Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 682
Offentligt
UDKAST
Energistyrelsen, j. nr. 2020-10440
Forslag
til
Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings-
selskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om
vandløb
(Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.)
§1
I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 24. april 2020, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Udgifter« til: »Nødvendige udgifter« og
»spildevandsanlæg og« ændres til: »spildevandsanlæg, af andre anlæg til
brug for selskabets håndtering af spildevand, og af«.
2.
§ 1, stk. 5 og 6,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Et spildevandsforsyningsselskab kan aftale med andre parter, at
selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets hånd-
tering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller etablerer og dri-
ver anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand, som samlet set er
dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver. Et spildevands-
forsyningsselskab kan kun indgå en aftale som nævnt i 1. pkt. mod betaling
fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets meromkostninger
til etablering og drift.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.
3.
I
§ 1
indsættes som
stk. 9:
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
»Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
indregning efter stk. 4, herunder om, hvilke udgifter der kan betales af spil-
devandsforsyningsselskabet, om omkostningsfordeling med andre parter,
om betingelser for indregning, herunder samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sighed og sikring af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, om krav
til aftaler med andre parter, om dokumentation for overholdelse af de fast-
satte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af aftaler, dokumenta-
tion m.v. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om aftaler efter stk. 5, herunder om krav til afta-
lerne og andre parters betaling, dokumentation for overholdelse af de fast-
satte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af aftaler, dokumenta-
tion m.v. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.«
§2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november
2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 808 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 32
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Miljøministeren kan endvidere efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsætte regler om,
1) at serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i planlægningen
efter stk. 1 skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkono-
misk hensigtsmæssigt niveau,
2) hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger kommunalbesty-
relsen skal lægge til grund i den samfundsøkonomiske analyse,
3) at kommunalbestyrelsen i planlægningen efter stk. 1 kan pålægge spil-
devandsforsyningsselskaberne at fastsætte serviceniveau for håndtering af
tag- og overfladevand under anvendelse af regler fastsat i medfør af denne
bestemmelse og § 32 b, stk. 3, og at lægge specifikke forudsætninger til
grund for den samfundsøkonomiske analyse, og
4) offentliggørelse af kortlægningerne, dataene, beregningerne og vurderin-
gerne, som kommunalbestyrelsen har lagt til grund for planlægningen.«
2.
I
§ 32 b, stk. 2,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
»Et spildevandsforsyningsselskab er herunder forpligtet til at følge et i spil-
devandsplanen fastsat serviceniveau for håndtering af tag- og overflade-
vand, såfremt det er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af § 32, stk. 5. Et spildevandsforsyningsselskab skal endvidere fastsætte ser-
viceniveauer under anvendelse af regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 32,
stk. 5, hvis dette er bestemt i spildevandsplanen, eller hvis kommunalbesty-
relsen ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen under anven-
delse af regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5.«
3.
I
§ 32 b
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Miljøministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og erhvervsministern fastsætte regler om,
1) at serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter stk. 2, 3.
pkt., skal fastsættes til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau,
2) hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, der skal lægges
til grund i den samfundsøkonomiske analyse,
3) at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vand-
sektorloven, skal offentliggøre de serviceniveauer, de har fastsat i medfør af
stk. 2, og de kortlægninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund
for serviceniveauerne, på deres hjemmeside.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§3
I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, 2. pkt.,
indsættes efter »kontrolrammer«: », og om betingelser for
tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed«.
2.
I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
En kommune kan uanset stk. 1 indgå aftale med et spildevandsfor-
syningsselskab som omhandlet i § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spil-
devandsforsyningsselskaber m.v. om, at selskabet etablerer og opretholder
et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, sel-
skabet er forpligtet til, eller etablerer og driver anlæg til håndtering af spil-
devand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets
opgaver.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
3.
I
§ 20, 1. pkt.,
indsættes efter »analyser m.v.«: », herunder om vandsel-
skabernes klimatilpasning.«
§4
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr.
1217 af 25. november 2019, fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og § 35, stk. 4,
ændres »§
1, stk. 5 og 6, i lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og regler, der fastsæt-
tes i medfør heraf.«
til: »regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 9, i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.«
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
De hidtil gældende regler i betalingslovens § 1, stk. 5, og regler
udstedt i medfør af den hidtil gældende § 1, stk. 6, finder fortsat anvendelse
på spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansie-
ringsaftaler, som er indgået inden den 1. januar 2021, hvis Forsyningssekre-
tariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg til
spildevandsforsyningsselskabets økonomiske ramme efter reglerne i vand-
sektorloven til det pågældende projekt, eller projektejeren inden den 1. ja-
nuar 2021 har foretaget væsentlige irreversible investeringer i projektet i
forhold til håndtering af tag- og overfladevand. De hidtil gældende regler
finder dog kun anvendelse, hvis spildevandsforsyningsselskabet anmelder
den pågældende aftale til Forsyningssekretariatet senest den 1. marts 2021.
De hidtil gældende regler finder ikke anvendelse efter den 1. januar 2024,
medmindre anlæggelsen af det pågældende projekt er påbegyndt inden
denne dato.
Stk. 3.
Klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om overgangsordningen i stk. 2, herunder om, hvad der forstås ved
en væsentlig irreversibel investering, og om, hvilke oplysninger og hvilken
dokumentation anmeldelsen til Forsyningssekretariatet skal indeholde.
§6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse i projekter med andre
parter og takstfinansiering af andre anlæg end egne spildevandsanlæg
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for spildevandsfor-
syningsselskabernes klimatilpasning
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes indtægtsramme
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Andre parters finansiering af højere serviceniveau eller dyrere løsning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Indberetning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Overgangsordning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1. Klimamæssige konsekvenser
7.2. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget vedrører primært rammerne for spildevandsforsyningsselska-
bernes klimatilpasning. Ved klimatilpasning forstås i dette lovforslag spil-
devandsforsyningsselskabernes indsats, der øger serviceniveauet for deres
håndtering af tag- og overfladevand for at tage højde for hyppigere tilfælde
af kraftig regn.
Det foreslås at udvide og ensrette reglerne for spildevandsforsyningsselska-
bernes projekter, som foregår på andet end selskabernes egne spildevands-
anlæg eller i samarbejde med andre parter i øvrigt. Det foreslås, at disse
regler ensrettes for alle projekttyper og for hele spildevandsforsyningssel-
skabernes ansvarsområde. De foreslåede regler herom får et bredere anven-
delsesområde end klimatilpasning, så spildevandsforsyningsselskaberne får
bedre muligheder for helhedsorienteret planlægning af deres indsats.
Det foreslås således at ophæve de nuværende regler om medfinansierings-
projekter, hvor selskaberne ikke kan stå for eller finansiere deres del af pro-
jekterne direkte, men kun medfinansiere kommunale og private projekter i
veje, vandløb og rekreative områder. Det foreslås herunder bl.a. at afskaffe
de nuværende regler om, at de kommunale og private parter for visse pro-
jekter skal betale mindst 25 pct. af de nødvendige omkostninger til håndte-
ring af tag- og overfladevand, og at projektet skal vedrøre et område, hvor
kommunale risikokortlægning har påvist behov for afhjælpning.
Det foreslås, at der for spildevandsforsyningsselskabernes takstfinansierede
indsats i forhold til håndtering af tag- og overfladevand indføres krav om,
at dette sker til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Dette gæl-
der, hvad enten der er tale om allerede kloakerede områder eller områder,
der nykloakeres.
Det er hensigten, at tillæg til klimatilpasningsprojekter omfattet af de fore-
slåede regler vil blive omfattet af effektiviseringskrav på samme måde som
de klimatilpasningsprojekter, der i dag gennemføres efter andre regelsæt end
reglerne om medfinansieringsprojekter. Det foreslås endvidere, at der kun
gives tillæg til selskabernes nettoomkostninger til klimatilpasning, således
at afledte besparelser fratrækkes.
6
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Endelig foreslås det at justere regler for indberetning og dokumentation m.v.
og ensrette dem for alle projekttyper for at skabe bedre datagrundlag for
området og lette administration for selskaber og myndigheder.
2. Lovforslagets baggrund
Den 15. maj 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet) en aftale med Ra-
dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti,
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om spildevands-
selskabers klimatilpasning.
Danmark kan forvente flere og mere ekstreme oversvømmelser som følge
af klimaforandringer. Det fremgår blandt andet
af en rapport fra FN’s Kli-
mapanel fra efteråret 2019 og af
DMI’s Klimaatlas,
der forudser mere ned-
bør om året på grund af vådere vintre og en stigning i nedbørshændelser om
sommeren.
Inden for kloakerede områder ledes meget af det regnvand, der rammer be-
fæstede eller delvist befæstede arealer (betegnet tag- og overfladevand), til
kloaknettet. Kloaknettet er imidlertid kun dimensioneret til et vist service-
niveau, hvorfor der vil opstå oversvømmelser, når kloaknettets kapacitet
overskrides. Som følge af forventningerne om øget intensitet, varighed og
hyppighed i ekstreme regnskyl vil der således opstå hyppigere og større
oversvømmelser end hidtil, hvis der ikke foretages tilpasning til det ændrede
nedbørsmønster.
Kloakker dimensioneres sædvanligvis svarende til et vist serviceniveau, der
typisk er fastsat svarende til en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede
systemer (enstrengede systemer) og til en 5-års regnhændelse for separat-
kloakerede systemer (tostrengede). Dette svarer til det minimumsniveau, der
er anbefalet i IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, bl.a. ud fra sundheds-
mæssige hensyn. Her er det også anbefalet, at et højere serviceniveau kan
besluttes ud fra samfundsøkonomiske hensyn. I Spildevandskomiteens
Skrift 31 findes anbefalinger vedrørende metoder til bestemmelse af ser-
viceniveauer for regnvand på terræn ud fra samfundsøkonomiske analyser.
Traditionel udbygning af kloaknettet er en meget omkostningstung anlægs-
opgave. Der kan således være samfundsøkonomiske fordele i, at spilde-
vandsforsyningsselskaberne kan anvende alternative løsninger frem for tra-
ditionelle spildevandstekniske løsninger i kloaknettet. I lyset af de forven-
tede klimaændringer er behovet for alternativ håndtering af tag- og overfla-
devand stigende.
7
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Der blev derfor i 2013 indført nye regler, som skulle forbedre mulighederne
for alternativ håndtering af tag- og overfladevand ved at gøre det muligt for
spildevandsforsyningsselskaberne under nærmere fastsatte betingelser at
medfinansiere omkostningseffektive projekter, som gennemføres af kom-
muner eller private aktører, og som samtidig tjener til at aflaste spildevands-
forsyningsselskabernes indsats til håndtering af tag- og overfladevand.
Imidlertid har der vist sig en række uhensigtsmæssigheder ved medfinansie-
ringsreglerne, herunder:
-
Der er forskellige regler for forskellige typer klimatilpasningspro-
jekter, hvilket kan gøre, at der vælges løsning efter regelsæt, frem-
for hvad der er mest effektivt.
Visse projekttyper kan gennemføres efter flere forskellige regelsæt
med forskellige krav.
Kravet om, at den kommunale eller private part under medfinansie-
ringsreglerne mindst skal betale 25 pct. af de nødvendige omkost-
ninger til håndtering af tag- og overfladevand for visse typer pro-
jekter, har medført mindre anvendelse af disse regler, siden denne
del af reglerne trådte i kraft i 2016.
Usikkerhed om, hvornår selskabet kan deltage i et projekt, medfø-
rer risiko for fravalg af effektive klimatilpasningsprojekter i eksem-
pelvis andre geografiske forsyningsområder.
Reglerne sikrer ikke samfundsøkonomisk nytte og effektive inve-
steringer.
Manglende mulighed for, at selskaberne kan stå for eller finansiere
deres del af visse projekttyper direkte, idet visse projekttyper skal
være underlagt reglerne om medfinansiering af kommunale og pri-
vate projekter, hvor selskabet skal betale sit bidrag til den anden
part over 10-25 år. Dette gør det svært for selskaberne at påvirke
udgiftsniveauet og sikre effektive løsninger.
-
-
-
-
-
Klimatilpasning i byerne foregår i betydeligt omfang i dialog mellem kom-
muner og spildevandsforsyningsselskaber. Kommunerne planlægger ni-
veauet for klimatilpasning i de kloakerede områder, og spildevandsforsy-
ningsselskaberne gennemfører den faktiske klimatilpasning. For at sikre
mod konsekvenserne af øget nedbør i fremtiden, er det afgørende, at der er
gode rammer for samarbejdet mellem kommuner og selskaber, og at der kli-
matilpasses til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget
for det.
8
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det følger af den politiske aftale, at reglerne på området skal ensrettes og
moderniseres, så der skabes gode rammer for klimatilpasningen, samtidig
med at man får mest klimatilpasning for pengene. Reglerne skal understøtte,
at der klimatilpasses de rigtige steder til et samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt niveau.
Dette lovforslag gennemfører de ændringer af reglerne, som aftalen indebæ-
rer. For så vidt angår projekter med andre parter foreslås endvidere, at reg-
lerne ensrettes for hele spildevandsforsyningsselskabernes ansvarsområde,
således at de nye regler får et bredere anvendelsesområde end klimatilpas-
ning. Hermed understøttes den politiske aftales intentioner om, at spilde-
vandsforsyningsselskaberne skal have bedre mulighed for at håndtere van-
det helhedsorienteret og indgå i projekter med andre parter, herunder også
om projekter, der vil have andre positive effekter, f.eks. miljømæssige. Det
vil desuden give selskaberne bedre mulighed for at løse deres opgaver på
den mest effektive måde, uanset om der er tale om klimatilpasning eller an-
dre opgaver.
Det er en del af aftalen, at spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats
fremover løbende skal moniteres, og at ordningen skal evalueres efter 3 år.
Resultatet af moniteringen og evalueringen præsenteres for forligskredsen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse i projekter med an-
dre parter og takstfinansiering af andre anlæg end egne spildevandsan-
læg
3.1.1. Gældende ret
De gældende regler om, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaber kan
finansiere over taksterne, som brugerne betaler til spildevandsforsynings-
selskaberne, fremgår af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings-
selskaber m.v. (herefter benævnt »betalingsloven«). Spildevandsforsy-
ningsselskaber forstås som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(vandsektorloven).
Hovedreglen fremgår af betalingslovens § 1, stk. 4, hvorefter udgifter til
udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spil-
devandsanlæg og anlæg, der er etableret efter lovens § 7 a, dækkes af bidrag
fra de berørte ejere af fast ejendom.
9
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Betalingsreglerne i betalingsloven indebærer, at der ikke kan anvendes mid-
ler til aktiviteter, som ligger uden for spildevandsforsyningsselskabets an-
svarsområde.
Spildevandsforsyningsselskaberne kan endvidere som udgangspunkt ude-
lukkende finansiere opgaver, som vedrører egne spildevandsanlæg og an-
læg, der etableres efter § 7 a i betalingsloven. § 7 a vedrører aftaler mellem
et spildevandsforsyningsselskab og en ejer af en helårsbolig, der har fået
påbud om forbedret rensning, om at selskabet forestår udførelse, drift og
vedligeholdelse af spildevandsløsningen. § 7 a berøres ikke af dette lov-
forslag.
I bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslo-
vens kapitel 3 og 4 (herefter benævnt »spildevandsbekendtgørelsen«) defi-
neres et spildevandsanlæg som »såvel åbne som lukkede ledninger og andre
anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbin-
delse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller
anden form for bortskaffelse«. Spildevandsanlæg kan således eksempelvis
bestå af kloakrør eller være indrettet som en åben kanal, der ligner et vand-
løb.
Ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2, skal spildevandsplanen
bl.a. angive de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og rense-
foranstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakop-
lande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er
tilsluttet, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsynings-
selskab, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller ikke er ejet af
et sådant selskab. Såfremt en del af et vandløb optages i spildevandsplanen
med status som spildevandsanlæg, er det ikke længere omfattet af vandløbs-
lovens bestemmelser, men af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om
spildevand.
Spildevand defineres i spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, som »alt
vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæ-
stede arealer«.
Tag- og overfladevand defineres i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, som »regn-
vand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder
10
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvan-
ligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller
har en væsentlig anden sammensætning«.
Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningssel-
skabets spildevandsanlæg, der afleder eller behandler tag- og overfladevand,
dækkes således af bidrag fra de berørte ejere, der er tilsluttet spildevands-
forsyningsselskabet.
Spildevandsforsyningsselskabets ansvar omfatter dog ikke alt tag- og over-
fladevand, men kun i det omfang selskabet har forsyningspligt, jf. § 32 b,
stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Dette indebærer, at selskabet har ansvaret
for forsyningen inden for de eksisterende og planlagte kloakeringsområder
som fastlagt i spildevandsplanen. Derudover har selskabet kun ansvaret for
tag- og overfladevand fra ejendomme, såfremt vandet afledes til selskabets
anlæg. Selskabets ansvar indebærer, at det skal føre stikledning frem til ejen-
dommens grundgrænse, modtage vandet fra ejendommen og transportere
det videre til behandling, jf. § 28, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven. Ansvaret
for håndteringen af vejvand på overfladen påhviler som udgangspunkt ve-
jens ejer. Det afhænger af de konkrete forhold, herunder kommunens spil-
devandsplan, tinglysninger eller kommunale afgørelser om f.eks. tilslutning
til kloak, hvornår ansvaret for tag- og overfladevand fra vejarealer overgår
til selskabet.
Selskabet kan således ikke finansiere løsninger, hvor tag- og overfladevan-
det fra en ejendom afledes på anden måde end til selskabets anlæg, f.eks.
ved nedsivning, og derfor hverken er eller bliver selskabets ansvar. Dette
gælder også, selv om vandet, hvis det ikke var blevet afledt på anden måde,
ville være blevet afledt til selskabets anlæg.
Grundejere kan dog, hvis det er bestemt i spildevandsplanen, få tilladelse til
hel eller delvis afkobling af tag- og overfladevand, jf. § 16 i spildevandsbe-
kendtgørelsen. I så fald følger det af betalingslovens § 4 a, stk. 1 og 2, at
selskabet i særlige tilfælde kan tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget
(eller efter omstændighederne kræve en økonomisk kompensation).
Betalingsprincippet indebærer, at hvis et spildevandsforsyningsselskab del-
tager i gennemførelsen af et projekt, der har delt formål og delt ejerskab (det
vil sige, at spildevandsforsyningsselskabet ejer en forholdsmæssig del af an-
11
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
lægget), skal omkostningerne fordeles forholdsmæssigt mellem de pågæl-
dende formål. For så vidt angår spildevandsforsyningsselskabets andel af
udgifterne, kan disse finansieres via de bidrag, der opkræves hos brugerne.
Det er ikke i lovgivningen defineret nærmere, hvad der forstås ved en for-
holdsmæssig fordeling, men efter gældende praksis indebærer princippet, at
hver part betaler en andel af de fælles omkostninger, mens omkostninger,
som udelukkende afholdes af hensyn til det ene formål, alene finansieres af
den part, som formålet tjener.
I nogle tilfælde er et spildevandsanlæg placeret på tredjemands grund. Dette
er for eksempel tilfældet, når en spildevandsledning er nedgravet i en vej. I
disse tilfælde kan spildevandvandsforsyningsselskabets udgifter vedrørende
såvel selve spildevandsanlægget som udgifter vedrørende retablering af for
eksempel vejen finansieres via de bidrag, der opkræves hos brugerne.
Selskabet er ikke ansvarligt for at forhindre oversvømmelser fra vandløb,
søer og havet eller fra terrænnært grundvand.
Udgifter til regulering af vandløb eller gennemførelse af andre vandløbspro-
jekter eller kystbeskyttelsesprojekter kan - med undtagelse af nedennævnte
tilfælde - ikke dækkes af de bidrag, der opkræves hos spildevandsforsy-
ningsselskabets brugere. For så vidt angår afgrænsningen mellem spilde-
vandsanlæg og vandløb, er det udledningspunktet, der markerer overgangen
fra spildevandsanlæg til vandløb.
For at udvide og præcisere spildevandsforsyningsselskabernes muligheder
for at deltage i projekter i anlæg, som ikke kan være spildevandsanlæg, her-
under vandløb, eller som ikke ejes af spildevandsforsyningsselskaberne,
blev der med lov nr. 61 af 29. januar 2013 indsat en bestemmelse i § 1, stk.
5, i betalingsloven, der
inden for nærmere fastlagte betingelser
udvidede
og præciserede området for, hvad der kan finansieres af spildevandsforsy-
ningsselskaberne.
Reglerne indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne under nærmere
fastsatte betingelser har mulighed for at medfinansiere omkostningseffek-
tive projekter, som gennemføres af kommuner eller private aktører, og som
samtidig tjener til at aflaste spildevandsforsyningsselskabernes indsats i pro-
jekter til håndtering af tag- og overfladevand. Spildevandsforsyningsselska-
berne kan i forbindelse med sådanne projekter alene afholde udgifter, som
er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, og disse
12
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
må ikke overstige udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproble-
mer i spildevandsanlægget. Det sidstnævnte krav er stillet for at sikre, at
projekterne er omkostningseffektive for selskabet.
Der blev samtidig i betalingslovens § 1, stk. 6, givet miljøministeren (nu
klima-, energi- og forsyningsministeren) bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om medfinansieringen.
Bemærkningerne til lovforslaget indeholder detaljerede forudsætninger om,
hvordan bemyndigelsen ville blive udmøntet, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L 98 som fremsat, side 6-8 og 11.
Disse forudsætninger er udmøntet i bekendtgørelse om spildevandsforsy-
ningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrø-
rende tag- og overfladevand (herefter benævnt »medfinansieringsbekendt-
gørelsen«). Reglerne er afgrænset til kommunale og private alternative pro-
jekter i rekreative områder, i vandløb og i og på veje.
Omkostningsfordelingen afhænger af, hvilken områdetype projektet udføres
i.
For projekter i vandløb i landzone og sommerhusområder samt projekter i
rekreative områder udgør spildevandsforsyningsselskabets andel de merom-
kostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfla-
devand.
For projekter i vandløb i byzone og projekter i og på veje udgør spildevands-
forsyningsselskabets andel højst 75 % af projektejers samlede investerings-
omkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand.
For projekter, der var indgået aftale om før 1. januar 2016, kan spildevands-
forsyningsselskabet dog afholde 100 % af de nødvendige omkostninger til
håndtering af tag- og overfladvand. Det sidste skyldtes et ønske om at sætte
gang i projekterne i de første år efter vedtagelsen af reglerne.
Spildevandsforsyningsselskaber kan alene medfinansiere alternative projek-
ter i det omfang, den kommunale risikokortlægning har påvist behov for
afhjælpning. Alternative projekter uden for udpegede risikoområder kan
dog tjene til afhjælpning af kapacitetsproblemer inden for et risikoområde.
Risikokortlægningen, der er nævnt i medfinansieringsreglerne, har sit ud-
gangspunkt i økonomiaftalen for 2013, hvor der blev indgået en aftale om
13
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
klimatilpasning, som forpligtede alle kommuner til at gennemføre risiko-
kortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner. Kortlægningen af risiko-
billedet skulle omfatte oversvømmelseskort og værdikort. Oversvømmel-
seskortene skulle vise, hvilke områder der kan blive oversvømmet af hav,
vandløb, grundvand og regn, samt oversvømmelser, der er relateret til spil-
devandsnettet. Værdikortene skulle som minimum vise værdien af bygnin-
ger, som kan blive oversvømmet. Risikokortlægningen var en kombination
af oversvømmelseskort og værdikort. Mange kommuner har sidenhen opda-
teret risikokortlægningen, selv om dette ikke har været et krav. Efterføl-
gende er planloven i 2018 ændret for at sikre, at kommunernes planlægning
i større omfang understøtter forebyggelsen af skader som følge af oversvøm-
melse eller erosion på grund af klimaændringer. Blandt andet skal kommu-
nalbestyrelserne i kommuneplanen udpege områder, der kan blive udsat for
oversvømmelse eller erosion. Til brug for kommunens udpegning stiller sta-
ten data og kortlægning til rådighed for kommunernes planlægning. Kom-
muneplanen skal indeholde retningslinjer om afværgeforanstaltninger mod
oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling m.v. i områder
udsat for oversvømmelse og erosion.
Medfinansieringsprojekter skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen fremgå
af spildevandsplanen.
Aftaler mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskabet om medfi-
nansiering skal ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen indeholde oplys-
ninger og vilkår om følgende:
1) Projektets formål, tiltag, forventede levetid og serviceniveau.
2) Udførelse, drift og vedligeholdelse af projektet.
3) I hvilken udstrækning drift og vedligeholdelse varetages af projektejer
eller spildevandsforsyningsselskabet.
4) De forventede omkostninger opdelt på investerings-, drifts- og vedlige-
holdelsesomkostninger.
5) Hvilke omkostningsposter der betales af spildevandsforsyningsselskabet,
og hvilke omkostningsposter der betales af projektejer, herunder hvem der
bærer risikoen for forskellige typer fordyrelser.
6) Spildevandsforsyningsselskabets betaling til projektejer.
7) Projektejers og spildevandsforsyningsselskabets opsigelsesvarsel.
8) Hvad der skal ske ved ophør af projektet, herunder tilbagebetaling.
9) Øvrige oplysninger til brug for kontrol af den økonomiske ramme og for-
håndsgodkendelse af tillæg, såfremt selskabet har anmodet herom.
