Til
Miljø- og Fødevareministeriet
Kopi til Folketingets Udvalg for Småøer
Omø, 25. sept. 2020
Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen) og udkast til
bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet
På de danske småøer er man i mindst lige så høj grad som i resten af samfundet optaget af miljøet og
herunder af affaldssortering og genanvendelse. Der er dog nogle naturskabte vilkår, der gør, at man som
øbo fx ikke lige så enkelt kan køre til en genbrugsstation, som beboere på fastlandet kan. Dette bør ikke
gøre affaldssorteringen på øerne dårligere!
Derfor opleves det som en stor forskelsbehandling, begrundet i bopæl, når der i affaldsbekendtgørelsen
lægges op til, at kommunen kan etablere en bringeordning
på ikke-brofaste øer med færre end 200
indbyggere i hele kalenderåret
for en række affaldskategorier.
Sammenslutningen af Danske Småøer
1
oplever netop, at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af
bopæl i en række andre sammenhænge (eksempelvis må der ikke forhåndsreserveres et antal pladser til
øboere på færgerne), hvorfor det forekommer urimeligt at man i denne sammenhæng gerne må
forskelsbehandle på baggrund af bopæl.
Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende bemærkninger til bekendtgørelsen:
➢
I forbindelse med bringeordningerne fremgår det ikke klart, om der er tale om en ordning, hvor affaldet
kan afleveres centralt på en genbrugsplads på øen, eventuelt med mulighed for lokal genanvendelse på
øen
–
eller om der kan blive tale om, at man som privat person skal fragte affaldet til fastlandet.
Sidst-
nævnte mulighed finder Sammenslutningen af Danske Småøer helt urimelig,
og desuden ikke
fordrende for at opnå succes med affaldssorteringen, til skade for de små øers miljø.
Sammenslutningen af Danske Småøer påpeger, at bringeordninger på øerne vil gå ud over især de
mange ældre borgere på øerne,
der kan få svært ved selv at bringe affaldet til genbrugsstationerne.
Dette vil naturligvis blive et endnu større problem, hvis bringeordningerne indebærer, at man privat
skal fragte affaldet til fastlandet.
Bringeordninger
–
hvad enten det er til en opsamlingsplads på øen eller til fastlandet
–
vil i øvrigt
kræve, at man har eller har mulighed for at låne en bil, hvilket er urimeligt.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener således, at de i §§ 21-28 nævnte affaldskategorier også
på ikke-brofaste øer med færre end 200 indbyggere bør indgå i en henteordning.
Det gælder følgende
affaldskategorier:
•
Plast
•
Papir
•
Mad- og drikke kartoner
•
Pap
•
Farligt affald
•
Glas
•
Tekstil
•
Metal
1
Sammenslutningen af Danske Småøer er en interesseorganisation for følgende 27 ikke-brofaste øer: Agersø, Anholt,
Askø-Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Aarø.
Øernes indbyggertal varierer mellem 8 og ca. 800 fastboende.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.