Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 772
Offentligt
2254265_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 1. oktober 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. okto-
ber 2020.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0002.png
EU og Internationalt
Den 30. september 2020
MFVM 135
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020
________________________________________________________________
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-
ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
Vedtagelse
KOM (2020) 436
side 3
EU-Norge fiskerikonsultationer for 2021
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
side 15
2.
3.
1.
Forberedelse af drøftelser i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfi-
skebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) for 2021
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.
oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
side 18
Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome
EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.
oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2020) 322
side 21
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyg-
gelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.
oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2020) 438
side 25
4.
2.
5.
3.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
6.
4.
5.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
Generel indstilling
KOM (2018) 392
side 28
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1306/2013
Generel indstilling
KOM (2018) 393
side 64
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-
varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-
skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.
228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-
der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-
del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Generel indstilling
KOM (2018) 394
side 77
7.
6.
7.
8.
8.
9.
10.
11.
12.
9.
13.
14.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-
miske og Social Udvalg og Regionsudvalget: En jord-til-bord strategi for et fair,
sundt og miljøvenligt fødevaresystem
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM-dokument (2020) 381
side 87
10.
15.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion for så vidt angår anvendel-
sesdatoen og visse andre datoer som henvist til i denne forordning
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.
oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2020) 483
side 118
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 19.-20. oktober 2020
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse om 2021 af fiske-
rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
KOM (2020) 436
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. september
2020. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2021 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for
de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC
1
/kvoter
2
for 2021. Kommissionens for-
slag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen med forslag om reduktion for
fem, en uændret kvote for tre og en stigning for to bestande. Det drejer sig om en reduktion i kvoten
for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i forhold til 2020. Hertil kommer andre restriktioner som for
eksempel lukkeperiode for kommercielt fiskeri for fartøjer over 12 meter samt en begrænsning på
fem styk torsk, som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag (dog kun to styk i februar og
marts). Dertil kommer en begrænsning for torskefiskeriet i ICES underområde 24 til kun at måtte
omfatte uundgåelige bifangster. Lukkeperioden i dette område udvides desuden med to måneder (1.
maj til 31. august). For torsk i den østlige Østersø har Kommissionen fremlagt et kvoteforslag på 595
tons, som udelukkende vil skulle dække uundgåelige bifangster, og ikke tillade et kommercielt fiskeri
på denne bestand. Hertil kommer en lukkeperiode i underområde 25 og 26 i den østlige Østersø fra 1.
maj til 31. august for fartøjer over 12 meter samt forbud mod rekreativt fiskeri. Forslaget indebærer
desuden en reduktion på 50 % for sild i den vestlige Østersø, samt reduktioner på 36 % for sild i den
centrale Østersø, en uændret TAC for brisling og rødspætte og en stigning på 9 % for laks i område
22-31. Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de
foreslåede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da
forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på politisk enighed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 436 af 28. august 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning
om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2020 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på politisk enighed.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
2
Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat har af den
samlede EU mængde.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0005.png
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2021 for visse fiskebe-
stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet
med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt. Forslaget bygger på den
videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havun-
dersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kom-
missionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2021 - KOM (2020) 248. Det fremgår af
disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for fast-
sættelse af fiskerimuligheder. Derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2021 fastsæt-
tes på MSY
3
-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-
slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for
bevaring af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, an-
vendes metoden for databegrænsede bestande.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om beva-
relse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU
og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at
EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2021 vil blive fastsat som autonome
kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de teore-
tiske russiske andele.
Fiskerimuligheder
ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke
for de to forvaltningsområder i Østersøen. I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter
torsk, og der er taget højde for dette i anbefalingerne for det kommercielle fiskeri efter torsk i den vest-
lige Østersø.
Kommissionens forslag indebærer en reduktion i kvoten for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i for-
hold til 2020. Kommissionen har i sit forslag lagt til grund, at gydebiomassen for vesttorsk på nuvæ-
rende tidspunkt (i 2020) ligger under MSY-værdien, B
trigger
(ICES rådgivningen forudser, at bestanden
vil være over B
trigger
i 2021), men dog over mindstegrænseværdien, B
lim
, samt at rekrutteringen siden
2016 har været lav. Kommissionen har derfor foreslået en samlet TAC for det vestlige forvaltningsom-
råde på 3.395 tons, som er sammensat 2.960 tons vesttorsk svarende til den laveste værdi i intervallet
for fiskeridødelighed for vestbestanden og 435 tons østtorsk, som fanges i område 24 hovedsageligt
som bifangst. Dertil kommer en udvidelse af lukkeperioden for ICES underområde 22 og 23 med en
måned (januar), som skal gælde i perioden fra 1. januar til 31. marts. (Det bemærkes, at Kommissionen
har oplyst, at det er en fejl, at januar er inkluderet i forslaget, og at dette korrigeres). I lukkeperioden
vil der være undtagelser, som under visse betingelser gør det muligt for fartøjer under 12 meter at fiske
i dette tidsrum. Fiskeriet efter torsk i ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø
nærmest Bornholm) opretholdes uændret i forhold til 2020 til alene at omfatte uundgåelige bifangster,
og det vil fortsat være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber ud til seks sø-
mil fra basislinien på dybder indtil 20 meter. Lukkeperioden i ICES område 24 foreslår Kommissionen
udvidet med månederne maj og august, således, at lukningen vil være fra 1. maj til 31. august (ligesom
3
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestan-
den på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
lukkeperioden i den østlige Østersø). Der vil i begge lukkeperioder kunne være et direkte fiskeri til vi-
denskabelige formål. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning for det rekreative fiskeri i ICES un-
derområde
22, 23 og 24 i form af en ”bag limit” på fem styk, men kun to styk torsk i månederne fe-
bruar og marts, som hver person må bringe i land pr. dag. Dog må det rekreative fiskeri i ICES under-
område 24 fortsat kun foregå ud til seks-sømilegrænsen.
Kvoten for torsk i den østlige Østersø reduceres med 70 % og vil udelukkende skulle dække uundgåe-
lige bifangster, hvor kommercielt fiskeri på denne bestand
ligesom i 2020 - ikke vil være tilladt.
Kommissionen bemærker, at fastsættelse af en nul-TAC ville føre til, at de fleste fiskerier i Østersøen
indstilles, hvorfor Kommissionen ligesom for 2020 har fastsat en bifangstkvote med ledsagende foran-
staltninger. Kommissionen har noteret, at bifangstkvoten for 2020 næppe udnyttes, og har på bag-
grund af beregninger fra ICES anslået, at 595 tons vil dække behovet for bifangster af torsk i de øvrige
fiskerier i den østlige Østersø. Kommissionen foreslår, at lukkeperioden opretholdes uændret fra 1.
maj til 31. august, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse
betingelser må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabe-
lige formål. Kommissions forslag indeholder tillige et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES
underområde 25 og 26.
For sild i den vestlige Østersø indebærer Kommissionens forslag en reduktion i kvoten på 50 %. Kom-
missionen har lagt vægt på, at gydebiomassen, som angivet af ICES, ligger under grænseværdien, B
lim
,
og er vurderet til at ligge omkring 48 % under mindsteværdien for gydebiomassen, hvilket ifølge den
flerårige forvaltningsplan for Østersøen (forordning 2016/1139) indebærer, at der skal indføres afhjæl-
pende foranstaltninger. Dette er ifølge forslaget sket i henhold til nævnte forordnings artikel 5, stk. 2,
og artikel 4, stk. 4, hvorefter kvoten er fastsat på baggrund af en fiskeridødelighed, der ligger under
intervallet for mindsteværdien, F
MSY.
Kommissionen har på grundlag af ICES rådgivningen for kvoten for sild i den centrale del af Østersøen
foreslået en reduktion på 36 %. Gydebiomassen ligger under MSY-værdien, B
trigger
, og derfor har Kom-
missionen med henvisning til den flerårige forvaltningsplan valgt at foreslå en kvote til et niveau i den
lave del af F
MSY
-spændet for dermed at bringe gydebiomassen over B
trigger
niveauet i 2021.
Forslaget indebærer en uændret TAC på brisling, selv om ICES rådgivningen med udgangspunkt i den
flerårige forvaltningsplan giver mulighed for at sætte en højere kvote. Kommissionen har valgt en for-
sigtighedstilgang med henvisning til, at udviklingen i bestanden er afhængig af en enkelt god årgang,
og at årgang 2019, som er vurderet til at ligge over gennemsnittet, skal beskyttes. Dertil kommer, at
Kommissionen har taget hensyn til en nedjustering af gydebiomassen og til, at brisling indgår i et blan-
det fiskeri med sild, hvor kvoten for sild reduceres.
Kvoten for rødspætte er uændret, mens kvoten for laks er en stigning på 9 % i ICES underområde 22-
31.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.
ICES rådgivningen for 2021 er baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139, som
blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for fiskeridødelighed, F
MSY
,
samt om værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Værdierne er bestemmende for fast-
sættelse af fiskerimuligheder. Dog anvender ICES ikke forvaltningsplanen for sild i vestlig Østersø,
fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt forvaltningspla-
nen.
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0007.png
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2021
for de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2020.
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021
TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
1 575 (-50 %)
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29
og 32)
Torsk i
den øst-
lige Øster-
(25-32)
Anbefalingen på baggrund af MSY
er en nul-kvote. Bestanden deles
mellem Skagerrak/Kattegat og om-
råde 22-24 med 50 % til hvert af de
to områder. Gydebiomassen ligger
under grænseværdien, B
lim
, og fi-
skeridødeligheden (F) er fortsat
højere end F
MSY
, 0,31.
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 83 971 og 138 183
tons, som også omfatter andelen til
Rusland, som er fratrukket i forsla-
get fra Kommissionen. Fangster på
mere end 111.852 tons (F
MSY
) for-
udsætter opfyldelse af særlige be-
tingelser. Gydebiomassen ligger
over MSY-niveauet, MSY B
trigger
-ni-
veau, mens fiskeridødeligheden på
0,43 ligger over F
MSY
på 0,21. Be-
standen er delvist videnskabeligt
vurderet med det resultat, at refe-
renceværdier for gydebiomassen,
SSB, er nedjusteret og fiskeridøde-
ligheden, F, er opjusteret.
Anbefaling på baggrund af forsig-
tighedsprincippet er en 0-fangst på
østbestanden
inklusiv østbestan-
den i område 24 og andelen til
Rusland. Fiskeridødeligheden har
været faldende siden 2011 og er for
2019 bestemt til 0,13 og samtidig
har gydebiomassen været fal-
dende, således at denne i 2020 var
under grænseværdien, B
lim.
ICES
vurderer, at et 0-fiskeri ikke kan
bringe bestanden over B
lim
på 96
550 t i 2022. Den naturlige døde-
lighed er i kraftig vækst. ICES an-
giver lavt iltindhold, lavt saltind-
hold, mangel på føde, sæler og pa-
rasitangreb som årsager til stignin-
gen i den naturlige dødelighed.
3 150
(14 %)
153 384
97 551 (-36 %)
(2,2%)
2 000
(kun til
bifangst)
595 (-70 % (kun
til bifangster
(22,9 %)
6
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0008.png
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021
TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Torsk i
den vest-
lige Øster-
sø (22-24)
Rødspætte
(22-32)
Laks (22-
31) (styk)
Brisling
(22-32)
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 2 960 -7 724 tons
for den vestlige
bestand.
Fangst på
mere end 4 635 tons (F
MSY
) forud-
sætter opfyldelse af særlige betin-
gelser. Den forholdsvise store år-
gang 2016, som dog er nedjusteret,
har bidraget til en positiv be-
standsudvikling, mens de seneste
to årgange har været de laveste i
tidsperioden siden 1985. Gydebio-
massen er under B
lim
, men vurde-
res over MSYB
trigger
i 2021
.
Fiskeri-
dødeligheden var i 2019 på 0,52,
hvilket er over målsætningen på
F=0,26. Der er i rådgivningen ikke
indregnet østtorsk fra område 24.
Rekreative fangster estimeres til 1
315 tons og er det laveste niveau i
tidsperioden.
Anbefalingen på baggrund af MSY
for område 21-23 og på baggrund
af forsigtighedsprincippet for om-
råde 24-32 er en fangst i Østersøen
på 7 754 tons. Begge bestanden er
robuste med god tilvækst.
Anbefalingen på baggrund af MSY-
tilgangen er en fangst på 116 000
stk. inkl. andelen til Rusland, og
dette er uændret i forhold til 2019.
ICES anbefaler, at forvaltningen
tilrettelægges ud fra bestandssitua-
tionen i de enkelte floder.
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 181 567 tons og 316
833 tons inkl. andel til Rusland.
Fangster på mere end 247 952 tons
forudsætter opfyldelse af særlige
betingelser. Rekrutteringen varie-
rer mellem årene med en meget
stor 2014-årgang og en gennem-
snitlig rekruttering i perioden
2015-2018 og en 2019 årgangen er
over gennemsnittet. Bestandssitu-
ationen er god og stabil. Fiskeridø-
deligheden har siden 2002 ligget
over F
MSY,
som i 2020 blev opjuste-
ret fra 0,26. til 0,31 efter en delvis
3 806
(kun som
bifangst i
område
24)
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
3 395 (-11 %)
(kun som bi-
fangst i område
24)
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
(43,6 %)
6 894
6 894 (0 %)
(71,6 %)
86 575
stk.
94 496 (+ 9 %)
(20,7 %)
210 147
210 147 (0)
(9,8 %)
7
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0009.png
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021
TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
videnskabelig bestandsvurdering.
Vurderingen udløste ikke ændring
i værdierne for gydebiomassen.
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige reg-
ler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.
Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at
afskrive fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for
sikre biologiske grænser.
For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat et forslag til TAC. Det forventes at ske
efter offentliggørelse af ICES rådgivning i oktober forud for rådsmødet. TAC’en fastsættes for perioden
1. november 2020 til 31. oktober 2021. Det bemærkes, hovedparten af at sperling fiskes i britiske far-
vande.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-
set.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for
EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 11,3 %, sva-
rende til en samlet mængde på 425.000 tons, som kan fiskes i 2021.
De foreslåede reduktioner af kvoter for torsk i den vestlige samt af kvoterne for sild, særligt i den vest-
lige Østersø vil have negative økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. Konsekvenserne afhæn-
ger dog af kvoteudnyttelsen af bestandene.
Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspri-
serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse
har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige
følgeerhverv.
8
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0010.png
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje) er blevet hørt. Det gav anledning til følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, mener overordnet, at Kommissionens for-
slag med stor sandsynlighed vil betyde, at mange fiskere fra mindre havne må ophøre med at fiske.
Udsigten til kraftigt reducerede kvoter vil få negative økonomiske konsekvenser og på længere sigt re-
sultere i, at mindre fartøjer må lægge op, og at små landingspladser vil forsvinde for altid med store
konsekvenser for fiskeriet, de familier, der lever af fiskeri og lokalsamfundene omkring havnene.
DFPO medgiver, at det kan være vanskeligt at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser, men der
hersker ingen tvivl om, at den del af erhvervet, som er afhængig af fiskeriet i Østersøen, har nået smer-
tegrænsen for, hvad der økonomisk kan hænge sammen. Med baggrund i disse forhold vil det være
helt nødvendigt også at se på ledsageforanstaltninger som hjælpeforanstaltninger. DFPO er ikke enig i
den anførte betragtning om, at forslaget, hvor der er taget højde for bestandssituationen, skønnes at
have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, idet forslaget på en række punkter er i direkte mod-
strid med bestandssituationen i de berørte bestande.
For torsk i den vestlige Østersø finder DFPO Kommissionens forslag om en reduktion i kvoten og læn-
gere lukkeperioder helt uacceptabelt. DFPO henviser til ICES rådgivningen, hvori vurderes, at bestan-
den er vokset fra 2019 til 2020, og at den vurderes til at være endnu større i 2021. Bestanden er vokset
siden 2017, hvorfor fiskeriet hverken i 2018, 2019 eller 2020 kan have været for højt. ICES anbefaler,
at der i overensstemmelse med forvaltningsplanen og MSY-tilgangen kan sætte en kommerciel kvote
på 4.635 tons i 2021. Som følge af at der i det vestlige forvaltningsområde også forekommer østtorsk,
som ikke er indregnet i de 4.635 tons, anbefaler DFPO en samlet kvote på torsk i den vestlige Østersø
på 5.383 tons, hvoraf de 750 tons, på baggrund af vurdering fra ICES, er østtorsk fanget i område 24.
Med henvisning til, at bestanden er inden for sikre biologiske grænser, finder DFPO, at alle ekstraordi-
nære tiltag som forbud mod fiskeri i visse områder bør fjernes. En udvidelse af lukkeperioden med to
måneder i underområde 24 (mellem Falster og Bornholm) finder DFPO, at det vil være en katastrofe
for fiskere fra blandt andet Bornholm, Rødby og Klintholm
en sådan lukning på 1/3 af året ville inde-
bære behov for at hjælpe berørte fiskere ud af erhvervet. Med hensyn til underområde 24 i øvrigt fore-
slår DFPO, at området deles i to med særlige regler øst for en linje mellem Sveriges sydkyst og Polen.
For torsk i område 25-32 anerkender DFPO, at torsk øst for Bornholm er i en dårlig stand, men at det
er vigtigt at slå fast, at dette hverken skyldes fiskeri eller kan ændres ved regulering af fiskeriet og hen-
viser til problemet med, at torsken ikke gyder, og at ti gange så mange torsk dør af andre årsager end
fiskeri. DFPO mener, at der skal sættes en kvote, der ikke begrænser fiskeriet efter andre arter, der kan
fiskes bæredygtigt i farvandet. Ifølge DFPO vil et krav om selektive redskaber med lille fangst af torsk
og en bifangstkvote på 3.000 tons kunne sikre overlevelse for fiskere i området.
DFPO finder det stærkt bekymrende, at Kommissionen for rødspætte har foreslået en kvote, der er
langt mindre end ICES anbefaler, og DFPO anbefaler derfor en stigning i kvoten på 12 % svarende til
en kvote på 7.754 tons.
For vestsild anbefaler DFPO, at der sættes en kvote, der giver mulighed for landing af sild fra bund-
garn og som er bifangst i andre fiskerier. DFPO peger på, at der ud over regulering er andre forhold,
der bør inddrages end tilstanden for den enkelte bestand. Der er andre bestande, der fanges sammen
9
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0011.png
med Rügensilden, og disse bestande viser ikke samme tilbagegang som Rügensilden, og det bliver der-
for svært for fiskerne at overholde reglerne, hvis kvoten reduceres.
For brisling nævner DFPO, at det er problematisk, at Rusland, som EU mener kan få ca. 11 %, sætter
en kvote svarende til 20 % af anbefalingen fra ICES. Dertil kommer, at brisling i mange fiskerier fanges
sammen med sild, og dette er ikke uproblematisk, når anbefaling for sild går ned samtidig med, at an-
befalingen for brisling går op. DFPO mener, at det er bestandens størrelse, der skal lægges til grund
ved kvotefastsættelse og anbefaler derfor en TAC på 220.677 tons svarende til en stigning på 5 %.
For laks anbefaler DFPO en roll over og henviser til den lave udnyttelse af kvoten, og nævner, at de
mange sæler i området har ødelagt dette fiskeri, og at det ikke giver mening at kæmpe for en kvote,
som danske fiskere alligevel ikke kan opfiske.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO er som udgangspunkt ikke enig i, at forslaget skøn-
nes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for
bestandssituationen for de berørte bestande. Forslaget er ifølge DPPO på en række punkter direkte i
modstrid med bestandssituationen i de berørte områder. DPPO anbefaler, at kvoten for vestsild sættes
på et niveau, der giver mulighed for landing af sild, som kan understøtte den eksisterende flåde og for-
arbejdningsindustri, og som kan understøtte kvotefastsættelse for sild i 3A på samme niveau som i
2020. DPPO anfører, at rådgivningen bør afspejle, at der også er et erhverv, som skal leve med regule-
ringen og at andre forhold, som indvirker på bestanden skal inddrages, som f.eks., at vestsild fanges
sammen med flere andre sildebestande, og disse bestande ikke viser samme tilbagegang, som ICES an-
giver for Rügensilden. DPPO anbefaler, at der iværksættes forskning med henblik på at styrke den
videnskabelige rådgivning for vestsild. DPPO støtter foranstaltning, der minimerer risikoen for bifang-
ster af vestsild. DPPO har som sådanne foranstaltninger foreslået: Genindførelse af områdefleksibili-
tet for brisling imellem 3A og Nordsøen, indførelse af områdefleksibilitet for sildebifangstkvoten imel-
lem 3A og Nordsøen og forøgelse af fleksibiliteten for den målrettede sildefiskeri imellem 3A og Nord-
søen.
Efter DPPO’s opfattelse er det værktøjer, som vil være nemme at iværksætte nu.
For sild i den
centrale Østersø støtter DPPO en TAC i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES. DPPO anfører,
at det er problematisk, at Rusland sætter en kvote på ca. 20 % af rådgivning og ikke følger henstillinger
om at kunne tage 11 %. Derudover anser DPPO det for problematisk, at brisling fiskes sammen med
sild, især hvor kvoten for sild går ned og op for brisling. DPPO mener, at bestandens størrelse skal læg-
ges til grund for kvoten, og at den biologiske rådgivning skal følges, hvor der ikke er svære socioøkono-
miske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage, og på den baggrund anbefaler DPPO en stigning i kvo-
ten på 10 %.
Marine Ingrediens Denmark, MID, mener, at TAC for brisling bør følge ICES rådgivningen, som anbe-
faler at øge TAC med 10 % i forhold til 2020. MID henviser til, at brisling i dele af Østersøen fiskes
rent, men dette vil dog være afhængigt af, hvornår og hvor fiskeriet foregår. MID anfører, at det ikke er
klart dokumenteret, om brisling er et vigtigt bytte for torsk, idet flere studier antyder, at brisling er et
problem for torsken, da den konkurrer om den samme føde og spiser torskelarver. Dertil kommer, at
silden er i dårlig kondition sandsynligvis som følge mangel på føde, hvorved sild og brisling konkurrer
om samme føde, og derfor vil fangst af flere brislinger forbedre fødeforhold for sild. MID finder, at der
er grund til at tro, at ICES undervurderer brislingebestanden, da ICES i sin vurderingsmodel ikke i til-
strækkeligt omfang tager tæthedsfaktorer med i beregningen, og dermed ikke før belyst den konkur-
rence, som der er mellem andre brislingeindivider og rovfiskenes yngel. Videnskabelige F
MSY
-projekter
har vist, at hvor tæthedsfaktoren indgår, vil det være bæredygtigt at fange mere brisling end ICES råd-
giver. MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, brisling og hundestejler, i Øster-
søen for at genoprette balancen i økosystemet, som kan være til gavn for både fiskere og
10
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0012.png
forarbejdningsindustri, hvilket bør være en klar politisk prioritering i kvoteforhandlingerne. MID støt-
ter DPPO’s forslag om områdefleksibilitet for brisling imellem 3A og Nordsøen.
WWF henviser overordnet til en fælles NGO anbefaling, som WWF har udarbejdet sammen med andre
europæiske miljøorganisationer. Overordnet fremhæver WWF, at den lovligt foreskrevne frist til at
stoppe overfiskeri er overskredet, og at alle fangstkvoter skal være fastlagt på niveauer, der sikrer en
bæredygtig udnyttelse. WWF påpeger, at ministrene sidste år alligevel for fem ud af ti bestande fast-
satte kvoter højere end anbefalet af ICES, hvormed ministrene øgede fangstbegrænsningerne yderli-
gere. WWF anfører, at Kommissionen for visse bestande igen for 2021 overskrider den videnskabelige
anbefaling, og at WWF mener, at Danmark skal følge ICES. WWF udtrykker tilfredshed med, at Kom-
missionen følger ICES rådgivningen for brisling og sild i den centrale Østersø og dermed giver mulig-
hed for at forbedre fødegrundlaget for torsk. WWF mener endvidere, at Danmark skal følge rådgivnin-
gen fra ICES om en 0-kvote for sild i vestlige Østersø, da en kvotereduktion på 50 % ikke er tilstrække-
lig og vil udsætte tidshorisonten for at bringe bestanden over den nedre grænse for gydebiomassen,
B
lim.
WWF støtter
– uden at tage konkret stilling til DPPO’s forslag til foranstaltninger til beskyttelse af
vestsild - at særlige beskyttelsesforanstaltninger er et spørgsmål, som bør adresseres nu. Samlet inde
holder Kommissionens forslag om, at der kan fanges 595 tons torsk som bifangst i den østlige Østersø,
og 435 tons østtorsk i område 24 i vestlige Østersøen. WWF kan ikke støtte fiskeri på østtorsk, når
ICES rådgiver om en 0-fangst. Da Kommissionens forslag afviger fra rådgivningen og fra de juridiske
forpligtelser samt som følge af undtagelser for fartøjer til at fiske i lukkeperioderne, finder WWF, at
kontrolindsatsen i alle områder skal udvides med såvel REM som med traditionel kontrol. Endelig
støtter WWF alle foreslåede lukkeperioder.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, FSK-PO støtter overordnet en fredning af
gydende torsk i den vestlige Østersø i februar og marts. De kan dog ikke støtte Kommissionens forslag
om en reduktion på 11 %, da FSK-PO mener, at det ikke er i tråd med ICES anbefalinger, og ligeledes er
torsk en mangelvare for mange kystfiskere, der fisker i den vestlige Østersø. FSK-PO mener, at der
ikke er grundlag for at reducere kvoten som Kommissionen foreslår, men i stedet følge ICES rådgiv-
ningen, der anbefaler en øgning af kvoten indenfor de fastsatte rammer i den flerårige forvaltnings-
plan. FSK-PO henviser her blandt andet til, at fiskeridødeligheden for torsk i den vestlige Østersø i
2020 vurderes til at ligge inden for de fastsatte værdier i den flerårige forvaltningsplan, og yderligere
at det fremgår af ICES rådgivningen, at gydebiomassen af vesttorsk vil være over MSYBtrigger i 2021.
Derfor vil en TAC forøgelse på 22 % for 2021 fortsat øge gydebiomassen hen imod 2022.
FSK-PO har derudover i arbejdsgruppen om fremtidens fiskeri i Østersøen foreslået, at det demersale
fiskeri i den vestlige Østersø over en årrække omlægges til skånsomt fiskeri. Derudover anbefaler FSK-
PO, at det kun skal være tilladt at fiske efter torsk i område 24 med en maksimal bifangstprocent af
torsk på 10 %. Her foreslår FSK-PO, at der eventuelt kan ske en opdeling af område 24, så der kan til-
lades et direkte skånsomt fiskeri efter torsk i områdets vestlige del. FSK-PO anbefaler derudover, at
reglerne for reguleringsbekendtgørelsens §27 om, at motorkraften i område 22 i den vestlige Østersø
ikke overstiger 221 kW/300 skal kontrolleres og overholdes. Yderligere anbefales det i 2021 at tredoble
tildelingen af torsk til kystfiskerordningen i
den vestlige Østersø fra 136 ‰ til 408 ‰
Danmarks Naturfredningsforening, DN er overordnet tilfreds med, at Kommissionens forslag respek-
terer den videnskabelige rådgivning for de fleste bestande, og at Kommissionen har valgt forsigtig-
hedsprincippet for svage bestande (vestlig torsk), bestande som er i nedgang (centrale sild) og for be-
stande, som spiller en vigtig rolle i økosystemet som byttedyr (brisling). DN mener dog, at Kommissio-
nen ikke har taget de nødvendige skridt til at beskytte den vestlige sild. DN opfordrer til, at der holdes
fast på regeringens ambitiøse grønne politik og arbejdes for, at fangstkvoterne bliver lagt på eller un-
der de niveauer, som ICES anbefaler.
11
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0013.png
For vestsild (område 22-24) anbefaler DN, at ICES rådgivningen om nul kvote og lukning af fiskeriet
bør følges. Derudover anbefaler DN, at der skal indføres begrænsninger i areal eller tid i sildefiskeriet i
Nordsøen og Kattegat (område 20-21), da fangst af vestlig sild er umuligt at undgå her. DN støtter
uden at tage konkret stilling
til DPPO’s forslag til foranstaltninger til beskyttelse af vestsild
- at det er
et spørgsmål, som bør adresseres nu.
For sild i den centrale del af Østersøen (område 25-27, 28.2, 29 og 32) anbefaler DN, at Kommissio-
nens forslag om en reduceret kvote i forhold til 2020 på 97.551 ton bør følges. Derudover foreslår DN
at indføre et øget kontrol i de andre Østersølande for at reducere de kendte problemer med fejlrappor-
tering i det blandede sild/brisling fiskeri.
For torsk i område 25-32 anbefaler DN, at ICES anbefalingen om en nul kvote og dermed lukning af
det målrettede torskefiskeri skal følges. Hvis en bifangstkvote bliver besluttet, mener DN, at den ikke
bør overstige Kommissionens forslag på 595 ton. Herudover anbefaler DN, at Kommissionens forslag
om lukkeperiode i gydeperioden (1. maj
31. august) i området 25-26 og et forbud mod rekreativt fi-
skeri i område 25 og 26 skal følges. DN anbefaler derudover, at der indføres flere foranstaltninger i det
demersale fiskeri efter fladfisk for at minimere/undgå bifangst af torsk, for eksempel ved at indføre
mere selektive redskaber. Herudover mener DN, at tildelingen af bifangstkvoter skal betinges af, at
fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at reducere bifangsten af den østlige torsk, og accep-
terer øget kontrol af fangsten, for eksempel i form af observatører om bord eller indførelsen af et elek-
tronisk overvågningssystem. DN anbefaler i den forbindelse, at monitorering og kontrol bør øges på
alle EU fartøjer, med en prioritering i torskekoncentrationsområder. DN anbefaler, at det kan være en
kombination af kontrol med elektronisk monitorering og observatørdækning. DN mener, at der bør
udarbejdes en genopbygningsplan for den østlige torsk, der tager højde for alle presfaktorer, blandt
andet eutrofiering, forurening, klimaændringer og tab af føde og levestandarder. For vestlig torsk (om-
råde 22-24) anbefaler DN, at Kommissionens forslag og ICES rådgivning om en reduceret kvote på
højst 3.395 ton bør følges. Derudover anbefaler DN, at man ligeledes følger Kommissionens forslag om
en vinterlukning af gydeområderne i område 22 og 23 (1. februar
31. marts). DN anbefaler yderli-
gere, at der stås fast på Kommissionens forslag om en lukketid i område 24 i perioden 1. maj
31. au-
gust, og at det målrettede fiskeri efter den vestlige torsk i område 24 bør lukkes, hvor den østlige torsk
også befinder sig. DN anbefaler, at der i område 24 kun tillades bifangst af torsk for små fiskerfartøjer
med passive redskaber. Derudover mener DN, at overvågning og kontrol af fartøjer, der bruger aktive
redskaber i alle områder bør styrkes, dog først og fremmest for torsk. Ligeledes anbefaler DN, at Kom-
missionens forslag om baglimit til det rekreative fiskeri bør følges.
For brisling anbefaler DN, at Kommissionens forslag om en uændret kvote på 210.147 ton bør følges.
DN anbefaler, at en forvaltningsplan for brisling i fiskeriet med det formål at sikre fødegrundlag for
torsken i torskens hovedområde bør følge ICES anbefaling fra 2019. Derudover mener DN, at kontrol-
lerne med silde- og brislingefangster i de øvrige østersølande bør styrkes.
DN anbefaler, at der for rødspætte bør følges Kommissionens forslag om en reduceret kvote ift. 2020
på 6.894 ton. Derudover bør der ske en lukning af trawlfiskeriet efter fladfisk i område 26 og øget se-
lektivitet i trawlfiskeriet. DN anbefaler, at monitorering og kontrol på alle EU fartøjer øges med en pri-
oritering i trawlfiskeriet i torskekoncentrationsområder, hvor risikoen for bifangst er højst.
For laks i den centrale del af Østersøen (område 22-31) anbefaler DN en forsigtighedstilgang ved at re-
ducere kvoten til 75.831 styk eller maksimalt 94.765 styk.
12
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0014.png
Danmarks Sportsfiskerforbund forholder sig til den del af forslaget, der handler om regulering af torsk
og laks. Danmarks Sportsfiskerforbund påpeger, at hvis der er grundlag for et bæredygtigt erhvervs-
mæssigt fiskeri efter laks i Østersøen, bør det kun finde sted i mundingsområderne af floderne, hvilket
ville kunne beskytte sårbare laksebestande. Ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund kan dette fiskeri po-
tentielt udrydde bestande fra elve med truede laksebestande, ligesom de stiller spørgsmålstegn ved,
om flere af bestandene overhovedet kan tåle en erhvervsmæssige udnyttelse, som formentligt har en
begrænset økonomisk betydning. Danmarks Sportsfiskerforbund fremhæver, at en generel fredning i
Østersøen med mulighed for at have et bæredygtigt lystfiskeri, der reguleres med daglige fangstbe-
grænsninger, sandsynligvis kan vise sig at være mere værdifuldt for regionen og være langt mere bære-
dygtigt.
Danmarks Sportsfiskerforbund tilkendegiver, at de for så vidt angår fiskeri efter torsk finder det rime-
ligt at skulle bidrage, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens triste situation i
store dele af Østersøen. Det pointeres tillige, at det er vigtigt at huske på, at torskefiskeriet i Øresund
og i andre dele af de indre farvande er en meget vigtig rekreativ ressource for mange lystfiskere og ge-
nererer store indtægter, Alene i Øresundsområdet anslås værdien af turbådsfiskeriet at udgøre op mod
80 millioner danske kroner. Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender, at en daglig fangstbegræns-
ninger er en god måde at regulere lystfiskeriet på, hvis ellers antallet af fisk, der kan hjemtages, giver
mening. Det foreliggende forslag fra Kommissionen, som er uændret i forhold til 2020, ligger dog på
smertegrænsen for at kunne fastholde turbådsfiskeriet, som for mange danskere er den eneste mulig-
hed for at fange torsk. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor anbefale, at antallet af torsk, der kan
hjemtages i områderne 22, 23 og 24 fastlægges til fem torsk i alle årets 12 måneder. Danmarks Sports-
fiskerforbund vurderer
blandt andet takket være forbud mod brug af trawl i Øresund - at torsken dér
ikke er presset i samme grad, som i de andre dele af de indre danske farvande. Med henvisning til, at
lystfiskere i område 24 kun må fiske ud til seks sømilegrænsen, så kunne der også indføres en særskilt
regulering for Øresund. Danmarks Sportsfiskerforbund anfører, at de har erfaring med, er der ikke er
tilslutning til at gøre Øresund til et selvstændigt forvaltningsområde og foreslår, at der gennemføres en
velfunderet vurdering af, hvad det vil betyde for torskebestanden i den vestlige del af Øresund, hvis
man for eksempel hævede mindstemålet for torsk i lystfiskeriet til 45 cm i område 23, og samtidig ind-
førte en daglig baglimit på fem styk hele året rundt. Derudover opfordres til at bruge modeller med
fangstvinduer, hvor der påbydes genudsætning af torsk over en vis størrelse.
Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker belyst, hvorvidt Kommissionens forslag er bedre til at sikre
fremgang for torskebestanden end forslaget fra Danmarks Sportsfiskerforbund om en differentieret
regulering for Øresund. Danmarks Sportsfiskerforbund nævner, at kvoten for torsk i østlige Østersø er
en bifangstkvote på 595 tons, og at opgørelser viser, at rekreativt fiskeri efter torsk i dette område er
begrænset, og anbefaler derfor, at en del af bifangstkvoten tildeles lystfiskeriet med en daglig fangstbe-
grænsning, hvilket begrundes med, at byrderne skal fordeles ligeligt.
Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været muligt at få et samlet hørings-
svar dækkende hele Østersøen. Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid gennem kontakter fået
høringssvar fra visse turbåde, hvoraf det blandt andet fremgår, at den samlede vurdering er, at det an-
ses for meget begrænsende med restriktioner for turbådene, og at de dertil har været ekstra ramt i
2020 på grund af covid-19 restriktioner. Der ønskes en stigning i bag-limit for 2021. I øvrigt er der
særdeles divergerende opfattelser af mulige alternative løsninger. Fra én side er det foreslået at frede
den nordlige del af Øresund fra en mil nord for Helsingør og op til Kullen og afstå for fiskeri i måne-
derne januar og februar, hvilket skulle gælde for fiskere uanset brug af redskaber og fartøjer. Fra an-
den side nævnes det, at fokus bør rettes mod garnfiskeriet i Øresund, hvor det anføres, at flere garn
kun hives op hver anden dag med mange døde torsk til følge. Endvidere er der forslag om højere bag-
limit kombineret med et mindstemål på 45 cm. Det nævnes også, at hvis der fra dansk side hellere vil
13
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0015.png
satses på erhvervsfiskeriet end på lysfiskerturisme, og man vil af med nogle turbåde, så bør der laves
en ophugningsordning, så dem der vil stoppe, kan forlade erhvervet uden at gå fra hus og hjem. Med
hensyn til kontrol anføres det, at der skal mere fokus på salg af sorte fisk fra joller og trollingbåde, som
heller ikke overholder baglimit. Endelig nævnes problematikken vedrørende andre årsager end fiske-
riet til bestandssituationen, for eksempel spildevand.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.–20. oktober
2020. Der må forudses vanskelige forhandlinger for så vidt angår fiskerimuligheder for torsk og sild i
den vestlige del af Østersøen og for sild i østlige Østersø og for brisling.
I BALTFISH
4
sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det forelig-
gende forslag om fiskerimuligheder for 2021.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og ser med bekymring på den
fortsatte negative udvikling for torsk i den østlige Østersø og for sild i den vestlige Østersø. Samtidig er
regeringen bekymret for sild i den centrale del af Østersøen. Endvidere er regeringen opmærksom på
udviklingen for vesttorsk.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af for-
valtningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.
Regeringen finder, at der inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning og den flerårige for-
valtningsplan for bestande i Østersøen skal findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Øster-
søen, der indebærer en vis stigning i TAC for 2021 i forhold til Kommissionens forslag og i forhold til
TAC for 2020 for det vestlige forvaltningsområde (ICES underområde 22-24) inden for rammerne af
den videnskabelige rådgivning og den flerårige forvaltningsplan. Regeringen kan tilslutte sig uændrede
lukkeperioder i den vestlige Østersø, og vil derfor arbejde for at undgå en udvidelse af lukkeperioden i
område 24. Med hensyn til underområde 24 bør der efter regeringens opfattelse på længere sigt findes
en mere proportional tilgang, så et direkte fiskeri kan finde sted i en del af området. Regeringen kan
tilslutte sig de uændrede restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk. For så vidt angår torsk i den
østlige Østersø kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag om at fastsætte kvoten som en ren
bifangstkvote på et niveau, som tager højde for landingsforpligtelsen.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til TAC for vestlig sild i lyset af bestandssituationen.
Regeringen finder, at TAC for brisling kan fastsættes højere end foreslået af Kommissionen inden for
rammerne af den videnskabelige rådgivning i henhold til den flerårige forvaltningsplan.
Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en EU-TAC for sperling i Nordsøen og Ska-
gerrak under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november, så der undgås et stop i fiske-
riet midt i sæsonen.
4
BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-
FISH Forum, hvor Det rådgivende råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og
Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level
Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.
14
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0016.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 28. september 2020.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge, der regulerer fælles fiskebestande i Nord-
søen og Skagerrak, samt udveksling af fiskerimuligheder i Nordsøen og andre farvande er under for-
beredelse. EU og Norge skal fastlægge fiskerimuligheder for 2021 og i fællesskab fastsætte og fordele
en samlet tilladt fangstmængde. Konsultationerne mellem EU og Norge forudses i år påvirket af de
igangværende forhandlinger mellem EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde, bl.a. fordi
visse af de fælles fiskebestande er delt mellem EU, Storbritannien og Norge. For at identificere og
drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge forventes sagen på dagsordenen
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på udveksling af syns-
punkter.
Baggrund
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978
indgået to årlige kvote-aftaler
(”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-
rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.
Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller eks-
klusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.
I lyset af konsekvenserne for EU-Norge konsultationerne af de igangværende forhandlinger mellem
EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde samt restriktionerne som følge af covid-19 er det
endnu uvist, hvordan årets konsultationer vil forløbe.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,
sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og
brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC
5
for disse bestande, der fordeles til hver
part efter en fast fordelingsnøgle. Der var tidligere for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsig-
tede forvaltningsstrategier eller fælles forvaltningsprincipper, men blandt andet i lyset af Brexit er
drøftelserne om nye langsigtede forvaltningsstrategier (LTMS) for disse arter midlertidigt stillet i bero.
I 2018 aftalte EU og Norge en fælles langsigtet forvaltningsstrategi for rejer i Skagerrak og Norske
Rende i Nordsøen.
5
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
15
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0017.png
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,
brisling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk,
arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Der må for 2021 forudses ændringer i både niveauet og mønsteret af de årlige kvoteudvekslinger mel-
lem EU og Norge som følge af Brexit.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island,
Grønland, Rusland og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel.
EU, Norge og Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års manglende enighed en 5-årig aftale om fast-
sættelse af TAC for makrel og fordeling heraf, der i december 2018 blev forlænget til udgangen af
2020. Island og Grønland har ikke tiltrådt aftalen og har fastsat deres kvoter unilateralt. De senere år
har kyststaterne ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvil-
ling, og der foreligger således ingen aftaler om fordeling. Kyststaterne har således fastsat deres kvoter
unilateralt. For 2020 var der mellem EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvo-
ter i hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i oktober-november 2020,
vil man fortsat forsøge at få aftaler i stand med alle parter gældende fra 2021, men det er næppe realis-
tisk med udsigt til, at Storbritannien bliver en ny kyststat. De senere års mangel på aftaler om kvotean-
dele har medført, at de samlede kvoter har oversteget rådgivningen fra ICES
6
.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og rejer af betydning for Dan-
mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-
mark har hovedparten af EU’s kvote.
For alle fælles forvaltede bestande er rådgivningen fra ICES for 2021 baseret på MSY-tilgang og udgør
basis for konsultationerne.
For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års råd-
givning:
Torsk +8 % (fangstrådgivning), (-17 % i forhold til TAC 2020)
Rødspætte -2 % (fangstrådgivning), (-2 % i forhold til TAC 2020)
Mørksej
–25
% (fangstrådgivning), (-25 % i forhold til TAC 2020)
Sild (konsum og bifangst) samlet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat -15 % (fangstrådgivning)
7
Kuller +66 % (fangstrådgivning), (+66 % i forhold til TAC 2020)
Rådgivningen for flere af bestandene kan forventes opdateret i november, som følge af efterårets vi-
denskabelige togt.
Rådgivningen fra marts 2020 for rejer i Skagerrak og Norske Rende rådgiver om samlede fangster for
2020 baseret på den fælles langsigtede forvaltningsstrategi på 8.736 tons og fangster for de 2 første
kvartaler af 2021 på 4.552 tons. Den endelige rådgivning for hele fangståret 2021 kommer først i marts
2021.
Det Internationale Havundersøgelsesråd
Der er henholdsvis ét forvaltningsområde for Nordsøen og ét forvaltningsområde for Skagerrak/Kattegat, hvor
TAC’er fastsættes for henholdsvis konsum og bifangst. Sild fra vestlig Østersø indblandes også heri.
7
6
16
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0018.png
Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for TAC-ni-
veauerne vil være i overensstemmelse med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil
EU’s kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides
(discardes), i overensstemmelse med den relevante discardplan.
EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale bestande (forordning (EU) nr. 2018/973), som blandt
andet omfatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, trådte i kraft i 2018, og finder der-
for anvendelse på forhandlingerne om fiskeriet i 2021. Planen inkluderer derved bestande, som er delt
og fælles forvaltet mellem EU og Norge.
Forhandlingsforløbet mellem EU og Norge er i år meget usikkert i lyset af de igangværende forhand-
linger mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold bl.a. fordi visse bestande er delt mellem
EU, Storbritannien og Norge. Endvidere er der usikkerhed om, hvordan forhandlingerne rent praktisk
gennemføres i lyset af covid-19 restriktionerne.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på udveksling af synspunkter.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Væsentlige ændringer
i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet danske fi-
skere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Betydningen af at kunne fiske i
norsk zone, herunder på de fælles bestande, forventes at stige i lyset af, at Storbritannien nu er blevet
et tredjeland. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den sam-
tidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre.
Aftalen med Norge er traditionelt den fiskeriaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Fiskeri-
mulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejd-
ningsindustrien.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og der er kommet følgende svar:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation bemærker at det er vigtigt, at der sikres adgang til
fiskeri i norske farvande fra årets start, særligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. I den sam-
menhæng er det også vigtigt at sikre det rette kvotemiks til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i
norsk farvand. Endelig lægges der vægt på, at Skagerrak bliver behandlet selvstændigt.
Danmarks Pelagiske Producent Organisation er bekymret for den usikre situation både i forhold til
Storbritannien og Norge.
17
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0019.png
Danmarks Naturfredningsforening ønsker bedre information til om forhandlingerne undervejs.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og
Norge om fiskerimuligheder for 2021 at tilkendegive deres holdning til konsultationerne, herunder be-
kymringer i forhold til samspillet med forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-konsultationerne om fiskerimulighederne i 2021 af-
sluttes i 2020, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt
af andre forhandlinger.
Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet forud for konsultationerne med Norge. Regeringen
støtter fastsættelse af kvoterne for 2021 på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt forvalt-
ningsplaner.
Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-
ligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sik-
rer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk far-
vand.
Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i EU
er fuldt implementeret fra 1. januar 2019.
Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes
ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet
til at tilbyde EU, og at betalingen herfor tilpasses i lyset af Brexit og overvejende sker ved overførsler
fra farvandsområder uden for Nordsøen.
Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de traditio-
nelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, lange og ”andre arter” i norsk zone.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Forberedelse af drøftelser i Den Internationale Kommission for bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) for 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet
(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.
Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske
middelhavslande i området.
ICCAT afholder sædvanligvis årlige møder. På grund af covid-19 er det årlige møde aflyst, men der
forventes truffet visse foranstaltninger, som vurderes nødvendige i relation til forvaltning af visse
18
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
bestande i løbet af efteråret. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19.-20. oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på
vedtagelse.
Baggrund
Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har aflyst
sit årlige møde i lyset af covid-19. Imidlertid forventes der truffet visse foranstaltninger, som vurderes
nødvendige, i relation til forvaltning af visse bestande i løbet af efteråret, særligt for 2021, inden for
rammen af organisationen i løbet af efteråret. Det vil formentlig ske skriftligt.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-
ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Formål og indhold
EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt
samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-
lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.
ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 53 kontraherende parter, herunder EU og Frankrig (sidst-
nævnte på vegne af sine oversøiske territorier). Storbritannien har hidtil også været medlem på vegne
af sine oversøiske territorier, men forventes at blive medlem efter udløbet af overgangsperioden for
Storbritanniens udtræden af EU. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997.
Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området.
Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre
arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (68,11 tons i 2020) for alminde-
lig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.
Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt om mærkning af almindelig tun primært i
Skagerrak/Kattegat for nærmere at opnå viden om tunens udbredelse.
ICCAT har vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middel-
havet (forordning 2016/1627), der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til
afløsning for den flerårige genopretningsplan for almindelig tun.
Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med
fastlæggelse af EU’s hold-
ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU in-
den for rammerne af ICCAT blandt andet:
-
Handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig
forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse for at fremme gennemførelsen
af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.
-
Søge sammenhæng og synergi med den politik, som EU følger som led i sine bilaterale fiskerifor-
bindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine øvrige politikker.
-
Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeri-
politiks eksterne dimension.
-
Sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT
baseret på grundlag af de
samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen, og fremme en ensar-
tet gennemførelse af disse principper og standarder.
-
Fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriorganisationer (RFMO’er)
med
ansvar for tun.
19
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0021.png
EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl-
gende tiltag inden for rammerne af ICCAT:
-
Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig-
gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)
8
og kvoter
eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT, som se-
nest inden udgangen af 2020 resulterer i et fiskeri, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY). Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for be-
stande, der lider under overfiskning.
-
Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-
skeri (IUU).
-
Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling, og at fremme bedre samarbejde
med industrien og videnskabskredse.
-
Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.
-
Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på
havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu-
cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha-
vene.
-
Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD).
-
Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske-
redskaber.
-
Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og
på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på.
Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt
bindende afgørelser for EU, træffes
nødvendige foranstaltninger for at EU’s holdning tager hensyn til
de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsman-
datets principper og retningslinjer.
På årsmødet i 2019 blev der vedtaget og behandlet en række forslag, herunder blandt andet:
Nye forvaltningsforanstaltninger for tropisk tun
En samlet TAC for sydlig atlantisk blåhaj på 28.923 tons og en fordeling af nordlig atlantisk blåhaj
Et genopbygningsprogram for marlin med henblik på at stoppe overfiskeri af blå marlin og at gen-
opbygge både blå og hvid marlin
Enighed om ændring af konventionen, hvis væsentligste element er en udvidelse af anvendelses-
området, således at bruskfisk, dvs. hajer, rokker og skader, fremover falder ind under konventio-
nen
Styrket kontrol og sporbarhed med aktiviteter relateret til almindelig tun
I efteråret 2020 forventes der behandlet visse foranstaltninger, som vurderes nødvendige i relation til
forvaltning af visse bestande i løbet af efteråret, særligt for 2021, formentlig gennem skriftlig vedta-
gelse. Drøftelserne forventes blandt andet at vedrøre forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herun-
der foranstaltninger til bevarelse af bestande og gennemførelse af ICCAT-kriterierne for tildeling af
fiskerimuligheder. Eventuelt vil der desuden kunne behandles supplerende kontrol- og rapporterings-
forpligtelser.
8 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
20
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0022.png
Danmark deltog i ICCAT’s årsmøder i 2017, 2018 og 2019. Deltagelse sker blandt andet med henblik
på at bane vej for en forståelse for dansk interesse i et tunfiskeri på sigt.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-
ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Der foreligger ikke forslag til nye ICCAT-forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have statsfinan-
sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, bemærkede, at der igen i år var besøg af
tun i danske farvande. Organisationen støttede op om myndighedernes og forskernes arbejde og hå-
bede, at dette ville resultere i en tunkvote om nogle år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre be-
stande inden for ICCAT’s forvaltningsområde. Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde
med at skabe mere information om tunens udbredelse i Skagerrak/Kattegat.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af auto-
nome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023
KOM (2020)322
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-toldkontingenter for fiske-
varer for perioden 2021-2023 for at sikre passende forsyningsvilkår for EU's fiskeforarbejdningsin-
dustri. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sa-
gen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes
sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
21
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0023.png
Baggrund
Kommissionen har ved 14. juli 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning
af EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-
ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Formål og indhold
Ifølge Kommissionen har EU de seneste årtier måttet importere flere fiskevarer for at dække dets
hjemlige forbrug. EU's fangst og produktion dækker kun 43 % af EU's forbrug af fiskevarer og akvakul-
turprodukter. Hovedformålet med toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre
det muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til videre forar-
bejdning med reduceret told eller toldfrit. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem importerede fi-
skevarer og EU-fiskevarer på EU's marked bør der ifølge Kommissionen også tages hensyn til foran-
staltningernes virkning på EU's fiskeproducenters konkurrenceevne.
Nærværende forordningsforslag afløser den nuværende forordning 2018/1977 om toldkontingenter for
fiskevarer.
Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020 med en overgangsperiode indtil udgangen af 2020. For-
slaget er baseret på den antagelse, at der ved udløbet af overgangsperioden vil være indgået en frihan-
delsaftale mellem EU og Storbritannien, så handelsstrømmene mellem EU-medlemsstaterne og Stor-
britannien kan fortsætte, uden at der indføres importtold. Hvis der ved udløbet af overgangsperioden
for Brexit ikke er indgået en handelsaftale, kan Rådet træffe afgørelse om at ændre forordningen om
toldkontingenter.
Alle mængderne for kontingenterne er årlige og gælder for hele perioden, på nær for sild, som kun
gælde for 4. kvartal. Alle kontingenter er fastsat til kontingentsats 0 % som for den nuværende forord-
ning. Det vil sige toldfri. Der er ikke tilføjet nye kontingenter i forhold til den nuværende forordning.
Afisning er tilføjet til behandlingsformer, der ikke giver adgang til brug af toldkontingenter. Opdeling
af det frosne produkt eller varmebehandling af det frosne produkt med henblik på fjernelse af indvolde
er slettet fra listen over behandlingsformer, der giver adgang til brug af toldkontingenterne.
Forslaget indeholder blandt andet følgende ændringer/væsentlige arter:
Rogn (vasket): Mængden nedsættes fra 1.500 tons til 1.000 tons.
Torsk: Mængden er uændret på 95.000 tons.
Torsk (frossen): Mængden er uændret på 50.000 tons.
Torsk (saltet): Mængden nedsættes fra 3.500 tons til 2.000 tons.
Kulmule: Mængden nedsættes fra 12.000 tons til 10.000 tons.
Ansjos (saltet): Mængden nedsættes fra 2.500 tons til 1.500 tons.
Stillehavskulmule: Mængden er uændret på 25.000 tons.
Alaskasej: Mængden er uændret på 320.000 tons.
Fladfisk: Mængden er uændret på 10.000 tons.
Krop af tiarmet blæksprutte: Mængden nedsættes fra 28.000 tons til 20.000 tons
Sild og sildelapper: Mængden er uændret på 8.000 tons. Perioden 1. oktober - 31. december hvert
år.
22
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0024.png
Tun (loins): Mængden er uændret på 30.000 tons.
Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, Pandalus montagui): Mængden er nedsat fra 7.000 tons til
3.500 tons.
Skalrejer (Pandalus borealis og Pandalus montagui): Mængden er nedsat fra 4.000 tons til 2.000
tons.
Jordani rejer, kogte og pillede: Mængden er nedsat fra 3.000 tons til 2.000 tons.
Penaeus rejer (vannamei og monodon): Mængden er uændret 40.000 tons.
Kuller: Mængden er uændret 3.500 tons.
Pleoticus muelleri rejer: Mængden er øget fra 4.000 tons til 6.000 tons.
Forslaget indeholder ikke følgende nuværende kontingenter:
Ansjos: 500 tons.
Krebsehaler: 4.000 tons.
Krabber: 500 tons.
Formandskabets kompromis
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som i hovedtræk indeholder følgende ændringer i
forhold til Kommissionens forslag:
Torsk: Mængden er øget fra 95.000 til 130.000 tons.
Stillehavskulmule: Mængden er øget fra 25.000 til 40.000 tons.
Alaskasej: Mængden er øget fra 320.000 til 350.000 tons.
Tun: Mængden øges fra 30.000 til 40.000 tons.
Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, Pandalus montagui): Mængden øges fra 3.500 tons til
4.000 tons.
Penaeus rejer (vannamei og monodon): Mængden øges fra 40.000 tons til 45.000 tons.
Krebsehaler: Genindsættes med 2.000 tons.
Pleoticus muelleri rejer: Mængden er øget fra 6.000 tons til 8.000 tons.
Pighaj: Indsættes med 2.000 tons.
Blæksprutte: Indsættes med 1.000 tons.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under EU’s enekompetence,
hvorfor
nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens
bestemmelser, er regeringen enig heri.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser, men vil have statsfinan-
sielle konsekvenser fsva. indvirkninger af en manglende indtægt fra told på EU-budgettet, som i stedet
afløses af toldpræferencer og konkurrencedygtige råvarer for EU’s fiskeforarbejdningsindustri.
Forord-
ningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og opretholder beskæftigelsen i sekto-
ren, samtidig med, at den giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en værditil-
vækst for industrien.
23
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0025.png
Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen finder, at der ikke er behov for en
sådan med henvisning til, at forslaget erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen
af 2020. Det kan oplyses, at toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter udgør et indtægts-
tab for EU-budgettet. Indtægtstabet for den foreslåede forordning anslås til 219,2 mio. euro (ca. 1,633
mia. kr.) for det første år i den treårige periode. Beløbet er beregnet på grundlag af toldsatser, fuld-
stændig udnyttelse af kontingenterne, gennemsnitsprisen. Det repræsenterer derfor det maksimale
indtægtstab.
Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til den
danske forarbejdningsindustri. Den danske import af fiskeriprodukter var i 2019 på ca. 20 mia. kr.,
heraf 15,6 mia. kr. fra tredjelande og 4,3 mia.kr. fra EU-lande. Den samlede eksport var på ca. 26,2
mia. kr. i 2019.
Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for dybvandsrejer (Pandalus borealis) skalrejer og
kogte pillede rejer, samt en række andre rejearter (sydamerikanske og asiatiske). Dybvandsrejen er en
følsom vare i Rigsfællesskabet på grund af både danske og grønlandske interesser i rejefiskeri, rejepro-
duktion og i handelen med rejer. Pandalus borealis kommer fra blandt andet Grønland, som har ad-
gang til toldfri eksport af rejer til EU. De øvrige rejearter blandt andet fra Asien må dels betragtes som
en anden type rejer størrelses-, smags- og kvalitetsmæssigt dels som substitutionsprodukter, der kan,
men ikke nødvendigvis vil, konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i virksomhedernes pro-
duktion.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og der er kommet følgende bemærkninger:
Danish Seafood Association (DSA) finder, at det tyske EU-formandskabs kompromisforslag er en for-
bedring af Kommissionens forslag, særligt for så vidt angår øgning for torsk og genintroduktion af
krebsehaler. DSA bemærker, at det havde været ønskeligt med større transparens om Storbritanniens
forbrug af toldkontingenter for at vurdere konsekvensen af deres udtrædelse af EU.
Der er dog ifølge DSA flere kontingenter, hvor der er behov for at forhøje mængden, herunder især for
sild (09.2788). DSA bemærker, at der er en væsentlig underforsyning af fersk NVG-sild til den danske
sildeindustri, som der med rimelighed bør rådes bod på med en ATQ (09.2788), der periodeudvides
med 1,5 måned (til 15.2 alternativt til hele kalenderåret) og hæves mængdemæssigt (til 20.000 tons).
NVG-silden har særlige karakteristika hvad angår størrelse og fedtindhold, som opfylder behovet hos
den danske sildeindustri. Dansk sildeindustri opkøber i forvejen alle fangster fra danske og svenske
(EU) fiskere, så importen er et nødvendigt supplement, der ikke sker på bekostning af EU-fiskeriet.
DSA har ønsket kontingenter for nye fiskevarer, herunder særligt et fælles kontingent for laks og ørred
på 80.000 tons, idet der særlig for ørred i dag er en told på 12%, mens tolden for laks er 2%. Handels-
prisen på laks er dog så høj, at toldfrihed for laks er værdifuld for forarbejdningsindustrien i Danmark.
For de 3 kontingenter koldvandsrejer (09.2794; 09.2798; 09.2800) anmoder DSA om status quo
(samme niveau som i dag), særligt for de kogte/pillede rejer.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske producentorganisation (DPPO) har be-
mærket, at man generelt støtter mulighederne for så megen international frihandel som muligt, men
finder det positivt, at der tages højde for Storbritanniens udtræden af EU, så EU-markedet ikke over-
svømmes af tredjelandsvarer. DFPO og DPPO finder, at der som følge af COVID-19 krisen bør gøres en
særlig indsats for at fremme efterspørgslen på fiskeprodukter fra EU. Derfor kan DFPO og DPPO ikke
24
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0026.png
støtte øgede toldkontingenter for kuller, rejer og fladfisk, men anerkender DSAs ønske om en øgning af
toldkontingentet for sild.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre EU’s fiskeindustri tilstrække-
lige forsyninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra tredjelande med det
formål at sikre helt afgørende og stabile forsyninger af råvarer til den danske fiskeforarbejdningsindu-
stri under hensyntagen til bæredygtige vilkår, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Regeringen støtter
derfor som udgangspunkt de 3-årige toldkontingenter, der generelt sikrer stabile forsyningsforhold og
fleksibilitet for forarbejdningsindustrien.
Regeringen vil arbejde for, at forordningen i sin helhed indeholder mulighed for en import, der med-
virker til vækst og udvikling af den danske fiskeindustri, dens økonomi og beskæftigelsesforhold.
Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgodeser hele Rigsfæl-
lesskabet, særligt for så vidt angår de foreslåede rejekontingenter, især for dybvandsrejer (pandalus).
Regeringen støtter rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbehovet for rejer til den danske re-
jeindustri. Med henblik på en balanceret løsning arbejder regeringen for, at kontingenter for dyb-
vandsrejer (pandalus) fastholdes uændret i forhold til de nuværende kontingenter.
Regeringen arbejder endvidere for en øgning af kontingenter for sild, torsk og kulmule samt fasthol-
delse af et kontingent for krebsehaler. Regeringen arbejder for et uændret toldkontingent for fladfisk i
forhold til perioden 2019-2020, idet der vurderes at være rigelige forsyninger af fladfisk fra det euro-
pæiske, herunder det danske marked.
Regeringen arbejder desuden for udvidelse for nye arter af dansk interesse, der kan omfattes af forsla-
get.
Regeringen finder det vigtigt, at forordningen kan tilpasses hurtigt afhængigt af udfaldet af de pågå-
ende forhandlinger med Storbritannien.
Regeringen finder det endelig vigtigt, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2021.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages
på den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om fo-
rebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav
KOM
(2020) 438
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 31. august 2020 et forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der
skal indtages på den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyg-
25
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
gelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav (Arktis) for 2021-2024. I forsla-
get fastlægges de principper, som EU’s holdning skal bygge på i møder
mellem parterne i 2021-2024.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forven-
tes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på den Eu-
ropæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på
åbent hav i Det Central Nordlige Ishav i perioden 2021-2024.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF artikel
218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter godken-
delse af Europa-Parlamentet.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes
sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Formål og indhold
Selv om der ikke forekommer kommercielle fiskerier på det åbne hav i Det Centrale Nordlige Ishav,
underskrev de fem arktiske kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt
angår Grønland, i juli 2015 en politisk erklæring om ikke at indlede fiskeri på åbent hav i Det Centrale
Nordlige Ishav, inden der er etableret et regionalt samarbejde herom. Siden er landekredsen udvidet
til at omfatte andre interessenter, der ikke er kysstater. Det drejer sig om Kina, EU, Island, Japan og
Sydkorea.
Disse lande (USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland og Færø-
erne samt Kina, EU, Island Japan og Sydkorea) indgik i november 2017 en aftale om at forebygge ure-
guleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav. Aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri
på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse
(EU) 2019/4071. Aftalen forventes at træde i kraft senere i år.
Den indgåede aftale skal forebygge ureguleret kommercielt fiskeri i et område på næsten 2,8 millioner
km
2
i Det Centrale Nordlige Ishav. Der kan alene gives tilladelse til forsøgsfiskeri i området, såfremt
der forinden er fastsat bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger af parterne. Med aftalen skal der op-
rettes et fælles forsknings- og overvågningsprogram, som primært skal tjene til at afgøre, om der er fi-
skebestande i området, som kan fiskes på bæredygtig vis. Aftalen forudser muligheden for, at en eller
flere supplerende regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller arrangementer kan etableres for
området i fremtiden.
I forhandlingerne inden for aftalen deltager Kongeriget Danmark i medfør af den såkaldte DFG-ord-
ning, jf. fuldmagtsloven og selvstyreloven for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det vil sige at Færø-
erne og Grønland handler i forening på vegne af Kongeriget Danmark for at varetage deres fiskeripoli-
tiske interesser. Danmarks fiskeripolitiske interesser varetages af EU i forhandlingerne.
Partsmøder mellem aftaleparterne har ansvaret for vedtagelsen af foranstaltninger, der skal sikre afta-
lens gennemførelse for at nå målet om at forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale
Nordlige Ishav ved anvendelse af forebyggende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning som led i
en langsigtet strategi med henblik på at sikre sunde marine økosystemer og sikre bevarelsen og en bæ-
redygtig udnyttelse af fiskebestande. Sådanne foranstaltninger kan blive bindende for EU.
26
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0028.png
I forslaget fastlægges de principper, som EU skal holde sig inden for i perioden 2021-2024, herunder
-
Overensstemmelse med mål og principper i forordningen om EU’s fælles fiskeripolitik,
- Passende inddragelse af interessenter, herunder videnskabelige organisationer,
-
Forenelighed med FN’s havretskonvention (UNCLOS) og aftalen om stærkt vandrende bestande
(UNFSA),
- Bedste praksis anvendt i regionale fiskeriorganisationer,
- Sammenhæng og synergi med bilaterale fiskeriforbindelse med tredjelande,
- Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeri-
politiks eksterne dimension,
- Følge Rådets konklusioner om havene, herunder Arktis, den fælles meddelelse fra Unionens højt-
stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen "En
integreret EU-politik om Arktis", og Rådets konklusioner om den fælles meddelelse fra Unionens
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen
"International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid" og fremme foranstaltninger til
støtte for og forbedring af en effektiv gennemførelse af aftalen som et bidrag til alle de forskellige
dimensioner af bæredygtig havforvaltning og
- Sikre overensstemmelse med Unionens interesser i Arktis som en region af stadig større strategisk
betydning.
I forslaget fastlægges desuden, at retningslinjen for EU skal være i relevant omfang at stræbe efter at
støtte vedtagelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, baseret på den bedste videnskabelige
rådgivning og forsigtighedstilgangen, på møderne mellem parterne i aftalen.
Forslaget indeholder desuden en forpligtelse for Kommissionen til forud for hvert partsmøde at frem-
lægge et dokument for
Rådet med detaljer til præcisering af EU’s holdning.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes
sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-
set.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Sagen vil på længere sigt kunne få
begrænsede statsfinansielle konsekvenser, såfremt Danmark indgår i et forpligtende samarbejde om
forskning og søværts kontrol på åbent hav.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og der er kommet følgende bemærkninger:
WWF mener, at kommercielt fiskeri i Arktis bør forbydes, så længe der ikke er tilstrækkelige videnska-
belige data om fiskeriressourcerne i området.
27
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0029.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der er opbakning fra EU-medlemsstaterne til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter samarbejdet om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nord-
lige Ishav, og at man fastlægger de oveordnede principper for en flerårig periode med mulighed for at
tage højde for ny videnskabelig viden.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-
ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under
den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-
fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1307/2013
KOM (2018)392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og
landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-
ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for
landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-
mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de
interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et
obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra
større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-
føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og
miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler
for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
28
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0030.png
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-
ternes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af
landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle
målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-
skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-
ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem
viden, innovation og digitalisering.
Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og
øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny
grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-
kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til
individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-
nåelse af resultater.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-
tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-
onale forpligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-
nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-
striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne
gælder blandt andet i forhold til følgende:
Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse
og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal
godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang
årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag
til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af
en
SWOT-analyse
og en
ex ante-evaluering.
En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,
der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og
interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-
fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende
direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-
arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.
29
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0031.png
Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-
lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også
ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-
lene og årlige delmål.
Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der
skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-
relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles
kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-
samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-
menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer
svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet
der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.
Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-
bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et
overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-
ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske
plan fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.
Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-
sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske
plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på
at øge fødevareforsyningssikkerheden
Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-
logi og digitalisering
Forbedre landmændenes position i værdikæden
Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel
vand, jord og luft
Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-
skaber
Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter
Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder
bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-
der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.
I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,
hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil
derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning
om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,
at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-
ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-
rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan
30
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med
mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere
grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-
ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-
ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt
(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-
rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere
eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,
hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet
op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-
ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en
række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-
nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-
manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-
rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-
føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige
milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen
(aggregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesterin-
ger). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller util-
strækkelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vur-
deres utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refu-
sion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nær-
mere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-
brugspolitik.
Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-
og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil
dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.
Konditionalitet
Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den
fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende
støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-
fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-
der EU-retten
eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser,
der gennemføres
med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under
søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-
ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-
melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-
tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-
brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-
tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-
nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse
(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-
onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af
31
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til
udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-
strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som
ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav
om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud
af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder På dyresund-
hedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresygdomsud-
brud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en
ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-
delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.
Bedriftsrådgivningstjeneste
Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal
sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til
denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.
Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-
sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,
som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-
dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte
innovation og digitale teknologier i erhvervet.
Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-
veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-
ningstjeneste.
Direkte støtte (søjle I)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-
cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne
betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af
søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes
per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af
medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder
støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser
grundbetalingsordningen og den grønne betaling.
I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar
mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne
mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver
gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-
gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år.
Der skal ske en reduk-
tion med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med
mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst
75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over
100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-
32
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-
ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”
beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad
der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-
oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de
overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-
ves i medlemsstaternes strategiske planer.
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med
at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-
vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-
værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-
nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes
for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-
ning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-
lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det
maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten
per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten
vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-
komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til
unge landbrugere
enten til støtte via søjle I eller II.
Miljø- og klimastøtte i søjle I
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-
og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver
mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan
gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-
lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-
drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra
men være konsistente med miljø-,
klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-
indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,
proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,
fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,
cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-
des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal
ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte
33
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0035.png
på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-
ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives
dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2
%.
Landdistriktsudvikling (søjle II)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
d) Investeringer,
e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
f) Risikostyringsinstrumenter,
g) Samarbejde,
h) Vidensoverførsel og information.
Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-
ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-
retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre
driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige
muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-
blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed
på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller
årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første
indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-
tesatser er stort set uændrede.
I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for
helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-
grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-
rektiverne
9
eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-
og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-
ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der
går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betin-
gelser for opretholdelse af landbrugsarealer.
Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud
over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet
til vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle
som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),
der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden
ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der
9
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-
vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
34
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-
ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter
samt vidensoverførsel og information.
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-
hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag
for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række
støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-
der ordningerne.
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-
ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne
og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-
den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-
ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås
videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-
dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-
sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers
driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-
7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og
transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal
andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-
det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de
fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under
driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er
mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal
være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-
metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om
programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36
mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark
ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for
EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og
spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst
udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-
ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
35
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-
relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for
producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-
duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det
foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-
dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-
førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende
bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30
% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-
gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal
også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper
(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af
midlerne
under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen
i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-
satser under de to søjler.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden
vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),
hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil
der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet
lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-
og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i
årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-
rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte
støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der
kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne
anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.
Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-
gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til
direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-
cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle
I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.
Performancebonus
Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-
brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-
givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse
af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive
endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.
36
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0038.png
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-
slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-
og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-
missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.
Formandskabets ændringsforslag
Det kroatiske formandskab fremlagde i juni 2020 et samlet konsolideret kompromisforslag. I den for-
bindelse konkluderede det kroatiske formandskab, at der ikke var tilstrækkeligt fælles grundlag blandt
medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med det finske formandskabs forslag om, at der fast-
sættes en fælles øremærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætninger på klima, miljø
og biodiversitet. I stedet fastholdes forslaget om, at mindst 30 % af midlerne under Søjle II skal anven-
des til miljø- og klimaformål.
Det tyske formandskab arbejder imidlertid videre med spørgsmålet om øremærkning til grønne formål
også i søjle I. Det er endnu uvist, hvilken procentsats det tyske formandskab vil foreslå, ligesom det er
usikkert, hvorvidt der vil være mulighed for at opfylde øremærkningen via en forøget grøn indsats i
søjle II
herunder via midler overført fra søjle I til II. Dertil arbejder det tyske formandskab videre
med en række øvrige elementer af den grønne arkitektur og elementer knyttet til opfølgningen på den
strategiske plan. Det drejer sig blandt andet om kravet om udlægning af en andel af landbrugsarealet
med ikke-produktive arealer (det vil sige ikke-dyrkede). Formandskabet lægger op til, at der skal fast-
sættes en fælles procentsats på EU-plan, men med en differentieret tilgang, hvor de medlemsstater,
som anvender produktive virkemidler (for eksempel kvælstoffikserende afgrøder eller efterafgrøder)
skal opfylde en højere procentsats end de medlemsstater, som alene tillader anvendelse af ikke-pro-
duktive virkemidler til opfyldelsen. Derudover drejer det sig om spørgsmålet om kontrol med mindre
bedrifters opfyldelse af konditionalitetskravene, mulighed for at opretholde landbrugsstøtten til area-
ler, der ændrer anvendelse grundet klimatiltag, og endelig drejer det sig om lofterne for koblet støtte.
De væsentligste ændringsforslag i det samlede kompromisforslag er følgende:
-
Relevante datoer tilpasses i lyset af forhandlingerne om overgangsforslaget med henblik på, at re-
formen vil skulle træde i kraft 1. januar 2023.
-
Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-
gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist
falder til 35 %.
-
Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte
performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.
-
Antallet og typen af resultatindikatorer, der skal indgå i performancegennemgangen, fastlægges på
forhånd, hvorefter 10 specifikke resultatindikatorer relateret til de specifikke målsætninger skal
benyttes på tværs af medlemsstaterne. Resultatindikatorerne skal dog ikke benyttes, såfremt de
ikke understøttes af reelle interventioner. Dertil kommer, at andre resultatindikatorer fortsat skal
benyttes og afrapporteres, dog uden at indgå i performancegennemgangen og dermed være til-
knyttet sanktioner.
-
De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling
mellem mænd og kvinder.
-
Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de
elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.
-
Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-
distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-
udvikling (søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.
-
Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende
rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.
37
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten, som for eksempel udskydelse af
implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for
at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.
Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om
mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.
Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-
ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-
reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse
er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-
mer.
Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-
lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge
landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-
kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-
ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.
Derudover foreslås det, at medlemsstater på baggrund af deres behovsanalyse frivilligt kan be-
slutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan. Derudover fremgår det ty-
deligere, at risikostyringsværktøjer ikke er begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.
Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan
ydes støtte på op til 100 %. Det gælder 1) Ikke-produktive investeringer, der sigter mod at beskytte
husdyr mod rovdyr og afgrøder mod skader, der er forårsaget af vilde dyr som fx vildsvin, 2) Pro-
jekter, der gennemføres af operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab
(EIP) og 3) Ikke-produktive investeringer i skovinfrastruktur, jordfordeling og jordforbedring.
Det foreslås, at hvis EU-lovgivning resulterer i indførelse af nye krav til landbrugere, kan der ydes
støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver
obligatoriske for landbrugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).
Det foreslås, at der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en
varighed ned til et år mod ellers 5-7 år.
Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-
lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.
Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-
hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.
Det foreslås, at medlemsstaterne i forbindelse med performanceafstemningen skal kunne justere
det planlagte enhedsbeløb for eksempelvis investeringer ud fra kvantitativ information vedr. udbe-
talinger i det forudgående finansår.
Det foreslås, at der gives mere fleksibilitet til medlemsstaterne ifm. planlægning af interventioner i
CAP-planen. Fx så medlemsstaterne kan planlægge færre enhedsbeløb for interventioner med
mange forskellige typer af forpligtelser.
Det foreslås, at enhedsbeløb for producentorganisationer skal fastlægges på niveau af driftspro-
grammer i stedet for på interventionsniveau.
Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres
strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-
dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.
Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,
herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-
ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.
Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-
rende niveau.
38
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
-
-
-
Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-
delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %
modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.
Det foreslås desuden, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes til en række produkter angi-
vet i et bilag til forslaget.
Endelig foreslås det, at andre organisationsformer end producentorganisationer såsom andelssel-
skaber kan modtage støtte til ”andre sektorer”, men kun hvis de senest fire år efter har ladet sig
godkende som producentorganisationer.
Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger
vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-
rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-
nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til
fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt
dyrevelfærd.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats- og regeringschefer til enighed om en aftale omkring EU’s flerårige
finansielle ramme for 2021-2027 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af
COVID-19.
I henhold til denne aftale afsættes i 2021–2027
i alt 258,6 mia. € (2018 priser) til søjle I (markedsfor-
anstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia. €.
Det bemærkes at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mel-
lem medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor
værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 % af EU gennemsnittet udlignes 50 % af forskel-
len mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 % af EU gennemsnittet i seks lige store trin
startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi-
dere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre
mindst 200 € per hektar i 2022
og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse
i enkelte medlemsstater.
I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia. € (2018-priser)
til søjle II (landdistriktsudvikling),
hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument.
Det fremgår desuden
af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle II, mens øvrige midler, herun-
der midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens forslag
fra 2018.
Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle I og søjle II
udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 % af budget-
midlerne mellem søjle I og søjle II. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet
15 %. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 % fra søjle II til søjle I for medlemsstater,
hvor værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90% af EU gennemsnittet. Denne mulighed er
25 % i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at
overføre yderligere 15 % fra søjle I til søjle II, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede for-
mål, samt 2 % hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder
udnyttes vil det være muligt at overføre op til 42 % af midlerne fra søjle I til søjle II.
39
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0041.png
Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger
100.000 €, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping,
omfatter den kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte
som for eksempel eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrela-
terede udgifter.
Ifølge aftalen skal samlet set 30 % af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopretnings-
instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 % af landbrugsbudgettet for-
ventes at bidrage til klimamålsætninger.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets samlede udtalelse
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.
I udtalelsen fra 2. april 2019 lægges der blandt andet vægt på følgende:
Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar
2022.
På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,
unge
landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-
lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og
den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte
støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-
let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-
ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).
Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for
landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-
som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-
tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå
videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-
staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-
stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være
valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde
afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.
Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes
til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel
bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-
mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-
føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-
brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,
der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.
På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-
missionens forslag.
40
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet
sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-
lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.
Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen
indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-
ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag
under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-
rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler
fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal
forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.
Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for
deres udtalelse af 2. april 2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til
strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal
etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets
økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finan-
sielle ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og
II.
41
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0043.png
Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på
ca. 343,9 mia. € for perioden 2021-2027
(2018-priser),
hvor der reserveres godt 258 mia. € til mar-
kedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35
mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf
7,5 mia. € bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.
I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 % i
forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke
formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet
fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.
45,0 mia. kr. for perioden 2021-2027, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr.
for perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca.
4,5 mia. kr. i perioden 2021-2027, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt min-
dre end den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.
Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-2027:
Mio. € i løbende
priser
2021
2022
2023
2024 2025
2026 2027
2021-2027
Direkte støtte
862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6
Landdistriktsstøtte inklusiv gen-
opretning
92,7 103,3 103,8 75,9 75,9 75,9 75,9 603,6
Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin bag-
grund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er
ikke genberegnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske
konsekvenser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom ud-
formningen af konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsind-
komststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet
mellem søjlerne.
På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af
den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255
mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-
til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast
frem til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:
Mio. €
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Løbende priser
880,4
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
Faste 2018-priser
10
846,2
797,3
781,7
766,4
751,3
736,6
722,2
708,0
IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I ana-
lysen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen på-
virker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kom-
missionens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020
lægger op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemssta-
terne.
10
I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %
42
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0044.png
Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134
bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-
rørte areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede land-
brugsareal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres
lønomkostninger er lavere end andre sektorers.
Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det
betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De
berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks
landbrugsareal.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den
nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-
menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-
brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-
lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver
mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-
punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-
landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,
hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-
tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en
måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-
nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-
isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget
vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede
konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles
for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-
nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en
mærkbar forandring for den enkelte landmand.
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det
afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale
krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at
have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.
De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i
faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-
riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere
krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det
heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-
mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant
lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-
rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.
Angående de
strategiske planer for landbrugspolitikken
bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes
43
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves
som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive
ikke
mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-
der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal
begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-
mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender
deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-
tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en
mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-
delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-
mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-
rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at
medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-
sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-
betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den
forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-
brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske
planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-
årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke
tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen
bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.
I forhold til den
grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet
støtte)
bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som
en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte
afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-
vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug
& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for
”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-
dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-
delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-
devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.
Vedrørende
konditionalitet,
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være
betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav
samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte
krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-
tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-
gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-
implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at
krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-
dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i
lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at
få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er
færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter
en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-
44
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-
tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-
plementering er af stor betydning.
Vedrørende
økologi
savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-
get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green
by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk
produktion i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
intern udjævning
med tilfredshed at det med forslaget
fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående
omfordelingsstøtten
mener
Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-
støtte.
I forhold til støtte
til unge landmænd
finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til
at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den
nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-
vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst
muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-
brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed
fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s
landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
frivilligt ”eco-scheme”,
at det er meget interessant med
en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at
man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,
hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-
mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal
det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske
områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.
Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og
biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det
være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-
ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-
række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end
landmænd i mindre effektive lande.
Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte
nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-
delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.
Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere
eco-schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling
blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,
hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteord-
ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.
Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en
bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af
eco-schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret
anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's
landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,
miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler
45
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel-
færd
– svin 2 % og ”Sektorbalance” 9 %.
Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 % af budgettet til søjle 1 til
eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,
at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder
ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-
den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for
alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed
ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.
Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis
størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger
under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-
løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,
kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end
der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-
rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-
mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-
kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt
ud.
I forhold til
støttelofter
noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft
på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000
DKK (60.000€)
såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det
være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-
devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-
iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-
leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-
kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-
strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for
danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-
grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft
kunne vælge en begrænset degressivitet.
Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 % støtteloft (”capping”).
Den generelle
arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske
standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker
hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.
Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder
blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har
en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige
stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de
første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).
Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes
og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-
lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed
46
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-
gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-
føres et støtteloft (”capping”) eller degressivitet.
Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at
sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren
og sukkerroesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for
ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for
den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende
forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorba-
lance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet
aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning
det vil
sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.
Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der
svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-
tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde
varer peger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-
cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer
generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt
nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.
Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-
tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-
formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der
er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-
lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-
sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i
kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-
rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der
ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive
kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-
vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet
præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-
sport af kalve.
Angående
koblet støtte
ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,
og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til
markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have
brug for koblet støtte
herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-
get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-
der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet
støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.
Vedrørende
kontrol og sanktioner
bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye
muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,
men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at
der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er
også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne
følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig
47
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-
tige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-
værende fokus
på ”kontrol og sanktion”.
I forhold til
definitioner
m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-
dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-
møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal
målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,
at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion.
Det er dog
afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra
andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for
eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end
landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-
tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ
byrde.
Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de
kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne
definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten
ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-
sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m
2
nøjagtighed. Dette kan
give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at
sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-
mænd.
Angående en
forenklet ordning for mindre landbrug
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-
onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at
definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug
samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende
landdistriktspolitikken
påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store
træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.
Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,
og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,
der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at
der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-
ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-
risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene
at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.
Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)
under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der
som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-
striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud
til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.
Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %
til den generelle sats på 43 %.
På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt
48
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-
sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)
at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-
getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion
må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under
landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer
miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin
medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.
I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under
landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-
riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under
omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.
Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-
virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-
brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under
det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt
acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-
værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-
res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.
Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de
overflyttede midler fra disse bedrifter.
For så vidt angår
markedsforvaltning
noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser
af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning
til kommentarer. Landbrug & Fø-
devarer vil dog
som for resten af forslaget
forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte
forslag er gennemanalyseret.
I forhold til
performancebonus
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af
Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at
denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
ikrafttrædelse,
at det er planen, at den nye landbrugspo-
litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til
planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der
giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-
dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-
ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske
planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har
vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-
dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.
Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-
ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-
det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation
49
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.
I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne
understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et
eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige
ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige
ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-
schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op
til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den
forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og
konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.
Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-
kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-
skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af
konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt
på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for
landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-
brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en
bevægelse væk fra en øget markedsorientering.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede
tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-
gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-
mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-
versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-
lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op
herom.
Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med
store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke
er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &
Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på
andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter
(”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne
kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje
med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til
ægte landbrugere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal
kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er
nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne
understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-
lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.
50
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af
EU’s jord-til-
bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er
gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-
rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande.
Landbrug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gen-
nem henstillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at
kræve specifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.
Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne
incitamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støt-
telofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede
eco-schemes, men savner en anerkendelse af, at EU’s
landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de
grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og un-
derstrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en beta-
ling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet.
De meromkostninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft
urimeligt og diskriminerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.
Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudget-
tet sammenlignet med det to år gamle forslag
men i forhold til det nuværende budget er der stadig
tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 % i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbru-
get om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.
Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbru-
get, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes,
at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe
landbrugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til stra-
tegier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.
Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fæl-
les landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der
fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer
til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den
fælles landbrugspolitik.
Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-
arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er
væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Dan-
marks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 %; Danmarks andel af EU’s samlede produk-
tionsværdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 %; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 %. Der
skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så
miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle
opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling,
og samtidigt modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede
landbrugsproduktion.
Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er
helt overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en
51
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0053.png
nødvendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspoli-
tik. Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretnings-
fond. Dansk eksport
ikke mindst den danske fødevareeksport
har brug for et Europa med økono-
misk vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den euro-
pæiske genopretningsfacilitet
blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet -
konkret bliver udmøntet i Danmark.
Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med
op mod 10 % sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene
forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-
kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 % af grundbetalingen
til landdistriktspolitikken
og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man
at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for-
skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-
ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-
beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &
Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.
Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af
aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra decem-
ber 2020.
Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget vægt på, at EU’s landbrugs-
politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der
er brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer,
der lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klima-
venlighed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale
marked. Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er,
at landmændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investe-
ringer i mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.
Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger i for-
hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår
mellem de forskellige EU-lande
en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de
klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En me-
get ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-
lande vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.
Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer
opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist
og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret
langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere
økonomien for den enkelte landmand
og dermed muligheden for omstilling.
Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af
det foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk
plan vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer.
52
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0054.png
Det tyske formandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikse-
rende afgrøder skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således
at der fastsættes en minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter,
at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal mini-
mums-procentsatsen være højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet
være, at medlemsstater kan vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrø-
der til at leve op til GLM-krav 9.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlems-
staterne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres
GLM-krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemssta-
ter er nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at
opfylde kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende
afgrøder med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set
med Landbrug & Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.
Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen
af disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.
Andelen af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger
med incitamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.
Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat af-
snit om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Land-
brug & Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen
meget komplekse regler, der er forbundet med EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer vil derfor
på det kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at
både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange
tidligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.
Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for-
mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed
for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle II. Landbrug & Fødevarer skal som
nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår
blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede
over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 % af grundbetalingen til land-
distriktspolitikken
og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremærkes en
andel af støtten i søjle I til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte
landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er derfor
vigtigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrenceforvrid-
ning, og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at give
incitamentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdistrikts-
programmet. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og til den
grønne omstilling i erhvervet.
Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan mod-
tage støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en pe-
riode på 4 år.
53
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0055.png
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhæn-
gen med Kommissionens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de hen-
stillinger, som Kommissionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte med-
lemslande i forhold udformningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbe-
holdne overfor den sammenhæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke
er på plads. Det rejser også spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende
eller afvise en strategisk plan uden et klart grundlag.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere
vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-
gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.
Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et
budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-
tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-
ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-
brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-
terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-
forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at
40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-
tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-
ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-
støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges
på klimamålsætninger.
For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i
princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk
Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-
øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening
kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets
klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk
Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller
som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-
ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag
på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at
der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at
finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-
der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-
der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling
af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,
afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må
ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede
regler for klima og natur.
Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har
adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-
sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-
værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal
derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har
54
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-
forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.
Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte
eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at
støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra
markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-
gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.
Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-
holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På
det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.
Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-
brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk
måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme
disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på
lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.
plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være
muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler
planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-
støtte.
Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme
søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i
begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte
skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan
også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-
ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den
sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-
mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på
ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har
været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning
på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en
eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af
midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-
landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-
rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes
med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og
biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere
fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø
og klimastøtte i
søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-
brugsdriften.
Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så
længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til
klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-
tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der
55
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges
dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i
form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.
Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan
beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved
at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.
Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et
højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til
materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.
Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-
vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt
medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.
Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under
søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i
landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et
forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som
skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-
distrikterne.
For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til
faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening
er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre
grønne tilskud.
Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om
en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk
Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-
brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-
dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-
finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.
Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om
landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis
medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-
ceår for opgørelsen.
Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt
forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-
dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere
plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at
der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det
er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne
skal
gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for
også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,
det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.
56
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0058.png
Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles
for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-
sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".
Angående
strategiske planer og eco-schemes
anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken
går væk fra en ’one size fits all’-tilgang
og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan
udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og
kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive
mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-
mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-
ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår
at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-
ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-
drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.
Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet
og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-
mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-
fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-
giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver
mere enkelt, som det ellers var hensigten.
Angående
budgettet og basisindkomststøtten
bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder
et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat
fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til
budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede
budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.
Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som
landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-
gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i
jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske
Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-
radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,
der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er
uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,
som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd
mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.
Det Økologiske Råd støtter
capping,
idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-
fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-
reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-
ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-
drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark
en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-
form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.
Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-
alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,
at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-
gen af de mindre brug.
57
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0059.png
Angående
fleksibilitet
mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-
støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i
EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige
lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket
er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-
pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-
lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og
vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det
Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-
hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår
helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet
af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra
EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-
gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke
stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-
rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-
gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et
merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under
produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-
derne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-
des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-
ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme
en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-
nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den
multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-
færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.
Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-
overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love
for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan
styrkes.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at
EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno-
logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten
ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod
bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til
klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.
58
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0060.png
Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,
der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-
des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-
eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.
Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-
vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede
staldsystemer.
Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.
Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-
tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det
derudover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så
incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.
Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider
under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på
landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-
ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at
produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-
rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal
tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.
Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-
chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-
vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I
forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden
om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og
der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-
torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst
bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-
kerne.
FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de
nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger
eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes
EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-
diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-
jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres
ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.
Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1
udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-
citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.
Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt
fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.
Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er
afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.
59
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater er enige i, at der ikke er et tilstrækkeligt fælles grund-
lag blandt medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med forslaget om, at der fastsættes en fælles
øremærkning af midler til klima og miljø på tværs af søjle I og søjle II. Mange medlemsstater støtter en
undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle
bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen
sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevalue-
ring af performance.
60
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem
medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle
medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-
deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes
støtteniveau i begge søjler.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem
et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem
for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-
slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne
til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.
Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens
rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter
(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-
støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at
både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes
indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-
krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-
udledninger.
Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-
under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-
villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på
en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-
og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.
Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-
viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.
Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og
administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere
omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget
omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-
gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så
landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres
61
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0063.png
marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller
hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal
kunne forblive støtteberettigede.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 15. september 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.
juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
62
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-
valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
63
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0065.png
7.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-
nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-
hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018)393
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-
mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-
nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-
ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt reg-
ler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på generel indstilling.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede
forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Formål og indhold
Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den
horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-
melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik.
Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for
medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-
ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-
ning.
Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer
Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at
medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de
tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-
støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
64
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem
Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-
tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-
ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-
testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-
delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige
overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som
medlemsstaten skal udarbejde.
Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter
den dato, hvor forordningen træder i kraft.
Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring
om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige
revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-
rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i
overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-
ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af
den årlige gennemførelsesrapport.
Finansiering af udgifter
Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft
ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede
udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-
tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000
kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.
Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio.
€ (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-
tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve
kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget
nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i
det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-
modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.
Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye
landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-
brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.
Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke
overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.
Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-
krediteret betalingsorgan.
65
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-
gifter
Suspensioner
Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-
fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,
hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-
spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-
der.
Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel
(50 %) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte
gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30
dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæ-
ves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i
året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorga-
nets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen
skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter
for hver intervention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken
samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem
anmeldte udgifter og leveret output.
Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-
årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,
hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme
indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-
tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-
lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-
tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet
op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-
råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,
når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis
situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.
Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-
statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv
handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen,
kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL)
proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mu-
lighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse ud-
løse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og
dette kan føre til en underkendelse.
Reduktioner
Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-
terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output
(for hektarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra
en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres
til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og out-
66
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
put. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved perfor-
mancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gen-
nemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.
Underkendelser
Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan
der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-
vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.
Én revision
Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.
Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i
stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-
stration af de forskellige støtteordninger.
Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,
om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,
der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-
vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.
I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-
modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-
gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse
forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske
plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet
at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for
landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.
Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-
nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget
nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-
trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-
res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-
vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-
monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i
overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-
met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan
for disse foranstaltninger.
Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til
Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-
ger.
67
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater
og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal
kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.
Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet
Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-
brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende
strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-
stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,
der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå
effektiviteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemod-
tagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor kon-
ditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.
Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den
pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver
valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-
dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.
Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den
manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten
støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.
Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at
den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-
holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen
i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne
skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-
stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-
res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-
systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-
den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.
Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overhol-
delse af konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed, om-
fang og varighed. Støttenedsættelsen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning
og skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene
omfattet af konditionalitet kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere
fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 % som en ge-
nerel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i po-
pulationen udtaget til kontrollen af konditionalitet.
Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-
nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil
omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 % fysiske kontrol af kravene.
68
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0070.png
Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsæt-
lig misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om forsætlig misligholdelse
har vist sig svært. I stedet foreslår formandskabet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har om-
fattende konsekvenser ift. kravets formål, skal kunne forhøjes.
Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere bagatelgrænse for støttenedsæt-
telse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.
Formandskabet foreslår, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af mulig-
heden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om
overtrædelsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.
Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i
de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to
måneder.
Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis
Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-
anet udfører.
Formandskabet lægger i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd
om EU’s budget 2021-2027
fra 21.
juli 2020 op til, at der ikke skal være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere om-
fattes af finansiel disciplin. Det ville betyde, at alle landbrugere ville skulle bidrage i tilfælde af anven-
delsen af finansiel disciplin.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's budget 2021-2027 fra 21. juli 2020
Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle
ramme for 2021-2027. I henhold til denne aftale oprettes der en
landbrugsreserve på 450 mio. € (lø-
bende priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en re-
serve på mindst 400 mio. €.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets udtalelse
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag
om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter
skal
der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan
der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog
minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det
understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-
valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel
anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modtager mere end 2.000 € per år.
69
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-
ningen om den strategiske plan.
Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med
medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.
Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.
Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.
Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-
derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser
sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.
Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-
oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-
holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede
retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det
gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de
ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-
systemernes funktion.
Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-
ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det
koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-
nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke
på årlig basis som Kommissionen har foreslået.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-
tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Eksempelvis vil
reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-
menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne
70
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0072.png
om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-
slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin
og reglerne om landbrugsreserven.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven
kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-
keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.
Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning
for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse
af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-
ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den
fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-
strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne
for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og
korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden
når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.
Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem
for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal
være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-
dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves
konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,
der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges
op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I
denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette
område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og
at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-
fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske
plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for
støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-
betalte støtte.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt
op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det
fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for
varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt
fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt
er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-
lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et
maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give
støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet
på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til
en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen
71
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af
mindre
og bagatelagtig karakter.
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af
satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-
nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og
forenklinger
både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-
ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at
monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.
På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den
geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst
problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af
et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i
fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-
nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der
ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-
get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %
screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og
forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for
landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er
fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk
kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-
devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at
landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven
der erstatter den
tidligere krisereserve
fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-
res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-
tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-
ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.
Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt
angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu
lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-
relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-
selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-
sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig ret-
ning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrol-
len.
Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle
overtrædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den
normale 1 % fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt ind-
stillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af kon-
ditionalitetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav
reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug &
72
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0074.png
Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også
bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurde-
ring af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering
bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse be-
kymret for, om formandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til auto-
matiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.
Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare
bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,
udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider
og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overhol-
des, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal
der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller
straksudbetalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at
støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer
rettidig udbetaling af støtten.
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at
afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-
forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der
ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er
den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at
midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-
fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at
miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ
og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-
scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan
betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,
som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,
end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.
Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk
Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til
rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.
Økologisk Landsforening er forbeholden overfor prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-
ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der
er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til
krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og
over for tunge regnfald og storme.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
73
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre
former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til
konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er
bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-
stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s
landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren
styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og
hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-
mien.
74
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0076.png
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den
resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde
for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-
lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven
velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-
følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-
sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere
et loft for reservens størrelse.
Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-
nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer
og en mere omkostningseffektiv kontrol.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 15. september 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.
juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
75
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
76
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0078.png
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
8.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-
brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugspro-
dukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-
tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet
i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 394
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-
ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse
af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger
på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer. Sagen er på dagsordenen for råds
mødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på generel indstilling.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse
af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-
ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og
forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
77
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Formål og indhold
Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-
brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-
tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder
vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til
producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for
ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.
Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om
definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-
serede vinprodukter.
Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-
ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske
planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for
frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om
den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.
Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.
Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke
væsentligt ændrede.
Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således
en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.
Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-
stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne
og sukkerproducenterne
Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet
geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den
fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-
ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-
ordning.
Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for
særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som
indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre
ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale
forordning.
Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse
for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-
tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-
produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.
78
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0080.png
Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-
res på sorter af arten
Vitus vinifere,
ophæves.
Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholi-
seret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prø-
ver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen
af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og rumænske formandskab efter opfordringer fra en række
delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingrediensliste.
Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede
oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i
forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-
nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)
for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-
strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.
Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter
uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.
Formandskabets ændringsforslag
Det østrigske, det rumænske og senest det finske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af
forslaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet
forbuddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen el-
lers havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med nærings-
indhold og ingrediensliste, hvor det dog er muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold
og oplysninger om ingredienslisten kan gives ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at
det i olivenoliesektoren vil være muligt for et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnor-
mer med henblik på at stabilisere markedet. En sådan regel findes allerede for vin. Det tyske formand-
skab lægger ikke op til yderligere ændringer.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på generel indstilling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-
torer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-
tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås også, at ris bliver omfattet af støtte til
privat oplagring. Ordningen for plantningsrettigheder for vin foreslås forlænget til 2050 i stedet for
som nu til 2030. Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød,
ris og honning samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav
omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan regulere ud-
buddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke. Det fore-
slås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, der kan
79
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår. Endvidere er Ud-
valget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissio-
nen ellers havde foreslået tilladt.
Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket
samarbejde inden for sektorerne. Desuden ønsker Udvalget at landbrugsvarer fra tredjelande kun må
indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion. Endelig fore-
slås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde
støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produkti-
onsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det,
at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig
foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plantebaserede produkter ikke må bære betegnel-
ser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en klarere definition af,
hvad der er henholdsvis
kød- eller plantebaserede produkter.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.
december 2016.
Konsekvenser
Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser
ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget
bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Statsfinansielle konsekvenser
Med Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 afsættes der i perioden 2021-2027
ca. 9.466,9 mio. € i
løbende priser til markedsudgifter (frugt og grønt, skoleordninger og salgsfremme). Endvidere afsæt-
tes der i Kommissionens udmøntning af aftalen om EU’s budget i perioden 2021-2027
ca. 4.554,4 mio.
€ i løbende priser til særlig støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske
departementer, Azorerne og Madeira) samt til de Ægæiske Øer.
Kommissionen har indtil videre kun oplyst til overordnede niveau for markedsudgifter. Der er endnu
ikke klarhed om betydningen af Det Europæiske Råds aftale for budgettet for uddeling af frugt, grønt,
mælk og mejeriprodukter på uddannelsesinstitutioner.
80
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0082.png
Kommissionens oprindelige forslag reducerede den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddan-
nelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og mejeriprodukter fra 250 mio. € i den gældende forordning
med knap 12 % til 220,8 mio. €, da
budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel.
Forholdet mellem tildeling til henholdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40
% til skolemælk. Danmark er tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt
i perioden
2014-2020. Danmarks budgettildeling forventes at være uændret i perioden 2021-2027. Det bemærkes
at den reelle tildeling til Danmark kan ændres på baggrund af uudnyttede midler i andre medlemssta-
ter.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i
Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre
retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,
der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.
I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af
politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse
af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i
2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug & Fødevarer støtter denne globale afvik-
ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer til-
svarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.
I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om
de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en
aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Fø-
devarer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-
den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være
muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og
smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-
hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor
der ikke er brug for det.
Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-
ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til at finansiere frivillig reduktion af produktio-
nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadig-
hed selv bør være markedet, der regulerer. Fødevaremarkedet er globalt, hvorfor det ikke vil have den
ønskede effekt at regulere udbuddet i EU. Dette vil blot skubbe aktivitet til andre markeder, og det glo-
bale udbud vil således altid følge det frie markeds efterspørgsel. Således er Landbrug & Fødevarer me-
get uenige med Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.
Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til
intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk
svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af at det ikke lykkes at forhandle en handelsaftale
på plads mellem EU og Storbritannien, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne
lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeri-
produkter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der
ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsopkøb.
81
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0083.png
Landbrug &
Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte
forebyggende indsatser ved for eksempel plante-
og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får
af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte
opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-
sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er
minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.
Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-
brugsvarer.
Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på
skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale
ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen forventes reduceret med 0,8
mio. € fra 2021 i forbindelse med Storbritanniens forventelige udtræden af EU. Landbrug & Fødeva-
rer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste bud-
getperiode, da ordningen er til stor gavn for børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkepro-
dukter og for deres indtag af frugt og grønt. Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får
adgang til sunde produkter i skolerne og som leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.
Landbrug & Fødevarer støtter, at typiske betegnelser for kød som for eksempel
”pølse”, ”fars”, ”bøf”
m.v. alene forbeholdes produkter, der er baseret på kød. Dette af hensyn til at undgå forbrugermisin-
formation. Det samme gør sig gældende i forhold til beskyttelse af betegnelser for mejeriprodukter
som mælk, yoghurt, ost m.fl.
Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-
brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-
kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra pas-
siv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette,
eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes.
Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-
duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder
opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.
EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-
kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-
sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og
forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,
men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-
tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.
De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for
oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-
normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær
særligt hvis handelsnormerne eksem-
pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De
Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte
varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.
Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer
på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i
82
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0084.png
diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende
tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-
ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-
elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.
Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede
fødevarer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser
som for eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede
forbrugeren til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse
betegnelser netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød"
er optaget i den danske ordbog. Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde,
spiselige del af visse frugter og grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.
Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevarepro-
ducenter
de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er under-
lagt fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om
fair oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod
vildledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på in-
gen måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvik-
ling og nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte
blive vedtaget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlem-
mer i forhold til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive
vedtaget, vil der derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde
som det gælder for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den
fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok
understrege sin modstand imod dette forslag.
Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved
normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt
mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de
kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre
og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebase-
rede drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse
aktive tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst
den yngre generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælks-
ordning ikke imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage
til landbrugets omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke
til at øge unge menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-
ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de
ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige
medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle
medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til
fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for in-
tervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved hø-
jere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s
fjernområder og de Ægæiske Øer.
83
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er
disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række
medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-
duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-
valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-
lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-
ningerne er tilgængelige.
Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens
der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem
Vitis vinifera
og andre vitis-arter kan an-
vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.
Flere medlemsstater har bemærket, at man fortsat finder behov for videre drøftelse af den fælles mar-
kedsordning. Det gælder blandt andet muligheden for at reagere hurtigt med støtteforanstaltninger i
krisesituationer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Regeringen lægger generelt vægt på,
at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-
flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,
og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb
til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.
Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-
tiv og enkel administration i medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil
regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den
enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.
Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på
vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke
sorter de ønsker at anvende.
Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-
skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.
2017/1001 om EU varemærker.
84
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0086.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 15. september 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.
juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
85
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
86
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0088.png
9.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget: En jord-til-bord strategi for
et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem
KOM (2020)381
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2020. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse om en jord-til-bord strategi, der skal
sætte rammen for EU's fremtidige arbejde for en grøn omstilling af EU's fødevaresystemer. Medde-
lelsen indeholder en lang række overordnede mål og forslag i forhold til blandt andet pesticider, gød-
ning, antibiotika, mærkning, dyrevelfærd, madspild, fødevaresvindel, fødevarekontaktmaterialer,
økologi og afskovning. Som en reaktion på corona-krisen har strategien desuden fokus på fødevare-
forsyningssikkerheden ved fremtidige kriser. Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser, men den indeholder en oversigt over kommende initiativer på områ
det og skitserer Kommissionens ambitioner frem til 2030. Strategien har ikke i sig selv konsekvenser
for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.
oktober 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 381 af den 20. maj 2020 fremlagt en jord-til-bord strategi for et
retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra
Rådssekretariatet den 20. maj 2020.
Jord-til-bord strategien blev præsenteret sammen med biodiversitetsstrategien. Begge strategier er en
del af Kommissionens grønne pagt ("Green Deal") fra 11. december 2019, som har fokus på en bære-
dygtig fremtid via tiltag inden for klima, miljø, natur og har blandt andet til formål at følge op på EU's
indsats i forhold til FN’s bæredygtighedsmål.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik
på vedtagelse af rådskonklusioner.
Formål og indhold
Meddelelsen om en jord-til-bord strategi sætter den overordnede ramme for EU's fremtidige arbejde
for en grøn omstilling af EU's fødevaresystemer, hvor fokus er på inddragelse af producenter langs
hele fødevareværdikæden til forbrugere. Strategien er en køreplan for udviklingen af mere bæredygtige
fødevaresystemer, men sætter også fokus på, at sunde og klimavenlige valg skal være nemmere for de
europæiske forbrugere. Strategien har fokus på udviklingen af en bæredygtig produktion af fødevarer
både i forhold til landbrug og akvakultur. Derudover understreger strategien, at der er en stigende ef-
terspørgsel efter friske, uforarbejdede fødevarer, som er produceret på bæredygtig vis. Endvidere un-
derstreges det, at ved at lette adgangen til bæredygtige fødevarer vil det også øge forbrugernes mulig-
hed for at vælge sunde kostvaner til gavn for både forbrugernes sundhed og livskvalitet og samtidigt
nedbringe sundhedsudgifter for samfundet. Der er derfor også et stort fokus på, at forbrugerne skal
styrkes i valget af sunde, bæredygtig fødevarer samt at alle aktører i fødevarekæden skal anerkende de-
res rolle i at fremme sunde og bæredygtige fødevarevalg.
Jord-til-bord strategien lægger op til konkrete målsætninger på områder som økologi, pesticider,
madspild, gødning og antibiotika. Kommissionen vil også på andre områder, som mærkning og ernæ-
87
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
ring fremsætte konkrete forslag til at fremme den bæredygtige og sunde dagsorden inden for fødevare-
området. Derudover har strategien også fokus på EU's rolle i den globale omstilling til bæredygtige fø-
devaresystemer, herunder eksempelvis i forhold til bekæmpelse af afskovning. Endvidere skal EU gen-
nem handelsaftaler med tredjelande arbejde for at sikre ambitiøse bæredygtighedstiltag og fremme
grøn omstilling. Tilgangen til strategiens prioriteter vil tage udgangspunkt i medlemslandenes forskel-
lige udgangspunkter og forbedringspotentialer.
Udover selve strategien har Kommissionen også offentliggjort en tidsplan for fremsættelsen af en
række nye initiativer frem mod udgangen af 2023. Overordnet vil Kommissionen stille forslag om en
lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer inden udgangen af 2023. Rammen skal
sikre sammenhæng med politikker på EU og nationalt niveau og integrere bæredygtighed i alle fødeva-
rerelaterede politikker.
Fødevareproduktion
Både på landbrug-, fiskeri- og akvakultur-området skal der være større fokus på at bidrage til klima-
neutralitet. Her henviser jord-til-bord strategien til Kommissionens handlingsplan for cirkulær øko-
nomi, som blandt andet har fokus på kulstofbinding, og producenter opfordres til at se på potentialer
inden for cirkulær økonomi. Kommissionen
ønsker blandt andet at lancere et såkaldt “kulstof-land-
brug”-initiativ,
der skal bidrage til, at landbrugere belønnes for at anvende landbrugsmetoder, der fjer-
ner CO2 fra atmosfæren og reducerer CO2-udledning enten via den fælles landbrugspolitik eller andre
private eller offentlige initiativer.
Kommissionen ser et stort potentiale i en cirkulær, biobaseret økonomi for landbrugere og andelsvirk-
somheder. Herunder muligheden for en omstilling til en klimaneutral økonomi og nye arbejdspladser i
primærproduktionen i form af bioraffinaderier, der producerer organisk gødning, proteinfoder, bio-
energi og biokemikalier. Kommissionen finder, at landbrugerne bør udvide produktionen af vedva-
rende energi som fx biogas og solceller, og investeringer heri bør prioriteres i de kommende strategiske
planer under den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen betoner, at omstillingen, der præsenteres i jord-til-bord strategien, skal understøttes af
EU’s fælles landbrugspolitik. Konkret peger Kommissionen i jord-til-bord
strategien på, at landbrugs-
politikken skal anvendes inden for pesticid- og gødningsforbrug, økologi, CO2-binding og -udledning,
drivhusgasudledning, dyrevelfærd, biodiversitet og tværgående modernisering inden for præcisions-
landbrug og rådgivning. Kommissionen vil støtte, at der under den nye landbrugspolitik øremærkes en
minimumsandel af den direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag gennem de såkaldte eco-schemes. I
henhold til strategien vil Kommissionen udarbejde henstillinger til hvert medlemsland vedrørende de
ni målsætninger under den nye landbrugspolitik, inden de skal have godkendt de nationale strategiske
planer, som er grundstenen i reformen af den fælles landbrugspolitik. Disse henstillinger vil Kommis-
sionen ifølge den vedlagte tidsplan præsentere i fjerde kvartal 2020 og de vil tage udgangspunkt i mål-
sætningerne i den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien.
Strategien nævner også indsatser for øget dyrevelfærd i form af en revision af eksisterende dyrevel-
færdslovgivning for transport og slagtning i fjerde kvartal af 2023. Derudover nævnes det, at Kommis-
sionen vil se på mulighederne for et dyrevelfærdsmærke.
Landbrug tegner sig for ca. 10 % af EU’s drivhusgasudledninger, og husdyrsektoren står for næsten 70
% af EU´s drivhusgasemissionerne fra landbrugssektoren, samt at 68 % af landbrugsjorden anvendes
til animalsk produktion. Kommissionen ønsker derfor at mindske de miljø- og klimamæssige virknin-
ger af animalsk produktion ved en række tiltag, blandt andet ved at understøtte udviklingen af bære-
88
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
dygtige og innovative fodertilsætningsstoffer ved at lette markedsføringen. For så vidt angår fodermid-
ler er det målet at mindske afhængigheden af kritiske fodermidler, så EU's afhængighed af importe-
rede foderstoffer som sojabønneprodukter kan erstattes af EU-dyrkede planteproteiner og alternative
foderkilder som eksempelvis insekter og marine fodermidler, for eksempel alger.
I forhold til plantesundhedsområdet konstateres det, at en bæredygtig fødevareproduktion kræver så-
vel foranstaltninger til bedre beskyttelse mod nye planteskadegørere som mere innovation på området.
Da klimaændringerne vil indebære problemer med nye skadedyr og plantesygdomme vil Kommissio-
nen foreslå regler til at styrke beskyttelsen ved import af planter til EU samt styrke bevågenheden ved
undersøgelsesarbejdet for alvorlige planteskadegørere i EU.
Derudover vil der blive iværksat tiltag til lettere registrering af frøsorter, herunder til brug for økolo-
gisk produktion for at sikre forsyning af kvalitetsfrø og frødiversitet, der er tilpasset presset fra klima-
ændringerne.
Kommissionen er generelt set positive i forhold til økologisk landbrug og nævner specifikt, at der er et
behov for at øge det økologiske areal blandt andet fordi det økologiske marked ventes at vokse. Kon-
kret vil Kommissionen fremsætte en handlingsplan, der skal understøtte, at medlemsstaterne kan sti-
mulere både udbuddet af og efterspørgslen efter økologiske produkter. Kommissionens målsætning for
økologiområdet er, at mindst 25 % af EU's landbrugsjord er økologisk i 2030 samt en betydelig stig-
ning i økologisk akvakultur. Den ambitiøse målsætning hænger tæt sammen med Kommissionens nye
biodiversitetsstrategi, hvor økologien skal styrke biodiversiteten.
Kommissionen vil generelt styrke indsatsen til at gøre fiskebestanden bæredygtig ved at øge fokus på
manglende implementering af den fælles fiskeripolitik. Endvidere forventer Kommissionen at frem-
sætte retningslinjer til en bæredygtig udvikling af produktionen af opdrættede fisk, skalddyr og alger.
Derudover vil Kommissionen gennemføre en revision af salgsfremmeordningen, så der vil være et
større fokus på bæredygtig produktion og forbrug samt et eftersyn af EU's skoleordning for frugt, grønt
og mælk, så der fremover skal være fokus på sunde og bæredygtige fødevarer.
Jord-til-bord strategien lægger desuden op til, at Kommissionen vil afklare konkurrencereglerne, så
der inden for en sektor kan udarbejdes bæredygtighedsinitiativer på tværs af fødevarekæden fra pro-
ducent til detailled.
Reduktionsmålsætninger
Jord-til-bord strategien fastsætter konkrete reduktionsmålsætninger for brugen af pesticider, gødning
og antibiotika i 2030. Strategien nævner ikke referenceår mv. for de enkelte reduktionsmålsætninger.
For kemiske pesticider skal den overordnede brug reduceres med 50 % og brugen af mere sundheds-
skadelige pesticider skal reduceres med 50%, hvilket bl.a. vil ske gennem en revision af rammedirekti-
vet for bæredygtig anvendelse af pesticider.
For gødning vil Kommissionen have reduceret tab af næringsstoffer med mindst 50 %, hvilket vil for-
udsætte en reduktion af brugen af gødning med mindst 20%. Dette vil ske gennem implementering og
håndhævelse af eksisterende miljø og klimalovgivning samt et samarbejde med medlemslande om god
landbrugspraksis.
Det overordnede salg af antibiotika i EU til landbrugsdyr og akvakultur skal reduceres med 50 %. Det
vil ske gennem EU's regler for veterinærlægemidler og promoveringen af ’one-health’-tilgangen.
89
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Fødevareforsyning
På baggrund af corona-krisen
har Kommissionen planer om at overvåge EU’s kapacitet til at garantere
de nødvendige forsyninger af fødevarer samt sikre konkurrenceevnen for landbrug og fødevarevirk-
somheder. Derudover vil Kommissionen have fokus på at sikre rettighederne for sæsonbestemte og
ikke-erklærede arbejdstagere under og efter kriser. Endvidere vil der blive udarbejdet en beredskabs-
plan for at sikre fødevareforsyningen i krisetider.
Forarbejdning og salg
For at forpligte alle fødevarevirksomheder vil Kommissionen i samarbejde med relevante interessenter
udarbejde et EU-adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis med fokus på
først og fremmest at ændre sammensætningen af fødevarer i overensstemmelse med retningslinjerne
for sunde og bæredygtige kostvaner. Kommissionen ser gerne, at der vil blive taget tiltag til konkret
handling blandt andet i forhold til energieffektivitet og reduktion i brugen af emballage. Hertil arbej-
der Kommissionen på et initiativ til at forbedre rammerne for virksomhedsledelse, som blandt andet
skal indarbejde bæredygtighed i virksomhedsstrategier. Derudover vil der blive arbejdet på at fremme
bæredygtige og socialt ansvarlige produktionsmetoder inden for fødevareforarbejdning og detailhand-
len.
Kommissionen vil udvikle ernæringsprofiler, som skal fastsætte EU-regler for, hvornår virksomhe-
derne på frivillig basis må bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af fødevarer.
Strategien har også et fokus på fødevareemballage, hvor Kommissionen vil revurdere EU-lovgivningen
om fødevarekontaktmaterialer, blandt andet for at forbedre fødevaresikkerheden og folkesundheden
ved at begrænse brugen af farlige kemikalier, understøtte brugen af bæredygtig emballage og bidrage
til at reducere madspild.
Kommissionen vil endvidere revidere handelsnormerne for at udbrede bæredygtige landbrugs-, fi-
skeri- og akvakulturprodukter samt styrke rammen for geografiske betegnelser og hvor det er muligt
indarbejde specifikke bæredygtighedskriterier under hensyntagen til handelsnormernes potentielle
indvirkning på fødevaretab og madspild.
Som det sidste inden for denne kategori vil Kommissionen arbejde for at skabe kortere forsyningskæ-
der og dermed mindske afhængigheden af langdistancetransport af landbrugs- og skovbrugsprodukter
samt fiskevarer.
Forbrug og kostvaner
Kommissionen bemærker, at forbrug og kostvaner hænger uomgængeligt sammen med fødevaresyste-
mernes miljø- og klimaaftryk. I EU overstiger det gennemsnitlige indtag af kalorier, rødt kød, sukker,
salt og fedt de anbefalede mængder og samtidig er forbruget af fuldkorn, frugt og grøntsager for lavt.
Sundere kostvaner vil ikke kun mindske risikoen for livstruende sygdomme (som kræft, overvægt og
fedme), men vil også fjerne en stor del af fødevaresystemernes miljøbelastning.
For at styrke forbrugernes mulighederne for at vælge sund kost vil Kommissionen foreslå indførelsen
af en harmoniseret, obligatorisk ernæringsmærkning. Derudover vil Kommissionen overveje at foreslå
at udvide kravene om obligatorisk oprindelsesmærkning. Hertil vil Kommissionen også undersøge,
hvordan man kan harmonisere frivillige grønne anprisninger og udvikle et bæredygtighedsmærke, som
kan omfatte ernæringsmæssige, klimamæssige, miljømæssige og sociale aspekter ved fødevarer. Kom-
missionen vil også se på nye måder at informere forbrugerne om fødevareinformation ved hjælp af
blandt andre digitale platforme.
90
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Kommissionen vil herudover udarbejde den bedste måde at fastsætte obligatoriske minimumskriterier
for bæredygtige indkøb af fødevarer med henblik på at fremme sunde og bæredygtige kostvaner i of-
fentlige institutioner.
Endelig peger Kommissionen på, at skattesystemet også spiller en rolle, og at momssatser som lige nu
er under forhandling i Rådet også kunne anvendes til at sikre, at prisen på fødevarer afspejler deres
ressourceaftryk.
Madspild og fødevaretab
Kommissionen ønsker, at EU skal halvere madspildet pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet inden
udgangen af 2030 i overensstemmelse med FN’s bæredygtighedsmål 12.3. På baggrund af data om
madaffald, som medlemsstaterne fra 2022 regelmæssigt skal afrapportere til Kommissionen, vil Kom-
missionen i 2023 opstille en baseline og foreslå et juridisk bindende reduktionsmål for madspild i EU.
Derudover vil arbejdet med at reducere madspild blive indarbejdet i andre EU-politikker og Kommis-
sionen vil se nærmere på fødevaretab i produktionsfasen og undersøge mulighederne for at forhindre
sådanne tab. Endvidere vil der blive stillet forslag om en revision af EU-reglerne for datomærkning af
fødevarer (”sidste anvendelsesdato” og ”bedst før”) med henblik på at reducere
madspild.
Fødevaresvindel
Kommissionen vil med jord-til-bord strategien optrappe kampen mod fødevaresvindel for at sikre lige
konkurrencevilkår og styrke kontrol- og håndhævelsesmyndighederne. I samarbejde med medlemssta-
terne, Europol og andre organer vil Kommissionen forbedre koordinationen af indsatsen mod fødeva-
resvindel. Endvidere vil der blive foreslået strengere afskrækkende foranstaltninger, bedre importkon-
trol og afsøge muligheden for at udvide efterforskningskapaciteten for Det Europæiske Kontor for Be-
kæmpelse af Svig (OLAF).
Forskning og Innovation
Nye teknologier og forskningsinvesteringer er nødvendige for at fremskynde den bæredygtige og sunde
omstilling af fødevaresystemer. Inden for rammerne af Horizon 2020 er Kommissionen i gang med at
forberede en indkaldelse af forslag til prioriteringer for den grønne pagt i 2020 på ca. 1 mia. euro.
Kommissionen vil endvidere foreslå, at der under Horizon Europe afsættes 10 mia. euro til forskning
og innovation inden for fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur og
miljø. Med henblik på at sikre effekt og synergi i forhold til nationale forsknings- og innovationsinitia-
tiver foreslår Kommissionen en række partnerskaber under Horizon Europe som skal igangsættes i
samarbejde med medlemsstaterne. Jord-til-bord strategien nævner specifikt partnerskabet vedr. agro-
økologi og partnerskabet om bæredygtige fødevaresystemer.
Der vil endvidere blive arbejdet på at fremskynde udbredelsen af hurtigt bredbåndsinternet i land-
distrikterne for at nå målet om 100% adgang inden udgangen af 2025. I forhold til investeringer vil
InvestEU-Fonden kunne fremme investeringer i landbrugs- og fødevaresektoren.
Vidensudveksling
For at sikre primærproducenterne adgang til upartisk rådgivning om bæredygtige tiltag vil Kommissio-
nen fremme landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS) ved blandt andet at få medlems-
staterne til at optrappe deres støtte til AKIS-netværkene via den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen vil endvidere foreslå en revision af forordningen om landbrugsstatistisk data (Farm Ac-
countancy Data Network), så det kan udbredes til at omfatte data relateret til jord-til-bord strategien
91
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0093.png
og biodiversitetsstrategien og dermed blive data, der omfatter bæredygtighed (Farm Sustainability
Data Network). Det vil også gøre det muligt at monitorere regionale, nationale eller sektorspecifikke
fremskridt i forhold til strategiernes målsætninger.
I forhold til små og mellemstore virksomheder vil Kommissionen arbejde på løsninger, der kan hjælpe
fødevareforarbejdningsvirksomheder samt detail- og restaurationsvirksomheder med en bedste prak-
sis for bæredygtighed uden yderligere administrative byrder og omkostninger.
Global omstilling
Internationalt har strategien fokus på, at EU via handelspolitik og internationale fora skal bakke op om
og promovere den globale udvikling af bæredygtige fødevaresystemer. Der vil blandt andet blive arbej-
det for, at EU’s bilaterale handelsaftaler indeholder ambitiøse bæredygtighedskapitler, og at disse ka-
pitler overholdes.
EU’s handelspolitik skal også bruges til at sikre ambitiøse tilsagn fra handelspart-
nere, herunder i forhold til dyrevelfærd, brug af pesticider og bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Der vil endvidere blive arbejdet for, at internationale standarder for produktionen af landbrugsfødeva-
rer vil stille krav til bæredygtighed samt, at der i internationale samarbejder bliver fokuseret på tilpas-
ning og afbødning af klimaændringer. Der vil blive bygget videre på igangværende initiativer, så bære-
dygtig udvikling integreres i alle politikker. Dette vil mindske presset på biodiversiteten og beskytte
naturlige økosystemer. I kombination med en indsats for at begrænse handel med vilde dyr og planter
vil dette bidrage til at forebygge mulige fremtidige sygdomme og pandemier.
I 2021 vil Kommissionen fremsætte forslag om at forhindre eller minimere markedsføring i EU af pro-
dukter, der er forbundet med afskovning eller skovforringelse.
EU vil endvidere anvende en nultolerance overfor ulovligt fiskeri og overfiskning, fremme en bæredyg-
tig forvaltning af fiskeriressourcerne og marine fødevarer.
Ved importerede fødevarer vil Kommissionen inddrage miljømæssige aspekter ved vurderinger af im-
porttolerancer for pesticider, der ikke længere er godkendt i EU. Derudover vil der blive sat strenge
krav til brugen af antibiotika ved import af animalske produkter til EU. Generelt vil det blive overvejet
at revurdere importtolerancer for stoffer, der kan have en virkning for menneskers sundhed (afskæ-
ringskriterierne) for at iværksætte en overgang til en mere bæredygtig brug af pesticider.
Jord-til-bord strategien vil blive gennemført i tæt sammenhæng med de øvrige elementer i den grønne
pagt, herunder biodiversitetsstrategien, handlingsplanen for cirkulær økonomi og målet om nul-foru-
rening i 2050. Omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem og strategiens målopfyldelse vil blive
overvåget regelmæssigt af Kommissionen og selve jord-til-bord strategien vil blive revurderet medio
2023.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner om strategien
Overordnet set forventes Rådet at hilse Kommissionens jord-til-bord strategi velkommen, herunder
Kommissionens mål om etablering af en bæredygtig, integreret landbrugs- og fødevarepolitik. Rådet
ventes at lægge vægt på, at strategien skal bidrage til at opnå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050, at
strategien vil bidrage til at opnå FN’s Verdensmål samt, at der er behov for at sikre sammenhæng til
biodiversitetsstrategien og den fælles landbrugspolitik. Rådet ventes desuden at erklære sig enige med
Kommissionen i, at covid-19 pandemien har tydeliggjort vigtigheden af robuste og modstandsdygtige
fødevaresystemer. Rådet ventes at se frem til Kommissionens forslag om en lovgivningsmæssig ramme
for bæredygtige fødevaresystemer inden udgangen af 2023.
92
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0094.png
Derudover ventes Rådet at bemærke at opnåelsen af de ambitiøse reduktionsmål for antibiotikafor-
brug, pesticider og gødning vil være forbundet med udfordringer for medlemsstaterne og Kommissio-
nen anmodes i den forbindelse om, at alle initiativer ledsages af konsekvensanalyser, at Kommissionen
beskriver reduktionsmålene, deres basis og referenceperiode, og at udmøntningen skal tage højde for
nationale indsatser.
Rådet ventes endvidere at byde det velkommen, at Kommissionen vil se på, hvordan man kan mindske
plantebeskyttelsesprodukters effekter på miljøet. Rådet ventes desuden at bakke op om Kommissio-
nens udmelding om, at eksisterende dyrevelfærdslovgivning, herunder også lovgivning om dyretrans-
port og slagtning af dyr, skal revideres under hensyntagen til den nyeste videnskabelige viden. Rådet
ventes desuden at opfordre Kommissionen til at se på mulighederne for at indføre et EU-dyrevelfærds-
mærke.
I forhold til forbrugernes rolle ventes Rådet at støtte Kommissionens ambition om at bekæmpe over-
vægt og fedme ved at styrke forbrugerinformationen, så det sunde og bæredygtige valg bliver det lette
valg for forbrugerne. I den forbindelse ventes Rådet at forholde til sig til forslaget om et muligt harmo-
nisereret EU-ernæringsmærke samt en ramme for bæredygtighedsmærkning. Rådet ventes desuden at
genbekræfte forpligtelsen til at halvere madspildet pr. indbygger inden udgangen af 2030 i overens-
stemmelse med FN’s bæredygtighedsmål 12.3.
Rådet ventes derfor at byde Kommissionens forslag om
at reducere fødevaretab og madspild velkommen.
Endelig ventes rådskonklusionerne at forholde sig til vigtigheden af internationalt samarbejde for at
fremme bæredygtige fødevaresystemer på globalt niveau. I den forbindelse ventes det understreget, at
EU’s handelspolitik skal bidrage til at styrke samarbejdet med 3. lande og bidrage til ambitiøst samar-
bejde om vigtige dagsordener som klimaforandringer, dyrevelfærd, beskyttelse af biodiversitet mv. Det
ventes endvidere fremhævet, at Rådet ser frem til Kommissionens forslag i 2021 om afskovning og bæ-
redygtig forvaltning af skove.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne, men ventes at vedtage en resolution
om Kommissionens meddelelse om en jord-til-bord strategi og vil sammen med Rådet være medlovgi-
ver på mange af de konkrete initiativer, som vil udløbe fra meddelelsen.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen og
rådskonklusioner herom.
Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens
forslag i jord-til bord strategien udmøntes i konkrete initiativer, vil forslagets konsekvenser blive
vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Rådskonklusionerne har ikke sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De
enkelte forslag, som Kommissionen vil fremsætte som følge af jord-til-bord strategien forventes at
kunne få en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.
93
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0095.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, §2-udvalget(landbrug), §5-udvalget(fi-
skeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd, Den nationale
komite for landbrugsdyr samt på høringsportalen. Der er kommet følgende høringssvar:
Dyreværns organisationernes samarbejdsorganisation (DOSO) glæder sig over Kommissionens fokus
på de produktionsmetoder, der anvendes inden for landbruget og havbruget i forhold til sundhed for
landbrugets dyr, for udryddelse af resistente bakterier og beskyttelse af mennesker og naturens mang-
foldighed. DOSO glæder sig over, at dyrs velfærd er en indregnet faktor i jord-til-bord-strategien.
DOSO gør dog opmærksom på, at i henhold til den Europæiske Revisionsret (Særberetning 31/2018)
mangler overensstemmelse mellem mål (minimumskrav) og praktisk gennemførelse for så vidt angår
dyrs velfærd i EU, hvilket kort sagt betyder, at man lovgiver uden effekt. DOSO mener derfor, at EU og
de enkelte medlemslande skal lægge langt større vægt på kontrol og gennemførelse af de mindstekrav
til beskyttelse af dyr, der til enhver tid er gældende i EU. Den fælles landbrugspolitiks finansielle mid-
ler kan - iflg. Revisionsretten - udnyttes bedre til at fremme højere dyrevelfærdsstandarder, idet den
med kravet om krydsoverensstemmelser kæder betalingerne til producenten sammen med dennes op-
fyldelse af mindstekrav til beskyttelse af dyrene. I henhold til DOSO har lovgiverne de seneste år kon-
stant opfordret til at forenkle krydsoverensstemmelsesmekanismen, hvilket har reduceret listen over
krav til dyrevelfærd. DOSO mener, at alle dyrevelfærdskrav automatisk skal omfattes af krydsoverens-
stemmelse.
Derudover mener DOSO, at Den fælles fiskeripolitik mangler fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed
for så vidt angår industriopdræt. Kommissionen ønsker at øge produktionen, men synes ikke at tage
hensyn til de skader, der er resultater af industrielt fiskeopdræt: Uhensigtsmæssig behandling af dy-
rene inkl. slagtning/aflivning, overforbrug af kemikalier og antibiotika samt overfiskning af vildtle-
vende fisk til foder til industriopdræt.
DOSO ser særdeles positivt på planerne om, at importerede animalske produkter skal omfattes af
samme dyrevelfærdsstandarder, som er gældende inden for EU.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder Jord til bord strategien interessant og bakker op bag
de mål, der er opstillet. Det er vigtigt, at der en sammenhæng mellem jord-til-bord
strategien og EU’s
biodiversitetsstrategi, og at EU’s fælles landbrugspolitik skal bidrage aktivt til at opfylde
målene for
2030 i begge strategier. DN forventer, at Danmark arbejder for, at der kun kan indgås en aftale om
landbrugspolitikken, hvis den bidrager til at opfylde målene for 2030 i begge strategier. Samtidig fin-
der DN, at en fuld implementering af strategierne er et vigtigt skridt på vejen til en omstilling af euro-
pæisk og dansk landbrug, så produktionen belaster natur og miljø langt mindre og giver plads til mere
natur og biodiversitet. Samtidig kan en implementering af målene bidrage til at reducere landbrugets
udledning af drivhusgasser, på trods af, at der ikke er opsat egentlige mål for dette.
Jord-til-bord strategien sender også et klart signal om, at der et behov for at ændre fødevaresystemet i
EU, og at det indebærer en omstilling i såvel husdyrproduktion og arealanvendelse. Således vil en om-
stilling til mere plantebaseret produktion kunne give bedre produkter ernæringsmæssigt og ændre are-
alanvendelsen, hvor en overvejende del af landsbrugsarealerne i EU anvendes til produktion af enårige
afgrøder som korn til dyrefoder.
DN finder det vigtigt og velkomment, at der nu er sat mål for beskyttet natur, halvering af næringsstof-
fer, pesticidforbrug og kunstgødning i 2030 og mål for at 25 % af landbrugsarealet i 2030 skal være
økologisk drevet. DN opfatter målene som et minimum for, hvad der skal til inden 2030. Danmark bør
94
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
arbejde for, at målene opretholdes og på ingen måde svækkes eller udvandes og tilmed på nogle områ-
der styrkes.
DN mener, at forbruget af pesticider bør reduceres mere end den halvering der lægges op til i 2030.
Det bør fremgå af planen, hvorledes man måler forbruget af pesticider, idet både behandlingshyppig-
hed og behandlingsindeks, som kendt fra den danske monitering, bør indgå. DN ønsker at gøre op-
mærksom på, at landbrugsområder i økologisk drift har 30 % mere biodiversitet end konventionelt
dyrkede marker.
Derudover mener DN, at målet for tabet af næringsstoffer bør ses i sammenhæng med en fuld imple-
mentering af Vandrammedirektivet. Hvis der i de enkelte medlemslande er behov for en større indsats
end en reduktion på 50% af næringsstoftabet, bør den naturligvis gennemføres inden 2027. Der er for-
skelle i de naturgivne forhold og dermed indsatsbehov.
DN finder det positivt, at Kommissionen lægger op til at tredoble økologiarealet i EU-landene fra 8 %
til 25 % inden 2030. Danmark har qua sine hidtidige erfaringer med økologi gode forudsætninger for
at opfylde målet. Det økologiske marked, både i Danmark og internationalt, er i stærk vækst. Danmark
er enestående godt forberedt og placeret til at drage nytte af en strategi, der sigter på en stor vækst in-
den for den økologiske produktion. Særligt vores mere end 30-årige stærke samarbejde mellem det of-
fentlige og erhvervet, hvor staten står for den økologiske certificering, er et stærkt kort.
DN hilser det velkomment, at en tiendedel af landbrugsarealerne skal genetableres som arealer med
særlig høj biodiversitet. DN ser frem til at se de konkrete definitioner og virkemidler.
DN finder det mindre tilfredsstillende, at der ikke er konkrete mål for at reducere landbrugets udled-
ning af drivhusgasser. Landbrugets arealudnyttelse og afgrødevalg har afgørende indflydelse på land-
brugets klimabelastning. Særligt den enorme produktion af enårige afgrøder som korn og majs, har
negativ betydning. DN savner en strategi for, hvordan landbruget lægges om fra at være domineret af
etårige afgrøder til flerårige afgrøder, som græs for at sikre et landbrug, der er både klimaresilient og
klimavenligt. Derudover savner DN mål for en ændring for forholdet mellem animalsk og vegetabilsk
produktion, selvom det nævnes at et stort husdyrhold udgør et problem.
DN mener, at jord-til-bord strategien går glip af muligheden for at omsætte biodiversitetsmål til kon-
krete mål for fiskerisektoren. FN’s IPBES globale vurderingsrapport
om biodiversitet henviser til fi-
skeri og akvakultur som en af de vigtigste årsager til tab af den marine biologisk mangfoldighed. End-
videre, påpeger Biodiversitetsstrategien 2030, at overfiskeri og ødelæggende fiskerredskaber ikke er
foreneligt med biodiversitetsmålene. Mens strategien understreger, at alle aktører i fødevarekæden
skal spille deres rolle i at nå fødevarekædens bæredygtighed, undlader Kommissionen at lægge en plan
eller en frist for overgangen til skånsomt fiskeri med lav påvirkning både på miljøet og klimaet.
Strategiens mangel på omfattende foranstaltninger og mål for en fuld overgang fra brændstofintensivt,
ikke-selektivt og destruktivt fiskeri til skånsomt fiskeri er derfor stærkt kritisabelt. En fuld overgang til
bæredygtigt fiskeri kræver ikke kun bæredygtige fiskekvoter men også, at fiskere reducerer deres på-
virkning af det marine miljø ved at forhindre ødelæggelse af væsentlige marine levesteder, minimere
bifangst af uønskede fisk og af sårbare og følsomme arter som fx marsvin og havfugle. Omstilling til
skånsomme fiskermetoder vil skabe en sundere havnatur, og dermed bedre betingelser for større fiske-
bestande og på længere sigt sikre flere jobmuligheder. Det skånsomme fiskeri foregår med minimalt
udsmid og lav påvirkning på havbunden, som kan være med til at sikre vækst- og levegrundlag for
fremtidens fiskebestande. Det skånsomme fiskeri har typisk lavere brændstofforbrug og dermed lavere
95
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0097.png
CO2-belastning. Det højeste brændstofforbrug, CO2-bidrag og bundpåvirkning per kg landet biomasse
ses hos bomtrawlere og muslingeskrabere.
DN mener desuden, at strategien mangler fokus på at udfase offentlige tilskud, som kan føre til overfi-
skeri og andre negative konsekvenser for havets miljø, for eksempel tilskud, der øger fiskerikapacite-
ten. Strategien burde have inkluderet en forpligtelse om, at skadelige subsidier aldrig vil blive genind-
ført i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Mens strategien nævner, at overfiskeri skal bekæmpes, mener DN, at strategien undlader at påpege, at
EU medlemslande har overskredet den lovpligtige deadline om at stoppe overfiskeri pr. 1. januar 2020,
som er ellers kravet i den fælles fiskeripolitik (Art.2). Strategien burde havde opfordret medlemslan-
dene til at højere ambitionsniveau for at sikre en hurtigere overgang til bæredygtige kvoter. Fx blev
kvoterne for 5 ud af 10 kvoterende bestande i Østersøen (Brisling, østlige torsk, vestlig sild, og to lakse
bestande) for 2020, fastsat højere end ICES rådgivning om langsigtede bæredygtige fangster (MSY).
Det Dyreetiske Råd bemærker, at de ofte i udtalelser og høringssvar har peget på behovet for, at lov-
mæssige krav til dyrevelfærd løbende udvikles, så de er tidssvarende i forhold til viden om dyrs vel-
færd. Rådet har videre peget på behovet for så vidt muligt at fastsætte højere krav til dyrevelfærd på
EU niveau, da det kan være vanskeligt for enkelte lande, herunder Danmark, at fastsætte krav, der går
videre end niveauet i EU, selv om der er videnskabeligt belæg for dette. Det Dyreetiske Råd hilser der-
for velkomment, at det af EU's jord-til-bord strategi fremgår, at EU er opmærksom på dyrevelfærd
som en faktor blandt de mange, der skal tages hensyn til. Rådet finder det særlig positivt, at der sættes
fokus ikke kun på forhold under opstaldning, men også transport og slagtning. Endelig bemærker Rå-
det, at der i strategien lægges op til, at EU vil bidrage til at fremme dyrevelfærd i samhandelslande
uden for EU, hvilket Rådet naturligvis også kan bakke op om.
Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige med Kommissionen. Naturen og biodiversiteten har
også i Danmark behov for øjeblikkelig handling. Både sjældne men også mere almindelige arter er un-
der pres i det danske landskab. Levesteder forsvinder eller forringes hastigt som følge af blandt andet
intensiveret landbrugsdrift.
Danmarks Jægerforbund er positive overfor mere fredet og beskyttet natur i Danmark, men forudsæt-
ter, at udpegning og beskyttelse sker ud fra klare definerede mål. Både med udpegningen men også
den efterfølgende forvaltning af de beskyttede områder. Dette vil, efter Danmarks Jægerforbunds me-
ning, for eksempel kræve at tilskudsordninger gøres effektbaserede ud fra områdets mål, og ikke som
det kendes i dag baseres på generelle kontrolkrav. Ligeledes er det afgørende for Danmarks Jægerfor-
bund, at friluftsliv herunder jagt ikke begrænses af en indsats for natur og biodiversitet.
Danmarks Jægerforbund fremhæver behovet for vedvarende fokus på at beskytte vores vandmiljø.
Danmarks Jægerforbund ser gerne, at fiskeri med bundskrabende redskaber begrænses væsentligt, da
disse redskaber er ødelæggende for havbunden og hele det marine økosystem. Ligeledes mener Dan-
marks Jægerforbund, at man som samfund er forpligtet til at begrænse alle kilder til tab af nærings-
stoffer til vandmiljøet.
Danmarks Jægerforbund mener, at en prioritering af naturnær skovdrift er en god vej at gå. Men påpe-
ger samtidigt, at der i skovrejsningsordninger, og skovloven bør tillades langt flere lysåbne arealer i
skoven, samt mulighed for etablering af skov ved naturlig succession. Ligeledes bør der arbejdes for
mere naturlig hydrologi i skovene. Udover højt indhold af biodiversitet vil naturnær skovdrift ifølge
Danmarks Jægerforbund også understøtte en bæredygtig produktion af tømmer, som kan lagre kulstof
i for eksempel bygninger og møbler.
96
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0098.png
Danmarks Jægerforbund er særdeles positive over kommissionens krav om at reservere 10 % af land-
brugsarealet til ikke produktive arealer. Dette vil sikre og bevare et minimum af naturindhold i land-
brugslandet. Det bemærkes dog som værende særdeles vigtigt, at der ved udformningen af dette krav
sikres et varieret landskab med levende hegn, markveje, markbræmmer og småbiotoper, og ikke et op-
delt landskab med store indholdsløse dyrkningsørkener.
Danmarks Jægerforbund mener, at brugen af pesticider skal begrænses til et absolut minimum, og at
der skal anvendes driftsformer, hvor jordbehandling, afgrødevalg og sædskifter sikrer naturlige for-
svarsmekanismer mod skadedyr og ukrudt. Danmarks Jægerforbund fremhæver dog sin bekymring
over, at et ukritisk syn på økologi kan have en negativ effekt på markvildtet. Med henvisning til at den
største del af det økologiske areal i Danmark drives som et intensivt produktionslandbrug fremfører
Danmarks Jægerforbund, at man på økologiske arealer på bedrifter der deltager i Markvildtindsatsen,
ikke kan konstateres højere forekomst af harer og agerhøne end på de konventionelle arealer. Dan-
marks Jægerforbund ønsker et landbrug med driftsformer, hvor dyrkningspraksis, plantedække og
sædskifte sikrer minimal klima- og miljøbelastning samt et højt indhold af kulstof og mikroorganismer
i jorden. Et landbrugsland med komplette fødekæder og levesteder, der sikrer levedygtige bestande.
DTL
Danske Vognmænd noterer sig med glæde, at Kommissionen som led i sin jord-til-bord strategi
planlægger at revidere reglerne om dyrevelfærd, herunder reglerne om dyretransport. Det er DTLs
holdning, at dyrevelfærd under transport er vigtig, og at reglerne om dyretransport skal hvile på et fæl-
les europæisk og sagligt grundlag samt at ansvaret for dyrenes velfærd skal være klart og logisk place-
ret. I den forbindelse vil DTL gøre opmærksom på, at der med den nuværende fortolkning af EU's
transportforordning hersker en ulogisk ansvarsfordeling mellem parterne angående ansvaret for dyre-
nes transportegnethed. Transportøren er i dag således pålagt et stort ansvar for, om dyrene er egnede
til transport, selvom transportøren ikke har noget forudgående kendskab til dyrene og kun har ringe
mulighed for at observere dem i den kortvarige pålæsningsfase. DTL ønsker derfor, at der med en
kommende revision af transportforordningen sker en præcisering af ansvarsfordelingen mellem par-
terne, så det klart fremgår, hvad transportørens henholdsvis landmandens/afsenderens ansvar omfat-
ter. Konkret bør transportøren have et stort og fuldt ansvar for af- og pålæsning, køretøjets stand og
lovlighed, chaufførens uddannelse og instruktion samt selve kørslen med dyrene. Til gengæld bør
landmanden på baggrund af sit kendskab til dyrene være eneansvarlig for dyrenes egnethed til tran-
port forud for selve transporten. Ansvaret for, om dyrene måtte have eksisterende eller gamle skader,
som påvirker deres transportegnethed, bør alene placeres hos landmanden, som kender dyrenes histo-
rik og har en reel mulighed for at observere dem.
Landbrug & Fødevarer bakker generelt op om jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien som
en del af den europæiske grønne pagt, da EU-Kommissionens initiativer under overskriften den
grønne pagt igen og igen bliver præsenteret af Kommissionen som Europas nye vækststrategi. Des-
værre mener Landbrug & Fødevarer, at man skal lede længe efter deciderede væksttiltag i strategierne,
der primært fokuserer på en række restriktive foranstaltninger. Der er behov for et langt stærkere fo-
kus på vækst og konkurrenceevne - ikke mindst i den nuværende Covid19-situation. Jord-til-bord stra-
tegien fokuserer på at styrke en bæredygtig fødevareproduktion i Europa, og det er en dagsorden, som
Landbrug & Fødevarer bakker op om. Landbrug & Fødevarer bakker også op om tiltag, der gavner na-
tur og biodiversitet. Det er helt afgørende at EU er rammen om en europæisk konkurrencedygtig land-
brugsproduktion, der kan levere gode og sikre fødevarer. Både i Europa og på det globale marked. Des-
værre er balancen i strategierne ikke den rette. Der er langt fra nok fokus på konkurrenceevne. Land-
brug & Fødevarer vil arbejde for en bedre balance og for, at der også i fremtiden er rammerne for at
producere fødevarer i lande som Danmark, hvor man allerede har taget væsentlige skridt i forhold til
97
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
bæredygtig produktion, som for eksempel en reduceret, klog og fagligt baseret anvendelse af pesticider
og antibiotika.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at de to nye strategier ikke på nuværende tidspunkt indeholder kon-
kret lovgivning, men udstikker en række yderst ambitiøse 2030-mål på EU-niveau, som alt afhængigt
af implementeringen i Danmark kan få meget store erhvervsøkonomiske konsekvenser for den bære-
dygtige danske landbrugs- og fødevareproduktion. Den fremtidige konkrete udmøntning af målene i
Danmark bliver således helt afgørende. Landbrug & Fødevarer kan på den baggrund på nuværende
tidspunkt ikke tage endelig stilling til hverken strategien som helhed heller til enkeltelementerne. Den
endelige stillingtagen afhænger af udmøntningen, og hvordan det sikres, at Jord-til-Bord strategien
reelt bliver en vækststrategi. Desværre er vækstpotentialet for den europæiske landbrugs- og fødevare-
sektor næsten helt fraværende i Kommissionens strategi. Konkret er det i lyset af de yderst ambitiøse
2030-mål, der er opstillet i forhold til blandt andet pesticider, gødning, antibiotika og natur, helt gene-
relt afgørende, at der stilles tilstrækkelige virkemidler og alternativer op for landmænd og fødevare-
producenter, samt at der sikres tilstrækkelig ny finansiering til opfyldelse af målene. Det er ikke reali-
stisk, at det begrænsede og reducerede budget under den fælles landbrugspolitik kan finansiere alle
Kommissionens grønne ambitioner.
Der fremgår af strategierne ikke nogen overvejelser om, hvordan man er nået frem til reduktionspro-
center på lige 50 % på EU-niveau, eller hvordan målopfyldelsen skal fordeles mellem de enkelte med-
lemslande. Det er afgørende, at man foretager konsekvensanalyser, der er fagligt baserede, beregner
erhvervsøkonomiske konsekvenser og tager hensyn til de enkelte landes aktuelle udgangspunkter her-
under allerede opnåede reduktioner og fremadrettede potentialer, samt ser på hvordan en videre re-
duktion kan ske på en omkostningseffektiv og fair måde, der sikrer rammerne for en fortsat landbrugs-
og fødevareproduktion i Europa. Danmark skal anerkendes for den indsats, der allerede er foretaget,
når nye danske mål fastsættes. Alt andet vil være konkurrenceforvridende.
Om forholdet til den fælles landbrugspolitik bemærker Landbrug & Fødevarer, at det i strategien frem-
går, at Kommissionen vil have medlemslandene til at fastsætte eksplicitte nationale mål under hensyn-
tagen til landenes specifikke situation og udgangspunkt, men med særligt fokus på målene i den
grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. Dette bliver helt afgørende for den
fremtidige landbrugspolitik og for rammevilkårene for produktion i Danmark, og Landbrug & Fødeva-
rer vil følge dette arbejde meget tæt, så det sikres, at den fremtidige landbrugspolitik holder fokus på
erhvervets konkurrenceevne.
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede eco schemes, men savner en aner-
kendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de grønne ambitioner, som Kommissio-
nen har opstillet. For Landbrug & Fødevarer at gentage og understrege modstanden mod støttelofter i
den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en betaling for de meromkostninger, der følger af
de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De meromkostninger belaster produktionen
uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urimeligt og diskriminerende mod den bedrifts-
struktur, der blandt andet findes i Danmark.
Viden og rådgivning er centralt for udviklingen af en bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor, hvilket
også fremhæves i jord-til-bord strategien. I den forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er
vigtigt, at det danske innovations- og rådgivningssystem anerkendes i EU som en del af det landbrugs-
faglige viden- og innovationsnetværk i EU, der går under betegnelsen AKIS, og som i strategien tildeles
en central rolle i forhold til den fælles landbrugspolitik.
98
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Landbrug & Fødevarer bakker op om en bæredygtig anvendelse af pesticider. Der er behov for en klog,
sikker og fagligt baseret pesticidanvendelse i Europa. Men det er helt uklart, hvad et overordnet EU-
mål om reduktion af pesticider på 50 % i EU som helhed, vil betyde specifikt for dansk landbrugspro-
duktion. Når den overordnede ambition om reduktion på 50 % skal fordeles mellem landene i EU, er
det helt afgørende at man fra dansk side anerkendes for den indsats, man allerede har foretaget, og
Landbrug & Fødevarer vil følge arbejdet med revision af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesti-
cider tæt. Landbrug & Fødevarer mener, at man skal
tage udgangspunkt i den nyudviklede ”Harmoni-
sed Risk Indicator”, da den på en simpel og effektiv måde forholder sig til både brug af og risiko ved
pesticider. Landbrug & Fødevarer forventer i øvrigt, at konventionel fødevareproduktion fortsat står
centralt i 2030, hvis landbruget skal være konkurrencedygtigt og sikre fødevareforsyningen til forbru-
gerne. Der savnes en anerkendes heraf i strategien. Konventionel produktion baseres på input af hjæl-
pestoffer, dvs. næringsstoffer, pesticider og certificeret udsæd/frø. Disse input sikrer, at dyrkningspo-
tentialet optimeres, hvilket samtidig understøtter, at ressourceudnyttelsen er størst muligt og klimaaf-
trykket mindst muligt. Danmarks forbrug af pesticider er i forvejen lavt i forhold til hovedparten af de
øvrige EU-lande. Der arbejdes fortsat via blandt andet uafhængig rådgivning, teknologiudvikling,
sortsudvikling og præcisionsmetoder, for, at forbruget kan komme længere ned. I modsat retning kan
klimaændringer ændre behovet for plantebeskyttelse mod sygdomme, skadedyr og ukrudt. Der er be-
hov for at udvikle innovative landbrugstekniker, som beskytter høsten mod skadedyr og sygdomme.
Det er i den forbindelse vigtigt, at EU anerkender vigtigheden af og potentialet i nye forædlingsteknik-
ker i forhold til den fortsatte grønne omstilling. Det er positivt, at der i strategien er en henvisning til
at EU vil se på det.
Landbrug & Fødevarer finder, at antibiotikaresistens er en udfordring på tværs af landegrænser, og
derfor er det afgørende, at alle EU-medlemslande tager ansvar. Set i lyset af de store forskelle, der er i
forbruget af antibiotika på tværs af lande i EU, så er nationale målsætninger en vigtig faktor for at ned-
bringe forbruget af antibiotika. Det er dog helt afgørende, at der tages højde for de reduktioner, der
allerede er opnået nationalt. Landbrug & Fødevarer vil samtidig opfordre til:
-
en styrket ”one-health” tilgang med det formål at fokusere indsatsen der, hvor effekten på at redu-
cere risikoen for antibiotikaresistens hos mennesker er størst.
- en løsningsorienteret forsknings- og udviklingsindsats med fokus på sundhed og forebyggelse og
udvikling af alternativer til antibiotika, herunder vacciner.
-
en understøttelse af EMA’s seneste anbefaling til kategorisering af antibiotika fra 18. dec. 2019 ved
at indføre et generelt forbud mod anvendelsen af højt prioriterede antibiotika til mennesker i hus-
dyrproduktionen i EU.
I Rådets konklusioner vedrørende antibiotikaresistens, der blev vedtaget i juni 2019, tilskyndes der til
overvågning af antimikrobielle lægemiddelrester fra brug og produktion, samt resistente mikroorga-
nismer i jord, overfladevand og grundvand i overensstemmelse med eksisterende EU- og national lov-
givning. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der
inden der etableres en omkostningstung over-
vågning af resistensforekomst i jord, overfladevand og grundvand
foretages en vurdering af allerede
kendt viden, herunder er det meget vigtigt at inddrage epidemiologiske betragtninger baseret på for
eksempel landedata. Vandrammedirektivet regulerer allerede overvågningen, og at det er afgørende, at
en eventuel styrket indsats af AMR-overvågningen sker i regi af Vandrammedirektivet, og at der ikke
opbygges parallellovgivning på dette område. Der er endnu ikke påvist en videnskabelig sammenhæng
mellem antimikrobielle reststoffer i miljøet og sundhed hos vild fauna, mennesker og dyr. Landbrug &
Fødevarer vil foreslå, at reduktionsmål bliver baseret på enten EU-gennemsnit eller median af antibio-
tikaforbruget, der bliver estimeret i ESVAC rapporten, som udarbejdes af det Europæiske Lægemiddel-
agentur. Medlemslande, der overskrider gennemsnittet, skal træffe foranstaltninger, der reducerer for-
bruget, så de kommer ned på gennemsnittet inden fem år fastsat ud fra et specifikt referenceår. EU-
medlemslande, der allerede ligger under gennemsnittet, skal udarbejde nationale handlingsplaner
99
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
med henblik på at sikre yderligere reduktion, dog uden specifikke målsætninger. Denne model kunne
blive gentaget med en cyklus på fem år, hvormed man får etableret en løbende reduktion på EU-ni-
veau, hvor man målretter reduktionen til de områder, hvor der bliver brug mest antibiotika, og uden at
der fastsættes unødigt strenge reduktionskrav, til de lande der går forrest, og anvender mindst antibio-
tika i dag. På længere sigt er det vigtigt, at de initiativer, der iværksættes, fører til en reduktion i resi-
stensudvikling. Kommissionen bør derfor rette fokus mod en mere videnskabeligt funderet risikoana-
lyse, hvor reduktionsmål baseret på forbrug erstattes af AMR handlingsplaner, der sikrer, at indsatsen
fokuseres der, hvor reduktionen i resistensudvikling hos både mennesker og dyr er størst.
I forhold til gødning bemærker Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd har arbejdet med effektiv
kvælstofudnyttelse i mange år, og det er helt afgørende, at EU tager højde herfor og anerkender denne
indsats, når der skal sættes et mål for danske landmænd. Det er dog helt uklart, hvordan det overord-
nede EU-mål skal udmøntes og måles i de enkelte medlemslande, da der ikke findes en ensartet me-
tode på EU-niveau i dag og der savnes et fagligt grundlag for målsætningen samt fokus på en målrettet
indsats. Det er helt afgørende at udmøntningen bakker op om en fortsat konkurrencedygtig landbrugs-
produktion.
Landbrug & Fødevarer skriver, at økologisk produktion er en del af en bæredygtig fødevareproduktion
i Europa og derfor bakker Landbrug & Fødevarer op om ambitiøse mål for udviklingen af den økologi-
ske sektor i Europa og en øget økologisk omlægning i Europa. Landbrug & Fødevarer lægger dog vægt
på, at en øget økologisk produktion er markedsdrevet og baserer sig på en øget forbrugerefterspørgsel,
hvor man også tager initiativer, der kan stimulere efterspørgslen. I den forbindelse er initiativer, der
kan bidrage til at øge forbrugernes kendskab til økologi vigtige. Derudover er det vigtigt at fokusere på
forskning, innovation og fortsat udvikling af økologien, herunder at der afsættes det nødvendige bud-
get hertil.
Vedrørende dyrevelfærd, så er det i henhold til Landbrug & Fødevarer afgørende, at der bliver fælles
og harmoniserede regler for dyrevelfærd med en ensartet implementering heraf. Det er afgørende for
et velfungerende indre marked. Samtidig skal det sikres, at reglerne fortsat gør det muligt at fastholde
en husdyrproduktion i EU, og ikke fører til en situation, hvor produktionen flytter til lande uden for
EU. Det er en udfordring, at investeringer i dyrevelfærd ofte konflikter med regler indenfor miljø og
klima. Det er en barriere for investeringer i bedre dyrevelfærd mange steder. Med det stigende fokus
på miljø og klima er det afgørende med en mere helhedsorienteret tilgang til det samlede regelsæt, der
gør det muligt at finde fleksible løsninger, hvor forbedringer i dyrevelfærd kan gå hånd i hånd med
klima og miljø. Det er for eksempel meget vanskeligt for mange landmænd at investere i nye stalde
med løsdrift for søer på grund af de stramme miljøregler, og dermed bliver miljøreglerne en barriere
for at foretage forbedringer i dyrevelfærden. Det er afgørende, at landmændene i højere grad inddrages
i arbejdet med at finde praktiske løsninger på udfordringer med dyrevelfærd, som fungerer i praksis.
Kommissionens Jord-til-bord strategi skal understøtte, at der centralt i EU afsættes midler til fælles
projekter, hvor landmænd får mulighed for at sætte kursen og retningen for udviklingen af konkrete og
robuste løsninger, der efterfølgende kan implementeres bredt i husdyrproduktionen. Det er afgørende,
at Kommissionen prioriterer en indsats for at understøtte en forbrugerdrevet udvikling indenfor dyre-
velfærd. Det forudsætter en samlet og koordineret indsats på EU-niveau, hvor alle interessenter på
tværs af fødevarekæden samarbejder om veje til at styrke en markedsdrevet udvikling.
Landbrug & Fødevarer kan overordnet støtte ambitionerne om en harmonisering af Front of Pack-
mærkningsordninger (FoP). Landbrug & Fødevarer skal dog understrege, at det er meget vigtigt, at en
eventuelt harmoniseret tilgang til FoP-ordninger bliver en frivillig mærkningsordning, så en eventuelt
harmoniseret FoP-ordning ikke bliver obligatorisk. Det bemærkes, at der allerede eksisterer krav om
100
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
næringsdeklarationer. Det kan få betydelige konsekvenser for det indre marked, hvis ikke der harmo-
niseres fra centralt hold, ligesom det kan blive vanskeligt for forbrugere at navigere i flere forskellige
mærkningsordninger. Landbrug & Fødevarer mener, at regeringen konkret bør arbejde for, at en posi-
tiv tilvalgsmodel som for eksempel Nøglehulsmærket, bliver udbredt til europæisk niveau. I det om-
fang der ikke kan findes opbakning hos Kommissionen eller de øvrige EU-medlemslande til en positiv
tilvalgsmodel, bør der arbejdes for, at den valgte model bliver så nuanceret som muligt, og at den kom-
mer til at understøtte de europæiske forbrugeres sunde valg på et videnskabeligt og evidensbaseret
grundlag. Det er afgørende, at en FoP-ordning ikke kommer til at diskriminere mod specifikke pro-
duktkategorier. NutriScore er den mest udbredte ordning i EU, og antallet af medlemslande, der be-
nytter sig af ordningen, vokser fortsat. Man bør være opmærksom på, at der er flere problematiske ele-
menter i NutriScore, der bygger på en kombination af farvekodning og bogstaver til at indikere speci-
fikke fødevarers sundhed. Det kan anspore forbrugere til helt at undgå naturligt energitætte fødevarer,
selv om disse i de rette mængder fint indgår i en balanceret kost på grund af høj næringsstoftæthed og
-profil. Derudover kan de også blive decideret vildledende, fx når light sodavand tildeles bedre score
end mælk, som der er set tilfælde på i nogle medlemslande. Der er desuden konkrete eksempler på, at
identiske produkter tildeles forskellige scorer under NutriScore i forskellige medlemslande, ligesom
produkter, som kan få et Nøglehulsmærke på de nordiske markeder, får en ringere score under Nutri-
Score.
Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at regeringen arbejder aktivt for, at der med Jord-til-
Bord strategien ikke vil blive introduceret forslag om obligatorisk oprindelsesmærkning. Obligatorisk
oprindelsesmærkning kan ikke betragtes som andet end et protektionistisk tiltag og en teknisk han-
delshindring, som vil skabe forstyrrelser og fragmentering på det indre marked. Krav om obligatorisk
oprindelsesmærkning vil blandt andet medføre betydeligt øgede produktionsomkostninger i medfør af
øgede krav til sporbarhed og opdeling af råvarer. I mange tilfælde vil der skulle etableres nye opbeva-
rings- og produktionsfaciliteter. Det vil uvægerligt skade samhandel på tværs af EU-medlemslande.
Europæiske forbrugere har allerede rige muligheder for at købe produkter, som angiver oprindelse på
frivillig basis, i det omfang de efterspørger det. Krav om obligatorisk oprindelsesmærkning vil skabe
voldsomme administrative omkostninger, uden af skabe merværdi for forbrugerne. Studier foretaget af
Kommissionen i henholdsvis 2013 og 2015 peger på, at regningen for at indføre obligatorisk oprindel-
sesmærkning primært vil ramme primærproducenter og forbrugerne. Krav om obligatorisk oprindel-
sesmærkning vil derudover erodere den ekstra fortjeneste, som producenter, der aktuelt benytter sig af
frivillig obligatorisk oprindelsesmærkning, måtte have i dag. Det forekommer sandsynligt, at omkost-
ninger forbundet med obligatorisk oprindelsesmærkning alene i Danmark formentligt skal opgøres i
trecifrede millionbeløb på årlig basis, muligvis endnu højere. Fokus i den europæiske fødevarepolitik
bør være på at levere sunde og sikre fødevarer med så lav en miljø- og klimamæssig belastning som
muligt. Obligatorisk oprindelsesmærkning bidrager på ingen måde til at øge hverken sundhed eller
sikkerhed, ligesom der heller ikke er nogen sammenhæng mellem obligatorisk oprindelsesmærkning
og et produkts miljø- eller klimamæssige belastning.
Landbrug & Fødevarer mener, at i fravær af fælles EU-regler om forbrugerbeskyttelse kan enkeltlande
føle sig foranlediget til at udarbejde egne regler, hvilket fører til et uensartet og uigennemskueligt kon-
trol- og beskyttelsesniveau samt øgede omkostninger for virksomhederne. Der er fortsat brug for at
udvikle det indre marked, og der vil være behov for yderligere harmonisering af regler. Medlemslande
har i flere tilfælde fastsat nationale regler på fødevareområdet, fx forbud mod specifikke stoffer i føde-
varekontaktmaterialer, eksempler er blandt andet tryksværte, bisphenol A og fluorstoffer. I nogen til-
fælde er de nationale regler blevet indhentet af EU-lovgivning, men der er en reel risiko for, at der op-
står divergerende og forskellige regler på tværs af EU. Regeringen bør arbejde proaktivt for fælles og
harmoniserede regler, som understøtter en ”level playing field”, og som understøtter
et højt beskyttel-
sesniveau hos forbrugerne.
101
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
I henhold til Landbrug & Fødevarer, er der behov for fælles EU-regler for alle fødevarekontaktmateria-
ler, herunder fluorescerende forbindelser, trykfarve og mineralolie i pap og papir, hvor de nuværende
regler på fællesskabsniveau er mangelfulde. Det vil gavne både forbrugerne og erhvervet. Alle fødeva-
rekontaktmaterialer skal reguleres på en tydelig og anvendelig måde, så det ikke overlades til virksom-
hederne selv at finde ud af, hvordan det dokumenteres, at et produkt er sikkert. Manglen på tydelige
og fælles europæiske krav til dokumentationen gør det vanskeligt for virksomhederne at stille krav til
deres leverandører og dermed i sidste ende beskytte forbrugerne. Det er vigtigt at revisionen af lovgiv-
ningen om fødevarekontaktmaterialer ses i sammenhæng med implementeringen af producentansvar
for emballage, da fødevareemballage skønnes at udgøre ca. 65% af den samlede mængde emballage i
Danmark.
Landbrug & Fødevarer skriver, at EU’s model for fødevaresikkerhed
og forbrugerbeskyttelse udgør en
international reference. Men det er helt afgørende for systemets troværdighed, at reglerne implemen-
teres og kontrolleres i samtlige medlemslande. Kommissionen skal prioritere en nøje opfølgning på
implementering af kontrolforordningen i samtlige medlemslande.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis der indføres klima eller bæredygtighedsmærkning bør dette
være en opgave, der løses på EU-niveau. Landbrug & Fødevarer støtter generelt, at forbrugerne bliver
oplyst på et gennemarbejdet og videnskabeligt funderet grundlag med udgangspunkt i en livscyklus-
vurdering. For så vidt angår fødevarers klimabelastning, er det afgørende, at sundheds- og ernærings-
parametre inddrages i en klimamærkning, så det ene hensyn ikke fortrænger det andet. Klimamærk-
ning skal tage udgangspunkt i EU’s PEF-metode (”Product Environmental Footprint”), som gennem
livscyklusanalyser viser, hvor meget et produkt belaster. Det bør desuden være med til at skabe en inci-
tamentsstruktur, der kan understøtte innovation, og forbedre klimapåvirkningen i hele værdikæden
både hos den enkelte landmand, producenten, detailbranchen og forbrugeren. Klimamærkning bør
være myndighedsopgave, og der bør gennemføres en harmoniseret løsning på EU-niveau på en måde,
som er i overensstemmelse med det indre marked. Nationale klimamærkningsordninger kan være pro-
blematiske, i konflikt med det indre marked og føre til skævvridninger i konkurrencevilkår på tværs af
EU. Derfor er det vigtigt, at en klimamærkning ikke ender med en forsimplet dansk løsning, eller at
markedet sander til i ugennemsigtige private labels, udviklet af fx detailkæder eller hver enkelt EU-
medlemsland. Klimamærkning kan ikke at stå alene, og forbrugere skal fortsat informeres om andre
indsatser, hvor man kan gøre en klimaforskel
for eksempel ved at reducere sit madspild. For at et
klimamærke kan blive anerkendt, er det vigtigt, at det baseres på fælles EU-standarder og det bliver
støttet bredt. Herunder af regeringer, fødevarevirksomheder, detailhandlen, interesseorganisationer
og NGO’er.
Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionens Jord-til-Bord strategi skal bidrage til at reducere
spild og understøtte en udnyttelse af ressourcerne så højt oppe i værdikæden som mulig. Den alterna-
tive proteinsektor kan yde et væsentligt bidrag til et bæredygtig, sundt og klimavenligt fødevaresystem
og åbne for nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder. Jord-til-Bord strategien bør in-
deholde en gennemgang af eksisterende lovgivning for at identificere og foreslå ændringer, hvor lov-
givningen står i vejen for udvikling og anvendelse af nye proteinkilder og mål om cirkulær økonomi. Et
eksempel er anvendelsen af insekter til at biokonvertere ikke-godkendt fodermateriale til teknisk an-
vendelse (dvs. anden anvendelse end foder og fødevarer) eller til foderformål, hvor slutproduktet ikke
indgår i fødekæden (pelsdyr mv.). Det er ikke tilladt i dag, idet insekter i EU-lovgivningen betegnes
som husdyr, og derfor kun må fodres med godkendt foder uagtet om insekterne efterfølgende indgår i
fødekæden. Det er en uhensigtsmæssig og utilsigtet begrænsning af insektsektorens bidrag til en cirku-
lær økonomi.
102
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0104.png
Landbrug & Fødevarer anfører, at Jord-til-bord strategien indeholder ikke konkret lovgivning, men
udstikker en række yderst ambitiøse 2030-mål på EU-niveau, som alt afhængigt af implementeringen i
Danmark kan få meget store erhvervsøkonomiske konsekvenser for den danske landbrugs- og fødeva-
reproduktion, der på en række parametre er frontløbere i forhold til bæredygtighed. Det er derfor posi-
tivt, at det fremgår, at rådskonklusionerne ventes at indeholde en opfordring til, at der gennemføres
grundige erhvervsøkonomiske konsekvensanalyser af de konkrete initiativer under strategien, og at
man tager højde for de tiltag, som de enkelte medlemsstater allerede har gennemført. Det er en meget
væsentlig pointe.
Landbrug & Fødevarer vil derudover opfordre til, at regeringen arbejder for, at følgende pointer
også bliver afspejlet i rådskonklusionerne:
- At Rådet understreger, at jord-til-bord
strategien er en del af EU’s vækststrategi under den grønne
pagt, og at Rådet vil arbejde for, at strategien reelt bidrager til bæredygtig vækst for landmænd og
fødevareproducenter i Europa.
- At Rådet anerkender landbrugs- og fødevaresektorens rolle
ikke mindst i Europas landdistrikter
som leverandør af sikre fødevarer, arbejdspladser, økonomisk aktivitet og eksportindtægter,
samt arbejder for at fastholde og udvikle EU’s position som verdens største eksportør af land-
brugs- og fødevarer.
- At Rådet vil sikre, at landmænd og fødevareproducenter inddrages i udmøntningen af strategi-
erne; får stillet de nødvendige værktøjer og budget til rådighed; gives positive incitamenter og sik-
res lige konkurrencevilkår, så de stilles bedst muligt i forhold til at levere bæredygtige fødevarer til
en rimelig pris til både Europa og resten af verden.
- At Rådet vil arbejde for at nye planteforædlingsteknikker bliver tilgængelige i Europa, da der er et
væsentligt potentiale heri.
- At Rådet vil arbejde for, at initiativer om bedre forbrugerinformation altid bygger videre på faglig
viden, sektorrelevante metoder og principperne for det indre marked.
Forhandlinger om EU’s fælles landbrugspolitik forventes også at være et centralt emne på det
kommende rådsmøde. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse endnu en gang appellere til at
der sikres en balance mellem indførelse af øgede krav til landbrugsproduktionen via den grønne
pagt, jord-til-bord
strategien og EU’s biodiversitetsstrategi, og det reducerede landbrugsbudget,
som stats- og regeringscheferne nåede til enighed om i juli 2020.
Dansk Akvakultur hilser Kommissionens jord-til-bord strategi velkommen, men sætter spørgsmåls-
tegn ved om der er behov for at akvakulturproducenter skal ændre deres produktionsmetoder hurtigt,
idet det vil afhænge af definition og kravene til bæredygtigt akvakultur. Dansk Akvakultur understre-
ger behovet for initiativer gennemgøres på den mest effektive og mindst belastende måde. Dansk
Akvakultur glæder sig over at strategien nævner en handlingsplan for økologisk akvakultur, men un-
derstreger at der også er behov for støtte og fremme konventionel og bæredygtig akvakultur. Man
fremhæver behovet for at styrke akvakultur-produktionen i EU, bl.a. med henblik på at aflaste behovet
for landbaseret fødevareproduktion og dennes miljø- og klimabelastning. Derudover støtter Dansk
Akvakultur, at man vil fremme EU-dyrkede planteproteiner og alternative fodermaterialer som fx alger
og fiskeaffald. Dansk Akvakultur gør opmærksom på, at antibiotikaresistens ikke er knytte til brugen af
antibiotika i akvakultur og understreger, at den fortsatte adgang til sikre og effektive lægemidler er vig-
tigt for akvakulturen. Dansk Akvakultur havde gerne set en henvisning til at øge opmærksomhed mod
sektoren, men er enig i behovet for kortere forsyningskæder. Dansk Akvakultur opfordrer desuden til,
at importerede akvakulturprodukter bør skulle opfylde de samme bæredygtighedsstandarder som pro-
ducenter i EU.
103
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0105.png
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter til fulde, at EU har en ambitiøs strategi for en bæredygtig
fødevaresektor. Fiskeriet og den dertilhørende forarbejdningsindustri, har meget at byde på i forbin-
delse med de ambitiøse målsætninger for den europæiske fødevareproduktion, præsenteret i jord-til-
bord-strategien:
- Et reduceret klimaaftryk, mindre miljøbelastning og EU som globalt førende i udvikling af en bæ-
redygtig fødevareproduktion
- En sikker og stabil fødevareforsyning
- En forbedret ernæring og sundhedstilstand i den europæiske befolkning
- Konkurrencedygtige produktionsvilkår.
I henhold til MID er akvakultur den mest effektive måde at producere animalske fødevarer, og spiller
dermed en nøglerolle i fremtidens fødevaresikkerhed. Opdrættet fisk, er - sammen med vildtfanget fisk
og kylling - den proteinkilde, der har det absolut laveste miljømæssige fodaftryk. Fisk indeholder sam-
tidig omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, der bl.a. nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor må
jord-til-bord
strategien også ses i sammenhæng med EU’s strategi
for at udvikle akvakultursektoren.
Fiskemel og fiskeolie er en væsentlig komponent i udviklingen af akvakultursektoren, og bidrager med
en unik sammensætning af sporstoffer, aminosyrer, vitaminer og mineraler samt omega 3. Ved at an-
vende fisk, der ikke er egnede til direkte humant konsum, samt afskær fra konsumindustrien, produce-
rer de danske fiskemelsfabrikker årligt knap 200.000 tons sunde og bæredygtige proteiner, der indgår
i højkvalitetsfoderblandinger verden over. MID anerkender, at dette er en overordnet vision, og der ses
frem til at drøfte de mere specifikke detaljer for, hvordan Europa kan skabe en sund og bæredygtig fø-
devaresektor, løbende.
Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljømæssige udfordringer, som er
udtrykt i Kommissionens European Green Deal. Finans Danmarks medlemmer bidrager til den nød-
vendige omstilling af økonomien. Det sker blandt andet med udgangspunkt i anbefalinger fra primo
december 2019 fra Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans til, hvordan finanssektoren kan
bidrage til en mere bæredygtig omstilling. Finans Danmark er således generelt positiv over for Kom-
missionens European Green Deal og herunder handlingsplanen for fra jord til bord strategien. Den
kommende strategi involverer de nationale strategiske planer, og hvordan man kan bruge den fælles
landbrugspolitik bedst muligt til at fremme den bæredygtige omstilling af landbrugssektoren, hvilket
Finans Danmark er positive overfor. Finans Danmark foreslår, at der ved den danske udarbejdelse af
den strategiske plan bør sikres, at så meget som muligt af EU-støtten lægges i søjle 1. Eco-schemes er
obligatoriske for landet, men frivillige for landbrugeren. Medlemsstaterne forpligtes til at reservere en
del af deres direkte betalinger (søjle 1) til landbrugere, der deltager i eco-schemes. Man forventer, at
eco-schemes vil virke motive-rende for at fremme den bæredygtige udvikling og omstilling i landbru-
get. Man mener derfor, at eco-schemes skal anvendes som værktøj i stedet for overførsel af yderligere
beløb fra søjle 1 til søjle 2
set i forhold til nuværende situation. Det er vigtigt, at incitamentsbetalin-
gen for eco-schemes er tilstrækkelig, hvilket understreger behovet for at koncentrere indsatsen på an-
vendelse af eco-schemes i stedet for at flytte beløb væk fra søjle 1. Finans Danmark påpeger, at der læg-
ges op til at gå fra fokus på overholdelse af reglerne til fokus på resultater. Derved overlades en større
del af beslutningen om implementeringen af kravene til landbrugspolitikken i de strategiske planer til
de enkelte medlemslande. Det er positivt, at landbrugspolitikken nationalt kan bruges mere målrettet,
fx til at støtte erhvervet i den bæredygtige omstilling. Samtidig er det vigtigt, at de forskellige udmønt-
ninger sikrer lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne, så der sikres lige konkurrencevilkår.
Der må ikke blive tale om en re-nationalisering af landbrugspolitikken. Det taler for, at der i den fælles
landbrugspolitik arbejdes for at øge udvidelsen af søjle 1 i stedet for overførsel af yderligere beløb fra
søjle 1 til søjle 2.
104
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0106.png
Finans Danmark ser positivt på, at der kan ydes supplerende støtte til unge ny-etablerede landmænd
under den direkte støtte/søjle 1 med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget. Hvis det be-
sluttes, at der skal ske en udjævning af størrelsen af de enkelte betalingsrettigheder i søjle 1, skal det
indføres med rimelige overgangsfaser, da flere landbrugere har indrettet sig efter et bestemt støtteni-
veau, for eksempel ved indgåelse af langvarige forpagtningskontrakter. Henset til at finansiering og
planlægning af et landbrug sker med en længere tidshorisont, er man ligeledes positivt indstillede på,
at de berørte landbrugere ved en udjævning kompenseres ved, at de fulde mulige rammer for koblet
støtte anvendes.
Finans Danmark bemærker, at der opleves flere tiltag, hvor landbrugere skal indgå i ordninger (frivil-
lige eller obligatoriske), som medfører en værdiforringelse. Det er vigtigt, at landbrugeren kompense-
res fuldt ud for den reelle værdiforringelse. For en panthaver, der har ydet lån mod sikkerhed i arealet,
kan en værdiforringelse af et jordareal betyde, at der ikke længere er behørig sikkerhed bag udlånet til
landbrugeren. I disse situationer er der behov for, at landbrugeren kan nedbringe sine lån svarende til
værdiforringelsen. Dette forudsætter, at landbrugeren ved indtrædelse i ordningen modtager en én-
gangserstatning, som fuldt og helt dækker den reelle værdiforringelse, og panthaver skal høres, inden
frigivelse af en sådan erstatning sker.
Dansk Planteværn bemærker, at Jord-til- bord strategien tager afsæt i, at man som kontinent har en
forpligtelse til at bidrage til en positiv udvikling af et globalt udfordret klima og adresserer målsætnin-
gen om, at Europa bliver det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Indledningsvist slår Dansk
Planteværn fast, at man anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere bæredygtig og
miljøneutral måde. I forhold til regulering af pesticidområdet bør jord-til bord strategien overordnet
sikre rammerne til udvikling af en rationel, sikker og videnskabeligt baseret pesticidanvendelse i Eu-
ropa. Planteværnsindustrien arbejder kontinuerligt på at forske i og udvikle nye teknologier, såvel ba-
seret på kemiske pesticider som på biologiske midler, der vil gøre det muligt for jordbrugserhvervene
at producere fødevarer med blandt andet en lavere belastning af naturen til følge. Samtidig finder
Dansk Planteværn det dog vigtigt, at der ved implementering af strategierne fastsættes realistiske og
målbare kriterier for den fremtidige fødevareproduktion i EU. Jord-til-bord strategien peger på brugen
af kemiske pesticider som en årsag til forurening af jord, vand, luft samt tab af biodiversitet og det an-
føres at Kommissionen ønsker en reduktion af anvendelse og risiko ved anvendelsen af pesticider med
50 %, samt af brugen af særlige farlige pesticider med 50 %, og at disse målsætninger skal være opfyldt
i 2030. Målsætningen skal blandt andet opnås gennem øget anvendelse af IPM-principper samt en for-
øgelse af den økologiske andel af jordbrugsproduktionen til 25 %. Det er absolut positivt at jord-til-
bord strategien lægger op til en samlet diskussion af klima, biodiversitet, fødevaresikkerhed og forsy-
ningssikkerhed. Dansk Planteværn stiller sig undrende over for den ikke umiddelbare synlige sam-
menhæng til de klimamålsætninger, der er sat i mange medlemslande om at opnå klimaneutralitet i
for eksempel 2030 og 2050. Med en ambition om at opnå CO2-neutralitet i Danmark i 2050 kan de
anførte reduktionsmål for pesticidanvendelsen, det økologiske areal og gødskningsforbrug opfattes
kontraproduktive - det burde tilstræbes, at de bedste elementer fra forskellige produktionsformer by-
des ind i en holistisk og holdbar løsning for fremtidens optimering af fødevare- og forsyningssikkerhe-
den i Europa. For at opnå en klimaneutral landbrugsproduktion i EU er det nødvendigt med udarbej-
delse og brug af internationale modeller, der kan benyttes til at kvalificere brugbare virkemidler på
tværs af landegrænser. Modeller, der tager højde for såvel aftrykket fra produktionen som udbyttet.