14
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Spildevandsforsyningsselskaber kan alene varetage udførelse af anlæg i for-
bindelse med projekter omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsen i over-
ensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
I det omfang projektejer og spildevandsforsyningsselskabet aftaler, at sel-
skabet skal varetage drift og vedligeholdelse, vil denne opgave være en del
af selskabets hovedaktivitet.
Ifølge vandsektorlovens § 18 kan vandselskaber kun deltage i anden virk-
somhed end deres forsyningsvirksomhed (hovedvirksomhed), når denne har
nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den
hvis den overstiger
en vis årlig omsætning - udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt
selskab med begrænset ansvar. I § 18, stk. 3, findes en bemyndigelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om den nævnte
virksomhed, herunder om hvilke typer af tilknyttet virksomhed der kan ud-
øves.
Med hjemmel i § 18, stk. 3, er der fastsat regler i bekendtgørelse om vand-
selskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Af bekendtgørelsen fremgår
også en række aktiviteter, som regnes for at høre under hovedvirksomheden.
I bekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at vandselskabets driftsopgaver, der
vedrører håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinan-
sieringsprojekter regnes som hovedvirksomhed. Dette blev indført i 2016
som opfølgning på det politiske forlig om en ny og forbedret regulering af
den danske vandsektor. Indtil da kunne vandselskaberne kun udføre disse
opgaver som tilknyttet virksomhed. Det blev samtidig indført, at tillæg til
sådanne driftsomkostninger blev underlagt effektiviseringskrav. Andre op-
gaver i forbindelse med medfinansieringsprojekter kan vandselskaber fort-
sat kun udføre som tilknyttet virksomhed, og kun hvis bekendtgørelsens be-
tingelser herfor er opfyldt.
Spildevandsforsyningsselskabet skal betale sin andel af omkostningerne til
et medfinansieringsprojekt til projektejeren over en periode på op til 25 år.
Har projektejer optaget lån til finansiering af omkostninger, skal perioden
svare til afdragsperioden på dette lån, dog ikke under 10 år.
Der er endvidere i medfinansieringsbekendtgørelsen fastsat rammer for spil-
devandsforsyningsselskabernes betaling til uforudsete og besluttede æn-
dringer af projekter, som medfører fordyrelser.
15
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Der er i praksis i visse tilfælde usikkerhed i forhold til, om et projekt kan
siges at vedrøre et spildevandsforsyningsselskabs egne spildevandsanlæg.
Der er således i praksis tvivl om, hvorvidt for eksempel omprofilering af
veje til skybrudsveje vedrører spildevandsanlæggets drift, eller hvorvidt
veje delvist kan defineres som spildevandsanlæg, således at udgifter hertil
kan indregnes i spildevandsbidragene, også uden at medfinansieringsreg-
lerne anvendes.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13, A,
L 98 som fremsat, side 6, at lovforslaget ikke indebar ændringer i forhold til
de hidtidige principper om en forholdsmæssig fordeling. Disse principper
gælder således fortsat, når der gennemføres tiltag med delt formål og ejer-
skab. Reglerne fra 2013 supplerer således de hidtil gældende principper og
regulerer den situation, at der på et eksisterende anlæg med anden/andre
ejer(e) end et spildevandsforsyningsselskab og andet formål end håndtering
af tag- og overfladevand gennemføres tiltag med henblik på at opfylde et
supplerende
og andet
formål end det primære formål.
Der er derfor fortsat siden 2013 ud over medfinansieringsprojekter blevet
udført klimatilpasningsprojekter i veje eller rekreative områder som almin-
delige samarbejdsprojekter, hvor der er delt formål og ejerskab.
For projekter vedrørende tiltag med delt formål og ejerskab er der ikke no-
gen nærmere regler eller tilsyn med f.eks. omkostningsfordelingen mellem
parterne, ud over de ovennævnte (ulovbestemte) principper om forholds-
mæssig fordeling og kommunernes godkendelse af spildevandsforsynings-
selskabernes kubikmetertakster og faste bidrag. Dette gælder, hvad enten
projekterne består i samarbejde mellem to eller flere spildevandsforsynings-
selskaber om f.eks. fælles spildevandsanlæg eller andre tiltag, eller der er er
tale om projekter, hvor den anden parts interesse i projektet ikke vedrører
håndtering af spildevand.
Ud over mulighederne i medfør af betalingsloven, kan spildevandsforsy-
ningsselskabet
og dermed selskabets brugere
i særlige tilfælde være for-
pligtet til at betale til kystbeskyttelsesprojekter efter kystbeskyttelsesloven,
som bidrager til at sikre selskabets anlæg.
Der er desuden efter vandløbsloven mulighed for i visse tilfælde at pålægge
spildevandsforsyningsselskabet at yde tilskud til vandløbsprojekter.
16
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Vandløbslovens regler om vandløb finder anvendelse på grøfter, kanaler,
rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vand-
forsynings- og kloakledninger er dog ikke omfattet af vandløbsloven, og lo-
ven gælder ikke på søterritoriet.
Efter vandløbsloven kan vandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrel-
sen, bl.a. give tilladelse til vandløbsregulering. Ved vandløbsregulering for-
stås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde
bundkote og skråningsanlæg.
Et vandløbsreguleringsprojekt kan bl.a. bestå i at forsinke eller tilbageholde
regnvand ved store regnvejrshændelser, herunder ved udnyttelse af naturlig
afstrømning gennem vådområder og ådale, f.eks. for at sikre fortsat mulig-
hed for udledning af spildevand til vandløbssystemet.
Udgifterne til vandløbsregulering afholdes som udgangspunkt af de grund-
ejere, der skønnes at have nytte af reguleringen. Dette kan også omfatte et
spildevandsforsyningsselskab, f.eks. hvis det derved får bedre mulighed for
at aflede sit vand til vandløbet.
Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller
vandføringsevne ikke ændres. Vandløbsvedligeholdelse består navnlig i
grødeskæring, oprensning af vandløbet og pleje af brinkforhold. Det er
vandløbsmyndigheden, der som udgangspunkt vedligeholder de offentlige
vandløb, og det er bredejerne, der som udgangspunkt vedligeholder de pri-
vate vandløb.
Tilføres et vandløb spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved
vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejerne af de
ejendomme, hvorfra ulemperne hidrører, at yde bidrag til vandløbets regu-
lering og vedligeholdelse. Det vil kræve, at tilførslen af spildevand forøger
den stofmæssige belastning af vandløbet, dvs. f.eks. forøger grødevæksten
eller slamaflejringer m.v., og dermed i nævneværdig grad forøger oprens-
ningsarbejdet. En hydraulisk belastning er i sig selv ikke tilstrækkelig for et
pålæg om bidrag.
Ved lov nr. 61 af 29. januar 2013 blev der indsat en række bemyndigelser i
vandløbsloven, hvorefter miljøministeren (nu klima-, energi- og forsynings-
ministeren) kan fravige visse regler i vandløbsloven for projekter omfattet
af medfinansieringsreglerne efter betalingsloven. Bemyndigelserne er ud-
møntet i medfinansieringsbekendtgørelsen.
17
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Visse af spildevandsforsyningsselskabernes udgifter skal ikke dækkes af de
almindelige bidrag fra de tilknyttede ejendomme. For kommunale veje og
private fællesveje skal kommunen således ifølge betalingslovens § 2 a, stk.
11, betale et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst 8
pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale, at spildevandsforsyningsselskaber frem-
over skal kunne betale 100 pct. af de nødvendige omkostninger til håndte-
ring af tag- og overfladevand (i aftalen omtalt som regnvand) for alle pro-
jekttyper. Det betyder, at spildevandsforsyningsselskaberne skal betale alle
omkostningerne til de dele, der udelukkende har til formål at håndtere tag-
og overfladevand. Andre parter, f.eks. kommuner eller private, skal som
hidtil betale for omkostningerne til de dele, der ikke bidrager til at håndtere
tag- og overfladevand (f.eks. nye lygtepæle). For de dele af klimatilpas-
ningsprojektet, som giver fælles nytte for såvel spildevandsforsyningssel-
skab som andre parter, skal parterne aftale en omkostningsfordeling.
Det fremgår også af aftalen, at selskaberne skal kunne betale direkte for de-
res del af projekter for alle projekttyper. Dermed vil de ikke længere være
afhængige af udlæg fra samarbejdsparten for visse projekttyper. Dette vil
ikke mindst gøre det lettere for private at deltage i klimatilpasningsprojek-
ter. Det vil desuden give selskaberne bedre mulighed for at drive projekter
og tænke dem ind i deres samlede indsats med klimatilpasning.
Endvidere fremgår det af aftalen, at alle selskabernes klimatilpasningspro-
jekter skal underlægges ens regler. De begrænsninger, der kendes fra de nu-
værende medfinansieringsprojekter, skal fjernes. Ændringerne medfører, at
selskaberne får bedre mulighed for at håndtere vandet helhedsorienteret og
indgå i projekter med flere aktører. Desuden skal kravet om, at vandparke-
ring og andre klimatilpasningsanlæg alene kan etableres, når det har til for-
mål at håndtere vand i et udpeget risikoområde, fjernes, og vandselskaberne
skal sikres mulighed for at investere i anlæg i andre selskabers geografiske
forsyningsområde, hvis det bidrager til selskabets håndtering af eget tag- og
overfladevand.
Endelig fremgår det af den politiske aftale, at der skal føres tilsyn med over-
holdelsen af reglerne, herunder at forbrugerne ikke betaler for omkostnin-
ger, der ikke er begrundet i vandselskabernes klimatilpasning.
18
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Som opfølgning på aftalen skal der fastsættes regler om projekter uden for
spildevandsforsyningsselskabernes egne spildevandsanlæg, som skal er-
statte de nuværende medfinansieringsregler.
Fremover skal det således være muligt for selskaberne at indgå i projekter
med andre parter uden begrænsning, således at det ikke kun er kommunale
og private parter, der kan indgås aftale med, men alle fysiske og juridiske
personer, herunder også staten og regionerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-
mæssigt at gøre disse nye regler generelle også med hensyn til formålet med
projekterne, således at de ikke alene gælder for projekter vedrørende spilde-
vandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i forhold til tag- og overflade-
vand, men også for projekter, der har til formål at løse andre af selskabets
opgaver, herunder f.eks. at forhindre overløb. På den måde opnås de bedste
muligheder for at håndtere spildevandet ud fra en helhedsorienteret tilgang
og for at vælge de mest omkostningseffektive løsninger, således at spilde-
vandsforsyningsselskabet
og dermed de tilsluttede forbrugere - ikke beta-
ler mere end nødvendigt for håndteringen.
Betingelserne for at gennemføre projekter uden for egne anlæg eller i sam-
arbejde med andre parter i øvrigt bør derfor også ensrettes. Kravet om sam-
fundsøkonomisk hensigtsmæssighed bør dog ikke gælde bredere end angi-
vet i aftalen, dvs. i forhold til selskabets serviceniveau for håndtering af tag-
og overfladevand, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som led i ensretningen af reglerne bør der
uanset formålet med projektet
fastsættes krav, der sikrer kontrol med, at spildevandsforsyningsselskaber
kun afholder nødvendige omkostninger til løsning af deres opgaver med
håndtering af spildevand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at visse af reglerne lige-
ledes bør gælde for projekter, hvor to eller flere spildevandsforsyningssel-
skaber samarbejder, f.eks. om at etablere fælles anlæg eller andre tiltag til
håndtering af spildevand.
For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabet søger om tillæg til ind-
tægtsrammen eller forhåndsgodkendelse heraf, vil Forsyningssekretariatet
skulle kontrollere overholdelse af reglerne i forbindelse med behandling af
ansøgningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Forsy-
ningssekretariatet også bør føre tilsyn, som eventuelt kan være risikobaseret,
19
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
med de projekter, som spildevandsforsyningsselskaberne udfører eller del-
tager i uden for deres egne anlæg eller i øvrigt med andre parter, selv om
der ikke ansøges om tillæg, og uanset formålet med projektet. Der bør derfor
indføres krav om anmeldelse af sådanne projekter til Forsyningssekretaria-
tet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at erstatte de nuværende regler om spildevandsforsyningssel-
skabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende
tag- og overfladevand i betalingslovens § 1, stk. 5, og medfinansieringsbe-
kendtgørelsen med et nyt regelsæt. Det foreslåede regelsæt vil inden for
visse rammer give selskaberne en bred mulighed for at udføre eller deltage
i projekter uden for deres egne anlæg eller i øvrigt med andre parter, uanset
formålet med projektet, og uanset hvor det er placeret, hvis projekterne og
dermed omkostningerne er nødvendige af hensyn til selskabets håndtering
af spildevand, herunder tag- og overfladevand, som selskabet har ansvar for
at håndtere.
Der foreslås således ikke en udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes
ansvarsområde, der fortsat kun omfatter spildevand, herunder tag- og over-
fladevand, der afledes til selskabets anlæg.
Selskabet vil f.eks. fortsat ikke kunne finansiere anlæg, der skal håndtere
tag- og overfladevand på ejendomme, således at vandet afkobles og afledes
på anden måde end til selskabets anlæg, f.eks. ved nedsivning. Dette gælder
også selv om projektet kunne aflaste selskabets anlæg. Selskabet vil fortsat
heller ikke kunne finansiere opgaver, som andre har ansvaret for, f.eks. op-
gaver, der ligger inden for vandløbsmyndighedens ansvarsområde.
Ifølge lovforslaget vil selskaberne kunne udføre eller finansiere projekter i
veje, hvor vandet afledes på overfladen, i det omfang dette er den billigste
mulighed i forhold til at opfylde deres forsyningspligt, herunder det fastsatte
serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand.
Selskabet vil fortsat ikke være ansvarligt for forebyggelse af oversvømmel-
ser fra vandløb, søer og havet.
Spildevandsforsyningsselskaberne vil derfor efter forslaget udelukkende
kunne udføre eller finansiere projekter i vandløb, søer eller havet, i det om-
fang disse projekter er den billigste måde at sikre, at selskabet kan aflede sit
vand til det modtagende vandområde
også i spidsbelastningssituationer
20
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
og dermed leve op til deres forsyningspligt i forhold til afledning af spilde-
vand. Hvis selskabet således i forbindelse med kraftig regn har problemer
med at få udledt tilstrækkelige mængder vand til f.eks. et vandløb, fordi
vandstanden bliver for høj, kan et vandløbsprojekt med eksempelvis vand-
parkering i visse tilfælde være en omkostningseffektiv løsning for selskabet,
og i så fald kan selskabet bruge takstmidler på projektet.
Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det ikke er spildevandsforsyningssel-
skabernes opgave at forebygge oversvømmelser fra terrænnært grundvand.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om takstfinansiering, herunder om, hvilke ud-
gifter der kan betales af spildevandsforsyningsselskabet, om omkostnings-
fordeling med andre parter, om betingelser for indregning, herunder sam-
fundsøkonomisk hensigtsmæssighed og sikring af selskabsøkonomisk om-
kostningseffektivitet, om krav til aftaler med andre parter, om dokumenta-
tion for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed og om offentlig-
gørelse af aftaler, dokumentation m.v. på spildevandsforsyningsselskabets
hjemmeside.
Det er hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet skal føre kontrol
med overholdelse af reglerne. Hvis der søges tillæg eller forhåndsgodken-
delse heraf vil kontrollen skulle udføres i forbindelse med behandlingen af
ansøgningen. For projekter, hvor der ikke søges om tillæg, er det hensigten
at indføre en anmeldeordning. Forsyningssekretariatets tilsyn med, at reg-
lerne overholdes ved de anmeldte projekter, kan eventuelt tilrettelægges ri-
siko- eller stikprøvebaseret.
For nærmere om de påtænkte regler i bekendtgørelsen henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 3, forslag til nyt stk. 9 i betalingslovens § 1, og bemærkningerne
hertil.
For så vidt angår samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed er det ikke hen-
sigten at fastsætte kriterier herfor i medfør af betalingsloven, men alene at
fastsætte, at selskaberne ikke må afholde omkostninger til klimatilpasning,
som overstiger det, der er nødvendigt for at leve op til det serviceniveau, der
fastsættes i henhold til de regler om samfundsøkonomisk hensigtsmæssig-
hed, som forventes fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Der henvises
til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets §
2 og bemærkningerne hertil.
21
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Vandløbslovens bestemmelser vil fortsat finde anvendelse. Det foreslås at
konsekvensændre lovens §§ 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og 35, stk. 4, hvorefter
klima-, energi- og forsynings- ministeren kan fastsætte regler om, at vand-
løbslovens § 24, stk. 1, om udgifter til vandløbsregulering, § 31, stk. 1, om
pligten til vedligeholdelse af offentlige vandløb, og § 35, stk. 1, om pligten
til vedligeholdelse af private vandløb, ikke finder anvendelse på projekter,
der er omfattet af § 1, stk. 5 og 6, i lov om betalingsregler for spildevands-
forsyningsselskaber m.v. og regler, der fastsættes i medfør heraf, som følge
af, at det foreslås at regulere andre anlæg end spildevandsforsyningsselska-
bets egne i betalingslovens § 1, stk. 4, og at bemyndigelsen til af fastsætte
nærmere regler foreslås flyttet til betalingslovens § 1, stk. 9. Det er hensig-
ten fortsat at fastsætte, at de nævnte regler i vandløbsloven ikke finder an-
vendelse i det omfang et projekt udføres efter betalingslovens regler.
Spildevandsforsyningsselskabet vil kunne forestå planlægning og projekt-
udførelse af den del af et projekt, som vedrører selskabets opgaver efter reg-
lerne om selskabernes hovedvirksomhed. Dette gælder også, hvis selskabet
mod betaling etablerer en dyrere løsning end nødvendigt, eller et højere ser-
viceniveau end krævet, jf. pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Andre dele af projektet
vil spildevandsforsyningsselskabet kun kunne forestå planlægning og pro-
jektudførelse af, i det omfang det kan ske inden for de til enhver tid gæl-
dende regler om tilknyttet virksomhed.
For at få overblik over spildevandsforsyningsselskabernes samlede klima-
tilpasningsindsats, herunder projekter uden for selskabernes egne anlæg, er
det hensigten, at der med hjemmel i vandsektorloven indføres en indberet-
ningspligt til Forsyningssekretariatet. Der henvises til lovforslagets almin-
delige bemærkninger pkt. 3.5 og til lovforslagets § 3, nr. 2, og de specielle
bemærkninger hertil.
3.2. Krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for spildevands-
forsyningsselskabernes klimatilpasning
3.2.1. Gældende ret
Kommunernes spildevandsplaner udgør det planmæssige grundlag for
håndtering af spildevand i kommunen, herunder af tag- og overfladevand,
jf. § 32, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Spildevandsforsyningsselskabernes
forpligtelser i forhold til håndtering af tag- og overfladevand er fastlagt i
spildevandsplanen.
22
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Miljøministeren har i bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 om spil-
devandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter
benævnt »spildevandsbekendtgørelsen«) fastsat nærmere regler om spilde-
vandsplaner, herunder de indholdsmæssige krav til spildevandsplaner. Spil-
devandsplanerne regulerer udviklingen på spildevandsområdet i kommu-
nen, og sætter rammerne for de konkrete afgørelser, som kommunalbesty-
relsen skal træffe på området. Spildevandsplanen må ikke være i strid med
regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning
eller kommuneplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.
Spildevandsplanen skal bl.a. indeholde afgrænsning af områder, der udledes
eller forventes udledt til, samt placering af udløb, angivelse af eksisterende
og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger. Endvidere
skal der i spildevandsplanen angives de eksisterende og planlagte projekter
til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber
vil betale for. Spildevandsplanen skal ajourføres af kommunalbestyrelsen,
når der sker ændringer i forudsætningerne herfor.
Forud for spildevandsplanens vedtagelse skal forslaget til planen forhandles
med spildevandsforsyningsselskabet og skal derefter i 8 ugers offentlig hø-
ring på kommunens hjemmeside. Spildevandsplanen vedtages af kommu-
nalbestyrelsen.
Spildevandsplanen kan ikke behandles af en særlig klage- eller tilsynsmyn-
dighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3. Spørgsmål om lovligheden
af en spildevandsplan vil være omfattet af det kommunale tilsyn.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fører til-
syn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1. Ankesty-
relsen kan som led i tilsynet påse kommunernes overholdelse af bl.a. for-
valtningsloven og almindelige offentligretlige retsgrundsætninger.
Tilsynet er et retligt tilsyn. Ankestyrelsen kan således ikke tage stilling til,
om kommuners dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til
spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de ram-
mer, der er fastsat i lovgivningen.
23
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det kommunale tilsyn fører videre ikke tilsyn med virksomhed, der drives i
en privatretlig organisationsform, herunder selvom virksomheden er helt el-
ler delvis kommunalt ejet.
Tilsynet omfatter ikke sager eller spørgsmål, som særlige klage- eller til-
synsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til, jf. § 48, stk. 3, i den
kommunale styrelseslov.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag, jf. kommunestyrelseslovens § 48 a.
Ifølge § 32 b, stk. 1 og 2, i miljøbeskyttelsesloven er spildevandsforsynings-
selskaberne alene retligt bundet af spildevandsplanen i forhold til forsy-
ningspligten inden for det i planen udpegede kloakeringsområde samt ved
anlæggelse af ledningsnet. I forhold til anlæggelse af ledningsnet betyder
det, at hvor kommunalbestyrelsen i spildevandsplanene har fastsat særlige
funktionskrav eller serviceniveauer, skal spildevandsselskabet følge disse.
Spildevandsforsyningsselskaberne er hermed forpligtede til at leve op til et
kommunalt fastsat mål for håndtering af tag- og overfladevand i spilde-
vandsplanen, når selskaberne udskifter eksisterende anlæg eller anlægger
nye.
Begrebet ledningsnet skal bl.a. forstås i overensstemmelse med § 12, stk. 2,
i spildevandsbekendtgørelsen som omfattende åbne ledninger, ligesom det
omfatter alle spildevandsforsyningsselskabets ledninger, pumpestationer
m.v., det vil sige det, der transporterer spildevand, herunder tag- og overfla-
devand, for at sikre en god og effektiv afledning.
Et mål vil typisk være angivet som et serviceniveau, der angiver hvor ofte
vand må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skader, fra hen-
holdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spil-
devand. Nogle kommuner har dog i stedet anvist en metode, som spilde-
vandsforsyningsselskaberne skal anvende til at bestemme, hvor meget der
skal klimatilpasses i enkelte områder.
Ifølge § 32 a, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven kan kommunalbestyrelsen an-
mode spildevandsforsyningsselskabet om oplysninger til brug for spilde-
vandsplanen. Herudover er der i spildevandsbekendtgørelsens § 10 fastsat
regler om spildevandsforsyningsselskabernes forpligtelse til at udarbejde og
udlevere yderligere oplysninger, herunder oplysninger om sandsynlighed
24
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg,
herunder om mulige forebyggende tiltag.
Som en del af aftalen om kommunernes økonomi i 2013 skulle alle kommu-
ner udarbejde en klimatilpasningsplan, som indeholdt kortlægning af risi-
koen for oversvømmelse og en prioritering af den kommunale indsats, jf.
nærmere pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kommu-
nerne kunne i den forbindelse anmode spildevansselskaberne om at udar-
bejde et oversvømmelseskort der viser, hvor der ved overbelastning af klo-
aksystemet, og fordi vandet ikke kan komme hurtigt nok væk, kan ske over-
svømmelse. I den udmøntende bekendtgørelse blev det fastlagt, at selska-
berne var forpligtet til at udlevere kortet én gang.
Der er i dag ikke et krav i lov om miljøbeskyttelse om, at klimatilpasningen
skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
Heller ikke i betalingsloven eller i vandsektorloven findes krav om, at spil-
devandsselskabernes investeringer i klimatilpasning skal være samfunds-
økonomisk hensigtsmæssige.
Spildevandsselskaberne kan efter vandsektorloven få tillæg til deres økono-
miske ramme til at efterleve kommunale mål om klimatilpasning, hvormed
klimatilpasningen finansieres af vandforbrugerne, jf. nærmere pkt. 3.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets og Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal udvikles en model, der bidra-
ger til, at den klimatilpasning, som vandselskaberne udfører og får tillæg til
i deres indtægtsramme, sker til et niveau, der er samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssigt. Modellen skal bidrage til, at der foretages den nødvendige kli-
matilpasning, samtidig med at det sikres, at forbrugerne ikke finansierer kli-
matilpasning, der ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Formålet er
således at undgå, at omkostningerne for forbrugerne og virksomhederne bli-
ver for store, enten i form af unødigt høje takster eller for store skadesom-
kostninger.
Det ligger i aftalen, at det fortsat skal være kommunalbestyrelsen, der i sid-
ste ende har ansvar for at planlægge klimatilpasningen i kommunerne. Der-
for skal kommunerne fortsat planlægge spildevandsforsyningsselskabernes
25
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
klimatilpasningsindsats i spildevandsplanen, som godkendes af kommunal-
bestyrelsen.
Det vurderes, at der ikke bør ændres på kommunernes mulighed for at fast-
sætte et niveau for klimatilpasning i deres spildevandsplaner. Det vurderes
desuden, at kommunalbestyrelsen bør kunne beslutte, at selskabet skal be-
regne serviceniveauet (som det er sket nogle steder).
Der bør imidlertid fastsættes regler om, hvordan niveauet skal fastsættes,
herunder hvordan den samfundsøkonomiske beregning nærmere skal fore-
tages, hvad enten beregningerne skal foretages af kommunen eller selskabet.
Denne metode for beregning af samfundsøkonomi kan desuden anvendes
som hjælp til at prioritere, så der klimatilpasses først i de områder, hvor
behovet er størst. Det er frivilligt for kommunen og selskabet, om de vil
anvende samfundsøkonomiberegningerne som et prioriteringsværktøj, men
det kan med fordel indgå i drøftelserne mellem dem, herunder den årlige
drøftelse efter miljøbeskyttelseslovens § 32 c.
Hvis en kommune ønsker klimatilpasning ud over det, der er samfundsøko-
nomisk hensigtsmæssigt, bør det være et krav, at de selv finansierer ekstra-
omkostningerne. Selskaberne bør derfor i den situation ikke have pligt til at
finansiere et højere serviceniveau, selv om det måtte stå i spildevandspla-
nen. Derved bliver klimatilpasning, ud over det samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssige, en kommunal prioritering på lige fod med andre kommunale
opgaver. Om kommunal (eller andre parters) finansiering af et højere ser-
viceniveau henvises til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal føres tilsyn med reglerne,
herunder at forbrugerne ikke skal betale for klimatilpasning, der samfunds-
økonomisk er uhensigtsmæssig.
Der bør derfor være et generelt forbud mod, at spildevandsforsyningsselska-
berne finansierer klimatilpasning, som går længere end det samfundsøkono-
misk hensigtsmæssige, uanset om selskabet søger om tillæg til deres ind-
tægtsramme, eller finansieringen sker inden for selskabernes eksisterende
indtægtsramme.
Der bør dog altid kunne fastsættes et serviceniveau svarende til en 5-års
regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fæl-
leskloakerede områder, også uden at der er foretaget samfundsøkonomiske
26
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
beregninger, da dette anses for at være det laveste acceptable serviceniveau,
bl.a. af sundhedsmæssige årsager.
Det vurderes, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis kontrollen med om
reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed er fulgt, foretages i
forbindelse med, at Forsyningssekretariatet behandler selskabets ansøgning
om tillæg og eventuelt forhåndsgodkendelse heraf.
Hvis spildevandsforsyningsselskabet finansierer klimatilpasning inden for
deres eksisterende indtægtsramme, vurderes det at ville være uforholdsmæs-
sigt omkostningstungt for selskabet, hvis Forsyningssekretariatet skulle
have tilsendt materiale og dokumentation for samfundsøkonomisk hensigts-
mæssighed. Det vurderes desuden, at der vil være tale om få tilfælde, hvor
de afholdte omkostninger er lave. Derfor vurderes det, at Forsyningssekre-
tariatet i de tilfælde, hvor der ikke søges tillæg, hverken bør føre kontrol
med, om spildevandsplanen er fastsat i overensstemmelse med reglerne, el-
ler med, om selskabet klimatilpasser til et højere niveau end det, der følger
af spildevandsplanen. Hvis der er tale om projekter uden for spildevandssel-
skabets egne anlæg eller i øvrigt med andre parter, bør Forsyningssekretari-
atet imidlertid føre et
eventuelt risikobaseret– tilsyn med de øvrige krav,
der gælder for sådanne projekter, herunder at den konkrete løsning er om-
kostningseffektiv for selskabet, givet det fastsatte serviceniveau, jf. pkt. 3.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Kommunernes spildevandsplaner er herudover omfattet af det kommunale
tilsyn, som varetages af Ankestyrelsen, jf. pkt. 3.2.1. Spildevandsforsy-
ningsselskaberne eller andre vil kunne henvende sig til Ankestyrelsen, der
herefter vil kunne tage stilling til , om der er tilstrækkelig anledning til at
rejse en tilsynssag om lovligheden af kommunens spildevandsplan. Hvis
Ankestyrelsen vælger at rejse en sag, må det forventes, at de til brug for
belysning af sagen vil indhente en udtalelse fra Forsyningssekretariatet
og/eller Miljø- og Fødevareministeriet.
En belysning af omfang m.v. af klimatilpasningsprojekter, der foretages,
uden at der søges om tillæg, vil kunne indgå i Forsyningssekretariatets over-
vågning af området, som også er besluttet med aftalen, jf. pkt. 3.4 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, og vil kunne indgå i evaluering af
reglerne, herunder om der har vist sig behov for yderligere tilsyn.
27
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
I overensstemmelse med den politiske aftale bør metoden for beregning af
samfundsøkonomi ikke være for kompliceret, og den bør endvidere tilgo-
dese hensyn om, at der kan klimatilpasses i hele Danmark, på trods af for-
skelle i niveau for potentielle skadesomkostninger.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens §
32, hvorefter miljøministeren efter forhandling med klima-, energi-, og for-
syningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ser-
viceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanlæg-
ningen skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt niveau.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens
§ 32 b, hvorefter et spildevandsforsyningsselskab er forpligtet til at følge et
i spildevandsplanen fastsat krav om serviceniveau for håndtering af tag- og
overfladevand, såfremt det er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat
i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 32.
Det er hensigten, at anvende den foreslåede bemyndigelse i § 32 til at fast-
sætte regler for, hvordan kommunerne skal fastlægge bindende serviceni-
veauer for spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af tag- og overfla-
devand, herunder at fastsætte en statslig metode for samfundsøkonomisk
analyse (herefter omtalt som den statslige metode). Serviceniveauet vil, hvis
reglerne er fulgt ved fastlæggelsen, være bindende for selskaberne, når de
udskifter eksisterende anlæg eller anlægger nye. Alternativt kan kommunal-
bestyrelsen i spildevandsplanen bestemme, at spildevandsforsyningsselska-
berne skal benytte den statslige metode til at beregne serviceniveauet, når
de foretager klimatilpasning i forhold til deres håndtering af tag- og overfla-
devand.
Et serviceniveau op til en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder
og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder, anses som det lavest
acceptable, og er dermed ikke omfattet af krav om samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssighed.
Serviceniveau for adgangsveje til særlig kritiske sundhedsfunktioner skal
fastlægges i spildevandsplanen, men er ikke omfattet af kravet om et sam-
fundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau.
28
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
For at fremme helhedsorienterede løsninger, hvor spildevandsselskabernes
klimatilpasning integreres med andre formål som klima, natur, miljø og re-
kreation er reglerne forslået indrettet således, at det er muligt for andre parter
f.eks. kommunerne at supplere omkostningerne til dyrere løsning eller hø-
jere serviceniveauer end spildevandsselskaberne kan finansiere.
Ved væsentlige ændringer af grundlaget for fastsættelse af serviceniveauer
i spildevandsplanen har kommunen pligt til at genberegne og fastsætte nye
serviceniveauer.
Den samfundsøkonomiske analyse har til formål at vurdere fordelene ved at
klimasikre et område op til et givent serviceniveau (i form af sparede ska-
desomkostninger) over for omkostningerne forbundet med klimasikringen
med henblik på at finde et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceni-
veau.
Den statslige metode tager derfor udgangspunkt i kortlægning af risikoen
for oversvømmelse og en beregning af de gennemsnitslige årlige skadesom-
kostninger. Disse sammenholdes med en opgørelse af omkostninger ved for-
skellige mulige løsningstiltag. Ud fra det opgøres gevinsten (de sparede ska-
desomkostninger) for de forskellige kombinationer af løsningsmodeller og
serviceniveauer, der er regnet på.
Det er endvidere hensigten at fastsætte en begrænset samfundsøkonomisk
metode, således at det alene vil være direkte og indirekte skader på mar-
kedsomsatte værdier, der kan indgå. Skader på markedsomsatte værdier vil
omfatte fysiske skader på f.eks. bygninger, infrastruktur og køretøjer og ud-
gifter til evakuering og oprydning (direkte skader) og f.eks. forstyrrelse af
transport, forretning og produktion og udgifter til genhusning (indirekte ska-
der).
Direkte og indirekte skader eller gevinster relateret til ikke-markedsomsatte
værdier vil således ikke kunne indgå i beregningen. Ikke-markedsomsatte
værdier omfatter f.eks. dødsfald, sygdom, tab af affektionsværdi, kultur-
værdi osv., skader på naturområder (direkte) og f.eks. stress, forstyrrelser af
samfundsfunktion, reduceret tillid til det offentlige system, stigende eller
reducerede boligværdier m.v. (indirekte). Ifølge Finansministeriets vejled-
ning skal samfundsøkonomiske analyser sigte efter at klargøre og synlig-
gøre alle væsentlige effekter. Disse er imidlertid svære at værdisætte og vil
29
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
give usikre værdier. Hertil bidrager afgrænsningen til at gøre modellen en-
kel og gennemskuelig for både kommuner, selskaber og borgere, som for-
udsat i den politiske aftale.
De samfundsøkonomiske gevinster eller omkostninger ved specifikke løs-
ningstiltag, som f.eks. direkte eller indirekte CO
2
-reduktion, kvælstofoptag
eller -udledning, nedsat eller øget miljøbelastning, kan heller ikke indgå i
beregningerne af serviceniveau, da det vil være op til spildevandsforsy-
ningsselskabet, når serviceniveauet skal realiseres at finde den billigste løs-
ning til det fastsatte serviceniveau. Den omfatter ikke nødvendigvis en løs-
ning med disse gevinster eller omkostninger.
Det er hensigten at fastsætte, at det vil være op til kommunalbestyrelsen, om
der til opgørelsen af skadesomkostninger skal anvendes konkrete data om
skader på bygninger og inventar i kommunen, f.eks. forsikringsdata, eller
statslige tal, som bygger på gennemsnit for hele landet.
Det er desuden hensigten at fastsætte, at der ved opgørelsen af skadesom-
kostninger ud fra lokale forsikringsdata eller andre konkrete data om skader
på bygninger og inventar i kommunen skal anlægges en gennemsnitsbe-
tragtning for hele kommunen for områder af samme type. Det vil således
ikke være tilladt at differentiere på baggrund af konkrete skadesdata vedrø-
rende skader på bygninger og inventar inden for mindre geografiske områ-
der i kommunen. Baggrunden er, at en sådan anvendelse af lokale data vil
betyde, at der over vandtaksten vil kunne finansieres klimatilpasning til et
højere serviceniveau i velhavende kvarterer end i mindre velhavende kvar-
terer. Det vurderes ikke at være rimeligt, da der ofte ikke vil være nogen
større forskel på vandforbruget og dermed den samlede spildevandsregning
på tværs af velfærdsgrupper.
Det er hensigten at fastsætte, at serviceniveauet med visse undtagelser skal
fastsættes til det niveau, som har udvist den største nettogevinst blandt de
niveauer, der er lavet beregninger for. Hvis der ikke er fundet et serviceni-
veau, som giver en positiv nettogevinst, er det hensigten at fastsætte, at ser-
viceniveauet skal fastsættes til en 5-års regnhændelse i separatkloakerede
områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder.
For nærmere om, hvilke krav til de samfundsøkonomiske beregninger der
forventes stillet i bekendtgørelsen, henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
30
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er hensigten, at metoden forfines løbende efter lovens ikrafttræden, for
at understøtte, at den tilgodeser hensynet om en samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssig klimatilpasning, og at bekendtgørelsen således justeres, efter-
hånden som der opnås erfaringer med metoden.
For at sikre, at spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i alle til-
fælde skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, uanset om selskabet
søger tillæg til deres indtægtsramme eller ej, er det hensigten at fastsætte
regler, som indfører et forbud mod, at spildevandsforsyningsselskaberne af-
holder ekstra omkostninger for at etablere et højere serviceniveau for hånd-
tering af tag- og overfladevand, end det, der i overensstemmelse med oven-
nævnte regler er fastsat i spildevandsplanen eller beregnet af selskabet. Det
vil ske i medfør af § 1, stk. 9, i betalingsloven, som foreslået ved lovforsla-
gets § 1, nr. 3. I medfør af de foreslåede nye regler i betalingslovens § 1, stk.
5, og vandsektorlovens § 15, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 2,
vil spildevandsforsyningsselskaberne dog have mulighed for at indgå aftale
med kommunen eller andre parter om et højere serviceniveau mod betaling
af meromkostningerne.
For nærmere om disse regler henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler i medfør af vandsektorlovens §
8, jf. den foreslåede ændring heraf i lovforslagets § 3, nr. 1, om, at tillæg til
indtægtsrammen til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand for-
udsætter, at serviceniveauet er fastsat i overensstemmelse med ovenstående
regler om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
For nærmere om disse regler henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.3. Tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes indtægtsramme
3.3.1. Gældende ret
Kapitel 3 i vandsektorloven regulerer vandselskabernes indtægtsrammer
m.v.
Ifølge §§ 6 og 6 a fastsætter Forsyningssekretariatet for vandselskaber enten
indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer.
31
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Ifølge § 6, stk. 3 og 5, og § 6 a, stk. 3, korrigeres indtægtsrammer og regn-
skabsmæssige kontrolrammer med et årligt effektiviseringskrav.
Ifølge § 6, stk. 6, og § 6 a, stk. 4, kan rammerne korrigeres med et tillæg, jf.
lovens §§ 7 og 8.
Ifølge § 6, stk. 7, og § 6 a, stk. 4, skal et vandselskab indberette årsregnska-
bet til Forsyningssekretariatet, og det skal indeholde de nødvendige oplys-
ninger til fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen
eller den regnskabsmæssige kontrolramme.
l lovens § 7 er det i stk. 1 fastsat, at Forsyningssekretariatet kan dispensere
fra indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme, og i stk. 2
findes en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om dispensationer, bl.a. hvilke forhold der kan begrunde en
dispensation.
Lovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabs-
mæssige kontrolrammer, herunder er bl.a. nævnt beregningsmetode, effek-
tiviseringskrav, hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i
fastsættelsen, og vandselskabernes indberetning af oplysninger til Forsy-
ningssekretariatet. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler
om tillæg til indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.
Lovens § 20 indeholder desuden en hjemmel for klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til bl.a. at fastsætte regler om indlevering af data fra vand-
selskaber til Forsyningssekretariatet
til brug for bl.a. administration af og kon-
trol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for bench-
marking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige
kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analy-
ser m.v.
Disse bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelse om økonomiske rammer
for vandselskaber (herefter benævnt »ØR-bekendtgørelsen«). Der er i ØR-
bekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om fastsættelse af indtægtsrammer og
regnskabsmæssige kontrolrammer (under ét betegnet økonomiske rammer),
om effektiviseringskrav og om tillæg til rammerne. Der kan bl.a. efter § 11,
stk. 1, gives tillæg til omkostninger (over et vist minimumsniveau) til stats-
ligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål. Der kan desuden
32
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
efter § 11, stk. 5, gives tillæg til selskabets omkostninger til medfinansie-
ringsprojekter, som opfylder betingelserne i medfinansieringsbekendtgørel-
sen.
Der er desuden i ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 4, fastsat regler om, hvilke
af et vandselskabs omkostninger der ikke omfattes af den årlige korrektion
som følge af effektiviseringskrav. Disse omfatter bl.a. vandselskabets beta-
ling til projektejers medfinansieringsprojekter. Tillæg til rammen omfattes i
øvrigt af effektiviseringskravene, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 12. Dette
gælder også tillæg til klimatilpasningsprojekter efter § 11, stk. 1, og også
tillæg til vandselskabets driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og
overfladevand i forbindelse med medfinansieringsprojekter. Det sidste blev
indført i 2016 som opfølgning på det politiske forlig om en ny og forbedret
regulering af den danske vandsektor, hvor selskaberne fik adgang til at ud-
føre sådanne driftsopgaver som hovedvirksomhed.
ØR-bekendtgørelsen fastsætter endvidere regler om kontrol med rammerne,
herunder om indsendelse af årsregnskab og redegørelse for bl.a. omkostnin-
ger til tillæg, og om anden dokumentation til Forsyningssekretariatet. For så
vidt angår medfinansieringsprojekter fremgår dokumentationskravene af
medfinansieringsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at tillæg til klimatilpasning skal betinges
af, at der tilpasses til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Der
bør derfor indføres krav i den økonomiske regulering om, at tillæg betinges
af, at reglerne om samfundsøkonomi, som er fastsat i medfør af de foreslå-
ede regler i lov om miljøbeskyttelse, er fulgt.
Det vurderes, at der kun bør kunne gives tillæg efter reglerne om klimatil-
pasning, hvis det pågældende projekt medfører, at serviceniveauet i forhold
til håndtering af tag- og overfladevand forøges. I den forbindelse skal for-
øgelsen ses i forhold til det nuværende, faktiske serviceniveau, og ikke det
serviceniveau, som anlægget havde, da det blev anlagt. Baggrunden herfor
er, at bl.a. øgede nedbørsmængder mange steder har medført, at ældre an-
lægs nuværende, faktiske serviceniveau er væsentligt lavere end, hvad det
oprindeligt blev anlagt til, netop fordi de ældre anlæg ikke blev klimasikret
for hele anlæggets levetid, ligesom de tilsluttede befæstede arealer mange
steder er øget igennem tiden.
33
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Da visse klimatilpasningsprojekter kan medføre betydelige besparelser an-
dre steder i spildevandsforsyningsselskabets anlæg, vurderes det, at tillæg
kun bør gives med fradrag for sådanne afledte besparelser.
Projekter med et andet hovedformål end klimatilpasning bør fortsat skulle
behandles efter de øvrige regler om tillæg, f.eks. tillæg til statsligt eller kom-
munalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål.
Det følger af den politiske aftale, at tillæg til selskaberne til alle typer kli-
matilpasningsprojekter skal omfattes af effektiviseringskrav, da selskaberne
får bedre mulighed for at påvirke omkostningerne til deres projekter. Effek-
tiviseringskravene skal understøtte, at forbrugerne ikke betaler unødigt me-
get for klimatilpasningen.
At alle typer klimatilpasningsprojekter fremover skal omfattes af effektivi-
seringskrav kræver ikke ændring af de nugældende regler. De nugældende
regler om, at spildevandsforsyningsselskabets betaling til projektejers med-
finansieringsprojekter ikke er underlagt effektiviseringskrav, bør oprethol-
des for de medfinansieringsprojekter, som stadig vil være omfattet af de nu-
gældende medfinansieringsregler, jf. nærmere pkt. 3.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger. Tillæg til øvrige klimatilpasningsprojekter, som gives
efter ØR-bekendtgørelsens regler om tillæg til statsligt eller kommunalt
fastsatte, pålagte eller godkendte mål, er allerede i dag underlagt effektivi-
seringskrav. Også tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes driftsom-
kostninger til medfinansieringsprojekter er allerede i dag underlagt effekti-
viseringskrav.
Der bør endvidere fastsættes krav i medfør af vandsektorloven til dokumen-
tationen for, at betingelserne for at give tillæg er opfyldt.
Vedrørende Forsyningssekretariatets tilsyn med overholdelse af reglerne
om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau og reglerne, der på-
tænkes fastsat i medfør af betalingsloven om bl.a. projekter uden for selska-
bets egne anlæg og med andre parter i øvrigt, og krav til dokumentation for
overholdelse af disse regler henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 2 og § 3, nr. 1.
3.3.3. Den foreslåede ordning
34
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det foreslås, at der indføres hjemmel i vandsektorlovens § 8, jf. den foreslå-
ede ændring heraf i lovforslagets § 3, nr. 1, til at gøre tillæg til spildevands-
forsyningsselskabernes indtægtsramme betinget af krav om samfundsøko-
nomisk hensigtsmæssighed.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte, at der ikke kan gives til-
læg til projekter, som er omfattet af den bekendtgørelse om samfundsøko-
nomisk hensigtsmæssige serviceniveauer, som det er hensigten at fastsætte
i medfør af miljøbeskyttelsesloven, hvis betingelserne i bekendtgørelsen
ikke er opfyldt. Om bekendtgørelsen henvises til lovforslagets § 2 og be-
mærkningerne hertil og pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.
De hidtidige regler om tillæg vil fortsat finde anvendelse, hvis hovedformå-
let med projektet er et andet, hvor der ikke er krav om, at serviceniveauet
fastsættes ud fra samfundsøkonomiske kriterier.
Det er tillige hensigten at fastsætte, at tillæg til klimatilpasning gives med
fradrag for afledte besparelser.
Det er endvidere hensigten at fastsætte, at de samlede omkostninger til kli-
matilpasning sammen med omkostninger til andre mål, der ansøges om til-
læg til inden for et år, skal overstige en vis minimumsgrænse, ligesom det
gælder i dag for tillæg til omkostninger til statsligt eller kommunalt fastsatte,
pålagte eller godkendte mål, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
For nærmere om, hvordan bemyndigelsen forventes udmøntet i ØR-be-
kendtgørelsen, henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne her-
til.
Endvidere henvises vedrørende kravet om samfundsøkonomisk hensigts-
mæssighed til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vedrørende Forsyningssekretariatets kontrol med overholdelse af reglerne
om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau og reglerne, der på-
tænkes fastsat i medfør af betalingsloven om bl.a. projekter uden for selska-
bets egne anlæg eller med andre parter i øvrigt, og krav til dokumentation
for overholdelse af disse regler henvises til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 2 og § 3, nr. 1.
35
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Da reglerne om medfinansieringsprojekter foreslås ophævet, vil reglen om,
at omkostninger til vandselskabets betaling til projektejers medfinansie-
ringsprojekter ikke underlægges effektiviseringskrav, gradvis over en år-
række miste sin betydning, efterhånden som selskabernes betaling til de
igangværende medfinansieringsprojekter afsluttes. Eventuelle reinvesterin-
ger vil skulle ske efter de nye regler.
Det er hensigten, at tillæg til projekter, som fremover ikke er omfattet af
medfinansieringsreglerne, herunder også tillæg til klimatilpasning, ligesom
i dag skal være omfattet af effektiviseringskrav.
3.4. Andre parters finansiering af højere serviceniveau eller dyrere løs-
ning
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, i betalingsloven, at loven bl.a. har til formål at sikre
hensynet til princippet om omkostningsdækning. Det følger endvidere af §
1, stk. 4, i betalingsloven, at udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse
af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg skal dækkes af bidrag
fra de tilknyttede forbrugere.
Ifølge bemærkningerne til betalingslovens § 1, stk. 1, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 66 som fremsat, side 7, indebærer bestemmelsen bl.a., at der
ikke fra kommunal eller statslig side må ydes tilskud med henblik på en
reduktion af betalingen for afledning af spildevand.
Kapitel 3 i vandsektorloven regulerer vandselskabernes indtægtsrammer
m.v. Ifølge §§ 6 og 6 a fastsættes for vandselskaberne enten indtægtsrammer
eller regnskabsmæssige kontrolrammer. Lovens § 8 bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om bl.a. fastsættelse
og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.
Denne bemyndigelse er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen. Her er der bl.a.
fastsat regler om årsregnskab m.v., hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan vand-
selskabets samlede indtægter, som skal overholde den udmeldte økonomi-
ske ramme, skal opgøres. Heraf fremgår, at indtægterne omfatter både ind-
tægter, der hidrører fra takster og bidrag m.v., som betales for levering af
drikkevands- og spildevandsydelser, og andre indtægter fra hovedvirksom-
heden, finansielle indtægter og overskud fra tilknyttet virksomhed. Indtæg-
ter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab,
36
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
indregnes i vandselskabets indtægter i det omfang, det er muligt efter lov-
givningen.
Ifølge § 15 i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter for-
bundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk. 1,
nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie-
eller anpartsselskabsform.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 4660, at bestemmelsen skal sikre adskillelse mellem
myndigheds- og driftsansvar. For de kommunalt ejede forsyninger havde
der hidtil i en række tilfælde været sammenfald mellem disse roller, idet
kommunen var såvel myndighed som driftsherre. Bestemmelsen indebar, at
kommunale forsyninger skulle udskilles fra kommunens forvaltning.
Ifølge vandsektorlovens § 18 kan vandselskaber kun deltage i anden virk-
somhed end deres forsyningsvirksomhed (hovedvirksomhed), når denne har
nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommer-
cielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. I § 18, stk. 3,
findes en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om den nævnte virksomhed, herunder om hvilke typer af
tilknyttet virksomhed der kan udøves.
Med hjemmel i § 18, stk. 3, er der fastsat regler i bekendtgørelse om vand-
selskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Af bekendtgørelsen fremgår
også en række aktiviteter, som regnes for at høre under hovedvirksomheden.
I bekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at vandselskabets driftsopgaver, der
vedrører håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinan-
sieringsprojekter regnes som hovedvirksomhed.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Der kan være andre parter, som kan have en interesse i, at spildevandsfor-
syningsselskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau end det er
forpligtet eller berettiget til at gøre for takstmidler, eller at spildevandssel-
skabets opgaver løses via projekter, som er dyrere end nødvendigt til løsning
af selskabets opgaver.
Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis kommunalbestyrelsen ønsker et højere
serviceniveau for vand på terræn end det samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sige, eller hvis ejere af ejendomme, anlæg m.v., ønsker at beskytte anlægget
37
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
bedre, f.eks. fordi det har en værdi af en art, som ikke kan indgå i den sam-
fundsøkonomiske vurdering. Hvis beskyttelsen bedst kan ske ved at forhøje
serviceniveauet i spildevandsanlægget og ikke ved at træffe specifikke for-
anstaltninger i forbindelse med den anden parts anlæg, bør selskabet kunne
indgå aftale herom, mod at den anden part betaler meromkostningerne til
etablering og drift.
