MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 772
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 1. oktober 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. okto-

ber 2020.

Med venlig hilsen

Mogens Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

EU og Internationalt

Den 30. september 2020

MFVM 135

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

–

Vedtagelse

KOM (2020) 436

side 3

EU-Norge fiskerikonsultationer for 2021

–

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

side 15

Forberedelse af drøftelser i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfi-

skebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) for 2021

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.

oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

side 18

Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome

EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.

oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2020) 322

side 21

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyg-

gelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.

oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2020) 438

side 25

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Generel indstilling

KOM (2018) 392

side 28

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Generel indstilling

KOM (2018) 393

side 64

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-

del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Generel indstilling

KOM (2018) 394

side 77

10.

11.

12.

13.

14.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Social Udvalg og Regionsudvalget: En jord-til-bord strategi for et fair,

sundt og miljøvenligt fødevaresystem

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument (2020) 381

side 87

10.

15.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion for så vidt angår anvendel-

sesdatoen og visse andre datoer som henvist til i denne forordning

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.

oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2020) 483

side 118

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 19.-20. oktober 2020

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse om 2021 af fiske-

rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2020) 436

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. september

2020. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2021 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2021. Kommissionens for-

slag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen med forslag om reduktion for

fem, en uændret kvote for tre og en stigning for to bestande. Det drejer sig om en reduktion i kvoten

for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i forhold til 2020. Hertil kommer andre restriktioner som for

eksempel lukkeperiode for kommercielt fiskeri for fartøjer over 12 meter samt en begrænsning på

fem styk torsk, som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag (dog kun to styk i februar og

marts). Dertil kommer en begrænsning for torskefiskeriet i ICES underområde 24 til kun at måtte

omfatte uundgåelige bifangster. Lukkeperioden i dette område udvides desuden med to måneder (1.

maj til 31. august). For torsk i den østlige Østersø har Kommissionen fremlagt et kvoteforslag på 595

tons, som udelukkende vil skulle dække uundgåelige bifangster, og ikke tillade et kommercielt fiskeri

på denne bestand. Hertil kommer en lukkeperiode i underområde 25 og 26 i den østlige Østersø fra 1.

maj til 31. august for fartøjer over 12 meter samt forbud mod rekreativt fiskeri. Forslaget indebærer

desuden en reduktion på 50 % for sild i den vestlige Østersø, samt reduktioner på 36 % for sild i den

centrale Østersø, en uændret TAC for brisling og rødspætte og en stigning på 9 % for laks i område

22-31. Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de

foreslåede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da

forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 436 af 28. august 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2020 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på politisk enighed.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat har af den

samlede EU mængde.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2021 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet

med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt. Forslaget bygger på den

videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havun-

dersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kom-

missionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2021 - KOM (2020) 248. Det fremgår af

disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for fast-

sættelse af fiskerimuligheder. Derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2021 fastsæt-

tes på MSY

-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for

bevaring af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, an-

vendes metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om beva-

relse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU

og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at

EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2021 vil blive fastsat som autonome

kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de teore-

tiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke

for de to forvaltningsområder i Østersøen. I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter

torsk, og der er taget højde for dette i anbefalingerne for det kommercielle fiskeri efter torsk i den vest-

lige Østersø.

Kommissionens forslag indebærer en reduktion i kvoten for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i for-

hold til 2020. Kommissionen har i sit forslag lagt til grund, at gydebiomassen for vesttorsk på nuvæ-

rende tidspunkt (i 2020) ligger under MSY-værdien, B

trigger

(ICES rådgivningen forudser, at bestanden

vil være over B

trigger

i 2021), men dog over mindstegrænseværdien, B

lim

, samt at rekrutteringen siden

2016 har været lav. Kommissionen har derfor foreslået en samlet TAC for det vestlige forvaltningsom-

råde på 3.395 tons, som er sammensat 2.960 tons vesttorsk svarende til den laveste værdi i intervallet

for fiskeridødelighed for vestbestanden og 435 tons østtorsk, som fanges i område 24 hovedsageligt

som bifangst. Dertil kommer en udvidelse af lukkeperioden for ICES underområde 22 og 23 med en

måned (januar), som skal gælde i perioden fra 1. januar til 31. marts. (Det bemærkes, at Kommissionen

har oplyst, at det er en fejl, at januar er inkluderet i forslaget, og at dette korrigeres). I lukkeperioden

vil der være undtagelser, som under visse betingelser gør det muligt for fartøjer under 12 meter at fiske

i dette tidsrum. Fiskeriet efter torsk i ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø

nærmest Bornholm) opretholdes uændret i forhold til 2020 til alene at omfatte uundgåelige bifangster,

og det vil fortsat være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber ud til seks sø-

mil fra basislinien på dybder indtil 20 meter. Lukkeperioden i ICES område 24 foreslår Kommissionen

udvidet med månederne maj og august, således, at lukningen vil være fra 1. maj til 31. august (ligesom

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestan-

den på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

lukkeperioden i den østlige Østersø). Der vil i begge lukkeperioder kunne være et direkte fiskeri til vi-

denskabelige formål. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning for det rekreative fiskeri i ICES un-

derområde

22, 23 og 24 i form af en ”bag limit” på fem styk, men kun to styk torsk i månederne fe-

bruar og marts, som hver person må bringe i land pr. dag. Dog må det rekreative fiskeri i ICES under-

område 24 fortsat kun foregå ud til seks-sømilegrænsen.

Kvoten for torsk i den østlige Østersø reduceres med 70 % og vil udelukkende skulle dække uundgåe-

lige bifangster, hvor kommercielt fiskeri på denne bestand

–

ligesom i 2020 - ikke vil være tilladt.

Kommissionen bemærker, at fastsættelse af en nul-TAC ville føre til, at de fleste fiskerier i Østersøen

indstilles, hvorfor Kommissionen ligesom for 2020 har fastsat en bifangstkvote med ledsagende foran-

staltninger. Kommissionen har noteret, at bifangstkvoten for 2020 næppe udnyttes, og har på bag-

grund af beregninger fra ICES anslået, at 595 tons vil dække behovet for bifangster af torsk i de øvrige

fiskerier i den østlige Østersø. Kommissionen foreslår, at lukkeperioden opretholdes uændret fra 1.

maj til 31. august, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse

betingelser må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabe-

lige formål. Kommissions forslag indeholder tillige et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES

underområde 25 og 26.

For sild i den vestlige Østersø indebærer Kommissionens forslag en reduktion i kvoten på 50 %. Kom-

missionen har lagt vægt på, at gydebiomassen, som angivet af ICES, ligger under grænseværdien, B

lim

og er vurderet til at ligge omkring 48 % under mindsteværdien for gydebiomassen, hvilket ifølge den

flerårige forvaltningsplan for Østersøen (forordning 2016/1139) indebærer, at der skal indføres afhjæl-

pende foranstaltninger. Dette er ifølge forslaget sket i henhold til nævnte forordnings artikel 5, stk. 2,

og artikel 4, stk. 4, hvorefter kvoten er fastsat på baggrund af en fiskeridødelighed, der ligger under

intervallet for mindsteværdien, F

MSY.

Kommissionen har på grundlag af ICES rådgivningen for kvoten for sild i den centrale del af Østersøen

foreslået en reduktion på 36 %. Gydebiomassen ligger under MSY-værdien, B

trigger

, og derfor har Kom-

missionen med henvisning til den flerårige forvaltningsplan valgt at foreslå en kvote til et niveau i den

lave del af F

MSY

-spændet for dermed at bringe gydebiomassen over B

trigger

niveauet i 2021.

Forslaget indebærer en uændret TAC på brisling, selv om ICES rådgivningen med udgangspunkt i den

flerårige forvaltningsplan giver mulighed for at sætte en højere kvote. Kommissionen har valgt en for-

sigtighedstilgang med henvisning til, at udviklingen i bestanden er afhængig af en enkelt god årgang,

og at årgang 2019, som er vurderet til at ligge over gennemsnittet, skal beskyttes. Dertil kommer, at

Kommissionen har taget hensyn til en nedjustering af gydebiomassen og til, at brisling indgår i et blan-

det fiskeri med sild, hvor kvoten for sild reduceres.

Kvoten for rødspætte er uændret, mens kvoten for laks er en stigning på 9 % i ICES underområde 22-

31.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2021 er baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139, som

blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for fiskeridødelighed, F

MSY

samt om værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Værdierne er bestemmende for fast-

sættelse af fiskerimuligheder. Dog anvender ICES ikke forvaltningsplanen for sild i vestlig Østersø,

fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt forvaltningspla-

nen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2021

for de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2020.

Art (Om-

råde)

Rådgivning for 2021

TAC

2020 i

tons

laks i

styk.

Kommissio-

nens forslag

2021 i tons,

laks i styk

samt ændring

i forhold til

2020

1 575 (-50 %)

Dansk

andel af

EU TAC

(%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Torsk i

den øst-

lige Øster-

sø

(25-32)

Anbefalingen på baggrund af MSY

er en nul-kvote. Bestanden deles

mellem Skagerrak/Kattegat og om-

råde 22-24 med 50 % til hvert af de

to områder. Gydebiomassen ligger

under grænseværdien, B

lim

, og fi-

skeridødeligheden (F) er fortsat

højere end F

MSY

, 0,31.

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 83 971 og 138 183

tons, som også omfatter andelen til

Rusland, som er fratrukket i forsla-

get fra Kommissionen. Fangster på

mere end 111.852 tons (F

MSY

) for-

udsætter opfyldelse af særlige be-

tingelser. Gydebiomassen ligger

over MSY-niveauet, MSY B

trigger

-ni-

veau, mens fiskeridødeligheden på

0,43 ligger over F

MSY

på 0,21. Be-

standen er delvist videnskabeligt

vurderet med det resultat, at refe-

renceværdier for gydebiomassen,

SSB, er nedjusteret og fiskeridøde-

ligheden, F, er opjusteret.

Anbefaling på baggrund af forsig-

tighedsprincippet er en 0-fangst på

østbestanden

inklusiv østbestan-

den i område 24 og andelen til

Rusland. Fiskeridødeligheden har

været faldende siden 2011 og er for

2019 bestemt til 0,13 og samtidig

har gydebiomassen været fal-

dende, således at denne i 2020 var

under grænseværdien, B

lim.

ICES

vurderer, at et 0-fiskeri ikke kan

bringe bestanden over B

lim

på 96

550 t i 2022. Den naturlige døde-

lighed er i kraftig vækst. ICES an-

giver lavt iltindhold, lavt saltind-

hold, mangel på føde, sæler og pa-

rasitangreb som årsager til stignin-

gen i den naturlige dødelighed.

3 150

(14 %)

153 384

97 551 (-36 %)

(2,2%)

2 000

(kun til

bifangst)

595 (-70 % (kun

til bifangster

(22,9 %)

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Art (Om-

råde)

Rådgivning for 2021

TAC

2020 i

tons

laks i

styk.

