Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 751
Offentligt
2249465_0001.png
Fakta om havbrug
En klimavenlig og sund fødevareproduktion
Havbrug er en klimavenlig fødevareproduktion
Havbrug har et lavt energiforbrug og en lav CO
2
-udledning pr. kilo havopdrættet ørred.
1,2 kg foder giver ca. 1 kg fiskekød. Det er en effektiv og lav foderkonverteringsfaktor på ca. 1,2 fordi:
•
•
Fisken udnytter en meget høj andel af fiskefoderet til tilvækst, fordi fisk er vekselvarme og ikke
bruger energi på at regulere kropstemperaturen.
Fisken lever i vand, hvor opdriften i vand modvirker tyngdekraften og reducerer energiforbruget.
Havbrug indgår i biologisk værdikæde og aftager yngel og ørred-smolt fra landbaserede opdrætsanlæg,
hvor foderkonverteringsfaktoren er under 1.
Den samlede foderkonverteringsfaktor på fisk fra havbrug er derfor endnu lavere end 1,2, når den
landbaserede andel af produktionen medregnes.
World Ressour e I stitute WRI og FN’s La d rugs-
og Fødevareorganisation (FAO) betegner akvakultur
som klimavenligt og ressource-effektivt.
Kilde: Kirjolohen kasvatuksen ympäristövaikutukset (Oversættelse: Miljøpåvirkninger af
regnbueørredopdræt), MTT, 2012
https://www.researchgate.net/publication/268301328_Kirjolohen_kasvatuksen_ymparistovaikutukset
Kilde: Improving productivity and environmental performance of aquaculture, World Resources Institute,
2014
https://www.wri.org/publication/improving-aquaculture
Kilde: Akvakultur er,
i følge FN’s fødevareorga isatio FAO, eteg et so et kli ave ligt og
ressourceeffektivt fødevareerhverv.
http://www.fao.org/aquaculture/en/
Havopdrættede ørreder er sunde
Fødevarestyrelsen anbefaler
at spise fisk flere ga ge o uge , fordi ”Fisk
og især fed fisk indeholder
blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra
andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko for at få hjerte-kar-
sygdo
e sa
e lig et ed perso er, der sjælde t spiser fisk.”
Kilde:
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/
Der er behov for flere opdrættede fisk
Efterspørgslen efter fisk stiger i takt med en voksende global befolkning. Vi er på vej fra ca. 6,5 mia.
mennesker til 10 mia. mennesker frem mod 2050. Verden mangler fisk. Både EU og FAO ønsker vækst i
akvakultur-produktionen. FAO har vurderet, at den globale produktion i akvakultur skal vokse med ca.
32% frem mod 2030 for at dække det stigende behov for fisk. Opdrættede fisk fra akvakultur er et
nødvendigt supplement til fangsterne af vilde fisk. Akvakultur er blandt de hastigst voksende
fødevareproduktioner i verden.
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 751: Dansk Akvakulturs notat til foretræde 23/9-20 - havbrug, forvaltning og akvakulturstrategi
2249465_0002.png
Kilde:
http://www.fao.org/3/i3640e/i3640e.pdf
Kilde:
http://www.fao.org/state-of-fisheries-aquaculture
Kilde:
http://www.fao.org/fi/static-media/ADG/KMI_fisheries_outlook_Conferece.pdf
Havbrug bidrager positivt til samfundsøkonomien
Havbrug i Danmark er placeret i landdistrikter på mindre fiskerihavne, hvor de bidrager til beskæftigelse
og økonomisk vækst. (Se vedlagte
Primærproduktion af akvakultur i Danmark med nyeste tal fra 2018).
Havbrugene indgår i en biologisk og produktionsmæssig værdikæde med landbaserede anlæg, f.eks.
dambrug, fiskeslagterier og forædlingsvirksomheder
–
også i landdistrikterne.
De havopdrættede ørreder udgør et vigtigt råvaregrundlag for fiskeindustrien i Jylland til forædling og
videreeksport. Det anslås, at den samlede eksportandel for havopdrættede ørreder inklusiv forarbejdede
ørred-produkter er over 90%.
Havbrug kan bidrage til biodiversitet
Ca. 60 - 70 % af verdens samlede areal udgøres af havområder, og det samme forhold gør sig gældende
for det danske nationale område.
En udvikling af fødevareproduktion i havbrug på åbent hav kan bidrage til at øge fødevareproduktionen
og samtidig frigøre arealer på land til fremme af biodiversiteten.
Havbrugenes miljøpåvirkning forhindrer ikke opnåelse af god økologisk tilstand
VVM-redegørelse og miljøovervågning af eksisterende havbrug ved Musholm i Storebælt dokumenterer,
at havbrugene ikke forhindrer opnåelse af god økologisk tilstand i de omliggende havområder, hverken i
forhold til vandområdeplanerne, havstrategidirektivet eller habitatreglerne.
Den økologiske tilstand for clorofyl i Musholm bugt er god. Clorofyl er målemetoden for kvælstof i
vandplansområderne.