Et andet eksempel kan være, at f.eks. kommunalbestyrelsen ønsker, at sel-
skabet opnår det krævede serviceniveau ved brug af en dyrere løsning end
nødvendigt
altså en løsning som ikke er omkostningseffektiv for selskabet
fordi denne løsning indebærer andre fordele for kommunen, borgere eller
miljøet, som det imidlertid ikke er selskabets opgave at levere for takstmid-
ler, og som ikke indgår i den begrænsede samfundsøkonomiske vurdering.
Det kan f.eks. være, at kommunen ønsker, at et regnvandsbassin anlægges
som en sø i den lokale park, selv om det ville være billigere at etablere det
som et mere teknisk anlæg uden for parken, uden at tage hensyn til udform-
ning. Endnu et eksempel kunne være at kommunen foretrækker grønne
overfladeløsninger, der bidrager til udformning af et konkret byrum, hvor
den mest effektive løsning for selskabet ville være underjordisk/åben kanal.
Selskabet bør kunne indgå aftale om etablering af den dyrere løsning, mod
at den anden part betaler ekstraomkostningerne til etablering og drift.
Det vurderes derfor, at spildevandsforsyningsselskaberne bør have adgang
til at indgå aftaler med andre parter herom mod betaling af de fulde ekstra-
omkostninger til etablering og drift. Betalingen vil skulle dække ekstraom-
kostninger til etablering og drift som følge af det højere serviceniveau eller
dyrere løsning.
En sådan betaling vil ikke bryde med »hvile i sig selv«-princippet, herunder
princippet om omkostningsdækning i betalingslovens § 1, stk. 1, da betalin-
gen fra de andre parter ikke skal gå til at finansiere aktiviteter, som selskabet
er forpligtet til at udføre inden for det takstfinansierede område.
En sådan betaling fra en anden part vurderes heller ikke at være i strid med
vandsektorlovens § 15, da den ikke vurderes at udgøre en »aktivitet forbun-
det med spildevandsforsyning« i den forstand udtrykket er anvendt i vand-
sektorlovens § 15.
Det antages, at kommuner har en almindelig adgang til at indgå aftaler med
andre om varetagelse af kommunale opgaver.
38
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det må imidlertid anses for hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig
hjemmel til, at kommunerne kan indgå og betale for udgifter til sådanne af-
taler, hvis det i øvrigt ligger inden for kommunernes opgaver at varetage de
pågældende hensyn. Det er således ikke hensigten, at kommuner med be-
stemmelsen får en videre adgang til at varetage opgaver, end hvad der følger
af gældende regler.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at spildevandsforsynings-
selskaberne kan modtage betaling fra andre parter, der har en interesse i, at
der foretages klimatilpasning til et højere serviceniveau end det, som spil-
devandforsyningsselskaberne har lov til eller er forpligtede til at finansiere.
Det foreslås tilsvarende, at der indføres udtrykkelig hjemmel til at selska-
berne kan modtage betaling fra andre parter, der har en interesse i, at spil-
devandsforsyningsselskabet etablerer en dyrere løsning end nødvendigt for
at nå op på det fastsatte serviceniveau. Betalingen vil skulle dække ekstra-
omkostninger til etablering og drift som følge af det højere serviceniveau
eller dyrere løsning.
Det er hensigten, at Forsyningssekretariatet skal føre tilsyn med disse aftaler
på samme måde som med de aftaler, der indgås med andre parter i øvrigt,
jf. pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
En sådan opgradering af selskabets egne anlæg eller egne projekter i øvrigt
til et højere serviceniveau eller etablering af anden løsning til håndtering af
tag- og overfladevand end den mest omkostningseffektive til det krævede
serviceniveau, vil blive betragtet som hovedvirksomhed. Det er hensigten,
at dette vil blive præciseret i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i
tilknyttet virksomhed. Det vil dog være et krav, at selskabet foretager en
regnskabsmæssig adskillelse mellem de omkostninger, som det forøgede
serviceniveau nødvendiggør, og selskabets øvrige omkostninger, så det kan
sikres, at den eksterne finansiering hverken dækker mere eller mindre end
de ekstra omkostninger.
Det er hensigten at fastsætte i ØR-bekendtgørelsen, at den eksterne finan-
siering i så fald ikke bliver medregnet i selskabets indtægter i forhold til
kontrol af overholdelse af selskabets indtægtsramme.
Det foreslås også at indføre en udtrykkelig hjemmel i vandsektorloven til,
at kommunerne kan indgå og betale for udgifter til sådanne aftaler. Det er
39
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
ikke hensigten hermed at udvide kommunernes adgang til at varetage opga-
ver, og der skal derfor være tale om tiltag, som er hjemlet i lovgivningen i
øvrigt. Det er heller ikke hensigten med bestemmelsen at afskære andre,
herunder andre myndigheder, fra at indgå aftaler som omhandlet i den fore-
slåede bestemmelse i betalingslovens § 1, stk. 5.
3.5. Indberetning
3.5.1. Gældende ret
Ifølge betalingslovens § 1, stk. 6, kan klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætte nærmere regler om medfinansieringsprojekter efter lovens § 1,
stk. 5, herunder bl.a. om dokumentation for fastsatte krav vedrørende spil-
devandsforsyningsselskabets udgifter.
Vandsektorlovens § 8 indeholder en bemyndigelse til klima-, energi- og for-
syningsministeren til bl.a. at fastsætte regler om vandselskabernes indberet-
ning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, indberetningens form, her-
under at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen.
Vandsektorlovens § 20 indeholder en bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til bl.a. at fastsætte regler om indlevering af data fra
vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og
kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for
benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabs-
mæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets ge-
nerelle analyser m.v.
Hjemmelen til at fastsætte regler om indlevering af data til brug for generelle
analyser m.v. blev indsat ved lov nr.
1567 af 27. december 2019.
Det følger
af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 50 som
fremsat, side 24, at det er hensigten indtil videre kun at anvende bemyndi-
gelsen vedrørende data til brug for Forsyningssekretariatets generelle ana-
lyser m.v. i forhold til nogle specifikke, igangværende analyser.
I medfinansieringsbekendtgørelsen er det med hjemmel i betalingslovens §
1, stk. 6, og vandsektorlovens § 8 fastsat, at spildevandsforsyningsselska-
berne til brug for Forsyningssekretariatets kontrol af den økonomiske
ramme og forhåndsgodkendelse af tillæg, herunder til at sandsynliggøre det
eller de valgte projekters omkostningseffektivitet, skal indsende følgende:
1) Aftalen om det alternative projekt indgået mellem spildevandsforsynings-
selskabet og projektejer.
40
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
2) En kort beskrivelse samt økonomisk overslag for den billigst mulige sæd-
vanlige afhjælpningsløsning med samme serviceniveau som det alternative
projekt.
3) For privatejede alternative projekter endvidere en kommunal beslutning
om, at projektet fra kommunal side anses som hensigtsmæssigt og omkost-
ningseffektivt. Beslutningen kan eksempelvis fremgå af en klimatilpas-
ningsplan, spildevandsplan eller forslag hertil.
Med hjemmel i vandsektorlovens §§ 8 og 20 er der endvidere i ØR-bekendt-
gørelsens kapitel 9 og 15 fastsat generelle regler om vandselskabers årlige
indberetning af årsregnskab og andre oplysninger til Forsyningssekretariatet
til brug for kontrol med overholdelse af selskabernes økonomiske ramme,
herunder om betingelserne for at få tillæg til den økonomiske ramme er
overholdt. Det er fastsat, at vandselskabernes anmeldelser, indberetninger
og redegørelser til Forsyningssekretariatet skal ske elektronisk i et format,
som Forsyningssekretariatet fastsætter.
Herudover er der ikke i lovgivningen nogen krav om, at spildevandsforsy-
ningsselskaberne skal indberette oplysninger om deres klimatilpasning, og
der er således ikke krav om indberetning af oplysninger om projekterne, som
ikke er nødvendige i forhold til kontrollen med de fastsatte regler, og der er
ingen indberetningskrav for projekter, hvor medfinansieringsreglerne ikke
anvendes, og projekter, hvor selskabet ikke søger om tillæg til rammen.
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at dokumentationskrav skal harmoniseres
og indberetningerne digitaliseres for alle projekttyper, med henblik på at der
skabes overblik over antallet af klimatilpasningsprojekter, og krav til doku-
mentation og indberetninger ikke kompliceres for selskaber og myndighe-
der.
Det følger også af aftalen, at der skal være gennemsigtighed i udviklingen i
spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning og omkostninger hertil.
Derfor skal Forsyningssekretariatet årligt opgøre og offentliggøre nøgletal,
der belyser spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats. Disse frem-
sendes også til aftalepartierne. Det skal gøre det muligt løbende at evaluere
indsatsen og reglerne og danne grundlag for dialog om eventuelle risici for
overinvesteringer, større takststigninger eller barrierer for en samfundsøko-
nomisk hensigtsmæssig klimatilpasning.
41
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Endvidere fremgår det af aftalen, at ordningen skal evalueres efter 3 år. Eva-
lueringen præsenteres for forligskredsen.
Det er ikke alle klimatilpasningsprojekter, som i dag skal indberettes til For-
syningssekretariatet, og for andre projekter end medfinansieringsprojekter
skal der ved tillægsansøgning kun gives få oplysninger om andet end om-
kostningerne ved projektet. Der er derfor i dag ikke et samlet overblik over,
hvor meget der klimatilpasses, niveauet herfor eller omkostningerne til det.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der til brug for opgø-
relsen af nøgletal og evaluering af ordningen er behov for, at spildevands-
forsyningsselskaberne årligt indberetter oplysninger om alle klimatilpas-
ningsprojekter, herunder alle projekter, som medfører forhøjelse af service-
niveauet, uanset hvad anlæggets endelige serviceniveau bliver, og uanset
om der søges tillæg til projektet eller ej. Endvidere vil der være behov for
indberetning om projekter, hvor nye områder kloakeres til et serviceniveau
over en 5-års regnhændelse for separatkloakerede områder og en 10-års
regnhændelse for fælleskloakerede områder.
For at sikre, at det på et tilpas detaljeret datagrundlag kan vurderes
både i
en årlig opgørelse og i evalueringen
om der klimatilpasses i tilstrækkelig
grad i de områder, hvor der er behov, og om reglerne på en passende måde
bidrager til samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, vurderes det nødven-
digt, at der indberettes data om klimatilpasningsindsatsen på projektniveau.
Formålet er bl.a. at kunne vurdere f.eks. risici for over- eller underinveste-
ringer, takststigninger som følge af klimatilpasningen og eventuelle barrie-
rer for samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning.
For projekter uden for egne anlæg eller med andre parter i øvrigt, og for
projekter, hvor der søges om tillæg, vil en del af disse oplysninger desuden
skulle indberettes som en del af kontrollen med reglerne. Der vil imidlertid
også for disse projekter skulle indberettes ekstra oplysninger, f.eks. om ge-
vinster forbundet med projekterne. For andre projekter vil der være tale om
oplysninger, som ikke skal indberettes som en del af kontrollen.
Det vurderes, at alle de påkrævede data m.v. f.eks. kan indberettes af sel-
skaberne i forbindelse med deres årlige indberetning, hvor de også indsen-
der ansøgning om tillæg m.v.
3.5.3. Den foreslåede ordning
42
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det foreslås at indføre hjemmel i vandsektorlovens § 20 til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om vandselskabers ind-
beretning af oplysninger om deres klimatilpasning.
Det er hensigten at indsætte regler i ØR-bekendtgørelsen om spildevands-
forsyningsselskabernes indberetning af oplysninger om deres klimatilpas-
ningsprojekter. Det forventes, at indberetningerne f.eks. vil kunne foretages
i forbindelse med den årlige indberetning til brug for kontrol med selskaber-
nes økonomiske rammer, hvor selskaberne også ansøger om tillæg m.v.
For nærmere om, hvilke oplysninger der påtænkes at skulle indberettes, hen-
vises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.6. Overgangsordning
3.6.1. Gældende ret
Spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning reguleres i dag efter
flere regelsæt.
Der er i dag projekter, som falder ind under de almindelige regler i beta-
lingslovens § 1, stk. 4, om spildevandsforsyningsselskabernes egne spilde-
vandsanlæg. Det gælder projekter, hvor selskabet udvider kapaciteten i sine
egne anlæg eller anlægger nye anlæg i samarbejde med en anden part, f.eks.
etablerer bassinkapacitet på overfladen af en plads i stedet for gennem un-
derjordiske løsninger. Der er ikke fastsat regler i eller i medfør af betalings-
loven, som nærmere regulerer sådanne samarbejdsprojekter.
Andre projekter er iværksat som medfinansieringsprojekter i medfør af be-
talingslovens § 1, stk. 5. Herunder er der også projekter i vandløb i byzone
og projekter i og på veje, hvor der var indgået aftale før 1. januar 2016, og
hvor spildevandsforsyningsselskabet derfor kan afholde 100 % af de nød-
vendige omkostninger til håndtering af tag- og overfladvand, jf. medfinan-
sieringsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, om, at selskabet kan afholde 100 pct.
af de nødvendige omkostninger.
I øvrigt henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For medfinansieringsprojekter under den dagældende prisloftsbekendtgø-
relser blev der givet tillæg på baggrund af budgetterede omkostninger. Først
når projektet er afsluttet indberetter spildevandselskabet sine omkostninger
43
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
til Forsyningssekretariatet, hvorefter det budgetterede tillæg bliver korrige-
ret efter de faktisk afholdte omkostninger. Der kan således være projekter,
hvor der er truffet afgørelse om tillæg, men som endnu ikke er påbegyndt,
eller som er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet.
For medfinansieringsprojekter efter 2016 bliver tillæg givet på baggrund af
faktisk afholdte omkostninger. Spildevandsforsyningsselskaberne kan der-
med først opnå tillæg, når projektet er afsluttet og spildevandselskabet har
betalt til projektejer. Spildevandsforsyningsselskabet har mulighed for at
anmode om en forhåndsgodkendelse af om betingelserne for tillæg er op-
fyldt.
Der er ikke i dag nogen krav til, hvordan kommuner og selskaber skal fast-
sætte serviceniveauet for håndteringen af tag- og overfladevand.
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at der skal laves en overgangsordning, der
sikrer en smidig overgang til de nye regler for klimatilpasningsprojekter,
hvor der er indgået aftaler efter tidligere og nuværende regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at spildevandsforsy-
ningsselskaberne skal have mulighed for at færdiggøre projekter efter de
hidtil gældende regler, hvis der er truffet afgørelse om tillæg til projekterne,
eller foretaget væsentlige irreversible investeringer, herunder indgået bin-
dende aftaler om projektering eller etablering af de konkrete anlæg eller bin-
dende medfinansieringsaftaler. Dette gælder for såvel medfinansieringspro-
jekter som almindelige samarbejdsprojekter og projekter, som spildevands-
forsyningsselskabet selv står for. Det gælder endvidere både i forhold til de
foreslåede regler om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for kli-
matilpasning som for reglerne om omkostningseffektivitet og omkostnings-
fordeling og de øvrige krav til aftaler med andre parter.
Det vurderes dog, at der bør fastsættes en frist for, hvornår selve etablerin-
gen af anlæggene skal være påbegyndt, for at projekter kan færdiggøres efter
de hidtil gældende regler.
Det vurderes også, at det bør være en betingelse, at medfinansieringsaftaler
kun kan opretholdes med deres oprindelige indhold. Hvis aftalerne ønskes
ændret, må projekterne overholde de nye regler.
44
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det vurderes derudover, at der er behov for, at der er klarhed over, hvilke
projekter
både medfinansieringsprojekter og andre projekter
spilde-
vandsforsyningsselskaberne ønsker at færdiggøre efter de hidtil gældende
regler, og at disse derfor bør anmeldes til Forsyningssekretariatet med do-
kumentation for, at betingelserne er opfyldt.
Vedrørende krav om klimatilpasning til et samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt niveau vurderes det, at de nye regler bør gælde for alle projekter,
som ikke opfylder betingelserne nævnt ovenfor, også selv om kommunal-
bestyrelsen endnu ikke har revideret spildevandsplanen efter de nye regler.
På den måde opnås der en hurtigere indfasning af det nye krav. I disse til-
fælde vurderes det, at spildevandsforsyningsselskabet bør fastsætte niveauet
efter de fastsatte regler på lignende måde, som hvis kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen har bestemt, at selskabet skal fastlægge niveauet. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at spildevandsforsyningsselskabet fast-
sætter niveauerne, må kommunen revidere spildevandsplanen efter de nye
regler.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter
de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse på spildevandsforsy-
ningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansieringsaftaler, som er
indgået inden den 1. januar 2021, hvis Forsyningssekretariatet inden den 1.
januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg til spildevandsforsynings-
selskabets økonomiske ramme efter reglerne i vandsektorloven til det på-
gældende projekt, eller projektejeren inden den 1. januar 2021 har foretaget
væsentlige irreversible investeringer i projektet i forhold til håndtering af
tag- og overfladevand. De hidtil gældende regler finder dog kun anvendelse,
hvis spildevandsforsyningsselskabet anmelder den pågældende aftale til
Forsyningssekretariatet senest den 1. marts 2021. De hidtil gældende regler
finder ikke anvendelse efter den 1. januar 2024, medmindre anlæggelsen af
det pågældende projekt er påbegyndt inden denne dato.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 3, at klima- energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.
Det er hensigten, at der med hjemmel i det foreslåede stk. 9 i betalingslovens
§ 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fastsættes tilsvarende regler om betingelser
45
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
for, at samarbejdsaftaler mellem et spildevandsforsyningsselskab og en an-
den part, som er indgået før den 1. januar 2021, og som ikke er medfinan-
sieringsaftaler, kan realiseres af spildevandsselskabet, uden at de nye regler,
der udstedes efter det foreslåede stk. 9, er opfyldt. Det samme gælder i for-
hold til spildevandsforsyningsselskabets egne igangværende klimatilpas-
ningsprojekter. Når der ikke er tale om medfinansieringsprojekter, vil den
irreversible investering skulle være foretaget af spildevandsforsyningssel-
skabet og ikke af en eventuel anden part.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i de gældende regler i vand-
sektorloven fastsættes tilsvarende regler i ØR-bekendtgørelsen om betingel-
ser for, at der kan gives tillæg efter de hidtil gældende regler til medfinan-
sieringsprojekter og andre samarbejdsprojekter samt til spildevandsforsy-
ningsselskabernes egne klimatilpasningsprojekter.
For de projekter, hvor kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt ser-
viceniveau for håndtering af vand på terræn herefter skal gælde, foreslås det
at indsætte en bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, som
tager højde for den situation, at kommunalbestyrelsen endnu ikke for det
pågældende område har revideret spildevandsplanen efter de nye regler. Det
foreslås således, at et spildevandsforsyningsselskab skal fastsætte service-
niveauer for håndtering af vand på terræn under anvendelse af fastsatte reg-
ler om samfundsøkonomi, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fastsat et ser-
viceniveau i spildevandsplanen under anvendelse af disse regler. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4.1. Staten
Lovforslaget og de forudsatte udmøntninger af lovforslaget medfører varige
øgede administrative omkostninger for Forsyningssekretariatet. Sekretaria-
tet skal føre tilsyn med reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssig-
hed, kontrollere omkostningsfordeling og kontraktforholdene i øvrigt for
projekter, der ikke foretages på selskabernes egne spildevandsanlæg eller i
øvrigt foretages med andre parter og føre tilsyn med omkostningseffektivitet
på klimatilpasningsprojekter og projekter, der foretages med andre parter.
Forsyningssekretariatet skal desuden indhente data og opgøre og offentlig-
gøre nøgletal, der belyser spildvandsselskabernes klimatilpasningsindsats.
46
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Derudover har Forsyningssekretariatet økonomiske omkostninger og imple-
menteringsomkostninger til regelarbejde, vejledning og evaluering af ord-
ningen.
I overensstemmelse med de 7 principper om digitaliseringsklar lovgivning
er det er hensigten, at Forsyningssekretariatet skal understøtte, at indberet-
ning vedrørende klimatilpasningsprojekter sker digitalt, og at sagsbehand-
ling i relevant omfang automatiseres.
Forsyningssekretariatet har implementeringsomkostninger til udvidelse og
ændring af deres digitale indberetningssystem Vanddata.
Forsyningssekretariatet vurderer et ressourcetræk på 1 mio. kr. i 2020 til
metodeudvikling og regelarbejde mv. 4 mio. kr. i 2021 til bl.a. etablering af
nye digitale klimatilpasningsmoduler samt automatiseringsprocesser, og fra
2022 et varigt ressourcetræk til løbende udvikling og vedligehold på det di-
gitale indberetningssystem på 0,9 mio. kr. (inkl. udgifter til SIT). Tilsyns-
opgaver med de øvrige nye regler vurderes til omkring 3 mio. kr. årligt fra
2021.
Miljø- og Fødevareministeriet har økonomiske- og implementeringsom-
kostninger til regelarbejde, vejledning, evaluering og revision af ordningen.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer et øget ressourcetræk på 1,5 mio. kr.
i 2020, 0,8 mio. i 2021 og 0,2 mio. kr. i 2022-23 til implementering og drift
af nye regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har økonomiske omkostninger og
implementeringsomkostninger til udarbejdelse og videreudvikling af regler
om samfundsøkonomi, regulering af kontraktforhold og oplysningspligt,
evaluering, udarbejdelse og revision af vejledninger, øget administration
med udarbejdelse af vejledende udtalelser og henvendelser om ordningen
m.m. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer et øget ressource-
træk på 1,8 mio. kr. i 2020-21 og fra 2022 et varigt ressourcetræk på 0,9
mio. kr. til implementering og drift af de nye regler.
Staten får ligesom kommunerne bedre mulighed for at lave projekter med
spildevandsselskaberne, for projekter, som har fælles nytte, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2. Dette kan have en vis positiv effekt, som dog ikke vurderes
at være væsentlig.
4.2. Kommunerne
47
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Kommunerne skal i dag finansiere 25 pct. af de nødvendige anlægsomkost-
ninger til håndtering af tag- og overfladevand i medfinansieringsprojekter,
som kommunerne gennemfører i veje og vandløb i byzoner. Indførelsen af
regler om, at spildvandsselskaber skal kunne betale 100 pct. af de nødven-
dige omkostninger til håndtering af tag- og overfladevand for alle klimatil-
pasningsprojekttyper, jf. den foreslåede bemyndigelse i betalingslovens § 1,
stk. 9, forventes at indebære, at kommunerne har færre omkostninger til
denne type klimatilpasningsprojekter. Størrelsen heraf afhænger af omfan-
get af projekter og de omkostningsfordelinger, der aftales mellem selskabet
og kommunen for de konkrete projekter, kommunen deltager i.
Desuden indebærer lovforslaget, at kommuner kan få administrative lettel-
ser med hensyn til styring og ledelse af klimatilpasningsprojekter, hvor
kommunen efter de nugældende regler ville være nødt til at være projektejer,
men. Lovforslaget giver således bedre mulighed for, at spildevandsselska-
berne kan drive, udføre eller deltage i klimatilpasningsprojekter uden for
deres egne spildevandsanlæg, eller i øvrigt med andre parter, og herunder
fremover i højere grad kan varetage rollen som koordinator og projektleder
for klimatilpasningsprojekter, der involverer kommunale anlæg og ejen-
domme.
Med lovforslaget og dets udmøntning stilles der øgede krav til den kommu-
nale planlægningsopgave i forbindelse med udarbejdelse af spildevandspla-
nerne, idet der fremover skal fastlægges samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sige serviceniveauer efter en statsligt fastlagt metode, jf. lovforslaget § 2,
nr. 1, og bemærkninger hertil. Det er imidlertid frivilligt, om kommunerne
selv vil forestå samfundsøkonomiberegningerne eller overlade det til spil-
devandsselskaberne at foretage samfundsøkonomiberegninger i forbindelse
med gennemførelsen af de konkrete løsninger. Overlades opgaven til spil-
devandsselskaberne, vurderes de administrative byrder for kommunerne at
være meget begrænsede.
Hvis kommunerne ønsker at fastlægge serviceniveauer i spildevandsplanen
på grundlag af den statslige metode vil der være behov for at udarbejde mo-
delberegninger af kloaksystemerne, hvor der kan ske oversvømmelser, som
følge af overbelastning af systemerne. Kommunerne fik ved klimatilpas-
ningsplanerne i 2013 mulighed for at anmode spildevandsselskaberne om
disse beregninger. Det er hensigten at fastsætte, at dette igen skal være en
mulighed, hvis kommunerne vil stå for fastlæggelse af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige serviceniveauer i spildevandsplanen.
48
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Lovforslaget giver også kommunerne mulighed for at skabe bedre sammen-
hæng og synergi mellem kommunale opgaver i forhold til f.eks. natur, miljø
og klima og spildevandsselskabernes klimatilpasning. Kommunerne får
med lovforslaget mulighed for at indgå aftale med spildevandsforsynings-
selskaberne om at betale for differencen til klimatilpasningsprojekter, som
har et højere serviceniveau, end det serviceniveau, der er fastlagt efter den
samfundsøkonomiske metode, eller som bygger på en anden løsningmetode
end den, der er mest omkostningseffektiv for selskabet, hvis kommunen ser
en fordel i det. Dette kan være omkostningsbesparende for kommunen, fordi
selskabet alligevel skal udføre et arbejde, og kommunen derfor undgår at
skulle afholde de fulde anlægsomkostninger.
