Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 703
Offentligt
2240973_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om Den Danske Klima-skovfond
K
apitel 1
Etablering og formål m.v.
§ 1.
Den Danske Klima-skovfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed
inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2.
Den Danske Klima-skovfond har til formål at
1) fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af
skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, som tillæg til tilsvarende
statslige indsatser, primært inden for sektoren for arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren) særligt med
henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af
drivhusgasudledninger,
2) sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af
drivhusgasudledninger, jf. nr. 1, samt
3) understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.
Stk. 3.
De nærmere temaer og strategier inden for de i stk. 2 nævnte formål som
fonden skal virke og disponere inden for besluttes årligt af fondens bestyrelse.
§ 2.
Miljøministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på 100
mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.
Stk. 2.
Fonden kan markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved
arv eller gave og andre eksterne bidrag, herunder medfinansiering fra kommuner
eller regioner samt private aktører, til brug for sine aktiviteter, jf. § 1, stk. 2.
Donationer og bidrag til fonden kan medgå til dækning af udgifter til fondens
administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter
forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. §§ 12 og 13.
Kapitel 2
Fondens dispositioner
§ 3.
Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i
bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 4.
Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 anvende følgende
former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder
kombinationer heraf:
1) Iværksættelse, deltagelse og finansiering af skovrejsning med etablering af
skovbryn og udtagning af lavbundsjord.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2) Etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af
samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil vedrørende
projekter omfattet af nr. 1.
3) Betaling af engangskompensation til lodsejer for tabte indtægter forbundet med
udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejers udgifter forbundet med
tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår
skal tinglyses på dennes ejendom, samt betaling til leverandører, entreprenører
m.fl. for disse aktøres ydelser i de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.
4) Salg af CO2-enheder.
5) Andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller
forretningsdispositioner, som miljøministeren fastsætter bestemmelser om på
forslag fra bestyrelsen.
§ 5.
Tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en eller flere årlige
ansøgningsrunder, hvor en lodsejer kan søge om støtte fra fonden. Fonden
offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens
udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af
ansøgningerne.
Stk. 2.
På ansøgers anmodning udarbejder eller indhenter fonden en
projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller
tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af
drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er
relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret,
moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, § 14, stk. 1.
Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med
en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger.
Stk. 3.
På ansøgers anmodning skal fonden indhente de nødvendige
myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet.
Stk. 4.
Fonden skal som vilkår for tildeling af støtte fastsætte krav om tinglysning
på ejendommen af tilplantnings, drifts- og plejeplaner m.v., af adgang til
monitering og verifikation ved uafhængigtredjepart og af fredskovpligt ved
skovrejsningsprojekterne.
Stk. 5.
Fonden kan som vilkår for tildeling af støtte fastsætte supplerende krav om
tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger mv. og principper for
arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse
synergieffekter ud over af projektets forventede klimaeffekt.
§ 6.
Projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. § 5, kan etableres på
privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller regionale
myndigheder mv.
Stk. 2.
Fonden kan midlertidigt erhverve og forvalte arealer, eksempelvist med
henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.
§ 7.
Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren.
Redegørelsen oversendes til Folketinget.
Kapitel 3
Bestyrelse
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
§ 8.
Den Danske Klima-skovfond ledes af en bestyrelse bestående af en formand
og syv andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden og seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et
bestyrelsesmedlem udpeges af klima, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer
og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage
fondens formål.
Stk. 4.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på fire år. Et
bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang.
Stk. 5.
Miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis
bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for
bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder hvis
bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i
strid med fondens formål.
Stk. 6.
Miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.
§ 9.
Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i
overensstemmelse med denne lov. Bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen,
regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler.
Stk. 2.
Fondens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Fondens afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven,
forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger samt regler fastsat i
medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet behandler
klage over fondens afgørelser om aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 1 og §
3, stk. 1, nr. 1-8 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, med senere ændringer.
Stk. 4.
Klage til nævnet, jf. stk. 2, over afslag på aktindsigt indgives skriftligt til
fonden ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen,
videresende klagen til nævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af
den påklagede aktindsigtsafgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra fonden med dennes bemærkninger til sagen og de
i klagen anførte klagepunkter.
Stk. 5.
Fondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 6.
Årsregnskabet aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.
Stk. 7.
Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor under
anvendelse af standarderne for god offentlig revisionskik og indsendes
efterfølgende til miljøministeren.
§ 10.
Fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
§ 11.
Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal godkende
bestyrelsens fastsættelse af kriterier omfattet af § 5, stk. 1 og rammerne for
fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved uafhængig tredjepart,
jf. § 14, stk. 1.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, jf. § 4,
herunder regler om evaluering af effekt af støttede projekter og om
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
fremgangsmåde ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlængede
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner.
Kapitel 4
Sekretariat
§ 12.
Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.
Stk. 2.
Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og
rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til forvaltning, rammevilkår og
lovgivning.
Kapitel 5
Rådgivende udvalg
§ 13.
Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg bestående af op til 12
medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.
Stk. 2.
Ministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne
udpeges for en periode på fire år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan
genudpeges én gang.
Stk. 3.
Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante
aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og
erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående klima, nettoreduktion
af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og
landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand, vandmiljø,
friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som
bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for
interessevaretagelse.
Kapitel 6
Fondens klimabogføring
§ 14.
Fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede
projekter. Moniteringen af klimaeffekten skal verificeres ved en uafhængig af
fonden bemyndiget tredjepart.
Stk. 2.
Den uafhængige tredjepart, jf. stk. 1, har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og
private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med verifikation af
klimaeffekten.
Stk. 3.
Fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af
drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er grundlaget
for administration af fondens solgte CO2-enheder. Registeret offentligøres på
fondens hjemmeside.
Kapitel 7
Oplysningspligt og kontrol
Oplysningspligt
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
§ 15.
Støttemodtager eller lodsejer skal i hele støtteperioden på anmodning af
fonden afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de modtagne
støtteforanstaltninger fortsat opfyldes.
Stk. 2.
Støttemodtager eller lodsejer, skal i hele støtteperioden underrette fonden,
hvis betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger ikke længere opfyldes.
Kontrol
§ 16.
Fonden fører kontrol med projekter efter loven.
Stk. 2.
Fonden og den uafhængige tredjepart, jf. § 14, stk. 1 og 2, som af fonden er
bemyndiget dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til de støttede arealer og til forretningslokaler i de
virksomheder mv., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget
projektstøtte fra fonden efter loven. På tilsvarende måde har fonden og den
uafhængige tredjepart adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger
m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver.
Stk. 3.
Den ansvarlige lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er
beskæftiget hermed skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens
gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring hhv.
til fonden eller til den uafhængige tredjepart, jf. stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder,
som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt andet med
henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysningerne i kontroløjemed,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.
Kapitel 8
Bortfald og tilbagebetaling af støtte
§ 17.
Fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at
støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis
1) støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) støttemodtageren tilsidesætter sine pligter efter § 14 eller § 16, stk. 3, eller
3) vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes.
Stk. 2.
Fonden kan i de i stk. 1, nævnte tilfælde bestemme, at støtte fra fonden helt
eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt kan
fonden tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente der er fastsat i § 5
i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 18.
Miljøministeren fører tilsyn med fonden.
Stk. 2.
Ministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for
nødvendig for at kunne udøve tilsyn, jf. stk. 1. Ministeren skal til enhver tid have
adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske
systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Stk. 3.
Bestyrelsesformanden holder ministeren orienteret om alle væsentlige
forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi
eller aktiviteter.
Kapitel 10
Opløsning af fonden
§ 19.
Fonden kan opløses ved lov.
Stk. 2.
Ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue og
indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
Stk. 3.
Ved opløsning indtræder miljøministeren, eller den ministeren bemyndiger
dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for tinglyste servitutter og
rådighedsbegrænsninger m.v.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 20.
Loven træder i kraft den [xx.] december 2020.
Stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner,
indtil bestyrelsen er udpeget, og den har antaget den fornødne sekretariatsbistand.
Stk. 3.
Ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 8 udpeges fire
af medlemmerne for en periode på op til to år med mulighed for genudnævnelse i
fire år. De øvrige fire medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på
op til fire år med mulighed for genudnævnelse i fire år.
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af og formål med Den Danske Klima-skovfond
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Etablering
2.1.3.2. Formål
2.1.3.3. Fondens virke
2.1.3.4. Fastsættelse af fondens overordnede rammer
2.1.3.5. Statens indskud i Den Danske Klima-skovfond i
forbindelse med etableringen
2.2. Fondens dispositioner
2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Fondens dispositioner
2.2.2.2. Ansøgninger om støtte til projekter og indsatser
2.2.2.3. Offentlige aktørers bidrag eller deltagelse i fondens
aktiviteter
2.2.2.4. Private aktøres bidrag eller deltagelse i fondens aktiviteter
2.2.2.5. Årlig redegørelse
2.3. Bestyrelse, sekretariat, rådgivende udvalg, regnskab og revision
2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.2.1. Bestyrelse
2.3.2.2. Sekretariat
2.3.2.3. Rådgivende udvalg
2.3.2.4. Regnskab og revision
2.4. Fondens klimabogføring
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Oplysningspligt og kontrol
2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Bortfald og tilbagebetaling af støtte
2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.6.2. Den foreslåede ordning.
2.7. Tilsyn
2.7.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Opløsning af fonden
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
2.8.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.8.2. Den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1
Indledning
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
indgik den 2. december 2019 aftale om finanslovens for 2020 og har herunder
aftalt, at regeringen undersøger mulighederne for at etablere en skovfond i
samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet.
Fonden skal ifølge finanslovsaftalen udgøre en legitim og troværdig modtager af
frivillig finansiering til skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner,
erhvervsliv og civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats
for klimaet. Fondens aktiviteter kan blandt andet bestå i skovrejsning og
udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der er på finansloven for 2020 afsat i alt
100 mio. kr. i 2020 til fondens aktiviteter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Med lov om klima, jf. lov nr. 965 af 26. juni 2020, er der fastsat et bindende mål
for Danmark om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i
forhold til niveauet i 1990, ligesom Danmark skal opnå at være et klimaneutralt
samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale
temperaturstigning til 1,5 grader for øje.
Med henblik på at understøtte det danske klimamål og i overensstemmelse med
den politiske finanslovsaftale ønsker regeringen derfor med dette lovforslag at
etablere en ny fond, kaldet Den Danske Klima-skovfond, hvis hovedformål er at
involvere offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet tæt i en fælles
indsats for klimaet.
Klima-skovfonden vil med lovforslaget få til opgave at fremme og finansiere
omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af
lavbundjorder, herunder med frivillige bidrag og donationer fra f.eks. private
virksomheder, fonde, borgere, offentlige myndigheder og institutioner m.v. for
derved at tilvejebringe en målbar og dokumenteret drivhusgaseffekt i form af
nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, nærmere betegnet en reduceret
udledning eller et øget naturligt optag af drivhusgasser i Danmark.
Det er samtidig regeringens holdning, at fondens aktiviteter skal bidrage til en
yderligere klimaindsats. Fondens støtte må derfor ikke overlappe eller erstatte,
men skal supplere tilsvarende statslige indsatser med skovrejsning og udtagning af
lavbundsjorder i forbindelse hermed. Klimahensynet er blot integreret i nogle få af
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
disse statslige ordninger, der primært har andre sektorspecifikke formål og
reguleringshensyn f.eks. til skovproduktion, vandmiljø, miljø og natur m.fl.
Fondens støtte har efter forslaget klimaet som sit helt centrale hovedhensyn, men
fondsbestyrelsen vil i øvrigt med forslaget i varierende grad i kombination med
klimahensynet kunne varetage supplerende hensyn til visse synergieffekter, f.eks.
hensyn til biodiversitet, natur, friluftsliv m.m.
I overensstemmelse med sit formål får fonden efter forslaget bl.a. til opgave at
inddrage erhvervslivet og civilsamfundet tæt i understøttelsen af det danske
klimamål ved at gøre det muligt for virksomheder, private, offentlige institutioner
m.fl. at kompensere for egne udledninger af drivhusgasser ved at investere i de
nettoreduktioner i drivhusgasudledningen, som opnås ved de
skovrejsningsprojekter og projekter vedrørende aktiv udtagning af lavbundsarealer
gennem hævning af vandstand, som fonden støtter. Projekterne foreslås at foregå
på arealer, som en lodsejer efter ansøgning frivilligt og vederlagsfrit stiller til
rådighed for projektet, mod selv at modtage f.eks. en vederlagsfri skov på sit areal.
Lodsejere bevarer således ejerskabet til det areal hvor fonden foretager
skovrejsning eller udtager lavbundsarealer.
Således kan alle, der ansøger eller bidrager til fonden, medvirke til at opfylde
Danmarks nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990
samt målet om klimaneutralitet i 2050.
Det er samtidig regeringens vurdering, at dette mål kun kan opnås, hvis fonden
virker med troværdighed og åbenhed. Fonden skal derfor efter forslaget løbende
og systematisk kvantitativt opgøre og monitere nettoreduktionen af
drivhusgasudledningen, som er klimaeffekten forbundet med de fondsstøttede
projekter. Opgørelserne skal verificeres af en uafhængigtredjepart og
offentliggøres. Denne indsats skal understøtte fondens salg af CO2-enheder.
Med lovforslaget foreslås Klima-skovfonden derfor oprettet som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning ledet af en uafhængig
bestyrelse.
2.1. Etablering af og formål med Den Danske Klima-skovfond
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark etableret en forvaltningsenhed
inden for den offentlige forvaltning med det indhold og de formål, som er
beskrevet ovenfor under punkt 1.
Der findes i dag en række statslige tilskudsordninger under Miljø- og
Fødevareministeriet, hvis ydelser minder om lovforslaget til oprettelse af Den
danske Klima-skovfond, herunder ordningerne vedrørende statslig og privat
skovrejsning og ordningen for udtagning af lavbundsjorder under
Landdistriktsprogrammet. Desuden er etableret en multifunktionel
jordfordelingsfond, ligesom der på finansloven for 2020 er afsat 200 mio. kr. årligt
i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord.
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Kommuner kan efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. BEK nr. 116 af 6,
juni 2020, § 22, stk. 1, erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en
landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Efter landbrugslovens § 23,
stk. 1, kan en almen vandforsyning uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på
en landbrugsejendom og en bygningsløs landbrugsejendom i landzone med
henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse
med en indsatsplan, som er vedtaget efter § 13 eller § 13a i lov om vandforsyning
m.v.
Kommunerne, kommunale fællesskaber og almene vandforsyningsselskaber kan
således i dag efter bestemmelserne være ejere af landbrugspligtige arealer. De
nævnte aktører kan således inden for rammerne af lovgivningen i øvrigt, herunder
for kommunens vedkommende i respekt af kommunalfuldmagten m.v. optræde
som lodsejere, udøve ejerskab og varetage opgaver i relation til brugen af
arealerne.
Kommuner og regioner har i øvrigt i medfør af sektorlovgivningen, herunder lov
om erhvervsfremme, jf. kapitel 6-7, hjemmel til at varetage forskellige opgaver som
angår erhvervsfremmeaktiviteter. Samlet er det et grundkrav, at aktiviteten er
forenelig med EU's statsstøtteregler.
Lov om erhvervsfremme indeholder i kapitel 8 regler for akkreditering og
metrologi
–
herunder bl.a. regler for det nationale akkrediteringsorgans
akkreditering af personer og virksomheder til certificering, inspektion, attestering,
verifikation og miljøverifikation.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de opgaver, der i overensstemmelse
med den politiske aftale skal varetages, bedst kan løses i regi af en fond for derved
at understøtte troværdigheden og åbenheden ved fondens virke og aktivere privat
kapital.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fondens opgave bedst kan løses
ved etablering og administration af en særlig støtteordning, hvorefter lodsejere på
baggrund af en ansøgning kan komme i betragtning til et skov- eller
lavbundsprojekt vederlagsfrit på egne arealer. Fonden bør selv både forberede og
eksekvere sine projekter. Hertil hører, at fonden bør forholde sig til behov for
validering, samt dokumentere og løbende monitere sine projekter for at
understøtte projekternes klimaeffekt i form af nettereduktioner i udledningen af
drivhusgasser. Det vurderes endvidere, at også eventuelle synergieffekter ved
fondens projekter, herunder substitutionseffekter, biodiversitetsfremme,
forbedringer af vandmiljøet, friluftsværdier, drikkevandsbeskyttelse samt
kvælstofeffekter, så vidt muligt bør kvantificeres og kontrolleres.
Med henblik på de frivillige investeringer i klimakompensation og salg af CO2
–
enheder, som opnås ved projekterne, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet det
væsentligt, at projekternes klimaeffekter bør verificeres af en uafhængigtredjepart,
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
af hensyn til at sikre høj grad af troværdighed og åbenhed omkring
klimaeffekterne.
Det vurderes således, at den kombinerede opgave, som også forudsætter udvikling
af fondens kriterier, krav, en forretningsmodel for kulstofbinding og metodologi til
klimabogføring, grundet dens kompleksitet, vil forudsætte en særlig statslig
organisering.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor også, at etableringen af en ny fond
bør ske som en særlig uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige
forvaltning uden instruktionsbeføjelser for staten. En sådan placering af
opgavevaretagelsen vil sikre en tilstrækkelig armslængde og manøvrefrihed set i
forhold til de opgaver og dispositioner, som fonden forudsættes at skulle løfte
virksomheds- og borgernært.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Etablering
Det foreslås at etablere Den Danske Klima-skovfond som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Det følger af etableringen
som en uafhængig forvaltningsenhed, at fonden i retlig forstand bliver en
selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i
lovgivningen, kan optræde som en sådan.
Fonden vil i kraft af sin status som statslig forvaltningsenhed bl.a. være omfattet af
alle de almindelige tværgående offentligretlige regler og principper herunder
navnlig forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven,
ombudsmandsloven, databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen,
udbuds- og konkurrenceregler, statsstøtteregler m.v.
Fonden er ikke en fond i fondslovgivningens forstand, idet den foreslås etableret
ved lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2. Formål
2.1.3.3. Fondens virke
Det foreslås, at Den Danske Klima-skovfond får til formål at fremme og finansiere
skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, som tillæg til tilsvarende statslige
indsatser, primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå
nettoreduktioner af drivhusgasser, at sikre et dokumenteret bidrag til reduktioner
i nettoudledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) i Danmark, samt for herved at
understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. Samtidig foreslås, at fonden efter
omstændighederne i sine projekter i øvrigt skal kunne varetage hensyn til
potentielle synergieffekter, som f.eks. biodiversitetsfremme, vandmiljø m.m.
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Fonden foreslås således oprettet med henblik på varetagelse af et treleddet
klimaformål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
De nærmere temaer og strategien inden for det foreslåede formål, som fonden skal
virke og disponere inden for, besluttes årligt af fondens bestyrelse.
Om de dispositionsmuligheder i form af støtteforanstaltninger og
forretningsdispositioner, som fonden foreslås at få til rådighed for at kunne
opfylde sit formål, henvises til forslagets § 3-7 samt til bemærkningerne hertil og
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Det bemærkes, at der er afsat 100 mio. kr. til et statsligt kapitalindskud i fonden,
jf. forslaget til § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil og til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.3.5.
2.1.3.4. Fastsættelse af fondens overordnede rammer
Det foreslås, at rammerne for fondens dispositioner inden for det under pkt.
2.1.3.2. nævnte formål besluttes af fondens bestyrelse.
Det er således hensigten med lovforslaget, at bestyrelsen for fonden en gang årligt
skal beslutte de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke og disponere
indenfor for at realisere sit treleddede formål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 2, og 3 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.4. Statens indskud i Den Danske Klima-skovfond i forbindelse med
etableringen
Det foreslås, at miljøministeren med etableringen af fonden indskyder 100 mio.
kr., der er afsat til formålet ved finanslovsaftalen 2020.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Der henvises herudover til lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets økonomiske
konsekvenser.
2.2. Fondens dispositioner
2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at fondens bestyrelse, hvilket er
sædvanligt for lignende kollektive organer, bør kunne træffe beslutninger om
disponering af fondens midler, herunder kanalisering af medfinansiering fra
investorer til konkrete projekter, ved simpelt flertal og at formandens stemme bør
være den afgørende stemme i situationer med stemmelighed.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at fonden bør have en fleksibel
ramme for at kunne disponere fondsmidler til sine aktiviteter for bedst at kunne
opnå og fremme sit formål. Under henvisning til det foreslåede formål med
fonden, som sætter rammen for fondens dispositioner, bør det det primære
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
tildelingskriterie være omkostningseffektivitet og klimaeffekterne. Der må
desuden fra bestyrelsens side kunne tages hensyn til synergieffekter til miljø- og
natur, samt til eventuelle ønsker fra investor og lodsejer til f.eks. geografisk
placering.
De nærmere kriterier for udvælgelse og tildeling af støtte bør fastsættes af fondens
bestyrelse i forretningsordenen og efter godkendelse af miljøministeren.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at fonden skal arbejde med
projekter, der udvikles konkret og borgernært på baggrund af ansøgningsrunder,
hvor fonden på baggrund af en ansøgning fra en lodsejer kan beslutte at yde støtte
i form af planlægning og levering af et konkret tilpasset skovrejsningsprojekt eller
et lavbundsprojekt på lodsejerens (ansøgerens) areal. Lodsejere bør således i
ansøgningerne tilkendegive, at de ønsker at stille deres arealer til rådighed.
Fonden vil på baggrund af relevant arealinformation, f.eks. arealstørrelse,
landbrugsmæssig værdi, tørveindhold og muligheder for synergieffekter, udvælge
de mest omkostningseffektive projektmuligheder og på den baggrund tilbyde at
finansiere konkret skovrejsning og udtagning på lodsejerens jord uden
omkostninger for lodsejer. Den konkrete udformning af projekter bør ske på
baggrund af en vurdering af projektets effekter og konsekvenser for det omgivende
miljø.
Værktøjerne for fonden bør efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering være så
fleksible, at fonden f.eks. i forbindelse med det samme skovrejsningsprojekt kan
gøre brug af flere støtte
–
eller finansieringsformer. F.eks. som et egentligt kontant
tilskud suppleret med naturalieydelser, såfremt bestyrelsen vurderer dette er
konkret hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt. Ved begge typer
projektaktiviteter - skovrejsnings- og lavbundsudtagningsprojekter - vurderes det,
at der som udgangspunkt kan opretholdes modtagelse af grundbetaling til
projektarealerne på samme vilkår som i dag, dvs. ved lodsejers opfyldelse af
referencekrav jf. gældende regler og medvirken til gennemførsel af vandramme- og
Natura 2000-direktiverne. Eventuel værditilvækst på arealerne vil kunne
kalkuleres af fonden og bør efter omstændighederne også skulle indgå i fondens
beslutningsgrundlag mht. hensigtsmæssighed ved projektvalg m.v. Dette vurderes
at kunne få betydning i forhold til panthaverne på en lodsejers ejendom, og i
forhold til om der indgår et relevant hensyn til modtageres ændrede
beskatningsforhold ved projektdeltagelsen over en periode.
Fonden bør ikke være forpligtet til at afkræve vederlag eller i øvrigt modydelser for
at støtte eller give tilsagn om finansiering af en indsats. Medfinansiering fra en
donor eller fra den modtagende lodsejers side vurderes omvendt at være en
mulighed som et udtryk for, at lodsejer derved også (som donor) kan støtte
fondens formål og målet om en varig nettoreduktion af drivhusgasser.
Det vurderes således hensigtsmæssigt, at fonden bl.a. bør kunne udvikle
forskellige produktpakker, som afspejler nogle projekttyper, hvor nogle projekter
har større klimaeffekter, mens andre produktpakker fokuserer på både
klimaeffekter og forskellige synergieffekter. I den forbindelse vurderer ministeriet,
at demonstrationsprojekter også bør være en dispositionsmulighed for fonden.
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Den samlede projektstøttepakke fra fonden bør fremgå af bestyrelsens afgørelse i
forhold til den ansøgende lodsejer.
Inden for denne støttemodel vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det er
formålstjenligt, at fonden skal kunne anvende følgende former for
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som også bør kunne
kombineres: Iværksættelse, deltagelse og finansiering af skovrejsning med
etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord, og etablering af
demonstrationsprojekter, projektering, og facilitering af samarbejder mellem
investorer og lodsejere eller bistand til projekterne.
Herudover vurderes, at fonden bør kunne udbetale engangskompensation for
tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, og den bør også kunne
dække udgifter forbundet med tinglysning af de nærmere projektvilkår, som det
vurdereres bør etableres som byrde og rådighedsindskrænkning m.v. på
ansøgerens ejendom, således at varigheden af projekterne derved sikres.
Det er hertil ministeriets vurdering, at det bør være en grundforudsætning, at
fonden stiller nogle nærmere vedvarende og herunder også obligatoriske krav og
vilkår for støtten til initiativet, som lodsejer skal overholde.
Det bør efter det foreslåede formål med fonden være en grundforudsætning, at
støtten fra fonden til projektet leverer et vist minimumsoptag af CO2-ækvivalenter
(klimaeffekt). Noget som f.eks. vil kunne indgå i tilrettelæggelsen af den konkrete
tilplantnings-, drifts- og plejeplan m.v. for et givet skovrejsningsprojekt som
lodsejer skal overholde. For lavbundsprojekter vil der med fordel kunne sættes og
tinglyses vilkår, som det i dag sker i forbindelse med vådområder og
lavbundsprojekter, hvor en lang række aktiviteter fremover forbydes på arealerne
(intensivt landbrug, gødskning, sprøjtning), mens ekstensive aktiviteter som f.eks.
græsning og høslæt forsat kan foregå. Endvidere skal det, jf. det foreslåede formål
med fonden, være en betingelse, at støtten ikke overlapper med eller helt erstatter
projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der
vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter
anden lovgivning (f.eks. skovloven) eller efter tinglyste servitutter, f. eks. fredning,
skovlovsaftale eller hvis arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Miljø– og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at fondens afgørelsesvilkår, de
tinglyste byrder på støttemodtagernes ejendom (arealerne) og deres eventuelle
drift eller begrænsede anvendelsesmulighed bør kunne kontrolleres, at
klimaeffekten dokumenteres, moniteres og opgøres af fonden, og at moniteringen
bør verificeres af en uafhængig tredjepart.
Det er samlet set vurderingen, at en omfattende og individuel konkret
sagsbehandling og skønsmæssige støtteafgørelser fra fonden, som bør kunne
træffes ud fra et sæt af varierende saglige kriterier og ud fra hensigtsmæssighed i
tæt dialog med de berørte lodsejere, investorer m.fl., er nødvendig for at fondens
skal kunne løse sin opgave og realisere det foreslåede formål bedst.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.4.
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Det vurderes endelig hensigtsmæssigt at give mulighed for administrativt at
fastsætte yderligere dispositionsmuligheder for fonden for herved at tage højde
for, at fonden også i fremtiden skal kunne få mulighed for eventuelle nye
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som fondens bestyrelse
anbefaler.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at fondens projekter bør kunne etableres
på privatejede arealer, kommunalt eller regionalt ejede arealer, men derimod ikke
på statsligt ejede arealer, da der ikke må kunne opstå mistanke til substitution.
Fonden selv bør dog midlertidigt kunne eje arealer, f.eks. som et led i en
jordfordeling. Det vurderes således, at fonden ikke mere permanent bør kunne eje
arealer, da dette vurderes at være for omkostningstungt og forudsætter
opbygningen af en driftsorganisation med særlige kompetencer. Andre offentlige
institutioner som f.eks. Naturstyrelsen varetager således i dag omfattende
arealforvaltning. Den Danske Naturfond varetager også arealforvaltning, og det
vurderes derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at Den Danske Klima-skovfond
ikke også skal kunne eje og forvalte arealer
–
hverken som investering eller som en
integreret del af sit virke.
Det vurderes, at fonden bør afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til
miljøministeren, som oversender redegørelsen til Folketinget.
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Fondens dispositioner
Der er hensigten med lovforslaget, at fonden skal kunne varetage sine formål
gennem en palet af forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner
som skal kunne kombineres, jf. lovforslagets § 4.
Det foreslås således nærmere, at fonden f.eks. skal kunne iværksætte, deltage og
finansiere skovrejsningsprojekter med etablering af skovbryn og udtagning af
lavbundsjorder samt kombinationer heraf. Endvidere foreslås det, at fonden bl.a.
skal kunne etablere demonstrationsprojekter, at den skal kunne forestå
projektering af omkostningseffektive skov- og lavbundsprojekter og
kombinationer heraf, f.eks. på et mix af arealtyper, og stå for facilitering af og bistå
ved samarbejder mellem en eventuel investorer og den lodsejer, som ansøger om
fondens støtte.
Det foreslås herudover, at fonden skal kunne foretage betalinger, herunder
betaling til engangskompensation til lodsejer for tabt indtægt i forbindelse med
udtagning af lavbundsjord, betaling af udgifter forbundet med tinglysning af
byrder m.v. på lodsejerens ejendom samt betaling til af leverandører og
entreprenører m.fl. for ydelser, som disse aktører på markedsvilkår skal kunne
rekvireres til at levere, som led i fondens skov- og lavbundsprojekter.
Det bemærkes hertil, at det kan blive nødvendigt, at myndighederne stadig skal
kunne yde arealkompensation for tabt jordværdi til lodsejere primært i tilfælde af
udtagning af lavbundsjorder i forbindelse med fondens aktivitet, idet der ikke kan
ydes kompensation til arealer, der i forvejen modtager kompensation for de
samme arealer. Kompensation for tabt indtægt for lodsejerne vil efter lovforslaget
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
skulle følge de tilskudsniveauer, der kendes fra tilskud til vådområde- og
lavbundsprojekter.
Som en særlig forretningsdisposition er det hensigten med lovforslaget, at fonden
på markedsvilkår skal kunne sælge CO2-enheder.
Det bemærkes hertil, at det samtidig i lovforslagets § 14, stk. 1, foreslås, at fonden
skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter, og at
moniteringen skal verificeres ved en uafhængig tredjepart. I forslagets § 14, stk. 3,
foreslås, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede
nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter,
samt at registeret skal danne grundlag for fondens administration af solgte CO2-
enheder. Der henvises til forslaget til § 14 og bemærkningerne hertil.
Det er endelig hensigten med lovforslagets § 4, nr. 5, at fondens bestyrelse skal
kunne stille forslag til miljøministeren om at godkende andre og lignende
formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner.
Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse til at miljøministeren efter
omstændighederne ved konkret afgørelse eller ved udstedelse af en bekendtgørelse
kan tillade fonden yderligere dispositionsmuligheder, som bestyrelsen finder er
formålstjenlige.
Eksempelvis kan støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner inden for
projekter vedrørende urørt skov, eller kombinationer i skovrejsningsprojekter
vedrørende ændret anvendelse af eksisterende skov på et senere tidspunkt
overvejes godkendt, forudsat at de har en tilstrækkelig god klimaeffekt og således
kan anses for formålstjenlige, jf. lovforslagets § 1, stk. 2. Baggrunden for den
foreslåede bemyndigelse til miljøministeren er således et ønske om en relevant
fleksibilitet og fremtidssikring af fondens virkemidler.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at projekter, som fonden ved afgørelse skal kunne tildele støtte, skal
kunne etableres på privatejet areal samt arealer, der ejes af kommunale eller
regionale myndigheder m.v., og at fonden ikke selv skal eje eller drive arealer, da
dette vurderes omkostningstungt og forudsætter opbygning af en
driftsorganisation med særlige kompetencer. Det foreslås dog samtidig, at et
midlertidigt jordejerskab og driftsansvar skal være muligt, f.eks. hvis et
lavbundsprojekt kræver en jordfordeling. Jordfordeling kan vise sig nødvendig i
nogle tilfælde, hvor man ikke umiddelbart kan finde de nødvendige lodsejere, som
ønsker at lægge jord til eksempelvis lavbundsprojekter med større vådområder
eller til mere samlet skovrejsning, noget donorer eller investorer eventuelt kan
have ønsker om.
Der henvises til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
2.2.2.2. Ansøgninger om støtte til projekter og indsatser
Det foreslås i § 5, stk. 1, at tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en
ansøgningsrunde, hvor en lodsejer kan søge om støtte fra fonden. Fonden
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens
udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af
ansøgningerne.
Lodsejere er private ejere, f.eks. fysiske personer, juridisk personer som fonde,
selskaber, virksomheder m.fl. og kommuner og regionale myndigheder m.v., jf.
forslaget til § 6, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Fonden fastsætter i overensstemmelse med forslaget selvstændigt sine
ansøgningsrunder ud fra de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke
og disponere inden for, jf. forslaget til § 1, stk. 3, og fonden vil endvidere skulle
offentliggøre både ansøgningsrunderne og de kriterier, fonden skal benytte til sin
vurdering af ansøgningerne, f.eks. over sin hjemmeside eller ved almindelig
annoncering.
