Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. september 2020
Orientering om publicering af Aarhus Universitets notat om Forsuring
af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Aarhus Universitets notat om
Forsuring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse ifbm. udbringning.
Notatet publiceres på Aarhus Universitets hjemmeside den 9. september 2020.
Notatet besvarer en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareministeriet til det
faglige grundlag for reguleringen af udbringning af forsuret husdyrgødning som
led i ministeriets arbejde hen imod en forbedret regulering. Forbedringerne skal
bidrage til at sikre, at effekten af eksisterende og evt. nye forsuringstiltag opnås,
herunder de forudsatte reduktioner af ammoniakemissionerne fra udbragt
husdyrgødning.
./.
Ministeriets overvejelser om at forbedre reguleringen har bl.a. baggrund i en
rapport fra Aarhus Universitet fra 2019 om
Opdaterede aktivitetsdata for
udbringning af husdyrgødning og konsekvenserne for nationale
emissionsopgørelser
(vedlægges til orientering). Rapporten peger på mulig
mangelfuld efterlevelse af reglerne om forsuring, uden at løsninger herpå ligger
lige for. Det aktuelle notat skal sammen med kommende leverancer fra Aarhus
Universitet tilvejebringe det faglige grundlag for, at ministeriet kan styrke
reguleringen.
Ministeriet har efter offentliggørelsen af rapporten fra 2019 desuden været i dialog
med bl.a. Landbrug & Fødevarer/SEGES og DM&E (Danske Maskinstationer og
Entreprenører). Det er ministeriets opfattelse, at organisationerne er enige i, at
efterlevelsen af de gældende regler i erhvervet skal forbedres, og Miljøstyrelsen har
med informationsaktiviteter sat fokus på dette i samarbejde med erhvervet.
Lea Wermelin
/
Anders Christiansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk