Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 713
Offentligt
2242662_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. september 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. septem-
ber 2020.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0002.png
EU og Internationalt
Den 10. september 2020
MFVM 115
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
________________________________________________________________
1.
1.
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018)392
side 3
2.
3.
4.
5.
3.
6.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018)393
side 37
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-
varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-
skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.
228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-
der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-
del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse
KOM (2018)394
side 50
Internationale handelsaftaler og
–forhandlinger
på landbrugsområdet
- Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
side
59
7.
8.
4.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
5.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og andre
farvande
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. sep-
tember 2020, men ventes vedtaget snarest.
KOM (2020)344
side 65
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 21. september 2020
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-
ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under
den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-
fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1307/2013
KOM (2018)392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og
landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-
ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for
landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-
mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de
interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et
obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra
større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-
føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og
miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik
på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler
for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0005.png
om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-
ternes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af
landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle
målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-
skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-
ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem
viden, innovation og digitalisering.
Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og
øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny
grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-
kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til
individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-
nåelse af resultater.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-
tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-
onale forpligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-
nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-
striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne
gælder blandt andet i forhold til følgende:
Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse
og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal
godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang
årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag
til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af
en
SWOT-analyse
og en
ex ante-evaluering.
En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,
der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og
interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-
fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende
direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-
arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.
Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-
lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også
ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-
lene og årlige delmål.
Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der
skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-
relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0006.png
kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-
samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-
menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer
svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet
der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.
Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-
bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et
overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-
ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske
plan fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.
Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-
sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske
plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på
at øge fødevareforsyningssikkerheden
Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-
logi og digitalisering
Forbedre landmændenes position i værdikæden
Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel
vand, jord og luft
Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-
skaber
Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter
Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder
bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-
der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.
I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,
hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil
derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning
om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,
at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-
ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-
rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan
ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med
mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere
grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-
ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-
ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-
rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere
eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,
hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet
op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-
ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en
række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-
nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-
manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-
rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-
føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige
milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen
(aggregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesterin-
ger). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller util-
strækkelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vur-
deres utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refu-
sion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nær-
mere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-
brugspolitik.
Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-
og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil
dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.
Konditionalitet
Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den
fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende
støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-
fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-
der EU-retten
eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemføres
med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under
søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-
ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-
melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-
tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-
brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-
tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-
nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse
(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-
onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af
fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til
udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-
strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som
ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav
om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud
6
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder På dyresund-
hedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresygdomsud-
brud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en
ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-
delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.
Bedriftsrådgivningstjeneste
Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal
sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til
denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.
Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-
sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,
som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-
dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte
innovation og digitale teknologier i erhvervet.
Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-
veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-
ningstjeneste.
Direkte støtte (søjle I)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-
cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne
betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af
søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes
per støtteberettiget
hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af
medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder
støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser
grundbetalingsordningen og den grønne betaling.
I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar
mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne
mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver
gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte,
hvor støtten de-
gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduk-
tion med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med
mindst 50 % for beløb mellem 75.000
€ (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst
75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over
100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet
skal med-
lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-
ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”
beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad
der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-
oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de
7
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-
ves i medlemsstaternes strategiske planer.
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med
at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-
vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-
værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-
nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes
for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-
ning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-
lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det
maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten
per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten
vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-
komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til
unge landbrugere
enten til støtte via søjle I eller II.
Miljø- og klimastøtte i søjle I
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-
og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver
mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan
gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-
lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-
drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra
men være konsistente med miljø-,
klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-
indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,
proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,
fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,
cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-
des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal
ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte
på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-
ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives
dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2
%.
8
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0010.png
Landdistriktsudvikling (søjle II)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
d) Investeringer,
e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
f) Risikostyringsinstrumenter,
g) Samarbejde,
h) Vidensoverførsel og information.
Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-
ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-
retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre
driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige
muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-
blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed
på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller
årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første
indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-
tesatser er stort set uændrede.
I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for
helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-
grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-
rektiverne
1
eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-
og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-
ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der
går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betin-
gelser for opretholdelse af landbrugsarealer.
Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud
over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet
til vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle
som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),
der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden
ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der
skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-
ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter
samt vidensoverførsel og information.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-
vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-
hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag
for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række
støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-
der ordningerne.
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-
ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne
og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-
den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-
ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås
videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-
dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-
sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers
driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-
7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og
transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal
andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-
det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de
fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under
driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er
mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal
være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-
metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om
programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36
mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark
ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for
EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og
spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst
udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-
ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-
relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for
10
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-
duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det
foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-
dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-
førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende
bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30
% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-
gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal
også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper
(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af
midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække
landbrugere og lette virksomhedsudviklingen
i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-
satser under de to søjler.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden
vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),
hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil
der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet
lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-
og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i
årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-
rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte
støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der
kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne
anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.
Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-
gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til
direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-
cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle
I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.
Performancebonus
Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-
brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-
givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse
af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive
endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-
slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-
og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-
missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.
11
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0013.png
Formandskabets ændringsforslag
Det kroatiske formandskab fremlagde i juni 2020 et samlet konsolideret kompromisforslag. I den for-
bindelse konkluderede det kroatiske formandskab, at der ikke var tilstrækkeligt fælles grundlag blandt
medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med det finske formandskabs forslag om, at der fast-
sættes en fælles øremærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætninger på klima, miljø
og biodiversitet. I stedet fastholdes forslaget om, at mindst 30 % af midlerne under Søjle II skal anven-
des til miljø- og klimaformål.
Det tyske formandskab arbejder imidlertid videre med spørgsmålet om øremærkning til grønne formål
også i søjle I. Dertil arbejder det tyske formandskab videre med en række øvrige elementer af den
grønne arkitektur og elementer knyttet til opfølgningen på den strategiske plan.
De væsentligste ændringsforslag i det samlede kompromisforslag er følgende:
-
Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-
gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist
falder til 35 %.
-
Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte
performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.
-
Antallet og typen af resultatindikatorer, der skal indgå i performancegennemgangen, fastlægges på
forhånd, hvorefter 10 specifikke resultatindikatorer relateret til de specifikke målsætninger skal
benyttes på tværs af medlemsstaterne. Dertil kommer, at andre resultatindikatorer fortsat skal be-
nyttes og afrapporteres, dog uden at indgå i performancegennemgangen og dermed være tilknyttet
sanktioner.
-
Der tilføjes en ny kategori af indikatorer i form af ”monitoreringsindikatorer”. Indikatorerne
skal
benyttes til dataindsamling og rapportering i forbindelse med kvantificering af milepæle og resul-
tatmål.
-
De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling
mellem mænd og kvinder.
-
Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de
elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.
-
Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-
distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-
udvikling (søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.
-
Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende
rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.
-
Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten, som for eksempel udskydelse af
implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for
at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.
-
Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om
mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.