Fonden skal efter forslaget vurdere ansøgningerne efter kriterier, der fastsættes af
bestyrelsen i fondens forretningsorden, jf. hertil forslaget til § 11, stk. 1, hvorefter
det er hensigten, at bestyrelsen bl.a. i forretningsordenen fastsætter kriterier for
fondens afgørelser, samt rammen for fondens monitering og klimabogføring, og
for verifikation ved en uafhængig tredjepart efter miljøministerens godkendelse.
Der henvises til forslagets § 11, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, § 5, stk. 2, at fonden på ansøgers anmodning udarbejder eller
indhenter en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan
eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af
drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er
relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges moniteret
af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, jf. lovforslagets § 14, stk. 2.
Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med
en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger.
Det bemærkes, at lodsejer efter forslaget forbliver ejer af arealerne.
Projektbeskrivelsen med tilhørende tilplantnings-, drifts- eller plejeplan er en
opgave for fonden. Fonden kan efter forslaget vælge selv at udarbejde
projektbeskrivelsen, eller den kan indhente (rekvirere) en eksternt udarbejdet
projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen kan eventuelt efter forslaget udarbejdes i
et samarbejde mellem lodsejer og en konkret investor eller donor.
Projektbeskrivelsen skal efter forslaget indeholde oplysninger om den klimaeffekt,
som projektet forventes at ville bidrage med og om hvilke konkrete planer for
arealanvendelsen i form af tilplantning-, drifts- og plejeplaner eller lignende
planer, der vil kunne understøtte opnåelsen af klimaeffekten.
Projektbeskrivelsen vil også kunne indeholde oplysninger om de mulige
synergieffekter, som er relevante ved projektet og en plan for at kunne
tilvejebringe og vedligeholde disse synergieffekter, som f.eks. kan være forbedret
biodiversitet, friluftsliv og lignende.
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Projektbeskrivelsen vil endelig med forslaget skulle omfatte en beskrivelse af,
hvordan planen for fondens monitering (den systematiske overvågning) af
projektet er tilrettelagt i hele projektets forventede levetid, og hvordan der skal
foregå en uafhængig CO2- verifikation af den løbende monitering.
Projektbeskrivelsen vil således kunne indeholde en række elementer, som skal
kunne overholdes af lodsejeren, elementer der af fonden vil kunne udtrykkes som
vilkår for den afgørelse fonden skal træffe i forhold til lodsejeren efter forslaget til
§ 5, stk.1.
Det forventes, at lodsejer samt dennes eventuelle panthavere, forpagtere og
eventuelle investorer og donorer til projektet i praksis og i overensstemmelse med
forslaget må forventes at skulle kunne indgå aftaler om et projekt på et bestemt
areal, og disse aktører forventes derfor alle at skulle kunne tiltræde
projektbeskrivelsen i sin helhed.
Det bemærkes, at det derfor efter forslaget bl.a. kan være et lovligt
tildelingskriterie for fonden at tage hensyn til en donors eller investors ønsker om
en bestemt geografisk placering eller til særlige synergieffekter, f.eks. at sikre
udvidet offentlig adgang til lokaliteterne af hensyn til friluftsliv. Omvendt vil en
ansøgende lodsejer kunne trække sin ansøgning tilbage, hvis ikke donors eller
investors betingelser kan accepteres af ansøger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at fonden på ansøgers anmodning skal indhente de
nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges
støttet.
Ansøger skal efter forslaget anmode fonden, således at fonden derved kan få
fornøden fuldmagt til at ansøge om de nødvendige myndighedsgodkendelser på
lodsejerens vegne. Fonden er således ikke selv adressat herfor. De relevante
myndighedsafgørelser kan f.eks. være en screeningsafgørelse hos en kommune ift.
VVM-reglerne, Landbrugsstyrelsens dispensation fra bestemmelserne om
landbrugspligt eller Miljøstyrelsens stillingtagen efter skovloven til etablering af
fredskovpligt på arealet, en habitatvurdering eller lignende.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte skal fastsætte
krav om tinglysning på ejendommen af tilplantnings, drifts- og plejeplaner m.v., af
adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart og af fredskovpligt
ved skovrejsningsprojekterne.
På de af projektarealerne, som tilplantes, foreslås ejendommen konkret pålagt
fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter
skovlovens regler om bæredygtig drift. Dette muliggør hugst af træ i skovene i
fremtiden, hvilket muliggør en yderligere klimaeffekt i form af lagring af træ
gennem byggeri.
På de lavbundsarealer, der efter forslaget skal kunne tages ud af drift med støtte
fra fonden, foreslås det, at fonden skal stille vilkår om tinglysning af
rådighedsbegrænsninger i form af servitutter om ny varig naturtilstand, der ikke
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter under Miljø- og
Fødevareministeriet). Hensigten hermed er, at der søges fastlagt en garanti for
varigheden af projekterne. Varighed af den etablerede skovrejsning eller det
lavbundsareal skal således efter bestemmelsen i stk. 4, obligatorisk skal sikres
gennem tinglyste servitutter på de berørte matrikler.
Det foreslås i § 5, stk. 5, at fonden som vilkår for tildeling af støtte fakultativt kan
fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder,
rådighedsbegrænsninger m.v. og principper for arealets videre begrænsede
anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter ud over af projektets
forventede klimaeffekt.
Den foreslåede bestemmelse afspejler de vilkår, som det alt afhængigt af projektets
nærmere karakter i øvrigt er hensigtsmæssigt at kræve tinglyst, for at sikre de
forventede sideeffekter ved projektet, f. eks. de forventede synergieffekter. For at
sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove og hensyn til biodiversitet kan
fonden f.eks. efter forslaget stille vilkår om en udbredt brug af træartsblandinger
og brug af hjemmehørende løvtræarter. Dette kan nedbringe risikoen for
stormfald, tørke og brand og angreb af sygdomme og skadegørende insekter mv.
Der kan også indgå områder til naturlig tilgroning i de nye skovarealer, idet
etablering af disse dog ikke kan finansieres af fonden.
Det bemærkes at de tinglyste byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. og principper
for arealets anvendelse er bindende for berørte lodsejere og indehavere af
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse er stiftet.
De forvaltningsretlige regler og grundprincipper finder anvendelse ved behandling
af ansøgninger til fonden og fondens afgørelse. Fondens håndtering og
tilrettelæggelse af sine forskellige ansøgningsrunder, udformning af vilkår for
tilsagn og tildeling m.v. skal herunder følge de vejledende regler for god
tilskudsadministration i staten.
Det bemærkes, at der forventes anlagt et helhedsskøn fra bestyrelsens side i
forbindelse med fondens vurderinger om ansøgning om støtte fra fonden. Derfor
vurderes det bl.a. ikke relevant eller hensigtsmæssigt at gennemføre automatiseret
sagsbehandling eller i øvrigt at foreslå en mere bestemt sagsbehandlingsordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.2.2.3. Offentlige aktørers bidrag til eller deltagelse i fondens aktiviteter
Et hovedprincip for lovforslaget er, at fonden skal være et legitimt og
gennemsigtigt instrument for at kunne modtage frivillige bidrag og donationer
herunder fra offentlige myndigheder og institutioner m.v.
Fonden kan efter forslaget til § 2, stk. 2, markedsføre sig selv og sit formål og
modtage donationer ved arv eller gave og andre eksterne bidrag, herunder
medfinansiering fra kommuner eller regioner samt private aktører, til brug for sine
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
aktiviteter. I medfinansieringssituationer bidrager lodsejeren selv til det konkrete
projekt. Donationer og bidrag til fonden kan efter forslaget medgå til dækning af
udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til
dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf.
lovforslagets §§ 12 og 13.
Det forudsættes, at fonden efter forslaget kan annoncere og reklamere offentligt
for sit formål og herunder også tage kontakt til de kommuner og regioner, som
kunne være interesserede i at støtte fondens formål.
Det foreslås, at både kommuner og regioner skal kunne bidrage til fonden ved
donationer, eksterne bidrag eller som medfinansiering af fondens aktiviteter,
hvorved der primært tænkes på skov- og lavbundsprojekter, som fonden kan støtte
efter forslaget til § 5
Alle donationer og bidrag vil efter forslaget kunne medgå til at finansiere fondens
administrationsudgifter, herunder udgifterne til fondens sekretariat, jf.
lovforslagets § 12 og udgifter til mødeudgifter herunder til dækning af rejseudgifter
forbundet med det rådgivende udvalgs mødeaktivitet. Bestemmelserne i forslagets
§ 2, stk. 2, 2. pkt. er eksplicit for at undgå tvivl om lovligheden af, at alle eksterne
bidrag kan medgå til at dække fondens administrationsomkostninger m.v.
De offentlige aktørers frivillige bidrag, donationer og kommunale eller regionale
medfinansieringer af fondens konkrete skov
–
eller lavbundsprojekter forudsættes,
dels at skulle være lovlige for den pågældende aktør at foretage efter de regler, der
gælder for dennes virke, f. eks. efter lov om kommunernes styrelse, lov om
erhvervsfremme m.fl. og at skulle ligge inden for rammerne af
kommunalfuldmagten, og dels forudsættes de at skulle kunne gøres betinget af
giverens eventuelle særlige ønsker til projekternes nærmere geografiske placering,
til opnåelse af synergiformål ift. natur og miljø m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at de projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf.
§ 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller
regionale myndigheder mv. Endvidere foreslås, at fonden midlertidigt kan
erhverve og forvalte arealer, eksempelvis med henblik på
demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.
Fonden skal således efter forslaget give offentlige aktører, som bl.a. kommuner og
regioner, mulighed for både i egenskab af lodsejere, og som involveret myndighed
at deltage i fondens projektsamarbejder eller blot donere midler til fonden eller
købe CO2-enheder.
Statslige myndigheder skal ikke efter forslaget have mulighed for at medfinansiere
som deltagende lodsejer.
Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, og § 6 og bemærkningerne hertil.
2.2.2.4. Private aktørers bidrag til eller deltagelse i fondens aktiviteter
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Som anført ovenfor er det et hovedprincip for lovforslaget, at fonden skal være et
legitimt og gennemsigtigt instrument for at kunne modtage frivillige bidrag og
donationer fra bl.a. private virksomheder, borgere, private fonde, foreninger m.fl.
Det foreslås, at fonden skal kunne tilbyde, at virksomheder og privatpersoner
konkret får mulighed for at kunne kompensere for deres udledninger i frivillige
CO2-regnskaber. Samtidig medvirker de, der bidrager til fonden, til at opfylde
Danmarks nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990
samt målet om klimaneutralitet i 2050.
Private borgere og virksomheder m.v. skal således også efter lovforslaget både
kunne investere i fonden og kunne købe CO2-enheder hos fonden og dermed støtte
fondens aktivitet på et fuldt dokumenteret grundlag, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, § 5,
stk. 2 og 4, § 6 og de specielle bemærkninger til enkeltbestemmelserne.
Det bemærkes i forhold til de deltagende lodsejere og de private donorer m.fl., at
det med bestemmelserne i lovforslagets § 11, § 14 og § 16, bl.a. forventes af fondens
bestyrelse, at den skal udarbejde troværdige opgørelser over skov- eller
lavbundsarealets CO2e-optag og -reduktioner forbundet med de fondsstøttede
aktiviteter, og at disse opgørelser over klimaeffekten skal moniteres af fonden på
projektarealerne og senere verificeres af en uafhængig tredjepart.
2.2.2.5. Årlig redegørelse
Det foreslås, at fonden skal afgive en årlig redegørelse om fondens aktivitet og
virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen skal efter forslaget oversendes til
Folketinget.
Redegørelsen må i overensstemmelse med de gældende regler herfor ikke
videregive oplysninger omfattet af fondens tavshedspligt eller data om fysiske
personer, medmindre dette er nødvendigt og tilladt efter reglerne i
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR). Inden for disse
rammer skal sigtet med fondens redegørelse efter forslaget være at give en generel
information om de aktiviteter og projekter m.v., som fonden har igangsat, og om
disse vurderes at efterleve de mål og konkrete vilkår, som er fastsat.
Det er hensigten, at miljøministeren vil benytte den årlige rapportering i sit tilsyn
med fondens virke efter lovforslagets § 19, idet denne form for regnskabs- og
revisionsbaseret tilsyn med offentlige finansieringsfonde er almindeligt
forekommende.
Det bemærkes, at klimahensynet ifølge lovforslaget, jf. § 1, stk. 2, er hovedformålet
for fondens aktivitet, men at synergieffekterne omhandlet i lovforslagets § 5, stk. 5,
samtidig ifølge lovforslaget kan prioriteres af fonden, kvantificeres og søges
afrapporteret årligt i bestyrelsens beretninger om de samlede aktiviteter.
Især for så vidt angår positive synergieffekter som f.eks. biodiversitetsfremme,
klimatilpasning, forbedringer af vandmiljøet og drikkevandbeskyttelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2.3.3.
Bestyrelse, sekretariat, rådgivende udvalg, regnskab og revision
2.3.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det vurderes, at rammerne for bestyrelsens ansvar og arbejde bør fastsættes i den
foreslåede lov om Den Danske Klima-skovfond, suppleret med nogle få muligheder
for at fastsætte yderligere regler. Det vurderes ikke fornødent at fastsætte
vedtægter for fonden. Bestyrelsen forudsættes således bl.a. selv at udfærdige en
sædvanlig forretningsorden for sit arbejde, og i denne forretningsorden kan der
fastsættes et sæt kriterier til brug for de afgørelser, som bestyrelsen træffer om
tildeling af støtte samt rammer for fondens monitering, klimabogføring og for
verifikation ved en uafhængig tredjepart, som kan forestå verifikation efter
fondens bemyndigelse og eventuelt med akkreditering, såfremt akkreditering
udbydes på markedet. Disse elementer vurderes det hensigtsmæssigt, at
miljøministeren specifikt skal kunne godkende. Øvrige bestemmelser i
forretningsordenen om mødeindkaldelse, mødehyppighed m.v. er alene op til
bestyrelsen selv at fastsætte.
Det vurderes herudover hensigtsmæssigt, at miljøministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om fondens administration af støtteforanstaltninger og
forretningsdispositioner, herunder regler om evaluering af effekten af de støttede
projekter og regler om fondens fremgangsmåde i forhold til statsstøttenotifikation
under EU's rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, hvor
notifikationerne af støtteforanstaltningerne følger programperioden for
Landdistriktsprogrammet, og således med jævne mellemrum vil kræve fornyet
statsstøttegodkendelse fra EU-kommissionen.
Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt og sædvanligt for sammenlignelige fonde,
at fondens bestyrelse understøttes af et sekretariat, der bl.a. kan bidrage til at yde
bistand og rådgivning til bestyrelsen i forhold til fondens aktiviteter, håndteringen
af runder af udbud eller tilbud om skovrejsning m.v., håndteringen af konkrete
ansøgninger til fonden, og sagsbehandling forud for udstedelsen af de
forvaltningsafgørelser, håndteringen af aktindsigtshenvendelser og eventuelle
klager, håndhævelsesspørgsmål ved manglende overholdelse af vilkår samt i det
hele generel sekretariatsbetjening m.v.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt og bedst stemmende med bestyrelsens
uafhængige status, at bestyrelsen selv antager sin sekretariatsbistand i lyset af de
nævnte sekretariatsopgaver, herunder dels selvstændigt bør vurdere, hvilken faglig
baggrund, der er brug for, både på kort og på længere sigt.
For at sikre bestyrelsen mulighed for at sparre og hente råd fra aktører fra
forskellige sektorer og faglige miljøer, vurderes det hensigtsmæssigt at foreslå
nedsættelse af et rådgivende udvalg, således at bestyrelsen får mulighed for at
kunne agere på det bedst mulige grundlag.
I forholdet til fondens aktiviteter og økonomiske forvaltning af fondens formue
vurderes det nødvendigt at stille et sædvanligt krav om regnskabsføring og
revision.
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Generelt bør der efter regeringens opfattelse stilles et krav om udpræget
gennemsigtighed i opgavevaretagelsen, da troværdigheden heraf er vurderet
afgørende for, at fonden kan realisere sit formål hensigtsmæssigt.
Det vurderes bl.a. derfor, at der bør stilles et sædvanligt krav om et årsregnskab fra
fonden og om revision heraf efter principperne om god offentlig revision.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.3.2.1. Bestyrelse
Det foreslås, at fonden ledes af en kollegialt sammensat bestyrelse bestående af en
formand og 7 andre medlemmer.
Fonden skal efter dens foreslåede formål samt aktiviteter, beskrevet under pkt.
2.3.2.2. kunne agere i et fagligt krydsfelt mellem mange aktører og forskellige
politikområder og sektorer. Især er landbrugs- og skovområdet og
arealanvendelsen herved berørt af fondens aktivitetsområde. Beregning, opgørelse
og bogføring af nettoreduktion af udledningen af drivhusgasser ved fondens
støtteaktiviteter er navnlig klimaeksperternes domæne og Klima-Energi- og
Forsyningsministeriets kerneområde.
Det foreslås på den baggrund, at formanden og seks bestyrelsesmedlemmer
udpeges af miljøministeren. 1 medlem udpeges af klima-, energi, og
forsyningsministeren.
Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige
kvalifikationer og ekspertise, og at bestyrelsen, som det centrale ledende organ,
tilsammen skal have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Der tilstræbes i forbindelse med udpegningen en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd, jf. ligestillingslovens § 11.
Bestyrelsens formand forventes ideelt at have erfaring med bestyrelsesarbejde på
højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt, kendskab til civilsamfundet,
et godt kendskab til landbrug og skovbrug, større danske virksomheder og fonde
og andre mulige donorer samt forståelse for de klimamæssige udfordringer i
forhold til klimadagsordenen. Formanden skal desuden være en kompetent og
synlig kommunikatør.
For generelt at sikre en vis kontinuitet i fondens ledelse foreslås det endvidere, at
bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Et bestyrelsesmedlem
kan genudpeges 1 gang.
For at opnå kontinuitet i bestyrelsens arbejde foreslås det, at der i forbindelse med
den første udnævnelse af medlemmer til bestyrelsen udpeges 4 medlemmer for en
periode af 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer,
herunder formanden, udpeges for en periode på 4 år med mulighed for
genudnævnelse i 4 år.
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Det foreslås, at et bestyrelsesmedlems udnævnelse ikke kan tilbagekaldes,
medmindre bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller forudsætningerne
for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder hvis
bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i
strid med fondens formål. Dette skal sikre bestyrelsen reel uafhængighed, idet
ministeren ikke uden særlig grund kan afskedige et bestyrelsesmedlem. Samtidig
sikres det, at der er en mulighed for at skride ind, hvis et medlem af bestyrelsen
går uden for sit mandat ved at træffe beslutninger eller dispositioner i strid med
loven om Den Danske Klima-skovfond og dermed i strid med de politisk udvalgte
temaer, og dermed reelt undergraver fondens formål og virke.
Det foreslås herudover at fastsætte, at bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af
fondens midler.
Beslutninger træffes ifølge forslaget med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsens ansvar vil, i det omfang bestyrelsen holder sig inden for sit mandat,
være omfattet af statens selvforsikringsprincip. Det er efter forslaget i øvrigt op til
det enkelte medlem at overveje, om medlemmet personligt vil tegne og selv
afholde udgifter til en bestyrelsesansvarsforsikring. Udgifterne dertil er i givet fald
fonden uvedkommende.
Det følger af etableringen af fonden som en uafhængig forvaltningsenhed at
afgørelser fra fonden ikke vil kunne påklages til en overordnet rekursmyndighed.
Det foreslås, at bestyrelsens afgørelser om afslag på aktindsigt i fondens
forvaltning skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Bestyrelsens
forretningsorden vil kunne indeholde regler om f.eks. mødefrekvens,
stemmeregler og beslutningsdygtighed. Bestyrelsens forretningsorden vil skulle
udformes i overensstemmelse med de rammer for fondens arbejde, som foreslås
med dette lovforslag. Det foreslås, at ministeren skal kunne godkende de dele af
forretningsordenen, som angår fastsættelse af kriterier for og krav til projekter,
rammer for moniteringen, klimabogføringen og verifikation.
Der henvises til lovforslagets § 8-11 og bemærkningerne hertil.
2.3.2.2. Sekretariat
Det foreslås, at fondens bestyrelse selv antager medarbejdere til fondens
sekretariat. Sekretariatet er efter forslaget underlagt bestyrelsens
instruktionsbeføjelse og skal understøtte fondes aktiviteter. Hvis bestyrelsen anser
det for hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen, efter at have ansat sekretariatets leder,
overlade det til denne person at ansætte resten af sekretariatet.
Opgaven for sekretariatet foreslås at være at understøtte fondens aktiviteter bl.a.
ved at stå til rådighed for og yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i
forhold til projekter, rammevilkår, lovgivning og navnlig i forhold til fondens
afgørelsesvirksomhed.
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Sekretariatet kan bistå med vejledning i ansøgningsprocessen, jf. også
lovforslagets § 5. Dermed kan fondens sekretariat bidrage til, at interesserede
aktørers transaktionsomkostninger mindskes. Sekretariatet kan ligeledes
facilitere, at interesserede aktører, herunder kommunale og regionale
myndigheder m.v., civilsamfundsorganisationer og almennyttige fonde kan mødes
og udvikle ideer, der kan støttes af fonden.
Omfanget af sekretariatets vejledning skal som udgangspunkt tage afsæt i det
konkrete behov for bistand. En enkelt ansøger (lodsejer), må dog ikke vejledes i et
omgang, som udgør usaglig forskelsbehandling i strid med
lighedsgrundsætningen.
Ansættelsesretligt gælder statens regler for sekretariatets ansatte.
Der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
2.3.2.3. Rådgivende udvalg
Det foreslås, at miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg på op til 12
personer med repræsentanter for relevante aktører. Udvalget skal blandt andet
bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får
maksimal effekt i forhold til fondens formål.
Det foreslås endvidere at etablere et rådgivende udvalg på op til 12 personer med
repræsentanter fra relevante aktører, herunder især fagpersoner fra
landsdækkende foreninger som vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisationer,
almennyttige fonde, landsdækkende foreninger, og interesse
–og
erhvervsorganisationer, som hver især varetager forskellige opgaver og interesser
angående klima, reduktion og optag af drivhusgasser, bæredygtig grøn omstilling,
arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet,
miljø, friluftsliv, forbrugerinteresser m.v. samt forskningsmiljøer og universiteter,
som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for
interessevaretagelse. For at fonden kan opnå sit formål kræver det, at aktører fra
disse forskellige sektorer er indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. Det
vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at aktører fra de forskellige sektorer og
vidensområder kan rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter ud fra forskellige
faglige perspektiver, således at bestyrelsen kan agere på det bedst mulige grundlag.
Således kan det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden
kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.
Det rådgivende udvalg er kun rådgivende og kan ikke træffe beslutning om
fondens arbejde. Det bemærkes, at der også er knyttet rådgivende udvalg til andre
fonde, der er etableret ved lov, herunder f.eks. i Vækstfonden, jf. lov om
Vækstfonden, lov nr. 691 af 8. juni 2018, og i Den Sociale Investeringsfond, jf. lov
nr. 1462 af 11. december 2018 om Den Sociale Investeringsfond m.fl.
Miljøministeren forudsættes ved udpegningen af medlemmer til det rådgivende
udvalg at sikre ligelig kønssammensætning, jf. ligebehandlingslovens § 8.
Der henvises til lovforslagets § 13 og til bemærkningerne hertil.
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2.3.2.4. Regnskab og revision
Det foreslås, at fondens regnskab aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.
Det foreslås endvidere, at årsregnskabet revideres af en statsautoriseret eller
registreret revisor ved brug af principperne for god offentlig revisionsskik og
indsendes efterfølgende til miljøministeren. Reglen svarer til hvad der f.eks.
gælder for VisitDenmark, der er oprettet ved lov om VisitDenmark, som en særlig
forvaltningsenhed.
Det er således hensigten, at ministeren kan anvende regnskabet og
revisionsprotokollatet som grundlag for sit tilsyn med fondens virke.
Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 5-7, og § 18 samt bemærkningerne hertil.
2.4. Fondens klimabogføring
2.4.1. Gældende ret
Der er ikke statslig regulering af eller almindelige krav til beregning, opgørelse,
klimabogføring, monitering eller til verifikation ved en uafhængig tredjepart.
Ifølge § 16, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018
fastsætter erhvervsministeren de regler vedrørende akkreditering, som er
nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i
forbindelse med markedsføring af produkter, herunder regler om udpegning af et
nationalt akkrediteringsorgan og dets opgavevaretagelse, jf. stk. 2, og indgår de
nødvendige aftaler herom. Forvaltningsloven finder anvendelse på
akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver. Ifølge § 16, stk. 2,
fastsætter erhvervsministeren de regler, som er nødvendige for anvendelsen her i
landet af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder om det nationale
akkrediteringsorgans akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning,
kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering,
verifikation og miljøverifikation, og regler om sanktioner ved manglende
overholdelse af en meddelt akkreditering.
Endvidere fremgår af lov om erhvervsfremme § 18, at erhvervsministeren
fastsætter regler om metrologi, herunder om, hvilke måleenheder der finder
anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og
referencenormaler, regler om måleteknik og måleinstrumenter og deres
anvendelse, regler om anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter,
regler om måleteknisk kontrol, regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte
enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering
og lign., og regler om bemyndigelse af organer til at udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til nationale regler og EU-retten.
Efter bestemmelsens stk. 2, udpeger erhvervsministeren nationale
metrologiinstitutter til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler
inden for afgrænsede metrologiske felter, og efter bestemmelsens stk. 3, har
erhvervsministeren, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Endvidere følger det af lov om erhvervsfremme § 19, at det nationale
akkrediteringsorgan inden for en ramme aftalt mellem organet og
erhvervsministeren kan kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til
akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af
laboratorier til prøvning og kalibrering og akkreditering af virksomheder og
personer til certificering, inspektion, attestering, verifikation og miljøverifikation.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en offentlig myndighed eller en privat
institution, der i medfør af § 7, stk. 3, varetager opgaver med administration af
reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og
typegodkendelser og for udpegning af bemyndigede organer efter regler, der
fastsættes af erhvervsministeren.
Det udpegede nationale akkrediteringsorgan er Den Danske Akkrediteringsfond
–
DANAK. DANAK udfører ifølge bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder blandt andet akkreditering til verifikation
vedrørende drivhusgas. Der findes dog ikke på nuværende tidspunkt en for
verifikationsopgaven relevant akkreditering.
2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det vurderes hensigtsmæssigt, at fondens bestyrelse i sin forretningsorden med
miljøministerens godkendelse fastsætter rammer for fondens monitering,
klimabogføring og verifikationen af fondens monitering ved en uafhængig
tredjepart.
Fonden bør således løbende føre et regnskab med klimaeffekten af dens projekter
og bør i den forbindelse udvikle og anvende en metodologi for beregning,
opgørelse og monitering af CO2-effekter, som er i overensstemmelse med The
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC’s) retningslinjer for opgørelse
af udledninger fra arealbaserede aktiviteter såvel som internationalt anerkendte
standarder for frivillig klimakompensation, for så vidt dette er muligt.
Metoden bør principielt medregne de samme elementer, som indgår i den
nationale opgørelse for CO2-optag i skov, dog med større nøjagtighed i det omfang
det kræves, for troværdigt at kunne dokumentere effekten af de enkelte projekter.
Fonden bør have frihed til løbende at justere metodologien inden for disse
rammer, f.eks. i takt med opdaterede internationale retningslinjer og ændrede
forventninger fra investorer.
Fondens aktiviteter skal generere CO2-optag eller -reduktioner, som afspejles i det
nationale CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre
arealrelaterede aktiviteter på dansk grund.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fonden bør kunne tilbyde
virksomheder et produkt, som lever op til de standarder for frivillig
klimakompensation, som danske virksomheder frivilligt vælger at følge, f.eks. i
regi af Carbon Disclosure Project (CDP) eller lignende ordninger.
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Som del af EU’s Handlingsplan for Cirkulær Økonomi forventes Europa-
Kommissionen i 2023 at lancere et lovgivningsgrundlag for certificering af CO2-
optag baseret på robust og gennemsigtigt kulstofregnskab.
Fondens principper og metoder for klimabogføring bør derfor så vidt muligt
udformes således, at de svarer til de relevante dokumentationskrav fra sådanne
ordninger. Fonden kan løbende justere metodologien inden for disse rammer,
f.eks. i takt med opdaterede internationale retningslinjer og ændrede
forventninger fra investorer. Rammerne vurderes derfor at burde fastsættes i
bestyrelsens forretningsorden, således at miljøministeren har mulighed for at
kunne godkende dem
–
herunder reviderede udgaver heraf
–
baseret på den
seneste nye viden på området og efter høring af Den Danske Akkrediteringsfond
DANAK, der foretager akkreditering til verifikation vedrørende drivhusgas i
Danmark. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et krav om en
akkrediteret verifikation af fondens monitering af klimaeffekterne ved fondens
projekter ikke er hensigtsmæssig, henset til at akkrediteringen ikke findes i dag.
Det er i almindelighed en både omfattende og ressourcekrævende proces at
tilvejebringe en certificering af en given ordning eller dele heraf (f.eks. af
projekter) samt tilhørende relevant akkreditering til at foretage kontrol og til
kontrol med den kontrollerende part, noget som ikke nødvendigvis vil kunne
tilvejebringe en højere grad af troværdighed set i forhold til omkostningerne,
såfremt fonden selv skal tilvejebringe grundlaget. Skulle en relevant akkreditering
blive udarbejdet og komme på markedet, vurderes det dog hensigtsmæssigt at
fonden vælger en akkrediteret tredjepart til at forestå verifikationsopgaven.
Der er ikke statslig regulering af eller krav til virksomheders frivillige regnskaber,
og til at disse opgøres uafhængigt af de nationale drivhusgasopgørelser og -
rapporteringer til EU og FN. Der er derfor mulighed for, at virksomheder
indregner bidrag til klimaeffekter gennem fonden i deres frivillige
klimaregnskaber og markedsfører dette.
I bestyrelsens forretningsorden bør bestyrelsen fastsætte regler, som
miljøministeren bør kunne godkende, om kriterier og systemkrav, samt at fonden
regelmæssigt i forbindelse med sin monitering skal udarbejde
moniteringsrapporter baseret på de nærmere i fastlagte opgørelsesmetoder,
ligesom fondens projekter og moniteringen heraf løbende bør evalueres, og at de
rapporterede nettoreduktioner af drivhusgasser (moniteringsrapporterne) bør
verificeres af en uafhængig tredjepart.
Verifikationen bør tilfredsstillende sikre, at projekterne forløber i
overensstemmelse med fondens egne standarder (metodologi for klimabogføring),
herunder at projekterne giver anledning til et CO2-optag eller -reduktion svarende
til den mængde, fonden efter forslaget skal kunne sælge til investorer i form af
kvantificerbare CO2-enheder.
For at understøtte troværdigheden og legitimiteten bag verifikationen af fondens
moniteringsrapporter m.v., bør den uafhængige tredjepart, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse have
adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet
med verifikation. Denne adgang modsvarer reglen i lov om erhvervsfremme § 19,
28
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
stk. 2, som angår en akkrediteret tredjeparts adgang uden retskendelse i
verifikationsøjemed
Det bør fastsættes i forretningsordenen, at fonden som sikkerhed for
skovprojekternes varighed skal allokere en vis andel af alle CO2-enheder til en
reserve (en buffer), som kan dække over uforudsete CO2-tab, f.eks. i forbindelse
med stormfald, tørke, brand og angreb af sygdomme eller skadegørende insekter
mv. Fonden bør kunne operere med en reserve (buffer), hvis størrelse er
sammenlignelig med lignende ordninger i udlandet, for dermed at leve op til
internationale standarder.
Ligeledes bør bestyrelsen i forretningsordenen fastsætte krav med henblik på at
sikre additionaliteten af dens projekter. Med additionalitet menes, at et projekt
ikke havde fundet sted uden Klima-skovfondens medvirken, og at de krav som
kommer til at følge af de standarder (metodologi for klimabogføring), som bør
udvikles af fonden, opfyldes. For eksempel kan bestyrelsen sætte krav til lodsejer
om dokumentation for, at projektet ikke havde været økonomisk rentabelt uden
Klima-skovfondens støtte, at der ikke i forvejen er en juridisk forpligtelse til
skovdrift m.v. på projektarealet, samt at lodsejeren ikke samtidig modtager
offentlig støtte til privat skovrejsning på arealet eller til udtagning af
lavbundsarealer, f.eks. gennem landdistriktsmidler.
Fonden bør endelig pålægges at oprette og administrere et CO2-register,
hvorigennem den kan redegøre for de igangværende projekter og verificerede
optag af drivhusgas.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslagets § 11, at miljøministeren skal godkende
bestyrelsens fastsættelse i forretningsordenen af kriterier omfattet af forslaget til §
5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation
ved uafhængig tredjepart, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.
Det er samtidig hensigten med lovforslagets § 14, stk. 1, at fonden skal beregne,
opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen skal efter
forslaget verificeres ved uafhængig tredjepart.
Det foreslås, at den uafhængige akkrediterede tredjepart, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse skal have
adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet
med verifikation.
Det foreslås endvidere, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede
nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter.
Registeret er grundlaget for administration af fondens solgte CO2-enheder.
Registeret offentliggøres på fondens hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets § 11, stk. 1, og § 14 samt bemærkningerne hertil.
2.5. Oplysningspligt og kontrol
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Reglerne om kontrol, monitering, verifikation og registerførelse m.v. vurderes
overordnet at være afgørende for troværdigheden bag opgørelserne af
klimaeffekterne og derfor centrale for fondens formål.
Da fonden forventes at skulle støtte lodsejere ved vederlagsfri skovrejsning eller
udtagning af lavbund, vurderes det nødvendigt for en omkostningseffektiv og
troværdig støtteforvaltning, at der bør fastsætte regler om støttemodtagerens
oplysnings- og underretningspligt for støttemodtager eller for en senere ejer af et
projektareal (lodsejer) i forbindelse med fondens kontrol med de støttede
projekters varighed m.v.
Støttemodtager eller en senere ejer af arealet (lodsejer), hvor projektet er
gennemført, bør således pålægges en positiv oplysningspligt og en
underretningspligt, så fonden kan reagere, hvis støttevilkår, f.eks. afgørelsesvilkår
som understøtter et forudsat minimumskrav til projektets CO2-optag, vilkår om
fredskovpligt eller et vilkår om offentlig adgang til projektarealet, ikke længere er
opfyldt eller lignende.
Det vurderes endvidere, at der bør fastsættes regler for fondens og for en
bemyndiget uafhængig tredjeparts adgang til at udøve kontrol med de støttede
projekter, f.eks. såfremt vilkår, forudsætninger, tinglyste byrder og afgørelsesvilkår
ikke overholdes af støttemodtageren.
Der vurderes endvidere at være behov for regler om, at fonden og den
bemyndigede tredjepart skal have en effektiv adgang til kontrol med projekter
efter loven både ved kontor- og ved markbesøg, og derfor bør have en adgang til
ejendommen både for fonden og den uafhængige tredjepart som fonden har
bemyndiget hertil, uden forudgående retskendelse og mod at vise legitimation.
Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, at støttemodtager eller lodsejer pålægges
pligt til at bistå ved kontrollen med fondens projekter.
Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet forudsætter, at fondens afgørelse
om støtte efter forslagets § 5, med alle relevante vilkår for den modtagende
lodsejer, vil blive tingslyst i sin helhed på den pågældende matrikel. Herved vil en
senere lodsejer også blive omfattet af de foreslåede bestemmelser om oplysnings-
og underretningspligt, om kontroladgang og om pligt til at bistå ved kontrollen.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en støttemodtager eller lodsejer i hele støtteperioden på
anmodning af fonden skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de
modtagne støtteforanstaltninger fortsat opfyldes.
Det foreslås endvidere, at støttemodtager eller lodsejer, i hele støtteperioden skal
underrette fonden, hvis betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger ikke
længere opfyldes.
30
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Det foreslås, at fonden skal føre kontrol med projekter efter loven.
I denne forbindelse er det hensigten med forslaget, at fonden og den uafhængige
tredjepart, som af fonden er bemyndiget dertil, til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse skal have adgang til de støttede arealer og til
forretningslokaler i de virksomheder mv., der drives af en fysisk eller juridisk
person, der har modtaget projektstøtte fra fonden efter loven. På tilsvarende måde
har fonden og den uafhængige tredjepart adgang til virksomhedernes regnskaber,
forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver.
Det foreslås endvidere, at den ansvarlige lodsejer for det støttede projekt og de
personer, der er beskæftiget hermed skal yde den fornødne vejledning og hjælp
ved kontrollens gennemførelse, og at virksomhedernes regnskaber,
forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form
skal udleveres efter begæring henholdsvis til fonden eller til den uafhængige
tredjepart.
Endelig foreslås, at fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige
myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt
andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysningerne i
kontroløjemed, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold,
momsafregning m.v.
Der henvises til lovforslagets §§ 15-16 og bemærkningerne hertil.
2.6. Bortfald og tilbagebetaling af støtte
2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det vurderes, at fonden bør kunne reagere med tilbagebetalingskrav m.v. i tilfælde
af at dens afgørelser ikke følges, de tinglyste byrder, vilkår m.v., hvor fonden er
påtaleberettiget, ikke opfyldes eller hvis der indgår elementer af urigtige
oplysninger som gør at forudsætningerne for et projekter bristet.
Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt at fastsætte sædvanlige regler om at
beløb, som kan kræves tilbagebetalt, kan pålægges renter efter renteloven.
Det vurderes at være relevant at fastsætte regler herom i stil med tilsvarende
bestemmelser i tilskudslovgivning på ministerområdet.
2.6.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes,
og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis støttemodtageren har givet
urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for
sagens afgørelse, støttemodtageren tilsidesætter sine pligter efter forslaget til § 14
eller § 16, stk. 3, eller vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v.,
ikke opfyldes. Det foreslås endvidere., at fonden i de nævnte tilfælde kan
bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
det skyldige beløb ikke rettidigt kan fonden efter forslaget tillægge beløbet renter
efter forfaldsdagen med den rente der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket
betaling m.v.
Det er forudsættes herudover, at fonde, hvis ikke tinglyste vilkår m.v. efterleves,
kan overveje at anlægge sag mod støttemodtager eller en senere ejer (lodsejer),
med en påstand om respekt af vilkår og tinglyste krav, eller alt efter
omstændighederne med et krav om erstatning for de til støttemodtager leverede
naturalier m.v. efter dansk rets almindelige regler.
Der henvises til § 17 i lovforslaget og bemærkningerne hertil.
2.3.6. Tilsyn
2.3.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
I overensstemmelse med andre fonde, der er oprettet ved lov, finder ministeriet
det endelig også hensigtsmæssigt at fastsætte regler om tilsyn med Klima-
skovfonden.
Etablering af ministerens tilsyn med fonden skal sikre, at principperne om
lovmæssig forvaltning iagttages af fonden, og at der kan gribes ind, hvis fonden
f.eks. ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte grænser.
Idet fonden foreslås oprettet under Miljø- og Fødevareministeriet og dermed er en
fond på miljøministerens ressort, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at det er
miljøministeren eller den myndighed, som miljøministeren måtte bemyndige
dertil, der fører tilsyn med fonden og dens virke.
Det vurderes i den forbindelse, at ministeren bør føre et overordnet tilsyn med
fonden i respekt af fondens uafhængighed og dens retlige særstilling, hvorefter den
er selvejende ift. sin formue, og står uden for det sædvanlige administrative
hierarki.
2.3.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren fører tilsyn med fonden.
Ministeren udøver tilsynspligten gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen
og gennem fondens årlige fremsendelse af årsberetning og regnskab. Ministeren
får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra fonden, som
ministeren anser for fornødne.
Tilsynspligten modsvarer et sædvanligt fondstilsyn for en sektoransvarlig minister.
Det er primært et legalitetstilsyn. Ministeren skal således udøve tilsynet i respekt
for fondsbestyrelsens uafhængighed og særlige kompetence. Ledelsen af fonden er
således ved lovforslaget overladt til bestyrelsen. Denne ordning giver et større
fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse i fonden.
Endelig forpligtes bestyrelsesformanden i Den Danske Klima-skovfond til at holde
miljøministeren orienteret om alle væsentlige forhold og herunder væsentlige
ændringer i fondens økonomi.
32
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Der henvises til lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil.
2.3.6. Opløsning af fonden
2.3.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at fonden kun skal kunne opløses ved lov.
Det hænger sammen med, at fonden efter lovforslaget skal oprettes ved lov.
Det vurderes herudover, at miljøministeren bør indtræde i fondens rettigheder og
forpligtelser i tilfælde af fondens opløsning, således at eksisterende retsforhold kan
videreføres og opsiges med passende varsel.
2.3.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden kan opløses ved lov.
I tilfælde af at fonden opløses, overføres fondens tilbageværende midler som
udgangspunkt til statskassen. Modifikation til tilbagefaldsklausulen i tilfælde af
den juridiske persons (fondens) opløsning, bør efter lovforslaget gælde ved visse
øremærkede midler fra private donorer og projektdeltagere, der har doneret eller
indbetalt en medfinansiering til fonden, og hvor formålet endnu ikke er realiseret.
Det foreslås, at miljøministeren i forbindelse med fondens opløsning vil indtræde i
de rettigheder og forpligtelser, som fonden har.
Der henvises til lovforslagets § 19 og til bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Fonden tilføres ifølge forslaget 100 mio. kr. i grundkapital, som en følge af både
selve lovforslaget og finanslovsaftalen for 2020, hvorefter der er afsat dette beløb
som reserve på FL § 35 til statens finansiering af fondens samlede aktivitet,
herunder til dækningen af udgifter til honorar til bestyrelsen, sekretariatsbistand
m.v.
Der oprettes en ny hovedkonto for Den Danske Klima-skovfond iht. lovforslaget og
midlerne overføres fra Finansministeriets reserve FL § 35 hertil. Vilkårene for
fonden vil efter forslaget være reguleret i lovgrundlaget.
Som det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 6, fastsætter miljøministeren efter
forslaget et honorar til bestyrelsens medlemmer. Det forudsættes i den
forbindelse, at bestyrelseshonoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i
staten og herunder Miljø- og Fødevareministeriets gældende praksis for
fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige
kompetencer under ministerområdet. Det er her en ambition, at
bestyrelseshonorarets niveau muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra
bl.a. det private erhvervsliv uden at være lønførende.
Ansættelse og løn m.v. til fondens sekretariatsansatte følger ifølge forslaget statens
regler, idet sekretariatets ansatte aflønnes inden for fondens økonomiske ramme
m.v., jf. lovforslagets § 2, stk. 3.
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Miljø- og Fødevareministeriets udgifter til varetagelsen af tilsynet med fonden
forventes afholdt inden for ministeriets (departementets) nuværende ramme.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Ansøgningsfeltet til fonden forventes at blive principielt bredt (alle typer lodsejere
bortset fra statslige lodsejere), men ansøgningsmængden forventes ikke i
udgangslejet at nødvendiggøre behov for særlig it-understøttelse. Fondens
bestyrelse og sekretariat vil dog løbende tage stilling til, om fondens it-
understøttelse er tilstrækkelig. Der forventes anlagt et helhedsskøn fra
bestyrelsens side i forbindelse med fondens vurderinger om ansøgning om støtte
fra fonden. Derfor vurderes det ikke relevant eller hensigtsmæssigt at gennemføre
automatiseret sagsbehandling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at
principperne om agil regulering ikke er relevante for de konkrete bestemmelser i
lovforslaget, da disse ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller eller udmøntes
i en ny erhvervsrettet løsning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1. Klimavurdering
Lovforslaget opretter og udgør en ramme for Den Danske Klima-skovfond, dens
organisering og aktiviteter. Formålet med fonden er at bidrage til nettoreduktion
af drivhusgasser gennem registreret, dokumenteret, moniteret og af uafhængig
tredjepart verificeret nedbringelse af CO2-ækvivalenter via skovrejsnings- og
lavbundsprojekter m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet kan dog ikke med sikkerhed fastslå, hvor stor
fondens aktivitet bliver, og dermed kan ministeriet ikke konkret vurdere, hvor stor
påvirkning af klimaet, som fonden vil kunne opnå.
7.2. Miljøvurdering
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, [med de ændringer, der følger af
§ 2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020] stiller krav om miljøvurdering. Lovforslaget
ændrer ikke på de gældende regler for miljøvurdering af planer og programmer.
34
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Fonden vil, som en del af den offentlige forvaltning, skulle følge reglerne herom i
forhold til sine afgørelser, aktiviteter, projekter m.v.
Forslaget ændrer ikke på, at Danmark skal varetage sine EU-retlige forpligtelser.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at have positive miljømæssige
konsekvenser for miljøet, herunder klimaet.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. VVM-vurdering og habitatvurdering
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for miljøvurdering af planer og
programmer og konkrete projekter i medfør af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25.
oktober 2018, [med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020].
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).
Lovforslaget forudsætter, at de relevante afgørelser og myndighedstilladelser
indhentes for de konkrete projekter, som fonden vælger at finansiere.
Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler for
habitatkonsekvensvurdering af planer og projekter, der i sig selv eller i forbindelse
med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf.
habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr. Direktivet er gennemført i dansk ret ved
habitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv skal
habitatkonsekvensvurderes, idet lovforslaget ikke er en generel
godkendelsesordning. Lovforslaget forudsætter, at de relevante
myndighedsgodkendelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden vælger
at finansiere. For de konkrete projekter, fonden vælger at finansiere, kan der til
gengæld være krav om en habitatkonsekvensvurdering efter
habitatbekendtgørelsen. Denne habitatkonsekvensvurdering vil blive foretaget af
de kompetente myndigheder, der skal give tilladelse m.v. til projektet efter det
regelgrundlag, som myndigheden giver tilladelsen til projektet efter.
8.2. Statsstøtte
Den Danske Klima-skovfond vil skulle administreres i overensstemmelse med
EU's statsstøtteregler.
[Konkret støttetildeling fra fondens side skal således afvente, at der foreligger en
statsstøttegodkendelse af fonden, dens produkter og aktiviteter, fra Europa-
Kommissionen.
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Der er foretaget præ-notifikation af støtteelementerne i lovforslaget
overensstemmelse med Udkast til EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs
–
og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, 2014/C 204/01
(konsolideret).]
8.3.
Administrativ klageadgang
Lovforslagets bestemmelse om, at afgørelser efter loven ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed, bortset fra ved fondens afgørelser om aktindsigt,
vurderes at leve op til kravene i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet (BKI nr. 10 af 13. marts 2013).
Det følger af konventionens artikel 9, stk. 1, at hver part sikrer, inden for
rammerne af dens nationale lovgivning, at enhver, som mener, at [hans/hendes/
ens] anmodning om adgang til oplysninger ikke er besvaret, urigtigt afslået, enten
helt eller delvist, utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke er behandlet i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, har adgang til at få sagen
prøvet ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved
lov.
I tilfælde hvor en part giver adgang til en sådan prøvelse ved en domstol, sikrer
denne, at en sådan person også, uden eller mod beskedent vederlag, har adgang til
en hurtig og ved lov etableret procedure, hvorved en offentlig myndighed
revurderer sagen eller et uafhængigt og upartisk organ, der ikke er en domstol,
prøver sagen.
Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at enhver part under konventionen
endvidere sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier
i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte
private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i
strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af
bestemmelsens stk. 1-3, stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed,
inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige
og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 EØF af 28. januar 2003 om
offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv
90/313/EØF, der gennemfører dele af Århuskonventionen, indeholder lignende
bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne skal sikre adgang til klage og
domstolsprøvelse, jf. miljøoplysningsdirektivets artikel 6.
Den Danske Klima-skovfond oprettes ifølge lovforslaget som en offentlig
forvaltningsenhed (myndighed) og er allerede derfor omfattet af
miljøoplysningsdirektivets Artikel 2, nr. 2, litra a) og af miljøoplysningsloven. Det
foreslås i lovforslaget, at fondens aktindsigtsafgørelser, til forskel fra alle øvrige
afgørelser, som fonden kan træffe, skal kunne påklages administrativt til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
36
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Med fastholdelsen af domstolsprøvelsen og øvrige nationale regler, herunder
regler om aktindsigt, partshøring, og ved forslaget til bestemmelserne om
klageadgang til et uafhængigt nævn (Miljø- og Fødevareklagenævnet) i forbindelse
med klage vedrørende aktindsigtsafgørelser, vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet at lovforslaget lever op til Århuskonventionens og
miljøoplysningsdirektivets regler om adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af Århuskonventionen. I
øvrigt henvises til artikel 9, stk. 4 i konventionen.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle regioner og kommuner, 350 Klimabevægelsen, 3F
–
Fagligt Fælles Forbund,
92-gruppen, Forum for bæredygtig udvikling, Akademi for de Tekniske
Videnskaber, Akademikerne, Arla Foods, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Bæredygtigt Landbrug, Cepos,
Cevea, CONCITO, COOP Danmark, COWI A/S, DAKOFA, DANAK, Danmark
Tekniske Universitet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Agroindustri (DAI), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Dansk
Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Planteskoler, Danske Regioner,
Danske Revisorer, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DCE
–
Nationalt Center
for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Den Danske Landinspektørforening, Den
Danske Naturfond, Drivkraft Danmark, Dyrenes Beskyttelse, Energistyrelsen,
Erhvervsministeriet, European Energi, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansministeriet, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forening af miljø-,
plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Forening Bæredygtige Byer
og Bygninger, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark,
Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark,
Hedeselskabet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL (kommunernes
landsforening), Klimarådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns
Universitet - Det natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Landbrug og Fødevarer,
Landbrugsstyrelsen, Lemvigh-Müller, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Miljømærkning Danmark, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Natur og
Ungdom, Naturstyrelsen, NIRAS, Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, Rambøll
Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Siemens
Gamesa Renewable Energy A/S, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skov og
Landskab, Skovdyrkerforeningerne, Skovrådet, Småskovsforeningen Danmark,
Social- og indenrigsministeriet, Statsministeriet, Styrelsen for Forskning og
Uddannelse, Sundheds- og Ældreministeriet, Syddansk Universitet,
Teknologirådet, Teknologisk Institut, Transport- og Boligministeriet, Troldtekt,
Træ- og Møbelindustrien (DI), Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,
37
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
2240973_0038.png
Undervisningsministeriet, Ungeklimarådet, Velux Fonden, Verdens Skove,
Verdensnaturfonden (WWF), Vestas Wind systems A/S, Villum Fonden, Økologisk
Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Vand
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Positive konsekvenser for de
kommuner og regioner, der som
offentlige myndigheder deltager
i fondens projekter sammen
med lodsejere og eventuelle
donorer.
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
100 mio. kr. indskydes af staten.
Miljø- og Fødevareministeriet får
udgifter på driftsbudgettet til tilsyn
med fonden
Udgifter i 2021 for Miljø- og
Fødevareministeriet) frem til at fonden
har ansat sit eget sekretariat
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Bistand fra Miljø- og
Fødevareministeriet til
sekretariatsopgaver for fonden frem
mod etableringen, udpegninger til
bestyrelsen, godkendelser og eventuel
udstedelse af nærmere regler m.v.
Ingen
Ingen
Ingen
Der forventes positive
konsekvenser i form af en
dokumenteret, moniteret og
verificeret nettoreduktion i
udledningen af drivhusgasser.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
[Forslaget er i overensstemmelse med kravene i VVM- og
Miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionens krav til klageadgang]
Forslaget indeholder statsstøtte.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
38
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Til § 1
Det foreslås i § 1,
stk. 1,
at Den Danske Klima-skovfond oprettes som en
selvstændig og uafhængig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning.
Den Danske Klima-skovfond vil i enhver retligt henseende være en selvstændig
juridisk person med egen formue og vil inden for de grænser, der sættes af
lovgivning, kunne optræde som sådan. Fondens virke vil primært være reguleret af
de regler, der foreslås fastsat i nærværende lovforslag. Da fonden foreslås etableret
som statslig myndighed, er fonden herudover omfattet af almindelige
forvaltningsretlige regler og principper. Det gælder navnlig reglerne i
forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere
ændringer), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer)
og miljøoplysningsloven, jf. lov nr. 980 af 16. august 2017 m.fl.
Fondens uafhængige status tilsiger dog, at kun fondens afgørelser vedrørende
aktindsigt skal kunne påklages til en anden offentlig myndighed. Denne
rekursmyndighed foreslås at blive Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
klager over afgørelser i det omfang dette specifikt fremgår af lovgivningen, jf. § 1 i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. En administrativ klageinstans i forhold til
fondens afgørelser om partsaktindsigt, miljøaktindsigt m.v., vil understøtte
fondens gennemsigtighed og troværdighed.
Den Danske Klima-skovfond vil ikke være en fond i fondslovenes forstand. Fordi
fonden foreslås oprettet ved lov, vil den ikke være omfattet af lov om fonde og visse
foreninger, jf. § 1, stk.4, nr.1, i lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012
med senere ændringer, og omfattes heller ikke af erhvervsfondsloven, jf. § 3, stk. 1,
nr.2, jf. lov nr.712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde.
Fondens formål foreslås fastlagt i lovforslagets § 1,
stk. 2.
Formålsbestemmelsen afgrænser det treleddede formål, til hvilket fonden kan
anvende de disponible fondsmidler, jf. lovforslaget § 4 om de forskellige
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner.
Det foreslås, i § 1,
stk. 2, pkt. 1,
at fonden skal kunne fremme og finansiere og
aktiviteter i form af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af
lavbundsjorder i tillæg til tilsvarende statslige indsatser, hvilket vil sige, at der ikke
må forekomme overlap til andre statslige aktiviteter og indsatser vedrørende
skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
Den type skov som fonden efter forslaget hovedsageligt skal kunne etablere er skov
med mulighed for produktion, med etablering af skovbryn. Når der er etableret
skovbryn, følger det af regler i skovloven, at disse skovbryn ikke igen må fjernes.
Fondens aktivitet understøtter derved skovloven.
Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses normalt ikke som
skovdrift, men som flerårige landbrugsafgrøder. Begrebet omdrift er dels udtryk
for at træerne fældes, før de er hugstmodne og dels for selve perioden med
rentable indtægtsmuligheder. Fonden skal efter forslaget også kunne støtte
39
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
skovetablering i juletræsplantager frugtplantager m.v., uanset at det normalt ikke
anses for skovdrift. Ved at give fonden mulighed for projektstøtte, også til
skovrejsning i juletræsplantager, vil arealet således kunne bevare sin status som
landbrugsareal i landbrugslovens forstand og projektet vil kunne opfylde krav iht.
driftsloven.
Begrebet udtagning af lavbundsjord er udtryk for at ellers produktiv landbrugsjord
tages ud af drift gennem hævning af vandstand.
Forslaget til § 1,
stk. 2, pkt. 2,
har til hensigt at bestemme, at fonden har til opgave
at sikre dokumentation for den opnåede nettoreduktion af drivhusgasudledning,
som følger af de skov- og lavbundsaktiviteter, som fonden fremmer og finansierer i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 1, pkt. 1.
Der stilles derfor også i lovforslagets § 14 krav til fondens beregning, opgørelse og
monitering af de støttede projekter, til verifikation ved uafhængig tredjepart og om
oprettelse af et CO2-register m.v.
Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
I § 1,
stk. 2, pkt. 3,
foreslås det, at fondens aktiviteter skal understøtte opnåelsen af
Danmarks klimamål. Hensigten er at fondens støtteforanstaltninger og
forretningsdispositioner skal give anledning til en forbedret kulstofbalance i det
nationale klimaregnskab, som indrapporteres til EU og FN. Klima-skovfondens
aktiviteter vil generere CO2-optag eller
–reduktioner,
som afspejles i det nationale
CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre
arealbaserede aktiviteter på dansk grund. Den nationale opgørelse baseses på
stikprøvemålinger foretaget af Københavns Universitet, og er uafhængig af Klima-
skovfondens bogføring af de mængder af hhv. optaget eller reduceret CO2, som er
opnået via virksomhedernes frivillige investeringer eller donationer til fonden, ved
medfinansiering af konkrete projekter under fonden, og via en borgers eller en
offentlig myndigheds køb af fondens CO2-enheder.
Ifølge lovforslagets § 1,
stk. 3,
skal de nærmere temaer inden for de i forslaget til §
1, stk. 2, nævnte formål, som fonden skal disponere og investere inden for,
besluttes årligt af fondens bestyrelse.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 1,
omhandler den kapital, der skal
indskydes i fonden i forbindelse med dens etablering.
Som § 2,
stk. 1,
foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at udmønte i alt 100
mio. kr. som er afsat som reservationsbevilling på finansloven for 2020 under § 35
som kapitalindskud i fonden ved dens etablering.
I bestemmelsen i lovforslaget til
stk. 2,
skabes der fornøden hjemmel til, at fonden
kan modtage midler fra arv eller gave, at fonden kan avertere om sin aktivitet i
forhold til at tiltrække donationer, og at de private indskud i fonden i form af
donationer eller som medfinansiering til aktiviteter og projekter under fonden, kan
blive modtaget og indgå i fonden midler, således at disse bidrag udtrykkeligt også
40
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
vil kunne medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder til
fondens sekretariat og til bestyrelseshonorar.
Fondens løn- og honorarpolitik m.v. følger statens regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og
til lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Til § 3
Den foreslåedes bestemmelse i
§ 3
er indsat i lovforslagets kapitel 2 om fondens
dispositioner. Bestemmelsen har til formål at fastslå, hvordan fonden kan træffe
beslutning om disponering af fondens midler.
Efter forslagets § 3,
1. pkt.,
vil beslutninger om disponering af fondens midler blive
truffet med simpelt flertal i bestyrelsen.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. lovforslagets § 3,
2. pkt.
Denne bestemmelse er nødvendig, idet der i lovforslagets § 9, stk. 1, lægges
op til, at bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer, hvorfor der vil kunne forekomme
stemmelighed, når bestyrelsen tager stilling til hvordan fondens midler skal
disponeres.
Disponering over fondens midler vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lovforslaget
–
herunder bl.a. reglerne om fondens formål, jf.
lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og de disponeringsformer, nærmere betegnet
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, der foreslås i lovforslagets § 4
–
samt i øvrigt de eventuelle supplerende procedurer m.v., der fastsættes i
bestyrelsens forretningsorden, jf. lovforslagets § 11.
Der kan herudover henvises til lovforslagets § 10, hvorefter fonden tegnes af
bestyrelsesformanden.
Der foreslås generelt fastsat regler for udpegning af bestyrelse,
bestyrelsessammensætning og bestyrelsens virke m.v. i lovforslagets kapitel 3 (§§
8-11 i lovforslaget).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1. og 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 4
har til formål at fastslå de måder,
hvorpå fonden kan finansiere indsatser og generere indtægter ved salg af CO2-
enheder i overensstemmelse med fondens formål.
Det foreslås, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, kan
anvende forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner jf. den
foreslåedes bestemmelses nr. 1-5, herunder kombinationer heraf. Den foreslåede
bestemmelse har til formål at sikre mulighed for, at fonden i forbindelse med
41
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
samme projekt kan gøre brug af flere af de omfattede støtteforanstaltninger og
finansieringsformer, såfremt bestyrelsen vurderer det er hensigtsmæssigt og
forretningsmæssigt forsvarligt.
Fonden får med forslaget til bestemmelsen en fleksibel værktøjskasse. Fonden vil
med forslaget ikke være forpligtet til at afkræve ansøgere vederlag eller i øvrigt
modydelser for finansiering af en indsats, udover hvad der følger af lovforslagets §
5 om f.eks. obligatoriske krav om tinglysning af rådighedsbegrænsninger m.v. på
arealet, som ønskes støttet.
Fonden skal med forslaget til bestemmelsens stk. 1,
nr. 1,
kunne iværksætte,
deltage og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn
og udtagning af lavbundsjord. Det foreslås, at fonden vederlagsfrit kan finansiere
rejsning af skov med skovbryn på lodsejers areal, eller hævning af vandstand på
kulstofrig jordbund (lavbundsaktiviteter). Både landbrugspligtig jord og andre
typer af arealer vil således kunne indgå i projekter.
Det foreslås med bestemmelsens
nr. 2,
at fonden skal kunne etablere egne
demonstrationsprojekter, bl.a. for at kunne markedsføre sin virksomhed konkret
og udvikle sin metodik m.v. i forhold til klimabogføringen, jf. lovforslagets § 14, at
fonden skal stå for projektering
–
herunder projektplanlægning, projektledelse
mv., facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil,
vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder
–
eventuelt i
kombination og ved et mix af arealtyper.
Det er hensigten med forslaget til bestemmelsens
nr. 3,
at fonden skal kunne
betale kompensation for tabt indtægt for lodsejerne. Kompensationen vil følge de
tilskudsniveauer, der anvendes i vådområde og lavbundsprojekter. Disse udgør
aktuelt op til 70.000 kr./ha afhængig af forudgående arealanvendelse udbetalt
over 20 år. Under sin aktivitet forventes fonden at kunne tilbyde betalingen som
engangskompensation, dvs. udbetalt på én gang (tilbagediskonteret). For
skovrejsning ydes ikke kompensation for tabt indtægt.
For begge aktiviteter foreslås, at der som udgangspunkt skal kunne opretholdes
modtagelse af grundbetaling til projektarealerne på samme vilkår som i dag.
Det er endvidere hensigten med forslaget til nr. 3, at fonden skal kunne dække
udgifter ved tinglysning, herunder betalingen af tinglysningsafgift, forbundet med
de byrder, rådighedsindskrænkninger og anvendelsesvilkår, der fastsættes i
fondens afgørelse om støtte m.v. til skov- og lavbundsinitiativer. Endelig foreslås,
at fonden på markedsvilkår skal kunne hyre og betale for eksterne leverandører og
entreprenørers løsning af sådanne typer opgaver, samt herunder til at afholde
udgifter til betalingen til en uafhængig uvildig og kompetent tredjeparts (aktørs)
verifikation af klimaregnskabet forbundet med aktiviteterne og klimaeffekterne i
projektet, der bl.a. er en forudsætning for fondens salg af CO2-enheder, jf.
lovforslagets §§ 14 og 16 og bemærkningerne hertil.
Fonden skal efter forslaget til bestemmelsens
nr. 4
kunne sælge CO2-enheder.
En CO2-enhed defineres som 1 ton optag eller reduceret udledning af CO2-
ækvivalenter. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid–ækvivalenter og er
42
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på
drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at
skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-
ækvivalent (forkortes CO2e).
For at sikre finansiering til længerevarende projekter får fonden efter den
foreslåede bestemmelse mulighed for, for så vidt den finder det hensigtsmæssigt,
at sælge
ex ante-enheder,
dvs. CO2-enheder, som genereres før CO2-optaget har
fundet sted. Dette sikrer, at fonden kan være operationel med det samme og
bidrager endvidere til at sandsynliggøre additionaliteten af projekterne.
Enhederne giver bevis for et forventet fremtidigt optag, men de kan ikke bruges i
virksomheders frivillige klimaregnskaber før optaget er verificeret. Når optaget er
verificeret, overgår
ex ante-enheden
til at være en ex post-enhed i fondens CO2-
register, jf. om registret i lovforslagets § 14, stk. 3. Der kan være risiko for
diskrepans mellem det forventede og faktiske optag, og dermed mellem antallet af
ex ante-
og
ex post-enheder.
Dette kan fonden imødekomme ved at tilbageholde en
vis andel CO2-enheder i en særlig pulje, indtil verifikationsfasen, som herefter kan
sælges som
ex post-enheder.
Fondens kommercielle aktivitet i form af salg af CO2-enheder foreslås at skulle ske
ved føring af et særskilt regnskab og fast prissætning. Aktiviteten
(forretningsdispositionen) er udtryk for offentlig erhvervsaktivitet og fonden vil
derfor skulle sikre, at aktiviteterne ikke er eller bliver konkurrencebegrænsende,
men foregår på sædvanlige markedsvilkår, dvs. på fair og lige vilkår i forhold til
private aktørers salg og markedsføring af sammenlignelige salg af CO2-enheder.
Der kan her henvises til den gældende vejledning om prisfastsættelse
–
Økonomistyrelsen, maj 2006, som retningsgivende for administrationen,
Hensigten med fondens salg af CO2-enheder er således navnlig ikke, at fonden
skal udkonkurrere de private aktører på markedet, som måtte have udviklet
eventuelle sammenlignelige produkter, men at fondens aktivitet skal være et godt
tilbud blandt flere. Fondens revisor skal således ved gennemgangen af fondens
regnskaber, og herunder regnskabet for salg af CO2-enheder, teste for eventuel
krydssubsidiering, af hensyn til fondens overholdelse af konkurrencereglerne.
