreger dette som et godt eksempel på, hvor for-

sigtighedsprincippet bør iagttages.

Både hvad angår landbrug og fiskeri bør samspillet mellem biodiversitetsstrategien og jord til bord-strate-

gien deres og målsætningerne efter

DN’s

mening være helt tydelige og understøttet gensidigt. DN fremhæver

behovet for at begrænse de skadelige påvirkninger fra landbrug og fiskeri for at nå at vende tilbagegangen af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

biodiversiteten. Ud over, at det ifølge DN er helt nødvendigt, at afsætte minimum 10 % af land og havarealet,

hvor al produktion og fiskeri er udelukket, og minimum 30 % hvor påvirkningerne herfra er kraftigt begræn-

sede, er der behov for at nedbringe nærringsstofoverskuddet og brugen af pesticider.

DN støtter Kommissionens foreslåede mål for minimum 25 % økologisk landbrug i EU i 2030, samt 50 % re-

duktion af brug af og risiko for pesticider og tilsvarende 50 % reduktion i overskud af nærringsstoffer fra

gødskning i landbruget. DN opfatter målene som et minimum for, hvad der skal til inden 2030. Danmark bør

arbejde for, at målene opretholdes og på ingen måde svækkes eller udvandes og tilmed på nogle områder

styrkes. DN mener eksempelvis, at forbruget af pesticider bør reduceres mere end den halvering, der lægges

op til i 2030, og målet for tabet af næringsstoffer bør ses i sammenhæng med en fuld implementering af

Vandrammedirektivet, hvor der i nogle medlemslande kan være behov for yderligere reduktioner. Også fokus

på bevarelsen af smånaturen i landbrugslandet velkommes. DN hilser det velkomment, at en tiendedel af

landbrugsarealerne skal genetableres som arealer med særlig høj biodiversitet. Her bør skala være relevant

og sikre sammenhæng og trædesten i landskabet og der skal være fokus på beskyttelse og kontinuitet.

Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige med Kommissionen. Naturen og biodiversiteten har også i

Danmark behov for øjeblikkelig handling. Både sjældne men også mere almindelige arter er under pres i det

danske landskab. Levesteder forsvinder eller forringes hastigt som følge af blandt andet intensiveret land-

brugsdrift.

Danmarks Jægerforbund er positive overfor mere fredet og beskyttet natur i Danmark, men forudsætter, at

udpegning og beskyttelse sker ud fra klare definerede mål. Dette gælder både med udpegningen men også

den efterfølgende forvaltning af de beskyttede områder. Dette vil, efter Danmarks Jægerforbunds mening, for

eksempel kræve at tilskudsordninger gøres effektbaserede ud fra områdets mål, og ikke som det kendes i dag

baseres på generelle kontrolkrav. Ligeledes er det afgørende for Danmarks Jægerforbund, at friluftsliv herun-

der jagt ikke begrænses af en indsats for natur og biodiversitet.

Danmarks Jægerforbund fremhæver behovet for vedvarende fokus på at beskytte vandmiljøet. Danmarks

Jægerforbund ser gerne, at fiskeri med bundskrabende redskaber begrænses væsentligt, da disse redskaber

er ødelæggende for havbunden og hele det marine økosystem. Ligeledes mener Danmarks Jægerforbund, at

vi som samfund er forpligtet til at begrænse alle kilder til tab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Danmarks Jægerforbund mener, at en prioritering af naturnær skovdrift er en god vej at gå, men påpeger

samtidigt, at der i skovrejsningsordninger, og skovloven bør tillades langt flere lysåbne arealer i skoven, samt

mulighed for etablering af skov ved naturlig succession. Ligeledes bør der arbejdes for mere naturlig hydro-

logi i skovene. Udover højt indhold af biodiversitet vil naturnær skovdrift ifølge Danmarks Jægerforbund

også understøtte en bæredygtig produktion af tømmer, som kan lagre kulstof i for eksempel bygninger og

møbler.

Danmarks Jægerforbund er særdeles positive over Kommissionens krav om at reservere 10 % af landbrugs-

arealet til ikke produktive arealer. Dette vil sikre og bevare et minimum af naturindhold i landbrugslandet.

Det bemærkes dog som værende særdeles vigtigt, at der ved udformningen af dette krav sikres et varieret

landskab med levende hegn, markveje, markbræmmer og småbiotoper, og ikke et opdelt landskab med store

indholdsløse dyrkningsørkener.

Danmarks Jægerforbund mener, at brugen af pesticider skal begrænses til et absolut minimum, og at der skal

anvendes driftsformer, hvor jordbehandling, afgrødevalg og sædskifter sikrer naturlige forsvarsmekanismer

mod skadedyr og ukrudt. Danmarks Jægerforbund fremhæver dog sin bekymring over, at et ukritisk syn på

økologi kan have en negativ effekt på markvildtet. Med henvisning til at den største del af det økologiske

areal i Danmark drives som et intensivt produktionslandbrug fremfører Danmarks Jægerforbund, at man på

økologiske arealer på bedrifter der deltager i Markvildtindsatsen, ikke kan konstateres højere forekomst af

harer og agerhøne end på de konventionelle arealer. Danmarks Jægerforbund ønsker et landbrug med drifts-

former, hvor dyrkningspraksis, plantedække og sædskifte sikrer minimal klima- og miljøbelastning samt et

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

højt indhold af kulstof og mikroorganismer i jorden. Et landbrugsland med komplette fødekæder og leveste-

der, der sikrer levedygtige bestande.

Dansk Skovforening fremhæver biodiversitetsstrategiens overordnede formål med at bevare og øge biodiver-

siteten som en god ambition. Man ser det dog som en mangel, at strategien ikke i højere grad ser på mulighe-

den for at sammenkoble og anerkende de klimamæssige fordele skov har samt den høje biodiversitet i de bæ-

redygtigt drevne skove. Dansk Skovforening bemærker, at skovenes rolle kun fylder ganske lidt i strategien

trods deres store udbredelse og potentiale. Det til trods for at der i strategien, slås på, at der skal ses både på

klima- og biodiversitetskrisen og minimere CO2 i atmosfæren.

Dansk Skovforening mener, at bæredygtig skovdrift bør ses som en mulighed for at beskytter den biologiske

mangfoldighed, når også klimaforandringernes virkning medtages. Desuden bemærkes, at det samtidig er

relevant at påpege andre økosystemtjenester fra skovene, som kan leveres på en afbalanceret måde.

I forhold til beskyttede områder gør Dansk Skovforening opmærksom på at strategien lægger op til, at gam-

mel skov og primær skov skal være særligt beskyttet samt, at det vil være medlemsstaternes opgave at udpege

og beskytte de særligt værdifulde områder og fastsætte klare objektive mål. I forlængelse heraf finder Dansk

Skovforening, at det i Danmark vil være en start at få sat gang i registreringen af §25-skov i private skove.

Dansk Skovforening gør endvidere opmærksom på, at det umiddelbart er svært at gennemskue hvad udpeg-

ning af flere beskyttede områder vil få af konsekvens for det danske skovareal, og at det særligt vil have be-

tydning hvor grænsen for definition af gammel skov lægges. Dansk Skovforening finder det positivt, at det er

tydeligt at kravet om 30% beskyttet areal er på EU-niveau, og at hver medlemsstat skal bidrage med deres del

baseret på objektive kriterier, men at det anerkendes at hvert land har forskelligt udgangspunkt med forskel-

lige mængder og kvaliteter af biodiversitet.

