Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 688
Offentligt
2235718_0001.png
NOTAT
Kemikalier og Koncern Jura
J.nr. 2020-14334
Ref. KIWEN, SDO og NADBI
Den 24. August 2020
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i Rettens sag T-279/20,
CWS Powder Coatings mod Kommissionen, T-283/20, Billions
Europe m.fl. mod Kommissionen og sag T-288/20, Brillux og
Daw mod Kommissionen
1. Indledning
En række virksomheder har ved tre stævninger af 12. og 13. maj 2020 anlagt sager ved Retten med
påstand om, at EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217
1
, der ændrer CLP-
forordningen
2
, annulleres, for så vidt som den vedrører klassificering og mærkning af titaniumdioxid
(TiO
2
).
3
Med den anfægtede forordning føjede EU-Kommissionen bl.a. en klassificering af stoffet titaniumdioxid
i støvform til bilag VI i CLP-forordningen. Klassificeringen betyder, at virksomheder skal klassificere og
mærke produkter, der indeholder titaniumdioxid, efter reglerne om klassificering, før produkterne må
markedsføres i EU.
Baggrunden for klassificeringen af titaniumdioxid er, at dyreforsøg har vist, at udsættelse for høje
koncentrationer af stoffet i støvform kan forårsage kræft i lungerne. Den kræftfremkaldende virkning
skyldes TiO
2
-støvpartiklernes fysiske form. Der har under behandlingen af klassificeringsforslaget været
diskussion om, hvorvidt et stofs form (i dette tilfælde støv) kan udløse en klassificering i henhold til
CLP-forordningen.
Sagsøgerne anfører, at klassificeringen af titaniumdioxid er forkert, og at EU-Kommissionen i
forbindelse med vurderingen af, hvorvidt titaniumdioxid skulle klassificeres, tilsidesatte en række
væsentlige regler i CLP-forordningen.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Klassificeringen af titaniumdioxid er sket på grundlag af et forslag indsendt af Frankrig i henhold til den
fastsatte procedure i CLP-forordningen. Forslaget blev behandlet i Det Europæiske Kemikalieagenturs
risikovurderingskomité (RAC), der afgav en udtalelse om klassificeringsforslaget. I sin udtalelse
1
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 af 4. oktober 2019 om ændring, med henblik på tilpasning
til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om berigtigelse af nævnte forordning.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning
og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om
ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006.
3
Stævningerne er i det væsentlige ens. Retten har på nuværende tidspunkt ikke oplyst, om sagerne vil blive
behandlet samlet.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 688: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sagerne T-279/20 CWS Powder Coatings mod Kommissionen, T-283/20 Billions Europe m.fl. mod Kommissionen og T-288/20 Brillux og Daw mod Kommissionen om annullering af EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217, der ændrer CLP-forordningen, for så vidt som den vedrører klassificering og mærkning, fra miljøministeren af stoffet titaniumdioxid.
2235718_0002.png
klassificerede RAC titaniumdioxid som værende kræftfremkaldende i kategori 2 (mistænkt for at
fremkalde kræft hos mennesker).
Forslaget til klassificering blev efterfølgende drøftet på flere møder i REACH-komiteen. Derudover blev
forslaget hørt i medlemslandenes ekspertudvalg i regi af de kompetente myndigheder for REACH og
CLP-forordningerne, inden EU-Kommissionen udstedte ændringerne til CLP-forordningen i 2019. En
række medlemslande tilkendegav under drøftelserne i REACH-komiteen, at de ikke var enige i
klassificeringen. Under høringen i Europa-Parlamentet og Rådet forsøgte en række grupper bl.a.
Europa-Parlamentets Miljøudvalg og en række medlemslande endvidere at samle et flertal for at afgive
en negativ udtalelse om den anfægtede forordning. Dette lykkedes imidlertid ikke. Industrien, herunder
bl.a. Dansk Industri, har endvidere gennem hele forløbet modsat sig klassificeringen af titaniumdioxid.
Danmark har støttet EU-Kommissionens forslag til klassificering af titaniumdioxid og gjorde derfor ikke
indsigelse i Rådet mod den anfægtede forordning efter vedtagelse i EU-Kommissionen, idet Danmark
vurderede, at de foreliggende videnskabelige undersøgelser på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige
til, at titaniumdioxid skal klassificeres som værende mistænkt for at fremkalde kræft.