Efter forslaget til bestemmelsens
nr. 5
vil i øvrigt lignende og formålstjenlige
støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, hvorom miljøministeren
fastsætter bestemmelser på forslag fra bestyrelsen for Den Danske Klima-
skovfond, kunne anvendes af fonden. Denne bestemmelse er foreslået for at gøre
det muligt at fremtidssikre fondens aktivitet, eftersom dens virkefelt er ganske nyt
og udviklingen på feltet for klimaforbedrende initiativer og viden herom, kan gøre
efterfølgende tilpasninger relevante. Nye muligheder for forretningsdispositioner
og behov for en bindende regulering heraf vil bero på et motiveret forslag fra
bestyrelsen, for også her at understrege fondens uafhængighed og armslængden til
det politiske niveau.
Fondens disponering af fondsmidlerne skal efter lovforslaget kunne påbegyndes
med det samme fonden er stiftet, og forventes i kraft af muligheden for at
offentligheden løbende kan medfinansiere fondens aktiviteter via donationer,
43
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
investeringer og køb af CO2-enheder, at få en klimamæssig effekt allerede i løbet af
2021.
Til § 5
Bestemmelsen i lovforslagets § 5 har til hensigt at normere rammer og indhold for
fondens dispositioner, herunder den foreslåede projektstøtteordning.
Det foreslås i
stk. 1,
at tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en
ansøgningsrunde, hvor en lodsejer kan søge om støtte fra fonden. Fonden
offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens
udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af
ansøgningerne.
I
stk. 2
foreslås at fonden på ansøgers anmodning udarbejder eller indhenter en
projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller
tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af
drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er
relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret,
det kan være enten på projektniveau eller som typeprojekt, samt hvordan projektet
skal moniteres af fonden og senere verificeres af uafhængig tredjepart,
lovforslagets § 14, stk. 1. Det foreslås endvidere at udarbejdelse af
projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en
donor og den eller de lodsejere, der ansøger.
Det er hensigten med forslaget til
stk. 3,
at fonden på ansøgers anmodning skal
indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af
projektet, som søges støttet.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 4,
at fonden som vilkår for tildeling af støtte skal
fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af tilplantnings, drifts- og
plejeplaner m.v., af adgang til monitering og verifikation ved uafhængigtredjepart
og af fredskovpligt ved skovrejsningsprojekterne.
Det foreslås i bestemmelsen
stk. 5,
at fonden som vilkår for tildeling af støtte kan
fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder,
rådighedsbegrænsninger m.v. og principper for arealets videre begrænsede
anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter ud over af projektets
forventede klimaeffekt.
Støtten fra fonden kan eksempelvis efter lovforslaget gå til skovrejsning ved
udtagning af eksisterende landbrugsjord og efterfølgende tilplantning, eller til
konvertering af eksisterende frugt- eller juletræsplantager, der ønskes omdannet
til varig skov. Fælles for indsatserne under fonden for så vidt angår skovrejsning
vil ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 4, altid være en basisforventning om, at
de samlet vil kunne bidrage med et efter lokalitetens beskaffenhed stort løbende
optag af CO2 og stor langsigtet lagring af CO2 (som kulstofforbindelser i skove og
høstede træprodukter). Det foreslås derfor i stk. 4, at fonden skal stille et
obligatorisk vilkår om planer for tilplantning, drift m.v. som sikrer et
minimumsoptag af CO2.
44
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Fonden og en bemyndiget uafhængigtredjepart skal ifølge lovforslagets §§ 16-17
kunne kontrollere, monitere og verificere, at de tinglyste vilkår overholdes og at
projekterne har en klimaeffekt. Forslaget til § 6, stk. 4, in fine, inkluderer derfor et
obligatorisk krav om tinglysning af et vilkår om adgang til kontrol, monitering og
verifikation m.v.
Arealer, hvor der med fondsstøtte skal rejses skov, skal efter forslaget til
bestemmelsens stk. 4 endvidere pålægges fredskovspligt, og arealerne vil dermed
reguleres efterfølgende efter skovloven og dennes formålsbestemmelser. Dette
muliggør hugst af træ i skovene i fremtiden, hvilket muliggør en yderligere
klimaeffekt i form af lagring af træ gennem byggeri.
Samtidig vil fonden efter forslaget i nogle af sine forventede produktpakker for
skovrejsning, ud over hensynet til opnåelse af en nettoreduktion i udledningen af
drivhusgasser, kunne prioritere hensyn til synergieffekter, herunder hensyn der
varetages under skovloven, herunder i forhold til biodiversitet, jf. forslaget til
bestemmelsens stk. 5.
Med lovforslaget bliver der ikke umiddelbart tale om støtte til etablering af urørt
skov, da andre aktører, f. eks staten selv, den Danske Naturfond, og andre
ordninger dækker dette felt af. Med lovforslagets § 4, stk. 5, er der dog åbnet for at,
f.eks. urørt skov eller tilskud til ændret anvendelse af eksisterende skov på et
tidspunkt kan blive aktuelt, forudsat projekterne har en god klimaeffekt. Der
henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
For at sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove og hensyn til biodiversitet
kan fonden f.eks. efter forslaget til § 5, stk. 5, f.eks. stille vilkår om en udbredt brug
af træartsblandinger, brug af hjemmehørende løvtræarter m.v. Dette kan
nedbringe risikoen for stormfald, tørke og brand og angreb af sygdomme og
skadegørende insekter mv. Der kan også indgå områder til naturlig tilgroning i de
nye skovarealer, idet etablering af disse dog ikke kan finansieres af fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bestemmelser pkt. 2.2.2.1 og
2.2.2.2.
§6
Det foreslås, i § 6,
stk. 1,
at projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf.
lovforslagets § 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af
kommunale eller regionale myndigheder mv.
Det foreslås i stk. 2, at fonden midlertidigt kan erhverve og forvalte arealer,
eksempelvis med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte
eller lignende
Med forslaget til stk. 2, kan fonden udøve et aktivt og rent midlertidigt ejerskab af
arealer. Blandt andet hvis dette er hensigtsmæssigt i forbindelse med et
demonstrationsprojekt, privat såvel som offentlig jordfordeling, som foretages
45
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
efter reglerne i jordfordelingsloven, herunder i forbindelse med multifunktionel
jordfordeling.
Hensigten bag bestemmelsen i § 6 er dels at fastslå hvem der kan optræde som
lodsejer - herunder kommuner og regioner
–
og dels at undgå, at fonden køber
jord og herved bliver arealforvalter, som f.eks. Den Danske Naturfond eller
Naturstyrelsen er i dag. Arealforvaltning er en særlig disciplin, der forudsætter og
kræver en omfattende administration. Klima-skovfonden skal kunne rejse skov
eller udtage lavbundsarealer (produktiv landbrugsjord) for lodsejerne, men den
skal ikke selv eje eller drive disse skovarealer, lavbundsområder osv., som fortsat
efter forslaget udgør privatejet grund, eller kommunalt eller regionalt ejet grund.
Med bestemmelsen vil der ikke være tvivl om, at fonden inden for sit formål kan
agere i samarbejde med andre aktører, f.eks. de kommunale og regionale
myndigheder i det omfang, disse har hjemmel hertil. De kommunale og regionale
myndigheder vil i det hele skulle agere inden for de rammer, der sættes af hhv.
kommunestyrelseslov, kommunalfuldmagtsreglerne og regionslov m.v. Det er
således ikke hensigten med bestemmelsen at udvide eller ændre i de kommunale
og regionale myndigheders adgang til at varetage, uddelegere, give eller projektere
opgaver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Efter lovforslagets § 7 skal fonden afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til
miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.
Det forventes, at redegørelsen omfatter fondens aktiviteter og resultater, herunder,
at der ud over den centrale omtale af opnåelsen af klimaformålet i det pågældende
regnskabsår, jf. forslaget til § 1, stk.2, også indgår en rapportering om de
realiserede synergieffekter på natur, biodiversitet og næringsstoffer m.v., samt
bestyrelsens kvalitative beskrivelse af eventuelle konfronterede risici forbundet
med lækageeffekter.
Fondens eventuelle samarbejde og koordinerende initiativer m.v. i.f.t. andre
offentlige og private instanser forventes ligeledes at kunne indgå i fondens
redegørelse.
Til § 8
Bestemmelsen i lovforslagets § 8 omhandler udpegning og afskedigelse af
bestyrelsen for Den Danske Klima-skovfond. Bestemmelsen har sammenhæng
med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 20, stk. 3, som
efter forslaget skal regulere udnævnelse af de første medlemmer af bestyrelsen for
fonden i forbindelse med dens etablering.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 3.
46
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Det foreslås i § 8,
stk. 1,
at Den Danske Klima-skovfond skal ledes af en bestyrelse
bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer. Bestyrelsen er fondens ledende
organ. Bestyrelsen vil især skulle træffe beslutning om anvendelsen af fondens
midler til de formålsbestemte aktiviteter.
I bestemmelsens
stk. 2,
foreslås, at bestyrelsens formand og seks
bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et bestyrelsesmedlem udpeges
af klima, energi- og forsyningsministeren. Bestyrelsen vil efter forslaget bestå af i
alt 8 medlemmer.
I bestemmelsens
stk. 3
foreslås, at bestyrelsesmedlemmer til fonden udpeges på
baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og at de tilsammen skal
have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Et
bestyrelsesmedlem skal have faglige kvalifikationer og ekspertise inden for
landbrug. Et bestyrelsesmedlem skal have faglige kvalifikationer og ekspertise
inden for skovbrug. Et bestyrelsesmedlem skal have faglige kvalifikationer og
ekspertise inden for klimaindsatser. Et bestyrelsesmedlem skal have faglige
kvalifikationer og ekspertise inden for natur og biodiversitet.
Ingen medlemmer af bestyrelsen kan samtidig med sin udpegelse til bestyrelsen
være ansat som embedsmand i statsadministrationen. Dette aspekt skal
understøtte princippet om armslængde for fonden i forholdet til det politiske
niveau.
Bestyrelsens formand forventes i øvrigt ideelt at have erfaring med
bestyrelsesarbejde på højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt,
kendskab til civilsamfundet, et godt kendskab til landbrug og skovbrug, større
danske virksomheder og fonde og andre mulige donorer samt forståelse for de
klimamæssige udfordringer i forhold til klimadagsordenen. Formanden skal
desuden være en dygtig og synlig kommunikatør.
Udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal ske inden for rammerne af lov om
ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19.december 2013
med senere ændringer. Af denne lov fremgår i § 11, stk. 1, at bestyrelser og andre
kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den offentlige
forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
I bestemmelsens
stk. 4,
foreslås at bestyrelsens medlemmer udpeges for en
periode på 4 år og videre i stk. 4,
2. pkt.,
at et bestyrelsesmedlem kan genudpeges 1
gang. Bestemmelsen er sædvanlig i forhold til sammenlignelige organer.
Lovforslagets § 20, stk. 3, om den første udnævnelse af bestyrelsens medlemmer,
indeholder en undtagelse til bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 5,
at miljøministeren kan tilbagekalde et
bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder
herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse
bortfalder, herunder hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe
dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål. Baggrunden for
47
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
bestemmelsen er, at regeringen på den ene side ønsker Den Danske Klima-
skovfond oprettet som en ny uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige
forvaltning, som kan disponere frit inden for fondens lovbestemte formål. På den
anden side er der behov for en mekanisme, som styrer afskedigelse for det tilfælde
at et bestyrelsesmedlem har medvirket til at træffe beslutninger eller disponeret
uden for sit mandat. Det forudsættes her, at miljøministeren kan benytte
muligheden for at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis der er tale
om et forhold af alvorlig karakter, f.eks. hvis det med sikkerhed kan godtgøres, at
bestyrelsesmedlemmet bevidst har medvirket til at disponere betydelige
fondsmidler i modstrid med de med lovforslaget fastsatte formål og rammer. Eller
hvis det godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket eller selvstændigt har
disponeret på en måde, som er i bestyrelsesmedlemmets personlige interesse
(f.eks. økonomisk).
Det vil herudover kunne komme på tale at tilbagekalde en bestyrelsesformands
udnævnelse, hvis personen i grove eller gentagne forsømmer sin pligt til at
underrette miljøministeren om alle væsentlige forhold vedrørende fonden,
herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.
Det er en forudsætning, at det pågældende bestyrelsesmedlem partshøres
skriftligt, over både regelgrundlag og de faktiske forhold i sagen, inden
beslutningen om eventuel tilbagekaldelse af udnævnelsen træffes.
Det foreslås i bestemmelsen i
stk. 6,
at miljøministeren fastsætter et honorar til
bestyrelsens medlemmer. Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i
staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med
sammenlignelige kompetencer. Det er ambitionen, at niveauet muliggør
tiltrækning af relevante kompetencer, herunder profiler fra det private erhvervsliv,
dog uden at være lønførende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
I lovforslagets § 9,
stk.1,
bestemmes det, at bestyrelsen leder fonden og disponerer
over fondens midler i overensstemmelse med denne lov. Bestyrelsen er som
fondens ledelsesorgan efter forslaget ansvarlig for bogføringen, regnskabsføring og
forvaltningen af fondens midler.
Det foreslå i
stk. 2,
at fondens afgørelser, jf. forslagets § 5, ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, dog bortset fra fondens aktindsigtsafgørelser, jf.
forslaget til stk. 3.
Der henvises til forslaget til § 5 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at fondens afgørelser om aktindsigt afgjort
efter en eller flere af lovene, som omfattes af bestemmelsens stk. 1, kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandler klage over fondens afgørelser om
aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 1 og § 3, stk. 1, nr. 1-8 i lov nr. 1715 af. 27.
december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, med senere ændringer.
48
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Afgørelserne fra fonden om aktindsigt kan dermed ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Reglen svarer til regler for indgivelse af klage over
afgørelser til nævnet i andre af Miljø- og Fødevareministeriets sektorlove, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 4,
at klage til nævnet, jf. bestemmelsens stk. 2,
over afslag på aktindsigt indgives skriftligt til fonden, som har truffet afgørelsen,
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende
klagen til nævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede
aktindsigtsafgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra fonden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter. Reglen svarer til regler for indbringelse af klager for nævnet i andre
af Miljø- og Fødevareministeriets sektorlove.
Med forslaget til
stk. 5
lægges det fast, at fondens regnskabsår er kalenderåret.
Bestemmelsen er sædvanlig for en fond.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 6,
at årsregnskabet for fonden skal aflægges
årligt efter årsregnskabslovens regler. Bestemmelsen sætter en enkel ramme for
regnskabsaflæggelsen for en selvstændig juridisk person med selvstændig økonomi
som fonden.
Det foreslås endeligt i
stk. 7,
at fondens regnskab revideres af en statsautoriseret
eller registreret revisor under anvendelse af standarderne for god offentlig
revisionskik og indsendes til miljøministeren.
Det bemærkes, at rigsrevisor efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
(rigsrevisorloven) normalt reviderer regnskaber fra bl.a. fonde, hvis udgifter eller
regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller
anden indtægt i henhold til lov.
Den Danske Klima-skovfonds regnskaber vil herefter som udgangspunkt skulle
revideres af rigsrevisor. Fondens midler forventes dog desuden på længere sigt,
hovedsageligt at stamme fra private donationer. På den baggrund foreslås det, at
fonden undtages fra rigsrevisorlovens krav om revision ved rigsrevisor, og at
fondens regnskaber i stedet skal revideres af en godkendt statsautoriserede eller en
registreret revisorer, som udpeges dertil af fondens bestyrelse.
Det foreslås, at regnskabet skal revideres under anvendelse af god offentlig
revisionsskik. Revisor vil i den forbindelse bl.a. skulle påse, om revisionen har
været betryggende, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved
forvaltningen af midlerne, dvs. gennemføre en forvaltningsrevision.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.2.4.
Til § 10
Det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden, jf. lovforslagets
§ 10.
49
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Den foreslåede tegningsregel betyder, at det vil være bestyrelsesformanden, som
har ret til at forpligte fonden juridisk ved retshandler m.v. i forhold til andre
parter.
Bestemmelsen er ikke en hindring for, at fonden selv bestemmer sin interne
forretnings- og arbejdsgang i forhold til, hvornår bestyrelsesformanden skal tegne
fonden, dens afgørelser og beslutninger m.v. i forhold til omverdenen. I sin
forretningsorden kan fonden således selv fastsætte nærmere regler om
beslutningskraft m.v.
Der henvises til forslaget til § 11, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det skal bemærkes, at fonden vil være forpligtet retligt af aftaler, mundtligt
meddelte afgørelser og retshandler i øvrigt, som bestyrelsesformanden indgår i sin
egenskab af tegningsberettiget, uanset om bestyrelsesformanden i den forbindelse
har overtrådt de interne regler for bestyrelsens arbejde (f.eks. i
forretningsordenen), med mindre bestyrelsesformanden har overtrådt sine
beføjelser i henhold til lovgivningen. Det kunne f.eks. ske, hvis
bestyrelsesformanden har givet et tilsagn om midler til et projekt, der falder uden
for fondens formålsbeskrivelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3 eller uden for de
foreslåede dispositionsformer i lovforslagets § 4, jf. § 5. Tilsvarende gælder, hvis
der ikke er et flertal i bestyrelsen for bestyrelsesformandens disposition.
Hvis det godtgøres, at bestyrelsesformanden har overtrådt rammerne for sin
bemyndigelse eller misbrugt sin tegningsret, vil det efter omstændighederne
kunne udløse en tilbagekaldelse af bestyrelsesformandens udnævnelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det er hensigten med lovforslagets § 11,
stk. 1,
at fondsbestyrelsen selv fastsætter
sin forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde
bestemmelser om mødefrekvens i bestyrelsen, stemmeregler og
beslutningsdygtighed og lignende. Dog vil forretningsordenen skulle udformes, så
den stemmer overens med de rammer for fondens arbejde, som foreslås fastsat i
lovforslaget. Det foreslås derfor, at miljøministeren skal kunne godkende
bestyrelsens fastsættelse af kriterierne for støtte og rammerne for fondens
monitering, klimabogføring og verifikation ved en uafhængig tredjepart og for
fondens antagelse af denne uafhængige tredjepart (aktør). Dette forslag skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 14 og den store betydning de nævnte elementer
har for fondens virke og formål.
Det bemærkes, at kredsen af lovlige kriterier for fonden i forbindelse med dens
vurdering af ansøgninger kan blive forholdsvis bred. Kriterierne vil bl.a. afspejle de
krav og standarder, der opstilles af fonden, dens forretningsmodel m.v.
Eksempelvis vil hovedkriterier for tildeling, så som omkostningseffektiv
skovrejsning, et minimumsnettooptag af CO2-ækvivvalenter, at projektet skal
kunne moniteres og verificeres, samt at en investors ønsker til geografisk placering
50
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
kan spille en styrende rolle skulle indgå. Hertil kan f.eks. hensynet til lodsejerens
økonomi ved at indgå i projektet have en effekt, synergieffekter, og herunder
disses omfang, at der skal kunne tinglyses varige rådighedsindskrænkninger på
ejendommen, at fonden i nogle projekttyper lovligt skal kunne lægge vægt på at
udvælge de bedst egnede arealer, herunder foretage prioritering af sårbare jorder
til skovrejsning, f.eks. med udgangspunkt i jordtypeklassificeringer (JB-
klassificeringer) eller i GIS-kort over jordenes bonitet osv.
Det bemærkes videre, at skovrejsning i Danmark kan risikere at medføre, at en del
af landbrugsproduktionen flytter til udlandet, hvor klimaeffektiviteten muligvis
kan være dårligere, pr. produceret enhed. Denne problemstilling om
lækageeffekter gælder i mindre grad for lavbundsprojekterne, da det ved ophør af
dyrkning på arealerne ikke forventes at produktionen forskubbes til andre
tilsvarende tørveholdige arealer med stor negativ klimaeffekt. Der kan også være
en modsatrettet lækageeffekt ved at ny skov i Danmark på sigt nedbringer behovet
for import af træ fra udlandet.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, § 4, nr. 4, § 6 og §§ 16 -18, samt
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk.2,
at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om fondens administration af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner,
jf. forslagets § 4, herunder om effektevaluering og om proces ved
statsstøttenotifikation og herunder forlængelser af allerede opnåede
statsstøttegodkendelser.
Fonden vil skulle tilpasse sig EU’s statsstøtteregler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
I § 12 i lovforslaget reguleres fondens sekretariat.
Det foreslås i
stk. 1,
at bestyrelsen selvstændigt og uafhængigt antager den
fornødne sekretariatsbistand.
Efter forslaget til bestemmelsens
stk. 2
skal sekretariatet understøtte fondens
aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til
aktiviteter, rammevilkår og lovgivning m.v.
Udgifterne til sekretariatet afholdes af fonden selv.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2.
Til § 13
51
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Den foreslåede bestemmelse i § 13 regulerer miljøministerens nedsættelse af et
rådgivende udvalg, der skal rådgive fonden om dens aktiviteter.
Det foreslås, at bestemmelsen i
stk.1, 1. pkt.,
at der etableres et rådgivende udvalg
bestående af op til 12 medlemmer med henblik på at rådgive bestyrelsen for
fonden om fondens aktivitet. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om
fondens arbejde, jf. stk. 1,
2. pkt.
Det rådgivende udvalg vil efter forslaget få som sin opgave at rådgive fondens
bestyrelse og bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter,
så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at miljøministeren udpeger medlemmerne af
det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Et medlem
af det rådgivende udvalg kan genudpeges 1 gang.
Det følger af forslaget til bestemmelsens
stk. 3,
at medlemmerne af det rådgivende
udvalg skal repræsentere relevante aktører herunder f.eks. lodsejerrepræsentanter,
almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner,
civilsamfundsorganisationer m.v. Den foreslåede bestemmelse sætter rammen for,
hvilke faglige profiler, miljøministeren kan udpege til udvalget efter lovforslagets §
14, stk. 2. Dog gælder ligebehandlingsloven parallelt hermed, således at der ved
udpegningen bør tilsikres en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.
Det bemærkes, at ansatte i ministerier og styrelser ikke kan udpeges til udvalget.
Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i
ministerier og styrelser, vil kunne deltage.
Hvervet som medlem af udvalget er efter forslaget ulønnet.
Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af rejseomkostninger for
medlemmerne af det rådgivende udvalg kan dog afholdes af fondens midler efter
statens regler herfor. Fondens sekretariat kan indkalde det rådgivende udvalg til
møde. Udvalget vælger selv en eventuel formand eller fælles talsperson.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
Forslaget til § 14 har til formål at stille minimumskrav til fondens klimabogføring
og administration m.v.
Det foreslås, med bestemmelsen i § 14, stk. 1, at fonden skal beregne, opgøre og
monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen skal verificeres ved
uafhængig tredjepart.
Det foreslås endvidere, i bestemmelsens
stk. 2,
at fonden og den en uafhængige af
fonden bemyndigede tredjepart, jf. forslaget til § 14, stk. 1, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang
52
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med
verifikation.
Det er hensigten med bestemmelsen i
stk. 3,
at fonden skal oprette og føre et
register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet
med fondens projekter. Registeret er efter forslaget grundlaget for administration
af fondens solgte CO2-enheder. Registeret foreslås offentliggjort på fondens
hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.
Til § 15
Det foreslås i § 15,
stk. 1,
at støttemodtageren eller lodsejeren i hele støtteperioden
på forlangende af fonden skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for den
modtagne støtte fortsat opfyldes.
I bestemmelsens
stk. 2,
er det hensigten at pålægge støttemodtageren eller
lodsejeren pligt til i hele støtteperioden at underrette fonden, hvis betingelserne
for at modtage støtten ikke længere opfyldes.
Bestemmelserne anses for sædvanlige i tilskudslovgivning under Miljø- og
Fødevareministeriet. De understøtter formålet med fonden og vigtigheden af at
den uafhængige forvaltningsenhed (fonden) kan forestå fornøden kontrol med sine
projekter og de fastsatte afgørelsesvilkår, samt sikre troværdig og dokumenteret
monitering og verifikation ved en uafhængig aktør (tredjepart) af de forventede og
registrerede klimaeffekter, jf. forslaget til § 16 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til § 16
Det er hensigten med forslaget til § 16,
stk. 1,
at fonden fører kontrol med projekter
efter loven.
Der foreslås en adgangshjemmel i bestemmelsens
stk. 2,
hvorefter fonden og den
af fonden bemyndigede uafhængige tredjepart, jf. § 14, stk. 1 og 2, til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse skal have adgang til de støttede
arealer og til forretningslokaler i de virksomheder mv., der drives af en fysisk eller
juridisk person, der har modtaget projektstøtte fra fonden efter loven. På
tilsvarende måde har fonden og den uafhængige tredjepart efter forslaget adgang
til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale,
der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for
kontrolopgaver.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 3,
at den ansvarlige lodsejer for det støttede
projekt og de personer, der er beskæftiget hermed skal yde den fornødne
vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i forslaget til
53
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
bestemmelsens stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring hhv. til
fonden eller til den uafhængige tredjepart, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt.
Endelig foreslås det i
stk. 4, at
fonden kan indhente de oplysninger hos andre
offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse,
blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af
oplysningerne i kontroløjemed, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold, momsafregning m.v.
Betydningen af adgangen til fondens kontrol helt central for fondens faglige
legitimitet og troværdighed i forhold til de opnåede effekter forbundet med
fondens virke og herunder et nødvendigt grundlag for fondens salg af CO2-
enheder. Med henblik på en effektiv kontrol på de steder, hvor fonden har støttet
projekter har støttet skovrejsning eller udtagning af lavbundsarealer, er det derfor
nødvendigt og proportionalt at fonden og den uafhængige tredjepart efter forslaget
får en tydeligt hjemlet adgang til at foretage kontrol, på stedet.
Effektiv kontrol forudsætter samtidig, at fonden eller uafhængig tredjepart har ret
til at gøre sig bekendt med støttemodtagerens (virksomhedens) skriftlige materiale
i form af regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der
opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af
opgaver i henhold til loven. Denne adgang må gælde uanset, hvor materialet
opbevares.
Det er hensigten, at både fonden og den uafhængige tredjepart så vidt muligt altid
varsler alle kontrolbesøg hos støttemodtager eller lodsejer, da uanmeldte besøg
normalt ikke vil være relevante eller proportionale. Retssikkerhedsloven finder i
den forbindelse anvendelse (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere
ændringer).
Bestemmelsen er anset som sædvanlig i forhold til en offentlig
forvaltningsmyndigheds adgang til at sikre overholdelsen af støttelovgivning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til § 17
Det foreslås med forslaget til § 17,
stk. 1,
at fonden kan bestemme, at en afgørelse
om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist,
hvis, støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, støttemodtageren
tilsidesætter sine pligter efter § 14 eller § 16, stk. 3, vilkårene for tildeling af støtte,
herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes.
Det forudsættes overladet til fonden og dens sekretariat at tilrettelægge fondens
samlede reaktion ved tilfælde omfattet af forslagets stk. 1. Fonden har adgang til at
54
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
anlægge søgsmål med krav om kompensation eller erstatning for tab efter dansk
rets almindelige regler, når et ikke ubetydeligt tab er opstået, f.eks. i forbindelse
med afgørelsens bortfald eller ved tilbagekaldelse af afgørelse om støtte, og når
dette er begrundet på støtteansøgerens forhold.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at fonden i de i forslaget til bestemmelsens stk. 1,
nævnte tilfælde kan bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal
tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden tillægge
beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente der er fastsat i § 5 i lov om renter
ved forsinket betaling m.v.
Bestemmelserne i forslaget til § 17, stk. 1 og 2, svarer i hovedsagen til lignende
bestemmelser om helt eller delvist bortfald af støttetilsagn eller tilskud i ordninger
under Miljø- og Fødevareministeriet, f.eks. indgår lignende regler i lov om Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om Miljøteknologisk Udviklings og
Demonstrationsprogram. Imidlertid adskiller Den Danske Klima-skovfond fra de
nævnte loves ordninger ved at fonden ved lovforslaget oprettes som en selvstændig
juridisk person med egen formue og som en uafhængig forvaltningsenhed, som
miljøministeren fører et sædvanligt fondstilsyn med.
Fonden skal dermed efter forslaget selv være garanten for, at fondsmidlerne
(projektstøtten) medgår til formålet, og at projekternes klimaeffekter kontrolleres,
moniteres betryggende under bestyrelsens ansvar og kan verificeres af en
uafhængig tredjepart. Der er ingen sædvanlig, overordnet tilsynsmyndighed til at
understøtte dette, f.eks. dette ved udgående tilsyn m.v.
Der henvises til forslagets §§ 11, 14 og 16 samt bemærkningerne hertil.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse i § 18 vedrører miljøministerens tilsyn med fonden.
Det foreslås i
stk.1,
at miljøministeren fører tilsyn med fonden. En integreret del i
dette tilsyn er at holde øje med at fonden efterlever bestemmelserne i den
foreslåede lov om Den Danske Klima-skovfond. Der vil som led i tilsynet kunne
aftales orienteringsmøder ligesom ad hoc møder vil kunne afholdes på begge
parters initiativ.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2, 1. pkt.,
at miljøministeren kan afkræve fonden
enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin
tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig
bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og
virksomhed i øvrigt, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2,
2. pkt.
Bestemmelsen
medfører at miljøministeren til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle
oplysninger af relevans for tilsynsudøvelsen fremlagt.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at bestyrelsesformanden holder
miljøministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden,
55
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi. Dette foreslås for at
understøtte at miljøministeren kan føre tilsyn på et oplyst grundlag og kan
varetage de nødvendige foranstaltninger, såfremt der måtte være anledning dertil.
Hvis bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin
underretningspligt, vil det efter omstændighederne kunne føre til, at udnævnelsen
af formanden tilbagekaldes.
Generelt forudsættes det, at miljøministerens tilsyn udøves med respekt for
fondens uafhængige status og bestyrelsens selvstændige kompetence. Ledelsen er
både formelt og faktisk overladt til bestyrelsen som selvstændig og uafhængigt
kollektivt ledelsesorgan for fonden. Derved er der en klar ansvarsfordeling mellem
bestyrelsen og tilsynsmyndigheden. Dette forventes at give ledelsesmæssigt fokus
til den forretningsmæssige drift og på værdiskabelsen i fonden.
Der er ingen instruktionsbeføjelse for ministeren i forhold til fonden, hverken i
faglige eller økonomiske spørgsmål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Med lovforslagets § 19,
stk. 1
foreslås det, at fonden kan opløses ved lov. En sådan
bestemmelse er sædvanlig ved fonde, der oprettes ved lov og står uden for
fondslovene.
Efter bestemmelsen
stk. 2,
skal det gælde, at såfremt opløsning af fonden bliver
aktuel, jf. stk. 1, skal staten overtage fondens formue. Staten (ved miljøministeren)
indtræder i øvrigt efter lovforslaget i fondens rettigheder og forpligtelser. Den
særlige forvaltningsopgave som fonden (den juridiske person) er oprettet til at
løse, vil på den måde kunne afsluttes mest formålstjenligt.
Tilbagefaldsklausulen, som foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, skal ikke gælde for
øremærkede donationer eller private midler, der er indgået til fonden som led i
medfinansiering af igangværende fondsaktiviteter eller uafsluttede projekter m.v.
under fonden. Sådanne indestående beløb hos fonden vil staten af egen drift og i
videst mulige omfang tilbageføre til den relevante private aktør i forbindelse med
opløsningen af fonden.
Ved opløsning, jf. bestemmelsens
stk. 3,
indtræder miljøministeren, eller den
ministeren bemyndiger dertil, ifølge forslaget i fondens sted som påtaleberettiget
for tinglyste servitutter og rådighedsbegrænsninger m.v. På denne måde
videreføres de pågældende tinglyste byrder på arealerne m.v. også efter fondens
opløsning, hvilket stemmer overens med formålet med fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Til § 20
56
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 703: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Klima-skovfonden
Bestemmelsen i § 20,
stk. 1,
indeholder lovforslagets ordning af lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den [20] december 2020. Miljøministeren vil
således kunne indskyde midler i fonden, jf. lovforslagets § 2, fra dette tidspunkt, og
fonden er så klar primo 2021 til at indlede sit arbejde.
Det bemærkes til bestemmelsens
stk. 2,
at Miljø- og Fødevareministeriet varetager
fondens sekretariatsfunktioner, indtil fondens bestyrelse er konstitueret og har
antaget den fornødne sekretariatsbistand. Udgifterne for ministeriet hertil
afholdes inden for ministeriets (departementets) driftsbevillingsramme.
Af hensyn til kontinuitet i fondsbestyrelsens arbejde foreslås det i bestemmelsens
stk.3,
at der ved den første udpegning af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 8,
udpeges 4 medlemmer for en periode på op til 2 år, med mulighed for
genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges for
en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Til § 21
Reglen i forslaget til
§ 21
fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Loven
gælder efter forslaget ikke for Færøerne eller Grønland.
57