MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 679
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Følgebrev

Dato 18. august 2020

Journal 2020-0089474

Levering på tilføjelse til bestillingen ”Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i

landbruget bl.a. som følge af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog”

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt 3. juli 2020 bedt DCA – Nationalt Center

for Fødevarer og Jordbrug – om at opdatere klimaeffekter fra besvarelsen ”Opdate-

ring af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i landbrug” leveret

27.02.2020 (link). I opdateringen ønskes klimaeffekter opgivet med GWP fra både

IPCCs AR4 og AR5 rapporter. Opdateringen blev leveret 8. juli 2020, men det var på

leveringstidspunktet ikke muligt at fremskaffe alle nødvendige informationer, hvorfor

enkelte virkemidler ikke kunne opdateres. Nærværende besvarelse er et tillæg til be-

svarelsen fra 8. juli 2020 (link), og hermed er de manglende virkemidler opdateret.

Nærværende besvarelse er en revision af en besvarelse indsendt 14.08.2020. Revisi-

onen omfatter en opdatering af kolonnen ’nettoeffekt’ for virkemidlerne i Tabel 2

samt enkelte småjusteringer af lattergas i AR5 for virkemidler. Sidstnævnte er uden

betydning for opgørelserne i bestillingen.

Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af professor Søren O. Petersen fra

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Seniorforsker Anders Peter Adamsen

fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har været fagfællebedøm-

mer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer.

Som en del af denne opgave er der indsamlet og behandlet nye data, og tabellen

præsenterer resultater, som ikke ved udgivelsen har været i eksternt peer review eller

er publiseret andre steder. Ved en evt. senere publisering i tidsskrifter med eksternt peer

review vil der derfor kunne forekomme ændringer.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID

2.24 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

18.08.2020

Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i

landbruget bl.a. som følge af nyt kvælstofvirke-

middelkatalog - tilføjelse

Af Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Fagfællebedømt af Anders Peter Adamsen, Institut for Ingeniørvidenskab, AU

Baggrund

Landbrugsstyrelsen bad d. 03.07.2020, via en bestilling til DCA, om en ny opdatering af klimaeffekter

tidligere beskrevet i notatet ”Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i

landbrug” (Klimatabellen), dateret 27.02.2020 (Hutchings et al., 2020). Anledningen til bestillingen af 3. juli

var, at AU har udarbejdet et nyt Kvælstofvirkemiddelkatalog (Eriksen et al., 2020), hvor nogle klimaeffekter

er revideret, og med en opdatering af klimatabellen sikres overensstemmelse mellem besvarelserne.

Desuden påvirkes en række klimaeffekter af en korrektion af beregningsmodellen for metanemission fra

husdyrgødning, jf. AU’s notat herom af 18. april 2020 (Petersen og Gyldenkærne, 2020) og et opfølgende

notat med fokus på afgasset gylle af 8. juni 2020 (Petersen et al., 2020), hvorfor AU er blevet bedt om at

genberegne effekterne for både kvæg- og svinegylle. Endelig er AU blevet bedt om at opgive de samlede

klimaeffekter for hvert virkemiddel både med brug af GWP fra IPCCs AR4-rapport, og GWP fra den

efterfølgende AR5-rapport.

En opdateret klimatabel blev leveret 8. juli 2020 (Petersen og Hutchings, 2020), men det var ikke muligt i

juli at fremskaffe alle nødvendige informationer, og derfor kunne virkemidler vedrørende gyllehåndtering

og/eller –behandling ikke opdateres på dette tidspunkt. Det er nu sket, og med denne tilføjelse til notatet

af 8. juli færdiggøres besvarelsen hermed.

Besvarelse

Denne leverance er et tillæg til ”Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget bl.a. som følge af

nyt kvælstofvirkemiddelkatalog” (opdatering af klimatabellen), leveret 08.07.2020 (Petersen og Hutchings,

2020).

De endelige tabeller med klimaeffekter er vist sidst i dette dokument. Celler, der er ændret i forhold til

Opdatering af klimatabellen, leveret 08.07.2020, er markeret med violet farve. I det følgende kommenteres

kort ændringerne og deres baggrund.

•

Kulstoflagring (LULUCF) optrådte i afleveringen 8. juli med en mindre negativ effekt af

biogasbehandling. Det er besluttet at sætte den effekt til værdien ”0”, eftersom effekt af

biogasbehandling på jordens kulstoflager ikke aktuelt indgår i nationale opgørelser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

•

Metanemission fra lagring af gylle påvirkes af håndterings- og behandlingsmetoder, som selektivt

påvirker emissionen fra stald eller lager. Mette H. Mikkelsen, DCE, har leveret information om

fordelingen i den gældende opgørelse (ikke publiceret). I reference-situationen ventes for

svinegylle 69% af emissionen at ske i stalden, mens andelen for kvæggylle er 53%. Dette er en

mindre ændring fra hhv. 72% og 50% for hhv. svine- og kvæggylle.

Effekten af biogasbehandling på energiproduktion var tidligere baseret på et udvalgt scenarie med

40% kvæggylle, 40% svinegylle og 20% kvægdybstrøelse uanset om virkemidlet var rettet mod

kvæggylle eller svinegylle. Under fagfællebedømmelsen blev det påpeget, at inklusionen af

kvægdybstrøelse betyder et højere gennemsnitligt tørstofindhold, end man finder i hhv. kvæg- og

svinegylle. Af hensyn til konsistens mellem beregningen af hhv. metanemission og

energipotentialet ved biogasfremstilling er dette nu ændret, sådan at der i begge tilfælde tages

udgangspunkt i biogaseffekten alene for den relevante gylletype. Dette er i overensstemmelse med

biogasnotatet af 8. juni 2020. Konsekvensen af genberegningen er en lavere energiproduktion end

antaget i notatet af 8. juli 2020.

Endelig var der uklarhed om grundlaget for beregning af effekter af tiltag vedr. køling, hyppig

udslusning og gylleforsuring, som ikke tillod en genberegning til notatet afleveret 8. juli 2020. Dette

er nu blevet opdateret, og i hvert tilfælde er forudsætningerne for opdaterede beregninger

beskrevet i kommentarfeltet.

•

Selvom de beregnede klimaeffekter er baseret på forenklede beregningsprincipper, som konsekvens af den

sparsomme dokumentation der foreligger på nuværende tidspunkt, så indeholder effekterne

vekselvirkninger mellem stald og lager, og mellem gyllehåndtering og –behandlingsteknologier. Det

forventes, at igangværende undersøgelser løbende vil forbedre grundlaget for at estimere klimaeffekterne,

og at der således vil være basis for en f.eks. årlig opdatering af klimatabellen.

Tabel 1 herunder viser en oversigt over nettoeffekter af de klimavirkemidler, som er berørt af

kvælstofvirkemidler og/eller metan-korrektion. Opdateringen er sket i henhold til AR4, såvel som til AR5.

For AR4 er GWP

metan

= 25 og GWP

lattergas

= 298. Disse faktorer er i AR5 ændret til GWP

metan

= 28 og

GWP

lattergas

= 265. For både AR4- og AR5-beregningen angives desuden ændringen i forhold til nettoeffekter

beregnet i Klimatabellen leveret 27.02.20 (Hutchings et al., 2020). Endelig indeholder Tabel 1 to kolonner,

som angiver, hvor kvælstofvirkemidler eller metan-korrektion potentielt har berørt et klimavirkemiddel.

Baggrundsdata til de opdaterede beregninger ses i den efterfølgende Tabel 2, opdelt i beregninger for

henholdsvis AR4 (AR4 - 13.08.2020) og AR5 (AR5 – 13.08.2020).

Formatet på Tabel 2 er uændret i forhold til tabellen fra 27.02.20 for at lette krydsreferencer mellem den

oprindelige tabel, som indeholder beskrivelsen af forudsætninger, og den nærværende tabel med de

opdaterede effekter. Tabel 2 indeholder også kolonner med referencer og bemærkninger; denne

information vedrører udelukkende ændringerne i forhold til tidligere beregninger, og mht. forudsætninger

henvises til den oprindelige besvarelse fra 27.02.2020.

I Tabel 2 benyttes en farvekode for de enkelte virkemidler:

Grøn – Data er ikke ændret i forhold til opdateringen af klimatabellen leveret 08.07.2020.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Gul – Kategorien omfatter klimavirkemidler, som ikke er kvælstofvirkemidler eller betydning for

metanemission. Hertil hører også virkmidlerne ’Økologi’, ’Reduktion i antal kvæg’ og ’Reduktion i

antal svin’, hvor der ikke har været nogen ny information at lægge til grund for beregning af en

klimaeffekt.

Violet– Værdier eller kommentarer, er blevet opdateret i forbindelse med denne tilføjelse til notat af

8. juli 2020.

Litteratur

Eriksen J, Thomsen IK, Hoffmann CC, Hasler B., Jacobsen B (red.), 2020. Virkemidler til reduktion af

kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Opdatering af virkemiddelkataloget fra 2014. Leveret 29.06.20.

Huthings NJ, Lærke PE, Munkholm L, Elsgaard L, Kristensen T, Rasmussen J, Lund P, Børsting C, Løvendahl P,

Mikkelsen MH, Albrektsen R, Gyldenkærne S, Møller HB, Hansen MJ, Feilberg A, Adamsen AP, 2020.

Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i landbrug. Notat fra DCA, 7s.,

leveret 27.02.2020.

IPCC, 2007: Climate Change 2007: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the

Fourth Assess-ment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team,

Pachauri, R.K and Reisinger, A.(eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 104 pp.

IPCC, 2014: Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to

the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team,

R.K. Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 151 pp.

Petersen SO, Gyldenkærne S. 2020 Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af

metanemission fra husdyrgødning. Nr. 2020-0066332, 2020. 10 s., apr. 08, 2020.

Petersen SO, Mikkelsen MH, Albrektsen R, Gyldenkærne S, 2020. Justering af den beregnede emission af

metan fra afgasset gylle. Bestilling fra Departementet leveret 08.06.20.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 1. Oversigt over netto-effekter af klimavirkemidler, som berøres af kvælstofvirkemidler og/eller korrektioner i beregningen af metanemission

fra husdyrgødning, som er afrapporteret i 2020 (Eriksen et al., 2020; Petersen og et al., 2020). Tabellen viser netto-klimaeffekt som beregnet i den

foreløbige opgørelse leveret 27. februar 2020, samt opdaterede effekter beregnet jf. GWP-faktorer for metan og lattergas fra AR4, hhv. AR5 8IPCC,

2007; IPCC, 2014).

Netto klimaeffekt

Virkemiddel

Biogas fra kvæggylle (afsætning til biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

Biogas fra svinegylle (afsætning til biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

Biogas m. gyllekøling i svinestalden

Biogas m. hyppig udslusning i svinestalden

Braklægning (slåningsbrak; ikke permanent udtagning)

Efterafgrøder

Flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer

Gylleforsuring i stald hos kvæg

Gylleforsuring i stald hos svin

Hyppig udslusning af svinegylle

Køling af svinegylle

Mellemafgrøder

Overdækning af gyllebeholdere med ventileret flydelag

Reduceret kvælstofnorm

Skærpet udnyttelseskrav for N i husdyrgødning

Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak

Afgrøder med høj N-optagelse (frøgræs)

Biogas m. hyppig udslusning i kvægstalden

Gylleforsuring i lager for svin (optimeret sommer-/lagerforsuring)

Halm til forgasning med biochar retur

Hyppig udslusning af kvæggylle

Hyppig udslusning af svinegylle m. lagerforsuring

Hyppig udslusning suppleret med staldforsuring i svinestalde (Intermet)

Køling af svinegylle m. lagerforsuring

Nitrifikationshæmmere på husdyrgødning

Paludikultur

Præcisionsjordbrug

Reduceret jordbearbejdning

Vådområder på mineral jord

Afbrænding af husdyrgødning

Afbrændning i fakkel af luft fra gyllebeholdere med svinegylle

Rensning af luft fra gyllebeholdere med svinegylle med biofilter

Enhed

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

kg CO2 ækv/kg reduceret N input

kg CO2 ækv/ kg N reduceret handelsgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

kg CO2-ækv/kg N

ton CO2-ækv/ha

ton CO2-ækv/ton gødning

Årsag til ændring

Korrektion,

metan

27.02.20 Opdateret, Ændring Opdateret, Ændring

Kvælstof-

AR4

AR5

virkemiddel

N19

-5

-4

N19

-11

-12

1,9

2,6

2,5

1,0

N1, N2

1,4

N10

-1

9,1

-2

5,1

-2

6,2

0,4

-9

5,9

5,1

-1

4,5

-1

N16

5,2

4,6

-1

N20

2,0

2,2

2,1

0,1

3,1

6,6

7,2

-1

1,9

N21

N28

0,03

0,01 -0,02

N15

0,04

0,05

N14

0,3

0,0

N22, N23 - N26?

-0,3

-0,4

N18

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 2. Klimavirkemiddeltabel med opdaterede beregninger

AR4 - 18.8.2020

Virkemidlet

CO2 / LULUCF

Drivhusgasreduktioner/effekter

CH4

N2O

CO2 /

Energiforbrug

Netto

klimaeffekt

Enhed

ton CO2-ækv/ha eller kg CO2-ækv/ton

husdyrgødning

Reference på ændringer (kun opdatering)

Bemærkninger til effekten (kun opdatering)

Sikker positiv

klimaeffekt?

Ja/ Nej

Nuancering

af ja/nej

(kolonne K)

1 til 4

Biogas fra kvæggylle (afsætning til

biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

-0.3

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 39% reduktion med

biogasbehandling.

N2O:

Omregnet fra effekt opgjort pr. 100 kg N i virkemiddelkataloget (antagelse:

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

3,63 kg N/t gylle).

CO2/Energi:

83 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 0,21 m3 CH4/kg VS x 35,9

(2020); Eriksen et al. (2020)

MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 28 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg

CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 23 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og

CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige kvæggylle, som er referencen for den nationale

opgørelse.

Biogas fra svinegylle (afsætning til

biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

-0.3

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 17% reduktion med

biogasbehandling.

N2O:

Omregnet fra effekt opgjort pr. 100 kg N i virkemiddelkataloget (antagelse:

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

4,2 kg N/t gylle).

CO2/Energi:

57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3

(2020); Eriksen et al. (2020)

CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 27 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2

kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 22 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug

refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som er referencen for den nationale opgørelse.

Biogas m. gyllekøling i svinestalden

1.0

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/ton i referencen, heraf 69% fra stald

og 31% fra lager. Gyllekøling antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af

potentialet for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af

biogasbehandling af svinegylle opgjort til 17% af den samlede emission (2,39 kg CH4/ton), men

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

biogasbehandling påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 17% af 2,39 kg CH4/ton til

(2020)

55% af 0,31*2,39 kg CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet

med gyllekøling reduceres med 55%.

CO2/Energi:

Der antages 10% forøgelse af metanudbyttet, dvs. 57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x

1,1 x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 29,5 kg CO2/t. Fradrag for energi

til proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t. Effekter

på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som er

referencen for den nationale opgørelse.

Biogas m. hyppig udslusning i

svinestalden

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/ton i referencen, heraf 69% fra stald

og 31% fra lager. Hyppig udslusning antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af

potentialet for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af

biogasbehandling af svinegylle opgjort til 17% af den samlede emission (2,39 kg CH4/ton), men

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

biogasbehandling påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 17% af 2,39 kg CH4/ton til

(2020)

55% af 0,31*2,39 kg CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet

med gyllekøling reduceres med 55%.

CO2/Energi:

Der antages 10% forøgelse af metanudbyttet,

dvs. 57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 1,1 x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg

CO2/MJ = 29,5 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg

CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til

den gennemsnitlige svinegylle, som er referencen for den nationale opgørelse.

Braklægning (slåningsbrak; ikke

permanent udtagning)

Efterafgrøder

Flerårige energiafgrøder på

omdriftsarealer

Fodertilsætningsstoffer: Bovaer, 3-NOP

Fodring med øget fedt til andet kvæg

Fodring med øget fedt til malkekvæg

Græs i sædskiftet

1.1

0.99

0.7

2.2

0.0

1200

272

1.2

-0.03

0.6

-0.7

0.3

0.0

0.2

-0.04

2.6

1.0

1.4

1200

272

1.5

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/årsko

ton CO2-ækv/ha

Eriksen et al. (2020)

Ikke-kvælstoffikserende, som er mest udbredt

Børsting et al. (2020)

Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Gylleforsuring i stald hos kvæg

Gylleforsuring i stald hos svin

Hyppig udslusning af svinegylle

22.2

35.9

9.1

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 60% reduktion med gylleforsuring

(2020)

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 60% reduktion med gylleforsuring

(2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager.

Endvidere antages, at reduktion i stald er 40%, og merudledning i lager er også 40%

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager.

Endvidere antages, at reduktion i stald er 40%, og merudledning i lager er også 40%

Selvstændig bestilling under udarbejdelse.

CH4:

Antagelse 40% reduktion af emission fra lageret. Kvæg: 47% af emission kommer fra lageret.

Svin: 31% af emissionen kommer fra lageret

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

Det er antaget, at dette virkemiddel svarer til 'Reduceret gødningsanvendelse' i N-

virkemiddelkataloget.

Ingen aktuelle analyser at henvise til.

Køling af svinegylle

Mellemafgrøder

Omlægge til økologi

Overdækning af gyllebeholdere med

ventileret flydelag

Randzoner på mineral jord

Reduceret kvælstofnorm

Reduktion af kvæg

Reduktion af svin

Skærpet udnyttelseskrav for N i

husdyrgødning

Tilsætningsstof til gyllen (NoGas)

Udtag af omdriftsareal til permanent

ugødet brak

Afgrøder med høj N-optagelse (frøgræs)

Afgrøder med høj N-optagelse (græs)

Afgrøder med høj N-optagelse

(sukkerroer)

Avl for malkekøer med reduceret tab af

metan

0.50

0.5

-1.0

Kvæg 7,0, Svin 7,4

0.00

-0.06

1.1

6.2

-4.0

0.35

0.00

5.1

0.4

7.2

2.0

5.1

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2 ækv./kg reduceret N input

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

Nej

5.2

kg CO2 ækv/ kg N reducerede

handelsgødning

ton CO2-ækv/ha

Eriksen et al. (2020)

1.1

2.9

0.0

0.7

0.2

0.3

2.2

3.1

Eriksen et al. (2020)

Vurdering af kulstoflagring usikker.

Udgår pga. stor usikkerhed om effekt.

Repræsenterer gennemsnitsværdier for fabriksroer med og uden top

Nej

-0.4

0.2

0.07

-0.1

ton CO2-ækv/ha

Biogas m. hyppig udslusning i

kvægstalden

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 1.48 kg CH4/ton i referencen, heraf 53% fra stald

og 47% fra lager. Hyppig udslusning antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af

potentialet for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af

biogasbehandling af svinegylle opgjort til 39% af den samlede emission (1.48 kg CH4/ton), men

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

biogasbehandling påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 39% af 1.48 kg CH4/ton til

(2020)

83% af 0,47*1.48 kg CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet

med gyllekøling reduceres med 83%.

CO2/Energi:

83 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 1,02 x 0,21

m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 28,8 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces

og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t.

Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som

er referencen for den nationale opgørelse.

Fodertilsætningsstoffer: Nitrat

Fodertilsætningsstoffer: Tang

Fodring med højere andel af majs

Gylleforsuring i lager for kvæg (optimeret

sommer-/lagerforsuring)

Gylleforsuring i lager for svin (optimeret

sommer-/lagerforsuring)

Halm til forgasning med biochar retur

Hyppig udslusning af kvæggylle

Hyppig udslusning af svinegylle m.

lagerforsuring

Hyppig udslusning suppleret med

staldforsuring i svinestalde (Intermet)

Køling af svinegylle m. lagerforsuring

400

800

120

5.2

1.0

400

800

6.2

kg CO2-ækv/årsko

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 47% af emission fra lageret, og kun denne del påvirkes. Effekten

antages af være halvt så stor som effekten af staldforsuring, som er 60%, dvs. 30%.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 31% af emission fra lageret, og kun denne del påvirkes. Effekten

antages af være halvt så stor som effekten af staldforsuring, som er 60%, dvs. 30%.

Nej

5.6

0.9

1.0

6.6

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Nej

CH4:

Der regnes med 1.48 kg CH4/ton i referencen, heraf 53% fra stald og 47% fra lager. Der antages

en 40% reduktion af emission i stalden, og tilsvarende en 40% forøgelse af emission under lagringen.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager. Antages 40%

reduktion i stalden, og 40% forhøjelse af metanemission fra lageret. Effekt af lagerforsuring antages

at være halvt så stor som antaget for staldforsuring, dvs. 30%.

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 60% reduktion i stald og lager med forsuring. Dermed

(2020)

ingen separat effekt af hyppig udslusning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 40% reduktion i stalden, og 40% merudledning fra

lageret. 31% af emission fra lageret, forventes dermed at være 140/100*31%*2,39, for hvilken der

forventes en 30% reduktion med lagerforsuring.

-4.0

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Nitrifikationshæmmere til husdyrgødning

Nitrifikationshæmmere på

handelsgødning

Paludikultur

Præcisionsjordbrug

Reduceret jordbearbejdning

Småbiotoper

Vådområder på mineral jord

Afbrænding af husdyrgødning

Avl for fodereffektivitet i

svineproduktionen

Avl i retning af toformålsmalkeracer

Anvendelse systematiske

krydsningssystemer hos malkekvæg

Avl for fodereffektivitet hos kvæg

Udvikling af foderplanter med mindre

enterisk metan emission

Afbrændning i fakkel af luft fra

gyllebeholdere med svinegylle

Rensning af luft fra gyllebeholdere med

svinegylle med biofilter

Plantesorter forædlet til fodring

Eriksen et al. (2020)

Olesen et al. (2018)

Petersen et al. (2020)

1.9

kg CO2-ækv/kg N

Eriksen et al. (2020); Olesen et al. (2018)

N2O:

I N-virkemiddelkataloget er effekten af nitrifikationshæmmere ikke kvantificeret, eftersom der

fortsat er usikkerhed omkring reference-niveauet. Her er den skønnede effekt fra

Klimavirkemiddelkataloget dog bibeholdt med de forudsætninger, som er beskrevet der.

Her er den skønnede effekt fra Klimavirkemiddelkataloget bibeholdt med de forudsætninger, som er

beskrevet der.

39.0

-22,0 til 10,3

-1.4

-7.10

0.00

1.9

5.5

0.01

0.00

1.0

n.a.

0.00

0.05

0.36

1.9

37.4

0.0

0.1

-20,7 til 11,7

-0.3

kg CO2-ækv/kg N

ton CO2-ækv/ha

Olesen et al. (2018)

Eriksen et al. (2020)

Nielsen et al. (2020)

Eriksen et al. (2020)

Nej

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

ton CO2-ækv/ton gødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages reduktion på 64% af lageremissionen, som er 31% af

samlet emission. Meget usikkert

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages reduktion på 70% af lageremissionen, som er 31% af

samlet emission. Meget usikkert

ny redegørelse påkrævet

Nej

Kvælstofvirkemiddelkatalog

Klimavirkemiddelkatalog

Notat om biogas, maj 2020

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AR5 - 18.8.2020

Virkemidlet

CO2 / LULUCF

Drivhusgasreduktioner/effekter

CH4

N2O

CO2 /

Energiforbrug

Netto

klimaeffekt

Enhed

ton CO2-ækv/ha eller kg CO2-ækv/ton

husdyrgødning

Reference på ændringer (kun opdatering)

Bemærkninger til effekten (kun opdatering)

Sikker positiv

klimaeffekt?

Ja/ Nej

Nuancering

af ja/nej

(kolonne K)

1 til 4

Biogas fra kvæggylle (afsætning til

biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

-0.3

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 39% reduktion med

biogasbehandling.

N2O:

Omregnet fra effekt opgjort pr. 100 kg N i virkemiddelkataloget (antagelse:

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

3,63 kg N/t gylle).

CO2/Energi:

83 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 0,21 m3 CH4/kg VS x 35,9

(2020); Eriksen et al. (2020)

MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 28 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg CO2

+ 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 23 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og

CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige kvæggylle, som er referencen for den nationale

opgørelse.

Biogas fra svinegylle (afsætning til

biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)

-0.3

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 17% reduktion med

biogasbehandling.

N2O:

Omregnet fra effekt opgjort pr. 100 kg N i virkemiddelkataloget (antagelse:

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

4,2 kg N/t gylle).

CO2/Energi:

57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3

(2020); Eriksen et al. (2020)

CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 27 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2

kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 22 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug

refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som er referencen for den nationale opgørelse.

Biogas m. gyllekøling i svinestalden

1.0

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/ton i referencen, heraf 69% fra stald

og 31% fra lager. Gyllekøling antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af potentialet

for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af biogasbehandling

af svinegylle opgjort til 17% af den samlede emission (2,39 kg CH4/ton), men biogasbehandling

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 17% af 2,39 kg CH4/ton til 55% af 0,31*2,39 kg

(2020)

CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet med gyllekøling

reduceres med 55%.

CO2/Energi:

Der antages 10% forøgelse af metanudbyttet, dvs. 57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x

1,1 x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 29,5 kg CO2/t. Fradrag for energi til

proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t. Effekter på

CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som er

referencen for den nationale opgørelse.

Biogas m. hyppig udslusning i

svinestalden

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/ton i referencen, heraf 69% fra stald

og 31% fra lager. Hyppig udslusning antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af

potentialet for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af

biogasbehandling af svinegylle opgjort til 17% af den samlede emission (2,39 kg CH4/ton), men

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

biogasbehandling påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 17% af 2,39 kg CH4/ton til

(2020)

55% af 0,31*2,39 kg CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet

med gyllekøling reduceres med 55%.

CO2/Energi:

Der antages 10% forøgelse af metanudbyttet,

dvs. 57 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 1,1 x 0,29 m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg

CO2/MJ = 29,5 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg

CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t. Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til

den gennemsnitlige svinegylle, som er referencen for den nationale opgørelse.

Eriksen et al. (2020)

Ikke-kvælstoffikserende, som er mest udbredt

Braklægning (slåningsbrak; ikke

permanent udtagning)

Efterafgrøder

Flerårige energiafgrøder på

omdriftsarealer

Fodertilsætningsstoffer: Bovaer, 3-NOP

Fodring med øget fedt til andet kvæg

Fodring med øget fedt til malkekvæg

Græs i sædskiftet

Gylleforsuring i stald hos kvæg

1.1

0.99

0.7

2.2

1200

272

1.0

-0.03

0.5

-0.6

0.3

0.2

-0.04

2.5

1.0

1.4

1200

272

1.6

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/årsko

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

Børsting et al. (2020)

Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet

Eriksen et al. (2020)

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 60% reduktion med gylleforsuring

(2020)

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Gylleforsuring i stald hos svin

Hyppig udslusning af svinegylle

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 60% reduktion med gylleforsuring

(2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager.

Endvidere antages, at reduktion i stald er 40%, og merudledning i lager er også 40%

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager.

Endvidere antages, at reduktion i stald er 40%, og merudledning i lager er også 40%

Selvstændig bestilling under udarbejdelse.

CH4:

Antagelse 40% reduktion af emission fra lageret. Kvæg: 47% af emission kommer fra lageret.

Svin: 31% af emissionen kommer fra lageret

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

Det er antaget, at dette virkemiddel svarer til 'Reduceret gødningsanvendelse' i N-

virkemiddelkataloget.

Ingen aktuelle analyser at henvise til.

Køling af svinegylle

Mellemafgrøder

Omlægge til økologi

Overdækning af gyllebeholdere med

ventileret flydelag

Randzoner på mineral jord

Reduceret kvælstofnorm

Reduktion af kvæg

Reduktion af svin

Skærpet udnyttelseskrav for N i

husdyrgødning

Tilsætningsstof til gyllen (NoGas)

Udtag af omdriftsareal til permanent

ugødet brak

Afgrøder med høj N-optagelse (frøgræs)

Afgrøder med høj N-optagelse (græs)

Afgrøder med høj N-optagelse

(sukkerroer)

Avl for malkekøer med reduceret tab af

metan

0.50

0.5

-1.0

0.00

Kvæg 7,8 Svin 8,3

-0.1

5.5

-4

0.00

0.35

6.2

0.4

8.1

1.8

4.5

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2 ækv./kg reduceret N input

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

Nej

4.6

kg CO2 ækv/ kg N reducerede

handelsgødning

ton CO2-ækv/ha

Eriksen et al. (2020)

1.1

2.9

0.6

0.2

0.3

2.1

3.1

Eriksen et al. (2020)

Vurdering af kulstoflagring usikker.

Udgår pga. stor usikkerhed om effekt.

Repræsenterer gennemsnitsværdier for fabriksroer med og uden top

Nej

-0.41

0.00

0.2

0.07

-0.2

ton CO2-ækv/ha

Biogas m. hyppig udslusning i

kvægstalden

55.9

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

LULUCF:

Sættes til nul, idet effekt af biogasbehandling på kulstoflagring ikke i øjeblikket indgår i den

landsdækkende opgørelse.

CH4:

Der regnes med 1.48 kg CH4/ton i referencen, heraf 53% fra stald

og 47% fra lager. Hyppig udslusning antages at give 40% reduktion i stald, og en 40% forøgelse af

potentialet for metanemission fra lageret. I biogasnotat (Petersen et al., 2020) blev effekten af

biogasbehandling af svinegylle opgjort til 39% af den samlede emission (1.48 kg CH4/ton), men

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

biogasbehandling påvirker kun emission fra lageret, og derfor svarer de 39% af 1.48 kg CH4/ton til

(2020)

83% af 0,47*1.48 kg CH4/ton. Det antages i den aktuelle beregning, at lagertabet også i scenariet

med gyllekøling reduceres med 83%.

CO2/Energi:

83 kg TS/t gylle x 0,80 kg VS/kg TS x 1,02 x 0,21

m3 CH4/kg VS x 35,9 MJ/m3 CH4 x 0,0565 kg CO2/MJ = 28,8 kg CO2/t. Fradrag for energi til proces og

transport: 3,84 kg CO2 + 1,2 kg CO2 = 5,0 kg CO2/t, dvs. samlet 24 kg CO2/t.

Effekter på CO2/LULUCF, CH4 og CO2/Energiforbrug refererer til den gennemsnitlige svinegylle, som

er referencen for den nationale opgørelse.

