Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 719
Offentligt
2246124_0001.png
Foretræde
Hvordan kan KF Miljø bidrage
–
hvad bygger vores indsigt på?
Hvorfor fokusere på støtteordninger i 5-års perioder?
Hvad fik Danmark ud af støtteordningerne i landbruget 2010-2014?
Har vi lært at udnytte værdiskabelsen bedre i støtteordningerne i
landbruget 2015-2020?
5. Hvad adskiller den positive fremtid fra den negative fortid?
6. Hvad skal der til for at åbne op for bedre udnyttelse af de tilgængelige
støttemidler til klimaforbedringer fra 2021-2025?
1.
2.
3.
4.
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0002.png
Hvordan kan KF Miljø bidrage
–
hvad
bygger vores indsigt på?
•
•
•
•
•
•
•
Vi ønsker at skabe bedre rammer for miljø og klima i landbruget, som balancer det økonomiske råderum og
værdirealisering og understøtter et konstruktivt motiverende samarbejde mellem landbrug og myndigheder
10 års specialisterfaring med fokus på udvikling og funding i landbruget. KF Miljø er uafhængige, men ikke
uvildige
Detailindsigt i sager til en værdi af 1.6 mia. kr. med fokus på især kvæg-, svin- og planteavlere (1.200 kunder
svarende til ca. 10% af landbruget)
Udarbejdet og fulgt over 2.000 ansøgninger/ca. 25% af alle tilskudsansøgninger til Landbrugsstyrelsen
Danmark mangler valide data for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Landbrug & Fødevarer har ingen
data
Klimaregnskaberne fra Seges og Økologisk Landsforening kan i bedste fald vise noget i 2027, da flowet i
landbruget (fx brakmarker og langvarige indsatser) forudsætter, at man konkluderer på indsatser over 5 år
Vi har data, der kan bidrage til at skabe en valid baseline og øge gennemsigtigheden frem mod 2030-
klimamålene for landbruget til gavn for de danske landmænd, Landbrugsstyrelsen og Danmark
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0003.png
Hvorfor fokusere på støtteordningerne nu?
•
•
•
I de sidste 10 år har de danske landmænd været klar til at bidrage med 6,5 mia. kr. i miljøtiltag
Danmark administrerer tilskud på 2 mia. kr., heraf kommer 75-100% af støtten fra EU
Landbrugsministeren har meldelt, at Danmark som led i klimaindsatsen vil omlægge yderligere 7% af de 3,9
mia. kr. fra den direkte støtte pr. HA pr. landbrugsbedrift til miljøteknologi og moderniseringspuljer, men
hvordan? I de sidste 10 år har der været tilskudsordningen på ca. 700 teknologier i landbruget
–
overblikket
over effekt og nytteværdi mangler
Vi har brug for at få data frem, for at kunne vurdere hvilke klimaeffekter er opnået, og hvad er spildte
ressourcer
Hvordan kan Danmark drage nytte af alle midlerne fra EU frem til 2022 og undgå at skulle sende 20% af
midlerne retur, som det var tilfældet i 2017?
Brug dette til at styrke Landbrugsstyrelsens mulighed for at være en retningsgivende myndighed med
overblik og dataindsigt. Vi bidrager gerne med vores
indsigt til hurtigere og konkrete resultater
•
•
•
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0004.png
Eksempel: Status på Miljøteknologiordningen 2014
Støttepulje: 230 mio. kr.
Samlet tilsagn via KF: 106 mio.
Datarepræsentation på
46%
Pulje i kr
Beløb afsat i alt
230 mio. kr.
Popularitet fra
75-600% (agtindsigt)
KF ansøgninger 530
stk.
Udbetalt
–
106 mio.
(46% af puljen)
Investeringsvilje
–
KF- andel
–
390 mio.
Tilskud opnået stk.
KF indsigt i opnåede
tilskud
Ikke anvendt
Fortsat i
sagsbehandling
Teknologiområder
anvendt
Kvæg (5b)
93 mio.kr
Svin (5a)
42 mio. kr.
Ammoniak/
stald(1)
40 mio. kr.
Pesticid
–
ukrudt(2)
15 mio. kr.
Gartneri
(4)
30 mio. kr.
Gylle/mar
k (3)
10 mio.
kr.
96%
600%
120%
97%
90%
75%
Direkte indsigt:
•
Ikke anvendt: 15 mio.
•
Fortsat ikke afsluttet: 12 mio.
•
85% af ansøgninger er målrettet top 10
teknologier
Tendens:
•
Ikke anvendt: 15-33 mio.kr (5-14 %)
•
Ikke afsluttet sagsbehandling for 12-26
mio.kr (5-11%)
•
Tung administrativ byrde med mange
teknologitiltag, som ikke anvendes
243
23 mio. kr.
285 mio. kr.
180
15,5 mio.
110 mio. kr.
67
5 mio.
29 mio. kr.
29
3 mio. kr.
13,5 mio. kr.
0
0
0
11
2 mio. kr.
8 mio. kr.
153
48 mio. kr.
10 mio. kr.
8 mio. kr.
2 ud af 16
145
44 mio. kr.
2 mio. kr.
4 mio. kr.
Søgt i 9 ud
af 12
132
8,5
1 mio. kr.
0
Søgt i 3 ud af
13
25
5,2
1,5 mio. kr.
0
Søgt i 3 ud af
12
0
0
0
0
Søgt i 0 ud
af 10
7
3,5 mio.
kr.
0,5 mio.
kr.
0
Søgt i 3 ud
af 4
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0005.png
Indikation ultimo 2020
Har vi lært at udnytte værdiskabelsen bedre i
støtteordningerne i landbruget 2016-2020?
Støttepulje: Halveret i perioden ift. 2011-2014
Samlet tilsagn via KF: 116 mio. kr.
Datarepræsentation på
27%
Direkte indsigt:
•
Ikke anvendt: 12 mio. kr.
•
Fortsat ikke afsluttet: 16 mio. kr.
•
Gennemført, men ikke udbetalt: 28,5 mio. kr.
•
70% af ansøgninger er målrettet top 15
teknologier
Tendens:
•
Ikke anvendt: 12-
44 mio. kr.
(4-10 %)
•
Ikke afsluttet sagsbehandling for 16-
60 mio. kr.
(4-15%)
•
Gennemført, men ikke udbetalt 28,5-
104 mio.
kr.
(7-25%)
•
Hvorfor ikke målrette støtten, så vi får mest
miljø for pengene frem for at administrere en
masse detailtiltag?
Pulje i kr.
Beløb afsat i alt
KF datarepræsentation
(baseret på tilsagnsbeløb)
Antal ansøgninger
KF indsigt i ansøgt beløb
2011-2014
856 mio. kr.
25%
1023
735 mio. kr.
2015-2020
430 mio. kr.
27%
776
348 mio. kr.
1. Op til 50% af
landbrugsstøtten er
pt.
ikke
brugt/
udbetalt og skal
sendes tilbage til
EU.
2. Bring de
200 mio.
kr.
til klimaværdi i
dansk landbrug frem
for at spilde dem
Tilskud opnået
Udbetalt af puljerne til KF-
kunder
Ikke anvendt
Fortsat i sagsbehandling
166 mio. kr.
(20%)
147 mio. kr.
(17%)
15 mio. kr.
12 mio. kr.
116 mio. kr.
22 mio. kr.
12 mio. kr.
16 mio. kr.
Gennemført, men ikke
udbetalt ift. tilsagn
Teknologiområder
8,5 mio. kr.
Søgt i 72 af 142,
men 85% søgt i
top 10
teknologier
28,5 mio. kr
Søgt i 87 af de 540
teknologier, men
70% søgt i top 15
teknologier
3. Lær og målret
anvendelsen, før
der politisk kæmpes
for at tilføre
yderligere midler,
som sandsynligvis vil
følge samme
mønster, som i de
seneste ti år.
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0006.png
Hvad adskiller den positive fremtid fra
den negative fortid?
Positiv fornyelse
Udvis vilje og handlekraft nu - indarbejd læring på
baggrund af de allerede indsamlede data
Brug tilgængelige data og evaluer på støtteordningerne og
juster
Skab en baseline sammen med landbruget og udnyt den
positive udlægning af den store indsats, som mange
landbrug allerede har ydet de sidste 10 år
Målret ordningerne så Danmark får størst effekt af
miljøforbedringerne
Styrk de målbare effekter frem for teoretiske beregninger
Skab rammerne for, at Danmark ikke leverer 50% af
landbrugsstøttemidlerne tilbage til EU i 2022 gennem en
justering af tilskudsprocesserne
Negativ fortsættelse
Opret nye landbrugsstøtteordninger, hvor op til 50% af
indsatsen, effekten og midlerne spildes
Lad magtfulde, stærke interessenter i landbruget sætte
dagsordenen og bebrejd Landbrugsstyrelsen, når anarki
råder ift. klimaregnskaber og manglende overblik
Accepter at landbrugets motivation for at bidrage i
klimaindsatsen undermineres uden inddragelse af den
historiske indsats og samfundsværdien af investeringer
Fortsæt med at øge presset på landbruget økonomiske
muligheder ved at fastholde urimelige
sagsbehandlingstider på 3-6 år.
Fasthold beregnede miljøeffekter i landbruget frem for
praktiske målinger, som landbruget kan aflæse og følge
med i
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0007.png
n
Hvad skal der til for at åbne op for 200 mio.
kr. til klimaforbedringer fra 2021-2025?
2. Styrk Landbrugsstyrelsen mulighed for at
være retningsgivende myndighed via
overblik og dataindsigt og undgå
informationsoverload i klimadebatten
. Den
centrale indsamling er for mangelfuld, klimaregnskaberne
knopskyder fra branche- og interesseorganisationer, men
data er ikke sammenlignelige data og typisk meget
detaljerede øjebliksbilleder.
1. Brug omlægningen af EU-
landbrugsstøtten fra 2021 -2025 til at
sikre en bedre operationaliseringsgrad,
når
der skal bruges yderligere 270 mio. kr. i 2021.
Landbruget har allerede ydet en stor indsats.
Samspillet mellem myndigheder og landbruget skal
forbedres
–
Forstå, evaluerer og juster.
Kopier det,
som virker bedst
3. Skab en baseline og gennemsigtighed
for den faktiske indsat i de sidste 10 år
og vejen mod 70% målet i 2030
Anvend
tilgængelige analysedata baseret på
Landbrugsstyrelsens og forskernes bedste vurdering af
beregningsmodeller og miljøeffekter. Landbruget har
været klar til at anvende ca. 6,5 mia. kr. på
miljøforbedringer og modernisering i de sidste 10 år.
4. Afdæk hvilke områder og hvilken
klimaeffekt der er kommet ud af de
seneste 2,5 mia. kr.
i støtteordninger
til
primært landmændene, og lad det være værdi-
skabende input ift., hvor de kommende indsatser skal
være
–
så økonomi, støtteordninger, indsats og effekt
afbalanceres ud fra data frem for formodninger.
Evaluer på effekten af tiltag ift. omkostningen målt på
få store og dyre tiltag vs. mange små og billigere
projekter
5. Gennemfør en lovændring for
overdragelse af tilsagn og forkort
sagsbehandlingstiden, så de ikke spildes.
10% af tilsagnene udnyttes generelt ikke, og midlerne går
til spilde, hvis de ikke må eller kan overdrages
–
det tager
ofte 2 mdr. Det går nogenlunde for miljøteknologierne,
men det kræver en lovændring, hvis det også skal kunne
lade sig gøre på Moderniseringsområdet.
6. Målret de nye støtteordninger til de
områder, hvor effekten er stor og
investeringsviljen i landbruget er størst.
Analyser de ordninger, hvor populariteten har været
så stor, at 95% af ansøgerne har fået afslag, og vurder
potentialet ved at genudbyde dem selv om det er til
mere målrettede segmenter. Stå stærkere via ekstern
validering fra fx IFRO, EY, COWI eller Accenture. Brug
segmenteringsindsigten, også når nye teknologitiltag
og forskningsindsatser prioriteres.
7 . Landbrugsstyrelsens egen datakvalitet
og struktureringsmulighed er
utilstrækkelig og skal højnes.
Der kræver
enten en tidskrævende gennemgang, som retter op på
at sager tilbage fra 2014 - som er op til 50%
fejlbehæftet (viser agtindsigt i flere sager) - eller en
datamæssig saltvandsindsprøjtning og kvalificeret
sparring
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
8.
Mindsk fejl i 2030 så klimaeffekter ikke
tælles dobbelt.
Beslut proaktivt, hvordan bl.a.
energiforbedringer skal tælles med i landbruget, hvor
både Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen har ydet
tilskud til samme typer af tiltag.
9. Validiteten i målinger og opgørelse af
effekter.
Styrk konkrete målinger direkte i
landbruget vs. teoretiske beregninger. Forstå hvorfor
klimavenlig, bæredygtig og økologisk landbrug ikke er
det samme. Gør Landbrugsstyrelsen i stand til at
beslutte de fælles målepunkter og enheder, som
Danmark skal have.
17-09-2020
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 719: Henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger
2246124_0008.png
Spørgsmål, som vi gerne vil have svar
på?
1.
Hvad gør man fra politisk side for at positionerer
landbrugsstyrelsen til at sætte retningen for
klimaudfordringerne i landbruget, som aktuelt er den sektor,
som ligger højst i CO2 udledningen (kilde: Bilag til
Sektorpartnerskaberne. ”Energistatistikkens opgørelse af
faktisk CO2 udledning fra den årlige energistatistik” i mio.
tons CO2 ækvivalenter)
Hvad gør man politiske for at tilvejebringe en objektiv
baseline for landbrugets klimaindsats i de sidste ti år?
Klimaeffekter af energiforbedringer foretaget i landbruget er
søgt i Landbrugsstyrelsen og energibesparelsen er solgt jf.
Energispareaftalen i 2012-2018. Hvordan undgår man at
effekterne af disse tilgang ikke dobbeltindberettes ift.
klimamålene for 2030? Hvilke kriterier afgør, hvornår det
henhører under Landbrug og hvornår er det Energi?
www.KFMiljo.dk [email protected]
TLF.: 75559920
17-09-2020
8
2.
3.