-
Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-
ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-
reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse
er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-
mer.
-
Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-
lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge
landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-
kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-
ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.
12
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0014.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Derudover foreslås det, at medlemsstater på baggrund af deres behovsanalyse frivilligt kan be-
slutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan. Derudover fremgår det ty-
deligere, at risikostyringsværktøjer ikke er begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.
Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan
ydes støtte på op til 100 %. Det gælder 1) Ikke-produktive investeringer, der sigter mod at beskytte
husdyr mod rovdyr og afgrøder mod skader, der er forårsaget af vilde dyr som fx vildsvin, 2) Pro-
jekter, der gennemføres af operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab
(EIP) og 3) Ikke-produktive investeringer i skovinfrastruktur, jordfordeling og jordforbedring.
Det foreslås, at hvis EU-lovgivning resulterer i indførelse af nye krav til landbrugere, kan der ydes
støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver
obligatoriske for landbrugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).
Det foreslås, at der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en
varighed ned til et år mod ellers 5-7 år.
Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-
lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.
Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-
hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.
Det foreslås, at medlemsstaterne i forbindelse med performanceafstemningen skal kunne justere
den planlagte enhedsomkostning for eksempelvis investeringer ud fra kvantitativ information
vedr. udbetalinger i det pågældende finansår.
Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres
strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-
dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.
Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,
herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-
ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.
Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-
rende niveau.
Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-
delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %
modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.
Det foreslås desuden, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes til en række produkter angi-
vet i et bilag til forslaget.
Endelig foreslås det, at andre organisationsformer end producentorganisationer såsom andelssel-
skaber kan modtage støtte til ”andre sektorer”, men kun hvis de senest fire år efter har ladet sig
godkende som producentorganisationer.
Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger
vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-
rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-
nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til
fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt
dyrevelfærd.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats-
og regeringschefer til enighed om
en aftale omkring EU’s flerårige
finansielle ramme for 2021-2027 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af
COVID-19.
13
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0015.png
I henhold til denne aftale afsættes i 2021–2027 i alt 258,6 mia.
(2018 priser) til søjle I (markedsfor-
anstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia.
€.
Det bemærkes at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mel-
lem medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor
værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 % af EU gennemsnittet udlignes 50 % af forskel-
len mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 % af EU gennemsnittet i seks lige store trin
startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi-
dere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre mindst 200
€ per
hektar i 2022
og udgøre mindst 215
per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse
i enkelte medlemsstater.
I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia.
(2018-priser) til søjle II (landdistriktsudvikling),
hvoraf 7,5 mia.
bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument. Det fremgår desuden
af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle II, mens øvrige midler, herun-
der midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens forslag
fra 2018.
Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle I og søjle II
udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 % af budget-
midlerne mellem søjle I og søjle II. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunkt 15
%. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 % fra søjle II til søjle I for medlemsstater, hvor
værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90% af EU gennemsnittet. Denne mulighed er 25 %
i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at over-
føre yderligere 15 % fra søjle I til søjle II, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede formål,
samt 2 % hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder udnyt-
tes vil det være muligt at overføre op til 42 % af midlerne fra søjle I til søjle II.
Hertil indgår det i aftalen, at støtteloft for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger 100.000
€,
bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping, omfatter
den kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte som for ek-
sempel eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrelaterede ud-
gifter.
Ifølge aftalen
skal samlet set 30 % af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopretnings-
instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 % af landbrugsbudgettet for-
ventes at bidrage til klimamålsætninger.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets samlede udtalelse
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.
I udtalelsen fra 2. april 2019 lægges der blandt andet vægt på følgende:
Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar
2022.
14
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0016.png
På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,
unge
landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-
lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og
den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte
støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-
let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-
ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).
Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for
landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-
som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-
tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå
videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-
staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-
stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være
valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde
afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.
Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes
til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel
bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-
mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-
føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-
brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,
der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.
På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-
missionens forslag.
Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet
sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-
lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.
Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen
indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-
ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag
under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-
rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler
fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal
forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.
Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for
15
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0017.png
deres udtalelse af 2. april 2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til
strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal
etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af
Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finan-
sielle ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og
II.
Der lægges med Det Europiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på ca.
343,9
mia. € for perioden 2021-2027
(2018-priser),
hvor der reserveres godt 258 mia. € til markedsre-
laterede udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35
mia. € til landdistriktsudvikling,
hvoraf 7,5 mia.
bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.
I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 % i
forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke
formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet
fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.
45,0 mia. kr. for perioden 2021-2027, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr.
for perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca.
4,5 mia. kr. i perioden 2021-2027, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt min-
dre end den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.
Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-2027:
Mio. € i løbende priser
Direkte støtte
Landdistriktsstøtte inklusiv gen-
opretning
2021
2022
2023 2024 2025
2026 2027
2021-2027
862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6
92,7
103,3
103,8 75,9
75,9
75,9
75,9
603,6
16
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0018.png
Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin bag-
grund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er
ikke genberegnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske
konsekvenser vil også bliver påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom ud-
formningen af konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsind-
komststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet
mellem søjlerne.
På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af
den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255
mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-
til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast
frem til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:
Mio. €
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Løbende priser
880,4
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
Faste 2018-priser
2
846,2
797,3
781,7
766,4
751,3
736,6
722,2
708,0
IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I ana-
lysen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen på-
virker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kom-
missionens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020
lægger op til, at capping af støttebeløb over 100.000
per bedrift skal være frivilligt for medlemssta-
terne.
Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134
bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-
rørte areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede land-
brugsareal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres
lønomkostninger er lavere end andre sektorers.
Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det
betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De
berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks
landbrugsareal.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den
2
I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %
17
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-
menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-
brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-
lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver
mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-
punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-
landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,
hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-
tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en
måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-
nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-
isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget
vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede
konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles
for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-
nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en
mærkbar forandring for den enkelte landmand.
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det
afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale
krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at
have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.
De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i
faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-
riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere
krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det
heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-
mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant
lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-
rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.
Angående de
strategiske planer for landbrugspolitikken
bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes
at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves
som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive
ikke
mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-
der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal
begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-
mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender
deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-
tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en
mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-
delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-
mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-
rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at
medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-
18
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-
betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den
forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-
brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske
planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-
årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke
tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen
bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.
I forhold til den
grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet
støtte)
bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som
en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte
afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-
vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug
& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for
”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-
dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-
delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-
devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.
Vedrørende
konditionalitet,
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være
betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav
samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte
krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-
tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-
gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-
implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at
krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-
dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i
lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at
få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er
færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter
en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-
redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-
tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-
plementering er af stor betydning.
Vedrørende
økologi
savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-
get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green
by definition”. Der savnes et lignende signal omkring
økologisk produktion i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
intern udjævning
med tilfredshed at det med forslaget
fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående
omfordelingsstøtten
mener
Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-
støtte.
I forhold til støtte
til unge landmænd
finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til
at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den
nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-
vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst
19
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-
brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed
fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
frivilligt ”eco-scheme”,
at det er meget interessant med
en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at
man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,
hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker,
at incita-
mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal
det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske
områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.
Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og
biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det
være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-
ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-
række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end
landmænd i mindre effektive lande.
Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte
nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-
delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.
Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere
eco-schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling
blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,
hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteord-
ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.
Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en
bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af
eco-schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret
anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's
landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,
miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler
inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel-
færd
– svin 2 % og ”Sektorbalance” 9 %.
Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 % af budgettet til søjle 1 til
eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,
at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder
ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-
den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for
alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed
ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.
Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis
størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger
under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-
løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,
kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end
20
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-
rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-
mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-
kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt
ud.
I forhold til
støttelofter
noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft
på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal
ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000
DKK (60.000€) –
såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det
være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-
devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-
iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-
leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-
kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-
strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for
danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-
grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft
kunne vælge en begrænset degressivitet.
Landbrug & Fødevarer afviser
kategorisk indførelsen af et 100 % støtteloft (”capping”). Den generelle
arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske
standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker
hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.
Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder
blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har
en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige
stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de
første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).
Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes
og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-
lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed
skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-
gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-
føres et støtteloft (”capping”) eller degressivitet.
Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at
sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren
og sukkerroesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for
ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for
den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende
forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorba-
lance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet
aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning
det vil
sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.
Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der
svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-
tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde
21
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
varer peger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-
cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer
generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt
nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.
Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-
tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-
formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der
er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-
lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-
sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i
kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-
rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der
ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive
kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-
vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet
præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-
sport af kalve.
Angående
koblet støtte
ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,
og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til
markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have
brug for koblet støtte
herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-
get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-
der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet
støtte i
en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.
Vedrørende
kontrol og sanktioner
bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye
muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,
men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at
der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er
også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne
følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig
er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-
tige afvigelser
fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-
værende fokus på ”kontrol og sanktion”.
I forhold til
definitioner
m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-
dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-
møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal
målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op
om dette. Det sker for at sikre,
at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog
afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra
andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for
eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end
landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-
tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ
byrde.
22
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de
kommende regler for EU’s landbrugspolitik
arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne
definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten
ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-
sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m
2
nøjagtighed. Dette kan
give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at
sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-
mænd.
Angående en
forenklet ordning for mindre landbrug
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-
onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at
definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug
samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende
landdistriktspolitikken
påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store
træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.
Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,
og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,
der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at
der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-
ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-
risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene
at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.
Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)
under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der
som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-
striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud
til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.
Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %
til den generelle sats på 43 %.
På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt
i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-
sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)
at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-
getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion
må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under
landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer
miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin
medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.
I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under
landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-
riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under
omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.
23
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-
virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-
brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under
det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt
acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-
værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-
res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.
Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de
overflyttede midler fra disse bedrifter.
For så vidt angår
markedsforvaltning
noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser
af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-
devarer vil dog
som for resten af forslaget
forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte
forslag er gennemanalyseret.
I forhold til
performancebonus
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af
Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at
denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
ikrafttrædelse,
at det er planen, at den nye landbrugspo-
litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til
planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der
giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-
dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-
ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske
planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har
vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-
dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.
Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-
ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-
det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation
forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.
I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne
understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et
eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige
ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige
ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-
schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op
til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den
forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og
konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.
24
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-
kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-
skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af
konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt
på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for
landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-
brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en
bevægelse væk fra en øget markedsorientering.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede
tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-
gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-
mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-
versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-
lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op
herom.
Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med
store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke
er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &
Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på
andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne
kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje
med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til
ægte landbrugere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal
kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er
nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne
understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-
lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af
EU’s jord-til-
bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er
gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-
rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande.
Landbrug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gen-
nem henstillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at
kræve specifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.
Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne
incitamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støt-
telofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede
eco-schemes,
men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere
alle de
grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og un-
derstrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en beta-
ling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet.
25
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0027.png
De meromkostninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft
urimeligt og diskriminerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.
Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudget-
tet sammenlignet med det to år gamle forslag
men i forhold til det nuværende budget er der stadig
tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 % i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbru-
get om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.
Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbru-
get, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes,
at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe
landbrugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til stra-
tegier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.
Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s
fæl-
les landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der
fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer
til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den
fælles landbrugspolitik.
Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-
arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er
væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Dan-
marks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 %; Danmarks andel af EU’s samlede produk-
tionsværdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 %; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 %. Der
skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så
miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle
opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling,
og samtidigt modtage en andel af budgettet, der
er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede
landbrugsproduktion.
Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er
helt overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en
nødvendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspoli-
tik. Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretnings-
fond. Dansk eksport
ikke mindst den danske fødevareeksport
har brug for et Europa med økono-
misk vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den euro-
pæiske genopretningsfacilitet
blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet -
konkret bliver udmøntet i Danmark.
Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med
op mod 10 % sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene
forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-
kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 % af grundbetalingen
til landdistriktspolitikken
og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man
at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for-
skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.
26
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0028.png
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-
ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-
beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &
Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.
Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af
aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra decem-
ber 2020.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere
vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-
gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.
Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et
budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-
tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-
ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-
brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-
terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-
forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at
40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-
tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-
ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-
støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges
på klimamålsætninger.
For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i
princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk
Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-
øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening
kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets
klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk
Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller
som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-
ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag
på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at
der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at
finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-
der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-
der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling
af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,
afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må
ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede
regler for klima og natur.
Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har
adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-
sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-
værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal
27
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har
samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-
forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.
Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte
eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at
støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra
markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-
gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.
Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-
holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På
det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.
Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-
brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk
måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme
disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på
lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.
plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være
muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler
planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-
støtte.
Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme
søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i
begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte
skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan
også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-
ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den
sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-
mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på
ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har
været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning
på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en
eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af
midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-
landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-
rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes
med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og
biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere
fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø
og klimastøtte i
søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-
brugsdriften.
Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så
længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til
klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-
tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der
28
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges
dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i
form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.
Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan
beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved
at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.
Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et
højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til
materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.
Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-
vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt
medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.
Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under
søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i
landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et
forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som
skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-
distrikterne.
For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til
faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening
er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre
grønne tilskud.
Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om
en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk
Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-
brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-
dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-
finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.
Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om
landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis
medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-
ceår for opgørelsen.
Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt
forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-
dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere
plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at
der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det
er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne
skal
gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for
også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,
det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.
29
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0031.png
Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles
for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-
sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".
Angående
strategiske planer og eco-schemes
anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken
går væk fra en ’one size fits all’-tilgang
og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan
udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og
kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive
mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-
mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-
ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår
at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-
ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-
drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.
Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet
og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-
mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-
fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-
giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver
mere enkelt, som det ellers var hensigten.
Angående
budgettet og basisindkomststøtten
bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder
et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat
fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til
budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede
budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.
Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som
landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-
gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i
jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske
Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-
radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,
der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er
uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,
som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd
mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.
Det Økologiske Råd støtter
capping,
idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-
fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-
reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-
ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-
drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark
en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-
form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.
Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-
alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,
at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-
gen af de mindre brug.
30
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0032.png
Angående
fleksibilitet
mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-
støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i
EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige
lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket
er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-
pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-
lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og
vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det
Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-
hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår
helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet
af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra
EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-
gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke
stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-
rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-
gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et
merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under
produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-
derne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-
des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-
ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme
en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-
nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den
multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-
færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.
Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-
overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love
for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan
styrkes.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering
i forskning, tekno-
logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten
ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod
bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til
klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.
31
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0033.png
Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,
der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-
des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-
eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.
Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-
vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede
staldsystemer.
Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.
Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-
tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det
derudover prioriteres at
give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så
incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.
Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider
under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på
landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-
ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at
produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-
rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal
tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.
Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-
chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-
vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I
forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden
om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og
der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-
torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst
bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-
kerne.
FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de
nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger
eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes
EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-
diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-
jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres
ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.
Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1
udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-
citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.
Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt
fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.
Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er
afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.
32
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater er enige i, at der ikke er et tilstrækkeligt fælles grund-
lag blandt medlemsstaterne i forhold til at arbejde videre med forslaget om, at der fastsættes en fælles
øremærkning af midler til klima og miljø på tværs af søjle I og søjle II. Mange medlemsstater støtter en
undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle
bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen
sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevalue-
ring af performance.
33
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem
medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle
medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-
deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes
støtteniveau i begge søjler.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen
af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem
et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem
for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-
slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne
til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.
Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens
rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter
(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-
støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at
både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes
indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-
krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-
udledninger.
Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-
under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-
villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på
en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-
og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.
Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-
viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.
Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og
administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere
omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget
omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-
gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så
landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres
34
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0036.png
marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller
hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal
kunne forblive støtteberettigede.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2020 forud for rådsmødet for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 9. juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
35
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-
valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
36
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0038.png
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-
nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-
hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018)393
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-
mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-
nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-
ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt
regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede
forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Formål og indhold
Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den
horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-
melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik.
Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for
medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-
ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-
ning.
Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer
Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at
medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de
tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-
støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
37
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem
Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-
tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-
ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-
testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-
delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige
overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som
medlemsstaten skal udarbejde.
Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter
den dato, hvor forordningen træder i kraft.
Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring
om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige
revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-
rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i
overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-
ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af
den årlige gennemførelsesrapport.
Finansiering af udgifter
Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft
ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede
udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-
tes ikke at blive anvendt
hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000
kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.
Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-
tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve
kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget
nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i
det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-
modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.
Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye
landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-
brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.
Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke
overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.
Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-
krediteret betalingsorgan.
38
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-
gifter
Suspensioner
Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-
fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,
hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-
spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-
der.
Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel
(50 %) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte
gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30
dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæ-
ves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i
året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorga-
nets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen
skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter
for hver intervention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken
samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem
anmeldte udgifter og leveret output.
Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-
årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,
hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme
indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-
tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-
lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-
tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet
op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-
råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,
når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis
situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.
Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-
statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv
handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen,
kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL)
proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mu-
lighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse ud-
løse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og
dette kan føre til en underkendelse.
Reduktioner
Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-
terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output
(for hektarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra
en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres
til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og out-
39
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
put. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved perfor-
mancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gen-
nemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.
Underkendelser
Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan
der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-
vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.
Én revision
Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.
Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i
stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-
stration af de forskellige støtteordninger.
Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,
om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,
der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-
vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.
I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-
modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-
gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse
forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske
plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet
at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for
landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.
Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-
nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget
nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-
trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-
res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-
vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-
monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i
overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-
met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan
for disse foranstaltninger.
Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til
Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-
ger.
40
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater
og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal
kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.
Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet
Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-
brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende
strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-
stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,
der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå
effektiviteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemod-
tagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor kon-
ditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.
Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den
pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver
valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-
dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.
Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den
manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten
støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.
Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at
den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-
holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen
i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne
skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-
stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-
res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-
systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-
den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.
Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overhol-
delse af konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed, om-
fang og varighed. Støttenedsættelsen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning
og skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene
omfattet af konditionalitet kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere
fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 % som en ge-
nerel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i po-
pulationen udtaget til kontrollen af konditionalitet. Formandskabet foreslår med henblik på videre
drøftelse, at mindre bedrifter skal undtages støttenedsættelser.
Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-
nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil
omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 % fysiske kontrol af kravene.
41
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0043.png
Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med over-
lagte tilfælde af misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om overlagt mis-
ligholdelse har vist sig svært. I stedet foreslår formandskabet, at støttenedsættelse for overtrædelser,
som har omfattende konsekvenser ift. kravets formål, skal kunne forhøjes.
Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere bagatelgrænse for støttenedsæt-
telse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.
Formandskabet foreslår, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af mulig-
heden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om
overtrædelsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.
Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i
de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to
måneder.
Formandskabet forslår, at der indsættes en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landmænd om-
fattes af finansiel disciplin.
Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis
Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-
anet udfører.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's budget 2021-2027 fra 21. juli 2020
Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle
ramme for 2021-2027. I henhold til denne aftale oprettes der en landbrugsreserve på 450
mio. €
(lø-
bende priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en re-
serve på mindst 400 mio. €.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets udtalelse
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag
om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal
der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan
der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog
minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det
understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-
valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel
anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd,
som modtager mere end 2.000 € per år.
Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-
ningen om den strategiske plan.
42
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0044.png
Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med
medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.
Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.
Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.
Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-
derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser
sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.
Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-
oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-
holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede
retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det
gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de
ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-
systemernes funktion.
Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-
ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det
koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-
nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke
på årlig basis som Kommissionen har foreslået.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-
tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Eksempelvis vil
reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-
menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne
om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-
slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin
og reglerne om landbrugsreserven.
43
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0045.png
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven
kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-
keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.
Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning
for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse
af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-
ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den
fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-
strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne
for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og
korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden
når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.
Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem
for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal
være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-
dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves
konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,
der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges
op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I
denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette
område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og
at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-
fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske
plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for
støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-
betalte støtte.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt
op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det
fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for
varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt
fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt
er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-
lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et
maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give
støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet
på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til
en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen
måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af
mindre
og bagatelagtig karakter.
44
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af
satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-
nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og
forenklinger
både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-
ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at
monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.
På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den
geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst
problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af
et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i
fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-
nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der
ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-
get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %
screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og
forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for
landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er
fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk
kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-
devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at
landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven
der erstatter den
tidligere krisereserve
fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-
res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-
tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-
ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.
Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt
angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu
lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-
relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-
selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-
sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig ret-
ning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrol-
len.
Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle
overtrædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den
normale 1 % fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt ind-
stillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af kon-
ditionalitetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav
reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug &
Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også
bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurde-
ring af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering
45
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0047.png
bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse be-
kymret for, om formandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til auto-
matiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.
Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare
bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,
udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider
og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overhol-
des, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal
der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller
straksudbetalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at
støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer
rettidig udbetaling af støtten.
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at
afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-
forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der
ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er
den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at
midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-
fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at
miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ
og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-
scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan
betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,
som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,
end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.
Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk
Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til
rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.
Økologisk Landsforening er forbeholden overfor prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-
ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der
er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til
krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og
over for tunge regnfald og storme.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
46
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til
konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er
bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-
stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik
bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren
styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og
hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-
mien.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den
resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde
for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.
47
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0049.png
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-
lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven
velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-
følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-
sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere
et loft for reservens størrelse.
Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-
nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer
og en mere omkostningseffektiv kontrol.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2020 forud for rådsmødet for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 9. juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
48
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
49
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0051.png
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-
brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugspro-
dukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-
tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet
i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 394
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-
ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse
af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger
på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.
Sagen er på dagsordenen for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse
af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-
ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og
forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Formål og indhold
Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-
brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-
tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder
vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til
producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for
ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.
50
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om
definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-
serede vinprodukter.
Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-
ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske
planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for
frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om
den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.
Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.
Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke
væsentligt ændrede.
Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således
en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.
Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-
stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne
og sukkerproducenterne
Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet
geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den
fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-
ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-
ordning.
Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for
særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som
indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre
ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale
forordning.
Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse
for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-
tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-
produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.
Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-
res på sorter af arten
Vitus vinifere,
ophæves.
Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholi-
seret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prø-
ver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen
af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og nuværende rumænske formandskab efter opfordringer
51
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0053.png
fra en række delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingredi-
ensliste.
Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede
oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i
forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-
nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)
for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-
strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.
Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter
uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.
Formandskabets ændringsforslag
Det østrigske, det rumænske og senest det finske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af
forslaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet
forbuddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen el-
lers havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med nærings-
indhold og ingrediensliste, hvor det dog er muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold
og oplysninger om ingredienslisten kan gives ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at
det i olivenoliesektoren vil være muligt for et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnor-
mer med henblik på at stabilisere markedet. En sådan regel findes allerede for vin.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
politisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-
torer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-
tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås også, at ris bliver omfattet af støtte til
privat oplagring. Ordningen for plantningsrettigheder for vin foreslås forlænget til 2050 i stedet for
som nu til 2030. Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød,
ris og honning samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav
omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan regulere ud-
buddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke. Det fore-
slås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, der kan
være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår. Endvidere er Ud-
valget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissio-
nen ellers havde foreslået tilladt.
Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket
samarbejde inden for sektorerne. Desuden ønsker Udvalget at landbrugsvarer fra tredjelande kun må
indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion. Endelig fore-
52
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0054.png
slås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde
støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produkti-
onsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det,
at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig
foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plantebaserede produkter ikke må bære betegnel-
ser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en klarere definition af, hvad der er henholdsvis
kød- eller plantebaserede produkter.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil vedtage sin endelige holdning til forslaget på en plenarsam-
ling i slutningen af oktober 2020.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.
december 2016.
Konsekvenser
Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser
ud over de
statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget
bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Statsfinansielle konsekvenser
Med Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 afsættes der i perioden 2021-2027 ca. 9.466,9
mio. € i
løbende priser til markedsudgifter (frugt og grønt, skoleordninger og salgsfremme). Endvidere afsæt-
tes der i Kommissionens udmøntning af aftalen
om EU’s budget i perioden 2021-2027
ca. 4.554,4 mio.
€ i løbende priser til særlig støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder
(de franske oversøiske
departementer, Azorerne og Madeira) samt til de Ægæiske Øer.
Kommissionen har indtil videre kun oplyst til overordnede niveau for markedsudgifter. Der er endnu
ikke klarhed om betydningen af Det Europæiske Råds aftale for budgettet for uddeling af frugt, grønt,
mælk og mejeriprodukter på uddannelsesinstitutioner.
Kommissionens oprindelige forslag reducerede den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddan-
nelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og mejeriprodukter
fra 250 mio. € i den gældende forordning
med knap 12 % til 220,8 mio. €, da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske
andel.
Forholdet mellem tildeling til henholdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40
% til skolemælk.
Danmark er tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt i perioden
2014-2020. Danmarks budgettildeling forventes at være uændret i perioden 2021-2027. Det bemærkes
at den reelle tildeling til Danmark kan ændres på baggrund af uudnyttede midler i andre medlemssta-
ter.
53
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0055.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i
Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre
retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,
der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.
I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af
politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse
af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i
2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug & Fødevarer støtter denne globale afvik-
ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer til-
svarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.
I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om
de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en
aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Fø-
devarer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-
den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være
muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og
smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-
hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor
der ikke er brug for det.
Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-
ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til at finansiere frivillig reduktion af produktio-
nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadig-
hed selv bør være markedet, der regulerer. Fødevaremarkedet er globalt, hvorfor det ikke vil have den
ønskede effekt at regulere udbuddet i EU. Dette vil blot skubbe aktivitet til andre markeder, og det glo-
bale udbud vil således altid følge det frie markeds efterspørgsel. Således er Landbrug & Fødevarer me-
get uenige med Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.
Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til
intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk
svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af at det ikke lykkes at forhandle en handelsaftale
på plads mellem EU og Storbritannien, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne
lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeri-
produkter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der
ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsopkøb.
Landbrug & Fødevarer kan
ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte
forebyggende indsatser ved for eksempel plante-
og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får
af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte
opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-
sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er
minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.
54
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0056.png
Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-
brugsvarer.
Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på
skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale
ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen forventes reduceret med 0,8
mio. € fra 2021 i forbindelse med Storbritanniens forventelige
udtræden af EU. Landbrug & Fødeva-
rer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste bud-
getperiode, da ordningen er til stor gavn for børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkepro-
dukter og for deres indtag af frugt og grønt. Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får
adgang til sunde produkter i skolerne og som leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.
Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-
brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-
kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra pas-
siv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette,
eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes.
Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-
duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder
opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.
EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-
kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-
sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og
forenkling
af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,
men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-
tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.
De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for
oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-
normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær
særligt hvis handelsnormerne eksem-
pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De
Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte
varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.
Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer
på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i
diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende
tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-
ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-
elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.
Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede
fødevarer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser
som for eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede
forbrugeren til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse
betegnelser netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød"
er optaget i den danske ordbog. Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde,
spiselige del af visse frugter og grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.
55
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevarepro-
ducenter
de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er under-
lagt fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om
fair oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod
vildledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på in-
gen måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvik-
ling og nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte
blive vedtaget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlem-
mer i forhold til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive
vedtaget, vil der derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde
som det gælder for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den
fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok
understrege sin modstand imod dette forslag.
Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved
normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt
mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de
kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre
og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebase-
rede drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse
aktive tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst
den yngre generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælks-
ordning ikke imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage
til landbrugets omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke
til at øge unge menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-
ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de
ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige
medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle
medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til
fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for in-
tervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved hø-
jere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s
fjernområder og de Ægæiske Øer.
I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er
disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række
medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-
duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-
valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-
lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-
ningerne er tilgængelige.
Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens
der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem
Vitis vinifera
og andre vitis-arter kan an-
vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.
56
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0058.png
Flere medlemsstater har bemærket, at man fortsat finder behov for videre drøftelse af den fælles mar-
kedsordning. Det gælder blandt andet muligheden for at reagere hurtigt med støtteforanstaltninger i
krisesituationer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-
flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,
og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb
til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.
Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-
tiv og enkel administration i medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil
regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den
enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.
Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på
vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke
sorter de ønsker at anvende.
Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-
skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.
2017/1001 om EU varemærker.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2020 forud for rådsmødet for
EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 9. juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-
rådsmøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
57
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
58
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0060.png
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4.
Internationale handelsaftaler og
–forhandlinger
på landbrugsområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2020. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen ventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 at orientere om
status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og
-forhandlinger samt multilaterale forhand-
linger på landbrugsområdet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.
september 2020 med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen ventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 at orientere om sta-
tus for EU’s
regionale og bilaterale handelsaftaler og
–forhandlinger
samt multilaterale forhandlinger
på landbrugsområdet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020 med henblik på
information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Igangværende frihandelsforhandlinger
59
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0061.png
EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en poli-
tisk aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennem-
gang og oversættelse til alle EU’s
sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-Parla-
mentet til godkendelse. Det er endnu uvist, hvornår godkendelse præcist kan finde sted.
EU og Mexico påbegyndte i juni 2016 forhandlingerne om en modernisering af den eksisterende fri-
handelsaftale fra 2000. Parterne blev enige om de sidste detaljer i begyndelsen af 2020. Med moderni-
seringen af aftalen har man sikret yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser,
reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra
handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i Rådet i efteråret
2020.
EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen (med blandt
andet investeringsbeskyttelse) af den eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlin-
gerne skrider fremad, og parterne har bl.a. udvekslet toldtilbud. Det er endnu uvist, hvornår forhand-
lingerne kan afsluttes.
Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der
er nu afviklet 7 og 8 forhandlingsrunder med begge parter. I begge forhandlingsforløb er der udvekslet
toldtilbud og god fremdrift i forhandlingerne. Det er dog usikkert, om det vil være muligt at opnå poli-
tisk enighed i 2020.
Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN
3
-landene blev igangsat i 2007,
men mangel på fremskridt gjorde, at man besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering gen-
nem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på sigt
kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.
I det bilaterale forhandlingsspor indledte EU og Filippinerne i 2017 forhandlinger om en frihandelsaf-
tale. Ambitionen er en ambitiøs og omfattende aftale. Filippinerne er blandt de største aftagere af
landbrugsprodukter fra EU, så en frihandelsaftale vil potentielt være til fordel for EU’s landbrugssek-
tor, men forhandlingerne har ligget stille siden 2017. EU indledte i 2016 desuden forhandlinger med
Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil indebære fordele for landbrugssektoren i
EU. Der er afholdt ni forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande
for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. Tidligere ind-
ledte frihandelsforhandlinger med Malaysia blev sat i bero i 2012 efter malaysisk ønske. Efter valget i
Thailand sidste år undersøges mulighederne for genoptagelse af frihandelsforhandlinger med Thai-
land, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.
EU og USA annoncerede den 21. august 2020 indgåelsen af en handelspolitisk miniaftale, der fjerner
eller reducerer tolden på et mindre antal toldlinjer. Fra amerikansk side reduceres tolden på bestemte
typer krystalglas, lightere, krudt/sprængstoffer, maling og færdigretter indeholdende krebsdyr, blød-
dyr eller lign. Fra EU’s side fjernes tolden på amerikansk eksport af hummer til EU i en femårig peri-
ode. Der er tale om parternes første bilaterale aftale om toldreduktioner i mere end to årtier, og aftalen
ses som et første skridt mod deeskalering af de lettere anstrengte handelsrelationer blandt andet som
følge af Airbus/Boeing-tvisten om ulovlig statsstøtte (jf. herunder).
3
Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vi-
etnam.
60
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0062.png
Et voldgiftspanel i WTO afgjorde den 2. oktober 2019, at USA retmæssigt kan indføre told for 7,5 mia.
USD på europæiske varer som kompensation for ulovlig europæisk statsstøtte til flyproducenten Air-
bus. EU har rejst en lignende sag i WTO mod USA’s statsstøtte til flyproducenten Boeing, hvor det
nedsatte voldgiftspanel først forventes at nå en afgørelse i anden halvdel af 2020. I overensstemmelse
med voldgiftsafgørelsen indførte USA den 18. oktober 2019 kompensationstold på 10 % på fly og 25 %
på landbrugsprodukter og andre varer. Størstedelen (87 %) af tolden rammer de fire Airbus-lande
(Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien). Den resterende told er fordelt mellem de øvrige med-
lemslande, herunder også bl.a. danske fødevarer som ost, smør, forarbejdet svinekød og muslinger.
Fra amerikansk side har man flere gange justeret kompensationstolden, senest med virkning fra den 1.
september 2020, hvilket imidlertid ikke har haft betydning for de omfattede danske fødevarer. Hvor-
dan sagens videre skæbne i WTO-systemet forløber er uvist, idet appelorganet ikke længere er funkti-
onsdygtigt. EU tilstræber fortsat at nå til enighed med USA om en fjernelse af den amerikanske kom-
pensationstold samt at undgå at indføre en europæisk kompensationstold, som ellers vil være alterna-
tivet, når voldgiftspanelet træffer sin afgørelse i Boeing-sagen.
I februar
2020 vedtog Rådet forhandlingsdirektiver, som fastlægger EU’s position for forhandlingerne
med Storbritannien om det fremtidige forhold til EU efter Brexit. Forhandlingerne begyndte primo
marts 2020. I juni 2020 blev der gjort status på udviklingen i forhandlingerne, og det stod klart, at
Storbritannien på trods af begrænsede fremskridt i forhandlingerne ikke ønskede at gøre brug af mu-
ligheden for en forlængelse af overgangsperioden. På trods af et intensiveret forhandlingsforløb over
sommeren er der fortsat stor afstand mellem parterne på centrale spørgsmål, ikke mindst i forhold til
lige
konkurrencevilkår (’level playing field’) og fiskeri, men også intern og ekstern sikkerhedspolitik,
EU-domstolens rolle og aftalens arkitektur er vanskelige emner. I EU-kredsen er der bred opbakning
til chefforhandler
Barnier og EU’s forhandlingstilgang med vægt på et så tæt fremtidigt forhold som
muligt til Storbritannien med balance mellem rettigheder og pligter. Intensive forhandlinger fortsætter
i efteråret, hvor sidste forhandlingsrunde forventes afholdt den 2. oktober 2020 med sigte på efterføl-
gende indgåelse af en politisk aftale.