Usikkerhed om især manglende opgørelser af spildvandsselskabernes ek-
sakte investeringsomfang i klimatilpasning medfører, at det ikke er muligt
at kvantificere den samlede effekt for kommunerne. Der vurderes at være
betydelige varige lettelser for kommunerne, mens forøgelsen af planlæg-
ningsopgaver vurderes at være lille. Samlet forventes lovforslaget derfor at
medføre, at kommunernes udgifter reduceres, og der pålægges med lov-
forslaget ikke kommunerne nye formelle krav.
4.3. Regionerne
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser
for regionerne. Regionerne har ikke ressortansvar for klimatilpasning ud-
over at være grundejer/bygningsejer af hospitaler m.v. Regionerne får dog
ligesom kommunerne bedre mulighed for at lave projekter med spildevands-
selskaberne, for projekter, som har fælles nytte, jf. lovforslagets § 1, nr. 1
og 2.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Spildevandsforsyningsselskaber driver monopolvirksomhed, og da lov-
forslaget derfor ikke anses for at være erhvervsrettet, vurderes lovforslaget
ikke relevant i forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Lovforslaget kan dog have indirekte effekter for virksomheder, der drives
på markedsmæssige vilkår. Lovforslaget kan påvirke spildevandsforsy-
ningsselskabernes omkostninger og økonomiske rammer og dermed indi-
rekte taksterne til forbrugerne, herunder erhvervslivet. Lovforslaget giver
således bemyndigelse til at indføre regler om, at spildvandsforsyningssel-
skaber kan betale op til 100 pct. af de nødvendige omkostninger for alle
49
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
klimatilpasningsprojekter. Dette kan isoleret set, men afhængigt af de lokale
forhold og projekter, indebære meromkostninger for selskabet. Det bemær-
kes, at før 1. januar 2016 var procentandelen i en overgangsperiode 100 pct.
af de nødvendige anlægsomkostninger for medfinansieringsprojekter i veje
og vandløb i byzoner.
Det forventes omvendt, at spildevandsforsyningsselskaberne vil få bedre
rammer for at planlægge deres klimatilpasningsindsats, så den kan gennem-
føres så effektivt som muligt. Der bliver bedre rammer for selskaberne til at
etablere løsninger på andet end egne anlæg, når det er det mest omkostnings-
effektive, og ved at der bliver bedre muligheder for at opbevare vand andre
steder, når der ikke er plads i kloakkerne. Det giver mulighed for en mere
effektiv håndtering af det vand, selskabet har ansvaret for. Forslaget giver
endvidere bedre muligheder for at etablere samlede løsninger, der mere ef-
fektivt kan løse flere af selskabets opgaver. Dette kan isoleret set reducere
selskabernes omkostninger i forhold til investering i traditionelle løsninger
og kan reducere selskabernes løbende udgifter til håndtering af øgede
mængder af regnvand.
Kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau skal desu-
den understøtte, at vandforbrugerne ikke finansierer klimatilpasning, der
ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Det kan på den ene side un-
derstøtte, at områder, hvor der i dag underinvesteres, hæves til et højere sik-
ringsniveau, og på den anden side, at overinvesteringer i klimatilpasning fi-
nansieret over vandtaksten undgås. Det er ikke muligt at vurdere den sam-
lede effekt heraf for spildvandsselskaberne og dermed for erhvervslivet.
Efter lovforslaget underlægges spildevandsforsyningsselskabernes tillæg til
klimatilpasning effektiviseringskrav, medmindre de omfattes af overgangs-
ordningen. I dag er de anlægsomkostninger, som spildevandsforsyningssel-
skabet skal betale til projektejeren i projekter, der gennemføres inden for
medfinansieringsbekendtgørelsen, ikke underlagt effektiviseringskrav. For-
slaget understøtter således, at spildevandsselskaberne agerer økonomisk
hensigtsmæssigt inden for deres økonomiske ramme, og forventes isoleret
set at have positive effekter i forhold til taksterne.
Lovforslaget har desuden en række administrative konsekvenser for spilde-
vandsforsyningsselskaberne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 5.2., der kan indebære meromkostninger for selskabet. Øgede opgaver
i Forsyningssekretariatet som følge af lovforslaget finansieres ligeledes af
50
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorloven. Disse forhold
vil isoleret føre til øgede omkostninger for selskaberne.
Den samlede effekt for omkostningsniveauet i spildevandsforsyningsselska-
berne vil være afhængig af de lokale klimatilpasningsprojekter, som der i
dag ikke findes samlede opgørelser over. Tilsvarende er der ikke opgørelser
for de fremtidige behov for investeringer. Dette medfører, sammen med
usikkerhed og modsatrettede forhold, at det ikke er muligt at kvantificere
den samlede effekt på taksterne og de afledte effekter heraf på virksomhe-
derne.
Konkrete virksomheder, som er udsat for oversvømmelsesrisiko, vil samti-
dig kunne få gavn af, at der klimatilpasses til et samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssigt niveau. Samtidig vil konkrete virksomheder, som er udsat for
oversvømmelsesrisiko, også få mulighed for at indgå aftale med spilde-
vandsforsyningsselskabet om højere beskyttelse end det, der er samfunds-
økonomiske hensigtsmæssigt, hvis virksomheden betaler ekstraomkostnin-
gen til etablering og drift.
Det vurderes desuden, at ensretning af regler om effektiviseringskrav, regler
om omkostningseffektivitet og regler om samfundsøkonomisk hensigts-
mæssighed kan bidrage til at fremme teknologiudvikling hos erhvervsvirk-
somheder med kompetencer inden for klimatilpasningsområdet.
Lovforslaget har ikke til formål at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirk-
somhed på markedsmæssige vilkår og vurderes ikke i øvrigt at kunne på-
virke det øvrige erhvervslivs vilkår væsentligt, jf. ovenfor.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Spildevandsforsyningssektoren, som lovforslaget vedrører, driver monopol-
virksomhed. Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
det private erhvervsliv i øvrigt.
For spildvandforsyningsselskaber kan det, i det omfang at kommunen be-
slutter, at selskaberne skal fastlægge serviceniveauerne og dermed forestå
de samfundsøkonomiske beregninger, indebære administrative meromkost-
ninger for selskabets klimatilpasningsprojekter. Meromkostninger for spil-
devandsselskaberne vil her være afhængige af, om spildevandsselskabet tid-
ligere af egen drift i overensstemmelse med anbefalingerne fra Spildevands-
komiteens Skrift 31 har gennemført sådanne beregninger. Det kan desuden
51
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
forventes, at der vil være behov for øget dialog og samarbejde mellem kom-
mune og selskaber i de tilfælde, hvor kommunerne foretager de samfunds-
økonomiske beregninger, spildevandsforsyningsselskaberne i disse tilfælde
vil skulle udarbejde eller opdatere oversvømmelseskort, hvis kommunen an-
moder om det.
Der stilles desuden øgede krav til spildevandsforsyningsselskaberne om re-
degørelse for omkostningseffektiviteten m.v. i deres projekter ved ansøg-
ning om tillæg og ved projekter, der gennemføres uden for spildevandssel-
skabernes egne spildevandsanlæg eller i øvrigt med andre parter. Der vil
også ved ansøgning om tillæg efter reglerne om andre mål, hvor projektet
også har positiv effekt i forhold til vand på terræn, skulle redegøres for ho-
vedformålet med projektet. Endvidere er der øgede krav om indberetning af
oplysninger til Forsyningssekretariatet til brug for løbende analyse og mo-
nitorering af spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats. Overgangs-
ordningen til det nye regelsæt, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 3.6, indebærer desuden indberetningskrav til Forsyningssekretariatet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
De foreslåede bestemmelser har isoleret set ikke klimamæssige eller miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
7.1. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets harmonisering af regler for klimatilpasningsprojekter og æn-
dring af regler for projekter mellem spildevandsforsyningsselskabet og an-
dre parter forventes at forbedre mulighederne for håndtering af de forven-
tede øgede mængder tag- og overfladevand og dermed reducere negative
konsekvenser for samfundet som følge af uønskede oversvømmelser.
7.2. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget ændrer ikke væsentligt på beskyttelse af natur og miljø.
Med de forbedrede muligheder for projekter mellem spildevandsforsynings-
selskabet og andre parter, vil der kunne skabes flere projekter, hvor regn-
vandet med fordel kan benyttes til klimaløsninger til gavn for miljøet, hvor
der kan skabes rekreativt liv og øget biodiversitet i både byer og på landet.
52
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
2234169_0053.png
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter. Herunder vurderes
forslaget ikke at indebære statsstøtte.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt
i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
anfør »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen for stat
Lovforslaget medfører varige øgede
konsekvenser
administrative omkostninger for
for stat, kommu- For staten og regionerne kan der være staten. Forsyningssekretariatet un-
ner og regioner lettelser, hvis de har fælles projekter der Erhvervsministeriet har udgifter
med spildevandsselskaberne i regio- til vedligeholdelse af digitalt indbe-
nen, jf. beskrivelsen i afsnit 4.1 og retningssystem og øvrige tilsynsop-
4.3. Disse vurderes ikke at være væ- gaver. Miljø- og Fødevareministe-
sentlige.
riet og Klima- Energi- og Forsy-
.
ningsministeriet har udgifter til re-
geludarbejdelse og drift. De sam-
For kommunen forventes lovforslaget lede årlige varige merudgifter for
at medføre færre omkostninger til kli- staten forventes at udgøre ca. 5,0
matilpasningsprojekter som følge af mio. kr.
ændrede regler vedr. omkostningsfor-
deling og projekter, jf. beskrivelsen i Afhængig af kommunens valg kan
afsnit 4.2.
lovforslaget medføre administrative
opgaver vedr. revision af spilde-
vandsplaner, og dermed udgifter for
kommunen, jf. beskrivelsen i afsnit
4.2.
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
Lovforslaget medfører øgede imple-
menteringsomkostninger for staten.
53
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
2234169_0054.png
UDKAST
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Forsyningssekretariatet vil have ud-
gifter til udvidelse og ændring af de-
res digitale indberetningssystem
Vanddata. Miljø- og Fødevaremini-
steriet og Klima- Energi- og Forsy-
ningsministeriet til udarbejdelse af
vejledninger m.v. De samlede im-
plementeringsudgifter for staten
forventes i 2020 og 2021 at udgøre
henholdsvis 4,3 mio. kr. og 6,6 mio.
kri henholdsvis 2022 og 2023.
Økonomiske
Med lovforslaget forventes en mere Påvirkning af vandselskabernes
konsekvenser omkostningseffektiv klimaindsats via økonomiske rammer kan have ef-
for erhvervslivet en række elementer i lovforslaget. fekt på taksterne til forbrugerne,
Bedre rammer for at gennemføre kli- herunder erhvervslivet.
matilpasningen der, hvor den har den Dokumentationskrav kan medføre
største effekt, vil indebære færre om- meromkostning for vandselskabet
kostninger. Der henvises i øvrigt til ved tillægsansøgning. Ligeledes kan
bemærkningerne.
afgifter til Forsyningssekretariatet
stige og medføre meromkostning
for vandselskaberne. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne.
Administrative Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen for det konkurrenceudsatte er-
hvervsliv. Lovforslaget vil dog
medføre administrative udgifter for
spildevandsforsyningsselskaberne
til opfyldelse af blandt andet doku-
mentationskrav.
Ingen
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet
EU-retten
Lovforslaget har isoleret set ingen
Ingen
klimamæssige-, miljø eller naturmæs-
sige konsekvenser.
til Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter og indebærer ikke stats-
støtte.
54
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
2234169_0055.png
UDKAST
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 4, i betalingsloven, at udgifter til udførelse, drift og
vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og
anlæg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af
fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til spildevands-
forsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet
spildevandsforsyningsselskabet.
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i betalingsloven, at spildevandsfor-
syningsselskaberne i bidraget efter stk. 4, 1. pkt., endvidere kan indregne
spildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn til
håndtering af tag- og overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af
kommunale og private projekter. Spildevandsforsyningsselskabets udgifter
må ikke overstige udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproble-
mer i spildevandsanlægget.
Det foreslås at ændre stk. 4, således at det i overensstemmelse med gæl-
dende ret præciseres, at alle udgifter, der indregnes, skal være nødvendige.
Desuden foreslås det tilføjet, at der også kan ske indregning af spildevands-
forsyningsselskabets udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af andre
anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand.
Det foreslås samtidig, at de nuværende regler om spildevandsforsyningssel-
skabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag-
og overfladevand ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
55
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Forslaget om at tilføje, at alle udgifter skal være nødvendige, er i overens-
stemmelse med den hidtidige forståelse af hvile i sig selv-princippet i beta-
lingsloven, og er på linje med formuleringen af hvile i sig selv-princippet i
vandforsyningsloven, hvor det af § 52 a, stk. 1, nr. 1, fremgår, at nødvendige
omkostninger til indvinding og distribution af vand kan indregnes i vand-
prisen.
Forslaget om at tilføje, at også udgifter andre anlæg end spildevandsforsy-
ningsselskabets egne spildevandsanlæg, betyder, at det herefter grundlæg-
gende vil være uden betydning for takstfinansieringen, i hvilket omfang et
spildevandsforsyningsselskab ved løsningen af sine opgaver benytter sig af
spildevandsanlæg (som defineret i spildevandsbekendtgørelsen) eller af an-
dre typer anlæg, og om anlæggene ejes af selskabet eller af andre parter.
Fremover vil selskaberne således få bedre muligheder for at kunne indgå i
projekter på lige fod med andre parter, uanset om de foregår på selskabets
spildevandsanlæg eller ej, i stedet for at medfinansiere en anden parts pro-
jekt.
Det er ikke hensigten med ændringen at ændre forståelsen af andre bestem-
melser i loven, som omtaler selskabets spildevandsanlæg, f.eks. lovens § 1,
stk. 3.
Endvidere vil der ikke længere være principielt forskellige muligheder for
at selskaberne kan indgå aftaler med andre parter om fælles projekter, alt
efter om et projekt vedrører selskabets håndtering af tag- og overfladevand
eller andre formål.
Det er dog hensigten at fastsætte til dels forskellige regler for forskellige
typer af projekter i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i §
1, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det er ikke hensigten med forslaget at udvide selskabernes ansvarsområde.
De pågældende udgifter skal således være nødvendige af hensyn til selska-
bets håndtering af spildevand.
Det betyder
for det første,
at formålet med det pågældende anlæg m.v. skal
være at bidrage til håndteringen af det spildevand, som selskabet er ansvar-
ligt for, til et niveau, som selskabet er pålagt at nå eller på anden vis har fået
56
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
til opgave at udføre, herunder gennem et statsligt eller kommunalt fastsat,
pålagt eller godkendt mål.
Selskabet vil således f.eks. fortsat ikke kunne finansiere anlæg, der skal
håndtere tag- og overfladevand på ejendomme, således at vandet afkobles
og afledes på anden måde end til selskabets anlæg, f.eks. ved nedsivning.
Dette gælder også selv om projektet kunne aflaste selskabets anlæg.
Selskabet vil fortsat heller ikke kunne finansiere opgaver, som andre har
ansvaret for, f.eks. opgaver, der ligger inden for vandløbsmyndighedens an-
svarsområde.
Selskabet vil fortsat ikke være ansvarligt for forebyggelse af oversvømmel-
ser fra vandløb, søer og havet.
Spildevandsforsyningsselskaberne vil derfor efter forslaget udelukkende
kunne udføre eller finansiere projekter i vandløb, søer eller havet, i det om-
fang disse projekter er den billigste måde at sikre, at selskabet kan aflede sit
vand til det modtagende vandområde
også i spidsbelastningssituationer
og dermed leve op til deres forsyningspligt i forhold til afledning af spilde-
vand. Hvis selskabet således i forbindelse med kraftig regn har problemer
med at få udledt tilstrækkelige mængder vand til f.eks. et vandløb, fordi
vandstanden bliver for høj, kan et vandløbsprojekt med eksempelvis vand-
parkering i visse tilfælde være en omkostningseffektiv løsning for selskabet,
og i så fald kan selskabet bruge takstmidler på projektet. Selskabet vil dog
ikke kunne finansiere projektet, hvis problemerne med afledningen skyldes,
at de ansvarlige ikke har foretaget den nødvendige vedligeholdelse af vand-
løbet.
Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det ikke er spildevandsforsyningssel-
skabernes opgave at forebygge oversvømmelser fra terrænnært grundvand.
Selskaberne vil således fortsat ikke kunne finansiere projekter, som går ud
på at håndtere terrænnært grundvand på ejendomme, f.eks. fra omfangs-
dræn, således at vandet afkobles og afledes på anden måde end til selskabets
anlæg. Dette gælder også, selv om projektet kunne aflaste selskabets anlæg.
For det andet
betyder kravet om, at der kun kan afholdes nødvendige om-
kostninger, at der ikke må være en anden, billigere måde at løse den pågæl-
dende opgave på.
57
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er hensigten, at der for visse typer af projekter og udgifter fastsættes
nærmere regler ved bekendtgørelse om disse krav og andre betingelser for
at kunne indregne udgifter efter stk. 4. Dette vil ske i medfør af den foreslå-
ede bemyndigelse i lovens § 1, stk. 9, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3.
I øvrigt vil forslaget ikke ændre på, hvilke udgifter selskaberne lovligt kan
afholde og indregne i bidragene.
Det bemærkes, at spildevandsforsyningsselskabets udgifter til spildevands-
anlæg og andre anlæg vil skulle indgå i spildevandsselskabets opgørelse af
kommunalt vejbidrag, jf. lovens § 2 a, stk. 11, i det omfang udgifterne er
omfattet af § 2 a, stk. 11, om udgifter til kloakledningsanlæg.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i betalingsloven, at spildevandsfor-
syningsselskaberne i bidraget efter stk. 4, 1. pkt., endvidere kan indregne
spildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn til
håndtering af tag- og overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af
kommunale og private projekter. Spildevandsforsyningsselskabets udgifter
må ikke overstige udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproble-
mer i spildevandsanlægget.
Det fremgår af betalingslovens § 1, stk. 6, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om indregning efter stk. 5, herunder om,
hvilke udgifter der kan betales af spildevandsforsyningsselskabet, om betin-
gelser for indregning, om dokumentation for fastsatte krav vedrørende spil-
devandsforsyningsselskabets udgifter, om afgrænsning af projekter, om,
hvordan betalingen til projektejer skal foregå, og om spildevandsforsynings-
selskabets samarbejde med projektejer i forbindelse med gennemførelse af
kommunale eller private projekter.
Det følger af § 1, stk. 1, i betalingsloven, at loven bl.a. har til formål at sikre
hensynet til princippet om omkostningsdækning. Det følger endvidere af §
1, stk. 4, i betalingsloven, at udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse
af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg skal dækkes af bidrag
fra de tilknyttede forbrugere.
Ifølge bemærkningerne til betalingslovens § 1, stk. 1, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 66 som fremsat, side 7, indebærer bestemmelsen bl.a., at der
58
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
ikke fra kommunal eller statslig side må ydes tilskud med henblik på en
reduktion af betalingen for afledning af spildevand.
Det foreslås at ophæve de eksisterende bestemmelser i § 1, stk. 5 og 6, og
indsætte en ny bestemmelse som stk. 5, hvoraf det følger, at et spildevands-
forsyningsselskab kan aftale med andre parter, at selskabet etablerer og op-
retholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end
det, selskabet er forpligtet til, eller etablerer og driver anlæg, som er dyrere
end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver. Det forslås endvidere,
at et spildevandsforsyningsselskab kun kan indgå en sådan aftale mod beta-
ling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets merudgifter
til etablering og drift.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i vandsektorlovens § 15 om,
at kommuner
uanset forbuddet mod at deltage i aktiviteter forbundet med
spildevandsforsyning, som ikke udøves i et aktie- eller anpartsselskab i §
15, stk. 1
kan indgå aftale om og betale til sådanne projekter. Der henvises
til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Anledningen til, at bestemmelsen sættes ind, er, at det er hensigten at fast-
sætte, at et spildevandsselskab ikke må anvende takstmidler til at finansiere
et serviceniveau i forhold til håndtering af tag- og overfladevand, der ikke
er fastsat i overensstemmelse med reglerne om samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Desuden må et spildevandsforsyningsselskab generelt ikke bruge takstmid-
ler på omkostninger, der ikke er nødvendige for deres opgaver. Det betyder
bl.a., at et selskab ikke må løse en opgave på en dyrere måde end nødven-
digt.
I visse tilfælde kan andre parter, f.eks. kommunen eller ejerne af ejen-
domme, anlæg eller andre værdier, ønske at opnå en højere beskyttelse i
forhold til oversvømmelse end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige,
og finde, at den mest hensigtsmæssige måde at opnå dette på er, at spilde-
vandsforsyningsselskabets anlæg eller andre løsninger til håndtering af tag-
og overfladevand opdimensioneres. Der kan også være tilfælde, hvor andre
parter har en interesse i, at spildevandsselskabet vælger en bestemt måde at
løse deres opgaver på, som imidlertid er dyrere end en anden løsning. I så-
danne tilfælde vil spildevandsforsyningsselskabet med den foreslåede be-
stemmelse have mulighed for at indgå aftale med sådanne andre parter om
at forhøje serviceniveauet eller vælge den dyrere løsning, mod at den anden
59
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
part betaler ekstraomkostningerne herved. Ekstraomkostningerne skal om-
fatte både etablerings- og driftsomkostninger.
Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede § 1, stk. 9, i betalingsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
indgåelse af sådanne aftaler. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte et stk. 9 i betalingslovens § 1, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indregning efter stk.
4 herunder om, hvilke udgifter der kan betales af spildevandsforsyningssel-
skabet, om omkostningsfordeling med andre parter, om betingelser for ind-
regning, herunder samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og sikring af
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, om krav til aftaler med andre
parter, om dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn
hermed og om offentliggørelse af aftaler, dokumentation m.v. på spilde-
vandsforsyningsselskabets hjemmeside. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om aftaler efter stk. 5, herunder om krav til aftalerne og andre parters
betaling, dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn her-
med og om offentliggørelse af aftaler, dokumentation m.v. på spildevands-
forsyningsselskabets hjemmeside.
Der har ikke tidligere været hjemmel til, at ministeren kunne fastsætte regler
om indregningen efter stk. 4, men kun om indregning af udgifter til medfi-
nansieringsprojekter efter stk. 5. Både bestemmelsen i stk. 5 om medfinan-
sieringsprojekter og den tilhørende bemyndigelsesbestemmelse i stk. 6 fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det er
for det første
hensigten at fastsætte regler om, at der ikke må indreg-
nes omkostninger til klimatilpasningsprojekter, hvad enten de foregår på
selskabets egne anlæg eller ej, ud over et samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sigt serviceniveau for selskabets håndtering af tag- og overfladevand. Dette
serviceniveau vil skulle være fastsat i overensstemmelse med de regler, der
fastsættes i den kommende bekendtgørelse om samfundsøkonomi, som det
er hensigten at udstede med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforsla-
gets § 2 og bemærkningerne hertil. I disse regler vil også anvendelsesområ-
det for kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed blive fastsat,
f.eks. er det hensigten, at kravet ikke gælder, hvis serviceniveauet ikke er
60
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
fastsat højere end en 5-års regnhændelse for separatkloakerede og en 10-års
regnhændelse for fælleskloakerede områder, eller hvis hovedformålet med
projektet er et andet end klimatilpasning.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 1.
Det er hensigten, at tilsyn med, at serviceniveauet er fastsat i overensstem-
melse med reglerne, skal foregå i forbindelse med selskabernes ansøgning
til Forsyningssekretariatet om tillæg og eventuelt forhåndsgodkendelse af
tillæg efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen. Der henvises til pkt. 3.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Det er ikke hensigten at fastsætte særlige regler om tilsyn med samfunds-
økonomikravet i de tilfælde, hvor selskabet finansierer tiltagene inden for
deres indtægtsramme efter vandsektorloven og altså ikke søger om tillæg.
For det andet
er det hensigten at fastsætte regler om dokumentation for sel-
skabsøkonomisk omkostningseffektivitet for klimatilpasningsprojekter og
generelt for projekter uden for selskabets egne anlæg eller med andre parter
i øvrigt.
Spildevandsforsyningsselskaberne må kun afholde nødvendige omkostnin-
ger til at løse deres opgaver, og har således en generel pligt til sørge for at
de løses selskabsøkonomisk omkostningseffektivt. Dette vil gælde, uanset
om selskaberne løser opgaverne på deres egne anlæg eller andre anlæg, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Ved klimatilpasningsprojekter er der ofte flere væsensforskellige måder at
løse opgaven på, f.eks. via traditionelle, underjordiske løsninger med rør
m.v. eller via løsninger, hvor der sker afledning på overfladen, og det er
derfor hensigten at fastsætte krav om dokumentation for, at der vælges sel-
skabsøkonomisk omkostningseffektive løsninger til opnåelse af det fastsatte
serviceniveau, dvs. så det fastsatte serviceniveau opnås under afholdelse af
færrest mulige omkostninger.
Kravene til dokumentationen vil afhænge af flere forhold. Det er ved den
første udmøntning af bemyndigelsen hensigten at fastsætte, at hvis service-
niveauet er fastsat til en 20-års regnhændelse eller mindre, og selskabet øn-
61
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
sker at opnå dette niveau ved brug af overfladeløsninger, vil det som ud-
gangspunkt som minimum skulle dokumenteres, at traditionelle, underjor-
diske løsninger ikke ville være billigere. Hvis serviceniveauet er fastsat hø-
jere end en 20-års regnhændelse, og dette ønskes opnået gennem en traditi-
onel underjordisk løsning, vil det som udgangspunkt skulle dokumenteres,
at en overfladeløsning ikke vil være billigere, medmindre selskabet kan re-
degøre for, at det ikke er realistisk at gennemføre en sådan. Herudover er
det hensigten, at projekterne skal vurderes for selskabsøkonomisk omkost-
ningseffektivitet ved at sammenligne med mindst en anden relevant løs-
ningstype til samme serviceniveau.
I forbindelse med Forsyningssekretariatets tilsyn med, om reglerne er over-
holdt, jf. nedenfor, vil det under alle omstændigheder skulle kontrolleres,
om der er medsendt dokumentation, om de forhold, som reglerne stiller krav
om. Forsyningssekretariatet vil også kunne foretage en nærmere indholds-
mæssig kontrol, f.eks. hvis der er tale om meget store omkostninger, eller
hvis omkostningerne er høje i forhold til andre, lignende projekter, når man
sammenligner med relevante nøgletal for den pågældende type løsning, så-
som investeringsomkostninger pr. håndteret kubikmeter vand.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om krav til dokumentation for,
at alle projekter, der ikke foregår på selskabets egne anlæg
uanset formål
er selskabsøkonomisk omkostningseffektive, dvs. er den billigste måde
for selskabet at løse den eller de pågældende opgaver, der nødvendiggør det
pågældende projekt. De nærmere krav til dokumentationen vil afhænge af,
hvilken type projekt det drejer sig om.
Der kan være tilfælde, hvor et projekt bidrager til at opfylde flere statslige
eller kommunalt fastsatte krav eller mål for spildevandsforsyningsselskabet.
F.eks. kan anlæggelsen af en klimavej indebære, at der opstuves mindre
vand på renseanlægget, og dermed reducere risikoen for overløb. Det er ikke
hensigten med krav om omkostningseffektivitet at forhindre sådanne løs-
ninger, hvor man opnår en synergieffekt i forhold til løsning af flere af sel-
skabets opgaver. Hvis et selskab ønsker at gennemføre et projekt der er
dyrere end det, der ellers ville have været det billigste i forhold til at efter-
leve det fastsatte serviceniveau, fordi det dermed samtidig kan bidrage til at
efterleve andre fastsatte mål og krav, vil selskabet således kunne gøre det,
hvis de godtgør, at projektet samlet set er den billigste løsning for selskabet
i forhold til at opfylde flere forskellige af selskabets mål.
62
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
I de nuværende medfinansieringsregler, som foreslås ophævet, er der krav
om en kontrakt, der indeholder visse obligatoriske punkter.
Det er
for det tredje
hensigten at stille krav om, at der indgås en kontrakt
med andre parter, som betingelse for, at spildevandsforsyningsselskabet kan
takstfinansiere projekter uden for egne anlæg eller i øvrigt med andre parter.
Dette skal også gælde tilfælde, hvor den anden part ikke har nytte af projek-
tet, men f.eks. blot stiller et anlæg eller areal til rådighed for spildevandssel-
skabet. Det skal også gælde tilfælde, hvor to eller flere spildevandsselskaber
samarbejder om et projekt.
Kravene til kontrakten vil dog variere, alt efter om der er tale om et projekt,
som andre end spildevandsforsyningsselskabet har nytte af.
Det er umiddelbart hensigten at fastsætte krav om, at kontrakten som mini-
mum indeholder
- stillingtagen til og begrundelse for omkostningsfordeling, hvis den
anden part også har nytte af projektet, jf. nedenfor.
- ansvar for udførelse samt drift og vedligeholdelse af projektet,
- ansvar for uforudsete fordyrelser,
- ansvar for sikring og bevarelse af den hydrauliske funktion og evt.
øvrige forudsætninger for effektiv drift af anlægget (f.eks. sikring
af adgangsmuligheder, eksterne til- eller afløbsfunktioner etc.) og
- opsigelse af aftalen
herunder, at spildevandsselskabet skal kunne
opsige aftalen, hvis det konstateres, at projektet ikke lever op til
kravene, da det i så fald vil være ulovligt for selskabet at takstfi-
nansiere projektet.
Det er derudover
for det fjerde
hensigten at fastsætte regler om den omkost-
ningsfordeling, der skal ske mellem parterne, hvis et spildevandsforsynings-
selskab indgår aftale om et projekt med andre parter, som har nytte af pro-
jektet. Det er hensigten, at disse regler skal gælde uanset formålet med pro-
jektet.
Det er herunder hensigten at fastsætte, at selskabet kun kan afholde omkost-
ninger, der er nødvendige for den hydrauliske funktion (herunder nødvendig
retablering, hvis den hydrauliske funktion kræver indgreb i eksisterende an-
læg).
Spildevandsforsyningsselskaberne skal betale alle omkostningerne til de
dele, der udelukkende har til formål at håndtere tag- og overfladevand, og
altså ikke har nytte for andre parter.
63
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
For de dele af et projekt, som giver fælles nytte for spildevandsforsynings-
selskabet og en anden part, er det hensigten at fastsætte, at der skal aftales
en omkostningsfordeling. Det kan f.eks. dreje sig om en vej, der kan aflede
selskabets tag- og overfladevand ved kraftig regn, eller en boldbane, der ved
kraftig regn fungerer som regnvandsbassin. Det vil i praksis ofte også dreje
sig om fælles logistiske omkostninger til planlægning, projektering, bygge-
plads osv.
Der vil ikke som for visse projekttyper under de nuværende medfinansie-
ringsregler blive fastsat krav om, at den anden part under alle omstændig-
heder skal betale en vis del af omkostninger, som er nødvendige for den
hydrauliske funktion, men dette må afhænge af den konkrete situation og
forhandles mellem parterne.
Det er hensigten at fastsætte, at der skal redegøres for, hvilke omkostninger
der betales af hvem, og at omkostningsfordelingen, herunder af omkostnin-
gerne til de dele, der har fælles nytte, skal begrundes. Hvis andre aftaleparter
ikke har nytte af projektet, skal der redegøres herfor. Det er hensigten at
fastsætte krav om, at denne redegørelse og begrundelse skal offentliggøres
på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
I tilfælde hvor samarbejdet (også) foregår imellem to spildevandsforsy-
ningsselskaber er det foreløbig ikke hensigten at fastsætte særlige regler om
omkostningsfordelingen mellem spildevandsforsyningsselskaberne. I for-
holdet mellem disse vil der således som hidtil være krav om, at omkostnin-
gerne fordeles forholdsmæssigt mellem selskaberne. Det er dog hensigten
at fastsætte krav om, at der skal indgås en kontrakt, hvor bl.a. omkostnings-
fordelingen fastlægges, og at der skal være en begrundelse herfor, samt at
kontrakten og begrundelsen for omkostningsfordelingen skal offentliggøres
på selskabernes hjemmesider.
For de aftaler, der indgås efter det foreslåede stk. 5 i betalingslovens § 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, er det hensigten at fastsætte regler om, hvordan mer-
omkostningerne, som den anden part skal betale, skal opgøres, krav om, at
der skal indgås en kontrakt, hvor bl.a. betalingen fra den anden part fastlæg-
ges, og at kontrakten og en redegørelse for, hvordan meromkostningerne,
som den anden part skal betale, er beregnet, skal offentliggøres på selskabets
hjemmeside.
64
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er hensigten, at såvel selskabet som andre parter fremover afholder de-
res omkostninger direkte i forbindelse med projekter, dvs. at det ikke er hen-
sigten at fastsætte regler om afdragsordninger parterne i mellem, som det er
tilfældet med medfinansieringsprojekter i dag. Organiseringen af parternes
betaling af udgifter til fælles projekter skal således ske efter samme regler
som gælder for samarbejdsprojekter i dag.
Der vil også kunne fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestem-
melse, hvis det vurderes nødvendigt, eksempelvis om uforudsete fordyrel-
ser.
Hvis en eller flere af de fastsatte betingelser ikke er opfyldt, vil det ikke
være lovligt for selskabet at takstfinansiere projektet.
Det er hensigten, at Forsyningssekretariatet skal føre tilsyn med, at reglerne
overholdes.
Det er således hensigten at indføre regler om, at Forsyningssekretariatet fø-
rer tilsyn med at:
- løsningen opfylder kravene til dokumentation for omkostningsef-
fektivitet
- der er redegjort for omkostningsfordelingen, herunder bl.a. at spil-
devandsforsyningsselskabet ikke betaler for mere end de nødven-
dige omkostninger til den hydrauliske funktion til det serviceni-
veau, de er forpligtede til
- kontrakten lever op til de stillede krav
- den påkrævede dokumentation i øvrigt foreligger
Det er hensigten, at tilsynet sker i forbindelse med Forsyningssekretariatets
behandling af ansøgninger om tillæg eller forhåndsgodkendelse af tillæg.
For projekter, der foregår på andet end selskabets egne anlæg eller med an-
dre parter i øvrigt, herunder aftaler efter den foreslåede bestemmelse i § 1,
stk. 5, og hvor selskabet ikke vil søge om tillæg, er det hensigten at indføre
et krav om, at selskabet skal give Forsyningssekretariatet meddelelse om
projektet, og at aftalen og dokumentation i øvrigt skal indsendes til Forsy-
ningssekretariatet, inden projektet påbegyndes.
De nærmere retningslinjer for tilsynet fastsættes ved bekendtgørelse. Det vil
f.eks. kunne fastsættes, at Forsyningssekretariatet tilrettelægger tilsynet som
et risiko- eller stikprøvebaseret tilsyn, f.eks. således at Forsyningssekretari-
atet inden for en fastsat frist efter indsendelse af anmeldelse screener, at det
65
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
krævede materiale er indsendt, og meddeler, om de herudover vil udføre en
nærmere kontrol med det pågældende projekt, f.eks. på basis af størrelse,
eller andre forhold ved projektet eller som tilfældig stikprøve.
Selv om et projekt ikke udtages til nærmere kontrol, vil dette ikke afskære
Forsyningssekretariatet fra senere at genoptage sagen, hvis nye oplysninger
gør, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt projektet lever op til kravene,
eller hvis der efterfølgende alligevel søges tillæg.
Konsekvensen af, at Forsyningssekretariatet træffer afgørelse om, at kra-
vene ikke er opfyldt, vil være, at der gives afslag på tillæg eller forhånds-
godkendelse, hvis der er ansøgt herom.
Herudover kan resultatet af tilsynet
hvad enten der søges tillæg eller ej
føre til, at projektet eller kontrakten er ulovlig for spildevandsforsyningssel-
skabet, og at de vil være forpligtet til stoppe projektet og at opsige en even-
tuel kontrakt eller forhandle ændring af den.
For at kunne håndhæve kravene er det hensigten, at der indføres krav om, at
selskabet skal give meddelelse til Forsyningssekretariatet om, hvordan de
håndterer Forsyningssekretariatets afgørelse. Det er endvidere hensigten
med hjemmel i vandsektorlovens § 8 at fastsætte, at Forsyningssekretariatet
kan foretage et fradrag i indtægtsrammen, hvis selskabet på trods af afgø-
relsen gennemfører projektet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
Det er endelige hensigten med hjemmel i det foreslåede stk. 9 i betalingslo-
vens § 1 at fastsætte overgangsregler for igangværende projekter, som ikke
er medfinansieringsprojekter, dvs. samarbejdsaftaler mellem et spildevands-
forsyningsselskab og en anden part, som er indgået før den 1. januar 2021,
og som ikke er medfinansieringsaftaler, samt spildevandsforsyningsselska-
bets egne igangværende klimatilpasningsprojekter. Overgangsreglerne vil
fastlægge, hvilke projekter de nye krav, der fastsættes i medfør af stk. 9,
ikke finder anvendelse på, og som altså kan realiseres uden at opfylde disse
krav. Det gælder både kravene vedrørende samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand og kravene
til projekter med andre parter.
For medfinansieringsprojekter foreslås overgangsregler i lovforslagets § 5,
stk. 2 og 3. Det er hensigten at fastsætte tilsvarende overgangsregler i med-
før af stk. 9.
66
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er således hensigten, at de nye krav ikke skal finde anvendelse, hvis
Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at
give tillæg til spildevandsforsyningsselskabets økonomiske ramme efter
reglerne i vandsektorloven til det pågældende projekt, eller spildevandsfor-
syningsselskabet inden den 1. januar 2021 har foretaget væsentlige irrever-
sible investeringer i projektet. Det vil dog være et krav, at spildevandsfor-
syningsselskabet anmelder det pågældende projekt til Forsyningssekretari-
atet senest den 1. marts 2021. Det er endvidere hensigten at undtagelsen fra
de nye krav ikke finder anvendelse efter den 1. januar 2024, medmindre
anlæggelsen af det pågældende projekt er påbegyndt inden denne dato. Den
fysiske etablering af selve klimatilpasningsprojektet skal således være på-
begyndt inden den 1. januar 2024, for at de hidtil gældende regler fortsat
kan finde anvendelse efter denne dato.
Den irreversible investering kan vedrøre detailprojektering eller den fysiske
etablering af projektet i form af aftale med en rådgiver eller hovedentrepre-
nør eller aftaler med andre parter, der skal foretage detailprojekteringen eller
realisere projektet eller de væsentlige dele heraf. Det vil således ikke være
tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg
m.v., selv om disse har sammenhæng med det planlagte projekt.
De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for
at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig
af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler
og principper.
En samarbejdsaftale kan også i sig selv anses for en irreversibel investering,
hvis spildevandsforsyningsselskabet kun kan frigøre sig fra aftalen ved at
hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper, og
heller ikke kan kræve den ændret, så den svarer til de nye regler. Hvis afta-
len efterfølgende ændres i forhold til andet end helt perifere forhold, vil
denne dog ikke længere kunne begrunde, at de hidtil gældende regler skal
finde anvendelse på projektet, og disse kan i så fald kun finde anvendelse,
hvis der også på anden måde er foretaget irreversible investeringer i klima-
tilpasningsprojektet inden den 1. januar 2021, jf. ovenfor.
For de nærmere krav til anmeldelsen af projekter til Forsyningssekretariatet
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 3.
67
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Hvis Forsyningssekretariatet finder, at betingelserne for, at de hidtil gæl-
dende regler finder anvendelse, ikke er opfyldt, vil spildevandsforsynings-
selskabet kun lovligt kunne afholde udgifter til projektet, hvis de nye regler
opfyldes.
Endelig foreslås, at de hidtil gældende regler kun finder anvendelse efter
den 1. januar 2024, hvis anlæggelsen af det pågældende projekt er påbe-
gyndt inden denne dato. Den fysiske etablering af selve klimatilpasnings-
projektet skal således være påbegyndt inden den 1. januar 2024, for at de
hidtil gældende regler fortsat kan finde anvendelse efter denne dato.
I stk.
3
foreslås det, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om overgangsordningen i stk. 2, herunder om, hvad der for-
stås ved en irreversibel investering, og om, hvilke oplysninger og hvilken
dokumentation anmeldelsen til Forsyningssekretariatet skal indeholde.
Det er hensigten i hvert fald at fastsætte regler om irreversible investeringer,
som svarer til det, som er angivet ovenfor i bemærkningerne til stk. 2. Hvis
det vurderes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes mere detaljerede regler.
Det er endvidere hensigten at fastsætte krav om, hvad anmeldelsen til For-
syningssekretariatet skal indeholde svarende til de regler, der påtænkes fast-
sat i medfør af lovforslagets § 5, stk. 3. Der henvises herom til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 5, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 32, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at mil-
jøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1.
Det følger af bestemmelsen, at der hermed kan fastsættes nærmere regler
om spildevandsplanens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og
procedurer herfor. Det følger endvidere, at ministeren kan bestemme og
fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til
grund for planlægningen og administrationen af loven.
68
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Bemyndigelsen i den gældende § 32, stk. 4, til at fastsætte regler om plan-
lægningen, herunder om tidsfrister og procedurer for offentlighedens ind-
dragelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 om spil-
devandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spilde-
vandsbekendtgørelsen), der indeholder krav til spildevandsplanens indhold
og regler om procedurer for spildevandsplanens indhold.
Det foreslås, at der i § 32 tilføjes som nyt stk. 5, at miljøministeren, efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsmini-
steren, endvidere kan fastsætte regler om, at serviceniveau for håndtering af
tag- og overfladevand i planlægningen efter stk. 1, skal fastsættes af kom-
munalbestyrelsen til samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, om
hvilke kortlægninger, beregninger og vurderinger, kommunalbestyrelsen
skal lægge til grund i den samfundsøkonomiske analyse, og om, at kommu-
nalbestyrelsen i planlægningen efter stk. 1 kan pålægge spildevandsforsy-
ningsselskaberne at fastsætte serviceniveauer under anvendelse af reglerne
fastsat efter stk.5 og det foreslåede bestemmelse i § 32 b, stk. 3, og at lægge
specifikke forudsætninger til grund for den samfundsøkonomiske analyse.
Herudover foreslås tilføjet, at miljøministeren i den forbindelse kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af kortlægningerne, data, beregningerne og
vurderingerne
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte
regler om,
1. at fastlæggelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overflade-
vand skal ske til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau,
2.
hvilke kortlægninger, beregninger og vurderinger, der skal indgå i
den samfundsøkonomiske analyse,
3.
at kommunen kan bestemme, at spildevandsselskaberne skal fast-
sætte serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, og at
kommunen i den forbindelse kan bestemme at spildevandsforsy-
ningsselskaberne skal lægge specifikke forudsætninger til grund
ved den samfundsøkonomiske analyse, og
4.
offentliggørelse af de kortlægninger, data, beregninger og vurderin-
ger, der indgår i analysen.
Da reglerne også vil få betydning for den økonomiske regulering, som hører
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, og for Forsynings-
sekretariatets kontrol hermed, foreslås det, at reglerne skal udstedes efter
69
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsmini-
steren.
Bemyndigelsen forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse, der
vil forpligte kommunalbestyrelsen til at anvende en række samfundsøkono-
miske kriterier ved fastsættelse af serviceniveauer for spildevandsforsy-
ningsselskabernes håndtering af tag- og overfladevand, som skal være for-
pligtende for selskaberne, jf. den under nr. 2 foreslåede ændring af § 32 b,
om spildevandsselskabernes forsyningspligt.
Ved serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte vand må forekomme på
terræn i mængder, der forvolder skade, fra henholdsvis regnvandskloakker
og kloakker med en blanding af regn- og spildevand.
Et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand fastsættes som den
gentagelsesperiode, spildevandsforsyningsselskaber skal sikre til ved ud-
skiftning af anlæg eller etablering af nyanlæg. Spildevandsforsyningsselska-
berne skal således dimensionere deres anlæg sådan, at der ikke må forventes
at ske skader som følge af regnvand på terræn ved regnhændelser lig eller
mindre end dette niveau. Regnvand på terræn er i denne forbindelse define-
ret som regn- og spildevand, der under normale omstændigheder ville være
afledt via kloaksystemet, og henviser dermed ikke til vand på terræn som
følge af oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer eller terrænnært
grundvand.
Det er hensigten med bemyndigelse at fastsætte nye regler således, at et ser-
viceniveau over et vist minimumsniveau, som spildevandssystemer altid bør
opfylde, vil skulle fastsættes på baggrund af en samfundsøkonomisk analyse
med henblik på at sikre, at serviceniveauet bliver samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssigt.
Det er således hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen i et givent
område altid kan fastsætte i spildevandsplanen, at der skal sikres til en 5-års
regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fæl-
leskloakerede områder, svarende til den anbefaling, der findes i Spilde-
vandskomitéens Skrift 27, uden at der skal gennemføres samfundsøkonomi-
ske beregninger, der viser, at dette niveau er hensigtsmæssigt. Dette er det
ovennævnte minimumsniveau, som alle spildevandssystemer mindst bør op-
fylde af hensyn til sikring imod oversvømmelser, men primært ud fra hensyn
om sundhedsrisikoen ved at folk kommer i kontakt med spildevand når klo-
akkens kapacitet overskrides.
70
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er også hensigten ved den første udmøntning af bemyndigelsen at fast-
sætte, at hvis et projekt bidrager til at opfylde flere kommunale eller statslige
mål (f.eks. hvis et projekt både bidrager til efterlevelse af et øget serviceni-
veau for håndtering af vand på terræn, samtidig med at det bidrager til op-
fyldelse af et mål om reduktion af overløb), skal selskabet følge reglerne om
samfundsøkonomi, hvis hovedformålet med projektet er at klimatilpasse i
forhold til vand på terræn, og bidrag til efterfølgelsen af øvrige mål må anses
for at være en afledt effekt. Der vil skulle redegøres for, hvad der er hoved-
formålet med projektet, hvis der søges om tillæg til indtægtsrammen efter
reglerne om andre mål til et projekt, som også har en positiv effekt i forhold
til vand på terræn, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
Hvis hovedformålet er klimatilpasning og selskabet hæver serviceniveauet
over en 5-års regnhændelse for fælleskloakerede områder eller en 10-års
regnhændelse for separatkloakerede områder, er det hensigten, at kravet om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed skal gælde.
Hvis hovedformålet ikke er klimatilpasning, er det derimod ikke hensigten,
at der skal gælde krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, heller
ikke selv om der vil være afledte effekter på serviceniveauet. I praksis vil
mange typer af projekter kunne medføre forøgelse af serviceniveauet i et
mere eller mindre afgrænset opland som afledt effekt.
Hvis selskabet laver klimatilpasning, har de muligheden for at lave løsnin-
ger, som er dyrere end nødvendigt, hvis de kan dokumentere, at det samtidig
medfører, at de kan realisere andre mål billigere, således at deres opgaver
samlet set løses billigst muligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
3. På den vis kan f.eks. reduktion af overløb tænkes ind i klimatilpasning.
Det er hensigten i medfør af den foreslåede
nr. 1 og 2,
at fastsætte regler,
hvorefter et serviceniveau ud over minimumsniveauet vil skulle fremgå af
spildevandsplanen og fastsættes på baggrund af en samfundsøkonomisk
analyse, såfremt det skal være bindende for spildevandsforsyningsselskabet.
Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om, hvilke kortlægninger, be-
regninger og vurderinger der skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse.
Den samfundsøkonomiske analyse vil have til formål at vurdere fordelene
ved at klimasikre et område op til et givent serviceniveau (i form af sparede
skadesomkostninger) over for omkostningerne forbundet med klimasikrin-
gen. I den samfundsøkonomiske beregning sammenstilles de potentielle
71
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
skadesomkostninger ved forventede fremtidige nedbørshændelser med vand
på terræn således med omkostningerne ved at klimatilpasse op til et givent
serviceniveau i området.
Det er hensigten at fastsætte, at serviceniveauerne skal fastsættes for geo-
grafisk afgrænsede områder, som defineres af kommunen i spildevandspla-
nen. Kommunen skal i spildevandsplanen begrunde den valgte opdeling.
Det er hensigten at fastsætte, at områdeinddelingen som udgangspunkt skal
ske baseret på hydrologi og evt. kloakopland.
Hvis den hydrologiske oplandsafgrænsning skærer igennem et sammenhæn-
gende anvendelsesområde (bolig- eller industriområde), kan kommunen
vælge at indregne en mindre del af det sammenhængende anvendelsesom-
råde i den oplandsafgrænsning, hvortil størstedelen af det sammenhængende
bolig-/industriområde henhører. Det er hensigten at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvor stor en del af et sammenhængende anvendelsesområde, der kan
regnes med i et tilstødende hydrologisk opland (f.eks. at såfremt et hydrolo-
gisk opland skærer igennem et sammenhængende boligområde, så kan den
mindste del af det sammenhængende boligområde regnes med i det tilstø-
dende opland, under forudsætning af, at det ikke udgør mere end 25 pct. af
det pågældende boligområde).
Det er desuden hensigten at fastsætte, at der inden for et sammenhængende
hydrologiske opland kan udtages områder til separate samfundsøkonomiske
beregninger, hvis det er begrundet med, at der i et sammenhængende anven-
delsesområde er stor forskel på skadesværdier. Her kan denne del udtages,
og der kan foretages separate samfundsøkonomiske beregninger for dette
anvendelsesområde. Konsekvensen vil være, at den samfundsøkonomiske
nettogevinst øges, ved at det udtagne delområde klimatilpasses til et hø-
jere/lavere sikringsniveau og det omkringliggende område det modsatte.
Selve beregningen vil skulle foregå i en række trin:
1. Udarbejdelse (eller opdatering) af oversvømmelseskort og værdikort
2. Udarbejdelse af risikokort
3. Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostnin-
ger, uden at der gennemføres klimatilpasning (dvs. status quo-sce-
narie)
72
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
4. Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige løsningstiltag og
tilhørende serviceniveauer (herefter beregnes trin 1-3 igen, denne
gang
med
de valgte løsningstiltag)
5. Opgørelse af gevinsten (sparede skadesomkostninger) for de for-
skellige kombinationer af løsningsmodeller og serviceniveauer, der
er regnet på.
6. Beregning af nettonutidsværdien af gevinsten for de forskellige
kombinationer af serviceniveauer og løsninger, der er regnet på
Trin 1
Udarbejdelse (eller opdatering) af oversvømmelseskort og værdi-
kort
Som første trin skal der
i medfør af regler, der forventes fastsat ved be-
kendtgørelse
udarbejdes (eller opdateres) et oversvømmelseskort, der vi-
ser sandsynlighed for oversvømmelse med udbredelse og dybde ved forskel-
lige regnhændelser, som forventes med varierende hyppighed, f.eks. 5-års,
20-års eller 100-års regnhændelse. Der laves oversvømmelseskort for vari-
erende regnhændelser, således at det samlede risikobillede kan beregnes. Ud
over oversvømmelsesudbredelser og -dybder medtages eventuelle andre hy-
drauliske fænomener inden for selskabets ansvarsområde, som bidrager til
skader, f.eks. skader fra strømmende vand på overfladen.
I byområder med kloaksystemer vil lavningsanalyser normalt ikke være til-
strækkelige til at få overblik over områder, der kan være udsat for over-
svømmelser ved kraftig nedbør. I forhold til disse områder vil der typisk
være behov for en hydrodynamisk modellering af, hvor der kan ske over-
svømmelser som følge af overbelastning af kloaksystemet, og hvor der kan
ske oversvømmelse, fordi vandet ikke kan komme hurtigt nok væk (der vil
i den forbindelse fortsat skulle skelnes mellem om ansvaret for vandhåndte-
ringen ligger hos selskabet eller en anden part, f.eks. grundejer eller vejejer).
Der kan arbejdes med forskellige modelværktøjer til at fastlægge kloaksy-
stemets evne til at håndtere ekstrem nedbør. En hydrodynamisk model kan
kombinere afløbssystemet med strømningen på terræn og eventuelt med
vandløb og hav. På den baggrund er det muligt at identificere, hvor over-
svømmelseshændelser vil opstå, hvor omfattende de vil blive og deres sand-
synlighed. Kommunen kan anmode vandselskaberne om at udarbejde denne
hydrodynamiske modellering. Dette var en mulighed ved udarbejdelsen af
klimatilpasningsreglerne i 2013 og foreslås igen at blive en mulighed i for-
bindelse med fastlæggelse af samfundsøkonomisk hensigtsmæssige service-
niveauer i spildevandsplanen. Nærmere retningslinjer herfor vil fremgå af
bekendtgørelsen.
73
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Ud over oversvømmelseskort skal der udarbejdes et værdikort, der viser de
forskellige værdier (bygninger, veje etc.), og hvor disse befinder sig, samt
hvor stor en omkostning (skade), der vil være forbundet med, at den enkelte
værdi oversvømmes. Det vil kun være skader på markedsomsatte værdier,
der medtages i værdikortet, jf. nedenfor. Prissætningen af de enkelte værdier
kan komme fra forskellige kilder, som f.eks. forsikringsdata for oversvøm-
mede bygninger og tal fra Trafikstyrelsen/Finansministeriet for forsinkelser
i trafikken.
Det er hensigten, at det alene er direkte og indirekte skader på markedsom-
satte værdier, der kan indgå i de samfundsøkonomiske beregninger. Skader
på markedsomsatte værdier vil omfatte fysiske skader på f.eks. bygninger,
infrastruktur og køretøjer og udgifter til evakuering og oprydning (direkte
skader) og f.eks. forstyrrelse af transport, forretning og produktion og ud-
gifter til genhusning (indirekte skader).
Direkte og indirekte skader eller gevinster relateret til ikke-markedsomsatte
værdier vil således ikke kunne indgå i værdikortlægningen. Det omfatter
f.eks. dødsfald, sygdom, tab af affektionsværdi, kulturværdi osv., skader på
naturområder (direkte) og f.eks. stress, forstyrrelser af samfundsfunktion,
reduceret tillid til det offentlige system, stigende eller reducerede boligvær-
dier m.v. (indirekte).
De samfundsøkonomiske gevinster eller omkostninger ved specifikke løs-
ningstiltag, som f.eks. direkte eller indirekte CO
2
-reduktion, kvælstofoptag
eller -udledning, nedsat eller øget miljøbelastning, kan heller ikke indgå i
beregningerne af serviceniveau.
Direkte markedsomsatte skadesomkostninger på bygninger og inventar op-
gøres ofte ved at tage udgangspunkt i forsikringsdata, dvs. hvor meget bor-
gerne i et område har fået udbetalt i forsikring i forbindelse med oversvøm-
melseshændelser eller andre konkrete skadestal af tilsvarende kvalitet. Det
vil være tilladt at anvende forsikringsdata eller andre konkrete data vedrø-
rende skader på bygninger og inventar ved opgørelsen af de direkte mar-
kedsomsatte skader på bygninger og inventar i en kommune. Det er imid-
lertid hensigten at fastsætte, at der ved opgørelsen skal anlægges en gen-
nemsnitsbetragtning for hele kommunen for områder af samme type. Det vil
således ikke være tilladt at differentiere på baggrund af konkrete data om
skader på bygninger og inventar inden for mindre geografiske områder i
kommunen. Baggrunden er, at en sådan anvendelse af data vil betyde, at der
74
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
over vandtaksten vil kunne finansieres klimatilpasning til et højere service-
niveau i velhavende kvarterer end i mindre velhavende kvarterer. Det vur-
deres ikke at være rimeligt, da der ofte ikke vil være nogen større forskel på
vandforbruget og dermed den samlede spildevandsregning på tværs af vel-
færdsgrupper.
Uanset om fastsættelsen af serviceniveau foretages af kommunen eller sel-
skabet er det hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal beslutte,
om der skal tages udgangspunkt i data vedrørende skader på bygninger og
inventar for kommunen eller de statslige standardværdier, jf. nedenfor. Hvis
der i en kommune med højere værdier på ejendomme m.v. end landsgen-
nemsnittet anvendes konkrete data på kommune-niveau, vil det alt andet lige
føre til, at det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau vil blive
fastsat højere, end hvis de statslige standardværdier anvendes. Det modsatte
er tilfældet i kommuner, hvor værdierne er lavere end standardværdierne.
Det bør derfor være kommunalbestyrelsen og ikke spildevandsforsynings-
selskabet, der træffer dette valg.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at der anvendes lokale tal for kom-
munen, vil de skadesværdier, som fremgår af de statslige standardværdier,
jf. nedenfor, skulle anvendes.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes nærmere
regler om afgrænsningen af markedsomsatte skadesomkostninger, og om
rammerne for anvendelse af lokale skadesdata, herunder i forhold til, hvad
der kan anses for at være områder af samme type, jf. ovenfor.
Trin 2
Udarbejdelse af risikokort
På trin to kombineres oversvømmelseskortet og værdikortet. Resultatet vi-
ser, hvor store skadesomkostningerne forventes at være ved forskellige
regnhændelser (f.eks. i form af et risikokort). I den forbindelse ses dels på
de skader, som værdikortlægningen har vist, men også hvornår disse skader
udløses « som følge af en oversvømmelse. Typisk vil man f.eks. sige, at et
hus ikke er oversvømmet, blot der står vand på terræn. Der vil måske godt
kunne håndteres 5 eller 10 cm vand, uden at det giver anledning til skader
på grund af sokkelhøjden på huset. De hydrauliske beregninger vil i øvrigt
ofte have en usikkerhed, der typisk kan ligge inden for 10 cm.
Trin 3 - Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostnin-
ger
75
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
På trin tre beregnes, hvor store de forventede, gennemsnitlige årlige skades-
omkostninger vil være, hvis der ikke foretages klimatilpasningstiltag inden
for det område, man ser på. Da store regnhændelser har større skader, men
også er mindre sandsynlige, vægtes alle skadesomkostninger ved en regn-
hændelse i forhold til sandsynligheden. Dette giver det
samlede
risikobillede
i et område, for et givent år, udtrykt ved den
forventede årlige omkostning.
Dette udtryk kaldes på engelsk
expected annual damage (EAD),
og det er
den foretrukne måde at beskrive risikoen ved oversvømmelsen blandt fag-
folk.
Trin 4 - Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige løsningstiltag og
tilhørende serviceniveauer
Som trin fire opgøres omkostningerne ved mindst to løsningstiltag og
mindst to serviceniveauer for hvert løsningstiltag, som kan reducere risikoen
for oversvømmelser/skader forårsaget heraf i større eller mindre omfang.
Effekten af klimatilpasningen måles ved reduktionen i den
forventede årlige
omkostning
som følge af en given klimatilpasningsløsning.
For at beregne løsningsomkostninger skal der vælges forskellige klimatil-
pasningstiltag, f.eks. underjordiske løsninger med større kloakrør m.v. og
løsninger, hvor vandet afledes over jorden, eller kombination heraf. Jo større
område, der regnes på, jo mindre konkret vil løsningsscenariet typisk være.
Et løsningsscenarie kan godt bestå af flere, fysisk adskilte, delelementer, der
tilsammen udgør den samlede klimatilpasningsløsning. Samfundsøkonomi-
beregningen (og dermed fastsættelsen af serviceniveau) tager udgangspunkt
i den samlede løsning, men resultatet vil ikke være bindende for selskabets
valg af de konkrete projekter, der efterfølgende skal udføres til opnåelse af
det valgte serviceniveau. De krav vedrørende omkostningseffektivitet, som
stilles i medfør af den økonomiske regulering i betalingsloven og vandsek-
torloven, relaterer sig derimod til de konkrete løsninger (og delløsninger),
der udføres af selskabet. Der kan dog være tilfælde, hvor samfundsøkono-
miberegningen udføres for et lille område, hvor der allerede foreligger et
konkret løsningsprojekt, og hvor resultatet af samfundsøkonomiberegnin-
gen samtidig vil kunne bruges af selskabet til at dokumentere, at projektet
udgør en omkostningseffektiv løsning.
Det er hensigten at fastsætte, at der skal foretages samfundsøkonomibereg-
ning for flere forskellige løsningstiltag, der så vidt muligt repræsenterer for-
skellige løsningstyper eller kombinationer heraf, f.eks. underjordiske løs-
ninger med større kloakrør m.v. og løsninger, hvor vandet afledes over jor-
76
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
den. For hvert af disse løsningstiltag skal der beregnes for flere serviceni-
veauer for håndtering af tag- og overfladevand, dvs. f.eks. en 25-års regn-
hændelse og en 30-års regnhændelse. Løsningstiltag og serviceniveauer skal
vælges, så de er egnede til at belyse, hvilket serviceniveau der er det sam-
fundsøkonomiske mest hensigtsmæssige. F.eks. er det ikke tilstrækkeligt
alene at foretage beregninger af den samfundsøkonomiske effekt ved at kli-
matilpasse til en 20-års regnhændelse og en 21-års regnhændelse, ligesom
traditionelle løsninger sjældent er relevante at se på for høje serviceniveauer
(typisk 20 år eller derover). Det er hensigten at stille krav om inddragelse af
flere løsningstiltag eller serviceniveauer, jo større områder eller forventede,
samlede omkostninger til klimatilpasning i et område, der er tale om.
Formålet med kravet vil være at understøtte, at serviceniveauet i området
fastlægges på et oplyst grundlag om, hvad det samfundsøkonomiske over-
skud er ved flere forskellige serviceniveauer og forskellige måder at klima-
tilpasse på, og dermed understøtte, at den klimatilpasning, der gennemføres
over vandregningen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
Hvis det er kommunen og ikke spildevandsselskabet, jf. nedenfor, der fast-
lægger serviceniveauet i spildevandsplanen, er det hensigten at fastsætte
krav om, at løsningsscenarier og løsningsomkostningerne skal fastlægges i
samarbejde med selskabet for at sikre, at disse er så retvisende som muligt.
Trin 5
Opgørelse af gevinsten (sparede skadesomkostninger) ved klima-
tilpasning på de forskellige serviceniveauer, der er foretaget beregninger
for
Trin 1 til 3 udføres igen, denne gange med klimatilpasningstiltag indarbejdet
i den hydrauliske model, hvorved de forventede skadesomkostninger, hvis
der foretages klimatilpasning til de forskellige serviceniveauer, er foretaget
beregninger for under trin 4, kan beregnes. Herefter kan de sparede skades-
omkostninger ved hvert serviceniveau opgøres ved at sammenligne med de
forventede skadesomkostninger, hvis der ikke klimatilpasses.
Trin 6
Beregning af nettonutidsværdien for de forskellige serviceniveauer
og valg af serviceniveau
På dette trin opgøres forskellen mellem gevinsten ved de forskellige service-
niveauer (sparede skadesomkostninger - trin 5) og omkostningerne ved de
forskellige løsningtiltag og serviceniveauer (trin 4) og nettonutidsværdien
heraf beregnes for de forskellige kombinationer af serviceniveauer og løs-
77
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
ningstiltag, der indgår i analysen. Man kan herefter sammenligne de forskel-
lige beregninger og finde det serviceniveau, som blandt disse giver den stør-
ste nettogevinst (positiv nettonutidsværdi).
Det er hensigten at fastsætte regler om, at det serviceniveau, der skal klima-
tilpasses til, skal fastsættes på baggrund af de samfundsøkonomiske bereg-
ninger.
Det vil herefter blive fastsat, at der kun kan fastlægges et serviceniveau ud
over en 5-års regnhændelse for separatkloakerede og en 10-års regnhæn-
delse for fælleskloakerede områder, hvis serviceniveauet i beregningerne
har udvist positiv samfundsøkonomi (nettogevinst). Som udgangspunkt skal
serviceniveauet fastsættes til det niveau, der på baggrund af beregningerne
udviser den største samfundsøkonomiske nettogevinst ud fra de beregnin-
ger, der er foretaget.
Det er hensigten at fastsætte, at der skal foretages følsomhedsberegninger i
forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger. Ved følsomhedsbe-
regninger forstås, at en eller flere parametre i de samfundsøkonomiske be-
regninger ændres for at se, hvilken effekten ændringen af den pågældende
parameter har for det samfundsøkonomiske resultat. Det kan f.eks. være, at
der foretages en beregning, hvor der antages henholdsvis mere eller mindre
fremtidig nedbør. Formålet med at foretage følsomhedsberegninger vil være
at belyse de usikkerheder, der er ved beregningerne.
Resultatet af følsomhedsberegningerne vil som udgangspunkt ikke ændre
på, hvilket serviceniveau der skal fastsættes. Følsomhedsberegningerne kan
dog være af betydning for den endelige beslutning om serviceniveauet i de
tilfælde, hvor et eller flere scenarier udviser små forskelle i deres samfunds-
økonomiske resultat, og der derfor kan være grund til at inddrage usikker-
hederne ved det endelige valg.
Det er således hensigten at fastsætte, at der kan vælges et andet serviceni-
veau, som inden for et nærmere fastsat spænd har udvist mindre samfunds-
økonomisk nettogevinst, når nogle nærmere fastsatte kriterier er opfyldt. De
kriterier, der skal være opfyldt, kan f.eks. vedrøre resultatet af følsomheds-
beregninger. Spændet i nettogevinst kan f.eks. fastsættes til 5 pct. med mu-
lighed for at gå op til 10 pct., hvis det pågældende serviceniveau indebærer
lavere omkostninger, end de omkostninger, der er forbundet med serviceni-
veauet med den højeste nettogevinst.
78
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er endvidere hensigten at fastsætte, at kravet om positiv samfundsøko-
nomi kan fraviges for visse oversvømmelsestruede strækninger på kommu-
nale adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner i kloakerede områder.
Vandselskabernes ansvar for tilpasning af egne anlæg følger alle andre eje-
res ansvar for at beskytte egne anlæg.
Kritiske sundhedsfunktioner afgrænses i denne sammenhæng snævert til at
omfatte funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse. Her
tænkes f.eks. på, at redningskøretøjer skal kunne nå frem til en hovedind-
gang til hospitaler.
Serviceniveauet for de afgrænsede kritiske adgangsveje skal fremgå af spil-
devandsplanen. Det skal endvidere fremgå og dokumenteres, hvilke stræk-
ninger af de kritiske vejstrækninger, der er i fare for oversvømmelse i en
grad, som gør vejen ufarbar, samt redegøres for nødvendigheden af det fast-
satte serviceniveau for disse strækninger.
Udpegning og fastsættelse af serviceniveau for de oversvømmelsestruede
strækninger på de kritiske adgangsveje skal ske ved inddragelse af relevant
fagmyndighed.
Hvis der ikke er fundet et serviceniveau, som giver en positiv nettogevinst,
er det hensigten at fastsætte, at serviceniveauet skal fastsættes til en 5-års
regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fæl-
leskloakerede områder.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes nærmere krav til de
enkelte trin i den samfundsøkonomiske analyse. Det er endvidere hensigten
at justere og evt. udbygge kravene løbende på baggrund af de erfaringer, der
opnås med ordningen.
Det er også hensigten, at miljøministeren efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastlægger en række
standardværdier for projekt- og skadesomkostninger. Det er hensigten at
fastsætte, at disse skal anvendes i beregningerne, hvis kommunen eller sel-
skabet ikke har mere retvisende værdier tilgængelige. Hvis mere retvisende
værdier er tilgængelige, er det hensigten at fastsætte, at disse skal anvendes.
Det er dog hensigten, at det ikke skal være tilladt, at der anvendes data for
skader på ejendomme og inventar på mere detaljeret niveau end kommune-
niveau, jf. ovenfor.
79
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det følger af den gældende bestemmelse i spildevandsbekendtgørelsens §
5, stk. 4, at hvis forudsætningerne for fastsættelsen af serviceniveauet æn-
drer sig, er kommunen forpligtet til at ajourføre planen. Det kan f.eks. ske,
hvis der viser sig at falde betydeligt mere/mindre nedbør end forudsat i be-
regningerne, eller hvis bebyggelsen i området grundlæggende ændres, så der
må forventes meget ændrede skadesomkostninger i området. Det kan også
skyldes, at det løsningsscenarie, som ligger til grund for fastsættelsen af ser-
viceniveauet viser sig ikke at kunne realiseres, eller at ville blive markant
dyrere end forudsat. I sådanne tilfælde må selskabet anmode kommunen om
at revidere planen, eller, hvis serviceniveauet er fastlagt af selskabet, selv
revidere dette.
Det er hensigten at fastsætte samme krav, hvis serviceniveauet er fastsat af
selskabet.
Hvis områdeafgrænsninger senere ændres, skal der, hvis serviceniveauet
ændres for blot en del af det berørte område foretages en ny samlet sam-
fundsøkonomiberegning for hele det pågældende område. Det skal begrun-
des, hvorfor der har været et ønske om at ændre områdeafgrænsningerne.
Med den foreslåede
nr. 3
foreslås fastsat hjemmel til, at kommunalbestyrel-
sen i stedet for at fastsætte serviceniveauet i spildevandsplanen kan vælge
at overlade det til spildevandsforsyningsselskabet at fastlægge serviceni-
veauet dog således, at der kan fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen
kan pålægge selskaberne at lægge specifikke forudsætninger til grund. I
disse tilfælde skrives ind i spildevandsplanen, at spildevandsforsyningssel-
skabet skal fastlægge serviceniveauet under anvendelse af den statslige me-
tode. Spildevandsselskabet vil herefter være forpligtet til at fastsætte et ser-
viceniveau, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2
Det er hensigten i medfør den foreslåede § 32 b, stk. 3, i miljøbeskyttelses-
loven at fastsætte regler om, at spildevandsselskaberne ved fastsættelse af
serviceniveau med enkelte undtagelser skal følge de samme regler, som gæl-
der for kommunerne, og herunder skal anvende de samme seks trin som be-
skrevet ovenfor, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det også selv om ser-
viceniveauerne skal fastlægges af spildevandsforsyningsselskabet, er kom-
munalbestyrelsen, der beslutter, om der skal tages udgangspunkt i konkrete
skadedata for bygninger og inventar for kommunen eller de statsligt fastsatte
80
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
værdier, og udpeger adgangsveje til særlig kritiske sundhedsfunktioner, jf.
ovenfor.
Det er endvidere hensigten
i medfør af forslagets
nr. 4
at fastsætte, at
kommunerne skal offentliggøre de beregninger, inklusive følsomhedsanaly-
ser, der har ligget til grund for det fastsatte serviceniveau i et område, både
når spildevandsplanen sendes i høring, og når den endelige spildevandsplan
offentliggøres.
Det er hensigten i medfør den foreslåede § 32 b, stk. 3, i miljøbeskyttelses-
loven, at fastsætte et lignende krav til selskabet, såfremt det er selskabet, der
skal fastsætte serviceniveauet i henhold til spildevandsplanen, jf. bemærk-
ningerne til nr. 3 og til lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 32, b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ikke må anlægge led-
ningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.
Spildevandsselskaberne er således forpligtede til at leve op til et kommunalt
fastsat serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevands-
planen, når selskaberne udskifter eksisterende anlæg eller anlægger nye. Et
serviceniveau angiver, hvor ofte vand må forekomme på terræn i skadesvol-
dende mængder fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en
blanding af regn- og spildevand.
Det foreslås, at der i § 32 b, stk. 2, indsættes et nyt 2. og 3. pkt. Efter det
foreslåede 2. pkt. er spildevandsforsyningsselskaberne herunder forpligtede
til at følge et i spildevandsplanen fastsat krav om serviceniveau for håndte-
ring af tag- og overfladevand, såfremt det er fastsat i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5. Efter det foreslåede 3. pkt. forpligtes
selskaberne til at fastsætte serviceniveauer under anvendelse af regler fastsat
i medfør af § 32 b, stk. 3, og § 32, stk. 5, hvis det er bestemt i spildevands-
planen, eller hvis kommunalbestyrelsen ikke har fastsat et serviceniveau i
spildevandsplanen under anvendelse af regler fastsat i medfør af § 32, stk.
5.
Forslaget vil for så vidt angår forslaget til
2. pkt.
indebære, at selskaberne
som udgangspunkt vil skulle leve op til de fastsatte serviceniveauer, når de
81
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
udskifter eksisterende anlæg eller anlægger nye, hvilket svarer til gældende
regler.
Som noget nyt foreslås imidlertid, at krav til håndtering af tag- og overfla-
devand i planen ikke vil være bindende for spildevandsforsyningsselskabet,
hvis reglerne i bekendtgørelsen om samfundsøkonomi ikke er fulgt af kom-
munen ved udarbejdelsen af planen.
Reglerne i bekendtgørelsen om samfundsøkonomi vil gælde både i allerede
kloakerede områder og områder, der ikke tidligere har været kloakeret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med reglerne i den økonomiske regule-
ring, hvorefter det vil være en betingelse for, at spildevandsforsyningssel-
skaberne må afholde omkostninger til klimatilpasningsprojekter og kan få
tillæg hertil, at serviceniveauet er fastsat i overensstemmelse med de regler,
der er fastsat herom i medfør af miljøbeskyttelsesloven, medmindre andre
parter betaler meromkostningerne for et højere serviceniveau.
Forslaget vil for så vidt angår forslaget til
3. pkt.
skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring under lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved der til-
vejebringes hjemmel i den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 3, til at fastsætte nær-
mere regler om, at kommunalbestyrelsen i stedet for at angive serviceniveau
for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen, kan vælge at
skrive ind i spildevandsplanen, at spildevandsselskabet skal beregne sam-
fundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau efter den statslige metode,
for de enkelte områder, hvor de skal klimatilpasse. Dvs., at niveaet for kli-
matilpasning ikke fremgår direkte af spildevandsplanen, men at niveauet
fastlægges lokalt i forbindelse med, at selskaberne klimatilpasser i de re-
spektive områder. For nærmere om de to metoder, kommunen kan anvende,
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 32, stk. 5, nr. 3 og
4).
Det foreslåede 3. pkt. regulerer endvidere den situation, at kommunalbesty-
relsen (endnu) ikke har revideret spildevandsplanen efter de nye regler for
det pågældende område. I dette tilfælde foreslås det ligeledes, at spilde-
vandsforsyningsselskabet skal fastlægge serviceniveauet i henhold til reg-
lerne om samfundsøkonomi.
Om overgangsordning for igangværende projekter henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.6., til bemærkningerne til lovforslagets §
82
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
1, nr. 3, og § 3, nr. 1, og til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 32 b, som bemyndiger miljøministe-
ren til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og er-
hvervsministeren at fastsætte regler om, at serviceniveau for håndtering af
tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt., skal fastsættes til et samfundsøko-
nomisk hensigtsmæssigt niveau, hvilke kortlægninger, data, beregninger og
vurderinger der skal lægges til grund i den samfundsøkonomiske analyse,
og at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vand-
sektorloven, skal offentliggøre de serviceniveauer, de har fastsat i medfør af
stk. 2, og de kortlægninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund
for dem, på deres hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er hensigten at fastsætte regler om,
at spildevandsforsyningsselskabernes fastsættelse af serviceniveau for
håndtering af tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt., skal ske til et sam-
fundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Det er endvidere hensigten at
fastsætte regler om, hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger
spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge til grund i den samfundsøko-
nomiske analyse.
Det er i den forbindelse hensigten, at disse regler skal være identiske med
de regler, der gælder for kommunen, jf. bemærkningerne til nr. 2, dog såle-
des, at forsyningsselskaberne ikke skal kunne vælge at bruge lokale data for
skader på bygninger og inventar, medmindre kommunen har bestemt det,
eller fravige kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau
for adgangsveje til særlig kritiske sundhedsfunktioner, medmindre kommu-
nalbestyrelsen har udpeget dem i spildevandsplanen, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 1.
