Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 752
Offentligt
2249498_0001.png
APPEL
Kære Birgit Stenbak Hansen
Beboerforeningen har gang efter gang rettet henvendelse til dig som
borgmester og ansvarlig for kommunens særregler for kommerciel
udendørs musik fra byens restauranter og barer. Regler der blev vedtaget
i 2010. Regler der siden er blevet misbrugt af de samme restauranter, der
uden hensyn til os og miljøet spiller ukontrolleret kommerciel udendørs
musik i alt, alt for mange timer fra maj til september
.
Du og dine embedsmænd/kvinder samt byrådet har år efter år
negligeret vores klager. I har fralagt jer ansvaret; og ikke nok med det, I
har også, som du kan se af vedlagte dokument, ikke overholdt gældende
lovgivning vedrørende ansøgning og godkendelse af dispensationer.
Din og kommunens behandling af os borgere er en hån af vores
borgerrettigheder. Det er en hån mod demokratiet, og det er en hån mod
ansvarlig offentlig forvaltning.
Derfor Birgit Stenbak Hansen appellerer vi til dig.
Stop kommerciel udendørs musik i Skagen. Indfør samme regler som i
andre byer i kommunen, ja i hele regionen.
Vi vil bede dig svare på denne henvendelse.
Tving os ikke til at gå til myndighederne for at blive hørt. For at få et liv i
eget hjem, som alle andre. For at få lov og orden i Skagen og ikke det
Klondyke Skagen på mange områder er.
Vedlagt vil du finde: Vores kommentarer, regneark med opgørelse af
2020 sæsonens udendørs kommercielle musikarrangementer, opgørelse
over kommunens håndtering af dispensationsansøgning samt kopi af en
mail til dig omhandlende de forhindringer kommunen lægger i vejen for
de der vil klage.
Birgit Stenbak Hansen ønsker du virkelig et eftermæle som:
”borgmesteren
der forandrede Skagen fra en skøn by - til en Skod
by”.