I forhold til strategiens fokus på at sikre gunstig bevaringsstatus finder Dansk Skovforening det vigtigt at

være opmærksom på hvordan skovenes tilstand måles. Man gør opmærksom på, at den hidtidige registre-

ring, hvor dødt ved har fået en særdeles betydende faktor, kan gøre det svært at opfylde et krav om gunstig

bevaringsstatus i de danske skove inden 2030. Det vil kræve en længere årrække. Derfor bør det tælle med i

opfyldelsen, når der er lavet planer og indgået aftaler for, hvordan skovene skal udvikle sig for at nå målet om

gunstig bevaringsstatus.

Dansk Skovforening undrer sig over, at det kun er landbrug der er nævnt som en vigtig forvalter af, men også

en risikofaktor for, biodiversitet. Man savner at skovbrug også nævnes i forbindelse med oplægget til, at der

for landbruget arbejdes for bedre

eco-scemes

og resultatbaserede betalingsordninger, da der er betydelige

skovarealer i EU, og ikke mindst store muligheder for at opfange CO2 samt gøre noget bedre for biodiversite-

ten og miljøet gennem en bæredygtig skovdrift.

Dansk Skovforening finder, at der er behov for at private skovejeres arbejde for såvel klima som biodiversitet

anerkendes, og der bør indbydes til samarbejde. Man savner uddybning af definitioner og hvilke konsekven-

ser de forskellige tiltag i strategien vil have, fx. hvad der forventes af nye bæredygtighedskrav til skovbio-

masse.

I forhold til strategien oplæg til, at øge kvalitet og kvantitet af skovene samt ønsket mere naturnær skovdrift

bemærker Dansk Skovforening, at der i Danmark i dag ikke er lovgivningsmæssige krav om driftsplaner for

skovene, som der er i mange andre lande. Den gennemsnitlige skovejendom i Danmark er på ca. 10 ha og et

krav om driftsplaner for de private skove vil efter Dansk Skovforenings mening være uproportionalt i forhold

til den gavn det vil gøre. Hvis der skal stilles krav om driftsplaner bør der fra

EU’s

side defineres hvilket ind-

hold der forventes.

I forhold til anvendelsen af biomasse i energiproduktionen bemærker, Dansk Skovforening, at EU-kommissi-

onen anbefaler, at anvendelsen af hele træer minimeres. Man finder det i den forbindelse vigtigt, at få gjort

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

klart, at også hele stammer kan give mening at anvende i energiproduktionen, hvis de ikke kan finde anven-

delse andre steder. Dansk Skovforening opfordrer til, at udviklingen af en vejledning med retningslinjer om

de nye bæredygtighedskriterier for skovbiomasse i 2021 ikke blive et parallelt forløb til den kommende nye

EU Skovstrategi, men at disse retningslinjer udarbejdes under skovstrategien, så de kommer til at flugte hin-

anden. Dansk Skovforening understreger i forlængelse heraf vigtigheden af, at disse retningslinjer går i tråd

med de allerede eksisterende, og at der ikke laves helt nye systemer. Samtidig er det vigtigt at anerkende de

regionale forskelle i landskaber og levesteder og at udarbejdelsen af retningslinjer sker i fuld respekt for ejen-

domsrettighederne.

Blandt andet i relation til arbejdet med EU-strategien for bæredygtige investeringer finder Dansk Skovfor-

ening det vigtigt, at det bliver muligt, at godskrive skovene som en bæredygtig investering

–

dette med hen-

blik på skovejernes muligheder for at fokusere mere på biodiversitet.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er generelt tilfreds med

EU’s

biodiversitetsstrategi for 2030 og vil gerne

have den danske regering til at støtte (eller forstærke) det nuværende ambitionsniveau. DUF støtter

EU’s

mål

om at blive en global ambitiøs spiller i

CBD’s

forhandlinger til de kommende globale målsætninger omkring

rammevilkår for biodiversitet. Man ønsker fokus især på målet om 30% beskyttede naturområder til lands og

til vands. Det støtter DUF både på globalt niveau og på EU niveau. I forlængelse heraf af er DUF også enig i,

at det er vigtigt at styrke implementerings-, monitorerings- og evalueringsmekanismer. Derudover er DUF

tilfredse med

EU’s

fokus og promovering af princippet med at

‘forureneren betaler’

i form af skat-, afgiftssy-

stemer, der reflekterer miljømæssig skade og biodiversitetstab.

DUF finder det er vigtigt, at der sikres en retfærdig fordeling af ressourcer på tværs af generationer. DUF me-

ner ikke at ungeinddragelse i beslutningstagning, monitorering og implementering i tilstrækkeligt omfang er

inkluderet i strategien og understreger behovet for, at unge inkluderes i gennemførelsen af strategien i EU's

medlemsstater. EU bør specifikt gå ind for inddragelse af ungdomsdelegater i de nationale delegationer for

CBD-parter.

DUF finder, at der er for lidt fokus på EU og dets medlemmers nuværende rolle i at eliminere og udfase sub-

sidier, som er skadeligt for biodiversitet. Der bør efter DUFs mening præsenteres klare bindende mål for eli-

minering og udfasning af sådanne subsidier.

DUF finder, at EU bør søge at reducere sit økologiske fodaftryk og derfor gøre bæredygtigt alternativer mere

økonomisk tilgængelige for folk med lavere indkomster, herunder for unge. Tiltag kunne efter DUF mening

være at noget af indkomsten fra skatten på miljøskade bliver benyttet til at sænke skatten på produkter med

lavere miljømæssig belastning. For at undgå at eksportere EU borgeres negative miljø- og biodiversitespå-

virkning mener DUF, at der bør pålægges tariffer på produkter fra industrier med høj økologisk fodaftryk.

DUF finder, at ved kun at indføre beskatning på skade af biodiversitet eller miljø i EU, risikerer man, at virk-

somhederne flytte til lande med mindre stram lovgivning inden for disse områder. Tariffer skal efter DUFs

mening indføres i forlængelse og i overensstemmelse med en eventuel lignende CO2-beskatning. Samtidig

skal EU også arbejde for at WTO-aftaler tillader det.

Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig den overordnede målsætning i

EU’s

biodiversitetsstrategi om, at der

skal ses på, hvordan man i fællesskab kan vende udviklingen for natur og biodiversitet.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at udmøntningen af biodiversitetsstrategien i sammenhæng

med øvrige tiltag i Jord-til-bord strategien giver mulighed for at opretholde og udvikle et økonomisk

bæredygtig og konkurrencedygtigt landbrugserhverv i Danmark og resten af Europa. På denne baggrund fin-

der Landbrug & Fødevarer, at der er flere af de skitserede elementer i biodiversitetsstrategien, der giver an-

ledning til alvorlig bekymring, hvis de ikke gennemføres på en måde, der tager hensyn til de

geografiske og naturgivne forskelle mellem de forskellige lande. Hertil understreger Landbrug & Fødevarer

kommer, at det er helt afgørende, at der i forbindelse med den kommende implementering af tiltagene i bio-

diversitetsstrategien tilvejebringes de nødvendige værktøjer og ikke mindst sikres en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

tilstrækkelig finansiering med nye midler.

Landbrug & Fødevarer finder, at hvis der skal gennemføres en markant forøget indsats for biodiversiteten, er

det således afgørende, at der både findes flere midler og alternative finansieringskilder til især

EU’s

landdi-

striktsprogram, der kan sikre at indsatserne kan gennemføres med størst mulig effekt samtidig med, at der

sikres positive incitamenter til de private lodsejere, som vil indgå som centrale medspillere i at realisere de

vedtagne mål. Landbrug & Fødevarer finder, at et afgørende første skridt i forhold til at sikre biodiversiteten

vil være at fokusere indsatsen på de naturarealer, der allerede findes - ved at igangsætte og intensivere en

målrettet forvaltning på allerede beskyttede arealer.