Sagsøgernes væsentligste argumenter til støtte for påstanden om annullation er:
1.
Klassificeringen af stoffet titaniumdioxid er baseret på utilstrækkeligt fagligt grundlag, hvorfor
klassificeringen af stoffet er forkert.
2. EU-Kommissionen har i forbindelse med klassificeringen af stoffet titaniumdioxid tilsidesat en
række væsentlige regler i CLP-forordningen og i regelgrundlaget for CLP-forordningen,
herunder bl.a., at EU-Kommissionen;
ikke overholdt proportionalitetsprincippet i forbindelse med klassificeringen,
foretog en række skønsmæssige fejl i forbindelse med klassificeringen,
har tillagt titaniumdioxid i støvform (dvs. bestemt form og partikelstørrelse)
kræftfremkaldende egenskaber, som en iboende egenskab af titaniumdioxid, der kan
klassificeres,
ikke foretog en korrekt høring og tilsidesatte sin høringsforpligtelse,
ikke foretog en konsekvensanalyse af betydningen af klassificeringen af stoffet for
industrien,
i strid med regelgrundlaget for CLP-forordningen vedtog forskellige forhold i samme
delegerede retsakt, og at
EU-Kommissionen ikke handlede inden for traktaten
4
ved i den konkrete situation at
vedtage klassificeringen af titaniumdioxid
som i sagsøgernes øjne går ud over de
eksisterende væsentlige regler i CLP-forordningen
hvorfor Kommissionens delegerede
forordning er ulovlig og dermed ikke kan anvendes.
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen til støtte for EU-Kommissionen blandt andet af følgende grunde:
For det første har EU-Kommissionen efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse foretaget en
korrekt klassificering af titaniumdioxid på det foreliggende grundlag, idet det dog bemærkes, at
4
Jf. artikel 290 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der regulerer brugen af delegerede
retsakter.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 688: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sagerne T-279/20 CWS Powder Coatings mod Kommissionen, T-283/20 Billions Europe m.fl. mod Kommissionen og T-288/20 Brillux og Daw mod Kommissionen om annullering af EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217, der ændrer CLP-forordningen, for så vidt som den vedrører klassificering og mærkning, fra miljøministeren af stoffet titaniumdioxid.
2235718_0003.png
sagsøgerne i forbindelse med sagerne har fremført nye oplysninger, som vil kunne indgå i en
eventuel fornyet vurdering af klassificeringen af titaniumdioxid.
For det andet har EU-Kommissionen efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse i forbindelse
med klassificeringen af titaniumdioxid handlet i overensstemmelse med reglerne i CLP-
forordningen og regelgrundlaget for CLP-forordningen. Særligt bør det støttes, at EU-
Kommissionen ikke har tilsidesat regler ved vurderingen af klassificeringen på baggrund af stoffets
iboende egenskaber, og at EU-Kommissionen ikke var forpligtet til at foretage en
konsekvensanalyse, ligesom EU-Kommissionen heller ikke overskred sine skønsmæssige
beføjelser eller overtrådte proportionalitetsprincippet.
Det er en mærkesag for Danmark, at kemikalieregulering bygger på oplysning om stoffers iboende
egenskaber. Det er netop klassificering af farlige stoffer på grundlag af oplysning om stoffernes iboende
egenskaber, der udløser risikohåndteringsforanstaltninger i en række andre lovgivninger. Det kan
eksempelvis være begrænsning af markedsføring eller anvendelse af reglerne i REACH-forordningen
med det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet, lovgivning om håndtering af affald eller
lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere.
Derfor vurderer regeringen, at det er vigtigt, at Danmark i disse sager støtter EU-Kommissionens
klassificering af stoffet titaniumdioxid. Endvidere er det vigtigt, at Danmark støtter EU-Kommissionens
brug af reglerne i CLP-forordningen og i regelgrundlaget for CLP-forordningen i forbindelse med
klassificeringen af titaniumdioxid, herunder eksempelvis at EU-Kommissionen ikke foretog en
konsekvensanalyse, når der alene var tale om en vurdering af, om et stof er farligt, så det sikres, at
kemikaliereguleringen fremover vil være effektiv og egnet til at sikre en høj beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet.
3