Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 685
Offentligt
2234957_0001.png
Anvendelsen af træbiomasse til energi og dokumentation af bæredygtighed
er igen aktuelt med forhandlingerne om klimaaftalen.
Der er
mange bud på hvordan bæredygtighedskriterier for træbiomasse
kan udformes,
og hvordan varmesektorens brug af biomassen i øvrigt kan
reguleres. Vi er opmærksomme på de problemstillinger, der ønskes løst
politisk gennem bæredygtighedskrav og nedskalering af det danske
biomasseforbrug i energisektoren. Som vi hører det, drejer det sig særligt
om et højt forbrug af biomasse set pr. indbygger og bekymringer for
bæredygtigheden af særligt den importerede biomasse. Det er emner, som
vi også ønsker at få adresseret.
Vi har 3 pointer:
•
Dansk lokalt produceret flis er bæredygtig, og den ressource bør
anvendes fuldt ud.
•
Der er tale om et
restprodukt fra produktionen af træ
til fx vores byggeri
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
•
Den
danske produktion af træbiomasse kan øges og dermed øge optaget
af atmosfærisk kulstof.
Falder markedets efterspørgsel i Danmark, så vil
CO2-optaget fra atmosfæren mindskes, da skovdyrkningsmetoderne
dermed vil ændres.
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0003.png
VE-direktivet
indeholder fornuftige og håndterbare bæredygtighedskrav til
biomasse fra skoven med en risikobaseret tilgang.
I Danmark har vi
allerede erfaringer med implementering af de krav gennem den
frivillige
brancheaftale,
som på nogle punkter går ud over kravene i VE-direktivet.
Der er dog forskel på en frivillig brancheaftale og egentlige lovkrav, og vi
anbefaler at implementeringen af VE-direktivets krav til skovdriften holder
sig til direktivkravene og ikke overimplementeres.
Skovloven sikrer
fortsat skovdække på fredsskovsarealer.
Der er allerede
frivillige og internationalt anerkendte certificeringsordninger, som dækker
bæredygtighedskravene:
PEFC, FSC
og
SBP.
Sammen med alternativ
dokumentation bør de anerkendes som dokumentation for opfyldelsen af
nye krav
uanset anvendelse. De ordninger dækker al træproduktion og der
er
ingen grund til at udvikle en ny ordning særligt for træ til energiformål.
Vi anbefaler derfor at
lovgivningen bygger på den nyligt vedtagne EU-
regulering.
Dermed undgår vi mange forskellige lovkrav til, hvad bæredygtig
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
biomasse er.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0005.png
Der har været forslag fremme om
at sætte en diametergrænse for hvor
store stammer, der må anvendes til flisning. Det fraråder vi.
Der kan være
mange grunde til at et træ ender som flis,
og træ af større
diameter er i flere tilfælde kun egnet som flisvare. Det meste skov er
privatejet med en driftsøkonomi, som der skal tages hensyn til: Hvis der skal
efterlades flere stammer i skoven, så skal ejerne kompenseres økonomisk.
Det er vigtigt at
regulering foretages det relevante sted.
Den
danske
produktion af flis er et restprodukt fra skovdriften. Ønskes der mere dødt
ved i skovene bør det reguleres andet steds.
Ellers svarer det til at sætte
regler for røde pølser for at styre svineproduktionen.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0006.png
Hvert år udarbejdes
en national skovstatistik,
som opgør den stående
vedmasse i de danske skove. Statistikken dokumenterer tilvæksten og
hugsten i skovene. De data anvendes til indberetningen til
LULUCF –
systemet
til afrapportering ift FNs klimamål. Med Danmarks deltagelse i
Paris-aftalen og indrapportering opfylder vi mulighed A i kravene fra VE-
direktivet.
Uanset dette er
det hverken relevant eller retvisende at betragte
forskydninger i kulstoflagre i skoven på kort eller mellemlangt sigt.
På kort
eller mellemlangt sigt, kan det være bæredygtigt - også i
klimasammenhæng - at skove mere end tilvæksten, og dermed nedbringe
kulstoflageret. Det kan fx skyldes stormfald, konjunkturhugst eller en skæv
aldersklassefordeling. Men herefter etableres nye bevoksninger og ofte
med en højere tilvækst og dermed et højere optag af CO2. Pas derfor på
med at arbejde med for små arealafgrænsninger.
Skovbrug er langsigtet, og kulstoflagre skal opretholdes på lang sigt og
med en høj tilvækst.
Træerne i skoven vokser hele tiden. Når nogle træer
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
fældes, vil andre træer samtidig vokse sig større andre steder i skoven. Se på
skoven som helhed og ikke det enkelte træ – de deles om ressourcerne, så
når et træ fældes vil et andet træ opnå en øget vækst.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0008.png
Der er
anerkendte certificeringsordninger, der er udviklet i åbne processer
med interessentinddragelse og med løbende evalueres og tilpasning.
De
vil være
oplagte at anvende som en dokumentationsmulighed.
Det er samtidig
vigtigt, at også ejere med små skove får mulighed for at
afsætte træbiomasse.
For små skove er certificeringsordninger både tunge
administrativt og dyre at implementere, hvorfor det er vigtigt, at
bæredygtighed også fortsat kan dokumenteres gennem
anden
dokumentation end certificering.
Det samme gælder for den træbiomasse,
som hentes uden for skovene.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0009.png
I fremtiden bliver der behov for biomassen – dvs. biologisk kulstof - til
mange forskellige produkter.
Fx er
biogasproduktion ved termisk forgasning interessant, da økonomi og
effektivitet forbedres med en samtidig produktion af biokoks
(med meget
langsom omsætning > 500 år), som kan bringes ud på landbrugsjord.
Biokoks bidrager til at løse landbrugets CO2-belastning og giver forøget
produktion.
Vi har brug for biomassen nu og i fremtiden. Bæredygtighedskravene fra
VE-direktivet er en god platform for fremtidens bæredygtige produktion.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 685: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. august 2020
2234957_0010.png
Afsluttende opsummering:
Dansk træflis er et restprodukt
fra skovens produktion af træ til møbler og
byggeri. Det er vigtigt for erhvervet, at der er anvendelsesmuligheder og et
marked.
Substitutionseffekt.
Træbiomassen erstatter fossile brændsler. Dermed
friholder vi atmosfæren for yderligere tilførsel af kulstof fra jordens gamle
lagre.
Først når de
fossile brændsler er helt udfaset er det fornuftigt at omlægge
energisektorens forbrug af træbiomasse.
Bæredygtighedskravene fra VE-direktivet giver en god base, og der er ikke
behov for at overimplementere med lovgivning.
Direktivkravene giver
mulighed for konkurrence og kan eventuelt udbygges med frivillige aftaler.
7