Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 775
Offentligt
2254382_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Mindretalsudtalelse om maksimalgrænseværdier for rester af pe-
sticider og om godkendelsesperiode for aktivstoffer
Kære miljøminister Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 18. september 2020 fire komitésager
om maksimalgrænseværdier for rester af pesticider og om godkendelsesperi-
ode for aktivstoffer, jf. MOF alm. del
bilag 729-732. Forslagene forventes
ifølge det oplyste blive sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder (SCoPAFF) den 28-29. september 2020.
Udvalget har behandlet forslagene i skriftlig procedure. På baggrund af
denne behandling ønsker Enhedslistens medlemmer af udvalget at udtrykke
nedenstående.
Angående MOF alm. del
bilag 729, 730 og 731:
Enhedslisten kan ikke støtte ændringer for pesticidrester i fødevarer, hvor
grænseværdien forhøjes. Der er her tale om en kombination af ændringer,
der både går op og ned
og ændringer, hvor det ikke fremgår, om det går op
eller ned, jf.
”Ny maksimalgrænseværdi foreslås fastsat. Maksimalgrænse-
værdien har hidtil ligget på detektionsgrænsen”. Såfremt der ikke kan stem-
mes om de enkelte ændringer, men
alene skal tages stilling til et ”bunkebal”
fraråder Enhedslisten, at regeringen støtter ændringen.
Angående MOF alm. del
bilag 732:
Enhedslisten kan ikke støtte en forlængelse af godkendelse af pesticider ud
fra den begrundelse, at man ikke har nået at få dem revurderet. Tidsfrister af
denne karakter skal overholdes, ellers bør det have konsekvenser. Det er en
glidebane blot at forlænge. Som anført af Rådet for Grøn Omstilling gælder
det da heller ikke for stoffet cypermethrin, hvor der allerede foreligger den
nødvendige dokumentation til at forbyde stoffet, og det giver her ikke mening
at forlænge tilladelsen. Dette er regeringen enig i, men den vil alligevel støtte
en samlet forlængelse. Det, mener Enhedslisten, er inkonsekvent.
Med venlig hilsen
René Christensen
Formand
24. september 2020
Udvalgssekretariatet
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 1