MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 675
Offentligt

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Advokatundersøgelse af opfølgning på

Rigsrevisionens beretning 7/19 om

sikring af grundvand mod pesticider

KØBENHAVN

VESTER FARIMAGSGADE 23

DK-1606 KØBENHAVN V

AARHUS

ÅBOULEVARDEN 49

DK-8000 AARHUS C

+45 33 15 20 10

[email protected]

WWW.KAMMERADVOKATEN.DK

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

SAMMENFATNING

1.1

1.2

1.3

Baggrund for Miljø- og Fødevareministeriets bestilling af undersøgelsen

Kommissorium

Resultatet af undersøgelsen

1.3.1

Overvågning af pesticider i grundvandet

1.3.1.1

1.3.1.2

1.3.1.3

1.3.1.4

1.3.2

Udvælgelse af pesticider til pesticidlisten

Henvendelser om fund af pesticider i grundvandet

Udvælgelse af pesticider til GRUMO

Massescreening

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

1.3.2.1

1.3.2.2

1.3.2.3

1.3.2.4

1.3.2.5

1.3.2.6

1.3.2.7

1.3.2.8

1.3.2.9

1.3.2.10

Faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer

Dokumentation for sikker anvendelse

EU’s gennemførelsesforordninger

Resultater fra feltforsøg

Information på mst.dk om dispensationsansøgning

Underretning af EU om dispensationer

Etiketter med dosis og anvendelse

Datagrundlag for kontrol af erhvervsmæssig brug af pesticider

Opfølgning på indberettede regelbrud i SJI

Mulighed for at sammenkøre data

1.3.3

1.3.4

Orientering af Folketinget

Meddelelse af dispensationer

OPGAVEBESKRIVELSE OG -UDFØRELSE

2.1

2.2

Hovedopgave ifølge kommissorium

Orientering af Folketinget og afgørelser om dispensation

2.2.1

2.2.2

Er der sket en korrekt orientering af Folketinget?

Er afgørelser om dispensation truffet af Miljøstyrelsen eller Miljø- og

Fødevareministeriet?

2.3

Tilrettelæggelse af undersøgelsen

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

3.1

Udvælgelse af pesticider til pesticidlisten

3.1.1

3.1.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

3.1.2.1

3.1.2.2

3.1.2.3

3.1.3

Procedurebeskrivelse

Retningslinjen for årlig revision af pesticidlisten

Skabelonen for faglig begrundelse

Vores bemærkninger

3.1.3.1

Regler om drikkevandsbeskyttelse

Side 2 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.1.3.2

3.1.3.3

3.1.3.4

3.2

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Bemærkninger til retningslinjen for årlig revision af pesticidlisten

Bemærkninger til skabelonen for faglig begrundelse

Henvendelser om fund af pesticider i grundvandet

3.2.1

3.2.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

3.2.2.1

3.2.2.2

3.2.3

Procedurebeskrivelse

Værktøj til styring af henvendelser

Vores bemærkninger

3.2.3.1

3.2.3.2

3.2.3.3

Regler om tilsyn med drikkevand

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Bemærkninger til værktøjet

3.3

Udvælgelse af pesticider til GRUMO

3.3.1

3.3.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

3.3.2.1

3.3.2.2

3.3.2.3

3.3.2.4

3.3.3

Procedurebeskrivelse

Retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO

Skabelon for faglig begrundelse

Procedure for vidensopsamling

Vores bemærkninger

3.3.3.1

3.3.3.2

3.3.3.3

3.3.3.4

3.3.3.5

3.3.3.6

EU-reglerne om grænseværdier for pesticider og om overvågning

Nationale gennemførelsesbestemmelser

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Bemærkninger til retningslinjerne

Bemærkninger til skabelon for faglig begrundelse

Bemærkninger til procedure for vidensopsamling

3.4

Massescreening

3.4.1

3.4.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

3.4.2.1

3.4.2.2

3.4.3

Procedurebeskrivelse

Skabelon til fagligt notat

Vores bemærkninger

FORVALTNING AF DISPENSATIONER TIL PESTICIDMIDLER

4.1

Faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer

4.1.1

4.1.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

4.1.2.1

4.1.2.2

Procedurebeskrivelsen

Retningslinjer for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger

Side 3 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.1.3

Vores bemærkninger

4.1.3.1

4.1.3.2

4.1.3.3

4.1.3.4

4.1.3.5

EU-reglerne om dispensation

Nationale gennemførelsesbestemmelser

Generelle bemærkninger til dispensationspraksis

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Bemærkninger til retningslinjer for miljø- og sundhedsfaglige

vurderinger

4.2

Dokumentation for sikker anvendelse

4.2.1

4.2.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

4.2.2.1

Skabelon til miljømæssig vurdering af middelnavn (aktivstof) til

anvendelse/afgrøde mod skadevolder

4.2.2.2

Skabelon til sundhedsmæssig vurdering af middelnavn (aktivstof) til

anvendelse/afgrøde mod skadevolder

4.2.3

Vores bemærkninger

EU’s

gennemførelsesforordninger

4.3.1

4.3.2

4.3.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.3

4.4

Resultater fra feltforsøg

4.4.1

4.4.2

4.4.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.5

Information på mst.dk om dispensationsansøgning

4.5.1

4.5.2

4.5.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.6

Det fremgår også af hjemmesiden, at dispensation er en undtagelse fra reglerne, og at en

dispensation kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og kontrolleret

anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Underretning af EU om dispensationer

4.6.1

4.6.2

4.6.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.7

Etiketter med dosis og anvendelse

4.7.1

4.7.2

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

4.7.2.1

4.7.2.2

Godkendelse af pesticidetiketter

Etiketprocedure efter afsendelse af CLP-etiketbrev

Side 4 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.7.3

Vores bemærkninger

4.7.3.1

4.7.3.2

Regler om krav til etiketter

Vores bemærkninger til procedurebeskrivelsen

4.8

Datagrundlag for kontrol af erhvervsmæssig brug af pesticider

4.8.1

4.8.2

4.8.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.8.3.1

4.8.3.2

Reglerne om indberetningspligt og kontrol

Bemærkninger til proceduren for sagsbehandling i SJI af manglende

indberetninger

100

101

102

104

105

106

107

110

112

113

114

115

4.9

Opfølgning på indberettede regelbrud i SJI

4.9.1

4.9.2

4.9.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.9.3.1

4.9.3.2

Reglerne om kontrol og tilsyn

Bemærkninger til administrationsgrundlaget

4.10

Muligheder for at samkøre data

4.10.1

4.10.2

4.10.3

Rigsrevisionens beretning

Miljøstyrelsens tiltag

Vores bemærkninger

4.10.3.1

4.10.3.2

Reglerne om kontrol og samkøring

Bemærkninger til proceduren om udveksling af data

ORIENTERING AF FOLKETINGET

5.1

5.2

Rigsrevisionens beretning

Orientering af Folketinget om dispensationer

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.3

To ministersager

En samrådssag

Yderligere undersøgelser

Vores bemærkninger

5.3.1

5.3.2

Regler om ministeransvar

Bemærkninger til orientering af Folketinget

MEDDELELSE AF DISPENSATION

6.1

6.2

Rigsrevisionens beretning

Dispensationerne

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

Acrobat Plus

Agros Rimsulfuron

Asulox

Biscaya

Side 5 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

6.2.5

6.2.6

6.2.7

6.2.8

6.2.9

6.2.10

6.2.11

6.2.12

6.2.13

6.2.14

6.2.15

6.2.16

6.2.17

6.2.18

6.3

Cruiser RAPS

Datrua

Deter FS 250

Formule 1

Gozai

Kerb 400 SC

Merpan 80 WG

Modesto 480 FS

Opera

Pomoxon Extra

Select 240 EC

Spotlight Plus

Talius

Titus WSB

116

117

118

120

121

122

Bemærkninger

Side 6 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

1.1

SAMMENFATNING

Baggrund for Miljø- og Fødevareministeriets bestilling af undersøgelsen

Rigsrevisionen har i beretning til Statsrevisorerne om ”Sikring af grundvandet mod pesticider” kritiseret

Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet, forvaltning af dispensationer til pesticidmid-

ler og kontrol med indberetninger. Konkret retter Rigsrevisionen kritik af Miljøstyrelsens forvaltnings-

mæssige procedurer på dele af de nævnte områder.

Miljø- og Fødevareministeriet har anerkendt Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens forvaltnings- og

administrationsgrundlag på pesticidområdet. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at beretningen teg-

ner et klart billede af en række strukturelle fejl og mangler, der over en årrække har præget området, og

som har ført til Rigsrevisionens kritik. Miljø- og Fødevareministeriet vil rette op på manglerne hurtigst

muligt, så tilliden til Miljøstyrelsens forvaltning af området kan blive genoprettet.

Kritikken angår:

•

1.2

Mangelfulde beskrivelser af sagsbehandlingsprocedurer, sagsgange og dokumentationskrav.

Mangelfuldt fokus på at følge op på efterlevelsen af egne procedurer, sagsgange og dokumentati-

onskrav.

Behov for ledelsesmæssigt fokus på området i Miljøstyrelsen.

Kommissorium

Følgende fremgår af kommissoriet:

”Grundig gennemgang af Miljøstyrelsens forvaltning på området

Miljø- og Fødevareministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens kritik iværksætte en grundig gen-

nemgang af Miljøstyrelsens arbejde med at rette op på styrelsens forvaltnings- og administrations-

grundlag på pesticidområdet.

Den grundige gennemgang foretages af Kammeradvokaten. Kammeradvokaten skal:

Vurdere, om Miljøstyrelsens tilpasninger af styrelsens forvaltnings- og administrationsgrund-

lag er tilfredsstillende i forhold til den kritik, Rigsrevisionen rejser.

Komme med konkrete forslag/anvisninger til tilpasninger på områder, hvor forvaltnings- og

administrationsgrundlaget ikke imødekommer Rigsrevisionens kritik eller bør forbedres yder-

ligere.

Side 7 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Kammeradvokatens gennemgang skal vurdere Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrations-

grundlag fra 1. januar 2019 og frem, idet Rigsrevisionens undersøgelse dækker en periode frem til

udgangen af 2018.

Kammeradvokaten kan i sin gennemgang også komme med yderligere anbefalinger til procedurer

og retningslinjer fsva. Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag. En evt. gennem-

førelse af anbefalinger af denne karakter vil dog kunne forudsætte bevillingsmæssig og/eller poli-

tisk beslutning herom.

Indhold af den grundige gennemgang af Miljøstyrelsens forvaltning på området

I gennemgangen skal Kammeradvokaten konkret tage stilling til, om Miljøstyrelsen har foretaget

tilfredsstillende tilpasninger mhp. at imødekomme alle kritikpunkter, som Rigsrevisionen har rejst

af styrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag.

Kammeradvokaten skal desuden foretage en vurdering af behovet for yderligere ændringer af for-

valtnings- og administrationsgrundlaget end allerede iværksatte eller besluttede indsatser i Miljø-

styrelsen.

Ligeledes skal Kammeradvokaten vurdere, om tilpasningerne af forvaltnings- og administrations-

grundlaget indebærer retningslinjer, der sikrer tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på, at der bli-

ver fulgt op på, at forvaltnings- og administrationsgrundlaget bliver efterlevet.

Kritikpunkter fra Rigsrevisionen ift. Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag om-

fatter:

Overvågning af pesticider i grundvandet

•

Manglende dokumentation for de faglige beslutninger om ikke at optage pesticider på pe-

sticidlisten.

Langsom eller manglende reaktion på advarsler vedrørende fund af pesticider i grundvan-

det.

Manglende retningslinjer og procedurebeskrivelser for den faglige håndtering af advarsler

om nye fund af pesticider i grundvandet.

Det bemærkes, at Rigsrevisionen derudover har udtalt kritik af, at det er uklart, om overvågningen

af grundvandet kan understøtte opfyldelsen af grundvandsdirektivets krav, for så vidt angår at

følge summen af pesticider i grundvandet. Dette kritikpunkt omhandler den faglige overvågnings-

Side 8 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

metode, hvorfor dette kritikpunkt håndteres gennem et internationalt review af de faglige vurde-

ringer, de danske myndigheder anvender på området. Dette kritikpunkt indgår således ikke i Kam-

meradvokatens gennemgang af Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag.

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

•

Ved konkrete dispensationer: Manglende dokumentation for, at anvendelsen af pesticider

var sikker i forhold til grundvandet.

Manglende faglige notater, procedurebeskrivelser og retningslinjer der beskriver den fag-

lige sagsbehandling af dispensationer.

Miljøstyrelsen har i flere tilfælde fraveget egne retningslinjer for vurdering af grundvands-

risiko.

Miljøstyrelsen har givet dispensation til ét pesticidmiddel på trods af, at ministeriet fra

2004 vidste, at pesticidmidlet udgjorde en uacceptabel risiko for grundvandet og med viden

om, at pesticidmidlet ikke kunne godkendes på grund af de særligt restriktive krav til vur-

dering af kræftrisiko for sprøjtebrugere der var gældende i perioden fra 1997-2016.

•

Miljøstyrelsen har givet dispensation til et andet pesticidmiddel i perioden 2013-2018 som

ministeriet i 2011 forbød, b.la. på grund af en for lang nedbrydningstid og som dermed

udgjorde en risiko for miljø og grundvand.

•

Miljøstyrelsen har ikke særlige faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer til

pesticidmidler.

Anvendte retningslinjer afspejler ikke fuldt ud EU’s regler på området.

Kontrol med indberetninger

•

Miljøstyrelsen har ikke sikret et fuldstændigt datagrundlag til at gennemføre en risikoba-

seret kontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticidmidler.

Miljøstyrelsen har ikke etableret et administrativt grundlag, der gør det muligt at følge op

på indberettede anvendelser af ulovlige pesticidmidler.

Orientering af Folketinget og kortlægning [af] afgørelser om dispensationer

Foruden den grundige gennemgang af Miljøstyrelsens arbejde med at genoprette forvaltnings- og

administrationsgrundlaget på området, som ovenfor beskrevet, skal Kammeradvokaten vurdere,

om der i perioden 2011-2018 er sket en korrekt orientering af Folketinget om dispensationer. Lige-

ledes skal Kammeradvokaten beskrive, om det er ministeren/departementet eller Miljøstyrelsen,

der har truffet afgørelse om dispensationer, og om Miljøstyrelsen i denne forbindelse har handlet

på instruktion fra ministeren/departementet. Kammeradvokaten foretager dette på baggrund af

materiale herom, som også blev udleveret til Rigsrevisionen til brug for deres arbejde med beret-

ningen.”

Side 9 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

1.3

1.3.1

1.3.1.1

Resultatet af undersøgelsen

Overvågning af pesticider i grundvandet

Udvælgelse af pesticider til pesticidlisten

Rigsrevisionens gennemgang viser, at ministeriet ikke tilføjede tre pesticider og nedbrydningsprodukter

på pesticidlisten, som levede op til de fastsatte kriterier. Undersøgelsen viser, at ministeriet ikke har

foretaget en dokumenteret faglig afklaring af, hvorfor disse pesticider ikke skulle indgå på pesticidlisten

I beretningens afsnit 2.2, side 19-22, pkt. 41-46, behandles overvågning af grundvandet via pesticidlisten.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke har foretaget en veldokumenteret faglig afklaring af, hvor-

for de tre pesticider og nedbrydningsprodukter ikke blev udvalgt til overvågning. Rigsrevisionen kritise-

rer, at ministeriet ikke har opstillet retningslinjer, der kan understøtte et ensartet grundlag for udvæl-

gelse af pesticider til overvågning i grundvandet.

