Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 703
Offentligt
2240974_0001.png
NOTAT
Landbrug
J.nr. 2019-21408
Ref. ANMSN
Den 4. september 2020
Notat om lovforslagets hovedindhold
–
lovforslag om Klima-
skovfonden
Resume
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 2.
december 2019 aftale om finanslovens for 2020 og har herunder aftalt, at regeringen undersøger
mulighederne for at etablere en skovfond i samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og
erhvervslivet.
Lovforslaget har til formål at sætte rammerne for den danske Klima-skovfond, der oprettes som en
uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Formålet med Klima-skovfonden er at
etablere et alternativ til private tiltag, som samtidigt sikrer reel effekt med højeste troværdighed ift. det
danske drivhusgasregnskab. Det er desuden en central forudsætning i konstruktionen af fonden, at den
skal kunne tiltrække privat kapital til gennemførelse af fondens aktiviteter.
Klima-skovfonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af
skovbryn og udtagning af lavbundsjorder som tillæg til tilsvarende statslige indsatser særligt med
henblik på at opnå nettoreduktion af drivhusgasudledning, sikre dokumentation for den opnåede
nettoreduktion af drivhusgasudledning samt understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. Der vil
således også kunne varetages synergieffekter som fx biodiversitet m.v.
Lovforslagets hovedindhold
Støtteforanstaltninger
Fonden kan yde støtte i form af fuldt finansieret skovrejsning med etablering af skovbryn og udtag af
lavbundsjord på lodsejeres arealer. Fonden kan desuden etablere egne demonstrationsprojekter.
Projekter kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller regionale
myndigheder mv. Fonden kan kun midlertidigt erhverve og forvalte arealer, eksempelvist med henblik
på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.
Fondens midler skal bl.a. som led i projekterne på markedsvilkår kunne betale for entreprenører, som
på fondens vegne udfører aktiviteterne, herunder indkøb af træer, plantning og forberedelse af arealerne
på lodsejernes arealer.
Fonden skal betale tingslysningsudgifterne vedrørende aftalte rådighedsbegrænsninger m.v. på fast
ejendom forbundet med realiseringen af formålene. På arealerne, som indgår i en skovrejsning, kræves
fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om
bæredygtig drift. Der kan evt. tinglyses yderligere restriktioner, herunder ift. biodiversitet eller
klimaoptimeret drift. På lavbundsarealer, der tages ud af drift, tinglyses servitutter om ny varig tilstand,
der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter).
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2240974_0002.png
Fonden yder engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af
lavbundsjorder.
Tildeling af støtte
Tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor en lodsejer, som stiller arealer
til disposition for fonden, kan søge om støtte fra fonden. Fonden offentliggør samtidig med
ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i
fondens vurdering af ansøgningerne.
Fonden skal i afgørelser om tildeling af støtte betinge sig tinglysning på ejendommen af et vilkår om
tinglysning på ejendommen af tilplantnings-, drifts- eller plejeplaner m.v. som vil skulle afspejle et
fastlagt minimumsoptag af CO2-ækvivalenter, som er projektets klimaeffekt, vilkår om adgang til
kontrol, monitering og verifikation heraf ved uafhængig tredjepart, samt vilkår om tinglysning på
ejendommen af fredskovpligt ved skovrejsningsprojekterne. Fonden kan i øvrigt i sine projekter stille
andre og supplerende vilkår, herunder krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger
m.v. og principper for arealets videre begrænsede anvendelse, til varetagelse af visse synergieffekter ved
siden af projektets forventede klimaeffekt.
Kontrol
Fonden fører kontrol med dens støttede projekter. Fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan
tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis støttemodtageren har givet urigtige
eller vildledende oplysninger eller vilkårene for tildeling af støtte mv. ikke opfyldes.
Salg af CO2-enheder.
Klima-skovfondens aktiviteter vil generere CO2-optag eller -reduktioner, som opgøres i det nationale
CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre arealrelaterede aktiviteter på
dansk grund.
Lovforslaget giver Klima-skovfonden mulighed for at sælge CO2-enheder til virksomheder og borgere.
Salget af fondens CO2-enheder bliver en central kommerciel aktivitet for fonden, som skal understøtte
formålet.
For at sikre finansiering til længerevarende projekter får fonden mulighed for at sælge ex ante-enheder,
dvs. CO2-enheder, som genereres før CO2-optaget har fundet sted. Dette sikrer, at fonden kan være
operationel med det samme, og bidrager endvidere til at sandsynliggøre additionaliteten af projekterne.
Enhederne giver bevis for et forventet fremtidigt optag, men de kan ikke bruges i virksomheders frivillige
klimaregnskaber, før optaget er verificeret. Når optaget er verificeret, overgår ex ante-enheden til at
være en ex post-enhed i fondens CO2-register.
Fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter, som verificeres af en
uafhængig tredjepart. Fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af
drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er grundlaget for administration
af fondens solgte CO2-enheder og offentligøres på fondens hjemmeside.
Effekten af projekterne kan i udgangspunktet ikke anvendes til at opfylde eventuelle kommende
klimareduktionsforpligtelser for individuelle landbrug, der lægger jord til projekterne. Dette er parallelt
til de såkaldt kollektive kvælstofvirkemidler, hvor de fuldt EU-/statsligt finansierede projekter ikke både
kan anvendes til at opfylde en kollektiv og en individuel forpligtelse.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2240974_0003.png
Bestyrelse, sekretariat og rådgivende udvalg
Klima-skovfonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv andre medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på fire år og kan genudpeges én gang. Formanden og
seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et bestyrelsesmedlem udpeges af klima,
energi- og forsyningsministeren.
Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler. Bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen,
regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.
Miljøministeren skal godkende bestyrelsens nærmere fastsættelse af afgørelseskriterier og rammerne
for fondens monitering, klimabogføring og verifikation ved en uafhængig tredjepart og antagelsen af
denne.
Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter
og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til forvaltning, rammevilkår og
lovgivning.
Dertil nedsætter miljøministeren et rådgivende udvalg bestående af op til 12 medlemmer med henblik
på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Ministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg.
Medlemmerne udpeges for en periode på fire år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan genudpeges
én gang. Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især
fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager
interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling,
arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand,
vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt
og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.
3