Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 18. september 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) xx/2020 af dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, bifenox, clofentezin, cypermethrin,
dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-p, fenpropidin, lenacil, nicosulfuron, paraffinolie, piclo-
ram, svovl og triflusulfuron (komitésag).
Forslagene forventes sat til afstemning efter mødet i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder
den 28.-29. september 2020.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen finder generelt, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at
kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne. Regerin-
gen agter på denne baggrund at støtte Kommissionens forslag, idet der lægges afgørende vægt på, at godken-
delsesperioden for cypermethrin ikke forlænges, da der for dette stof allerede nu foreligger en konklusion fra
den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i forbindelse med EU revurdering, der viser en uaccep-
tabel risiko for miljøet. Desuden lægges vægt på, at Kommissionen fremsætter forslag om fornyelse/ikke for-
nyelse af stoffet cypermethrin snarest, da Kommissionen endnu ikke har fremsat et endeligt forslag om god-
kendelse eller ikke-godkendelse, er der endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der forsat kan vises sikker an-
vendelse af stoffet. Der lægges vægt på at Kommissionen skal færdiggøre arbejdet med listen med definition
af fælles europæisk acceptable risikobegrænsende foranstaltninger. Derudover lægges vægt på, at Kommissi-
onen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som muligt, efter at Kommissionens vurde-
ringsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø, og at Kommis-
sionen skal opfylde sin forpligtelse om inden for 6 måneder efter publikation af EFSA’s konklusioner at frem-
sætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af de pågældende aktivstoffer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk