NOTAT
Cirkulær Økonomi & Affald
Ref. MIKCL/SUBJO
Den 10. september 2020
Redegørelse om spildevand ved RGS Nordic
Baggrund
1. Grænseoverskridende transport af spildevand
Miljøstyrelsen er kompetent myndighed vedrørende grænseoverskridende transport af affald. Ved an-
meldepligtigt affald, som spildevandet fra Norge er, skal Miljøstyrelsen behandle og godkende anmel-
delsen af eksporten til Danmark, før transporten kan igangsættes. Importen til Danmark behandles i
henhold til EU's transportforordning
1
, samt import-/eksportbekendtgørelsen
2
. Der sondres mellem,
om affaldet skal nyttiggøres eller bortskaffes. Som udgangspunkt kan der ikke transporteres affald til
bortskaffelse, som eksempelvis deponering. Import til bortskaffelse i Danmark kan dog tillades, hvis
der, blandt andet, ikke er behandlingskapacitet i afsenderlandet.
Equinor har to aktive eksporttilladelser af spildevand til RGS Nordic. Den ene tilladelse tillader op til
80.000 tons til nyttiggørelse og gælder frem til 31. august 2022 og den anden tillader op til 150.000
tons til bortskaffelse og gælder frem til 28. november 2020. I Weekendavisens kontakt med Miljøsty-
relsen om tilladelserne var fokus på den tilladelse, der vedrører spildevandet til bortskaffelse, da det
som udgangspunkt ikke er tilladt. Nedenfor nævnes hovedpunkterne i forløbet af sagsbehandlingen af
den tilladelse.
Equinor anmelder eksporten af spildevand til RGS Nordic til de norske myndigheder (Miljødirektora-
tet). Når Miljødirektoratet vurderer, at anmeldelsen er fuldt oplyst og i overensstemmelse med trans-
portforordningen og eventuelle nationale regler for eksport, sender de anmeldelsen videre til Miljøsty-
relsen. Miljøstyrelsen modtager anmeldelsen den 30. september 2019. Sammen med anmeldelsen er
der en mail fra de norske myndigheder, der bekræfter, at der kun er få anlæg i Norge, som kan be-
handle affaldet, og da der sjældent er ledig kapacitet, beder de Danmark om at acceptere eksporten til
bortskaffelse i Danmark. Miljøstyrelsen accepterer det norske Miljødirektorats forklaring om behovet
for eksport af spildevandet.
Miljøstyrelsen vurderer, at sagen ikke er fuldt oplyst, og derfor bedes Equinor den 30. oktober 2019
om yderligere oplysninger. Miljøstyrelsen beder om ekstra informationer om den kemiske sammen-
sætning af spildevandet - herunder information om PFOS (perfluorerede stoffer). Der er også spurgt
ind til eventuelle variationer i spildevandets sammensætning, samt hvilke test/evalueringer, der er la-
vet for at sikre, at de organiske stoffer i denne fraktion kan behandles i anlægget.
Den 11. november modtager Miljøstyrelsen de manglende oplysninger fra Equinor. Miljøstyrelsen vur-
derer det fremsendte materiale og vurderer her, at sagen er fuldt oplyst.
1
2
Forordning nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald.
Bekendtgørelse nr. 1229 af 21. november 2019 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr.
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
•
•
www.mst.dk