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig behovet for, at der ses på muligheden for udtagning af landbrugsjord til

andre formål

–

herunder ikke mindst i samspil med en klimaindsats

–

men finder det helt afgørende, at en

sådan indsats kommer til at hvile på principper om inddragelse, erstatning, dialog og fleksibilitet i stedet for

bindende regulering. Landbrug & Fødevarer understreger generelt behovet for en fleksibel tilgang, der tager

udgangspunkt i brugen af positive incitamenter og muligheder samt i en pragmatisk forvaltning af EU's mil-

jødirektiver.

I forhold til beskyttede områder finder Landbrug & Fødevarer det centralt, at de 30 % opgøres på EU-niveau.

Dette med henvisning til de store forskelle på de geografiske og naturgivne forhold i de forskellige

medlemslande og derfor også store forskelle på, hvordan arealanvendelsen er og i forlængelse her af, hvor

omkostningstungt det vil være at udlægge yderligere beskyttede arealer. Hvis der eventuelt lægges op til ud-

pegning af supplerende Natura 2000 områder, finder Landbrug & Fødevarer det afgørende at udpegningen

vil følge samme principper som den supplerede udpegning i 2018, hvor der blev taget højde for, hvilken be-

tydning udpegningerne ville kunne få for eksisterende landbrug (i særdeleshed husdyrproducenter). Land-

brug & Fødevarer fremhæver, at Natura 2000 områderne ikke alene afkaster beskyttelse inden for område-

udpegningerne men i høj grad også har konsekvenser for aktiviteter uden for områderne. Landbrug & Føde-

varer finder således, at man i forbindelse med evt. supplerende udpegninger skal sætte midler af til at kom-

pensere landbrug og andre erhverv, der måtte blive negativt påvirket af en supplerende udpegning.

I forhold til strategiens oplæg til bindende naturgenopretningsmål i 2021 bakker Landbrug & Fødevarer op

om, at der skal udtages og genoprettes kulstofholdige arealer til gavn for natur, klima og miljø. Man finder

dog, at det er helt afgørende, at en sådan indsats kommer til at hvile på centrale principper om inddragelse,

erstatning, dialog og fleksibilitet i stedet for bindende regulering, og at der findes nationale midler til at

håndtere denne indsats. Samtidig er det afgørende at en sådan udtagning og genopretning ser på muligheden

for at imødekomme flest mulige samfundsinteresser, således at arealerne i videst muligt omfang anvendes

multifunktionelt.

Landbrug & Fødevarer finder strategiens mål om at opnå gunstig bevaringsstatus for beskyttede arter eller

naturtyper for urealistisk ambitiøst i lyset af de seneste opgørelser af bevaringsstatus for beskyttede arter og

naturtyper. Hvis man skal komme i nærheden af at kunne opnå målsætningerne vil det ifølge Landbrug &

Fødevarer kræve en uhyre målrettet indsats, der underbygges af tilstrækkelige virkemidler - både i form af

økonomiske ressourcer til naturforvaltningstiltag, diverse tilskudsordninger og en høj grad af planlægning og

rådgivning, herunder en langt højere grad af dialog med ejere og brugere af de beskyttede arealer.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en indsats for bestøvere, og har sammen med en række andre organisa-

tioner anbefalet, at der udarbejdes en dansk bestøverstrategi.

Målet om 10 % ikke-produktive arealer giver anledning til alvorlig bekymring hos Landbrug & Fødevarer

–

da det man fremhæver, at det kan få meget store konsekvenser for den samlede landbrugsproduktion, hvis

store arealer med dyrkningssikker jord vil skulle tages ud af drift. Landbrug & Fødevarer finder det helt afgø-

rende, at der sikres synergi med de mål der vil blive sat i forbindelse med en revision af den fælles landbrugs-

politik, herunder også at de nuværende negative incitamenter til at udlægge læhegn og småbiotoper fjernes.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Der skal sikres en implementering af dette mål, der ikke indfører voldsomme restriktioner eller påfører land-

brugserhvervet urimelige byrder. Eftersom der er begrænsede midler i

EU’s

landbrugspolitik, må det forven-

tes, at indfrielsen af et så ambitiøst mål ikke alene kan ske igennem

EU’s

landbrugspolitik. Landbrug & Føde-

varer understreger, at det i den forbindelse er helt centralt at se på, hvordan der kan opnås en forbedring af

allerede eksisterende naturelementer og naturarealer frem for at tage nye store arealer ud af drift. Der bør

løbende tages hensyn til en stabil fødevareforsyning og en konkurrencedygtigt landbrugserhverv og at målet

om nødvendigt justeres i overensstemmelse hermed.

Dansk Energi bemærker i forhold til anvendelse af fast biomasse fra skovbrug til energiproduktion og strate-

giens oplæg til, at brugen af hele træer bør minimeres og i den sammenhæng er det ikke er klart defineret

hvad

”hele træer”

dækker over. Man gør opmærksom på, at der kan være tale om mange forskellige typer af

resurser, fx tyndingstræ, skovningsrester, skæve/syge træer osv., der ikke finder anden anvendelse end bio-

energi. Dansk Energi bemærker, at disse resurser kan give anledning til store reduktioner i udledninger af

drivhusgasser når de erstatter fossile brændsler på effektive kraftvarme-værker. Samtidig kan de høstes med

minimal påvirkning af natur og biodiversitet, når de stammer fra skove drevet efter principperne om bære-

dygtig skovforvaltning, og vil desuden oftest være et restprodukt fra produktion af tømmer til træprodukter.

Dansk Energi anerkender at hele træer af tømmerkvalitet, som kan anvendes til træprodukter bør anvendes

til dette frem for til bioenergi ud fra et princip om kaskadeanvendelse. Men dette forhold bør reguleres af

økonomien i tømmermarkederne, som i forvejen afregner tømmer med meget højere priser end resttræ til

bioenergiproduktion, hvorfor risikoen for uhensigtsmæssig anvendelse er lav. Dansk Energi anbefaler, at

man anvender bæredygtighedskriterier baseret på skovcertificering og risikobaseret certificering, som i for-

vejen er en del af EU's VEII-direktiv (Direktiv EU 2018/2001). Denne tilgang sikrer efter Dansk Energis me-

ning, at der vil være lav risiko for påvirke økosystemer og biodiversitet negativt. VEII-direktivet indeholder

allerede bestemmelser, der har til hensigt at beskytte biodiversitet ved fx at forbyde høst af biomasse i natur-

beskyttelsesområder, områder med høj biodiversitetsværdi samt at hugst af skovbiomasse skal ske under

hensyntagen til biodiversitet.