Habitatkonsekvensvurderinger udført af DHI for havbrug i Storebælt konkluderer, at havbrugene ikke har
negativ påvirkning på de fire nærmest beliggende Natura 2000-områder i Storebælt.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 751: Dansk Akvakulturs notat til foretræde 23/9-20 - havbrug, forvaltning og akvakulturstrategi
2249465_0003.png
Kilde: Habitatkonsekvensvurdering - Havbruget Musholm Vest, DHI, 2020
Kilde: Habitatkonsekvensvurdering - Havbruget Musholm Øst, DHI, 2020
Kilde: Storebælt Havbrug - Vurdering af virkninger på miljøet - VVM-redegørelse, DHI, 2018
Kilde: VVM-redegørelse for et planlagt havbrug i Storebælt vest for Musholm Ø, DHI, 2001
Havbrug har en meget lille betydning for den samlede massebalance for kvælstof og fosfor
Den samlede miljøpåvirkning fra alle danske havbrug (ca. 347 tons N) udgør ca. 0,06% af den samlede
kvælstof-transport gennem danske indre farvande på ca. 600.000 til 640.000 tons kvælstof om året eller
ca. 0,5% af den samlede landudledning fra Danmark.
Den naturlige omsætning af kvælstof i danske farvande er relativt stor. Kattegat alene omsætter på en
enkelt sommerdag ca. 3.000 tons kvælstof ved den naturlige kvælstof-omsætning i havet. Havbrugenes
kvælstof-påvirkning bør ses i forhold til massebalancerne og havets naturlig kvælstofomsætning og
kvælstoftransport.
Kvælstofpåvirkningen fra havbrug er så lille, at kvælstoffet ikke kan måles fysisk i vandet ved havbrugene.
Kun gennem målinger med vækst af søsalat kan man se en marginal større vækst.
Nye havbrug på åbent hav kan etableres i havområder, hvor Danmark har opfyldt sine forpligtelser for
reduktion af kvælstof i forhold til EU og HELCOM, og hvor det er dokumenteret, at nye havbrug ikke vil
forhindre opfyldelse af god økologisk tilstand.
Ved opdræt og fødevareproduktion på åbent hav flyttes kvælstofpåvirkningen også væk fra de kystnære
vandplansområder, hvor der ofte ifølge vandområdeplanerne er reduktionsbehov for kvælstof .
Kilde: Kvælstofomsætning i åbne indre danske farvande, DHI, 2018
Kilde: HELCOM
Kilde: Vandområdeplanerne
Foder til danske havbrug er bæredygtigt
I Danmark anvendes kun bæredygtige råvarer med fuld sporbarhed, og afskær fra fiskeindustrien har
erstattet en del af fiskemelet og -olien fra vildtfangede fisk til havbrugsfoderet.
Danske havbrug opdrætter en større mængde sunde spisefisk, end den mængde industrifisk, inklusiv
afskær, der indgik til fremstilling af foderet.
Der anvendes kun ca. 0,66-0,82 kg vildtfangede industrifisk, inklusiv afskær, til at opdrætte 1 kg ørred.
Industrifisk anvendes ikke til konsum. Fiskefoderet indeholder også vegetabilske råvare, bl.a. hvede og
ærteprotein.
Kilde:
https://www.iffo.net/fish-fish-out-fifo-ratios-conversion-wild-feed
Kilde: Norsk Fiskeoppdrett, 4. udgave, 2020, side 31.
Havbrug overholder vandkvalitetskriterierne for miljøfremmede stoffer
Havbrugenes anvendelse af medicin- og hjælpestoffer overholder vandkvalitetskriterierne for havmiljøet.
Miljøanalyser og kontroller fra Fødevarestyrelsen konkluderer, at havbrugene overholder gældende regler
for anvendelse af medicin og hjælpestoffer.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 751: Dansk Akvakulturs notat til foretræde 23/9-20 - havbrug, forvaltning og akvakulturstrategi
2249465_0004.png
Lakselus er ikke et problem i danske havbrug
Danske havbrug har ikke problemer med lakselus, fordi saltholdigheden i de havområder, hvor
havbrugene er placeret er under 20 promille, og lakselus trives bedst ved højere saltholdighed. Det er
dokumenteret af DTU (Vet).
I danske havbrug opdrættes ørreder og ikke laks, som er den naturlige vært for lakselus. Ørrederne
udsættes på havbrugene i april fra landbaserede opdrætsanlæg, hvor der ikke er lus, og havbrugene har
kun ørreder i havet i en begrænset periode fra april til december.
Kilde: Analyse af risikoen for lakselus ved placering af nye havbrug i danske farvande. J. nr. 2017-14-81-
04633, DTU Vet, KU-Sund IVH, og DTU Aqua, Fødevarestyrelsen, 2017.
Kilde: Buchmann, Kurt. »Ingen problemer med lakselus i danske havbrug.« Miljø- og Fødevareudvalget
2016-17, L 111 endeligt svar på spørgsmål 142, Offentligt, 2016:
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L111/spm/142/svar/1402585/1750228.pdf
4