Man skal således kunne se bytteforholdet, hvis en vare med baggrund i danske reduktioner i f.eks. bru-
gen af pesticider fremover vil blive produceret andetsteds i EU eller verden.
I henhold til Dansk Planteværn er målsætningen om at reducere afhængigheden af syntetiske pestici-
der allerede styrende bag dels vores nationale målopfyldelse om reduktion af PBI og dels i Kommissio-
105
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
nens etablering af Harmoniserede Risiko Indikatorer (HRI), som er etableret med det formål at redu-
cere forbruget i medlemsstaterne. Frem for introduktion af en harmoniseret risiko reduktions faktor,
bør det tilstræbes at udvikle rationelle og intelligente risikofaktorer. Disse vil kunne tjene som supple-
ment til HRI, hjemlet i SUD (128/2009), med henblik på at reducere anvendelsen og risikoen ved ke-
miske pesticider, men med respekt for kvaliteten i deres fortsatte regelrette anvendelse og under hen-
syntagen til den udvikling der pågår i branchen, mhp. at imødekomme efterspørgslen efter digitale løs-
ninger, lavrisikostoffer og ikke-kemiske alternativer. Det bør således overvejes, som supplement til de
gældende HRI, at introducere en indikator for jordbrugsmæssig produktivitet.
Dansk Planteværn bemærker, at der forud for den fremtidige fastlæggelse af de operationelle mål for
de ønskede reduktioner, som udestår i strategien, forudsættes en impact assesment gennemført med
henblik på kvalificering af rationaliteten i de opstillede målsætninger. Jord-til-bord strategiens mål-
sætningerne rejser også spørgsmål ved relevansen af at introducere harmoniserede målsætninger, idet
fastsættelse af et reduktionsmål forudsætter rationel hensyntagen til variable forhold og standarder
indenfor EU
herunder fremtidige behov for bekæmpelse af fx invasive arter. Dansk Planteværn bak-
ker fortsat op om en grundig regulering af brugen og godkendelsen af pesticider, og det unikke danske
samarbejde imellem industrien, landbruget, universiteterne og dygtige konsulenter har udmøntet sig i
en behovsorienteret brug af pesticider, som
er anerkendt i hele EU. ”Så lidt som muligt, så meget som
nødvendigt” har igennem mange år været et gældende mantra ift. danske landmænds ansvarlige brug
af pesticider, og de seneste 30 års reduktionsmål for brugen af pesticider har båret frugt. Med de nye
reduktionsmålsætninger på 50 % er det vigtigt at medlemslande stilles lige, så lande som Danmark,
der allerede har gennemført væsentlige reduktioner i antallet og brugen af pesticider, bliver godskrevet
for sin indsats. Danmark har allerede gennem mange år reduceret og begrænset såvel risiko som
mængder og vil derfor have meget vanskeligt ved at skulle reducere yderligere 50% uden væsentlige
økonomiske konsekvenser for såvel landbrugerne som for nationaløkonomien. En målsætning om en
ligelig reduktion i medlemslandene kan fra en dansk vinkel ikke være en rationel prioritering; såvel
fastlæggelse af basisår for beregning af målsætningen samt den nationale reduktionsmålsætning vil
have stor indflydelse på den fremtidige danske produktion. I øvrigt udestår en klar indikation af, hvad
basis for reduktionsmålsætningen skal være; om det baserer sig på risiko eller fare. Dansk Planteværn
ser der frem til at indgå i drøftelser mhp. at fastlægge videnskabelige baserede løsninger ifm. de kom-
mende genforhandlinger af direktiv 128/2009 mv.
I forhold til påvirkning af biodiversiteten er det efter Dansk Planteværns opfattelse ikke afgørende, om
der er tale om konventionel eller økologisk produktion. Den afgørende faktor antages i højere grad at
være selve landbrugsdriften på arealet. Danske landmænd er fremragende naturforvaltere og er ideolo-
gisk set drevet af at optimere produktionen og producere ”mere med mindre”. På europæisk plan har
man samtidig et ansvar for at bekæmpe madspild og en bæredygtig pesticidanvendelse er et første
skridt til aktiv handling tidligt i forsyningskæden. Reduktion i anvendelse af plantebeskyttelse, gød-
ning samt øget økologisk dyrkning vil, med den viden som er tilgængelig, også betyde en reduktion i
jordbrugsudbytter og dermed i fødevareproduktionen i EU, hvilket vil øge behovet for at importere fø-
devarer fra resten af verden for at kunne brødføde EU’s borgere. Ligeledes vil det føre til stigende pri-
ser på de fødevarer, som vil være tilgængelige jf. de almindelige markedsmekanismer. Dette harmone-
rer ikke med den overordnede målsætning om at gøre sunde fødevarer mere tilgængelige og billigere
for at sikre en sund ernæring for alle borgere. I den forbindelse bemærke Dansk Planteværn, at der i
Kommissionens pakke ikke lægges op til en ændring af forordning 1107/2009, hvilket tages til indtægt
for, at der grundlæggende er et fornuftigt videnskabeligt baseret godkendelsessystem på plads i EU.
Kommissionens rapport om evaluering af 1107/2009 slår fast, at ”Et landbrug i EU helt uden brug af
pesticider er ikke et realistisk mål, og det gælder også for den økologiske produktion, hvor et begræn-
set antal pesticider også må benyttes. Brug af pesticider er essentielt i forhold til at nå EU's mål angå-
ende plantesundhed, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, specielt set i forhold til den
106
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0108.png
stigende efterspørgsel efter mad i verden, der følger af en voksende befolkning. ”. Dette bør anerken-
des bredt i det videre arbejde med at realisere målsætningerne i jord-til-bord-strategien og biodiversi-
tets-strategien og bør ses i en kontekst, hvor industrien arbejder på nye innovative løsninger, som på
bedste vis lever op til landmændenes behov of til de klimamål, der er sat i Danmark og på EU-niveau. I
forbindelse med den globale samhandel er det i øvrigt nødvendigt at acceptere, at der i andre dele af
verdenen kan være andre behov for anvendelse af plantebeskyttelse, end det som er nødvendigt og til-
strækkeligt i EU-landene. Dette er nødvendigt at holde sig for øje ved fastsættelse af realistiske import
tolerancer.
Biologiske alternativer tjener som et fornuftigt supplement til syntetiske midler. Dansk Planteværn
bakker overordnet op om alternative produktionsformer; men erindrer om, at biologiske og syntetiske
pesticider er komplementære værktøjer. Plantebeskyttelsesindustrien investerer løbende massivt i
forskning og udvikling af nye avancerede teknologier og produkter til bæredygtig plantebeskyttelse og
industrien finder, at den ensidige fokus på reduktion er en hindring på vejen i udvikling af et bedre
klima. Reduktionsmål står i kontrast til den innovation, som gennem udvikling af nye produkter og
dyrkningsmetoder, som for eksempel conservation agriculture eller pløjefri dyrkning, langt bedre kan
bidrage til opnåelse af de ønskede målsætninger for både miljø, sundhed og klima. Dansk Planteværn
skal på den baggrund afslutningsvist opfordre til, at der i højere grad indtænkes investeringer i målret-
tede teknologiske løsninger i forbindelse med forhandlingerne af landbrugspolitikken.
DI Fødevarer bakker overordnet op om de tanker og visioner, Kommissionen har for en klimaneutral
union i 2050, og at et vigtigt instrument heri er en bæredygtig og omkostnings-effektiv fødevarepro-
duktion, der leverer produkter af høj kvalitet. Coronakrisen har imidlertid ændret noget på præmis-
serne for udspillet. I den kontekst står det for DI Fødevarer klart, at der mangler fokus på vækst, kon-
kurrenceevne og arbejdspladser i udspillet. Disse elementer er meget vigtige at fokusere på i denne tid,
da det er afgørende for at løfte EU ud af den økonomiske krise, som Covid-19 udbruddet desværre har
ført med sig. Det gælder også i forhold til den samlede fødevaresektor i EU. Ser man på det samlede
katalog af initiativer i Farm to Fork-startegien kan man godt blive bekymret for, om ikke væksten og
konkurrenceevnen i EU’s fødevaresektor vil stagnere og i værste fald betyde tilbagegang. Det er derfor
af afgørende betydning, at EU i de kommende forhandlinger om udmøntningen af de mange initiativer
i kataloget også har vækst og udviklingsinitiativet for øje. DI Fødevarer mener, at man bør med andre
ord have den samme tilgang til den grønne omstilling, som regeringens klimapartnerskaber anlagde.
Kommissionen skal derfor gå til opgaven med det udgangspunkt, at man på samme tid vil gøre EU ri-
gere og mere bæredygtig. Bæredygtighed og vækst bør følges af, og det gælder også for udmøntningen
af initiativerne i Farm to Fork, som skal forhandles over de kommende tre år og med inddragelse af
fødevaresektorens interessenter. DI Fødevarer finder også, at Farm to Fork-strategien skal kobles med
regeringens ingrediensstrategi og vil opfordre regeringen til at arbejde for, at også ingrediensområdet
synliggøres mere i Farm to Fork-startegien og udmøntningen heraf.
Som udgangspunkt er DI Fødevarer positive overfor for et EU-harmoniseret regelsæt for ernærings-
mærkning, men ikke en obligatorisk mærkning. I Danmark er der stort forbrugerkendskab til og efter-
spørgsel efter fødevarer med det nordiske Nøglehul. Nøglehullet er baseret på en frivillig mærknings-
ordning. Såfremt der arbejdes med et EU-harmoniseret ernæringsmærke er det helt afgørende for DI
Fødevarers, at det er frivilligt, samt at det ikke medfører, at de danske fødevareproducenter ikke læn-
gere må bruge Nøglehullet og som konsekvens af dette også Fuldkornsmærket, da dette mærke er kob-
let sammen med Nøglehullet. Vedrørende oprindelsesmærkning, så kan DI Fødevarer på ingen måde
bakke op om at udvide kategorien af produkter, som er underlagt obligatorisk oprindelsesmærkning.
De økonomiske konsekvenser af en sådan udvidelse, både for fødevareproducenterne og for forbru-
gerne vil være store, og man vurderer, at det ikke vil have den ønskede effekt. Ligesom Kommissionen
i øvrigt selv konkluderede, da man i sin tid evaluerede indførelsen af obligatorisk mærkning på kød.
107
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
DI Fødevarer er enige med Kommissionen i, at fødevareemballage har en vigtig rolle i relation til føde-
varer. Emballagen er med til at højne fødevaresikkerheden og skal selvfølgelig have fokus på elimine-
ring af sundhedsskadelige stoffer samt være bæredygtige og hindre madspil. DI Fødevarer mener der-
for, at det er vigtigt at få moderniseret reglerne om fødevarekontaktmaterialer og harmonisere reg-
lerne for en række materialer såsom pap og papir. Ikke harmoniserede regler betyder, at medlemslan-
dene håndterer og vurderer indholdsstoffer skadelighed forskelligt. For eksempel har man i Danmark
netop vedtaget forbud mod fluorerede stoffer, og i Tyskland har man regler om mineralske olier. Det er
også DI Fødevarers klare holdning, at EU-Kommissionen skal have fokus på udvikling og øget brug af
miljøvenlige genbrugsmaterialer, som skal kobles sammen med affaldsreduktion og mindre madspild.
Angående Kommissionens planer om at udvikle et adfærdskodeks og en monitoreringsmekanisme for
at fremme ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis, så finder DI Fødevarer, at Kommissionen
som udgangspunkt ikke bør blande sig i virksomhedernes og detailhandlens markedsføringspraksis,
herunder skal der ikke forskelsbehandles i forhold til, hvilke produkter, der må markedsføres og til
hvilken pris. Man risikerer konkurrenceforvridning mellem kategorier. I stedet bør Kommissionen fo-
kusere kræfterne på at komme i gang med at styrke virksomhedernes muligheder for at kunne anprise
sine produkter. Det vil i meget højere grad kunne fremme en bæredygtig og ernæringsrigtig kost. Dette
har DI Fødevarer efterspurgt gennem flere år.
Kommissionen har allerede fremlagt forslag til at medlemsstaterne kan bruge momssatser mere mål-
rettet samt at medlemsstaternes skattesystemer bør bidrage til, at prisen på fødevarer afspejler fødeva-
rernes omkostningerne for miljø, natur og klima. DI Fødevarer mener, at dette blandt andet kan tolkes
i retning af, at Kommissionen opfordrer til at introducere klimaafgifter på fødevareområdet. DI Føde-
varer mener ikke, at tiden er til at introducere flere og nye afgifter på fødevarer. Nydelsesmidler er i
forvejen massivt afgiftsbelagt herhjemme, og det er ikke vejen frem med flere afgifter til de danske for-
brugere og virksomheder. Det risikerer blot at føre til udflytning af produktion og arbejdspladser, mere
illegal handel og stigende trafik til grænsehandelsbutikkerne. Dette er ikke til gavn for hverken klimaet
eller dansk økonomi.
DI Fødevarer er enig i, at bæredygtighed skal finde plads i de fødevarerelaterede politikker i EU. Kom-
missionens lovrammeinitiativ for bæredygtige fødevaresystemer skal være transparent og netop være
en ramme, der ikke må være for rigid i forhold til udmøntningen af senere detailforslag.
DI Fødevarer støtter, at der udvikles mål for mindskelse af madspildet i EU og DI Fødevarer finder, at
det er vigtigt at der udvikles en valid metode for at måle omfanget af madspild i hele EU og sikre, at
der måles ensartet herpå i hele EU. Danmark er et foregangsland på madspildsområdet og har en
stærk ingrediensbranche, der kan levere de teknologiske byggesten, der kan være med til at styrke
holdbarheden af produkter og mindske madspild. Det kræver dog også, at fødevarelovgivningen på
EU-området også følger med og lever op til innovationsprincippet, så reguleringen i højere grad under-
støtter innovative løsninger.
Kommissionen barsler med et initiativ, der styreker rammerne for virksomhedsledelse, herunder med
krav til virksomhederne om at indarbejde bæredygtighed i deres startegier. Det er DI Fødevarers op-
fattelse, at en meget stor andel af virksomhederne i den danske fødevarebranche allerede har bæredyg-
tighed indarbejdet i deres respektive strategier. Bæredygtighed er gennem de senere år i stigende grad
blevet vilkår på markederne og er derfor af en del af virksomhedernes
”license to operate”.
108
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0110.png
Kommissionen vil tage skridt til at fremme bæredygtige produktionsmetoder og cirkulære forretnings-
modeller inden for blandt andet fødevareforarbejdning. Det hilser DI Fødevarer velkomment, idet cir-
kulære forretningsmodeller i stigende grad kommer til at få betydning i fødevarebranchen fremadret-
tet i takt med, at man skal genbruge og genanvende flere ressourcer i fremtiden.
DI Fødevarer understreger, at den grønne omstilling ikke kommer uden en betydelig forsknings- og
innovationsmæssig indsats
også på fødevareområdet. Der er allerede mange gode nationale initiati-
ver i gang herhjemme, og det er vigtigt, at disse også kan understøttes af funding fra Horizon Europe
og øvrige f&u-initiativer fra Kommissionen. Det er derfor centralt, at danske prioriteter og fokusområ-
der for den danske fødevare- og ingrediensbranche bliver spillet ind i tilrettelæggelsen og udmøntnin-
gen af Kommissionens f&u-initiativer, herunder via de referencegrupper, som er nedsat i Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, hvor også repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriet inddrages.
Økologisk Landsforening er overordnet glad for at læse EU kommissionens meddelelse om en jord-til-
bord strategi. Den indeholder nogle gode perspektiver, basis for en ny
retning i EU’s landbrugspolitik
og nogle gode initiativer. Økologisk Landsforening mener, at EU’s landbrugsstøtteordninger til fødeva-
reproduktion skal afvikles over tid og erstattes med ordninger, der betaler landbruget for at levere fæl-
les goder, der ikke
kan privatiseres og som derfor heller ikke har en markedspris. EU’s jord-til-bord
strategi kan blive starten på den omstilling af EU’s nuværende landbrugsstøtteordninger. Økologisk
Landsforening lægger stor vægt på, at EU kommissionen peger på ansvaret i hele jord til bord kæden
og både adresserer miljø, vand, dyrevelfærd, sundhed og klima og tilkendegiver at bæredygtige pro-
dukter skal være de billigste. Økologisk Landsforening antager, at det betyder, at man anlægger et for-
ureneren-betaler- princip og dermed er åben overfor at introducere et system, der indregner eksterna-
liteterne i produktionsomkostningerne. Økologisk Landsforening ser gerne, at Danmark fremhæver
følgende i den danske reaktion på oplægget:
- Bruttoarealmodellen som grundlag for støtteudbetaling med henvisning til, at det er administra-
tivt det billigste system, og bruttoarealmodellen fjerner det nuværende incitament til at opdyrke
arealer, der burde efterlades til naturen.
- Den passive arealstøtte bør afvikles over tid, hvorfor økoordningerne skal have høj prioritet.
Mindst 50% af søjle I midlerne bør reserveres til øko-ordningerne med introduktionen af land-
brugsreformen.
- Der bør aftales maksimum C02 adfærdsniveauer baseret på bedriftsregnskaber og minimumskrav
til sikring af natur baseret på bedrifts-naturtilstandsrapporter for at kunne få udbetalt landbrugs-
støtte. Det er en model, der internaliserer eksternaliteterne i produktionsomkostningerne, idet be-
drifter, der ikke kan opfylde kravene dermed, bliver udelukket fra landbrugsstøtte. Samtidigt und-
går man med modellen at kapitalisere støtten i teknologipriser, og at diskriminere små bedrifter,
der normalt ikke kommer i betragtning til teknologistøtte, da den samlede investering skal have en
minimumstørrelse for at de administrative omkostninger ikke skal være uforholdsmæssigt store.
De enkelte medlemslandene bør have frihed til at notificere hvilke opgørelsesmetoder, de anven-
der. Over tid kan man eventuelt lave harmoniserede principper for opgørelsesmetoderne.
Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at EU-kommissionen skriver, at medlemslandene skal adres-
sere målene fra jord-til-bord-strategien i deres strategiske CAP-planer, og EU vil aftale nationale mål
med de enkelte lande. Økologisk Landsforening mener, det er en oplagt mulighed for, at Kommissio-
nen sammen med de enkelte medlemslande fastsætter, hvor stort et CO2 aftryk udtrykt som et ad-
færdstal, og hvor højt naturindeks det enkelte landbrug skal have for at kunne modtage landbrugs-
støtte, eller som minimum for at kunne komme i betragtning til støtte fra økoordningerne. Denne mo-
del vil harmonere med, at EU-kommissionen ønsker at gøre landbrugspolitikken mere resultatoriente-
ret.
109
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0111.png
Økologisk Landsforening er meget glad for at læse, at EU kommissionen har en ambitionen om at 25 %
af EU's landbrugsareal skal være økologisk i 2025. Økologisk Landsforeningsforslag til indretning at
EUs landbrugsstøtteordninger, som der er redegjort for i dette høringssvar vil understøtte denne mål-
sætning.
Økologisk Landsforening undrer sig over, hvorfor natur- og biodiversitetsbevarende og -fremmende
systemer ikke er nævnt i jord- til-bord strategien i forbindelse med økoordningerne, da det vil skabe
den sammenhæng til biodiversitetsstrategien, som de gerne vil have. Sammenhængen er nævnt i biodi-
versitetsstrategien. Økologisk Landsforening stiller sig uforstående overfor, at EU-kommissionen kun
fremhæver biodiversitet i sammenhæng med økologi. Økologi leverer også på målet om at reducere
forbruget af pesticider, gødning, antibiotika, og økologi fremmer dyrevelfærd. Omlægning til økologi
vil også medføre en samlet lavere husdyrproduktion og dermed spille godt sammen med et mål om at
øge andelen af plantebaseret kost til gavn for klima, miljø og sundhed, som EU-kommissionen skriver.
Økologisk Landsforening finder det interessant, at EU kommissionen vil vurdere mulighederne for at
reformere skatte- og afgiftssystemerne, så de understøtter bæredygtige produkter som økologisk frugt
og grønt for eksempel. Det er ligeledes meget interessant at se på mulighederne for at introducere
grænsereguleringsmekanismer, der beskytter lande de lande, der har en ambitiøs klimapolitik mod un-
fair konkurrence. Der bør evt. være mulighed for også at anlægge en sådan grænsereguleringsmeka-
nisme internt i EU, i fald samtlige lande ikke har samme ambitionsniveau.
Økologisk Landsforening finder det positivt, at EU kommissionen vil vurdere sine markedsfremme
ordninger, så de understøtter bæredygtige produkter. Det er dog væsentligt at det ikke træder i stedet
for tilpasninger, der internaliserer eksternaliteterne i produktionsprisen. Det er ligeledes meget posi-
tivt, at EU kommissionen vil fastsætte kriterier for bespisning i skole og offentlige institutioner, der
blandt andet fremmer økologiske produkter. Men det må igen ikke træde i stedet for tilpasninger, der
internaliserer eksternaliteterne i produktionsprisen. Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der
etableres teknologistøtteordninger, at der gives støtte til fodertilsætningsstoffer, og at man ændrer reg-
lerne for planteforædlingsmetoder. Teknologistøtteordninger og støtte til fodertilsætningsstoffer er
ikke en hensigtsmæssig måde at understøtte den grønne omstilling på bedrifterne, og for så vidt angår
planteforædlingsteknologier, så er der ikke foretaget de fornødne risikovurderinger, og det er ikke
godtgjort, at reguleringen af planteforædling står i vejen for udvikling af robust dyrkningssystemer.
Økologisk Landsforening har forståelse for en forestilling om, at der skal laves et bæredygtigheds-
mærke. Økologisk Landsforening vil dog understrege, at bæredygtighed handler om at levere på
mange parametre på én gang og de enkelte parametre skal afvejes mod hinanden. Det vurderes derfor
umiddelbart at være meget vanskeligt, hvis man vil gå videre, end det som økologimærket står for.
Hvis der introduceres et bæredygtighedsmærke, må økologi være et obligatorisk minimumskrav for
mærket. I tillæg til økologimærket kan man evt. lave en trafiklysordning, der viser, hvor produktet lig-
ger i en klimakostpyramide.
Dansk Erhverv er meget positiv overfor en grøn progressiv linje fra EU-kommissionen. Dansk Erhverv
finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de højere ambitioner. Som udgangs-
punkt er fælles EU-regler et entydigt gode for danske virksomheder, da de giver mere ens konkurren-
cevilkår. Samtidig bør man fra dansk side have fokus på at støtte politiske og regulatoriske tiltag som
understøtter konkurrenceevnen, og har fokus på at undgå øgede administrative samt direkte og indi-
rekte omkostninger for danske og europæiske virksomheder. Dansk Erhverv bakker helt grundlæg-
gende op om en EU-strategi
for en grøn tilgang ”fra jord til bord”, som er en hjørnesten i EU’s Grønne
Pagt og omfatter hele fødevareforsyningskæden, og EU’s ambition om at skabe bedre biodiversitet og
et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem i EU og globalt. Virksomhederne spiller i begge tilfælde
110
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
en afgørende rolle, og det er derfor også helt afgørende, at der skabes de rette incitamenter og ramme-
vilkår, hvis målene skal indfries.
Dansk Erhverv mener, at det er meget positivt, at Kommissionen ikke kun har fokus på at iværksætte
nye tiltag, men også vil have fokus på at sikre at gældende lovgivning håndhæves og gennemføres ef-
fektivt
og gerne ændres hvor eksisterende regler ikke understøtter den grønne aftale, hvor det er
miljø- og fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Desuden opfordrer Dansk Erhverv den danske rege-
ring til at understøtte Kommissionens tilsagn om at have fokus på at forenkle lovgivningen og at af-
hjælpe ikke-sammenhængende lovgivning i forbindelse med evalueringer, konsekvensanalyser og for-
slag til retsakter.
Dansk Erhvervs finder det meget positivt, at EU ønsker at sætte en ambitiøs ramme for en grøn omstil-
ling af EU's fødevaresystemer - og at EU vil inddrage fødevareerhvervet i arbejdet med omstillingen
Det er afgørende at inddrage alle relevante interessenter for at kunne indfri målet om et klimaneutralt
EU. Det er positivt, at strategien blandt andet indeholder indsatser for at understøtte nye, innovative
fødevarer og proteiner med henblik på en grønnere fremtid, øgede krav til dyrevelfærd, indsatser for
reduktion af miljøaftrykket fra fødevareproduktion, transport, oplagring, emballager mv. til fødevarer
samt indsatser, der skal stimulere til et sundere og mere bæredygtigt fødevareforbrug i hele EU. Det er
alle vigtige og relevante områder, som optager mange danske virksomheder, og med de rette incita-
menter og rammevilkår for virksomhederne på hele det indre marked, kan fødevarevirksomhederne
yde et betydeligt bidrag til EU’s grønne pagt.
Dansk Erhverv understreger igen, at UTP-direktivet skal minimumsimplementeres i Danmark for at
undgå at hæmme konkurrencen i hele fødevareforsyningskæden, at undgå en øget underminering af
det indre marked og at hindre højere forbrugerpriser og smallere vareudbud.
I henhold til Dansk Erhverv skal Covid19-pandemien bruges aktivt til at lære til forberedelse af andre
fremtidige kriser. Covid19-pandemien har gjort alle opmærksom på betydningen af fødevareerhvervet
og fødevareforsyningen i EU, både i forhold til den indre produktion og handel, samt at EU er verdens
største importør og eksportør af fødevarer. Det er derfor meget velkomment, at Kommissionen vil eva-
luere covid19-forløbet, så erfaringerne kan gøres til aktiv viden og handling i fremtidige krisesituatio-
ner. Det er vigtigt, at beredskabet i EU intensiveres og bruges aktivt
ikke kun i store kriser, som co-
vod19-pandemien, men også i mindre sager, som forekommer oftere.
Dansk Erhverv er skeptisk over for, at Kommissionen skal udarbejde en EU-adfærdskodeks for ansvar-
lig forretnings- og markedsføringspraksis, som senere kan blive til lovgivning, hvis det vil indebære, at
EU eller medlemsstater skal hindre fx markedsføring af kød til en lav pris. Information og indgreb i for
eksempel kommercielle aktiviteter skal være baseret på troværdig og faglig viden og ikke populære og
hurtige greb.
Dansk Erhverv støtter ambitionen om at fremme cirkulære forretningsmodeller, som har stort potenti-
ale til at blive et afgørende bidrag til at løse ressourcekrisen, fordi den fastholder ressourcerne i et luk-
ket kredsløb og bidrager derfor til, at man udtrækker færre råmaterialer fra naturen. Et cirkulært, ef-
fektivt ressourceforbrug vil nedbringe både klimabelastningen og mindske det skadelige tryk på de na-
turlige økosystemer og dermed truslen for biodiversitet. Cirkularitet for vores ressourceforbrug kan
opnås ved at re-designe varer, sortere ensartet, mindske materialespild i værdikæden, genanvende
mere, sikre bedre holdbarhed. Klimapartnerskabet for Handel har også nogle anbefalinger til dette.
Fødevareemballager er afgørende på mange parametre og Dansk Erhverv er enig i, at fødevareemballa-
111
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
gerne spiller en central rolle i hele fødevareerhvervet - fra producent til forbruger både ift. f.eks. hold-
barhed, kemi, innovation, spild og genanvendelse. Det er derfor positivt, at der lægges op til at se på de
eksisterende regler og at indsatsen tænkes sammen med den cirkulære handlingsplan.
Strategien lægger op til, at handelsnormerne skal revideres, hvilket Dansk Erhverv bakker stærkt op,
da handelsnormerne generelt er udarbejdet i en svunden tid, og derfor på nogle punkter ikke passer
ind i nutidens handels- og forsyningsveje.
Dansk Erhverv støtter, at Kommissionen vil undersøge nye måder at formidle bedre information og
mere præcise oplysninger til forbrugerne på, for eksempel hvor fødevarerne kommer fra, ernærings-
indhold og miljøaftryk. Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv for disse indsatser, men det er
vigtigt, at eventuel ny information og særligt mærkning af fødevarer fremstår tydeligt og troværdigt,
ligesom kravene ikke må blive så detaljerede, at de skaber unødige omkostninger for virksomhederne,
hvad der har været en tendens til de senere år. Nye tiltag skal derfor udvikles i et tæt samarbejde med
erhverv, myndigheder og videnskaben, så de benyttes og efterspørges af virksomheder og forbrugere,
og dermed får en reel effekt, og kan måles i en faktisk adfærdspåvirkning. Klimapartnerskabet for
Handel har vurderet, at potentialet for at reducere klimabelastningen fra forbrug af fødevarer er 15 pct.
alene gennem information til forbrugerne inden 2030. Der er dog endnu ikke viden og data til at kvali-
ficere dette tal, og der er heller ikke konsistent data og viden til at introducere et klimamærke. Det er
derfor vigtigt, at der arbejdes aktivt videre på EU-niveau og i Danmark med at etablere den fornødne
viden.
I henhold til Dansk Erhverv er det positivt, at Kommissionen foreslår, at det skal være nemmere for
offentlige myndigheder at gå forrest ift. indkøb af bæredygtige fødevarer. Det er oplagt, at de offentlige
indkøb skal være grønne og bæredygtige, idet det offentlige har en stor indkøbsmuskel, som kan bru-
ges som katalysator for den grønne omstilling. I Danmark udgør de offentlige indkøb 380 mia. kr. og
det offentlige står for 43 % af det samlede økologiske forbrug for foodservice-sektoren.