Færdigforhandlede frihandelsaftaler
Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019.
Det er EU’s hidtil største
frihandelsaftale, og der er tale om den største åbning af det japanske marked nogensinde. Aftalen sik-
rer attraktiv markedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra
EU’s side været fokus på
ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode
resultater vedrørende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.
Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.
Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget
tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.
Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med Sydkorea.
Aftalen trådte endeligt i kraft i december 2015 efter at have været i foreløbig ikrafttræden siden juli
2011. Aftalen medførte afvikling af næsten alle toldsatser og har ført til en meget væsentlig stigning i
samhandelen med varer og tjenesteydelser samt investeringer.
EU og Singapore afsluttede i december 2012 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-
ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft i 2019, mens investeringsbeskyttelsesaftalen først kan
træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage flere år.
61
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0063.png
Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner
blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske
marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-
ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal
sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.
WTO-forhandlingerne
Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og Kina
lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler blandt andet om mang-
lende fremdrift i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil kommer
spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er dog krisen i
tvistbilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge
af USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer.
EU lægger afgørende vægt på en multilateral model for tvistbilæggelse med appelmulighed, men har
givet situationens alvor valgt at fremsætte forslag om en alternativ midlertidig voldgiftsmekanisme, så
længe appelorganet ikke er funktionsdygtigt.
WTO’s ministerkonference (MC12), som skulle være afholdt i Kasakhstan i juni 2020, blev aflyst som
følge af COVID-19, og der er endnu ikke fastlagt et nyt tidspunkt for MC12. Der er begrænsede forvent-
ninger til, at ministerkonferencen kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler, heller ikke på
landbrugsområdet. Størst opmærksomhed knytter sig til, om der kan indgås en multilateral aftale om
fiskerisubsidier, som knytter sig til verdensmål 14 (SDG) om beskyttelse af havene. Danmark er med i
en gruppe af lande, der arbejder for, at der i margen af ministerkonferencen afholdes et grønt side-
event.
COVID-19 pandemiens handelspolitiske konsekvenser
Som følge af COVID-19 pandemien ses protektionistiske tendenser i mange lande, konkret gennem re-
gulering af handlen, herunder med fødevarer. Afhængigt af, om landene er nettoeksportører eller -im-
portører af landbrugsvarer, er der eksempler på henholdsvis eksportbegrænsninger eller regulering af
importen. Endvidere har en række lande gennem nationale hjælpepakker og lignende tiltag ydet støtte
til blandt andet landbrugs- og fødevareområdet, hvilket har konsekvenser for den internationale han-
del. På canadisk initiativ har EU sammen med flere andre lande, blandt andet USA, Kina, Japan, Au-
stralien og Brasilien, støttet en erklæring i WTO-regi, der understreger vigtigheden af åbne markeder
og at COVID-19 pandemien ikke må føre til eksportbegrænsninger eller andre former for handelsbarri-
erer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218
godkende frihandelsaftaler.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
62
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0064.png
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke
i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye
handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-
ninger:
Landbrug & Fødevarer
støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af
frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er
ifølge Landbrug & Fødevarer
afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.
Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at der hurtigst muligt
forhandles gode rammer for det fortsatte handelssamarbejde med Storbritannien, så der sikres en fort-
sat uhindret adgang til det britiske marked; at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål
at skabe nye markedsmuligheder ved at forhandle nye ambitiøse handels aftaler særligt i kølvandet på
usikkerheden omkring Brexit; at vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort po-
tentiale og derfor bør prioriteres i forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent imple-
mentering af allerede indgåede handelsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt
angår markedsadgang til EU indeholde klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produkti-
onen i EU særlige omkostninger, såsom blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fort-
sat prioriteres og om muligt moderniseres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler
for samhandel, idet EU aktivt bør søge løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.
Generelt
bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en ”single
pocket”-tilgang
i WTO-regi,
der sikrer, at EU’s handelsindrømmelser i form af nye eller større import-
tarifkvoter indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere libe-
ralisering af den globale handel.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at den delvist vedtagne TPP-aftale mellem Japan, Canada, Austra-
lien, Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA
for-
uden den indgåede USA-Japan-aftale
lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I
denne sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en
handelsrelateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres
en hurtigere ratifikation og anvendelse.
Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-
terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler
med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der
ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svine-
kød. For eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæs-
sig situation.
Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU netop har ind-
gået en politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er til-
fredse med de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver.
63
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0065.png
Omvendt har primært
EU’s
okse- og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en ek-
sportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt)
og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samti-
dig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med
Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug & Fødevarer ikke holdbart for sta-
biliteten på EU’s marked for
okse- og-
fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede
okse- og fjer-
kræsektor.
Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere
anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte
store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af
markedet for import af
kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere
på markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig imple-
mentering af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implemen-
tering i Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement
officer i Europa-Kommissionen.
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for rammerne af
TTIP-forhandlingerne genoptages. Den netop indgåede miniaftale mellem parterne kan evt. fungere
som første skridt på vejen. Den fortsatte dialogen må ske på grundlag af videnskabelige standarder af
de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssek-
tors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme
sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO eller som er særligt økono-
misk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsmetoder.
Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-
asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger
med Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt
andet dansk mejerieksport.
I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udeluk-
kende offensive interesser. Oksekødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Au-
stralien og New Zealand. EU28 importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000
tons fra New Zealand. Der eksporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjer-
nelse af den nuværende told på 12,8 % + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse
den europæiske oksekødssektor, der i forvejen er under stort pres fra usikkerheden omkring Brexit og
forhandlingerne den mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.
Landbrug & Fødevarer finder det slutteligt positivt, at der tidligere på året blev indgået en politisk af-
tale om EU-Mexico-samhandlen, idet den fjerner tolden på en lang række landbrugsprodukter. Ek-
sempelvis har fjerkræsektoren fået en ganske tilfredsstillende aftale på plads om eksport til Mexico,
idet der sker en fuld toldliberalisering af eksporten af maskinsepareret kød til forarbejdningsindu-
strien fra ikrafttrædelsen af aftalen, mens der over en årrække indfases en EU-toldkvote på 20.000
tons fjerkrælår. Inden for grisesektoren er der tilsvarende opnået tilfredsstillende resultater vedr. skin-
keimport ind i EU og kam-eksport ind i Mexico.
64
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0066.png
DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes
som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemssta-
ter) har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne reg-
ler for dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i sær-
deleshed transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En del medlemsstater har fokus på de mulige negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer
som følge af en øget global samhandel med fødevarer. Der er samtidig generelt bred enighed blandt
medlemsstaterne om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden. For så vidt angår WTO er
der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive indsats for at fremme og moderni-
sere det multilaterale handelssystem.
Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og am-
bitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå for-
bedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i
Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere
priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Fra dansk side bakker man derfor op om en fri og
fair handelspolitik baseret på respekt for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettighe-
der.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Notat om sagen har senest været oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 23. marts 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.
marts 2020.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og
andre farvande
KOM (2020) 344
Nyt dokument.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2020/123 blandt andet
for så vidt angår fastsættelse af fiskerimuligheder for lodde i grønlandske farvande, bestemmelser
om adgang til fiskeri efter blåhvilling
og endelig fastsættelse af EU’s kvote for sperling i Nordsøen og
Skagerrak. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har den 30. juli 2020 ved KOM (2020) 344 fremlagt forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande
og andre farvande.
65
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogudgave den 30. juli 2020.
Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2019 politisk enighed om en forordning om fastsæt-
telse af fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande (2020/123).
Forslaget indeholder blandt andet fastsættelse af fiskerimuligheder for lodde i grønlandske farvande,
bestemmelser om adgang til fiskeri efter blåhvilling og endelig fastsættelse af EU’s kvote for sperling i
Nordsøen og Skagerrak.
Fiskerimuligheder for lodde i grønlandske farvande
Ifølge protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland skal EU tildeles 7,7 % af den
samlede tilladte fangstmængde (TAC) for lodde, som skal fiskes i grønlandske farvande i ICES-
underområde 5 og 14. I henhold til rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)
om en initialmængde på 169.520 tons og i overensstemmelse med protokollen til fiskeripartnerskabs-
aftalen, tilbød Grønland den 12. juni 2020 EU 13.053 tons lodde. Fangstperioden for denne TAC
begynder den 20. juni 2020 og slutter den 15. april 2021. I Rådets forordning (EU) 2020/123 blev TAC
for lodde fastsat til nul for perioden mellem den 20. juni 2019 og den 30. april 2020 og bør derfor
ændres i overensstemmelse hermed for perioden mellem den 20. juni 2020 og den 15. april 2021. Det
indebærer, at 10.000 tons efter aftale overføres til Norge, mens de resterende 3.053 tons kan fiskes af
EU, hvoraf Danmark har langt størstedelen af kvoten.
Adgang til blåhvilling i færøske farvande
Ved aftalen mellem Færøerne og EU for 2020 giver parterne hinanden adgang til deres farvande for at
fiske efter blåhvilling op til en begrænsning på 37.500 tons hver. En særlig betingelse i Kommissionens
forslag begrænser den mængde blåhvilling, medlemsstaterne kan fiske af deres egne kvoter i færøske
farvande til en vis procentdel af den samlede EU-andel. Denne procentdel bør svare til den andel, som
EU's adgangsrettigheder på 37.500 tons udgør af den samlede EU-andel på 326.484 ton. Dette udgør
en procentdel på 11,4 %, som er den mængde, medlemsstaterne kan fiske af deres egne kvoter i
færøske farvande. Denne procentdel, som i øjeblikket er fastsat til 7 %, foreslås ændret i
overensstemmelse hermed.
Adgang til blåhvilling i EU-farvande
Aftalen mellem Norge og EU om ad hoc-fiskeriordninger vedrørende forvaltningen af blåhvilling og
atlanto-skandisk sild for 2020 tillader, at begge parter kan fiske 190.809 ton blåhvilling i hinandens
farvande. En særlig betingelse begrænser Norges fiskeriadgang i EU-farvande i 4a (Nordsøen) til
40.000 tons. Denne fangstbegrænsning i 4a udgør 21 % af Norges samlede adgangskvote i EU-
farvande i 2, 4a, 5 og 6 nord for 56°30'N og 7 vest for 12°V. Denne procentdel, som i øjeblikket er
fastsat til 18 %, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat
ICES har rådgivet om, at sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. november 2019 til
31. oktober 2020 ikke skulle overstige 167.105 tons. Heraf reserverede EU 92.000 tons og fastsatte en
foreløbig TAC til EU på 65.000 tons i Rådets forordning (EU) 2019/1838. Efter konsultationer over-
førte EU fra den resterende reserve 14.500 tons til Norge og 5.000 tons til Færøerne. I et supplerende
66
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
2242662_0068.png
non paper fra Kommissionen af 31. juli 2020 foreslås det at tilføje de resterende 7.500 tons af EU’s re-
serverede
mængde til EU’s nuværende kvote.
Yderligere elementer
Forslaget indeholder derudover forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for ansjos for perioden 1.
juli 2020 til 30. juni 2021. I Rådets forordning (EU) 2020/123 blev TAC'en for ansjos i ICES-
underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF 34.1.1, gældende fra den 1. juli 2020 til den 30. juni
2021, sat til nul i afventning af den nye videnskabelige rådgivning. Ansjos er en art med en kort livs-
cyklus, og den videnskabelige rådgivning blev fremlagt den 18. juni 2020. Fangstbegrænsningerne for
ansjos foreslås ændret i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES og
fastsættes til 15.699 tons.
Det fremgår, at Storbritannien vil blive konsulteret om forslaget, da det er fremsat i overgangsperio-
den, i overensstemmelse med bestemmelserne i Udtrædelsesaftalens artikel 130, stk. 1.
Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-
set.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
De foreslåede ændringer af TAC og kvoter kan have visse begrænsede positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser for danske fiskere, såfremt den endelige kvote for sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kat-
tegat, der indebærer en supplerende mængde til Danmark, og muligheden for fiskeri efter lodde i grøn-
landske farvande bliver udnyttet. Hvis de ekstra fiskerimuligheder for sperling bliver udnyttet, og lod-
dekvoten, der fiskes i grønlandske farvande, landes i Danmark, har det også beskedne afledte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der er kom følgende bemærkninger:
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) hilser loddekvoten ved Grønland velkommen men
beklager samtidig, at kvoten først bliver fastlagt nu. DPPO ser gerne, at man fremadrettet fik fastsat
loddekvoten tidligere.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) havde ingen egentlige bemærkninger til
teksten i forslaget, men bemærkede, at man havde problemer i forhold til redskabsanvendelse i Katte-
gat, hvor små fartøjer under 10 meter skulle anvende paneler, hvilket skabte store problemer. Endvi-
dere var reglerne om placering af panelet problematisk. Man ønskede løsning på disse problemer.
67
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 713: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. september 2020
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger generelt vægt på, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige rådgiv-
ning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY). Regeringen støtter forslaget om fiskerimuligheder efter lodde i grønlandske farvande. Endvi-
dere støtter regeringen forslaget om at tilføje den resterende del af EU’s reserverede mængde for sper-
ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat til kvoten fastsat for perioden 1. november 2019 til 31. oktober
2020.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
68