Dansk Akvakultur understreger behovet for initiativer gennemgøres på den mest effektive og mindst bela-

stende måde. Man pointerer behovet for at balancere naturens og menneskelige behov. Man fremhæver be-

hovet for at styrke akvakultur-produktionen i EU, bl.a. med henblik på at aflaste behovet for landbaseret fø-

devareproduktion og dennes miljø- og klimabelastning. Man understreger akvakulturens positive effekt på

biodiversitet bl.a. med reference til, at den skåner udnyttelse af vilde fiskebestande. Man foreslår en simplifi-

cering af de administrative procedurer vedr. akvakultur-aktiviteter og Natura 2000 og anbefaler en opdate-

ring af den relevante vejledning.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter til fulde, at EU har en ambitiøs strategi for at bevare biodiversite-

ten i Europa. MID undrer sig over strategien store fokus på at ville reducere og begrænse fiskeriet. MID fin-

der uberettiget, at fiskeriet udnævnes som en af de største trusler mod biodiversiteten. Efter MIDs opfattelse

har EU en velfungerende fiskeripolitik, og fremfor at have fokus på at skabe begrænsninger for fiskeriet, bør

sættes ind på at sikre, at de fiskerireguleringsregler, som EU har, overholdes af alle og forbedres. Man be-

mærker, at fiskeri og proteiner fra havet er langt mere CO2 og biodiversitets-venligt end landbrug og protei-

ner fra land. Endvidere mener MID, at fiskeriets påvirkning af biodiversitet på havbunden i mange tilfælde

overdrevet og udokumenteret. Man bemærker, de arealer, og den biodiversitet som påvirkes af fiskeri, er for-

holdsvis lille sammenlignet med landbruget. MID mener, at fiskeriet bør støttes og fremmes og ikke udskam-

mes og begrænses, som Kommissionens biodiversitetsstrategi lægger op til.

De Unge Biodiversitetsambassadører ser overordnet positivt på strategien, som et stort og ambitiøst skridt på

vejen mod en bæredygtig fremtid. Behovet for at EU også tager internationalt ansvar i forhold til at sikre bio-

diversitet understreges. DUB mener, at fremtidige krav til forvaltningen af beskyttet natur skal være klare og

have biodiversitet som hovedformål. Aktiviteter som er skadelige for biodiversiteten, såsom skovdrift, bær

ikke tillades. Man finder, at det bør specificeres i hvilken grad de individuelle medlemslande skal biddrage

for at opnå de procentmæssige mål om beskyttet natur samt at beskyttelsens indhold skal være enslydende

og utvetydig for alle medlemslande. Den fremtidige forvaltning af de beskyttede naturområder bør ifølge

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

DUB fokusere på naturlige dynamikker frem for menneskeskabte forstyrrelser, såsom maskinel slåning. End-

videre mener man, at udpegningen af transnationale økologiske korridorer skal konkretiseres. DUB finder, at

der bør formuleres konkrete tiltag mod

EU’s

internationale aftryk på biodiversiteten, således at eksempelvis

afskovning i troperne, grundet europæisk efterspørgsel på foder, standses. Der skal indføres tiltag til at

sænke produktionen og forbruget af kød til fordel for en mere plantebaseret diæt. DUB finder, at sådanne

tiltag stort set er fraværende i biodiversitetsstrategien såvel som i Jord til bord-strategien. Endvidere mener

DUB, at kravene til biodiversitets-hensyn i fremtidig skovrejsning skal konkretiseres, og der skal være mulig-

hed for at skove opstår ved naturlig succession, frem for ved plantning. DUB finder, at man i højere grad bør

adressere de negative effekter på biodiversiteten ved marin råstofudvinding såsom sandsugning samt klap-

ning i forbindelse med fiskeri. I forhold til genopretning af degraderede vandløb, finder DUB, at fokus bør

være på at sikre de tilbageværende naturlige vandløb mod yderligere forringelser. Endelig bemærker DUB, at

man forventer at den danske regering fuldt ud vil implementere strategiens initiativer og målsætninger.

Økologisk Landsforening er meget glad for at se, at EU kommissionen ser biodiversitetsstrategien i sammen-

hæng med deres jord til bord-strategi. Økologisk Landsforening påpeger, at landbruget forvalter store arealer

i EU, og at det derfor er helt afgørende, at landbruget tager et aktivt ansvar og pålægges et aktivt ansvar for

biodiversiteten i EU. Økologisk Landsforening understreger, at biodiversitet ikke kun handler om arealerne

uden for landbruget, det handler i lige så høj grad om, hvad der foregår på arealerne i landbruget. Man frem-

hæver, at

EU’s

landbrugsstøtteordninger spiller en meget stor rolle for, hvordan landbruget indrettes og ud-

vikler sig. Indretningen af disse ordninger spiller derfor en stor rolle. Økologisk Landsforening henvise til sit

høringssvar til jord-til-bord-strategien med hensyn til, hvordan disse ordninger bør indrettes. Økologisk

Landsforening glad for, at EU kommissionen peger på målet om, at økologi skal udgøre 25 % af

EU’s

land-

brugsareal i 2030, og at økologi skal fremmes i den offentlige bespisning, idet EU kommissionen ser det som

en aktiv del af en biodiversitetsstrategi. Økologisk Landsforening understreger behovet for samordning af

hensyn til landbrug, klima og natur og fremhæver skovlandbrugssystemer som et godt eksempel på, hvordan

fødevareproduktion kan indrettes i et system, der opfylder flere behov på samme tid herunder også plads til

artsdiversitet.

WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet ser særdeles positivt på EU-kommissionens biodiversitetsstra-

tegi, der indeholder mange gode, konkrete og tidsbestemte mål. Med strategien finder WWF og Friluftsrådet,

at Kommissionen sender et klart signal om, at man ikke vil acceptere EU-landenes

–

og herunder Danmarks

- utilstrækkelige indsats for at stoppe tilbagegangen i natur og biodiversitet hverken til lands eller til havs.

Både WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet appellerer således kraftigt til, at Regeringen støtter EU-

kommissionens udspil og arbejder for at dens målsætninger integreres i nuværende og kommende retligt

bindende EU-lovgivning.

I forhold til øget naturbeskyttelse finder WWF og Friluftsrådet at strategiens mål om 30% på land og i havet

vil betyde et væsentligt løft også for naturbeskyttelsen i Danmark. Man finder, at det er et realistisk mål, også

herhjemme, og mener at Danmark skal understøtte denne målsætning.

WWF og Friluftsrådet påpeger, hvad man opfatter som mangler på en række områder i strategien: I forhold

til at sikre genoprettelse af økosystemer gennem fuld implementering af gældende EU-lovgivning savner man

konkretisering af virkemidler samt krav til afrapportering med henblik på at sikre ensartet implementering

på tværs af medlemsstaterne. Endvidere savner man tydelige definition af områder med høj biodiversitets

værdi- eller potentiale ligesom en definition af, hvornår streng beskyttelse er opnået efterspørges ligesom en

klar definition på gamle og oprindelige skove efterlyses. WWF og Friluftsrådet savner tydeligere tidsfrister

for målopnåelser ligesom kriterier for anvendelsen af landbrugsmidler til at understøtte naturformål efter-

spørges. Desuden ønskes en konkret plan for udfasning af, hvad WWF og Friluftsrådet fremhæver som na-

turskadelig støtteordninger. Endelig finder WWF og Friluftsrådet ungeinddragelsen bør styrkes og foreslår,

at regeringen insisterer på, at unge skal inkluderes i beslutnings- og monitoreringsprocesser samt i gennem-

førelsen af strategien i EU's medlemsstater.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Dansk Erhverv bakker op om

EU’s

biodiversitetsstrategi, som man finder er nødvendig for at få genoprettet

den europæiske natur i naturlig og bæredygtig balance. Kommissionens strategi og forslag rammer centralt

ind i de årsager der forårsager forringelser af biodiversiteten. Dansk Erhverv er enig i både nødvendigheden

og målsætninger, men finder, at skal strategien lykkes, er der brug for at skabe en langsigtet og bæredygtig

balance mellem biodiversitet og menneskets behov for naturlige ressourcer. Man finder det derfor afgørende

vigtigt med en prioritering af indsatsområderne, så alle medlemslande hurtigt får igangsat udvikling af solide

kriterier og indikatorer, som kan måle og følge biodiversiteten i forbindelse med ressourceudtræk fra naturen

og sikre at et defineret niveau ikke overskrides. Der er også afgørende, at Kommissionen får sikret et ressour-

ceforbrug igennem et cirkulært samfund i hele EU, da Dansk Erhverv finder, at det er igennem den cirkulære

