Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-15628
Den 23. september 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsversion af forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar).
Engangsplastdirektivet indeholder krav om at etablere ordninger for udvidet producentansvar for 9
engangsplastprodukter, heraf supplerende oprydningsansvar for 8 af disse produkter.
Engangsplastprodukter omfattet af både udvidet producentansvar og oprydningsansvar er:
fødevarebeholdere, indpakningsposer og
–folier,
drikkevarebeholdere, drikkebægre,
letvægtsplastbæreposer, vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer af engangsplast. For
fiskeredskaber, der indeholder plast, er der alene krav om at etablere ordning for udvidet
producentansvar.
Med henblik på at gennemføre disse krav foreslås med lovforslaget en række nye lovhjemler i
miljøbeskyttelseslovens § 9, som gør det muligt at etablere udvidede producentansvarsordninger i
overensstemmelse med engangsplastdirektivet. Med lovforslaget foreslås derfor hjemler til 4 nye
ordninger for udvidet producentansvar:
1.
Producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast.
Producentansvaret
indebærer ansvar for tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente fiskeredskaber.
Producentansvaret omfatter alle typer af fiskegrej af plast, som anvendes i erhverv, lystfiskeri og
fritidsfiskeri.
Producentansvar og oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre,
der ikke er emballage.
Producentansvaret for drikkevarebeholdere og drikkebægre af
engangsplast, som ikke udgør emballage, indebærer et ansvar for tilbagetagning og særskilt
håndtering af affald fra produkterne. Producenter af disse produkter skal, ud over
omkostningerne til særskilt indsamling mv., afholde omkostninger til oprydning af henkastet
affald fra produkterne og omkostningerne til indsamling af affald fra produkterne, der er kasseret
i offentlige indsamlingssystemer.
Oprydningsansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer.
Producentansvaret for vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer af engangsplast indebærer
et finansielt ansvar for afholdelse af omkostningerne til oprydning af henkastet affald fra
produkterne. Producentansvaret for filtre til tobaksvarer indebærer derudover afholdelse af
omkostningerne til indsamling af affald fra produkterne, der er kasseret i offentlige
indsamlingssystemer.
Oprydningsansvar for visse emballager af engangsplast.
5 af de 8
engangsplastprodukter er typisk emballage og vil derfor være omfattet af den kommende ordning
for udvidet producentansvar for emballage. Disse produkter bliver nu også omfattet af finansielt
oprydningsansvar. Med lovforslaget foreslås det, at udvide bemyndigelserne til fastlæggelse af
udvidet producentansvar for emballage, så de også omfatter at kunne fastsætte regler om
2.
3.
4.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk