Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 744
Offentligt
2248668_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 22. september 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Kommissionsbeslutning om ikke-
optagelse af aktivstoffet kuldioxid i produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler) i henhold til
forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter
(komitésag).
Forslaget skal drøftes i den stående komité for biocidholdige produkter den 23. september 2020 med
forventet efterfølgende skriftlig afstemning.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der fortsat vil kunne
godkendes produkter med aktivstoffet.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 744: Grundnotat om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i produkttype 19, komitésag
2248668_0002.png
Den 17. september 2020
MFVM 130
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i
produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler) i henhold til forordning
528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ikke-optagelsesbeslutning for et aktivstof, som ikke længere støttes
optaget af en ansøger i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag). Hvis
forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at aktivstoffet ikke optages på EU-listen over godkendte aktivstoffer
i produkttype 19. Der vil dog fortsat kunne godkendes visse biocidprodukter med aktivstoffet i alle
produkttyper, idet stoffet allerede er optaget på Bilag I, som er listen over aktivstoffer, der ikke giver
anledning til betænkelighed. Det vurderes, at forslaget ikke får økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervsliv, stat, regioner eller kommuner. Samlet set påvirker forslaget
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der fortsat vil kunne godkendes produkter med
aktivstoffet. Forslaget skal drøftes i den stående komité for biocidholdige produkter den 23. september 2020
med forventet efterfølgende skriftlig afstemning. Der er ikke længere nogen ansøger, som støtter en
ansøgning for kuldioxid i produkttype 19, og derfor kan stoffet i den pågældende produkttype ikke forblive i
revurderingsprogrammet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til en Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i
produkttype 19 i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse
på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Der er tale om et eksisterende aktivstof, der har været på markedet i EU før den 14. maj 2000 og skal vurderes,
idet det fremgår af forordningens artikel 89, stk. 1, at alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 14. maj
2000, skal vurderes. Kombinationen af aktivstof og produkttype fremgår derfor af bilag 2 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) Nr. 1062/2014, og der skal være en konkret ansøger, som støtter en ansøgning om
godkendelse. Hvis der ikke længere er en konkret ansøger, som støtter ansøgningen, skal Kommissionen,
jævnfør artikel 20, udarbejde et udkast til et ikke-optag af aktivstof i den pågældende produkttype. Dette er
grundlaget for forslaget til ikke-optagelsesbeslutningen.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Afgiver
komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen et ændret
forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 744: Grundnotat om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i produkttype 19, komitésag
flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med
kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget skal drøftes i den stående komité for biocidholdige produkter den 23. september 2020 med forventet
efterfølgende skriftlig afstemning.
Formål og indhold
Forslaget drejer sig om beslutning om ikke-optagelse af kuldioxid (CAS nr. 124-38-9) inden for
anvendelsesområdet ”Afskræknings- og tiltrækningsmidler” (PT19).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af
en allerede vedtaget retsakt, hvorfor regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er tale om vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet ikke blive optaget på EU-listen over godkendte aktivstoffer i
produkttype 19. Der vil dog fortsat kunne godkendes visse biocidprodukter med kuldioxid, også i produkttype
19. Det skyldes, at kuldioxid allerede er optaget på Bilag I under biocidforordningen. Stoffet er optaget til brug
i produkter, hvor kuldioxid anvendes i brugsklare gasbeholdere, der fungerer sammen med en fælde. Bilag I er
listen over aktivstoffer, der ikke giver anledning til betænkelighed, og af denne årsag skal stoffer, som er
optaget på Bilag I som udgangspunkt ikke revurderes, med mindre der opstår konkret anledning.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget
skønnes ikke at have væsentlige samfunds- eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget om ikke-godkendelse af kuldioxid i produkttype 19 påvirker miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
neutralt, da der fortsat vil være mulighed for at få godkendt biocidprodukter med stoffet i Danmark, fordi
kuldioxid er optaget på bilag I.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, og der har ikke været bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget er en naturlig konsekvens af Biocidforordningen, da der ikke længere findes en ansøger, som støtter
en ansøgning om deltagelse i revurderingsprogrammet for aktivstoffet i produkttype 19. Derfor skal stoffet
udgå af revurderingsprogrammet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 744: Grundnotat om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i produkttype 19, komitésag
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3