Torsk i

den vest-

lige Øster-

sø (22-24)

Rødspætte

(22-32)

Laks (22-

31) (styk)

Brisling

(22-32)

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 2 960 -7 724 tons

for den vestlige

bestand.

Fangst på

mere end 4 635 tons (F

MSY

) forud-

sætter opfyldelse af særlige betin-

gelser. Den forholdsvise store år-

gang 2016, som dog er nedjusteret,

har bidraget til en positiv be-

standsudvikling, mens de seneste

to årgange har været de laveste i

tidsperioden siden 1985. Gydebio-

massen er under B

lim

, men vurde-

res over MSYB

trigger

i 2021

Fiskeri-

dødeligheden var i 2019 på 0,52,

hvilket er over målsætningen på

F=0,26. Der er i rådgivningen ikke

indregnet østtorsk fra område 24.

Rekreative fangster estimeres til 1

315 tons og er det laveste niveau i

tidsperioden.

Anbefalingen på baggrund af MSY

for område 21-23 og på baggrund

af forsigtighedsprincippet for om-

råde 24-32 er en fangst i Østersøen

på 7 754 tons. Begge bestanden er

robuste med god tilvækst.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen er en fangst på 116 000

stk. inkl. andelen til Rusland, og

dette er uændret i forhold til 2019.

ICES anbefaler, at forvaltningen

tilrettelægges ud fra bestandssitua-

tionen i de enkelte floder.

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 181 567 tons og 316

833 tons inkl. andel til Rusland.

Fangster på mere end 247 952 tons

forudsætter opfyldelse af særlige

betingelser. Rekrutteringen varie-

rer mellem årene med en meget

stor 2014-årgang og en gennem-

snitlig rekruttering i perioden

2015-2018 og en 2019 årgangen er

over gennemsnittet. Bestandssitu-

ationen er god og stabil. Fiskeridø-

deligheden har siden 2002 ligget

over F

MSY,

som i 2020 blev opjuste-

ret fra 0,26. til 0,31 efter en delvis

3 806

(kun som

bifangst i

område

24)

Kommissio-

nens forslag

2021 i tons,

laks i styk

samt ændring

i forhold til

2020

3 395 (-11 %)

(kun som bi-

fangst i område

24)

Dansk

andel af

EU TAC

(%)

(43,6 %)

6 894

6 894 (0 %)

(71,6 %)

86 575

stk.

94 496 (+ 9 %)

(20,7 %)

210 147

210 147 (0)

(9,8 %)

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Art (Om-

råde)

Rådgivning for 2021

TAC

2020 i

tons

laks i

styk.

Kommissio-

nens forslag

2021 i tons,

laks i styk

samt ændring

i forhold til

2020

Dansk

andel af

EU TAC

(%)

videnskabelig bestandsvurdering.

Vurderingen udløste ikke ændring

i værdierne for gydebiomassen.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige reg-

ler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke

anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at

afskrive fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for

sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat et forslag til TAC. Det forventes at ske

efter offentliggørelse af ICES rådgivning i oktober forud for rådsmødet. TAC’en fastsættes for perioden

1. november 2020 til 31. oktober 2021. Det bemærkes, hovedparten af at sperling fiskes i britiske far-

vande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 11,3 %, sva-

rende til en samlet mængde på 425.000 tons, som kan fiskes i 2021.

De foreslåede reduktioner af kvoter for torsk i den vestlige samt af kvoterne for sild, særligt i den vest-

lige Østersø vil have negative økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. Konsekvenserne afhæn-

ger dog af kvoteudnyttelsen af bestandene.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspri-

serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse

har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige

følgeerhverv.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje) er blevet hørt. Det gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, mener overordnet, at Kommissionens for-

slag med stor sandsynlighed vil betyde, at mange fiskere fra mindre havne må ophøre med at fiske.

Udsigten til kraftigt reducerede kvoter vil få negative økonomiske konsekvenser og på længere sigt re-

sultere i, at mindre fartøjer må lægge op, og at små landingspladser vil forsvinde for altid med store

konsekvenser for fiskeriet, de familier, der lever af fiskeri og lokalsamfundene omkring havnene.

DFPO medgiver, at det kan være vanskeligt at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser, men der

hersker ingen tvivl om, at den del af erhvervet, som er afhængig af fiskeriet i Østersøen, har nået smer-

tegrænsen for, hvad der økonomisk kan hænge sammen. Med baggrund i disse forhold vil det være

helt nødvendigt også at se på ledsageforanstaltninger som hjælpeforanstaltninger. DFPO er ikke enig i

den anførte betragtning om, at forslaget, hvor der er taget højde for bestandssituationen, skønnes at

have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, idet forslaget på en række punkter er i direkte mod-

strid med bestandssituationen i de berørte bestande.

For torsk i den vestlige Østersø finder DFPO Kommissionens forslag om en reduktion i kvoten og læn-

gere lukkeperioder helt uacceptabelt. DFPO henviser til ICES rådgivningen, hvori vurderes, at bestan-

den er vokset fra 2019 til 2020, og at den vurderes til at være endnu større i 2021. Bestanden er vokset

siden 2017, hvorfor fiskeriet hverken i 2018, 2019 eller 2020 kan have været for højt. ICES anbefaler,

at der i overensstemmelse med forvaltningsplanen og MSY-tilgangen kan sætte en kommerciel kvote

på 4.635 tons i 2021. Som følge af at der i det vestlige forvaltningsområde også forekommer østtorsk,

som ikke er indregnet i de 4.635 tons, anbefaler DFPO en samlet kvote på torsk i den vestlige Østersø

på 5.383 tons, hvoraf de 750 tons, på baggrund af vurdering fra ICES, er østtorsk fanget i område 24.

Med henvisning til, at bestanden er inden for sikre biologiske grænser, finder DFPO, at alle ekstraordi-

nære tiltag som forbud mod fiskeri i visse områder bør fjernes. En udvidelse af lukkeperioden med to

måneder i underområde 24 (mellem Falster og Bornholm) finder DFPO, at det vil være en katastrofe

for fiskere fra blandt andet Bornholm, Rødby og Klintholm

–

en sådan lukning på 1/3 af året ville inde-

bære behov for at hjælpe berørte fiskere ud af erhvervet. Med hensyn til underområde 24 i øvrigt fore-

slår DFPO, at området deles i to med særlige regler øst for en linje mellem Sveriges sydkyst og Polen.

For torsk i område 25-32 anerkender DFPO, at torsk øst for Bornholm er i en dårlig stand, men at det

er vigtigt at slå fast, at dette hverken skyldes fiskeri eller kan ændres ved regulering af fiskeriet og hen-

viser til problemet med, at torsken ikke gyder, og at ti gange så mange torsk dør af andre årsager end

fiskeri. DFPO mener, at der skal sættes en kvote, der ikke begrænser fiskeriet efter andre arter, der kan

fiskes bæredygtigt i farvandet. Ifølge DFPO vil et krav om selektive redskaber med lille fangst af torsk

og en bifangstkvote på 3.000 tons kunne sikre overlevelse for fiskere i området.

DFPO finder det stærkt bekymrende, at Kommissionen for rødspætte har foreslået en kvote, der er

langt mindre end ICES anbefaler, og DFPO anbefaler derfor en stigning i kvoten på 12 % svarende til

en kvote på 7.754 tons.

For vestsild anbefaler DFPO, at der sættes en kvote, der giver mulighed for landing af sild fra bund-

garn og som er bifangst i andre fiskerier. DFPO peger på, at der ud over regulering er andre forhold,

der bør inddrages end tilstanden for den enkelte bestand. Der er andre bestande, der fanges sammen

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

med Rügensilden, og disse bestande viser ikke samme tilbagegang som Rügensilden, og det bliver der-

for svært for fiskerne at overholde reglerne, hvis kvoten reduceres.

For brisling nævner DFPO, at det er problematisk, at Rusland, som EU mener kan få ca. 11 %, sætter

en kvote svarende til 20 % af anbefalingen fra ICES. Dertil kommer, at brisling i mange fiskerier fanges

sammen med sild, og dette er ikke uproblematisk, når anbefaling for sild går ned samtidig med, at an-

befalingen for brisling går op. DFPO mener, at det er bestandens størrelse, der skal lægges til grund

ved kvotefastsættelse og anbefaler derfor en TAC på 220.677 tons svarende til en stigning på 5 %.

For laks anbefaler DFPO en roll over og henviser til den lave udnyttelse af kvoten, og nævner, at de

mange sæler i området har ødelagt dette fiskeri, og at det ikke giver mening at kæmpe for en kvote,

som danske fiskere alligevel ikke kan opfiske.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO er som udgangspunkt ikke enig i, at forslaget skøn-

nes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for

bestandssituationen for de berørte bestande. Forslaget er ifølge DPPO på en række punkter direkte i

modstrid med bestandssituationen i de berørte områder. DPPO anbefaler, at kvoten for vestsild sættes

på et niveau, der giver mulighed for landing af sild, som kan understøtte den eksisterende flåde og for-

arbejdningsindustri, og som kan understøtte kvotefastsættelse for sild i 3A på samme niveau som i

2020. DPPO anfører, at rådgivningen bør afspejle, at der også er et erhverv, som skal leve med regule-

ringen og at andre forhold, som indvirker på bestanden skal inddrages, som f.eks., at vestsild fanges

sammen med flere andre sildebestande, og disse bestande ikke viser samme tilbagegang, som ICES an-

giver for Rügensilden. DPPO anbefaler, at der iværksættes forskning med henblik på at styrke den

videnskabelige rådgivning for vestsild. DPPO støtter foranstaltning, der minimerer risikoen for bifang-

ster af vestsild. DPPO har som sådanne foranstaltninger foreslået: Genindførelse af områdefleksibili-

tet for brisling imellem 3A og Nordsøen, indførelse af områdefleksibilitet for sildebifangstkvoten imel-

lem 3A og Nordsøen og forøgelse af fleksibiliteten for den målrettede sildefiskeri imellem 3A og Nord-

søen.

Efter DPPO’s opfattelse er det værktøjer, som vil være nemme at iværksætte nu.

For sild i den

centrale Østersø støtter DPPO en TAC i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES. DPPO anfører,

at det er problematisk, at Rusland sætter en kvote på ca. 20 % af rådgivning og ikke følger henstillinger

om at kunne tage 11 %. Derudover anser DPPO det for problematisk, at brisling fiskes sammen med

sild, især hvor kvoten for sild går ned og op for brisling. DPPO mener, at bestandens størrelse skal læg-

ges til grund for kvoten, og at den biologiske rådgivning skal følges, hvor der ikke er svære socioøkono-

miske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage, og på den baggrund anbefaler DPPO en stigning i kvo-

ten på 10 %.

Marine Ingrediens Denmark, MID, mener, at TAC for brisling bør følge ICES rådgivningen, som anbe-

faler at øge TAC med 10 % i forhold til 2020. MID henviser til, at brisling i dele af Østersøen fiskes

rent, men dette vil dog være afhængigt af, hvornår og hvor fiskeriet foregår. MID anfører, at det ikke er

klart dokumenteret, om brisling er et vigtigt bytte for torsk, idet flere studier antyder, at brisling er et

problem for torsken, da den konkurrer om den samme føde og spiser torskelarver. Dertil kommer, at

silden er i dårlig kondition sandsynligvis som følge mangel på føde, hvorved sild og brisling konkurrer

om samme føde, og derfor vil fangst af flere brislinger forbedre fødeforhold for sild. MID finder, at der

er grund til at tro, at ICES undervurderer brislingebestanden, da ICES i sin vurderingsmodel ikke i til-

strækkeligt omfang tager tæthedsfaktorer med i beregningen, og dermed ikke før belyst den konkur-

rence, som der er mellem andre brislingeindivider og rovfiskenes yngel. Videnskabelige F

MSY

-projekter

har vist, at hvor tæthedsfaktoren indgår, vil det være bæredygtigt at fange mere brisling end ICES råd-

giver. MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, brisling og hundestejler, i Øster-

søen for at genoprette balancen i økosystemet, som kan være til gavn for både fiskere og

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

forarbejdningsindustri, hvilket bør være en klar politisk prioritering i kvoteforhandlingerne. MID støt-

ter DPPO’s forslag om områdefleksibilitet for brisling imellem 3A og Nordsøen.

WWF henviser overordnet til en fælles NGO anbefaling, som WWF har udarbejdet sammen med andre

europæiske miljøorganisationer. Overordnet fremhæver WWF, at den lovligt foreskrevne frist til at

stoppe overfiskeri er overskredet, og at alle fangstkvoter skal være fastlagt på niveauer, der sikrer en

bæredygtig udnyttelse. WWF påpeger, at ministrene sidste år alligevel for fem ud af ti bestande fast-

satte kvoter højere end anbefalet af ICES, hvormed ministrene øgede fangstbegrænsningerne yderli-

gere. WWF anfører, at Kommissionen for visse bestande igen for 2021 overskrider den videnskabelige

anbefaling, og at WWF mener, at Danmark skal følge ICES. WWF udtrykker tilfredshed med, at Kom-

missionen følger ICES rådgivningen for brisling og sild i den centrale Østersø og dermed giver mulig-

hed for at forbedre fødegrundlaget for torsk. WWF mener endvidere, at Danmark skal følge rådgivnin-

gen fra ICES om en 0-kvote for sild i vestlige Østersø, da en kvotereduktion på 50 % ikke er tilstrække-

lig og vil udsætte tidshorisonten for at bringe bestanden over den nedre grænse for gydebiomassen,

lim.

WWF støtter

– uden at tage konkret stilling til DPPO’s forslag til foranstaltninger til beskyttelse af

vestsild - at særlige beskyttelsesforanstaltninger er et spørgsmål, som bør adresseres nu. Samlet inde

holder Kommissionens forslag om, at der kan fanges 595 tons torsk som bifangst i den østlige Østersø,

og 435 tons østtorsk i område 24 i vestlige Østersøen. WWF kan ikke støtte fiskeri på østtorsk, når

ICES rådgiver om en 0-fangst. Da Kommissionens forslag afviger fra rådgivningen og fra de juridiske

forpligtelser samt som følge af undtagelser for fartøjer til at fiske i lukkeperioderne, finder WWF, at

kontrolindsatsen i alle områder skal udvides med såvel REM som med traditionel kontrol. Endelig

støtter WWF alle foreslåede lukkeperioder.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, FSK-PO støtter overordnet en fredning af

gydende torsk i den vestlige Østersø i februar og marts. De kan dog ikke støtte Kommissionens forslag

om en reduktion på 11 %, da FSK-PO mener, at det ikke er i tråd med ICES anbefalinger, og ligeledes er

torsk en mangelvare for mange kystfiskere, der fisker i den vestlige Østersø. FSK-PO mener, at der

ikke er grundlag for at reducere kvoten som Kommissionen foreslår, men i stedet følge ICES rådgiv-

ningen, der anbefaler en øgning af kvoten indenfor de fastsatte rammer i den flerårige forvaltnings-

plan. FSK-PO henviser her blandt andet til, at fiskeridødeligheden for torsk i den vestlige Østersø i

2020 vurderes til at ligge inden for de fastsatte værdier i den flerårige forvaltningsplan, og yderligere

at det fremgår af ICES rådgivningen, at gydebiomassen af vesttorsk vil være over MSYBtrigger i 2021.

Derfor vil en TAC forøgelse på 22 % for 2021 fortsat øge gydebiomassen hen imod 2022.

FSK-PO har derudover i arbejdsgruppen om fremtidens fiskeri i Østersøen foreslået, at det demersale

fiskeri i den vestlige Østersø over en årrække omlægges til skånsomt fiskeri. Derudover anbefaler FSK-

PO, at det kun skal være tilladt at fiske efter torsk i område 24 med en maksimal bifangstprocent af

torsk på 10 %. Her foreslår FSK-PO, at der eventuelt kan ske en opdeling af område 24, så der kan til-

lades et direkte skånsomt fiskeri efter torsk i områdets vestlige del. FSK-PO anbefaler derudover, at

reglerne for reguleringsbekendtgørelsens §27 om, at motorkraften i område 22 i den vestlige Østersø

ikke overstiger 221 kW/300 skal kontrolleres og overholdes. Yderligere anbefales det i 2021 at tredoble

tildelingen af torsk til kystfiskerordningen i

den vestlige Østersø fra 136 ‰ til 408 ‰

Danmarks Naturfredningsforening, DN er overordnet tilfreds med, at Kommissionens forslag respek-

terer den videnskabelige rådgivning for de fleste bestande, og at Kommissionen har valgt forsigtig-

hedsprincippet for svage bestande (vestlig torsk), bestande som er i nedgang (centrale sild) og for be-

stande, som spiller en vigtig rolle i økosystemet som byttedyr (brisling). DN mener dog, at Kommissio-

nen ikke har taget de nødvendige skridt til at beskytte den vestlige sild. DN opfordrer til, at der holdes

fast på regeringens ambitiøse grønne politik og arbejdes for, at fangstkvoterne bliver lagt på eller un-

der de niveauer, som ICES anbefaler.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

For vestsild (område 22-24) anbefaler DN, at ICES rådgivningen om nul kvote og lukning af fiskeriet

bør følges. Derudover anbefaler DN, at der skal indføres begrænsninger i areal eller tid i sildefiskeriet i

Nordsøen og Kattegat (område 20-21), da fangst af vestlig sild er umuligt at undgå her. DN støtter

–

uden at tage konkret stilling

til DPPO’s forslag til foranstaltninger til beskyttelse af vestsild

- at det er

et spørgsmål, som bør adresseres nu.

For sild i den centrale del af Østersøen (område 25-27, 28.2, 29 og 32) anbefaler DN, at Kommissio-

nens forslag om en reduceret kvote i forhold til 2020 på 97.551 ton bør følges. Derudover foreslår DN

at indføre et øget kontrol i de andre Østersølande for at reducere de kendte problemer med fejlrappor-

tering i det blandede sild/brisling fiskeri.

For torsk i område 25-32 anbefaler DN, at ICES anbefalingen om en nul kvote og dermed lukning af

det målrettede torskefiskeri skal følges. Hvis en bifangstkvote bliver besluttet, mener DN, at den ikke

bør overstige Kommissionens forslag på 595 ton. Herudover anbefaler DN, at Kommissionens forslag

om lukkeperiode i gydeperioden (1. maj

–

31. august) i området 25-26 og et forbud mod rekreativt fi-

skeri i område 25 og 26 skal følges. DN anbefaler derudover, at der indføres flere foranstaltninger i det

demersale fiskeri efter fladfisk for at minimere/undgå bifangst af torsk, for eksempel ved at indføre

mere selektive redskaber. Herudover mener DN, at tildelingen af bifangstkvoter skal betinges af, at

fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at reducere bifangsten af den østlige torsk, og accep-

terer øget kontrol af fangsten, for eksempel i form af observatører om bord eller indførelsen af et elek-

tronisk overvågningssystem. DN anbefaler i den forbindelse, at monitorering og kontrol bør øges på

alle EU fartøjer, med en prioritering i torskekoncentrationsområder. DN anbefaler, at det kan være en

kombination af kontrol med elektronisk monitorering og observatørdækning. DN mener, at der bør

udarbejdes en genopbygningsplan for den østlige torsk, der tager højde for alle presfaktorer, blandt

andet eutrofiering, forurening, klimaændringer og tab af føde og levestandarder. For vestlig torsk (om-

råde 22-24) anbefaler DN, at Kommissionens forslag og ICES rådgivning om en reduceret kvote på

højst 3.395 ton bør følges. Derudover anbefaler DN, at man ligeledes følger Kommissionens forslag om

en vinterlukning af gydeområderne i område 22 og 23 (1. februar

–

31. marts). DN anbefaler yderli-

gere, at der stås fast på Kommissionens forslag om en lukketid i område 24 i perioden 1. maj

–

31. au-

gust, og at det målrettede fiskeri efter den vestlige torsk i område 24 bør lukkes, hvor den østlige torsk

også befinder sig. DN anbefaler, at der i område 24 kun tillades bifangst af torsk for små fiskerfartøjer

med passive redskaber. Derudover mener DN, at overvågning og kontrol af fartøjer, der bruger aktive

redskaber i alle områder bør styrkes, dog først og fremmest for torsk. Ligeledes anbefaler DN, at Kom-

missionens forslag om baglimit til det rekreative fiskeri bør følges.

For brisling anbefaler DN, at Kommissionens forslag om en uændret kvote på 210.147 ton bør følges.

DN anbefaler, at en forvaltningsplan for brisling i fiskeriet med det formål at sikre fødegrundlag for

torsken i torskens hovedområde bør følge ICES anbefaling fra 2019. Derudover mener DN, at kontrol-

lerne med silde- og brislingefangster i de øvrige østersølande bør styrkes.

DN anbefaler, at der for rødspætte bør følges Kommissionens forslag om en reduceret kvote ift. 2020

på 6.894 ton. Derudover bør der ske en lukning af trawlfiskeriet efter fladfisk i område 26 og øget se-

lektivitet i trawlfiskeriet. DN anbefaler, at monitorering og kontrol på alle EU fartøjer øges med en pri-

oritering i trawlfiskeriet i torskekoncentrationsområder, hvor risikoen for bifangst er højst.

For laks i den centrale del af Østersøen (område 22-31) anbefaler DN en forsigtighedstilgang ved at re-

ducere kvoten til 75.831 styk eller maksimalt 94.765 styk.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Danmarks Sportsfiskerforbund forholder sig til den del af forslaget, der handler om regulering af torsk

og laks. Danmarks Sportsfiskerforbund påpeger, at hvis der er grundlag for et bæredygtigt erhvervs-

mæssigt fiskeri efter laks i Østersøen, bør det kun finde sted i mundingsområderne af floderne, hvilket

ville kunne beskytte sårbare laksebestande. Ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund kan dette fiskeri po-

tentielt udrydde bestande fra elve med truede laksebestande, ligesom de stiller spørgsmålstegn ved,

om flere af bestandene overhovedet kan tåle en erhvervsmæssige udnyttelse, som formentligt har en

begrænset økonomisk betydning. Danmarks Sportsfiskerforbund fremhæver, at en generel fredning i

Østersøen med mulighed for at have et bæredygtigt lystfiskeri, der reguleres med daglige fangstbe-

grænsninger, sandsynligvis kan vise sig at være mere værdifuldt for regionen og være langt mere bære-

dygtigt.

Danmarks Sportsfiskerforbund tilkendegiver, at de for så vidt angår fiskeri efter torsk finder det rime-

ligt at skulle bidrage, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens triste situation i

store dele af Østersøen. Det pointeres tillige, at det er vigtigt at huske på, at torskefiskeriet i Øresund

og i andre dele af de indre farvande er en meget vigtig rekreativ ressource for mange lystfiskere og ge-

nererer store indtægter, Alene i Øresundsområdet anslås værdien af turbådsfiskeriet at udgøre op mod

80 millioner danske kroner. Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender, at en daglig fangstbegræns-

ninger er en god måde at regulere lystfiskeriet på, hvis ellers antallet af fisk, der kan hjemtages, giver

mening. Det foreliggende forslag fra Kommissionen, som er uændret i forhold til 2020, ligger dog på

smertegrænsen for at kunne fastholde turbådsfiskeriet, som for mange danskere er den eneste mulig-

hed for at fange torsk. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor anbefale, at antallet af torsk, der kan

hjemtages i områderne 22, 23 og 24 fastlægges til fem torsk i alle årets 12 måneder. Danmarks Sports-

fiskerforbund vurderer

–

blandt andet takket være forbud mod brug af trawl i Øresund - at torsken dér

ikke er presset i samme grad, som i de andre dele af de indre danske farvande. Med henvisning til, at

lystfiskere i område 24 kun må fiske ud til seks sømilegrænsen, så kunne der også indføres en særskilt

regulering for Øresund. Danmarks Sportsfiskerforbund anfører, at de har erfaring med, er der ikke er

tilslutning til at gøre Øresund til et selvstændigt forvaltningsområde og foreslår, at der gennemføres en

velfunderet vurdering af, hvad det vil betyde for torskebestanden i den vestlige del af Øresund, hvis

man for eksempel hævede mindstemålet for torsk i lystfiskeriet til 45 cm i område 23, og samtidig ind-

førte en daglig baglimit på fem styk hele året rundt. Derudover opfordres til at bruge modeller med

fangstvinduer, hvor der påbydes genudsætning af torsk over en vis størrelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker belyst, hvorvidt Kommissionens forslag er bedre til at sikre

fremgang for torskebestanden end forslaget fra Danmarks Sportsfiskerforbund om en differentieret

regulering for Øresund. Danmarks Sportsfiskerforbund nævner, at kvoten for torsk i østlige Østersø er

en bifangstkvote på 595 tons, og at opgørelser viser, at rekreativt fiskeri efter torsk i dette område er

begrænset, og anbefaler derfor, at en del af bifangstkvoten tildeles lystfiskeriet med en daglig fangstbe-

grænsning, hvilket begrundes med, at byrderne skal fordeles ligeligt.

Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været muligt at få et samlet hørings-

svar dækkende hele Østersøen. Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid gennem kontakter fået

høringssvar fra visse turbåde, hvoraf det blandt andet fremgår, at den samlede vurdering er, at det an-

ses for meget begrænsende med restriktioner for turbådene, og at de dertil har været ekstra ramt i

2020 på grund af covid-19 restriktioner. Der ønskes en stigning i bag-limit for 2021. I øvrigt er der

særdeles divergerende opfattelser af mulige alternative løsninger. Fra én side er det foreslået at frede

den nordlige del af Øresund fra en mil nord for Helsingør og op til Kullen og afstå for fiskeri i måne-

derne januar og februar, hvilket skulle gælde for fiskere uanset brug af redskaber og fartøjer. Fra an-

den side nævnes det, at fokus bør rettes mod garnfiskeriet i Øresund, hvor det anføres, at flere garn

kun hives op hver anden dag med mange døde torsk til følge. Endvidere er der forslag om højere bag-

limit kombineret med et mindstemål på 45 cm. Det nævnes også, at hvis der fra dansk side hellere vil

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

satses på erhvervsfiskeriet end på lysfiskerturisme, og man vil af med nogle turbåde, så bør der laves

en ophugningsordning, så dem der vil stoppe, kan forlade erhvervet uden at gå fra hus og hjem. Med

hensyn til kontrol anføres det, at der skal mere fokus på salg af sorte fisk fra joller og trollingbåde, som

heller ikke overholder baglimit. Endelig nævnes problematikken vedrørende andre årsager end fiske-

riet til bestandssituationen, for eksempel spildevand.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.–20. oktober

2020. Der må forudses vanskelige forhandlinger for så vidt angår fiskerimuligheder for torsk og sild i

den vestlige del af Østersøen og for sild i østlige Østersø og for brisling.

I BALTFISH

sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det forelig-

gende forslag om fiskerimuligheder for 2021.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og ser med bekymring på den

fortsatte negative udvikling for torsk i den østlige Østersø og for sild i den vestlige Østersø. Samtidig er

regeringen bekymret for sild i den centrale del af Østersøen. Endvidere er regeringen opmærksom på

udviklingen for vesttorsk.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af for-

valtningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder, at der inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning og den flerårige for-

valtningsplan for bestande i Østersøen skal findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Øster-

søen, der indebærer en vis stigning i TAC for 2021 i forhold til Kommissionens forslag og i forhold til

TAC for 2020 for det vestlige forvaltningsområde (ICES underområde 22-24) inden for rammerne af

den videnskabelige rådgivning og den flerårige forvaltningsplan. Regeringen kan tilslutte sig uændrede

lukkeperioder i den vestlige Østersø, og vil derfor arbejde for at undgå en udvidelse af lukkeperioden i

område 24. Med hensyn til underområde 24 bør der efter regeringens opfattelse på længere sigt findes

en mere proportional tilgang, så et direkte fiskeri kan finde sted i en del af området. Regeringen kan

tilslutte sig de uændrede restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk. For så vidt angår torsk i den

østlige Østersø kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag om at fastsætte kvoten som en ren

bifangstkvote på et niveau, som tager højde for landingsforpligtelsen.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til TAC for vestlig sild i lyset af bestandssituationen.

Regeringen finder, at TAC for brisling kan fastsættes højere end foreslået af Kommissionen inden for

rammerne af den videnskabelige rådgivning i henhold til den flerårige forvaltningsplan.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en EU-TAC for sperling i Nordsøen og Ska-

gerrak under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november, så der undgås et stop i fiske-

riet midt i sæsonen.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-

FISH Forum, hvor Det rådgivende råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level

Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 28. september 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge, der regulerer fælles fiskebestande i Nord-

søen og Skagerrak, samt udveksling af fiskerimuligheder i Nordsøen og andre farvande er under for-

beredelse. EU og Norge skal fastlægge fiskerimuligheder for 2021 og i fællesskab fastsætte og fordele

en samlet tilladt fangstmængde. Konsultationerne mellem EU og Norge forudses i år påvirket af de

igangværende forhandlinger mellem EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde, bl.a. fordi

visse af de fælles fiskebestande er delt mellem EU, Storbritannien og Norge. For at identificere og

drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge forventes sagen på dagsordenen

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på udveksling af syns-

punkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler

(”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-

rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.

Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller eks-

klusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

I lyset af konsekvenserne for EU-Norge konsultationerne af de igangværende forhandlinger mellem

EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde samt restriktionerne som følge af covid-19 er det

endnu uvist, hvordan årets konsultationer vil forløbe.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC

for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle. Der var tidligere for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsig-

tede forvaltningsstrategier eller fælles forvaltningsprincipper, men blandt andet i lyset af Brexit er

drøftelserne om nye langsigtede forvaltningsstrategier (LTMS) for disse arter midlertidigt stillet i bero.

I 2018 aftalte EU og Norge en fælles langsigtet forvaltningsstrategi for rejer i Skagerrak og Norske

Rende i Nordsøen.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,

brisling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk,

arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Der må for 2021 forudses ændringer i både niveauet og mønsteret af de årlige kvoteudvekslinger mel-

lem EU og Norge som følge af Brexit.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island,

Grønland, Rusland og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel.

EU, Norge og Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års manglende enighed en 5-årig aftale om fast-

sættelse af TAC for makrel og fordeling heraf, der i december 2018 blev forlænget til udgangen af

2020. Island og Grønland har ikke tiltrådt aftalen og har fastsat deres kvoter unilateralt. De senere år

har kyststaterne ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvil-

ling, og der foreligger således ingen aftaler om fordeling. Kyststaterne har således fastsat deres kvoter

unilateralt. For 2020 var der mellem EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvo-

ter i hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i oktober-november 2020,

vil man fortsat forsøge at få aftaler i stand med alle parter gældende fra 2021, men det er næppe realis-

tisk med udsigt til, at Storbritannien bliver en ny kyststat. De senere års mangel på aftaler om kvotean-

dele har medført, at de samlede kvoter har oversteget rådgivningen fra ICES

Af de fælles forvaltede bestande er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og rejer af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-

mark har hovedparten af EU’s kvote.

For alle fælles forvaltede bestande er rådgivningen fra ICES for 2021 baseret på MSY-tilgang og udgør

basis for konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års råd-

givning:



Torsk +8 % (fangstrådgivning), (-17 % i forhold til TAC 2020)



Rødspætte -2 % (fangstrådgivning), (-2 % i forhold til TAC 2020)



Mørksej

–25

% (fangstrådgivning), (-25 % i forhold til TAC 2020)



Sild (konsum og bifangst) samlet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat -15 % (fangstrådgivning)



Kuller +66 % (fangstrådgivning), (+66 % i forhold til TAC 2020)

Rådgivningen for flere af bestandene kan forventes opdateret i november, som følge af efterårets vi-

denskabelige togt.

Rådgivningen fra marts 2020 for rejer i Skagerrak og Norske Rende rådgiver om samlede fangster for

2020 baseret på den fælles langsigtede forvaltningsstrategi på 8.736 tons og fangster for de 2 første

kvartaler af 2021 på 4.552 tons. Den endelige rådgivning for hele fangståret 2021 kommer først i marts

2021.

Det Internationale Havundersøgelsesråd

Der er henholdsvis ét forvaltningsområde for Nordsøen og ét forvaltningsområde for Skagerrak/Kattegat, hvor

TAC’er fastsættes for henholdsvis konsum og bifangst. Sild fra vestlig Østersø indblandes også heri.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for TAC-ni-

veauerne vil være i overensstemmelse med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil

EU’s kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides

(discardes), i overensstemmelse med den relevante discardplan.

EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale bestande (forordning (EU) nr. 2018/973), som blandt

andet omfatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, trådte i kraft i 2018, og finder der-

for anvendelse på forhandlingerne om fiskeriet i 2021. Planen inkluderer derved bestande, som er delt

og fælles forvaltet mellem EU og Norge.

Forhandlingsforløbet mellem EU og Norge er i år meget usikkert i lyset af de igangværende forhand-

linger mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold bl.a. fordi visse bestande er delt mellem

EU, Storbritannien og Norge. Endvidere er der usikkerhed om, hvordan forhandlingerne rent praktisk

gennemføres i lyset af covid-19 restriktionerne.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Væsentlige ændringer

i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet danske fi-

skere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Betydningen af at kunne fiske i

norsk zone, herunder på de fælles bestande, forventes at stige i lyset af, at Storbritannien nu er blevet

et tredjeland. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den sam-

tidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre.

Aftalen med Norge er traditionelt den fiskeriaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Fiskeri-

mulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejd-

ningsindustrien.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og der er kommet følgende svar:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation bemærker at det er vigtigt, at der sikres adgang til

fiskeri i norske farvande fra årets start, særligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. I den sam-

menhæng er det også vigtigt at sikre det rette kvotemiks til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i

norsk farvand. Endelig lægges der vægt på, at Skagerrak bliver behandlet selvstændigt.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation er bekymret for den usikre situation både i forhold til

Storbritannien og Norge.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Danmarks Naturfredningsforening ønsker bedre information til om forhandlingerne undervejs.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og

Norge om fiskerimuligheder for 2021 at tilkendegive deres holdning til konsultationerne, herunder be-

kymringer i forhold til samspillet med forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-konsultationerne om fiskerimulighederne i 2021 af-

sluttes i 2020, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt

af andre forhandlinger.

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet forud for konsultationerne med Norge. Regeringen

støtter fastsættelse af kvoterne for 2021 på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt forvalt-

ningsplaner.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-

ligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sik-

rer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk far-

vand.

Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i EU

er fuldt implementeret fra 1. januar 2019.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes

ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet

til at tilbyde EU, og at betalingen herfor tilpasses i lyset af Brexit og overvejende sker ved overførsler

fra farvandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de traditio-

nelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af drøftelser i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske

middelhavslande i området.

ICCAT afholder sædvanligvis årlige møder. På grund af covid-19 er det årlige møde aflyst, men der

forventes truffet visse foranstaltninger, som vurderes nødvendige i relation til forvaltning af visse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

bestande i løbet af efteråret. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. oktober 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har aflyst

sit årlige møde i lyset af covid-19. Imidlertid forventes der truffet visse foranstaltninger, som vurderes

nødvendige, i relation til forvaltning af visse bestande i løbet af efteråret, særligt for 2021, inden for

rammen af organisationen i løbet af efteråret. Det vil formentlig ske skriftligt.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt

samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-

lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 53 kontraherende parter, herunder EU og Frankrig (sidst-

nævnte på vegne af sine oversøiske territorier). Storbritannien har hidtil også været medlem på vegne

af sine oversøiske territorier, men forventes at blive medlem efter udløbet af overgangsperioden for

Storbritanniens udtræden af EU. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området.

Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre

arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (68,11 tons i 2020) for alminde-

lig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.

Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt om mærkning af almindelig tun primært i

Skagerrak/Kattegat for nærmere at opnå viden om tunens udbredelse.

ICCAT har vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middel-

havet (forordning 2016/1627), der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til

afløsning for den flerårige genopretningsplan for almindelig tun.

Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med

fastlæggelse af EU’s hold-

ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU in-

den for rammerne af ICCAT blandt andet:

Handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig

forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse for at fremme gennemførelsen

af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.

Søge sammenhæng og synergi med den politik, som EU følger som led i sine bilaterale fiskerifor-

bindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine øvrige politikker.

Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeri-

politiks eksterne dimension.

Sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT

baseret på grundlag af de

samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen, og fremme en ensar-

tet gennemførelse af disse principper og standarder.

Fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriorganisationer (RFMO’er)

med

ansvar for tun.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl-

gende tiltag inden for rammerne af ICCAT:

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig-

gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

og kvoter

eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT, som se-

nest inden udgangen af 2020 resulterer i et fiskeri, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY). Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for be-

stande, der lider under overfiskning.

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-

skeri (IUU).

Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling, og at fremme bedre samarbejde

med industrien og videnskabskredse.

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.

Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på

havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu-

cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha-

vene.

Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD).

Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske-

redskaber.

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og

på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på.

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt

bindende afgørelser for EU, træffes

nødvendige foranstaltninger for at EU’s holdning tager hensyn til

de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsman-

datets principper og retningslinjer.

På årsmødet i 2019 blev der vedtaget og behandlet en række forslag, herunder blandt andet:



Nye forvaltningsforanstaltninger for tropisk tun



En samlet TAC for sydlig atlantisk blåhaj på 28.923 tons og en fordeling af nordlig atlantisk blåhaj



Et genopbygningsprogram for marlin med henblik på at stoppe overfiskeri af blå marlin og at gen-

opbygge både blå og hvid marlin



Enighed om ændring af konventionen, hvis væsentligste element er en udvidelse af anvendelses-

området, således at bruskfisk, dvs. hajer, rokker og skader, fremover falder ind under konventio-

nen



Styrket kontrol og sporbarhed med aktiviteter relateret til almindelig tun

I efteråret 2020 forventes der behandlet visse foranstaltninger, som vurderes nødvendige i relation til

forvaltning af visse bestande i løbet af efteråret, særligt for 2021, formentlig gennem skriftlig vedta-

gelse. Drøftelserne forventes blandt andet at vedrøre forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herun-

der foranstaltninger til bevarelse af bestande og gennemførelse af ICCAT-kriterierne for tildeling af

fiskerimuligheder. Eventuelt vil der desuden kunne behandles supplerende kontrol- og rapporterings-

forpligtelser.

8 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Danmark deltog i ICCAT’s årsmøder i 2017, 2018 og 2019. Deltagelse sker blandt andet med henblik

på at bane vej for en forståelse for dansk interesse i et tunfiskeri på sigt.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Der foreligger ikke forslag til nye ICCAT-forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, bemærkede, at der igen i år var besøg af

tun i danske farvande. Organisationen støttede op om myndighedernes og forskernes arbejde og hå-

bede, at dette ville resultere i en tunkvote om nogle år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre be-

stande inden for ICCAT’s forvaltningsområde. Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde

med at skabe mere information om tunens udbredelse i Skagerrak/Kattegat.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af auto-

nome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023

KOM (2020)322

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-toldkontingenter for fiske-

varer for perioden 2021-2023 for at sikre passende forsyningsvilkår for EU's fiskeforarbejdningsin-

dustri. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sa-

gen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes

sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Baggrund

Kommissionen har ved 14. juli 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning

af EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2021-2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

Ifølge Kommissionen har EU de seneste årtier måttet importere flere fiskevarer for at dække dets

hjemlige forbrug. EU's fangst og produktion dækker kun 43 % af EU's forbrug af fiskevarer og akvakul-

turprodukter. Hovedformålet med toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre

det muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til videre forar-

bejdning med reduceret told eller toldfrit. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem importerede fi-

skevarer og EU-fiskevarer på EU's marked bør der ifølge Kommissionen også tages hensyn til foran-

staltningernes virkning på EU's fiskeproducenters konkurrenceevne.

Nærværende forordningsforslag afløser den nuværende forordning 2018/1977 om toldkontingenter for

fiskevarer.

Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020 med en overgangsperiode indtil udgangen af 2020. For-

slaget er baseret på den antagelse, at der ved udløbet af overgangsperioden vil være indgået en frihan-

delsaftale mellem EU og Storbritannien, så handelsstrømmene mellem EU-medlemsstaterne og Stor-

britannien kan fortsætte, uden at der indføres importtold. Hvis der ved udløbet af overgangsperioden

for Brexit ikke er indgået en handelsaftale, kan Rådet træffe afgørelse om at ændre forordningen om

toldkontingenter.

Alle mængderne for kontingenterne er årlige og gælder for hele perioden, på nær for sild, som kun

gælde for 4. kvartal. Alle kontingenter er fastsat til kontingentsats 0 % som for den nuværende forord-

ning. Det vil sige toldfri. Der er ikke tilføjet nye kontingenter i forhold til den nuværende forordning.

Afisning er tilføjet til behandlingsformer, der ikke giver adgang til brug af toldkontingenter. Opdeling

af det frosne produkt eller varmebehandling af det frosne produkt med henblik på fjernelse af indvolde

er slettet fra listen over behandlingsformer, der giver adgang til brug af toldkontingenterne.

Forslaget indeholder blandt andet følgende ændringer/væsentlige arter:



Rogn (vasket): Mængden nedsættes fra 1.500 tons til 1.000 tons.



Torsk: Mængden er uændret på 95.000 tons.



Torsk (frossen): Mængden er uændret på 50.000 tons.



Torsk (saltet): Mængden nedsættes fra 3.500 tons til 2.000 tons.



Kulmule: Mængden nedsættes fra 12.000 tons til 10.000 tons.



Ansjos (saltet): Mængden nedsættes fra 2.500 tons til 1.500 tons.



Stillehavskulmule: Mængden er uændret på 25.000 tons.



Alaskasej: Mængden er uændret på 320.000 tons.



Fladfisk: Mængden er uændret på 10.000 tons.



Krop af tiarmet blæksprutte: Mængden nedsættes fra 28.000 tons til 20.000 tons



Sild og sildelapper: Mængden er uændret på 8.000 tons. Perioden 1. oktober - 31. december hvert

år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020



Tun (loins): Mængden er uændret på 30.000 tons.

Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, Pandalus montagui): Mængden er nedsat fra 7.000 tons til

3.500 tons.

Skalrejer (Pandalus borealis og Pandalus montagui): Mængden er nedsat fra 4.000 tons til 2.000

tons.

Jordani rejer, kogte og pillede: Mængden er nedsat fra 3.000 tons til 2.000 tons.

Penaeus rejer (vannamei og monodon): Mængden er uændret 40.000 tons.

Kuller: Mængden er uændret 3.500 tons.

Pleoticus muelleri rejer: Mængden er øget fra 4.000 tons til 6.000 tons.

Forslaget indeholder ikke følgende nuværende kontingenter:



Ansjos: 500 tons.



Krebsehaler: 4.000 tons.



Krabber: 500 tons.

Formandskabets kompromis

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som i hovedtræk indeholder følgende ændringer i

forhold til Kommissionens forslag:



Torsk: Mængden er øget fra 95.000 til 130.000 tons.



Stillehavskulmule: Mængden er øget fra 25.000 til 40.000 tons.



Alaskasej: Mængden er øget fra 320.000 til 350.000 tons.



Tun: Mængden øges fra 30.000 til 40.000 tons.



Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, Pandalus montagui): Mængden øges fra 3.500 tons til

4.000 tons.



Penaeus rejer (vannamei og monodon): Mængden øges fra 40.000 tons til 45.000 tons.



Krebsehaler: Genindsættes med 2.000 tons.



Pleoticus muelleri rejer: Mængden er øget fra 6.000 tons til 8.000 tons.



Pighaj: Indsættes med 2.000 tons.



Blæksprutte: Indsættes med 1.000 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under EU’s enekompetence,

hvorfor

nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens

bestemmelser, er regeringen enig heri.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser, men vil have statsfinan-

sielle konsekvenser fsva. indvirkninger af en manglende indtægt fra told på EU-budgettet, som i stedet

afløses af toldpræferencer og konkurrencedygtige råvarer for EU’s fiskeforarbejdningsindustri.

Forord-

ningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og opretholder beskæftigelsen i sekto-

ren, samtidig med, at den giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en værditil-

vækst for industrien.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen finder, at der ikke er behov for en

sådan med henvisning til, at forslaget erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen

af 2020. Det kan oplyses, at toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter udgør et indtægts-

tab for EU-budgettet. Indtægtstabet for den foreslåede forordning anslås til 219,2 mio. euro (ca. 1,633

mia. kr.) for det første år i den treårige periode. Beløbet er beregnet på grundlag af toldsatser, fuld-

stændig udnyttelse af kontingenterne, gennemsnitsprisen. Det repræsenterer derfor det maksimale

indtægtstab.

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til den

danske forarbejdningsindustri. Den danske import af fiskeriprodukter var i 2019 på ca. 20 mia. kr.,

heraf 15,6 mia. kr. fra tredjelande og 4,3 mia.kr. fra EU-lande. Den samlede eksport var på ca. 26,2

mia. kr. i 2019.

Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for dybvandsrejer (Pandalus borealis) skalrejer og

kogte pillede rejer, samt en række andre rejearter (sydamerikanske og asiatiske). Dybvandsrejen er en

følsom vare i Rigsfællesskabet på grund af både danske og grønlandske interesser i rejefiskeri, rejepro-

duktion og i handelen med rejer. Pandalus borealis kommer fra blandt andet Grønland, som har ad-

gang til toldfri eksport af rejer til EU. De øvrige rejearter blandt andet fra Asien må dels betragtes som

en anden type rejer størrelses-, smags- og kvalitetsmæssigt dels som substitutionsprodukter, der kan,

men ikke nødvendigvis vil, konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i virksomhedernes pro-

duktion.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og der er kommet følgende bemærkninger:

Danish Seafood Association (DSA) finder, at det tyske EU-formandskabs kompromisforslag er en for-

bedring af Kommissionens forslag, særligt for så vidt angår øgning for torsk og genintroduktion af

krebsehaler. DSA bemærker, at det havde været ønskeligt med større transparens om Storbritanniens

forbrug af toldkontingenter for at vurdere konsekvensen af deres udtrædelse af EU.

Der er dog ifølge DSA flere kontingenter, hvor der er behov for at forhøje mængden, herunder især for

sild (09.2788). DSA bemærker, at der er en væsentlig underforsyning af fersk NVG-sild til den danske

sildeindustri, som der med rimelighed bør rådes bod på med en ATQ (09.2788), der periodeudvides

med 1,5 måned (til 15.2 alternativt til hele kalenderåret) og hæves mængdemæssigt (til 20.000 tons).

NVG-silden har særlige karakteristika hvad angår størrelse og fedtindhold, som opfylder behovet hos

den danske sildeindustri. Dansk sildeindustri opkøber i forvejen alle fangster fra danske og svenske

(EU) fiskere, så importen er et nødvendigt supplement, der ikke sker på bekostning af EU-fiskeriet.

DSA har ønsket kontingenter for nye fiskevarer, herunder særligt et fælles kontingent for laks og ørred

på 80.000 tons, idet der særlig for ørred i dag er en told på 12%, mens tolden for laks er 2%. Handels-

prisen på laks er dog så høj, at toldfrihed for laks er værdifuld for forarbejdningsindustrien i Danmark.

For de 3 kontingenter koldvandsrejer (09.2794; 09.2798; 09.2800) anmoder DSA om status quo

(samme niveau som i dag), særligt for de kogte/pillede rejer.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske producentorganisation (DPPO) har be-

mærket, at man generelt støtter mulighederne for så megen international frihandel som muligt, men

finder det positivt, at der tages højde for Storbritanniens udtræden af EU, så EU-markedet ikke over-

svømmes af tredjelandsvarer. DFPO og DPPO finder, at der som følge af COVID-19 krisen bør gøres en

særlig indsats for at fremme efterspørgslen på fiskeprodukter fra EU. Derfor kan DFPO og DPPO ikke

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

støtte øgede toldkontingenter for kuller, rejer og fladfisk, men anerkender DSAs ønske om en øgning af

toldkontingentet for sild.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre EU’s fiskeindustri tilstrække-

lige forsyninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra tredjelande med det

formål at sikre helt afgørende og stabile forsyninger af råvarer til den danske fiskeforarbejdningsindu-

stri under hensyntagen til bæredygtige vilkår, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Regeringen støtter

derfor som udgangspunkt de 3-årige toldkontingenter, der generelt sikrer stabile forsyningsforhold og

fleksibilitet for forarbejdningsindustrien.

Regeringen vil arbejde for, at forordningen i sin helhed indeholder mulighed for en import, der med-

virker til vækst og udvikling af den danske fiskeindustri, dens økonomi og beskæftigelsesforhold.

Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgodeser hele Rigsfæl-

lesskabet, særligt for så vidt angår de foreslåede rejekontingenter, især for dybvandsrejer (pandalus).

Regeringen støtter rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbehovet for rejer til den danske re-

jeindustri. Med henblik på en balanceret løsning arbejder regeringen for, at kontingenter for dyb-

vandsrejer (pandalus) fastholdes uændret i forhold til de nuværende kontingenter.

Regeringen arbejder endvidere for en øgning af kontingenter for sild, torsk og kulmule samt fasthol-

delse af et kontingent for krebsehaler. Regeringen arbejder for et uændret toldkontingent for fladfisk i

forhold til perioden 2019-2020, idet der vurderes at være rigelige forsyninger af fladfisk fra det euro-

pæiske, herunder det danske marked.

Regeringen arbejder desuden for udvidelse for nye arter af dansk interesse, der kan omfattes af forsla-

get.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningen kan tilpasses hurtigt afhængigt af udfaldet af de pågå-

ende forhandlinger med Storbritannien.

Regeringen finder det endelig vigtigt, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2021.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages

på den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om fo-

rebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav

KOM

(2020) 438

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 31. august 2020 et forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der

skal indtages på den Europæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyg-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

gelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav (Arktis) for 2021-2024. I forsla-

get fastlægges de principper, som EU’s holdning skal bygge på i møder

mellem parterne i 2021-2024.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forven-

tes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på den Eu-

ropæiske Unions vegne på møderne mellem parterne i aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på

åbent hav i Det Central Nordlige Ishav i perioden 2021-2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF artikel

218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter godken-

delse af Europa-Parlamentet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes

sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

Selv om der ikke forekommer kommercielle fiskerier på det åbne hav i Det Centrale Nordlige Ishav,

underskrev de fem arktiske kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt

angår Grønland, i juli 2015 en politisk erklæring om ikke at indlede fiskeri på åbent hav i Det Centrale

Nordlige Ishav, inden der er etableret et regionalt samarbejde herom. Siden er landekredsen udvidet

til at omfatte andre interessenter, der ikke er kysstater. Det drejer sig om Kina, EU, Island, Japan og

Sydkorea.

Disse lande (USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland og Færø-

erne samt Kina, EU, Island Japan og Sydkorea) indgik i november 2017 en aftale om at forebygge ure-

guleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav. Aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri

på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse

(EU) 2019/4071. Aftalen forventes at træde i kraft senere i år.

Den indgåede aftale skal forebygge ureguleret kommercielt fiskeri i et område på næsten 2,8 millioner

i Det Centrale Nordlige Ishav. Der kan alene gives tilladelse til forsøgsfiskeri i området, såfremt

der forinden er fastsat bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger af parterne. Med aftalen skal der op-

rettes et fælles forsknings- og overvågningsprogram, som primært skal tjene til at afgøre, om der er fi-

skebestande i området, som kan fiskes på bæredygtig vis. Aftalen forudser muligheden for, at en eller

flere supplerende regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller arrangementer kan etableres for

området i fremtiden.

I forhandlingerne inden for aftalen deltager Kongeriget Danmark i medfør af den såkaldte DFG-ord-

ning, jf. fuldmagtsloven og selvstyreloven for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det vil sige at Færø-

erne og Grønland handler i forening på vegne af Kongeriget Danmark for at varetage deres fiskeripoli-

tiske interesser. Danmarks fiskeripolitiske interesser varetages af EU i forhandlingerne.

Partsmøder mellem aftaleparterne har ansvaret for vedtagelsen af foranstaltninger, der skal sikre afta-

lens gennemførelse for at nå målet om at forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale

Nordlige Ishav ved anvendelse af forebyggende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning som led i

en langsigtet strategi med henblik på at sikre sunde marine økosystemer og sikre bevarelsen og en bæ-

redygtig udnyttelse af fiskebestande. Sådanne foranstaltninger kan blive bindende for EU.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

I forslaget fastlægges de principper, som EU skal holde sig inden for i perioden 2021-2024, herunder

Overensstemmelse med mål og principper i forordningen om EU’s fælles fiskeripolitik,

- Passende inddragelse af interessenter, herunder videnskabelige organisationer,

Forenelighed med FN’s havretskonvention (UNCLOS) og aftalen om stærkt vandrende bestande

(UNFSA),

- Bedste praksis anvendt i regionale fiskeriorganisationer,

- Sammenhæng og synergi med bilaterale fiskeriforbindelse med tredjelande,

- Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeri-

politiks eksterne dimension,

- Følge Rådets konklusioner om havene, herunder Arktis, den fælles meddelelse fra Unionens højt-

stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen "En

integreret EU-politik om Arktis", og Rådets konklusioner om den fælles meddelelse fra Unionens

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen

"International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid" og fremme foranstaltninger til

støtte for og forbedring af en effektiv gennemførelse af aftalen som et bidrag til alle de forskellige

dimensioner af bæredygtig havforvaltning og

- Sikre overensstemmelse med Unionens interesser i Arktis som en region af stadig større strategisk

betydning.

I forslaget fastlægges desuden, at retningslinjen for EU skal være i relevant omfang at stræbe efter at

støtte vedtagelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, baseret på den bedste videnskabelige

rådgivning og forsigtighedstilgangen, på møderne mellem parterne i aftalen.

Forslaget indeholder desuden en forpligtelse for Kommissionen til forud for hvert partsmøde at frem-

lægge et dokument for

Rådet med detaljer til præcisering af EU’s holdning.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober, men forventes

sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Sagen vil på længere sigt kunne få

begrænsede statsfinansielle konsekvenser, såfremt Danmark indgår i et forpligtende samarbejde om

forskning og søværts kontrol på åbent hav.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og der er kommet følgende bemærkninger:

WWF mener, at kommercielt fiskeri i Arktis bør forbydes, så længe der ikke er tilstrækkelige videnska-

belige data om fiskeriressourcerne i området.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er opbakning fra EU-medlemsstaterne til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter samarbejdet om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nord-

lige Ishav, og at man fastlægger de oveordnede principper for en flerårig periode med mulighed for at

tage højde for ny videnskabelig viden.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-

ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under

den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013

KOM (2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-

ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-

mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de

interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et

obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra

større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-

føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og

miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på generel indstilling.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-

ternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-

nåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.



MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også

ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-

lene og årlige delmål.



Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-

menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer

svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet

der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.

Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-

sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske

plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel

vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-

ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-

rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med

mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt

(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-

rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere

eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,

hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet

op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-

ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige

milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen

(aggregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesterin-

ger). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller util-

strækkelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vur-

deres utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refu-

sion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nær-

mere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-

brugspolitik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-

og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil

dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-

fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-

der EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser,

der gennemføres

med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under

søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-

ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-

tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-

nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-

onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til

udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-

strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som

ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav

om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud

af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder På dyresund-

hedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresygdomsud-

brud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-

delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal

sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til

denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-

sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,

som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-

dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte

innovation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes

per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af

medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder

støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser

grundbetalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år.

Der skal ske en reduk-

tion med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst

75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-

ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”

beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad

der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-

oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de

overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-

ves i medlemsstaternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-

værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-

nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes

for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-

ning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-

lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-

drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-,

klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-

indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-

des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal

ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-

ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives

dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed

på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller

årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første

indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-

tesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-

rektiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-

og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-

ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der

går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betin-

gelser for opretholdelse af landbrugsarealer.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud

over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet

til vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-

ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter

samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-

hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-

sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-

ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det

foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-

dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-

førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-

gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal

også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af

midlerne

under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-

satser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i

årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-

rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte

støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der

kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-

cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-

brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-

givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse

af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive

endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Formandskabets ændringsforslag

Det kroatiske formandskab fremlagde i juni 2020 et samlet konsolideret kompromisforslag. I den for-

bindelse konkluderede det kroatiske formandskab, at der ikke var tilstrækkeligt fælles grundlag blandt

medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med det finske formandskabs forslag om, at der fast-

sættes en fælles øremærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætninger på klima, miljø

og biodiversitet. I stedet fastholdes forslaget om, at mindst 30 % af midlerne under Søjle II skal anven-

des til miljø- og klimaformål.

Det tyske formandskab arbejder imidlertid videre med spørgsmålet om øremærkning til grønne formål

også i søjle I. Det er endnu uvist, hvilken procentsats det tyske formandskab vil foreslå, ligesom det er

usikkert, hvorvidt der vil være mulighed for at opfylde øremærkningen via en forøget grøn indsats i

søjle II

–

herunder via midler overført fra søjle I til II. Dertil arbejder det tyske formandskab videre

med en række øvrige elementer af den grønne arkitektur og elementer knyttet til opfølgningen på den

strategiske plan. Det drejer sig blandt andet om kravet om udlægning af en andel af landbrugsarealet

med ikke-produktive arealer (det vil sige ikke-dyrkede). Formandskabet lægger op til, at der skal fast-

sættes en fælles procentsats på EU-plan, men med en differentieret tilgang, hvor de medlemsstater,

som anvender produktive virkemidler (for eksempel kvælstoffikserende afgrøder eller efterafgrøder)

skal opfylde en højere procentsats end de medlemsstater, som alene tillader anvendelse af ikke-pro-

duktive virkemidler til opfyldelsen. Derudover drejer det sig om spørgsmålet om kontrol med mindre

bedrifters opfyldelse af konditionalitetskravene, mulighed for at opretholde landbrugsstøtten til area-

ler, der ændrer anvendelse grundet klimatiltag, og endelig drejer det sig om lofterne for koblet støtte.

De væsentligste ændringsforslag i det samlede kompromisforslag er følgende:

Relevante datoer tilpasses i lyset af forhandlingerne om overgangsforslaget med henblik på, at re-

formen vil skulle træde i kraft 1. januar 2023.

Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-

gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist

falder til 35 %.

Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte

performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.

Antallet og typen af resultatindikatorer, der skal indgå i performancegennemgangen, fastlægges på

forhånd, hvorefter 10 specifikke resultatindikatorer relateret til de specifikke målsætninger skal

benyttes på tværs af medlemsstaterne. Resultatindikatorerne skal dog ikke benyttes, såfremt de

ikke understøttes af reelle interventioner. Dertil kommer, at andre resultatindikatorer fortsat skal

benyttes og afrapporteres, dog uden at indgå i performancegennemgangen og dermed være til-

knyttet sanktioner.

De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling

mellem mænd og kvinder.

Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de

elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.

Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-

distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-

udvikling (søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.

Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende

rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten, som for eksempel udskydelse af

implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for

at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.

Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om

mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-

ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-

reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse

er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-

mer.

Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-

lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge

landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-

kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-

ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.

Derudover foreslås det, at medlemsstater på baggrund af deres behovsanalyse frivilligt kan be-

slutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan. Derudover fremgår det ty-

deligere, at risikostyringsværktøjer ikke er begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.

Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan

ydes støtte på op til 100 %. Det gælder 1) Ikke-produktive investeringer, der sigter mod at beskytte

husdyr mod rovdyr og afgrøder mod skader, der er forårsaget af vilde dyr som fx vildsvin, 2) Pro-

jekter, der gennemføres af operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab

(EIP) og 3) Ikke-produktive investeringer i skovinfrastruktur, jordfordeling og jordforbedring.

Det foreslås, at hvis EU-lovgivning resulterer i indførelse af nye krav til landbrugere, kan der ydes

støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver

obligatoriske for landbrugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).

Det foreslås, at der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en

varighed ned til et år mod ellers 5-7 år.

Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-

lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.

Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-

hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.

Det foreslås, at medlemsstaterne i forbindelse med performanceafstemningen skal kunne justere

det planlagte enhedsbeløb for eksempelvis investeringer ud fra kvantitativ information vedr. udbe-

talinger i det forudgående finansår.

Det foreslås, at der gives mere fleksibilitet til medlemsstaterne ifm. planlægning af interventioner i

CAP-planen. Fx så medlemsstaterne kan planlægge færre enhedsbeløb for interventioner med

mange forskellige typer af forpligtelser.

Det foreslås, at enhedsbeløb for producentorganisationer skal fastlægges på niveau af driftspro-

grammer i stedet for på interventionsniveau.

Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres

strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-

dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.

Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,

herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-

ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.

Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-

rende niveau.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-

delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %

modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.

Det foreslås desuden, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes til en række produkter angi-

vet i et bilag til forslaget.

Endelig foreslås det, at andre organisationsformer end producentorganisationer såsom andelssel-

skaber kan modtage støtte til ”andre sektorer”, men kun hvis de senest fire år efter har ladet sig

godkende som producentorganisationer.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger

vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-

rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-

nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til

fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt

dyrevelfærd.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats- og regeringschefer til enighed om en aftale omkring EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af

COVID-19.

I henhold til denne aftale afsættes i 2021–2027

i alt 258,6 mia. € (2018 priser) til søjle I (markedsfor-

anstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia. €.

Det bemærkes at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mel-

lem medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor

værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 % af EU gennemsnittet udlignes 50 % af forskel-

len mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 % af EU gennemsnittet i seks lige store trin

startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi-

dere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre

mindst 200 € per hektar i 2022

og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse

i enkelte medlemsstater.

I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia. € (2018-priser)

til søjle II (landdistriktsudvikling),

hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument.

Det fremgår desuden

af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle II, mens øvrige midler, herun-

der midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens forslag

fra 2018.

Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle I og søjle II

udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 % af budget-

midlerne mellem søjle I og søjle II. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet

15 %. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 % fra søjle II til søjle I for medlemsstater,

hvor værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90% af EU gennemsnittet. Denne mulighed er

25 % i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at

overføre yderligere 15 % fra søjle I til søjle II, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede for-

mål, samt 2 % hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder

udnyttes vil det være muligt at overføre op til 42 % af midlerne fra søjle I til søjle II.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger

100.000 €, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping,

omfatter den kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte

som for eksempel eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrela-

terede udgifter.

Ifølge aftalen skal samlet set 30 % af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopretnings-

instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 % af landbrugsbudgettet for-

ventes at bidrage til klimamålsætninger.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på generel indstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets samlede udtalelse

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.

I udtalelsen fra 2. april 2019 lægges der blandt andet vægt på følgende:

Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar

2022.

På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,

unge

landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-

lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og

den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte

støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-

let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-

ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).

Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for

landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-

som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-

tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå

videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-

staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-

stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være

valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde

afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.

Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes

til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel

bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-

mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-

føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-

brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,

der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.

På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-

missionens forslag.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet

sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-

lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-

ling i slutningen af oktober 2020.

Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.

Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen

indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-

ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag

under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-

rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler

fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal

forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.

Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for

deres udtalelse af 2. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets

økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finan-

sielle ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og

II.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på

ca. 343,9 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-priser),

hvor der reserveres godt 258 mia. € til mar-

kedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35

mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf

7,5 mia. € bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.

I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 % i

forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke

formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet

fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.

45,0 mia. kr. for perioden 2021-2027, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr.

for perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca.

4,5 mia. kr. i perioden 2021-2027, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt min-

dre end den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.

Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-2027:

Mio. € i løbende

priser

2021

2022

2023

2024 2025

2026 2027

2021-2027

Direkte støtte

862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6

Landdistriktsstøtte inklusiv gen-

opretning

92,7 103,3 103,8 75,9 75,9 75,9 75,9 603,6

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin bag-

grund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er

ikke genberegnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske

konsekvenser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom ud-

formningen af konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsind-

komststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet

mellem søjlerne.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-

til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast

frem til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

722,2

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I ana-

lysen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen på-

virker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kom-

missionens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020

lægger op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemssta-

terne.

I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-

rørte areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede land-

brugsareal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres

lønomkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-

menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-

brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-

lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver

mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-

punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-

landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,

hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-

tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en

måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-

nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-

isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget

vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles

for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-

nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-

mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant

lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-

rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-

der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal

begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-

mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender

deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-

tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en

mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-

delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-

mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-

rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at

medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-

sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-

betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den

forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-

brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske

planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-

årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke

tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen

bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet

støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som

en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte

afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-

vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug

& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for

”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-

dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-

delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-

devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at

krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-

dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i

lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at

få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er

færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter

en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-

tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-

plementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green

by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk

produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til

at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den

nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-

vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst

muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-

brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s

landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,

hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-

mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal

det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske

områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-

ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-

række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end

landmænd i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte

nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-

delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.

Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere

eco-schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling

blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,

hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteord-

ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en

bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af

eco-schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret

anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's

landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,

miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel-

færd

– svin 2 % og ”Sektorbalance” 9 %.

Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 % af budgettet til søjle 1 til

eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,

at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder

ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-

den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for

alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed

ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.

Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis

størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger

under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-

løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,

kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end

der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-

rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-

mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-

kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt

ud.

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€)

–

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det

være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-

devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-

iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-

leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-

kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-

strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for

danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-

grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft

kunne vælge en begrænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 % støtteloft (”capping”).

Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker

hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har

en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige

stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de

første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes

og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-

lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-

gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-

føres et støtteloft (”capping”) eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at

sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren

og sukkerroesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for

ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for

den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende

forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorba-

lance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet

aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det vil

sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der

svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-

tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde

varer peger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-

cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer

generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt

nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-

tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-

formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der

er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-

lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-

sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i

kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-

rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der

ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive

kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-

vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet

præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-

sport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til

markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-

get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-

der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet

støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at

der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er

også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne

følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-

tige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-

værende fokus

på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion.

Det er dog

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-

tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ

byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at

sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-

mænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,

og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,

der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at

der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-

ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-

risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene

at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-

striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud

til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %

til den generelle sats på 43 %.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-

getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion

må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under

landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer

miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin

medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under

omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-

brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under

det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt

acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-

værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-

res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.

Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de

overflyttede midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning

til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-

ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har

vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-

dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.

Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-

ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-

det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et

eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige

ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige

ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-

schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op

til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den

forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og

konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt

på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for

landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-

brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en

bevægelse væk fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede

tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-

gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-

mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-

versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-

lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op

herom.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter

(”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af

EU’s jord-til-

bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er

gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-

rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande.

Landbrug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gen-

nem henstillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at

kræve specifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.

Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne

incitamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støt-

telofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede

eco-schemes, men savner en anerkendelse af, at EU’s

landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de

grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og un-

derstrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en beta-

ling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet.

De meromkostninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft

urimeligt og diskriminerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.

Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudget-

tet sammenlignet med det to år gamle forslag

–

men i forhold til det nuværende budget er der stadig

tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 % i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbru-

get om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.

Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbru-

get, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes,

at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe

landbrugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til stra-

tegier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.

Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fæl-

les landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der

fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer

til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den

fælles landbrugspolitik.

Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-

arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er

væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Dan-

marks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 %; Danmarks andel af EU’s samlede produk-

tionsværdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 %; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 %. Der

skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så

miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle

opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling,

og samtidigt modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede

landbrugsproduktion.

Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er

helt overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

nødvendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspoli-

tik. Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretnings-

fond. Dansk eksport

–

ikke mindst den danske fødevareeksport

–

har brug for et Europa med økono-

misk vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den euro-

pæiske genopretningsfacilitet

–

blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet -

konkret bliver udmøntet i Danmark.

Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med

op mod 10 % sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene

forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-

kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 % af grundbetalingen

til landdistriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man

at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for-

skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-

ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-

beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &

Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.

Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af

aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra decem-

ber 2020.

Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget vægt på, at EU’s landbrugs-

politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der

er brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer,

der lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klima-

venlighed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale

marked. Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er,

at landmændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investe-

ringer i mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.

Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger i for-

hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår

mellem de forskellige EU-lande

–

en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de

klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En me-

get ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-

lande vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.

Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist

og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret

langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere

økonomien for den enkelte landmand

–

og dermed muligheden for omstilling.

Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af

det foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk

plan vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Det tyske formandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikse-

rende afgrøder skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således

at der fastsættes en minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter,

at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal mini-

mums-procentsatsen være højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet

være, at medlemsstater kan vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrø-

der til at leve op til GLM-krav 9.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlems-

staterne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres

GLM-krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemssta-

ter er nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at

opfylde kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende

afgrøder med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set

med Landbrug & Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.

Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen

af disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.

Andelen af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger

med incitamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.

Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat af-

snit om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Land-

brug & Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen

meget komplekse regler, der er forbundet med EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer vil derfor

på det kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at

både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange

tidligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.

Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for-

mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed

for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle II. Landbrug & Fødevarer skal som

nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår

blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede

over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 % af grundbetalingen til land-

distriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremærkes en

andel af støtten i søjle I til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte

landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er derfor

vigtigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrenceforvrid-

ning, og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at give

incitamentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdistrikts-

programmet. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og til den

grønne omstilling i erhvervet.

Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan mod-

tage støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en pe-

riode på 4 år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhæn-

gen med Kommissionens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de hen-

stillinger, som Kommissionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte med-

lemslande i forhold udformningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbe-

holdne overfor den sammenhæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke

er på plads. Det rejser også spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende

eller afvise en strategisk plan uden et klart grundlag.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere

vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-

gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.

Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et

budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-

tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-

ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-

brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-

terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-

forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-

tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-

ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-

støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges

på klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-

øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening

kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets

klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk

Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller

som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-

ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag

på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at

der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at

finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-

der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-

der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling

af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,

afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må

ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede

regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-

sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-

værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal

derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-

forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På

det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk

måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme

disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på

lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.

plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være

muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler

planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-

støtte.

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme

søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i

begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte

skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan

også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-

ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den

sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-

mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på

ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har

været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning

på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en

eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af

midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til

klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-

tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges

dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.

Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et

højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under

søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som

skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-

distrikterne.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening

er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre

grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om

en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-

dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-

finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om

landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis

medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-

ceår for opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-

dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere

plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at

der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det

er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for

også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,

det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-

ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår

at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.

Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet

og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-

mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-

fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-

giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver

mere enkelt, som det ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder

et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat

fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til

budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede

budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.

Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som

landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-

gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i

jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske

Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-

radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,

der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er

uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,

som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd

mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-

reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-

ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-

drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark

en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-

form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-

alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,

at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-

gen af de mindre brug.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket

er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-

pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-

lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og

vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det

Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-

hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-

gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-

gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et

merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-

derne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme

en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-

nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-

overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love

for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan

styrkes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at

EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-

des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-

eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-

tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det

derudover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så

incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-

rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal

tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-

vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I

forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden

om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og

der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-

torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-

kerne.

FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de

nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger

eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes

EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-

diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-

jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres

ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.

Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1

udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-

citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af

niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere

vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er

imod omfordelingen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk

i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange

medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-

tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte

med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens

mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-

sationer for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-

menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til

at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.

Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-

rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-

ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-

sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det

udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange

udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-

ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater er enige i, at der ikke er et tilstrækkeligt fælles grund-

lag blandt medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med forslaget om, at der fastsættes en fælles

øremærkning af midler til klima og miljø på tværs af søjle I og søjle II. Mange medlemsstater støtter en

undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle

bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen

sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevalue-

ring af performance.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-

deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes

støtteniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-

slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne

til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes

indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-

krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-

udledninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-

under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-

villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på

en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-

og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere

omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget

omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-

gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så

landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller

hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal

kunne forblive støtteberettigede.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 15. september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-

det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-

nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-

hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018)393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-

mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-

ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt reg-

ler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på generel indstilling.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-

ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-

ning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-

støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-

testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-

delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-

tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000

kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio.

€ (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye

landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-

brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-

spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-

der.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

(50 %) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte

gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30

dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæ-

ves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i

året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorga-

nets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen

skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter

for hver intervention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken

samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem

anmeldte udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-

årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,

hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,

når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis

situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv

handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen,

kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL)

proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mu-

lighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse ud-

løse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og

dette kan føre til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-

terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output

(for hektarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra

en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres

til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og out-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

put. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved perfor-

mancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gen-

nemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan

der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-

vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-

vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet

at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for

landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-

met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan

for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemod-

tagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor kon-

ditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den

pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver

valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-

dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne

skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-

stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-

res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-

systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-

den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.

Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overhol-

delse af konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed, om-

fang og varighed. Støttenedsættelsen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning

og skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene

omfattet af konditionalitet kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere

fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 % som en ge-

nerel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i po-

pulationen udtaget til kontrollen af konditionalitet.

Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-

nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil

omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 % fysiske kontrol af kravene.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsæt-

lig misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om forsætlig misligholdelse

har vist sig svært. I stedet foreslår formandskabet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har om-

fattende konsekvenser ift. kravets formål, skal kunne forhøjes.

Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere bagatelgrænse for støttenedsæt-

telse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Formandskabet foreslår, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af mulig-

heden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om

overtrædelsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.

Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i

de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to

måneder.

Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis

Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-

anet udfører.

Formandskabet lægger i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd

om EU’s budget 2021-2027

fra 21.

juli 2020 op til, at der ikke skal være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere om-

fattes af finansiel disciplin. Det ville betyde, at alle landbrugere ville skulle bidrage i tilfælde af anven-

delsen af finansiel disciplin.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's budget 2021-2027 fra 21. juli 2020

Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-2027. I henhold til denne aftale oprettes der en

landbrugsreserve på 450 mio. € (lø-

bende priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en re-

serve på mindst 400 mio. €.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 med henblik

på generel indstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets udtalelse

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag

om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter

skal

der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan

der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog

minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det

understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-

valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel

anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modtager mere end 2.000 € per år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-

ningen om den strategiske plan.

Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med

medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.

Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.

Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.

Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-

derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser

sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.

Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-

oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-

holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det

gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-

systemernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det

koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-

nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke

på årlig basis som Kommissionen har foreslået.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-

ling i slutningen af oktober 2020.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-

menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-

slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin

og reglerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven

kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-

keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-

betalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for

varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt

er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-

lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et

maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet

på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til

en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af

mindre

–

og bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-

ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at

monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-

nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der

ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-

get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %

screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og

forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for

landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er

fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk

kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-

devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at

landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-

res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-

tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-

ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-

selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-

sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig ret-

ning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrol-

len.

Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle

overtrædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den

normale 1 % fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt ind-

stillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af kon-

ditionalitetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav

reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug &

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 772: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19.-20 oktober 2020

Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også

bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurde-

ring af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering

bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse be-

kymret for, om formandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til auto-

matiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.

Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare

bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,

udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider

og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overhol-

des, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal

der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller

straksudbetalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at

støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer

rettidig udbetaling af støtten.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der

ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er

den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at

midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-

fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at

miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ

og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,

end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden overfor prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og

over for tunge regnfald og storme.