Endelig er det hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningssel-
skabet skal offentliggøre de fastsatte serviceniveauer tillige med de kortlæg-
ninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund, på deres hjemme-
side.
Det er hermed hensigten med bestemmelsen at sikre offentligheden og bru-
gerne den samme indsigt, som hvis serviceniveauet var fastsat af kommu-
nalbestyrelsen i spildevandsplanen, jf. nærmere bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, nr. 1.
83
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af vandsektorlovens § 8, 2. pkt., at klima-,
energi- og forsynings-
ministeren bl.a. fastsætter regler om tillæg til vandselskabers indtægtsrammer
og regnskabsmæssige kontrolrammer.
Det foreslås at indsætte i bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler
om betingelser for tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sighed.
Forsyningssekretariatet vil, medmindre der fastsættes andet, på samme
måde som for andre typer af tillæg, skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der
kan gives tillæg og eventuelt forhåndsgodkendelse heraf til klimatilpasning
og til projekter uden for selskabets egne anlæg eller med andre parter i øv-
rigt, Der vil dog, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kunne fastsættes yder-
ligere krav og procedurer for at sikre, at der er taget stilling til lovligheden
af omkostninger, før selskaberne afholder dem. F.eks. vil der kunne fastsæt-
tes regler om, at der skal foretages forhåndsanmeldelse, eller er krav om, at
der søges om forhåndsgodkendelse af tillæg.
Det er foreløbig hensigten at fastsætte regler om, at tillæg til spildevands-
forsyningsselskaber til klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og
overfladevand betinges af, at det sker til et serviceniveau, som er fastsat i
overensstemmelse med de regler om samfundsøkonomisk hensigtsmæssig-
hed, der fastsættes i den bekendtgørelse herom, som udstedes med hjemmel
i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne her-
til og lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. Også de undtagelser
til kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som fremgår af de
nævnte regler, vil skulle finde anvendelse i forhold til tillægsreglerne.
Det er hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet i forbindelse med
ansøgninger om tillæg og forhåndsgodkendelse vil skulle påse, at serviceni-
veauet for håndtering af tag- og overfladevand er fastsat i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i ovennævnte bekendtgørelse. Niveauet kan en-
ten være fastsat af kommunen i spildevandsplanen eller af spildevandsfor-
syningsselskabet i overensstemmelse med spildevandsplanen og den stats-
lige metode.
84
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Hvis niveauet er fastsat
enten af kommunen eller af spildevandsforsy-
ningsselskabet
for et større område, som klimatilpasses over en periode,
vil tilsynet med, om niveauet er fastsat i overensstemmelse med reglerne,
ske i forbindelse med behandling af den første ansøgning om tillæg eller
forhåndsgodkendelse af et konkret projekt, som indgives vedrørende det på-
gældende område. Ved efterfølgende ansøgninger inden for samme område
vil Forsyningssekretariatet ikke igen skulle kontrollere serviceniveauet.
Kommunalbestyrelsen, henholdsvis selskabet, vil være forpligtede til at
genberegne serviceniveauet, hvis forudsætningerne for beregningen ændrer
sig væsentligt, f.eks. hvis det viser sig, at det samlet set bliver væsentligt
dyrere at opnå det fastsatte serviceniveau i det område, den samfundsøko-
nomiske beregning omfatter, end de omkostninger, der er lagt til grund i den
samfundsøkonomiske beregning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 1. Hvis kommunalbestyrelsen i en sådan situation nægter at genberegne
serviceniveauet, har såvel selskabet som Forsyningssekretariatet (og andre)
mulighed for at anmode Ankestyrelsen om at rejse en tilsynssag som led i
det kommunale tilsyn, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
3.2.1. Hvis der er søgt om forhåndsgodkendelse af et tillæg, hvor Forsy-
ningssekretariatet vurderer, at der skal foretages en genberegning, vil For-
syningssekretariatet kunne sætte sagen i bero, indtil kommunalbestyrelsen
og i givet fald Ankestyrelsen, hvis Ankestyrelsen finder, at der er tilstræk-
kelig anledning til at rejse en tilsynssag
har taget stilling hertil. Hvis ser-
viceniveauet ikke er fastsat i spildevandsplanen, men af selskabet, vil For-
syningssekretariatet kunne give afslag på tillæg eller forhåndsgodkendelse,
hvis selskabet skulle have foretaget en genberegning af serviceniveauet.
Genberegning af samfundsøkonomien i områder kan føre til, at der fremover
fastsættes et lavere serviceniveau for hele eller dele af et område, end det
der oprindeligt var fastsat.
Forsyningssekretariatet vil desuden skulle påse, at de øvrige regler, der er
fastsat om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning er fulgt, her-
under om den valgte løsning til opnåelse af det fastsatte serviceniveau er
omkostningseffektiv. Afhængig af, om der er tale om et projekt i selskabets
egne anlæg eller ej, og om det er er projekt med andre parter, skal krav om
omkostningsfordeling og udformning af aftale også opfyldes. Disse krav og
kravene til dokumentation for, at de er opfyldt, vil fremgå af den bekendt-
gørelse, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i be-
talingslovens § 1, stk. 9. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
85
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er hensigten af fastsætte, at Forsyningssekretariatet også vil skulle påse
overholdelse af disse regler i forbindelse med ansøgning om tillæg til kli-
matilpasning, som er undtaget fra kravet om samfundsøkonomisk hensigts-
mæssighed, dvs. klimatilpasningsprojekter, som har til formål at hæve ser-
viceniveauet til en 5-års regnhændelse for separatkloakerede område og en
10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder. Hvis sådanne projekter,
udføres som traditionelle rør-løsninger, vil kravet om omkostningseffekti-
vitet dog i de fleste tilfælde kunne anses for opfyldt uden nærmere doku-
mentation. Hvis selskabet vil udføre sådanne projekter som overfladeløsnin-
ger, kan det imidlertid være relevant at stille krav om dokumentation for, at
en traditionel rør-løsning ikke ville være billigere.
Det er også hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet skal påse over-
holdelsen af de fastsatte regler om f.eks. kontrakt, omkostningsfordeling og
omkostningseffektivitet i forbindelse med ansøgninger om tillæg til andre
formål end klimatilpasning, hvis der er tale om projekter uden for selskabets
egne anlæg eller med andre parter i øvrigt, og også for klimatilpasningspro-
jekter, hvor en anden part har betalt selskabet for at forhøje serviceniveauet
eller etablere en dyrere løsning end nødvendigt.
Med hensyn til sondringen mellem klimatilpasningsprojekter og projekter
med andre formål henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Hvis projektets hovedformål er at klimatilpasse, skal kravene vedrørende
samfundsøkonomi være opfyldt ved fastsættelsen af serviceniveauet (så-
fremt det ligger ud over hhv. en 5- og 10-års regnhændelse).
Hvis der søges tillæg til et projekt, der har klimatilpasning som hovedfor-
mål, men som har afledte effekter i forhold til at efterleve øvrige statslige
eller kommunalt fastsatte mål, kan selskabet vælge at søge om særskilt til-
læg til en del af omkostningerne efter reglerne om tillæg til mål i ØR-be-
kendtgørelsens § 11, stk. 1. På denne måde kan et projekt, der har flere for-
mål, blive omkostningseffektivt i forhold til begge formål, hvis projektom-
kostningerne til særskilte løsninger ville være højere.
Hvis hovedformålet med projektet ikke er klimatilpasning, er det ikke hen-
sigten, at der skal gælde krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed,
heller ikke selv om der vil være afledte effekter på serviceniveauet. Hvis et
projekt herefter ikke anses for et klimatilpasningsprojekt, vil det skulle be-
handles efter reglerne om tillæg til andre mål, jf. de gældende regler i ØR-
bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
86
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
I praksis vil mange typer af projekter kunne medføre forøgelse af serviceni-
veauet i forhold til tag- og overfladevand i et mere eller mindre afgrænset
opland som afledt effekt. Det vil derfor være administrativt tungt, hvis der i
alle disse tilfælde vil skulle redegøres for, at den afledte effekt er uvæsentlig,
for at der kan gives tillæg til projektet.
Det er derfor hensigten ved den første udmøntning af bemyndigelsen at fast-
sætte, at hvis selskabet søger om tillæg til mål efter ØR-bekendtgørelsens §
11, stk. 1, til projekter, som kan have en effekt på serviceniveauet for hånd-
tering af tag- og overfladevand (f.eks. projekter til reduktion af overløb),
skal selskabet redegøre for, at anlægget er dimensioneret, som det er, for at
opfylde det andet mål (eksempelvis reduktion af overløb). Dvs. at selskabet
ikke skal redegøre for en eventuel afledt effekt på serviceniveauet for hånd-
tering af tag- og overfladevand. Hvis selskabet imidlertid har overdimensi-
oneret løsningen i forhold til det målet om f.eks. reduktion af overløb, og
f.eks. etablerer et større bassin end nødvendigt for at opfylde målet, og der-
med opnår en større effekt på serviceniveauet, kan der ikke gives tillæg efter
§ 11, stk. 1, til denne unødvendige fordyrelse.
Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere krav
til dokumentationen heraf.
Efter de gældende regler er tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes be-
taling til projektejer i klimatilpasningsprojekter, der gennemføres som med-
finansieringsprojekter, ikke underlagt effektiviseringskrav, jf. ØR-bekendt-
gørelsens § 9, stk. 4, nr. 12. Derimod er tillæg til selskabets egne driftsom-
kostninger til medfinansieringsprojekter underlagt effektiviseringskrav.
Klimatilpasningsprojekter, der gennemføres på selskabets egne anlæg eller
som samarbejdsprojekter, hvor medfinansieringsreglerne ikke er anvendt,
behandles efter reglerne i ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, om tillæg til
statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål og er også
underlagt effektiviseringskrav.
Det er hensigten at ophæve de nuværende regler i ØR-bekendtgørelsens §
9, stk. 4, nr. 12, hvorefter selskaberne kan få tillæg som en ikke-påvirkelig
omkostning til dækning af betaling til projektejers medfinansieringsprojek-
ter, da reglerne om medfinansieringsprojekter ophæves, og spildevandsfor-
syningsselskaberne fremover selv kan stå for projekter uden for deres egne
87
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil. Det er dog hen-
sigten, at bestemmelsen opretholdes for de medfinansieringsprojekter, der
omfattes af overgangsordningen, jf. lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.
Ligesom for andre tillæg til statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller
godkendte mål, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, er det således hensig-
ten, at alle tillæg til klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og over-
fladevand fremover skal underlægges effektiviseringskrav.
Det følger af gældende regler i ØR-bekendtgørelsens § 12, at selskaberne er
forpligtede til at indberette til Forsyningssekretariatet, hvis der bortfalder
omkostninger til bl.a. mål, jf. § 11, stk. 1, og medfinansieringsprojekter, jf.
§ 11, stk. 5, som der er givet tillæg til, og at der kan foretages en reduktion
i indtægtsrammen i disse tilfælde. Tillæg til klimatilpasning er hidtil givet
efter bestemmelserne i § 11, stk. 1 eller 5. Det er hensigten at fastsætte, at
reglen om bortfald af omkostninger fortsat skal gælde for alle tillæg til kli-
matilpasningsprojekter.
Det er desuden hensigten at fastsætte, at størrelsen af tillæg til klimatilpas-
ning i forhold til håndtering af tag- og overfladevand beregnes på baggrund
af afholdte omkostninger (som for de fleste andre tillæg), men med fradrag
af eventuelle afledte besparelser på andre omkostninger, som selskabet har
økonomisk ramme til. Selskabet vil således i ansøgningen om tillæg skulle
oplyse, om klimatilpasningsprojektet medfører nogle afledte besparelser på
omkostninger for selskabet andre steder i deres system, og i givet fald stør-
relsen heraf. Hvis klimatilpasningsprojektet f.eks. fører til, at selskabet får
mindre vand, der skal håndteres i det øvrige spildevandsanlæg, fordi (en del
af) tag- og overfladevandet afledes direkte, og selskabet som konsekvens
heraf har reducerede omkostninger skal disse afledte besparelser fratrækkes,
når der gives tillæg.
Det er også hensigten at fastsætte, at de samlede omkostninger til klimatil-
pasning sammen med omkostninger til andre mål skal overstige en vis mi-
nimumsgrænse inden for et år, for at udløse krav på tillæg, ligesom det gæl-
der for tillæg til mål i dag, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Det er herudover hensigten med hjemmel i den gældende bestemmelse i
vandsektorlovens § 8, 1. pkt., at fastsætte i ØR-bekendtgørelsen, at Forsy-
ningssekretariatet kan foretage fradrag i rammen, hvis et spildevandsforsy-
ningsselskab har afholdt omkostninger, som Forsyningssekretariatet har
truffet afgørelse om er i strid med regler udstedt i medfør af den foreslåede
88
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
bemyndigelse i betalingslovens § 1, stk. 9. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 3.
Det er hensigten, at de nye regler i ØR-bekendtgørelsen skal finde anven-
delse på projekter, som ikke omfattes af den foreslåede overgangsordning,
jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.6., bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3, og til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, og bemærknin-
gerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2.
Ifølge § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk.
1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie-
eller anpartsselskabsform.
For at sikre at kommunerne kan indgå aftaler som omhandlet i den foreslå-
ede bestemmelse i betalingslovens § 1, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2
uanset forbuddet mod at deltage i aktiviteter forbundet med spildevandsfor-
syning, som ikke udøves i et aktie- eller anpartsselskab i § 15, stk. 1
fore-
slås det, at indsætte et nyt stykke i § 15, hvorefter en kommune uanset stk.
1 kan indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab som omhandlet i §
1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets
håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller etablerer
og driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end
nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver.
Det er ikke hensigten hermed at udvide de opgaver og hensyn, som kommu-
nerne skal varetage. Indgåelse af aftalen om et højere serviceniveau eller en
dyrere løsning skal således tjene til varetagelse af kommunale opgaver,
f.eks. miljø- og naturmæssige eller rekreative hensyn eller (yderligere) be-
skyttelse af kommunens ejendomme, anlæg og institutioner eller efter om-
stændighederne kommunens borgere og virksomheder generelt mod over-
svømmelse.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at afskære andre, herunder andre
myndigheder, fra at indgå aftaler som omhandlet i den foreslåede bestem-
melse i betalingslovens § 1, stk. 5. Staten og regionerne vil således f.eks.
89
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
også kunne indgå sådanne aftaler, hvis det kan bidrage til at løse deres op-
gaver med f.eks. miljø- eller naturbeskyttelse eller beskyttelse af deres egne
ejendomme, anlæg og institutioner.
Til nr. 3.
Det fremgår af vandsektorlovens § 20, 2. pkt., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om vandselskabers indlevering af
data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v.
Hjemmelen til at fastsætte regler om indlevering af data til brug for generelle
analyser m.v. blev indsat ved lov nr. 1567 af 27. december 2019. Det følger
af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 50 som
fremsat, side 24, at det er hensigten indtil videre kun at anvende bemyndi-
gelsen vedrørende data til brug for Forsyningssekretariatets generelle ana-
lyser m.v. i forhold til nogle specifikke, igangværende analyser. Bestem-
melsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.
Det foreslås at indsætte i bestemmelsen om data til brug for Forsyningsse-
kretariatets generelle analyser m.v., at ministeren herunder kan fastsætte
regler om indlevering af data om vandselskabers klimatilpasning.
Formålet er, at der kan fastsættes regler om spildevandsselskabers indberet-
ning af data til brug for Forsyningssekretariatets årlige opgørelse af nøgletal
og evaluering af ordningen for spildevandsselskabernes klimatilpasning.
Det er hensigten, at der fastsættes krav om, at spildevandsforsyningsselska-
berne indberetter oplysninger om alle klimatilpasningsprojekter, herunder
også projekter, som ikke er underlagt krav om samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssighed, og også projekter, der ikke søges tillæg til.
Det er foreløbig hensigten, at der for hvert projekt skal indberettes oplys-
ninger og data om:
- Projektets start- og slutdato
- Kort beskrivelse af projektet, herunder hovedformål og eventuelle
andre formål
- Samlede omkostninger og omkostninger opdelt på drift, anlæg og
eventuelle nødvendige reinvesteringer
- Oplysninger om evt. omkostningsfordeling el. finansiering af mer-
omkostninger af anden part
For klimatilpasningsprojekter, der udføres uden tillæg, indberettes end-
videre oplysninger og data om:
90
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
-
Serviceniveau for det valgte projekt
For klimatilpasningsprojekter, der udføres med tillæg, indberettes end-
videre oplysninger og data om:
- Serviceniveau for det valgte projekt
- Nettogevinst (dvs. positiv nettonutidsværdi)
- Forventet årlig skadesomkostning før og efter klimatilpasning
Hvis erfaringerne med ordningen viser behov for indberetning af andre data,
eller at nogle data er overflødige, vil kravene blive ændret i overensstem-
melse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
I vandløbslovens § 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og § 35, stk. 4, findes bemyndi-
gelser til at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at § 24, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse på
projekter, der er omfattet af § 1, stk. 5 og 6, i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og regler, der fastsættes i medfør
heraf. Bemyndigelserne er udnyttet i medfinansieringsbekendtgørelsen.
Det foreslås at konsekvensændre disse bestemmelser,
da betalingslovens §
1, stk. 5 og 6, foreslås ophævet i deres hidtil gældende form, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Det foreslås således i vandløbslovens
§ 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og 35, stk. 4, i
stedet at indsætte en henvisning til regler, der fastsættes i medfør af § 1,
stk. 9, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Forslaget betyder, at der i den bekendtgørelse, som det er hensigten at ud-
stede efter det foreslåede stk. 9 kan fastsættes regler om fravigelse af vand-
løbslovens § 24, stk. 4, om at anlægsudgifter i forbindelse med regulering
af vandløb fordeles mellem de grundejere, der har nytte af foranstaltnin-
gen, § 31, stk. 1, om at vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler
vandløbsmyndigheden, og § 35, stk. 1, om at vedligeholdelsen af private
vandløb påhviler bredejerne.
91
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Det er hensigten, at vandløbslovens regler vil blive fraveget for de tilfælde,
hvor et spildevandsforsyningsselskab udfører eller deltager i vandløbspro-
jekter inden for rammerne af de regler, der udstedes efter den foreslåede
bestemmelse i betalingslovens § 1, stk. 9, og hvor omkostningsfordelingen
mellem spildevandsforsyningsselskabet og andre parter derfor skal følge
disse regler.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at de hidtil gældende regler i betalingslovens § 1, stk.
5, og regler udstedt i medfør af den hidtil gældende § 1, stk. 6, fortsat finder
anvendelse på spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af
medfinansieringsaftaler, som er indgået inden den 1. januar 2021, hvis For-
syningssekretariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give
tillæg til spildevandsforsyningsselskabets økonomiske ramme efter reglerne
i vandsektorloven til det pågældende projekt, eller projektejeren inden den
1. januar 2021 har foretaget væsentlige irreversible investeringer i projektet
i forhold til håndtering af tag- og overfladevand. De hidtil gældende regler
finder dog kun anvendelse, hvis spildevandsforsyningsselskabet anmelder
den pågældende aftale til Forsyningssekretariatet senest den 1. marts 2021.
De hidtil gældende regler finder ikke anvendelse efter den 1. januar 2024,
medmindre anlæggelsen af det pågældende projekt er påbegyndt inden
denne dato.
Forslaget betyder for det første, at aftaler om medfinansieringsprojekter,
som et spildevandsforsyningsselskab og en kommune eller en privat part har
indgået efter de hidtil gældende regler i betalingsloven og medfinansierings-
bekendtgørelsen kan realiseres efter de hidtil gældende regler, hvis Forsy-
ningssekretariatet har truffet afgørelse om tillæg inden den 1. januar 2021.
Denne regel vil finde anvendelse både på projekter, hvor der er truffet afgø-
relse om tillæg på baggrund af budgetterede omkostninger efter de regler
om økonomisk regulering af vandsektoren, der gjaldt før den 1. juli 2016,
og for projekter, som er blevet etableret, og hvor der er givet tillæg på bag-
grund af afholdte omkostninger efter de regler, der har været gældende siden
den 1. januar 2016. En forhåndsgodkendelse efter de regler, der har været
gældende siden den 1. januar 2016, vil ikke i sig selv medføre, at projektet
kan realiseres efter de hidtil gældende regler.
92
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Forslaget betyder for det andet, at medfinansieringsprojekter, hvor projekt-
ejeren har foretaget væsentlige irreversible investeringer, kan fortsætte efter
de hidtil gældende regler. Dette gælder uanset, om der er givet forhåndsgod-
kendelse af tillæg eller ej.
Den irreversible investering kan vedrøre detailprojektering eller den fysiske
etablering af klimatilpasningsprojektet i form af aftale med en rådgiver eller
hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal foretage detailpro-
jekteringen eller realisere projektet eller de væsentlige dele heraf. Det vil
således ikke være tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investe-
ring i andre anlæg m.v., selv om disse har sammenhæng med et planlagt
klimatilpasningsprojekt. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, at der er fo-
retaget en irreversibel investering i et andet klimatilpasningsprojekt, selv om
de to projekter eventuelt er dækket af en fælles rammeaftale, medmindre
projekterne har en hydraulisk sammenhæng.
De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for
at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig
af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler
og principper.
Selve medfinansieringsaftalen kan også i sig selv anses for en irreversibel
investering, hvis spildevandsforsyningsselskabet kun kan frigøre sig fra af-
talen ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og prin-
cipper, og heller ikke kan kræve den ændret, så den svarer til de nye regler.
Hvis aftalen efterfølgende ændres i forhold til andet end helt perifere for-
hold, vil denne ikke længere kunne begrunde, at de hidtil gældende regler
skal finde anvendelse på projektet, og disse kan i så fald kun finde anven-
delse, hvis der også på anden måde er foretaget irreversible investeringer i
klimatilpasningsprojektet inden den 1. januar 2021, jf. ovenfor.
Både for de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om tillæg, og de tilfælde,
hvor der er foretaget irreversible investeringer, foreslås det, at det skal være
en betingelse for anvendelse af de hidtil gældende regler, at spildevandsfor-
syningsselskabet anmelder den pågældende aftale til Forsyningssekretaria-
tet senest den 1. marts 2021. Det er således op til spildevandsforsyningssel-
skabet, om det ønsker at benytte sig af muligheden for, at et projekt behand-
les efter de hidtil gældende regler. De nærmere krav til anmeldelsen fast-
lægges ved bekendtgørelse efter det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor.
93
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
Hvis Forsyningssekretariatet finder, at betingelserne for, at de hidtil gæl-
dende regler finder anvendelse, ikke er opfyldt, vil spildevandsforsynings-
selskabet kun lovligt kunne afholde udgifter til projektet, hvis de nye regler
opfyldes.
Endelig foreslås, at de hidtil gældende regler kun finder anvendelse efter
den 1. januar 2024, hvis anlæggelsen af det pågældende projekt er påbe-
gyndt inden denne dato. Den fysiske etablering af selve klimatilpasnings-
projektet skal således være påbegyndt inden den 1. januar 2024, for at de
hidtil gældende regler fortsat kan finde anvendelse efter denne dato.
I stk.
3
foreslås det, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om overgangsordningen i stk. 2, herunder om, hvad der for-
stås ved en irreversibel investering, og om, hvilke oplysninger og hvilken
dokumentation anmeldelsen til Forsyningssekretariatet skal indeholde.
Det er hensigten i hvert fald at fastsætte regler om irreversible investeringer,
som svarer til det, som er angivet ovenfor i bemærkningerne til stk. 2. Hvis
det vurderes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes mere detaljerede regler.
Det er endvidere hensigten at fastsætte krav om, hvad anmeldelsen til For-
syningssekretariatet skal indeholde. Det forventes, at det fastsættes, at an-
meldelsen skal indeholde en identifikation af projektet med en kort beskri-
velse af formål og indhold samt henvisning til en eventuel tidligere tillægs-
afgørelse. For projekter, hvor der ikke er truffet en afgørelse om tillæg, for-
ventes det, at der skal fremsendes oplysninger og dokumentation for, hvori
den irreversible investering består, herunder allerede afholdte omkostninger
og indgåede, bindende aftaler. Endvidere forventes det, at de forventede
samlede projektomkostninger for selskabet skal oplyses.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i det foreslåede stk. 9 i be-
talingslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fastsættes tilsvarende regler om
betingelser for, at samarbejdsaftaler mellem et spildevandsforsyningssel-
skab og en anden part, som er indgået før den 1. januar 2021, og som ikke
er medfinansieringsaftaler, kan realiseres af spildevandsforsyningsselskabet
uden at de nye regler, der udstedes efter det foreslåede stk. 9, er opfyldt.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i de gældende regler i vand-
sektorloven fastsættes tilsvarende regler i ØR-bekendtgørelsen om betingel-
ser for, at der kan gives tillæg til medfinansieringsprojekter og andre sam-
arbejdsprojekter efter de hidtil gældende regler.
94
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 682: Udkast til lovforslag om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.m.
UDKAST
I øvrigt henvises til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da de hoved-
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke
indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland,
jf. betalingslovens § 13, miljøbeskyttelseslovens § 118, vandsektorlovens §
38 og vandløbslovens § 89.
95