økonomi, herunder genanvendelse, øget genbrug og re-design, at vi kan lette trykket på ressourceudtrækket

fra naturen og dermed biodiversiteten. Virksomhederne har en afgørende rolle, og myndighederne kan un-

derstøtte dem ved at fremme cirkulære forretningsmodeller. Dansk Erhverv fremhæver, at erhvervslivet har

brug for en natur i balance for at opnå de rammevilkår, der er grundlaget for den gode langsigtede konkur-

renceevne og solide forretningsudvikling. Man finder, at der skal forskes langt mere målrettet i biodiversi-

tetsindikatorer for f.eks. produktionssteder som skov, hav- og landbrug for at vi kan måle på, hvornår res-

sourceudtrækket skaber ubalance for biodiversiteten. Samtidigt mener Dansk Erhverv, at der er brug for

bedre certificeringsordninger, som kan foretage uafhængig kontrol af, at ressourceudtrækket ikke medfører

skader på biodiversiteten, men i stedet sikrer det på et anerkendt niveau kendetegnende for en biodiversitet i

balance.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation hilser biodiversitets-

strategien velkommen som oplæg til at sikre et sundt havmiljø. I forhold til implementering af strategien er

man dog bekymret for, at EU langsomt men sikkert vil begrænse fiskerisektoren i EU, hvilket kan betyde, at

EU-borgere bliver nødt til at købe fisk fra mindre bæredygtige kilder uden for EU. Desuden finder man, at at

målene for de marine økosystemer meget vanskeligt vil kunne nås, da de er ukonkrete, urealiserbare og ikke

videnskabeligt begrundet.

DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at der er behov for mere forskning og fleksibel

lovgivning i forbindelse med klimaændringer. Der bør laves flere undersøgelser for at kortlægge og monito-

rere forskellige habitattyper i EU-farvande, så det sikres, at evt. biodiversitetsmål er realiserbare og mulige

effekter kan dokumenteres, så der efterfølgende kan træffes de forvaltningsmæssige nødvendige beslutnin-

ger. Dette gælder både i forbindelse med placeringen af beskyttede områder og opnåelse af evt. miljømål ved

udpegning, samt gennem fleksibel lovgivning, hvor kvoter kan flyttes fra et farvand til et andet, afhængig af,

hvor arterne befinder sig. Det kan også give sig udslag i et behov for større frihed i valg af fangstredskaber,

hvis uønskede bifangster begynder at optræde i fiskeriet i de pågældende områder.

I forhold til målet om at øge andelen af beskyttede havområder til 30% finder DFPO og Danmarks Pelagiske

Producentorganisation, at dette er et foruroligende og unuanceret mål. Man henviser til et studie, der viser,

at EU's forvaltning allerede er effektiv, og at de fleste fiskebestande ligger over målet eller er under genop-

bygning. DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation sætter ligeledes spørgsmålstegn ved strategi-

ens oplæg til det økonomiske rentable i at investere i marine beskyttede områder og understreger behovet for

yderligere kortlægning og monitorering af beskyttede områder med henblik på at tilvejebringe et berettiget

udpegningsgrundlag. Beskyttelsesmål skal være klare og realiserbare, ligesom effekten af reguleringerne skal

kunne dokumenteres - også videnskabeligt. DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder såle-

des, at 30% beskyttelse blot er et tal, og at i forhold til biodiversitet skal en procentandel beskyttede områder

ikke være et mål i sig selv. Fokus bør være på målretning af beskyttelse mod uberørte områder med stor bio-

diversitet. I forlængelse heraf mener DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation ikke, at fokus skal

være rettet mod blot at reducere fiskeriet med bundslæbende redskaber i de områder, der fiskes mest med

sådanne redskaber. Man påpeger, at hvis et område med høj fiskeriintensitet lukkes for fiskeri, tvinges fartø-

jerne ind i nye og ofte mindre produktive områder, som i udgangspunktet kan være mindre påvirket af fiske-

riet eller måske aldrig har været påvirket før. Desuden risikerer man, at fiskeriet påvirker et langt større om-

råde for at fiske den fulde kvote, hvilket, ikke økonomisk eller miljømæssigt er særligt hensigtsmæssigt.

DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation understreger vigtigheder af, at sådanne overvejelser

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

tages med i den samlede betragtning, og de mulige konsekvenser vurderes tilstrækkelig bredt. Ydermere, fin-

der man, at strategien vil have som konsekvens, at kvoteudnyttelsen for visse arter sandsynligvis vil falde,

hvorved strategien i realiteten vil modarbejde Den Fælles Fiskeripolitiks mål om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte af kvoterede bestande. DFPO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener også, at strategien

burde fokusere mere på forskning i redskabsudvikling for at fremme en bæredygtig udvikling, i stedet for

hvad man oplever som et ensidigt at fokusere på eliminering eller reducering af dele af fiskeriet.

Sagen har været i mundtlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

WWF Verdensnaturfonden, Denmarks Naturfredningsforening (DN) og Verdens Skove lægger helt afgørende

vægt på tæt interessentinddragelse, og er utilfredse med den korte høringsfrist. Organisationerne finder, at

man fra dansk side burde have en mere proaktiv tilgang til arbejdet med

EU’s

Biodiversitetsstrategi, herun-

der i forhold til udformningen af kommende initiativer til implementering af strategien, arbejdet med defini-

tioner og kriterier m.v. Det bør sikres, at tidsfristerne for opnåelse af allerede gældende EU og internationale

naturmål, samt nye mål fremstår klarere i EU's strategi, samt at dette fremgår klart af rådskonklusionerne.

WWF, DN og Verdens Skove finder ikke, at rådskonklusionerne i tilstrækkelig grad holder fast i gældende

forpligtelser i EU-naturdirektiverne. Organisationer finder, at det bør være formålet at vende tabet og ikke

bare at bremse tabet af biodiversitet i EU og globalt frem mod 2030.

WWF, DN og Verdens Skove finder, at de forskellige typer af national beskyttelse, der kan indgå i henholds-

vis 10%- og 30%-målene, skal opfylde IUCN-kategorier for beskyttet natur. Endvidere mener man, at der skal

sikres en effektiv og juridisk bindende forvaltning af beskyttede områder i EU. WWF, DN og Verdens Skove

finder, at der mangler ambition om eliminering og fjernelse af skadelige incitamenter og lovgivning

–

herun-

der nationale ordninger og lovgivning. I forhold til en ny strategi for bestøvere fremhæves, at det bør være for

vilde bestøvere.

I forhold til et nyt EU-styringsværktøj for biodiversitet, finder WWF, DN og Verdens Skove, at de hertil til-

knyttede indikatorer udover at være robuste også bør være målbare og forskningsbaserede relevante indika-

torer. Endelig finder man det helt afgørende, at der engageres interessenter, samt at der sikres etnisk og so-

cial ligevægt i denne inddragelse.

Landbrug & Fødevarer finder, at der skal fokus på interessentinddragelse, herunder at landmænd og fødeva-

reproducenter inddrages i udmøntningen af strategierne; får stillet de nødvendige værktøjer og budget til rå-

dighed; gives positive incitamenter og sikres lige konkurrencevilkår, så de stilles bedst muligt i forhold til at

levere bæredygtige fødevarer til en rimelig pris til både Europa og resten af verden.