Fodertilsætningsstoffer: Nitrat

Fodertilsætningsstoffer: Tang

Fodring med højere andel af majs

Gylleforsuring i lager for kvæg (optimeret

sommer-/lagerforsuring)

Gylleforsuring i lager for svin (optimeret

sommer-/lagerforsuring)

Halm til forgasning med biochar retur

Hyppig udslusning af kvæggylle

Hyppig udslusning af svinegylle m.

lagerforsuring

Hyppig udslusning suppleret med

staldforsuring i svinestalde (Intermet)

Køling af svinegylle m. lagerforsuring

400

800

120

5.8

0.9

400

800

6.7

kg CO2-ækv/årsko

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 47% af emission fra lageret, og kun denne del påvirkes. Effekten

antages af være halvt så stor som effekten af staldforsuring, som er 60%, dvs. 30%.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 31% af emission fra lageret, og kun denne del påvirkes. Effekten

antages af være halvt så stor som effekten af staldforsuring, som er 60%, dvs. 30%.

Nej

25.30

6.2

1.0

0.9

7.1

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

ton CO2-ækv/ha

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Eriksen et al. (2020)

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

Nej

CH4:

Der regnes med 1.48 kg CH4/ton i referencen, heraf 53% fra stald og 47% fra lager. Der antages

en 40% reduktion af emission i stalden, og tilsvarende en 40% forøgelse af emission under lagringen.

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. 69% af metanemission fra stald, og 31% fra lager. Antages 40%

reduktion i stalden, og 40% forhøjelse af metanemission fra lageret. Effekt af lagerforsuring antages

at være halvt så stor som antaget for staldforsuring, dvs. 30%.

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

1.8

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

Petersen, Mikkelsen, Albrektsen og Gyldenkærne

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 60% reduktion i stald og lager med forsuring. Dermed

(2020)

ingen separat effekt af hyppig udslusning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages 40% reduktion i stalden, og 40% merudledning fra

lageret. 31% af emission fra lageret, forventes dermed at være 140/100*31%*2,39, for hvilken der

forventes en 30% reduktion med lagerforsuring.

0.9

-4

kg CO2-ækv/ton husdyrgødning

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 679: Orientering om opdaterede klimaeffekter på gødningsvirkemidler, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Nitrifikationshæmmere til husdyrgødning

Nitrifikationshæmmere på

handelsgødning

Paludikultur

Præcisionsjordbrug

Reduceret jordbearbejdning

Småbiotoper

Vådområder på mineral jord

Afbrænding af husdyrgødning

Avl for fodereffektivitet i

svineproduktionen

Avl i retning af toformålsmalkeracer

Anvendelse systematiske

krydsningssystemer hos malkekvæg

Avl for fodereffektivitet hos kvæg

Udvikling af foderplanter med mindre

enterisk metan emission

Afbrændning i fakkel af luft fra

gyllebeholdere med svinegylle

Rensning af luft fra gyllebeholdere med

svinegylle med biofilter

Plantesorter forædlet til fodring

Eriksen et al. (2020)

Olesen et al. (2018)

Petersen et al. (2020)

1.7

kg CO2-ækv/kg N

Eriksen et al. (2020); Olesen et al. (2018)

N2O:

I N-virkemiddelkataloget er effekten af nitrifikationshæmmere ikke kvantificeret, eftersom der

fortsat er usikkerhed omkring reference-niveauet. Her er den skønnede effekt fra

Klimavirkemiddelkataloget dog bibeholdt med de forudsætninger, som er beskrevet der.

Her er den skønnede effekt fra Klimavirkemiddelkataloget bibeholdt med de forudsætninger, som er

beskrevet der.

39.0

-22,0 til 10,3

-1.4

-7.10

1.7

4.9

0.01

0.9

0.0

0.9

n.a.

0.05

0.36

1.7

36.8

0.1

-20,7 til 11,6

-0.4

kg CO2-ækv/kg N

ton CO2-ækv/ha

Olesen et al. (2018)

Eriksen et al. (2020)

Nielsen et al. (2020)

Eriksen et al. (2020)

Nej

Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt

ton CO2-ækv/ton gødning

MH Mikkelsen, DCE (pers.medd.)

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages reduktion på 64% af lageremissionen, som er 31% af

samlet emission. Meget usikkert

CH4:

Der regnes med 2,39 kg CH4/t. Antages reduktion på 70% af lageremissionen, som er 31% af

samlet emission. Meget usikkert

ny redegørelse påkrævet

Nej

Kvælstofvirkemiddelkatalog

Klimavirkemiddelkatalog

Notat om biogas, maj 2020