MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 711
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Følgebrev

Dato 15. februar 2019

Journal 2019-760-001068

Til Miljø og Fødevareministeriet

Levering på bestillingen ” Kortlægning af gylleudbringningsteknologianvendelsen”

Miljø og Fødevareministeriet har i en bestilling sendt d. 7. juni 2018 bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – om at deltage i en arbejdsgruppe med henblik på at

forbedre vidensgrundlaget i forhold til teknologiudbredelsen af gylleudbringningsteknolo-

gier. I kommissoriet for arbejdsgruppen var angivet en række spørgsmål som arbejds-

gruppen skulle belyse, og nærværende notat ”Opdaterede aktivitetsdata for udbrings-

ning af husdyrgødning og konsekvenserne for nationale emissionsopgørelser” besvarer

dele af disse spørgsmål.

Besvarelsen er udarbejdet af specialkonsulent Mette Hjorth Mikkelsen fra Institut for Miljø-

videnskab og seniorrådgiver Tavs Nyord fra Institut for Ingeniørvidenskab, begge ved Aar-

hus Universitet. Akademisk medarbejder Rikke Albrektsen, Institut for miljøvidenskab og

seniorforsker Nick Hutchings, Institut for Agroøkologi, begge ved Aarhus Universitet har

været fagfællebedømmere, og notatet er revideret i lyset af deres kommentarer.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 4.07 i ”Ydel-

sesaftale Planteproduktion 2018-2021”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

DCA – Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug

Dato 15.02.2019

Opdaterede aktivitetsdata for udbringning af

husdyrgødning og konsekvenserne for nationale

emissionsopgørelser

Af Mette Hjorth Mikkelsen, Institut for miljøvidenskab og Tavs Nyord, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus

Universitet.

I efteråret 2017 nedsatte Miljø- og Fødevareministeriet en arbejdsgruppe af fagfolk fra Aarhus Universitet

(AU), Seges og Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM). AU’s deltagelse i arbejdsgruppen blev formuleret

som en opgave i Planteaftalen mellem AU og MFVM for 2018, med nummer 4.07.

Følgene spørgsmål ønskede MFVM at arbejdsgruppen belyste:

Indsamle stikprøvedata for den aktuelle udbredelse af gylleudbringningsteknologier, opdelt på

gylletyper

Vurdere økonomien i de forskellige gylleudbredelsesteknologier for fem udbredte

bedriftstyper: 1) smågrise/soproducent 2) slagtesvinsproducent 3) kvægproducent 4)

pelsdyrproducent og 5) ingen husdyr men modtager af biogasgylle

Undersøge i hvilket omfang kvælstofregulering giver incitament til anvendelse af

udbringningsteknologier

Estimere den fremtidige udbredelse af gylleudbringningsteknologier (i fravær af ændret

regulering og teknologiske nybrud)

Anskueliggøre synergi og konflikter mellem gyllebehandlingsteknologier anvendt ifm

udbringning, stald og lager

I arbejdsgruppen er det besluttet at AU skulle udarbejde nærværende notat med overskriften ”Opdaterede

aktivitetsdata for udbringning af husdyrgødning og konsekvenserne for nationale emissionsopgørelser”,

som svarer på dele af de fem spørgsmål fra opdraget for arbejdsgruppen. Seges har bidraget hertil, ved

udarbejdelse af to notater, som er bilag 1 og 2 til dette notat. De resterende dele af spørgsmålene er enten

besvaret i et andet notat fra AU, med titlen ”Praktiske udfordringer ved indførsel af gyllenedfældnings- og

gylleforsuringspåbud i Danmark” (Nyord et al., 2018), eller må besvares af medlemmer af arbejdsgruppen,

som ikke er ansat ved AU, eller spørgsmålene er frafaldt fra MFVMs side.

Notatet er delt i to. Første del omhandler opdaterede aktivitetsdata for udbringning af husdyrgødning i

Danmark og anden del omhandler hvad konsekvenserne af de opdaterede aktivitetsdata er for de nationale

gasemissionsopgørelser.

1 Aktivitetsdata for udbringning af gylle i Danmark

Ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning (primært gylle), antager 23% af den totale

nationale ammoniakemission (Nielsen et al., 2018). Emissionen afhænger af gylleudbringningspraksis - dvs.

udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og afgrødetype, hvilket i emissionssammenhæng angives som

aktivitetsdata. Der er på nuværende tidspunkt ingen landsdækkende opgørelser der samler informationer

for disse aktivitetsdata, og derfor er aktivitetsdata anvendt i den nationale emissionsopgørelse, baseret på

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

bedst muligt skøn fra eksperter og spørgeskemaundersøgelser, gennemført i starten af 00’erne. AU har

derfor gennem det seneste år forsøgt at forbedre/opdatere disse aktivitetsdata.

Danmark har gennem de sidste 20 år reduceret ammoniakemissionen betydeligt og i fremtiden vil der

fortsat være fokus på yderligere reduktion, idet Danmark i Gøteborgprotokollen under Konventionen om

langtransporteret luftforurening og i EU’s direktiv om nationale emissionslofter (NEC direktivet), har

forpligtet sig til at reducerer ammoniakemissionen med 24% i 2020 i forhold til udledningen i 2005

(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.344.01.0001.01.ENG). Derfor er

det særligt interessant at se nærmere på ændringer i aktivitetsdata fra 2005 og frem til i dag. Ændringer i

aktivitetsdata for gylleudbringning fra 2005 til i dag, vil kunne påvirke mankoen for reduktionsmålet på 24

% positivt såvel som negativt.

1.1 Baggrund

Ammoniakemissionen er forskellig afhængig af udbringningstidspunkt, udbringningsmetode, og om

udbringningen sker på bar jord eller voksende afgrøder. For mange andre emissionskilder fra

landbrugssektoren er aktivitetsdata baseret på Danmarks Statistik, men informationer om

udbringningspraksis indgår ikke i den årlige landbrugstælling fra Danmarks Statistik eller i andre lignende

registrer med landbrugsdata. Derfor er data for udbringningspraksis baseret på et fagligt skøn foretaget af

Seges (Landbrug & Fødevares videns- og innovationscenter). Dette skøn er støttet af informationer fra

Landovervågningsprogrammet 2002 og 2003 (LOOP), to spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 2004,

2002 og 1994 baseret på svar fra ca. 1500 landmænd (Andersen J.M., 2002 og 2004). Siden 2005 har

information om udbringningspraksis alene været baseret på skøn fra Seges. Dog kan det forventes, at der i

de kommende år, som følge af reduktionskravene i Gøteborgprotokollen og NEC-Direktivet, vil være øget

fokus på dokumentation af de nationale data, der anvendes i forbindelse med emissionsopgørelsen. Set i

lyset af at ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning udgør en relativ stor andel (23%) af den

totale emission, vil en styrket dokumentation af aktivitetsdata, være et relevant bidrag til en forbedring af

emissionsopgørelsen som helhed.

1.2 Metode

Aarhus Universitet har forsøgt at indhente viden om aktivitetsdata for gylleudbringning på flere forskellige

måder. Disse metoder er bekrevet nedenfor. Der er valgt flere metoder, da det tidligt i arbejdet stod klart,

at der ikke findes datamaterialer der dækker hele området ’gylleudbringning’. Derfor forsøges det sidst i

notatet at samle konklusioner på tværs af de forskellige metoder, for at gøre mængden og kvaliteten af

data størst og bedst mulig.

1.2.1 Gyllens indhold af kvælstof

For at undersøge om der sket ændringer i indholdet af kvælstof i gylle i danske gylletanke fra 2005 og frem

til i dag, har Seges på foranledning af AU, samlet de næringsstofanalyser der er udført på gylle anvendt i

Seges’ landsforsøg i perioden 2008 til 2018. Disse data sammenholdes med resultater fra 2008, hvor

tilsvarende analyser udført på gylle anvendt i landsforsøgene i perioden 2000 til 2008, blev samlet.

Konklusionen på sammenligningen er, at der ikke er sket betydelige ændringer i gyllens indhold af hverken

total kvælstof eller ammonium kvælstof. Se hele notatet fra Seges som Bilag 1 til dette notat.

1.2.2 MarkOnline

MFVM har på anmodning af AU, bestilt et notat hos Seges, som bl.a. driver planlægningsværktøjet

MarkOnline. MarkOnline benyttes af danske landmænd til bl.a., at planlægge gødskning af deres marker.

Det fulde notat kan ses som Bilag 2 til dette notat.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

MarkOnline benyttes til at lægge gødningsplaner for 80-85 % af det dyrkede areal i Danmark. Det antages

at brugerne er repræsentative for alle danske landmænd. Kvaliteten af de data der kan trækkes ud af

MarkOnline antages at være gode, trods det ikke har været muligt for Seges at fjerne evt. fejlindtastninger

mm. fra datasættet. Det antages dog at udgøre et minimalt problem. MarkOnline beskriver de planlagte

operationer i marken. Det vil sige de operationer som landmand og dennes planteavlskonsulent,

planlægger om vinteren inden vækstsæsonen starter, der skal udføres på den enkelte bedrift i den følgende

gødskningssæson. Dvs. at det ikke nødvendigvis er de operationer der rent faktisk bliver udført. En del

landmænd er dog begyndt at registrere de faktiske handlinger som udføres i marken, via Seges app

”FarmTracking”. I bilag 2 sammenlignes planlagt og registreret udbringning af husdyrgødning, og det

fremgår at der er stor overensstemmelse mellem planlagte og registrerede handlinger. Derfor benyttes i

det følgende de planlagte operationer fra MarkOnline.