Dansk Skovforening støtter Landbrug & Fødevarers ønske om interessentinddragelse. Derudover gør Dansk

Skovforening i forlængelse

af tidligere høringssvar vedrørende EU’s biodiversitetsstrategi opmærksom på det

problematiske i at opfylde et krav om gunstig bevaringsstatus i de danske skove inden 2030.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne er bred opbakning til rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusioner om

EU’s

biodiversitetsstrategi 2030. Regeringen støtter, at der er

’be-

hov for akut

handling’

for at beskytte den biologiske mangfoldighed i EU og globalt. Regeringen:

- støtter

EU’s

biodiversitetsstrategi 2030 og som grundlaget for

EU’s

arbejde med at styrke indsatsen for

at bremse og vende tabet af biodiversitet i EU og globalt frem mod 2030. Regeringen finder således, at

strategien er et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Regeringen vil tage stilling til de konkrete mål

og initiativer i form af planer og regulering i strategien i takt med, at det konkrete indhold af disse frem-

lægges, og på baggrund af konkrete konsekvensanalyser.

- støtter, at der er behov for at starte med implementeringen af

EU’s

biodiversitetsstrategi så hurtigt, som

muligt, og at dette vil kræve offentlig og privat finansiering.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Regeringen støtter, at EU tager initiativer til

’beskyttelse

og genopretning af

EU’s biodiversitet’.

Regeringen:

- finder, at der eksisterer en række reguleringstiltag, som beskytter

EU’s

biodiversitet, men at der er brug

for at opprioritere indsatsen for genopretning og beskyttelse i EU.

- arbejder for etableringen af reelt netværk af beskyttede områder i EU. Regeringen støtter, at EU øger are-

alet af beskyttede områder i EU, som er beskyttelsesværdige til 30 %, heraf en tredjedel som strengt be-

skyttet på EU-niveau forudsat, at offentlighedens adgang til områderne fortsat sikres.

- støtter desuden at øge andre arealbaserede forvaltningsindsatser i EU og forbedre forvaltningen heraf

samt at øge andelen af sammenhængende økosystemer i EU. Regeringen arbejder for, at man herunder

tager højde for at forskellige typer af national beskyttelse af naturområder kan indgå i EU´s andel af be-

skyttede områder.

- støtter, at der er behov for at sikre en effektiv forvaltning af beskyttede områder i EU, herunder behovet

for at mindske fragmentering.

- støtter en naturgenopretningsplan for EU, og at Kommissionen fremlægger et forslag til en samlet natur-

genopretningsplan for EU, og støtter, at Kommissionen fremlægger de konkrete mål og initiativer i stra-

tegien til konkret beslutning i Rådet og lægger til grund, at de foreslåede mål indgår i en sådan plan. Re-

geringen finder, at der behov for at blive enige om definitioner og kriterier inden man kan implementere

alle mål, og at man skal tage højde for nationale forskelligheder. Regeringen finder, at Kommissionens

foreslåede mål er et godt udgangspunkt for videre drøftelser.

- støtter

EU’s

biodiversitetsstrategis ambition om at integrere hensynet til og øge incitamentet til biodiver-

sitet i alle relevante sektorer og EU-politikker, for eksempel den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik.

Regeringen støtter endvidere fremlæggelsen af en ny EU skovpolitik, en ny strategi for tilpasning til kli-

maforandringer, en ny strategi for bestøvere og en nulforureningsstrategi.

Regeringen støtter, at EU tager initiativer til

’muliggørelse

af gennemgribende

forandringer’.

Regeringen:

- støtter et nyt EU styringsværktøj for biodiversitet, og lægger vægt på, at det respekterer medlemsstater-

nes suverænitet. Et sådant styringsværktøj skal indeholde robuste, målbare og forskningsbaserede indi-

katorer for biodiversiteten.

- støtter at EU lovgivning implementeres, herunder i den række af medlemsstater, som har vanskeligheder

ved at håndhæve lovgivningen.

- er enig i, at en beskyttelse og genopretning af naturen i EU vil kræve betydelige offentlige og private øko-

nomiske ressourcer.

- er enig, i, at man i EU skal benytte

”gør

ikke skade

princippet”.

- er enig i, at

EU’s

bæredygtig taxonomi initiativ er væsentligt for at guide investeringer væk fra skadelige

påvirkninger af den biologiske mangfoldighed.

- støtter Kommissionens initiativer for at fremme, at virksomheder og erhvervslivet mindsker presset på

den biologiske mangfoldighed, herunder at man arbejder for biodiversitetsvenlige forsyningskæder og

mindsker fodaftrykket for produkter.

- støtter, at Kommissionen går i gang med at udarbejde vejledninger til sektorer om at gennemføre strate-

gien.

- støtter, at Kommissionen tager initiativ til og fremme af undersøgelser, analyser og forskning om beskyt-

telse og bæredygtig brug af biodiversitet, klimatilpasning og vedvarende energiudbygning, da alle aspek-

ter er afgørende i kampen mod nutidens bæredygtighedsudfordringer, herunder klimaforandringer. Ar-

bejdet kunne for eksempel blive faciliteret af det nye videnscenter for biodiversitet, som Kommissionen

har planer om at etablere i 2020 i tæt samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur som anført i biodi-

versitetsstrategien.

- støtter, at indsatser til fremme af biodiversitet skal understøttes af videnskaben samt øget brug og deling

af eksisterende forskning og viden, herunder fra oprindelige folk og lokalsamfund, hvor oprindelige folks

viden anvendes med frit, forudgående og informeret samtykke.

Regeringen støtter, at ’EU tager lederskab for de globale forhandlinger om biodiversitet’.

Regeringen:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

støtter, at biodiversitet er en kerne prioritet for EU, og at EU og medlemsstaterne skal opprioritere den

eksterne indsats for at fremme biodiversitet. Det skal sikres, at EU’s grønne diplomati skal fokuserer på

biodiversitet.

lægger vægt på, at EU har en ambitiøs global indsats og leder igennem det gode eksempel i forhold til at

håndtere den globale biodiversitetskrise frem mod 2030. Regeringen støtter biodiversitetsstrategien som

grundlag for EU’s position i internationale biodiversitetsforhandlinger.

støtter således, at EU udviser globalt lederskab på biodiversitetsområdet og søger at fremme vedtagelse

af en ambitiøs global post 2020-ramme for biodiversitet og en aftale om nye globale naturmål i forbin-

delse med det kommende partsmøde under FN’s biodiversitetskonvention

(COP 15) i 2021.

finder, at der brug for at mindske EU’s miljømæssige fodaftryk for at mindske presset på den globale bio-

logiske mangfoldighed.

finder, at der brug for en stærkere implementeringsramme for en kommende global aftale om biodiversi-

tet. Regeringen støtter i den forbindelse, at der brug for at efterleve et forsigtighedsprincip ved aktivite-

ter, der kan indvirke på den biologiske mangfoldighed.

arbejder for, at der er sammenhæng mellem internationale aftaler om biodiversitet og klima.

finder det centralt at opnå god økologisk tilstand i marine økosystemer. Regeringen støtter, at EU vil

støtte en international retslig aftale om marin biodiversitet uden for national jurisdiktion. Regeringen

finder endvidere, at mineraler på havbunden ikke kan udnyttes, med mindre det kan dokumenteres, at

det ikke skader miljøet. Regeringen støtter, at EU arbejder for en global aftale for marint affald.

støtter, at Kommissionen arbejder for fuld efterlevelse af biodiversitetselementer i internationale han-

delsaftaler.

arbejder for, at EU i relation til den globale post 2020-ramme for biodiversitet arbejder for et ligheds-

princip, som respekterer oprindelige folk og lokalsamfunds rettigheder samt deres fulde og effektive del-

tagelse, og som inddrager og engagerer alle interessenter, særligt ungdommen, civilsamfundet og den

private sektor.

støtter, at EU og medlemsstaterne efterlever deres eksisterende tilkendegivelse om at fordoble finansie-

ring af biodiversitet til udviklingslande. Regeringen støtter endvidere, at en stigende andel af udviklings-

bistanden både understøtter klimaformål og biodiversitetsformål igennem implementering af naturbase-

rede løsninger.

finder endvidere, at man globalt skal arbejde for at samtænke biodiversitetsbeskyttelse, fødevaresikker-

hed, menneskerettigheder, ligestilling, sundhed, uddannelse, konflikter, et rettighedsbaseret tilgang,

konfliktproblemstillinger, ejerskab til land og rettigheder for oprindelige folk.

støtter, at EU og medlemsstaterne fremmer koalitioner med andre partnere og det civile samfund I ver-

den frem mod en ny global aftale.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Landbrugsaspekterne ved den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien har

været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 8. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2020.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2020.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om forelæggelse på Den Europæiske Uni-

ons vegne af forslag om ændring af bilag IV til Baselkonventionen om kontrol med

grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf med henblik

på partskonferencens 15. møde og Den Europæiske Unions holdning til andre parters

forslag om ændring af bilag IV og andre bilag

KOM(2020)362

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2020.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til afgørelse med henblik på det 15. partsmøde under Baselkonventio-

nen. Forslaget vil, hvis det vedtages, betyde at EU vil arbejde for forbedret kontrol, juridisk klarhed og mil-

jøvenlig håndtering af affald som bidrag til den cirkulære økonomi. Som en del af den målsætning vil EU

stille forslag om tydeliggørelse af beskrivelserne af bortskaffelsesoperationerne i bilag IV til konventionen.

EU ønsker ligeledes at kunne bakke op om andre parters forslag om for eksempel angivelser af affald fra

elektrisk og elektronisk udstyr. Med afgørelsen lægges også op til, at EU i samråd med medlemsstaterne

kan aftale justeringer under forhandlingerne på partskonferencen samt, at EU, hvis der vedtages ændrin-

ger, vil tage de fornødne skridt til at sikre at den nuværende kontrol internt i EU ikke berøres. Forslaget

vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfunds eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget vurderes at forbedre miljøbeskyttelsen.

Baggrund

Kommissionen har den 7. august 2020 fremlagt forslag om forelæggelse på Den Europæiske Unions vegne af

forslag om ændring af bilag IV til Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af far-

ligt affald og bortskaffelse heraf med henblik på partskonferencens 15. møde og Den Europæiske Unions

holdning til andre parters forslag om ændring af bilag IV og andre bilag. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogudgave fra Rådssekretariatet den 7. august 2020.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og artikel 218, stk 9, og forslaget kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2020, men forventes sat på dagsorde-

nen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt forslag til afgørelse med henblik på forberedelse af det 15. partsmøde under

Baselkonventionen. Forslaget til afgørelse indeholder mål som EU ønsker at forfølge i forhandlingerne. Må-

lene handler om at sikre forbedret kontrol gennem fuld anvendelse af konventionens kontrolmekanismer,

forbedre den juridiske klarhed omkring bortskaffelsesoperationer i bilag IV samt at støtte en miljøvenlig

håndtering af affald på globalt plan og bidrage til en global cirkulær økonomi.

Forslaget til afgørelse indeholder også beslutning om, at EU skal fremsætte et forslag til forhandlingerne som

støtter disse mål. Forhandlingsforslaget vil medføre en klarere skelnen mellem slutdeponering og nyttiggø-

relse, en præcisering af at alle affaldshåndteringsoperationer er omfattet, samt en ajourføring og præcisering

af beskrivelserne af håndteringsoperationerne i bilag IV. Forslaget har baggrund i anbefalinger fra en ek-

spertgruppe nedsat på det 13. partsmøde.

Med forslaget til afgørelse ønsker EU også mulighed for at kunne støtte forslag fra andre Baselparter til æn-

dringer i andre af konventionens bilag, som er i overensstemmelse med EU’s mål. Ligeledes ønsker EU mu-

lighed for at støtte forslag fra andre parter vedrørende omklassificering af affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr under bilag II og bilag VIII, som vil betyde at elektronisk affald fremover vil underlægges anmeldel-

sesproceduren (forudgående skriftligt samtykke fra de berørte kompetente myndigheder). På nuværende

tidspunkt kræves der ikke forudgående skriftligt samtykke for visse ensartede typer af elektronikaffald.

Forslaget til afgørelse indeholder mulighed for, at EU, i lyset af udviklingen på det 15. partsmøde, i samråd

med medlemsstaterne kan justere i ovenstående holdning uden at konsultere Rådet.

Endelig indeholder forslaget til afgørelse bestemmelse om, at EU, hvis der vedtages ændringer, vil tage de

fornødne skridt til at sikre via en regional aftale, at den nuværende kontrol internt i EU ikke berøres. Hermed

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

ønskes sikret at en omklassificering af elektrisk og elektronisk affald ikke vil medføre reelle ændringer i

transporten af affald internt i EU og EØS.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Da formålet med forslaget vedrører opfyldelse af EU’s

internationale forpligtelser, vurderes det, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (transportforordningen) om-

fatter ændringer, som foretages i Baselkonventionen. Transportforordningen er direkte gældende i dansk ret

og dele heraf implementeret via bekendtgørelse nr. 1229 af 21. november 2019 om overførsel af affald og

overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen).

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af særligt transportforordningen og mulig præci-

sering i import-/eksportbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Rådsafgørelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Rådsafgørelsen forventes ikke at bibringe stats-

finansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, da rådsafgørelsen sikrer status quo internt i EU

og EØS. Forslaget forventes ikke at få væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet, da rådsafgørelsen sikrer status quo internt i EU og EØS. Virksomheder, som eksporterer elektronikaffald

fra Danmark ud af EU, vil kunne opleve mindre økonomiske omkostninger i forbindelse med, at der indføres

anmeldepligt for denne type af affald.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget har ikke betydning for beskyttelsesniveauet i EU, da status quo sikres inden for EU og EØS. Forsla-

get vil øge beskyttelsesniveauet globalt og i en række udviklingslande, særligt såfremt forslag til nye angivel-

ser af elektronikaffald i bilag II (kategorier af affald, der kræver en særlig undersøgelse) vedtages. Således

sikres en mere sikker miljømæssig forsvarlig behandling af en af de affaldsstrømme, der volder størst proble-

mer for miljø og sundhed, og som samtidig har et af de største potentialer for at bidrage til den cirkulære

økonomi.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Sagen har været i mundtlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der var ikke bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen at forslaget vil opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater, da forslaget ses at

være i tråd med allerede vedtagne EU-politikker og strategier, herunder den europæiske grønne pagt og

Kommissionens handlingsplan for cirkulære økonomi.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget er i tråd med europæiske grønne pagt, Kommissionens strategi for cirkulære

økonomi og den danske

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,

hvor det angives, at der

skal arbejdes aktivt for, at EU skal stoppe med at eksportere affald ud af EU. Regeringen støtter Kommissio-

nens forslag til rådsafgørelse, da forslaget sikrer mere juridisk klarhed om affaldsbehandlingsoperationer,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

som alene vil sikre bedre fælles forståelse af eksisterende lovgivning og lette kontrollen med overførsel af af-

fald, samt forebygge ulovlige overførsler.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om andre bilag til konventionen, for eksempel om andre Ba-

selparters forslag til nye angivelser af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr i bilag II (kategorier af affald,

der kræver en særlig undersøgelse). Elektronikaffald er en af de affaldsstrømme, der volder størst problemer

for miljø og sundhed, og som samtidig har et af de største potentialer for at bidrage til den cirkulære øko-

nomi.

I Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi ønskes der skærpelse af reglerne for eksport af

affald fra elektrisk og elektronisk udstyr ud af EU. Regeringen arbejder derfor for alle stramninger, som vil

resultere i, at afsender af elektronikaffald altid skal medbringe dokumentation for eventuel farlige stoffer,

eller andre stramninger i forbindelse med eksport ud af EU.

Regeringen vil også arbejde for, at EU i forhandlingerne forslår en omklassificering af for eksempel kabler og

andet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at undgå eksport ud af EU til tredjelande, som

ikke kan behandle affaldet på miljømæssig forsvarlig vis. Dette vurderes i lighed med forslaget om elektro-

nikaffald at bidrage til at forbedre beskyttelsesniveauet, ikke mindst i udviklingslandene. Da status quo sikres

internt i EU og EØS og da der er begrænset eksport fra Danmark ud af EU af denne type affald, vurderes en

sådan skærpelse ikke at påvirke de administrative og økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Regeringen finder ligeledes, at det bør tydeliggøres, at reglerne internt i EU ikke nævneværdigt berøres,

selvom reglerne i Baselkonventionen skærpes, da man i EU-reguleringen allerede har et miljømæssig forsvar-

lig regelsæt som bibeholdes. Skærpelsen vil derfor alene gælde for tredjelande uden for EU/EØS, som har

tiltrådt OECD-beslutningen, og for eksport fra EU til OECD-lande og udviklingslande.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2020.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger for restkøretøjer i klasse L som

følge af covid-19-udbruddet

KOM(2020)491

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af forordning nr. 168 af 2013 for så vidt angår særlige

foranstaltninger for restkøretøjer i klasse L som følge af covid-19-udbruddet. Forslaget har til formål at

indføre yderligere fleksibilitet til afsætning af restkøretøjer. Forslaget stilles som følge af forstyrrelser i

produktionen forårsaget af covid-19. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet

i Danmark og EU nævneværdigt.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2020)491 af den 7. september 2020 fremsendt forslag om ændring af forord-

ning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger for restkøretøjer i klasse L som følge af co-

vid-19. Forslaget er oversendt til Rådet den 8. september 2020 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2020, men forventes sat på dagsorde-

nen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

Formål og indhold

Forslaget har til formål at give yderligere fleksibilitet til fabrikanter af to-tre hjulede køretøjer samt quadri-

cykler (klasse L) for at lette afsætning af restkøretøjer på EU-markedet. Klassen af køretøjer omfatter knaller-

ter, motorcykler mv.

Kommissionen begrunder forslaget med, at covid-19 har medført forstyrrelser af forsyningskæden for kriti-

ske dele af komponenter til klasse L, og har desuden medført betydeligt fald i efterspørgslen. Der er derfor

betydelige restlagre. Uden dette forslag finder Kommissionen, at de eksisterende bestemmelser om restkøre-

tøjer ikke udgør en passende foranstaltning til at afhjælpe situationen.

Fra 1. januar 2021 træder en ny euronorm i kraft for klasse L (miljøtrin - Euronom 5). Euronormen indebæ-

rer skærpede grænseværdier for udledning af luftforurening. I overgangen til en nyere euronorm er der ind-

bygget mulighed for at sælge en andel restkøretøjer, som ikke lever op til den skærpede euronorm.

Forordning 168/2013 giver allerede efter de gældende regler fabrikanterne mulighed for efter 1. januar 2021

at sælge restkøretøjer i hver medlemsstat begrænset til højst 10 % af det gennemsnitlige salg fra de to foregå-

ende år eller 100 køretøjer. Det er op til medlemsstaten at bestemme, hvor mange restkøretøjer der må regi-

streres/sælges i det pågældende land. Fabrikanten har herefter 24 måneder for færdigopbyggede køretøjer og

30 måneder for etapevist opbyggede køretøjer til at tilgængeliggøre køretøjet på markedet. I Danmark er det

Færdselsstyrelsen, der giver tilladelse til registrering af restkøretøjer.

Med nærværende forslag suppleres reglerne om restkøretøjer med en undtagelse således, at fabrikanten her-

udover kan sælge et antal særlige ”2021-restkøretøjer” med en tidsbegrænsning for markedsføring, registre-

ring eller

ibrugtagning senest den 31. december 2021. ”2021-restkøretøjer” er de Euro 4-køretøjer

i Klasse L,

der først sælges i 2021 efter den nye Euronorm 5 er trådt i kraft. Antallet af disse må ikke overstige den

mængde af Euro 4-køretøjer i Klasse L, som var på lager den 15. marts 2020.

Industrien anslår, at der per 1. marts 2020 var omkring 553.700 Euro 4-køretøjer på lager i EU. Industrien

tilkendegiver, at salget grundet covid-19 er faldet med 98 %. Det oplyses endvidere, at salget af to- og trehju-

lede køretøjer i overvejende grad foregår mellem marts og juli.

Fabrikanten skal ansøge den ansvarlige nationale myndighed om at benytte undtagelsen. I Danmark er det

Færdselsstyrelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøud-

valg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og reviderer

eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

Regulering af godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler er har-

moniseret, og lovgivningen er baseret på forordninger med direkte retsvirkning.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Færdselsstyrelsen vil kunne dispen-

sere med direkte henvisning til forordningen på linje med nuværende praksis. Forslaget er ikke ledsaget af en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 776: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

særskilt konsekvensanalyse, da forslaget ikke indebærer indholdsmæssige ændringer, der påfører de berørte

parter nævneværdige konsekvenser, som ikke allerede er en del af forordning (EU) 168/2013.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller kon-

sekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljø- og Fødevaremini-

steriet vurderer, at forslaget på EU-plan har små, men positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da fabri-

kanterne får større fleksibilitet til at sælge restkøretøjer. Der forelægger ikke datobaserede opgørelser af la-

gerbeholdningen for danske forhandlere af to- og trehjulede køretøjer.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU nævneværdigt.

Kommissionen vurderer, at forslaget ikke vil øge forureningen. Den forøgede fleksibilitet til afsætning af

Euro 4-køretøjer, efter den nye Euronorm 5 træder i kraft, må generelt antages at forsinke overgangen til en

nyere norm. Forureningen vil således ikke falde lige så hurtigt som ellers antaget, men da der er tale om en

kort undtagelsesperiode sammenholdt med, at to- og trehjulede køretøjer udgør en lille del af luftforurenin-

gen i Danmark, vurderes forslaget at ville få en minimal negativ virkning på beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været i mundtlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der var ikke bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at blive positivt modtaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv over for at yde en større fleksibilitet til fabrikanter af to- og trehjulede køretøjer

i lyset af forstyrrelser i produktionskæderne, som covid-19 har affødt.

Regeringen finder det rimeligt at øge fleksibiliteten ved at indføre yderligere mulighed for afsætning af rest-

køretøjer, men vil samtidig lægge vægt på at få understøttet overgangen til det nyeste miljøtrin (Euronorm

5).

Regeringen lægger vægt på at reducere perioden for den særlige foranstaltning for restkøretøjer fra 12 måne-

der til seks måneder, da nedlukning som følge af covid-19 i mange medlemsstater har været kortere end 12

måneder samtidigt med, at fabrikanternes primære salg er opgivet til marts-juli.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.