Dansk Erhverv bakker fuldt op om EU’s målsætning om, at madspildet skal halveres inden 2030 –
og
Dansk Erhverv har endvidere en vision om at ingen mad bortskaffes uden udnyttelse af dets ressourcer
i 2035. En reduktion af fødevaretab og madspild vil understøtte andre politikker, som blandt andet
skal understøtte genvinding af næringsstoffer, bioøkonomi, vedvarende energi. I forhold til virksomhe-
ders reduktion af madspild er mange virksomheder i dag udfordret af en række nugældende EU-regler,
som spænder ben for virksomhedernes forsøg på at begrænse deres madspild mest muligt. Dansk Er-
hverv efterlyser derfor et reelt opgør med gældende regelsæt, så indsatser for at begrænse madspild og
bidrage til en cirkulær økonomi får andre vilkår end det er tilfældet i dag, som i dag medfører unødig
administration og omkostninger for virksomhederne, som nødvendigvis ikke har betydning for fødeva-
resikkerheden. Endvidere er det vigtigt at indsatsen indtænkes tværs på Kommissionens lovregule-
ringsområder. Dansk Erhverv henviser i øvrigt til anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Handel.
Dansk Erhverv ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel, herunder styrket håndhæ-
velse og efterforskningskapacitet på EU-plan. Fødevarer og råvarer til fødevarer er i høj grad handels-
varer, som krydser grænser inden for og udenfor EU, så derfor er et tværnationalt samarbejdet
både
mellem Kommissionen og medlemsstater og medlemslande imellem
helt afgørende for at lykkes
med at bekæmpe fødevaresvindel i EU og dermed fortsat sikre tilliden til handlen med fødevarer.
Dansk Erhverv støtter derfor Kommissionens forslag om en styrket håndhævelse på landbrugs- og fø-
devareområdet. Særligt er Kommissionens kontrol af medlemslandenes og ikke-medlemslandes føde-
varekontrol vigtig at håndhæve for at sikre en fortsat høj tillid i fødevareforsyningskæden på det indre
marked. Det skal hertil bemærkes, at kontrollen altid skal være risikobaseret, så ressourcerne allokeres
112
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0114.png
til der, hvor risikoen er størst. Et vigtigt element heri er tæt koordinering mellem nationale myndighe-
der, f.eks. mellem Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen, og mellem myndigheder på tværs af lande-
grænser, eftersom handlen med fødevarer er global.
Dansk Erhverv støtter ambitionerne om at fremme omstillingen til bæredygtige og sunde fødevarer og
fødevareforsyning gennem forskning, innovation og demonstrationsprogrammer. Det er vigtigt at også
SMV’er indtænkes i programmerne, da en stor del af aktørerne i fødevareerhvervet er SMV’er.
Dansk Erhverv bakker op om, at EU skal have en stærk rolle internationalt og derigennem kan påvirke
forsyningskæderne, fx i forhold til en aktiv handelspolitik, som indeholder bæredygtigselementer,
standarder, ulovligt fiskeri (IUU), skovrydning og indgå i det internationale arbejde om modstands-
dygtighed overfor fremtidige sygdomme og pandemier.
Danmarks Fiskeriforening PO (DPPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at
strategien ofte referer til ”sustainable practices”, der dog ikke er yderligere defineret i teksten. Brugen
af dette begreb giver anledning til en vis bekymring set i lyset af den generelle modvilje overfor forskel-
lige bundslæbende redskaber. Det er vigtigt, at ”sustainable practices” fra fiskeriets perspektiv tager
udgangspunkt i det givne redskab fremfor pr. definition at kategorisere de forskellige redskaber og/el-
ler områder som bæredygtige. Målarten dikterer redskabsvalget, og nogle arter kan ikke fanges med
andet redskab end eks. bundtrawl, og i nogle tilfælde ikke fanges, hvis fiskeriet fortsat skal være øko-
nomisk bæredygtigt. Det er derfor vigtigt, at man i arbejdet med strategien ikke dømmer fiskerier ude
på forhånd på grund af valg af redskab. særligt for det danske fiskeri hvor langt størstedelen af lan-
dingsværdien genereres af trawlfiskeriet.
I strategien fremhæves det, at fødevarer fra EU skal sætte standarden for bæredygtig produktion glo-
balt. Hertil bemærkes det, at hvis EU vil arbejde for en bæredygtighedsstandard for fiskeri, bør udvik-
lingen af en sådan forgå i tæt samarbejde med erhvervet, ligesom revisionen af markedsnormer bør
foregå i samarbejde med erhvervet.
Det fremhæves, at EU vil have en nultolerance overfor IUU-fiskeri. I forbindelse hermed, vil det klæde
kommissionen at se på fundne overtrædelser og vurdere om eventuelle regler reelt er uhensigtsmæs-
sige eller endda modarbejder langsigtede mål om maksimal bæredygtig udnyttelse af bestande forval-
tet af EU.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation
ser med positive øjne på EU’s biodiversi-
tetsstrategi, da denne i en vis udstrækning vil gavne det skånsomme fiskeri. I EU’s jord-til-bord
stra-
tegi kædes fiskeriets bæredygtighed udelukkende sammen med opnåelse af maksimalt bæredygtigt ud-
bytte (MSY), reduktion af discard og overholdelse af reglerne i EU’s fælles fiskeripolitik. Det er klart at
Kommissionen også skal fokusere på dette, men i en strategi der sigter på at tillægge fødevarers bære-
dygtighed værdi, og sætter forbrugerne i centrum, så de kan vælge bæredygtige fødevarer, er de ting
der er fremsat på fiskeriets vegne alt for uambitiøse.
Fiskeriet kan ifølge Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation godt blive mere kli-
mavenligt, sikre en mere lige vej fra hav til bord og udvikles på en måde, der sikrer en bedre marin bio-
diversitet. Det er slet ikke med i strategien. Det skånsomme fiskeri bør i jord-til-bord strategien spille
en nøglerolle. Skånsomt fiskeri med garn, krog og snurrevod er mere klimavenlige end de øvrige (og alt
overvejende fiskeri) ved fangst af de samme arter. De skånsomme fiskerier har ingen negativ påvirk-
ning af den marine natur og kystfiskerne sikrer flere jobs pr. landet ton fisk, og bidrager altså relativt
set mere til jobskabelse. En jord-til-bord strategi der ikke har disse parametre med, og hvor skånsomt
fiskeri ikke er centralt, vil ikke sikre forbrugerne det bæredygtige valg på fiskeriområdet.
113
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0115.png
Strategien har fokus på økologi, men Danmark bør ifølge Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Produ-
centorganisation sikre, at der bliver fokus på det skånsomme kystfiskeri, som er havets pendant til
økologi. Danmark er faktisk her et skridt foran de øvrige EU-lande.
Danmark får snart EU’s første
kystfiskermærke, og Danmark skal bruge den chance strategien kan give for at booste mærket og kyst-
fiskernes muligheder for at afsætte deres fisk både i Danmark og i EU.
Strategiens fokus på akvakultur bør ikke være startskuddet til storskala havbrug eller en udvidelse af
havbrug. Men strategiens fokus på naturbaserede løsninger bør Danmark gribe sammen med kystfi-
skerne. Kystfiskerne kan i fremtiden - ved siden af deres fiskeri - drive mindre havmarker (tang og
muslinger) der, hvis de indtænkes fornuftigt med det omkringliggende miljø, vil kunne fungere som
skjulested for fisk, bølgebrydning og optag af CO2 og næringssalte. Samtidig kan de generere en ind-
tægt til kystfiskerne, og denne mulighed bør derfor indtænkes.
De Samvirkende Købmænd (DSK)finder det vigtigt, at der ikke introduceres flere handelsnormer med
mærkningsregler, og at man i Danmark kan holde fast i nøglehulsmærket, som fungerer godt.
DSK bemærker, at strategien indeholder en overvejelse om en udvidelse af kravene om obligatorisk
oprindelsesmærkning. DSK forstår, at et argument for mere oprindelsesmærkning skulle være, at for-
brugerne kan foretage et bæredygtigt valg. Men selvom man måtte vælge en vare fremstillet af en rå-
vare med oprindelse ”tæt på”, er det
ikke sikkert, den i sin helhed er mere bæredygtig end en tilsva-
rende vare fremstillet af en råvare med oprindelse længere væk, idet produktionsmetoder, arbejdsmil-
jøforhold og mange andre aspekter også indgår i en moderne opfattelse af bæredygtighed.
DSK ser med stor bekymring på den evigt voksende mængde af informationer, der skal indgå i den ob-
ligatoriske mærkning af fødevarer. Forordning 1169/2011 medførte allerede mange nye krav, hvor især
reglerne om særlig mærkning af allergener, obligatoriske næringsdeklaration og senest den primære
ingrediens har kostet, og fortsat vil koste, meget store administrative byrder og konkrete udgifter.
Hvis der fastsættes yderligere specifikke regler om oprindelsesmærkning, vil dette betyde mindre flek-
sibilitet, flere byrder og et stigende resurseforbrug. Det er på stående fod ikke muligt at sætte tal på,
hvad det økonomisk vil betyde. Men fleksibiliteten bliver mindre, da det kræver særlig adskillelse af
råvarer og emballager, som også vil fordyre produktet.
DSK finder yderligere krav om oprindelsesmærkning af mælk samt mælk og kød, som indgår som in-
grediens, unødvendig, da man allerede har regler om oprindelsesmærkning af den primære ingrediens,
som jo også gælder mælk og kød, hvis aktuelt. Disse regler er netop trådt i kraft, og vi opfordrer til, at
vi ikke indfører yderligere krav, førend effekten ved indførslen af denne regel er kendt. DSK opfordrer
til, at lade leverandørerne bruge mere detaljeret oprindelsesmærkning som en konkurrenceparameter,
i stedet for at indføre flere regler. Der er mange leverandører, der allerede bruger oprindelsesmærk-
ning på varer, hvor det ikke er et lovkrav. DSK opfordrer derfor til at, at der for dansk side arbejdes for,
at der ikke fastsættes flere regler om oprindelsesmærkning, end dem man allerede har.
Strategien foreslår
harmoniseret ernæringsmærkning. Som udgangspunkt, er det DSK’s
holdning, at
lovgivning bør indføres på EU-niveau. Det gør det lettere i forhold til samhandel og import af fødeva-
rer. Samtidig vil en harmoniseret ernæringsmærkning skabe en større genkendelighed for forbrugerne.
Det er disse forhold, der særligt kan tale for at harmonisere området. DSK støtter ernæringsmærkning,
hvor formålet er:
- At give forbrugere supplerende oplysninger, for at informere dem om sundere valg af fødevarer
- At give virksomhederne et incitament for at udvikle produkter i en sundere retning.
114
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0116.png
Det ovenfor nævnte formål støtter op om den positive ernæringsmærkning. Omvendt er vi som ud-
gangspunkt skeptiske for en ordning, som virker som en form for advarselsmærkning. Dette er også
baggrunden for, at DSK i nu mere end 10 år har bakket op om ernæringsmærket Nøglehullet. DSK vil
kraftigt anbefale, at området kun harmoniseres, hvis vi kan opnå en ordning, der kan opfylde formålet
i alle EU-medlemsstater, så vi reelt hjælper forbrugeren til at træffe et sundere valg. Det er vigtigt, at
de varer/salgssituationer, der på nuværende tidspunkt er undtaget kravet om næringsdeklaration fort-
sat er undtaget også ved ernæringsmærkning.
DSK støtter generelt en revision af handelsnormerne. Udover mærkningsregler, er der også regler for
eksempel vedrørende opbevaring af æg, der kan være vanskeligt at håndtere i praksis.
Danske Regioner hilser Kommissionens meddelelse om jord-til-bord-strategien velkommen. Flere af
emnerne i udspillet er højt prioriteret i regionerne, som arbejder for mindre madspild, øget brug af
økologi og har fokus på pesticidforurening. Danske Regioner bakker endvidere op om, at Jord-til-bord
strategien gennemføres i tæt sammenhæng med biodiversitetsstrategien og handlingsplanen for cirku-
lær økonomi, blandt andet som led i EU’s indsats for at leve op til FN’s bæredygtighedsmål, som der
også bakkes op om i regionerne. Danske Regioner ser frem til udformningen af de konkrete initiativer,
som vil udløbe fra meddelelsen.
Dyrenes Beskyttelse er meget tilfreds med at Kommissionen lægger op til at skabe en mere sammen-
hængende fødevarepolitik med fokus på den grønne omstilling. Der er behov for en styrket indsats for
at skabe bæredygtige fødevarer og fremme landbrugssystemer, som tager bedre hensyn til dyrevelfærd,
natur, miljø og klima. Strategien lægger op til at revidere lovgivningen for transport og slagtning af
dyr, hvilket Dyrenes Beskyttelse er enig i, at der er behov for. Udover revideret lovgivning for transport
og slagtning af dyr, lægger Kommissionen også op til, at det skal udvikles et mærke for dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse mener, at det er af afgørende betydning, at en eventuel ny fælleseuropæisk mær-
keordning sikrer både troværdighed og gennemsigtighed og at mærket giver et reelt incitament til at
forbedre dyrevelfærden. Derudover bør mærket ikke bidrage til øget forvirring i forhold til de velfunge-
rende mærkeordninger, som allerede eksisterer i medlemsstaterne herunder fx ”Anbefalet
af Dyrenes
Beskyttelse” i Danmark. Til gengæld vil det være en stor fordel forbrugerne, hvis mærket udformes, så
det kan vejlede forbrugerne om alle kød- og mejeriprodukters niveau for dyrevelfærd.
For at garantere dette, vil Dyrenes Beskyttelse anbefale, at det foreslåede dyrevelfærdsmærke erstattes
med et ”method-of-production”-mærke.
Ved method-of-production-mærkning anprises bestemte pro-
dukter ikke eksplicit, men det sikrer i stedet en gennemsigtig og troværdig beskrivelse af den produkti-
onsmetode, som produktet er udviklet under. I dansk kontekst kan method-of-production-mærkning
minde om mærkning af æg, som i dag er defineret som henholdsvis biodynamiske æg, økologiske æg,
frilandsæg, skrabeæg og buræg. Disse definitioner afspejler den reelle produktionsmetode og giver for-
brugeren en oplyst valg. Method-of-production-mærkning kan være med til at forenkle og mindske
forvirring over de mange mærker, som i dag findes på det danske og europæiske marked. Samtidig gi-
ver method-of-production-mærkning en fordel til producenter, som omlægger til mere skånsomme
produktionsmetoder, og giver dermed det nødvendige incitament til at løse Jord-til-bordstrategi-ens
målsætning om at skabe et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På et uformelt videomøde blandt EU’s landbrugsministre den 8. juni 2020 var der en første drøftelse
af strategien. Mange medlemsstater bød overordnet set strategien velkommen, men efterspurgte kon-
krete konsekvensanalyser blandt andet med fokus på betydningen af strategien for produktiviteten i
europæisk landbrug. Mange medlemsstater påpegede, at strategiens ambitioner forudsatte et tilstræk-
115
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0117.png
keligt stort landbrugsbudget, mens en række medlemsstater også påpegede, at den nye landbrugsre-
forms fokus på subsidiaritet ikke måtte gå tabt i en ny proces med henstillinger fra Kommissionen. En-
delig påpegede mange medlemsstater, at der i det videre arbejde med strategiens målsætninger skulle
tages højde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, ligesom mange medlemsstater efter-
spurgte datagrundlag og opgørelsesmetoder for de forskellige målsætninger.
De indledende drøftelser af rådskonklusionerne om jord-til-bord strategien har bekræftet, at mange
medlemsstater lægger vægt på, at Kommissionens konkrete forslag skal ledsages af konsekvensanaly-
ser, der belyser de reduktionsmål, som Kommissionen lægger op til. Der forventes at være opbakning
blandt medlemsstaterne til vedtagelse af rådskonklusioner.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en jord-til-bord strategi velkommen. Strategien er et
vigtigt led i udmøntningen af den europæiske grønne pagts overordnede mål om, at EU skal omstilles
til en klimaneutral, bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.
Regeringen henholder sig i forhold til den fælles landbrugspolitik til den holdning, som er fastlagt i
denne sammenhæng, og regeringen lægger således stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget
omfang kan bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for natur, miljø og klima. Samtidig fin-
der regeringen det positivt, at Kommissionen lægger op til at støtte en grøn øremærkning til de så-
kaldte ”eco-schemes” i forbindelse med forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik.
Corona-krisen
har vist, at det er vigtigt at værne om EU’s fødevaresystemer og funktionen af et velfun-
gerende indre marked. Regeringen er derfor tilfreds med, at jord-til-bord strategien sætter fokus på
fødevareforsyningssikkerhed og adgang til fødevarer og foder ved fremtidige kriser.
Kommissionens målsætninger for økologi hænger godt sammen med regeringens dagsorden om at for-
doble det økologiske areal, eksport og forbrug frem til 2030.
Når det gælder målsætningen om reduktion af pesticider, støtter regeringen, at der arbejdes på at re-
ducere belastningen af pesticider i EU, herunder at der fastsættes reduktionsmål. Regeringen vil dog
lægge vægt på, at reduktionsmål fastsættes under hensyn til de enkelte medlemsstaters hidtidige ind-
satser, idet Danmark allerede har indført et nationalt reduktionsmål og gennemført tiltag, der over
årene har reduceret pesticidbelastningen. Ligeledes vil regeringen lægge vægt på, at reduktionsmål
ikke alene skal baseres på mængde/volumen, idet sådanne mål ikke nødvendigvis vil reducere belast-
ningen eller risikoen ved pesticidanvendelse. Hvis man baserer reduktionsmålet på mængde alene, ri-
sikeres det, at der skabes et incitament til i udgangspunktet at anvende skadelige sprøjtemidler, som
kan anvendes i små mængder. Det ønsker regeringen at undgå.
Ligeledes er strategiens reduktionsmål for antibiotika på linje med den danske strategi. Her vil rege-
ringen lægge vægt på, at Kommissionen tager hensyn til i de enkelte medlemsstaters eksisterende ind-
satser, så der tages højde for det store arbejde, Danmark allerede har gennemført på området.
I forhold til gødning og reduktionsmålet for tab af næringsstoffer støtter regeringen, at der bliver fulgt
op i forhold til eksisterende lovgivning på området. Regeringen støtter øgede ambitioner om at redu-
cere tabet af næringsstoffer på EU-plan og byder det fælles arbejde om en handlingsplan for integreret
forvaltning af næringsstoffer velkommen. Regeringen lægger også her vægt på, at Kommissionen tager
udgangspunkt i de enkelte medlemsstaters eksisterende indsatser, så der også tages højde for Dan-
marks væsentlige historiske reduktioner på området.
116
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0118.png
Med hensyn til landbrugets klimapåvirkning ser regeringen gerne, at implementering af strategien til-
rettelægges med sigte på en ambitiøs EU-indsats, der har fokus på sammenhæng mellem relevante
regler og ens konkurrencevilkår på tværs af EU. Regeringen ser positivt på strategiens fokus på CO2-
optag i jorde og skove. Den nuværende politik i EU giver ikke tilstrækkeligt incitament til at forbedre
kulstofbalancen i jorde og skove, der er afgørende for målet om klimaneutralitet i 2050. I dette lys by-
des Kommissionens arbejde med en grøn forretningsmodel for naturlige optag velkommen.
Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for en grøn omstilling af fødevaresystemerne, hvor
både producenter og forbrugere trækker i en bæredygtig retning. Regeringen er ligeledes enig i, at der
med strategien sættes fokus på at gøre sunde og klimavenlige fødevarevalg nemmere for forbrugerne.
Regeringen hilser det velkommen, at Kommissionen vil undersøge rammerne for et bæredygtigheds-
mærke, hvori klima indgår. Det vil ikke kun bidrage til at flere mennesker får et sundere og længere liv,
men også bidrage til en større efterspørgsel efter fødevarer, der er bæredygtigt produceret. Regeringen
støtter ligeledes Kommissionens ambition om et eftersyn af EU’s skoleordning således, at der kommer
fokus på sunde og bæredygtige fødevarer.
Derudover støtter regeringen Kommissionen i, at der er behov for handling i forhold til madspild og
fødevaretab. Dette område er endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at se på hele fødevare-
kæden som et samlet system. Spild af fødevarer sker i alle led af fødevareværdikæden fra produktion til
forbruger, og derfor er det vigtigt, at man arbejder systematisk og holistisk med at reducere spildet,
som har et stort klimaaftryk. Regeringen støtter herunder, at der ses videre på en revision og moderni-
sering af handelsnormsystemet for at undgå, at ufleksible handelsnormer i sig selv giver anledning til
både fødevaretab og madspild og dermed modvirker mere bæredygtige afsætningsmodeller.
Regeringen hilser det velkommen og støtter, at Kommissionen vil indføre et fælles og obligatorisk EU-
ernæringsmærke. Mærket skal være fagligt funderet og kunne understøtte de danske kostråd. Regerin-
gen arbejder endvidere for, at den nationale frivillige mærkningsordning Nøglehullet kan fortsætte pa-
rallelt.
Regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for forslag om yderligere obligatorisk oprindelses-
mærkning. Regeringen ser frem til Kommissionens konsekvensanalyse af yderligere obligatorisk op-
rindelsesmærkning, og arbejder for at konsekvensanalysen også belyser konsekvenserne for miljø og
klima. Det er regeringens holdning, at man bør afvente erfaringerne fra de nye regler om oprindelses-
mærkning af den primære ingrediens, som er trådt i kraft 1. april 2020. Regeringen lægger vægt på, at
nuværende mærkningsregler overholdes, herunder at der ikke indføres barrierer på det indre marked
ved indførelse af nationale mærkningsregler/særregler.
Regeringen hilser den kommende revision af reglerne om fødevarekontaktmaterialer velkommen, da
der fortsat mangler harmoniserede regler for en række materialer og da der er behov for at styrke gen-
anvendelsen af og brugen af genanvendte materialer i emballagen.
Endvidere støtter regeringen, at Kommissionen vil forstærke indsatsen mod fødevaresvindel.
Regeringen havde gerne set, at strategien var mere ambitiøs på dyrevelfærdsområdet og vil blandt an-
det arbejde for, at Kommissionen påbegynder revisionen af den eksisterende dyrevelfærdslovgivning
tidligere end 2023, samt at dette omfatter en ny dyrevelfærdslov for alle dyr, der holdes eller handles i
forbindelse med økonomisk aktivitet. Ligeledes vil regeringen arbejde for en koordineret indsats for
markedsdrevet dyrevelfærd i EU for eksempel et frivilligt dyrevelfærdsmærke.
117
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0119.png
Regeringen er enig i, at der er potentiale i udvikling af nye former for foder, herunder fodertilsætnings-
stoffer, der kan sikre en mere bæredygtig, animalsk produktion, men regeringen er skeptisk over for en
eventuel øget produktionskoblet støtte fra landbrugsbudgettet til traditionelle proteinafgrøder som for
eksempel bælgplanter.
Regeringen havde gerne set, at strategien var mere ambitiøs i forhold til at fremme forædling af afgrø-
der og produktionsmuligheder, der kan understøtte en bæredygtig udvikling i lyset af klimaændrin-
gerne, herunder blandt andet ønsket om større frødiversitet, nedsættelse af pesticidforbruget og bedre
udnyttelse af næringsstoffer. Regeringen arbejder for en revision af lovgivningen om produktion og
handel med frø og planteformeringsmateriale.
Regeringen støtter målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles
fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier. Regeringen støtter, at der findes praktisk
anvendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen og lægger derfor stor
vægt på, at regler om elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera) introduce-
res på EU-niveau ud fra en risikobaseret tilgang, idet man finder, at det bør skabe mulighed for lem-
pelser i andre regler.
Regeringen støtter Kommissionens ambition om, at EU påtager sig et internationalt ansvar i fremme
af den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer. EU’s handelspolitik spiller i den forbin-
delse en væsentlig rolle i forhold til at løfte standarder for bæredygtig fødevareproduktion
blandt EU’s
handelspartnere. Endelig ser regeringen frem til de annoncerede EU-initiativer i forhold til afskov-
ning, som er et vigtigt element i forhold til bidrage til afskovningsfri fødevareforsyningskæder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.
juli 2020.
Der er oversendt grundnotat om meddelelsen til Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2020.
Landbrugsaspekterne ved den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien har
været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 8. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2020.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
10.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion for så vidt angår
anvendelsesdatoen og visse andre datoer som henvist til i denne forordning
KOM (2020) 483
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produk-
tion for så vidt angår anvendelsesdatoen og visse andre datoer, som der henvises til i denne forord-
ning. Udbruddet af Covid19 har gjort det vanskeligt at få færdiggjort gennemførelsesbestemmelser i
rimelig tid inden anvendelsesdatoen 1. januar 2021 og en udskydelse vil dermed gøre det muligt for
118
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
myndigheder, kontrolorganer og aktører i tredjelande at implementere gennemførelsesbestemmelser
i rimelig tid, inden de nye regler skal anvendes. Hovedindholdet i forslaget er en enkel udskydelse af
anvendelsesdatoen fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022 og tilsvarende udskydelse af de underlig-
gende datoer for ophørstidspunkter, overgangsperioder, rapportering mv. med ét år.
Baggrund
Kommissionen har den 4. september 2020 fremsendt forslag om ændring af forordning (EU)
2018/848 om økologisk produktion for så vidt angår anvendelsesdatoen og visse andre datoer, som
der henvises til i denne forordning. Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretaria-
tet den 4. september 2020.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk.2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-
ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Formål og indhold
Med den nye økologiforordning (2018/848) blev der indført en ny lovgivningsmæssig ramme for
økologisk produktion. Forordningen skulle anvendes fra 1. januar 2021, men anvendelsesdatoen
foreslås med nærværende forslag udskudt fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022. Samtidig foreslås en
tilsvarende 1-årig udskydelse af de underliggende datoer for ophørstidspunkter, overgangsperioder,
rapportering mv. Forslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer til den nye lovgivningsmæssig
ramme for økologisk produktion.
Forslaget om udskydelse sker på baggrund af udbruddet af Covid19, hvorfor det har været vanskeligt at
udarbejde gennemførelsesbestemmelser i rimelig tid, inden de nye regler skal anvendes. En
udskydelse vil give bedre tid for myndigheder, kontrolorganer og aktører i tredjelande til at
implementere gennemførelsesbestemmelser og dermed at indstille sig på reglerne i den nye
økologiforordning.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
Økologiloven og tilhørende bekendtgørelser vil skulle udarbejdes inden 1. januar 2022.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, ingen væsentlige samfunds-
økonomiske, erhvervsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
119
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
2254265_0121.png
Høring
Forslaget sendes i høring i §2-udvlaget og i det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-undervalg. Forslaget
har været i høring på høringsportalen, og der er indkommet følgende høringssvar:
DAKOFO (Danske Korn- og Foderbranche) støtter forslaget om at udskyde ikrafttrædelsen af EU's
Rådsforordning 848/2018 med ét år.
Landbrug & Fødevarer støtter en étårig udsættelse af ikrafttræden af Rådsforordning 2018/848 med
en forventning om, at udsættelsen også indbefatter Kommissionens gennemførelsesforordning
2020/464. Landbrug & Fødevarer anfører dog, at en række økologiske producenter har indrettet sig
efter at skulle producere efter reglerne i 2018/848 fra 1. januar 2021. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor Landbrugsstyrelsen til at udvise størst mulig fleksibilitet i 2021 i forhold til producenter, der har
indrettet produktionen efter de kommende økologiregler.
Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om udskydelse af Rådsforordning 2018/848 med ét år,
så anvendelsen finder sted fra den 1. januar 2022. En udskydelse vil give både myndigheder og erhverv
tid til at komme ovenpå igen efter Covid-19 pandemien og igen kunne prioritere ressourcer på at om-
stille sig til de nye økologiregler.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er positive over for forslaget og er glade for at få mere tid til at gøre
klar til de nye regler, som Økologiforordningen stiller dagligvarebutikkerne over for og til at nå til
enighed med Fødevarestyrelsen om den bedst mulige løsning for økologikontrollen. Med den nye øko-
logiforordning forsvinder undtagelsen omkring økologikontrol af salg af uindpakkede økologiske føde-
varer (f.eks. uindpakket økologisk frugt og grønt solgt både i løssalg og via vægt) i detailbutikker. Dette
gælder, hvis man sælger mere end 5.000 kg/år eller for mere end 20.000 EUR/år. Det er langt største-
delen af DSK’s medlemmer, som sælger uindpakkede økologiske fødevarer, der har en omsætning, der
er større end det fastlagte niveau. Det er en stor administrativ byrde for detailbutikker at skulle indføre
og udføre økologiregnskab for salg af uindpakkede økologiske fødevarer. Det kræver strukturelle æn-
dringer og systemopbygninger for grossisterne/kæderne og for butikkerne at implementere dette. I
sidste ende kan konsekvensen blive, at detailbutikker vælger kun at bringe færdigpakkede økologiske
fødevarer til salg i butikkerne, hvilket i givet fald vil resultere i øget emballageforbrug på fødevarer.
Brancheforeningen for Kaffe & Te (BKT) er fortaler for, at iværksættelsen af Rådsforordning 2018/848
udskydes til 1. januar 2022. BKT anfører endvidere, at den nye økologiforordning giver meget store
udfordringer for tebranchen vedrørende kravene til brug af naturlige aromaer i forhold til at 95 % skal
komme fra den navngivne frugt/kilde. Aromaleverandørerne har ikke nu mulighed for at levere pro-
dukter, der overholder kravene, og skønnes at have store udfordringer hermed fremadrettet. Desuden
vil kravene have smagsmæssige konsekvenser. BKT ønsker om muligt at 95% kravet om økologiske in-
gredienser genovervejes i den fremadrettede proces. Ifølge BKT udtrykker teaktører og aromaleveran-
dører, at udvalget af økologiske teer på sigt vil blive meget ramt og stærkt begrænset af den nye lovgiv-
ning, idet det kun er muligt at fremstille få aromaer, som lever op til Rådsforordning 2018/848, og
som samtidig er velsmagende. Mange økologiske produkter er i dag mærket med blot ”naturlig
aroma”, uden at kilden/fødevaren er nævnt,
og da denne mulighed også forsvinder med den nye for-
ordning, vil dette faktum også have en indvirkning på, at udvalget af økologiske te-produkter vil blive
meget begrænset/påvirket negativt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning fra alle medlemsstater til udskydelse af den nye økologiforordning med et år.
120
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at der vil være en række fordele ved at udskyde den nye økologiforordning med et
år, da det vil give en mere rimelig omstillingsproces i forhold til nye regler. Regeringen støtter på den
baggrund forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
121