1.2.3 Udbringningspraksis – ændringer fra 2005 til 2018

Figur 1 viser tildelingen af husdyrgødning på fire forskellige afgrødegrupper i otte planår i perioden 1994-

2018. Det fremgår af figurerne at der ikke er sket betydelig ændring i fordelingen mellem hvilke

afgrødegrupper der modtager husdyrgødning, fra 2005 (referenceåret for NEC direktivet) og frem til i dag.

Der er naturligvis enkelte udsving fra år til, som følge af vejrliget. Som eksempel kan man se i tabel 1, bilag

1, at der i 2018 har været en udsædvanlig stor andel af gyllen der er udbragt på vårsæd, hvilket utvivlsomt

hænger sammen med det meget store vårsædsareal i 2018, som følge af et meget vanskelige forhold for

etablering af vintersæd i efteråret 2017. Et generelt skifte praksis ville ellers kunne medføre ændret

ammoniakemission, fordi emissionen varierer afhængig af den udbringningsteknologi der anvendes i

forskellige afgrødetyper.

Figur 1 Tidspunkt for udbringning af husdyrgødning, både fast og flydende, angivet i gødningsplanlægningsprogrammet

MarkOnline, fra 1994 til og med 2018 i udvalgte år, fordelt på forskellige afgrøder (Seges 2018, Bilag 2).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Udbringningstidspunkterne for udbringning af husdyrgødning ses i figur 1 (fra bilag 2). For både, vinter- og

vårsæd samt roer/majs er der typisk planlagt udbringning af husdyrgødning omkring 1 april. Data viser at

der muligvis er en tendens til at husdyrgødningen udbringes lidt tidligere i dag end i 2005. Denne tendens

er ikke tydelig, hvilket gør det vanskeligt at konkludere dette er tilfældet. En af de mulige årsager til en evt.

tidligere udbringning kan være, at majs generelt sås tidligere i dag end i 2005, pga. nye og bedre tilpassede

majssorter, hvilket samtidig betyder en tidligere gødskning med husdyrgødning. For græs er der en tendens

til at udbringningen i dag sker mere jævnt fordelt hen over vækstsæsonen. Dette kan skyldes

forbedrede/nye teknologier til udbringning af gylle, som sikrer en rimelig god udnyttelse af kvælstoffet i

gyllen, selv ved høje fordampningspotentialer, hen over sommeren. Det kan dog heller ikke udelukkes, at

de ændrede kvælstofkvoter, som følge af landbrugspakken fra 2016, hvor værdien af det sidst tilførte kg

kvælstof er faldet, kan føre til landmændene godt tør ”risikere” større ammoniakfordampningspotentialer,

som der er ved sommerudbringning af gylle på græs.

1.2.4 Interview

AU har i forbindelse med løsningen af opgaven, gennemført en række interview med producenter af

gyllebehandlingsteknologi og udbringningsteknologi, samt både leverandører og importører af svovlsyre til

dansk landbrug. Dertil interview af fem større maskinstationer, der alle udbringer betragtelige mængder

husdyrgødning hvert år. Desuden blev en repræsentant fra landrugsafdelingen hos DM&E (danske

maskinstationer og entreprenører) interviewet. Formålet med disse interview har været at undersøge

følgende:

•

Hvilke teknologier benyttes til udbringning af gylle i Danmark i dag?

Er der sket en ændring i valg af udbringningsteknologier siden 2005?

Når der anvendes teknologien ’forsuring af gylle’ – hvor meget syre anvendes der ved hver af de tre

mulige teknologier: stald, lager og markforsuring?

Konklusionerne fra interviewene er samlet og beskrevet for hver teknologi i det følgende. Alle interviewede

er garanteret anonymitet, men navnene på de interviewede er naturligvis forfatterne af notat bekendt. Alle

interview er foretaget af samme person, for at sikre størst mulig ensartethed i spørgeteknik og

konklusioner fra interview.

1.2.5 Gylleforsuring

Der findes omtrent 13 leverandøre af svovlsyre til danske landmænd i 2018. Dog har der tilsyneladende kun

været 2 aktive importører. Disse 2 sælger svovlsyren videre til leverandørerne og i nogen grad direkte til

landmænd/maskinstationer. Så vidt vides er der importeret ca. 12.000 ton konc. svovlsyre til DK i 2016 og

godt 13.000 ton konc. svovlsyre i 2017.

1.2.5.1 Staldforsuring

Teknologien til staldforsuring fremstilles og forhandles kun af et firma i Danmark, nemlig JH Agro. Tidligere

fremstillede og forhandlede firmaet Infarm også denne teknologi, men dette firma ophørte med udgangen

af 2014 og JH Agro har overtaget service og vedligehold af Infarm anlæg.

Ved Interviewet oplyste JH Agro, at langt de fleste anlæg blev solgt før finanskrisen og især i perioden 2006

til og med 2008. Siden er der solgt ”meget få”. I alt er der solgt 150-160 anlæg og af dem har vi fået oplyst

at ca. 100 anlæg d.d. er i drift. Den relativt store andel af anlæggene der ikke er i drift skyldes

tilsyneladende flere ting. Der er landmænd med

staldforsuringsanlæg

der er har indstillet produktionen af

økonomiske eller andre årsager. Derudover har nogle producenter fået lov af kommunen til at slukke for

anlægget, da de levere gylle til et biogasanlæg, som ikke ønsker at modtage svovlsyreforsuret gylle.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Dernæst har nogle producenter tilsyneladende slukket for anlægget grundet driftsøkonomiske årsager og

andre igen, pga. lugtgener for naboer, ved udbringning af den staldforsurede gylle. I det følgende vil der

blive regnet med at der er 100

staldforsuringsanlæg

i drift i Danmark, hvilket er markant mindre end hidtil

antaget.

Fordelingen mellem svine- og kvægbedrifter er nær 50-50%. Det oplyses at der kun er solgt anlæg til ”store

besætninger”, men JH Agro kender ikke til hvor mange dyr der går i staldene med

staldforsuring.

Da den

gennemsnitlige besætningstørrelsen konstant øges og der kun er solgt meget få anlæg de sidste ti år, så er

der sandsynligvis ikke tale om de helt store besætninger. Derfor skønnes den gennemsnitlige

besætningsstørrelse med

staldforsuring

at være:

•

250 malkekøer

1.100 søer/9.000 producerede slagtesvin/år

Der skal her tages et stort forbehold for disse ”standard” besætningsstørrelser, som der ingen

baggrundsdata er for. Viser det sig at gennemsnitsstørrelsen for besætningerne er væsentligt anderledes i

virkeligheden, da vil de følgende beregninger for fordelingen af syreforbrug i mellem

staldforsuring,

lagerforsuring

markforsuring,

være markant anderledes.

Der anvendes ca. 7 og 10 kg. 96 % koncentreret svovlsyre til forsuring af 1 ton hhv. kvæg og svinegylle

(Nyord et al., 2018). For at kunne beregne ca. hvor meget syre der forbruges til

staldforsuring

af gylle

forudsættes det at:

•

1 malkeko producerer 25,7 ton gylle/år

1 so producerer 3,91 ton gylle /år

1 slagtesvin producerer 0,49 ton gylle/år

Forudsætningerne for gylleproduktionen er hentet i Normtal for 2016 (Damgaard Poulsen, 2016).

Dermed må det antages at det omtrentlige syreforbrug til forsuring af kvægstalde i DK er: 250

malkekøer*25,7 ton gylle/ko*50 besætninger med

staldforsuring

= ca. 320.000 ton kvæggylle der

staldforsures

hvert år. Da kvæggyllen forsures med 7 kg svovlsyre/ton kvæggylle bruges der ca. 2.250 ton

koncentreret svovlsyre/år.

Samtidig må det antages at det omtrentlige syreforbrug for svinebesætninger kan udregnes som følger (her

skal det bemærkes at gylleproduktionen for 1.100 søer og 9.000 producerede slagtesvin er omtrentligt det

samme): 1.100 søer*3,91 ton gylle/so = ca. 4300 ton gylle per gennemsnitlige besætning*50 besætninger

med Staldforsuring = ca. 215.000 ton svinegylle der Staldforsures hvert år med 10 kg svovlsyre/ton

svinegylle = 2.150 ton koncentreret svovlsyre.

I alt må det altså antages, at der staldforsures omtrent 535.000 tons gylle og der benyttes ca. 4.400 ton

koncentreret svovlsyre til

staldforsuring

hvert år i DK. Dette svarer altså til ca. 35 % af den totale mængde

svovlsyre importeret til danske landmænd i 2016 og 2017. Resten af syren må antages at anvendes til

lagerforsuring

markforsuring.

1.2.5.2 Lagerforsuring

Forsuring af gylle i lagertanken er relativt ny teknik, som første gang blev markedsført i 2012. AU bekendt

er der solgt anlæg fra to firmaer i Danmark: Ørum Smeden og Harsø Maskiner. Det er oplyst fra de to

producenter, at der solgt hhv. 53 og 25 enheder til tankforsuring fra disse firmaer siden introduktionen af

teknologien.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Syreforbruget ved

lagerforsuring

burde være på niveau med

staldforsuring,

da det er et krav, at gyllen

forsures til et niveau, hvor pH maksimalt må stige til 6,0 efter forsuring, hvilket i praksis vil kræve at gyllens

pH sænkes til ca. 5,5 som også er praksis ved staldforsuring.

Det er meget svært at sige hvor mange ton gylle der hvert år behandles med lagerforsuringsteknologien, da

ingen opgør data for den slags. Ved interview af fem store jyske maskinstationer, som alle både tilbød

mark-

lagerforsuring,

blev der spurgt til, hvor stor en del af syren de distribuerer, der går til

lagerforsuring.

Her blev konklusionen at ca. ¼ af den importerede svovlsyre blev anvendt til

lagerforsuring.

Hvis dette er korrekt, svarer det omtrent til 12650*0,25

≈

3160 ton konc. svovlsyre/år. Det blev samtidig

oplyst, at det primært var kvæggylle der bliver

lagerforsuret.

Dermed må det antages at der ca.

lagerforsures: 3.160.000 kg svovlsyre/7 kg per ton gylle = ca. 450.000 tons gylle i DK hvert år. Dog skal det

oplyses at Seges i 2015 angav at syreforbruget ved

lagerforsuring

rent faktisk var ca. 2 l/ton gylle, svarende

til ca. 3,8 kg/ton gylle, hvilket jo er markant mindre end anbefalet for at opnå miljøeffekten (Vestergaard,

2015). Seges havde i samarbejde med DM&E, gennemført en undersøgelse i 2014, hvor 33 Maskinstationer

havde svaret på et spørgeskema. Man må alt andet lige antage, at dette tal er nærmere virkeligheden end

et teoretisk beregnet behov, hvorfor dette syreforbrug per ton gylle benyttes i det følgende. Det svarer

altså til at der

lagerforsures:

3.160.000 kg svovlsyre/3,8 kg per ton gylle = ca. 830.000 ton gylle i stedet for

de 450.000 ton. Vestergaard (2015) angiver endvidere at der blev

lagerforsuret

ca. 1.500.000 ton i Danmark

i 2014. Så det tyder på at anvendelsen af

lagerforsuring

er reduceret, hvilket stemmer fint overens med den

netop gennemførte interviewrunde af de 5 store maskinstationer. Dette kan skyldes flere ting, men det er

blevet nævnt at den manglende kontrol med, hvorvidt gylle udbragt på græs rent faktisk forsures, har

animeret nogle landmænd til at frafalde gylleforsuring, herunder

lagerforsuring.

1.2.5.3 Markforsuring

Markforsuring

blev tilladt i DK i 2011. Der er to leverandører af systemer til

markforsuring

og det oplyses at

der er ca. 120 anlæg aktivt i drift i 2018. Syreforbruget til denne teknologi er anderledes end for

stald-

lagerforsuring,

da pH kravet er andeledes end for den to andre forsuringsteknologier, nemlig 6,4, for kvæg-

og svinegylle, målt når gyllen forlader gyllevognen i forbindelse med udbringning på marken.

DM&E har gennemført to spørgeundersøgelser i 2013 og 2014, hvor de fik svar fra hhv. ca. 25 og 33

maskinstationer, omkring syreforbrug ved

markforsuring.

Resultaterne var et forbrug i gennemnit på

omtrent 0,9 og 1,5 kg konc. svovlsyre/ton gylle i hhv. 2013 og 2014. På dette tidpunkt, var der især tale om

markforsuring

af kvæggylle, hvilket interviewet med de fem maskinstationer i 2018 bekræftede stadig var

tilfældet. Ved samme interview, fik AU bekræftet at dosering omkring 1,5 kg konc. svovlsyre/ton gylle,

stadig er hyppigt anvendt og det som maskinstationer betegner som ”praksis”. Der skal her gøres

opmærksom på at syreforbruget ved forsøg, der blandt andet ligger til grund for godkendelsen af

teknologien, var omtrent 4,5 kg konc. svovlsyre/ton gylle (gennemsnit for kvæg- og svinegylle). Dertil har

danske, tyske og hollandske forsøg sidenhen indikeret, at der sandsynligvis som minimum skal anvendes 4,5

kg konc. svovlsyre/ton gylle, som gennemsnit for kvæg- og svinegylle, hvis der skal opnås en reduktion i

ammoniakfordampningen på mere end 25 % i forhold til ikke-forsuret gylle (Huijsmans, Hol and van

Schooten 2015; Nyord et 2013; Seidel et al., 2017).

Antages det at gennemsnittet for syredosering ved

markforsuring

er 1,5 kg/ton gylle, så anvendes ca:

12.650 – 4.400 – 3.160 = 5.090 ton konc. svovlsyre i alt i DK til

markforsuring

(12.650 ton = total importeret

i 2016 og 2017; 4.400 anvendes til

staldforsuring;

3.160 ton anvendes til

lagerforsuring).

Det svarer til

5.090.000 kg/1,5 kg/ton = ca. 3.400.000 ton gylle, eller ca. 9 % af alt gylle i DK. Dvs. at

markforsuring

langt den mest udbredte metode til forsuring, i hvert fald vurderet på mængden af behandlet gylle.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Her må det igen nævnes, at effekten på ammoniakfordampningen ved

markforsuring

af disse ca. 3.400.000

ton gylle er yderst tvivlsom, da det er meget svært at beregne effekten af tilsætning af 1,5 kg svovlsyre/ton

gylle i og med at kun i meget få tilfælde, vil tilsætning af 1,5 kg svovlsyre sænke pH i gyllen til 6,4.

1.2.5.4 Gylleforsuring generelt

Med tallene fra Tabel 1, kan det konkluderes at ca. 12 % af alt gylle i Danmark, sandsynligvis er blevet

forsuret i 2016 og 2017. Det kan dog også konkluderes at der ved en sådan mængde forsuret gylle, ikke er

anvendt den mængde svovlsyre per ton gylle, som der skulle til for at opnå den miljøeffekt som teknologien

er godkendt med, ift. Miljøstyrelsen Teknologiliste (

https://mst.dk/erhverv/landbrug/miljoeteknologi-og-

bat/teknologilisten/gaa-til-teknologilisten/

Tabel 1 Oversigt over beregnet mængde gylleforsuring og anvendt mængde svovlsyre i dansk landbrug i 2016 og 2017.

Tons gylle forsuret per år

Staldforsuring

Lagerforsuring

Markforsuring

I alt

535.000

830.000

3.400.000

4.765.000

Beregnet anvendt tons

konc. svovlsyre per år

4400

3160

5090

12.650

AU har spurgt de få importøre af svovlsyre der findes i Danmark, om følgende:

•

Findes der andre muligheder for landmanden af få koncentreret svovlsyre på end via jer?

F.eks. fra andre industrier?

Svaret var entydigt nej. Det bygger på at der findes klare og

omfattende regler for transportattester ved transport af farligt gods som koncentreret

svovlsyre.

Desuden blev importørerne spurgt:

•

Hvor sikre er I på at det er den del af svovlsyren i har oplyst importeret, anvendes i

landbruget?

Svaret var entydigt, at man var helt sikker på at 100 % sikrer på at den afsatte

syre forbruges i landbruget.

Det kan altså konkluderes at udbredelsen af gylleforsuring er langt større i dag, end den tilsyneladende var i

2005 og sandsynligvis omfatter omtrent 12 % af al gylle i Danmark.

1.2.6 Gyllenedfældning

1.2.6.1 Græsnedfældning

Ved indførsel af nedfældningskravet af gylle, udbragt på slætgræs, i 2011, hvor man samtidig sidestillede

gyllenedfældning med gylleforsuring, må man formode at der skete en markant forøgelse af andelen af

gylle der blev nedfældet/forsuret. Der skete med sikkerhed en markant forøgelse af antal ton gylle forsuret,

da markforsuringsteknologien først blev godkendt og markedsført i 2011 og

lagerforsuring

i 2012. Af

ovenstående teknologibeskrivelser, kan det ses, at

markforsuring

er langt den mest udbredte

forsuringsteknologi. Men det er dog tvivlsomt, at der reelt skete en stor forøgelse af anvendelse af

nedfældning ved udbringning af gylle på slætgræs. For at undersøge dette har AU interviewet en række

danske producenter af og importører af nedfældningsudstyr. Disse viste at der er omtrent 290

græsnedfældere i DK i dag, men hvor meget de anvendes vides ikke. Hensigten med interviewene var at

kunne beskrive, hvorvidt der nedfældes mere eller mindre gylle i DK i dag end i 2005. Det har vist sig meget

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

svært for producenterne og importørerne at udtale sig om niveauet i 2005, og skal dette undersøges

nærmere, bør der iværksættes andre tiltag. Dog har enkelte producenter oplyst om salgstal for nedfældere

i årene 2009-2017. Disse tal viser en forøgelse af salget af græsnedfældere lige før og efter 2011, men

derefter er salget faldet meget markant. Om dette skyldes at netop disse producenter har mistet

markedsandele, eller om det er tegn på en generel trend, vides ikke. Dog har alle fem interviewede

maskinstationer udtalt, at gyllenedfældning ikke er en populær gylleudbringningsmetode for landmændene

(økologske landmænd undtaget), da metoden er omkostningstung og har begrænset kapacitet, samt at det

skaber for mange kørespor i marken, med der af følgende lavere græsudbytte, som følge af begrænset

arbejdsbredde. Derfor konkluderes det, at der ikke er sket en stigning i andelen af græsnedfældning, fra

2005 frem til i dag.

1.2.6.2 Sortjordsnedfældning

Interviewene med gyllenedfældningsproducenter og importører viste, at der er ca. 890

sortjordsnedfældere i DK i 2018. Dermed må det antages at denne udbringningsteknologi stadig er relativt

populær, selvom tallet ikke siger noget om hvor meget disse nedfældere anvendes. Det vurderes at

teknologien er populær på ejendomme med stor andel af majs i sædskiftet og med sandet jord. Her er det

muligt at nedfældet gyllen inden etablering af majs og andet vårsæd. Dog er der en udbredt opfattelse

blandt planteavlskonsulenter, der deltog på Seges gødningsseminar i 2018 i Randers, at

sortjordnedfældning anvendes i mindre omfang i dag, end for bare få år siden. Dette skyldes muligheden

for at gøde efter økonomisk optimalt kvælstoftilførsel, hvorfor incitamentet til at forøge udnyttelsesgraden

af kvælstoffet i gyllen (som man gør ved sortjordsnedfældning), mindskes. Dette er særligt gældende på

ejendomme med lerjord, hvor det er blevet mere udbredt at udbringe gylle på overfladen med

slæbeslanger, efter vårafgrøden er spiret frem, frem for sortjordsnedfældning før såning. På den baggrund

konkluderes det her, at

sortjordnedfældning

anvendes i omtrent samme udstrækning som i 2005.

1.3 Generelle ændringer i forudsætninger fra 2005 og frem til i dag

Spørgsmålet der ønskes belyst her er, om der er sket generelle ændringer i behandling af gylle og andre

faktorer, der kan påvirke udbringningspraksis siden 2005?

1.3.1 Biogas

Biogasbehandling af gylle har oplevet relativt stor fremgang i de seneste år. DCE har de seneste to år

modtaget data fra Energistyrelsen, der viser en opgørelse af biomasse input til biogasanlæggene samt

energiproduktionen. For de tidligere år kendes alene energiproduktionen, mens anvendelsen af

husdyrgødning til biogasproduktion er beregnet. Således er mængden af gylle leveret til biogasanlæg i 2005

beregnet til at være 1,8 mio. tons stigende til 4,2 mio. tons i 2016, svarende til henholdsvis 6% og 11% af

den totale mængde gylle. Med tanke på de store biogasfællesanlæg der netop er etableret, eller er under

etablering, sammenholdt med de planer der er for udbygning af biogasområdet, må de 11 % forventes at

stige markant de kommende år og det skønnes, at der i 2020 vil ca. 20 % af al gylle i Danmark afgasses i

biogasanlæg.

Biogas påvirker ammoniakfordampningen på den måde, at en del af det organisk bundne kvælstof (der ikke

kan fordampe) konverteres til uorganisk kvælstof som ammonium, som står i ligevægt med ammoniak i

gyllen (der kan fordampe). Da pH samtidig stiger ved bioforgasning, vil ligevægten forskydes mod relativt

mere ammoniak i gyllen. Tidligere har man antaget, at det øgede ammoniakfordampningspotentiale ved

øget ammoniakindhold i gyllen, blev opvejet af den reduktion af tørstof i gyllen, som der også sker ved

bioforgasning, og som øger infiltrationshastigheden af gyllen ned i jorden, hvormed perioden, hvor

ammoniak kan fordampe efter udbringning på marken, reduceres. De seneste år er der dog sat

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

spørgsmålstegn ved denne hurtigere infiltration af gyllen ned i jorden, efter gyllen er bioforgasset. Årsagen

er at der i moderne biogasanlæg tilsættes store mængder organisk stof, såsom halm, dybstrøelse og

madaffald, for at øge biogasudbyttet. Tilsætning af organisk materiale, hvor kun en del af det omsættes til

metan, betyder at gyllen efter forgasning ikke indeholder mindre tørstof, men det samme eller mere, end

udgangspunktet inden bioforgasning. Dermed kan man ikke regne med en hurtigere infiltration af gylle ned

i jorden efter udbringning på marken, hvorfor man må forvente øget ammoniakfordampning fra

overfladeudbragt biogasgylle, end hvis gyllen ikke bioforgasses. Der er flere videnskabelige undersøgelser

der understøtter denne antagelse, se f.eks. Quakernack et al., 2012. I den nationale emissionsopgørelse

antages på nuværende tidspunkt ikke ændringer i ammoniakemissionen som følge af bioforgasset gylle,

men dette vil implementeres i emissionsopgørelserne såfremt der er et solidt dokumentationsmateriale der

tilsiger, at der sker en ændring i ammoniakemissionen for den del af gyllen der leveres til biogasanlæggene.

Det skal nævnes, at det i praksis ikke er muligt at forsure bioforgasset gylle, da syreforbruget er endog

meget stort og dermed vil det blive en meget dyr metode til reduktion af ammoniakemission. Derfor vil der

for nuværende, kun være mulighed for at nedbringe ammoniakfordampningen fra udbragt biogasgylle, ved

at nedfælde dette. En anden mulighed for at reducere ammoniakfordampningen ved udbringning af

biogasgylle kunne være at separere biogasgyllen, i en fast og flydende del. Det vil givet vis reducere

ammoniaktabt fra den flydende del (væskefraktionen), men det er ikke givet at det samlet vil reducere

ammoniaktabet, da det helt vil afhænge af hvordan man håndtere den faste fraktion.

1.3.2 Separering

Der bliver sandsynligvis separeret markant mere gylle i DK i 2018 end i 2005. Denne stigning skyldes

primært at mælkeproducenter, separerer gyllen for at benytte den faste fraktion (fiberfraktionen) som

lejemateriale i sengebåsestalde og eksporterer en del af fiberfraktionen og dermed plantenæringsstoffet

fosfor, væk fra ejendommen. Dog er det svært med det nuværende datagrundlag, at beskrive præcist hvor

meget mere gylle der separeres i dag, men antagelsen om en øget anvendelse af separering siden 2005,

bygger på samtale med kvægkonsulenter i rådgivningssystemet.

Der må forventes en reduktion af ammoniakfordampningen fra væskefraktionen af det separerede gylle,

end for tilsvarende ikke-separeret gylle. Flere undersøgelser peger på en reduktion på 15-25 %, se bl.a.

Bittman et al., 2011. Dog skal man tage i betragtning, at en ikke uvæsentlig del af den samlede

ammoniakfordampning kommer fra det væske (indeholdende ammoniak), der findes i fiberfraktionen og

som må formodes tabes i stalden, hvor fiberfraktionen til en hvis grad udtørres i sengebåsene. Det er

meget svært at sige med sikkerhed, hvor stor en del af dette ammoniak der tabes i stalden, hvorfor det er

meget svært at sige hvor stor (eller lille) effekten af separering (hvor fiberfaktionen anvendes som

lejemateriale) på ammoniaktabet, reelt er. Men skal separerings-teknikken medføre reduceret

ammoniakfordampning, kræver det i hvert fald at fiberfraktionen håndteres på en måde, så man sikrer

minimal tab fra denne, da det ellers vil kunne opveje den reduktion der opnås ved udbringning af

væskefraktionen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

2 Anvendelse af ny viden i relation til i opgørelsen af

landbrugsemissioner

Resultater fra udtræk af data fra MarkOnline og informationer indhentet via interview med producenter og

leverandører, har betydet ny viden omkring håndtering af husdyrgødning i forbindelse med forsuring,

udbringning og separering. I de følgende afsnit ses nærmere på om denne viden kan implementeres i den

årlige emissionsopgørelse for landbrugets emissioner.

2.1 Udbringningspraksis

I den årlige opgørelse for landbrugets ammoniakemission, estimeres emissionen fra udbringning af

husdyrgødning på landbrugsjord på baggrund af relativ få undersøgelser af den faktiske udbringning. Disse

kombineres med velkvalificeret skøn, fordi der som førnævnt ikke findes egentlige årlige statistiske

opgørelser eller andre registre, som indeholder informationer om udbringningspraksis. Forhold som har

betydning for ammoniakemissionsopgørelsen er udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og om der

udbringes på bar jord eller i voksende afgrøder. Ligeledes er der forskel i ammoniakemissionen afhængig af

gødningstypen - om gødningen er fast eller flydende gødning og om der er tale om kvæg- eller svinegylle.

Baggrunden for ønsket om data udtræk fra MarkOnline var, at undersøge om disse kunne anvendes som

datagrundlag for udbringningspraksis i emissionsopgørelsen. Data-udtrækket fra MarkOnline viser den

procentmæssige fordeling af mængde husdyrgødning udbragt i otte planår i perioden for 1994-2018 opdelt

i fire afgrødetyper; vintersæd, vårsæd, græs og roer/majs, se Figur 1. Resultatet fra MarkOnline viser at

langt størstedelen af husdyrgødningen udbringes i april måned, dog for græs sker udbringningen med en

mere jævn fordeling henover vækstsæsonen og primært i perioden marts-april og juni-september. Der ses

også en svag tendens til en forskydning fra efterårsudbringning (1994/1997) til forårsudbringning i de

senere år.

Sammenholdes resultatet af data-udtræk fra MarkOnline med det datagrundlag der anvendes i

emissionsopgørelsen, ses en fin sammenhæng. I figur 2 er vist den antaget udbringning af henholdsvis

kvæg- og svinegylle, dog opdeles udbringningstidspunkter ikke i 12 måneder, men i sæsoner hvor der alene

for foråret skelnes mellem månederne marts, april og maj. Her ses at størstedelen af husdyrgødningen

udbringes i forårsmånederne og en mindre andel i sommer/efterårs-perioden, dog mere udbringning for

kvæggylle end svinegylle i sommer/efterår, hvilket givetvis skyldes udbringning af kvæggylle på græs i

sommermånederne. Ligeledes ses det, at der for år 1994 og 1997 antoges en større andel af udbringningen

at ske i efteråret.

Figur 2 Udbringning af henholdsvis svine- og kvæggylle antaget i den årlige emissionsopgørelse udarbejdet af DCE, AU. For

kvæggylle ingen ændringer fra 2012 og fremadrettet samt for svinegylle ingen ændringer fra 2011 og fremadrettet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Resultatet fra data-udtræk fra MarkOnline kan således underbygge soliditeten at de antagelser der

anvendes for udbringningstidspunkter i emissionsopgørelsen. Alligevel vurderes det at data-udtræk fra

MarkOnline, ikke på nuværende tidspunkt kan anvendes som datagrundlag i emissionsopgørelsen, da

udtrækket ikke kan give informationer om udbringningsmetode eller skelne mellem kvæg- og svinegylle,

hvilke begge er forhold som har stor betydning for ammoniakemissionen. Således er emissionsfaktorerne

for kvæggylle væsentlig højere end for svinegylle og væsentligt lavere for nedfældning end

slangeudlægning. Det kan dog ikke udelukkes, at data-udtræk fra MarkOnline kan anvendes som

datagrundlag for udbringningspraksis i emissionsopgørelsen fremadrettet, men dette vil kræve to

ændringer: dels bør MarkOnline data kunne opdeles på udbringningsmetode og gødningstype (i det

mindste fast eller flydende) og dels en ændring i måden hvorpå ammoniakemissionen opgøres i forhold til

den nuværende beregningsopsætning. I MarkOnline angives udbringning i relation til afgrødetypen og det

ville være relevant at vurdere, hvorvidt afgrødetypen kan betragtes som indikator for gødningstype og

udbringningsmetode – eksempelvis er en stor del af husdyrgødningen udbragt på vinterhvede sandsynligvis

svinegylle udbragt med slæbeslanger i den voksende afgrøde.

I relation til udbringningspraksis bør det nævnes at ALFAM modellen er blevet opdateret og er blevet

anvendt som grundlag for opdatering af emissionsfaktorer for udbringning af gylle i EEA/EMEP Guidebook,

hvilket har betydet en reduktion i emissionsfaktorerne i forhold til det som tidligere blev anvendt. De

emissionsfaktorer som anvendes i den danske emissionsopgørelse er ligeledes baseret på den oprindelige

ALFAM model og derfor bør det overvejes, om der også er behov for at justere de danske emissionsfaktorer

svarende til resultaterne fra den opdaterede version - ALFAM2.

2.2 Gylleforsuring

2.2.1 Staldforsuring

I emissionsopgørelsen er der taget højde for at en vis del af gyllen bliver forsuret i stalden. Teknologien blev

introduceret omkring år 2000, men først inkluderet i emissionsopgørelserne fra 2007, fordi data er baseret

på Miljøgodkendelser for husdyrbrug og disse er aktuelt fra 2007. I den seneste emissionsopgørelse

afrapporteret i januar 2019 er mængden af forsuret gylle i stalden baseret på resultater fra et projekt

iværksat af Miljøstyrelsen i 2018, hvis formål var at vurdere udbredelsen af miljøteknologi i stalden med

udgangspunkt i data fra Miljøgodkendelser for husdyrbrug. Med hensyn til estimatet for anvendelsen af

forsuring i stald var det relevant at inddrage viden fra firmaet JH Agro, som på nuværende tidspunkt er

eneste leverandør af gylleforsuringssystemer til stald. Informationer om solgte forsuringsanlæg på

bedriftsniveau kombineret med sammenligning af udviklingen af husdyrproduktionen i CHR registeret er

således anvendt som grundlag for estimering af forsuret gylle i stald. På baggrund heraf er det således

vurderet at ca. 660 kt gylle blev forsuret i stalden i 2012 stigende til ca. 930 kt i 2017, svarende til en

stigning på 40 %, hvilket indgår i seneste afrapportering i 2019. Denne estimering stemmer ikke overens

med estimat på 535 kt staldforsuret gylle (jf. afsnit 1.2.5.1) estimeret for 2016 og 2017 i nærværende notat,

men er dog heller ikke helt misvisende – usikkerheden på denne type opgørelser taget i betragtning. En af

grundende til det lavere estimat foretaget i arbejdet med dette notat, skyldes uden tvivl de nye oplysninger

om at ca. 60

staldforsuringsanlæg

er udtaget af drift, eller at antagelserne om ”standard”

besætningsstørrelse ikke stemmer overens med virkeligheden.

I figur 3 er vist en sammenligning mellem den estimerede mængde forsuret gylle i stald for henholdsvis den

senest afrapporterede emissionsopgørelse 2019 og den tidligere fra 2018, samt estimatet fra nærværende

notat. Heraf ses at det seneste estimat udgør 40-55 % af tidligere antaget niveau, angivet i

emissionsopgørelserne for perioden 2012-2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Figur 3 Mængde af gylle forsuret i stalde i Danmark over tid. Sammenligning af forskellige opgørelsesmetoder. Blå prik

repræsenterer mængden af staldforsuret gylle udregnet i nærværende notat. Med ”Ny opgørelse” mener der, seneste nationale

emissionsopgørelse, udført af DCE 2019.

2.2.2 Lagerforsuring

I emissionsopgørelsen er datagrundlag for

lagerforsuring

markforsuring

af husdyrgødning for perioden

2012-2016 baseret på informationer fra DM&E samt leverandør af forsuringsteknik Biocover. Det har ikke

været muligt at fremskaffe lignende data for 2017, men bl.a. på grund af landbrugspakken, som giver

mulighed for øget kvælstofkvote, forventes omfanget af gylleforsuring at være reduceret, som følge af et

mindre incitament for at øge kvælstofudnyttelsen af det marginale tilførte kvælstof. Derudover er det

blevet nævnt, at den mangelfulde kontrol af hvorvidt gyllen rent faktisk forsures, og i give fald hvor meget, i

forbindelse med både

lager-

markforsuring,

betyder at nogle af landmændene vælger ikke at forsure

den mængde de skal, som f.eks. ved slæbeslangeudbringning på slætgræs. Som konsekvens er anvendelsen

af gylleforsuring formodentligt faldet i forhold til 2013-2014. I figur 4 er vist estimatet for mængden af

lager-

markforsuring

anvendt i emissionsopgørelsen 2012-2016 sammenholdt med estimat for 2016-

2017 (jf. afsnit 1.2.5.2 og 1.2.5.3.). For

markforsuring

er estimatet på samme niveau som data anvendt

hidtil, mens estimatet for

lagerforsuring

er noget lavere sammenholdt med data anvendt for perioden

2012-2016. I emissionsopgørelsen er det nyeste estimat, præsenteret i dette notat, anvendt som

aktivitetsdata for

lager-

markforsuring

2017.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Figur 4 Mængde af lager- og markforsuret gylle i Danmark over tid. Sammenligning af forskelige opgørelsesmetoder. Blå prik

repræsenterer mængden af staldforsuret gylle udregnet i nærværende notat

Undersøgelsen udført og beskrevet i nærværende notat, indikerer at der anvendes en lavere mængde syre

per ton gylle i

lager- og markforsuring

end hidtil forventet, hvilket er problematisk fordi

reduktionsfaktoren, som anvendes i emissionsopgørelsen, er baseret på Teknologilisten, hvor der er

antaget et højere forbrug af syre per tons gylle. Det betyder at ammoniakreduktionen, med stor

sandsynlighed, er lavere per ton gylle, end den som antages i emissionsopgørelsen. Dette kombineret med

at der tilsyneladende er færre tons gylle der er forsuret i 2016-2017 end hidtil antaget, må man forvente at

emissionsopgørelsen overvurderer den ammoniakfordampnings-reducerende effekt af gylleforsuring.

2.2.3 Reduktionseffekt inkluderet i emissionsopgørelse

I den nationale emissionsopgørelse er antaget en reduktion i ammoniakudledningen svarende til det som

fremgår af Miljøstyrelsens Teknologiliste, som vist i Tabel 2. I samme tabel er vist det svovlsyreforbrug per

tons gylle, der er vurderet nødvendig, for at opnå den angivne reduktion.

Tabel 2 Syrebehov per ton gylle for at opnå den på Teknologilisten opførte ammoniakfordampningsreduktion, samt den forventede

relative effekt på ammoniakemissionen.

kg syre/tons gylle

Stald

Lager

Mark

Kvæggylle

Svinegylle,

Kvæggylle

Svinegylle

Kvæggylle

Svinegylle

4,5

Reduktionspotentiale, %

I tabel 3 er vist antagelserne for mængden af foruret gylle for henholdsvis

stald-, lager-

markforsuring,

anvendt i den nationale emissionsopgørelse. Beregnes behovet af svovlsyre per tons gylle svarende til

behovet for at opnå de emissions reduktionspotentialer angivet i tabel 2, hvor der er antaget en fordeling

på 50/50 mellem kvæg- og svinegylle, ses det at samlet mængde syre der ifølge beregningerne burde

anvendes, langt overstiger den mængde syre som er opgjort på baggrund af interview med syre

importørerne, svarende til ca. 12.000 – 13.000 tons i 2016 og 2017, se tabel 3. Det rejser spørgsmålet om

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

hvorvidt antagelsen om syreforbrug per tons gylle er korrekt, og det kunne indikere at syreforbruget i

praksis er betydeligt lavere end man har regnet med i emissionsopgørelserne. I 2016-17 er således antaget

et syreforbrug på 12.650 ton svovlsyre, mens beregning af syrebehov, svarende til reduktioner angivet i

Teknologilisten, viser et svovlsyrebehov på 30.300 tons. Det bør derfor i emissionsopgørelsen overvejes,

om der bør tages udgangspunkt i mængden af solgt svovlsyre til landbrugsformål og fordele anvendelsen

på henholdsvis

stald-, lager-

markforsuring

og dernæst omregne til mængde forsuret gylle, svarende til

det behov der opfylder reduktionspotentialerne angivet på Teknologilisten. Omvendt kan der

argumenteres for at bibeholde estimater for mængden af forsuret gylle, men i så fald bør

reduktionspotentialer, svarende til den mængde svovlsyre der reelt anvendes per ton gylle i praksis,

anvendes – hvis de ellers lader sig udregne med en rimelig validitet.

Tabel 3 Antaget forsuret mængde gylle i emissionsopgørelsen og estimeret syreforbrug

Tons gylle

forsuret

Stald

Lager

Mark

2008

56.975

2009

225.634

2010

367.230

2011

525.079

2012

659.093

1.257.000

1.300.000

2013

687.649

2.150.000

2.000.000

2014

754.168

1.500.000

3.800.000

2015

824.548

2.000.000

4.500.000

2016

895.951

1.600.000

3.700.000

2017

929.642

830.000

3.400.000

Estimeret

syreforbrug,

tons

Stald

Lager

Mark

Syreforbrug

i alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

484

1.918

3.121

4.463

5.602

10.685

5.850

5.845

18.275

9.000

33.120

6.410

12.750

17.100

36.260

7.009

17.000

20.250

44.259

7.616

13.600

16.650

37.866

7.902

7.055

15.300

30.257

484

1.918

3.121

4.463

22.137

I 2017 er den samlede ammoniakemission fra landbruget opgjort til 57 800 tons ammoniak kvælstof. Med

hensyn til andelen af forsuret gylle, er det i 2017 estimeret at 3,4 % af malkekøerne er placeret i stalde med

staldforsuring,

og tilsvarende 1,7 % af kvierne, 2,5 % af søerne, 1,7 % af slagtesvinene og 1,4 % af

smågrisene. Den samlede reduktion som følge af forsuring i både stald, lager og mark er opgjort til 41 tons

i 2017, hvilket svarer til 0,07 % af den samlede emission fra landbruget. Den relativ lave mængde skal

ses i sammenhæng med at der er tale om en lille andel som forsures af den samlede mængde gylle og at

lager-

markforsuring

, ”kun” har effekt på tabet af ammoniak ved udbringning og indvirker på tabet fra

stald og lager.

2.3 Biogas

I emissionsopgørelsen tages der ikke på nuværende tidspunkt højde for om gylle anvendes i

biogasproduktionen eller ej. Tidligere har der været indikationer på at gylle fra biogasproduktionen ikke har

betydet noget for ammoniakemission, se afsnit 1.3.1. Dog er denne opfattelse blevet udfordret de senere

par år, og noget kunne endda tyde på en højere emission fra den bioforgassede gylle end fra tilsvarende

ikke afgasset gylle jf. afsnit 1.3.1.

2.4 Separering af gylle

Det har været nævnt, at ved udbringning af væskefraktionen fra separeret gylle kan udledningen af

ammoniak være 10-15% lavere end udledningen fra ikke behandlet gylle. På nuværende tidspunkt

inkluderes denne effekt ikke i den nationale emissionsopgørelse, fordi der ikke forefindes en opgørelse over

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

mængden af separeret gylle. Ligeledes skal det vurderes under hvilke forhold den faste fraktion skal

håndteres, da ammoniaktabet herfra også bør indgå i emissionsopgørelsen.

3 Opsummering

Ved hjælp af interview og undersøgelser udført af Seges, kan det konkluderes:

•

Næringsstofindholdet i gylle har ikke ændret sig nævneværdigt fra 2005 til 2018

•

Tidspunktet for udbringning af gylle har ikke ændret sig nævneværdigt fa 2005 til 2018

•

Mængden af

staldforsuret

gylle var i 2016/2017 sandsynligvis omtrent 535.000 ton og

effekten af teknologien må forventes at være som hidtil antaget

•

Mængden af

lagerforsuret

gylle var i 2016/2017 sandsynligvis omtrent 830.000 ton og

effekten af teknologien må antages at være markant mindre end hidtil antaget, som følge af

markant mindre syreforbrug end hidtil antaget.

•

Mængden af

markforsuret

gylle var i 2016/2017 sandsynligvis omtrent 3.400.000 ton og

effekten af teknologien må antages at være markant mindre end hidtil antaget, som følge af

markant mindre syreforbrug end hidtil antaget.

•

Anvendelsen af

græs-

sortjordsnedfældning

af gylle 2018 i Danmark, er omtrent som i

2005, måske med en lidt vigende udbredelse for begge teknologiers vedkommende

•

At ammoniaktabet fra biogasset gylle, er større end hidtil antaget

Dataudtræk fra MarOnline vedrørende udbringningspraksis kan ikke direkte anvendes som grundlag for

aktivitetsdata i sin nuværende form, men med hensyn til udbringningstidspunkter stemmer data i

MarkOnline fint overens med de antagelser der er anvendt i emissionsopgørelsen. Et videre arbejde med

afsæt i udbringning delt op på afgrødetyper, som indikator på udbringningstidspunkt, gødningstype og

udbringningsmetode kunne være relevant for udvikling af en beregningsopsætning hvor MarkOnline kan

anvendes som datagrundlag. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at behovet for at der samtidig sker

en opdatering af emissionsfaktorer for udbringning svarende til opdatering af ALFAM modellen.

Den reducere ammoniakudledning som følge af forsuring af gylle er inkluderet i den nationale

emissionsopgørelse. Dog viser resultaterne fra interview med svovlsyre leverandører, en

uoverensstemmelse mellem syreforbruget og de ammoniak reduktionspotentialer der anvendes i den

nationale opgørelse. Det indikeres at der anvendes betydeligt mindre mængde svovlsyre per ton gylle end

antaget i reduktionspotentialer angivet på Teknologilisten. Det giver anledning til at revurdere antagelsen

for reduktionen som følge af forsuret gylle, skal denne baseres enten på mængde forsuret gylle eller

mængden af anvendt svovlsyre i landbruget.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

4 Referencer

Andersen, J. 2002. Statistisk analyse af GfK-data (forår 2002). Notat fra Dansk Landbrug.

Andersen, J. 2004. Statistisk analyse af GfK-data (forår 2004). Notat fra Dansk Landbrug.

Bittman, S., Hunt, D.E., Kowalenko, C.G., Chantigny, M., Buckley, K., Bounaix, F. 2011. Removing Solids

Improves Response of Grass to Surface-Banded Dairy Manure Slurry; A Multiyear Study.

J. Environ. Qual.

40, pp 393–401. 2011.

Damgaard Poulsen, H. (ed.) 2016. Normtal for husdyrgødning –2016, 35 sider.

http://anis.au.dk/normtal/

Huijsmans, J.F.M., Hol, J.M.G. and van Schooten, H.A. 2015. Toediening van aangezuurde mest met een

sleepvoetenmachine op grasland; Ammoniakemissie en gewasopbrengst, Rapport 629 (Hollandsk). Plant

Research International, onderdeel van Wageningen UR Business Unit Agrosysteemkunde, April 2015,

Wageningen, NL.

Plant Research International, onderdeel van Wageningen UR Business Unit Agrosysteemkunde Rapport 629

April 2015

Miljøstyrelsen 2019, Miljøstyrelsens Teknologiliste., Haraldsgade 53, 2100 København Ø.

https://mst.dk/erhverv/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/teknologilisten/gaa-til-teknologilisten/

Nielsen, O-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P.,

Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H., Bruun, H.G. & Thomsen, M. 2018. Annual Danish Informative Inventory

Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2016. Aarhus University,

DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 495 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for

Environment and Energy No. 267

http://dce2.au.dk/pub/SR267.pdf

Nyord, T., Kai, P. Sommer, S. 2018. Praktiske udfordringer ved indførsel af gyllenedfældnings- og

gylleforsuringspåbud i Danmark. 15 s. Notat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Universitet, 05.10.2018.

Nyord, T., Liu, D., Eriksen, J., Adamsen, A.P.S. 2013. Effect of acidification and soil injection of animal slurry

on ammonia and odour emission. The 13

Ramiran conference, Versailles, Paris, 2013.

Quakernack, R., Pacholski, A., Techow, A., Herrmann, A., Taube, F., Kage, H. 2012. Ammonia volatilization

and yield response of energy crops after fertilization with biogas residues in a coastal marsh of Northern

Germany.

Agriculture, Ecosystems and Environment

160, pp 66– 74.

Seidel, A., Pacholski, A., Nyord, T., Vestergaard, A.V., Pahlmann, A., Herrmann, A., Kage, H. 2017.

Eﬀects of

acidiﬁcation and injection of pasture applied cattle slurry on ammonia losses,

N2O emissions and crop N

uptake.

Agriculture, Ecosystems and Environment

247, pp 23-32.

Vestergaard, A.V. 2015. Planteavlsorientering nr. 279. Udgivet af Seges, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N.

Tilgængelig på

www.landbrugsinfo.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Bilag 1

Notat

Næringsstofindhold i gylle ab lager.

Projekt:

[Projektnr, Projektnavn]

SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

PlanteInnovation

Ansvarlig

MANH

Oprettet

Side

01-06-2018

1 af 2

Indhold af næringsstoffer i forskellige gylletyper. Udtræk af landsforsøgsdataba-

sen i perioden fra 2008 til 2018.

Baggrund:

Næringsstofindholdet og tørstofindholdet i gylle har betydning for det ammoniaktab der finder sted i for-

bindelse med gyllens udbringning. Næringsstofindholdet i gylle afhænger af dyretypen der har produce-

ret den, men afhænger også af om gyllen forudgående er behandlet med eksempelvis forsuring, afgas-

ning eller separering. Ændringer i foderets næringsstofindhold og ammoniaktabet fra stald og lager spil-

ler også ind på gyllens næringsstofindhold ved udbringningen. Gylles næringsstofindhold ab-lager vil

derfor løbende ændres.

På baggrund af ovenstående er der gennemført en undersøgelse af det gennemsnitlige næringsstofind-

hold i forskellige gylletyper. Formålet har været at bestemme det gennemsnitlige næringsstofindhold i de

forskellige gylletyper ab-lager i perioden fra 2008 til 2018.

Metode:

I forbindelse med gennemførsel af landsforsøg der omhandler husdyrgødning indhentes der analyser af

de husdyrgødningstyper der udbringes i forsøgene. Resultaterne af disse analyser indsamles løbende i

en fælles database der administreres af Teknologisk Institut - AgroTech. I forbindelse med denne ana-

lyse er der udtrukket de analysedata der indsamlet i perioden fra 2008 til 2018. Resultaterne er sorteret

mht. dyretype og behandlingsteknik og der er efterfølgende beregnet et gennemsnitligt indhold af næ-

ringsstofindholdet for de forskellige gylletyper.

I forbindelsen med databearbejdningen er der kun medtaget husdyrgødningstyper, hvor der er gennem-

ført mere end 30 analyser.

Resultater:

Det gennemsnitlige næringsstofindhold og pH i de forskellige gylletyper kan ses i Tabel 1. Det ses at

næringsstofindholdet varierer betydeligt mellem de forskellige typer. Men også indenfor de enkelte typer

der betydelig variation i næringsstofindholdet. Der er derfor som hovedregel ikke medtaget gylletyper,

hvor der indgår færre end 30 prøveanalyser.

Tabel 1. Gennemsnitligt indhold af tørstof, totalkvælstof (Total-N) ammoniumkvælstof (NH4-N), fosfor (P) og kalium

(K), og pH i forskellige gylletyper. De forskellige gylletyper er udbragt i landsforsøgene i perioden fra 2008 til 2018.

Antallet af prøver er vist i parentes.

Husdyrgødningstype

Gylle

Gylle, afgasset

Gylle, kvæg

Gylle, slagtesvin

Gylle, svin

Kvæggylle, separeret

Tørstof, %

5,21 (216)

4,53 (42)

6,75 (630)

4,29 (66)

3,78 (332)

4,55 (35)

Total-N kg/ton

3,29 (207)

4,06 (37)

3,46 (616)

4,48 (64)

4,14 (331)

3,00 (35)

-N kg/ton

2,10 (214)

2,85 (37)

2,07 (620)

3,55 (66)

3,18 (331)

1,74 (35)

6,91 (128)

7,76 (21)

7,02 (388)

7,22 (46)

7,25 (206)

7,12 (35)

De viste resultater er baseret på de gylleprøver der udtages i forbindelse med at de forskellige gylletyper

indgår i landsforsøgene. Gylleprøverne udtages som hovedregel i gylletanke som er omrørte med hen-

blik på at få udtaget prøver der er repræsentative for tankens gennemsnitlige indhold. Det er dog ikke

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

altid praktisk muligt at sikre en tilstrækkelig omrøring af tankene før gyllen udbringes, hvorfor der kan

være forskel på næringsstofindholdet i de udtagne prøver og tankens gennemsnitlige indhold. Dette er

specielt gældende for gyllens indhold af tørstof og fosfor som fordeler sig uensartet i tanken.

Næringsstofindholdet i den gylle der udbringes afhænger af næringsstofindholdet i det tilførte foder, pro-

duktionseffektiviteten og den andel af kvælstofinputtet der tabes som ammoniak i stald og lager. Da

disse forhold ændres i forbindelse med udviklingen i produktions- og staldsystemer er det forventeligt at

næringsstofindholdet i den udbragte gylle også ændres. For at undersøge dette er det gennemsnitlige

næringsstofindhold i perioden fra 2008 til 2018 sammenlignet med en tidligere opgørelse af det gennem-

snitlige næringsstofindhold i de forskellige gylletyper i perioden før 2008.

Det gennemsnitlige næringsstofindhold i de forskellige gylletyper før 2008 er samlet i rapporten

”Emissi-

onsfaktorer til beregning af ammoniakfordampningen ved lagring og udbringning af husdyrgødning”

(Hansen et al., 2008). Resultaterne af denne opgørelse kan ses i Tabel 2.

Tabel 2. Tidligere opgørelse af næringsstofindholdet forskellige gylletyper. Opgørelsen er baseret på analyser af

gylle der er udbragt i landsforsøgene før 2008 (Uddrag fra Hansen et al., 2008)

Sammenlignes det gennemsnitlige næringsstofindhold i den nye opgørelse med den opgørelse der er

foretaget før 2008 ses et generelt fald i indholdet af tørstof og total- og ammoniumkvælstof. Faldet er

mest markant for afgasset gylle og for svinegylle, mens der ses tendens til et højere kvælstofindhold i

gylle fra slagtesvin.

Litteratur:

Hansen M.N., Sommer S.G., Hutchings N.J., Sørensen P. 2008. Emissionsfaktorer til beregning af am-

moniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF Husdyrbrug nr. 84. pp 41.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Notat

Projekt:

SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Kortlægning af gylleudbringning på grundlag af data i MO

Kommissorium til kortlægning af gylleudbringningstek-

nologier

Ansvarlig

Oprettet

Side

Plante Digital

nip

13-06-2018

1 af 7

Kortlægning af udbringning af organisk

gødning på grundlag af data i MO

Indledning

Der er foretaget et dataudtræk fra Dansk Markdatabase (DMDB), der kan kortlægge udbringningsmøn-

stret af husdyrgødning på virksomheder, der får lavet gødningsplaner i Mark Online (tidligere i Bedrifts-

løsning). Tidsserie analysen bygger på alle gødningstildelinger i gødningsplaner, der er udarbejdet af

konsulenter, der arbejder med landmandens data på vegne af landmanden. Størstedelen af gødningstil-

delinger er planlagte udbringninger i forbindelse med udarbejdelse af gødningsplanen før vækstsæso-

nen bl.a. under hensyn til bedriftens forventede afgrødevalg og lagerkapaciteten

En planlagt gødningsudbringning fortæller intet om, at den pågældende gødningsudbringning er realise-

ret eller ej. Der har ikke været tradition for elektronisk registrering af gennemførte dyrkningsopgaver i

Mark Online, derfor angiver data heller ikke nødvendigvis, hvad der er sket. Først i de seneste år har en

del landmænd foretaget elektronisk registrering af udført gødskninger med FarmTracking.

Analysen på alle data er suppleret med en stikprøve af kun registrerede udbringninger i de seneste år.

Datakvalitet

Der ikke gennemført datavalidering af de enkelte observationer, fx aflusning af fejlindtastninger, m.m.

Mark Online har lagerstyring på de enkelte lagre, hvor udbringningerne indgår som bortførsel fra lageret.

Ved afstemning af et lager kan det ikke afvises, at der er oprettet fiktive datoer og mængder for udbragt

gødning.

Det vurderes dog ikke, at disse forhold indvirker på det overordnede billede af udbringningsmønstret.

Datagrundlag

Dansk Markdatabase indeholder i 2017 i størrelsesorden 80-85% af de dyrkede areal i Danmark. Traditi-

onelt er dækningen af husdyrbrugene lidt større. Vedr. brugsstørrelse, så gælder, at de helt små brug og

de helt store brug nok er lidt under-repræsenteret i Dansk Markdatabase.

Tabel 1 viser samlet antal tons i de år som indgår i analysen. Dvs. alle udbringninger uanset om de står

som planlagte eller registrerede. De færre tons i årene før 2012 afspejler at der frem til 2012 er sket en

opbygning af databasen, dvs. i tidligere år har databasen et mindre omfang. Dvs. analysen indeholder

udbringninger i de seneste år svarende til 45-47 mill. tons organisk gødning pr. år.

Organisk gødning i analysen omfatter både husdyrgødning og anden organisk gødning. Husdyrgødning

omfatter både faste typer og flydende typer, herunder også afgasset gylle og udbringning fra lagre med

blandet gylle fra forskellige husdyrarter.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Tabel 1.

Datagrundlag i analysen af tons organisk gødning i gødningsplanerne i tidsperioden og fordeltt

på afgrødegrupper.

Organisk gødning udbringes til en lang række afgrøder. I tabel 1 udbringningerne opdelt på 4 afgrødety-

per. Vårsæd omfatter vårkorn til modenhed, helsæd og vårraps. Vintersæd omfatter vinterkorn til moden-

hed, helsæd og vinterraps. Græs omfatter græs i omdrift til foder og efterafgrøder af græs. I bilaget frem-

går den komplette liste af afgrøder i hver gruppe. De 4 afgrødegrupper repræsenterer 95 % af udbring-

ningerne i DMDB

Af tabel 1 ses, at i de senere år udbringes ca. 25 % til vårsæd, 35-40 % til vintersæd, 16-18% til roer og

majs, mens godt 20% udbringes på græsarealer. Dette er dog bestemt af det aktuelle afgrødevalg, hvil-

ket bla ses i 2018, hvor det vanskelige efterår 2017 gjorde, at vintersædsarealet (både vinterraps og vin-

terhvede) er mindre i 2018 end i tidligere år. Dette betyder nødvendigvis, at en større andel af husdyr-

gødningen er planlagt udbragt til vårsæd.

Udbringningsmønstret gennem året

I tabel 2 er vist andel af udbringningerne i de udarbejdede gødningsplaner fordelt på forventet måned for

udbringning for hver afgrødegruppe og i de enkelte tidsserier. De aktuelle tons fremgår af bilaget.

Bemærk, at i mark- og gødningsplanlægning arbejdes med begrebet ’høstår/planperiode’, hvor

planperiode 2018 typisk går fra 01-08-2017 til 31-10-2017, dvs. månedsopgørelsen for vintersæd i

2018 omfatter efterårsudbringninger i august/september 2017 før/ved etablering af afgrøden. Ta-

bellen og i figurerne er månederne listet i stigende orden uden hensyn til dette, hvorfor observa-

tionerne for efterårsmåneder i hver tidsserie reelt burde være vist grafisk som måneder før for-

årsmånederne.

Figur 1 viser udbringningsmønstret for vintersæd. Husdyrgødningen planlægges i dag (2016-2018) i høj

grad udbragt tidligt i foråret, således planlægges over 70% af husdyrgødning til vintersæd udbragt i

marts-april. Tilbage i ’00’erne blev en større andel planlagt til udbringning i maj måned, dvs. senere i af-

grøden end i dag. Ligeledes ses, at efterårsudbringning i 90’erne udgjorde 15-23 %, hvor det i dag udgør

10-12 % og det ligger i august- september måned, i overvejende grad til vinterraps.

I datamaterialet indgår også fast husdyrgødning, hvilket kan forklare at der fortsat ses < 1% vinterud-

bringning. Ligeledes som tidligere omtalt, så er observationerne ikke valideret.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Figur 1.

Udbringningsmønstret for vintersæd.

For majs og roer er der også en tendens til en tidligere udbringning i de senere år, men det kan hænge

sammen med, at majs udgør et stigende areal i gruppen i forhold til tidligere år. Tidligere gødskning kan

også hænge sammen med tidligere såning af majssorterne end i 00’erne. Fast gødning i efterår-vinteren

forud for roer udgjorde i 90’erne 5-10 % af organisk gødning til afgrøden.

Figur 2.

Udbringningsmønstret for roer og majs.

For vårsæd planlægges 20-25 % udbragt i marts og 60-70 % i april, dvs. før såning og lige omkring,

samt en rest mængde i maj. Planen er dog meget følsom over for hvordan vejret udvikler sig i forårsmå-

neder i det enkelte år (se fig. 5), således at i år med et ’tidligt’ forår, så vil udbringningen være godt i

gang i marts, i 2016 var 32% registreret som udbragt i marts, mens det har været mindre i år med den

våde marts måned.

Figur 3.

Udbringningsmønstret for vårsæd.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Udbringninger til græs (fig. 4) er over årene blevet mere jævnt fordelt over alle forårsmåneder og i et vist

omfang henover sommeren. Det må bl.a. hænge sammen med nye udbringningsteknikker og krav hertil.

Nedfælder kravet har gjort, at det er muligt at opnå en god effekt af gyllen i det sene forår og sommer,

dvs. de enkelte græsslæt henover året kan tilføres gylle med nedfælder med god effekt.

Figur 4.

Udbringningsmønstret for græs i omdrift og udlæg

Tabel 2.

Fordeling af udbringninger af organisk gødning på måneder og afgrødegrupper i de enkelte år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Planlagte kontra realiserede udbringninger

Ovenstående analyse af udbringningerne omfatter både planlagte og registrerede gødskninger. I de se-

neste år er det via FarmTracking blevet muligt for kunderne at registrere reelt udførte gødskninger. I ta-

bel 3 er vist en opgørelse af registrerede gødskninger i 2016, 17 og 18 for vårsæd og vintersæd. For

2018 gælder dog, at registrering endnu ikke er afsluttet pr. 25. maj. Det ses, at stikprøven med registre-

rede observationer udgør 15-20% i forhold til planlagte gødskninger.

Tabel 3.

Udbringningsmønstret for registrerede og planlagte udbringninger af organisk gødning på må-

neder til vårsæd og vintersæd i 2016-18

I figur 5 er vist udbringningsmønstret for registrerede udbringninger sammenholdt med planlagte ud-

bringninger dels i 2017 og 2016.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 711: Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning, fra miljøministeren

Figur 5.

Udbringningsmønstret for planlagte – og registrerede gødskninger i vårsæd.

Ved planlægning er målet fx at gøde vårsæden omkring 1. april. I praksis vil udbringningen være spredt

lidt mere ud og kan i de enkelte år også forskydes lidt, idet vejret i det enkelte år er afgørende for hvor-

når der kan udbringes også i forhold til hvornår foråret falder. Fx ses af tabel 3, at i 2018 falder de regi-

strerede udbringninger i det tidlige forår lidt senere end hvad der er blev planlagt pga. ikke egnet ud-

bringningsvejr i marts måned.

Stikprøverne med registrerede udbringninger i 2016-18 viser en god overensstemmelse med populatio-

nen af planlagte udbringninger i de udarbejdede gødningsplaner, når man tager i betragtning, at der vil

forekomme afvigelser i det enkelte år grundet vejrmæssige forhold. Ligeledes vil der naturligt være en

lidt større spredning på udbringningsdatoerne for registrerede udbringninger i forhold til planlagte ud-

bringninger.

Bilag

Bilag1.xls: Flere oversigter og figurer.