Miljøstyrelsen har opdateret proceduren for årlig revision af pesticidlisten. Det er en detaljeret procedu-

rebeskrivelse for den årlige revision af pesticidlisten, som indeholder alle faser fra dataindsamling til

udstedelse af ny årlig drikkevandsbekendtgørelse. Procedurebeskrivelsen må efter vores vurdering anses

for egnet til at sikre, at opgaverne er veldefinerede for medarbejderne, og at pesticidlisten godkendes i

Miljøstyrelsens direktion. Proceduren opfylder kravene i tillægsaftalen af 11. januar 2019 til Pesticid-

strategi 2017-21 om, at Miljøstyrelsens forslag til nye stoffer i grundvandsovervågningen og pesticidlisten

til boringskontrollen sendes i høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet.

Miljøstyrelsen har også udarbejdet en retningslinje for årlig revision af pesticidlisten, der indeholder de

overordnede kriterier for udvælgelse af pesticider. Retningslinjen imødekommer Rigsrevisionens kritik

af, at kriterierne ikke har fremgået af en sagsbehandlerinstruks. Det fremgår af retningslinjen, at krite-

rierne tjener som en grov sorteringsnøgle, og den endelige beslutning om udvælgelse af stoffer på listen

afhænger af en faglig ekspertvurdering. Det anførte indebærer, at kriterierne i retningslinjen alene er

udgangspunktet for udvælgelsen, og at der kan ske tilvalg og fravalg, når ekspertvurderingen tilsiger

det. Miljøstyrelsen har oplyst, at det er begrundet i, at data fra GRUMO, fra boringskontrollen og fra

VAP er umage, og det er derfor nødvendigt at foretage en konkret vurdering af betydningen af de enkelte

data. Vi vurderer, at det er sagligt at foretage denne udvælgelse af de stoffer, som skal indgå i pesticidli-

sten.

Beretningen side 13.

Side 10 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at omkostninger forbundet med at analysere et stof kan inddrages i Miljøstyrelsens udkast

til pesticidlisten, hvis omkostningerne forbundet med analysen af et stof vurderes at være uproportionale.

Fravalg begrundet i omkostninger kan efter vores opfattelse være sagligt begrundet, men Miljøstyrelsen

bør i administrationen være opmærksom på, at et fravalg af stoffer, som opfylder et af de to anvendte

udvælgelseskriterier, skærper kravet til vurderingen og begrundelsen.

Miljøstyrelsens skabelon til faglig begrundelse, som der er henvist til i procedurebeskrivelsen, er efter

vores vurdering egnet til at sikre, at der udarbejdes dokumentation for de faglige begrundelser for den

årlige opdatering af pesticidlisten.

1.3.1.2

Henvendelser om fund af pesticider i grundvandet

Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udarbejdet retnings-

linjer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om nye fund af pesticider i grundvandet fagligt

skal håndteres.

I beretningens afsnit 2.3, side 22-28, pkt. 47-54, behandles håndtering af advarsler om fund af pesticider

i grundvandet. Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke har udarbejdet retningslinjer og procedure-

beskrivelser for, hvordan advarsler om fund af pesticider fagligt skal håndteres.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en procedure for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand. Det er

en detaljeret procedurebeskrivelse for modtagelse, vurdering og afslutning af behandlingen af henven-

delser om fund af pesticider. Procedurebeskrivelsen må efter vores vurdering anses for egnet til at sikre,

at opgaverne er veldefinerede for medarbejderne. Det fremgår, at det skal afklares, om et stof skal inklu-

deres i grundvandsovervågningen eller tilføjes pesticidlisten, og der er skabt sammenhæng til de to pro-

cedurebeskrivelser for disse opgaver. Procedurebeskrivelsen er ny, og Miljøstyrelsen har derfor sendt den

i høring hos Styrelsen for Patientsikkerhed for at få afklaret, om denne styrelse har behov for orientering

om særlige forhold, som Miljøstyrelsen ikke er opmærksom på.

Miljøstyrelsens Værktøj til styring af henvendelser om fund af pesticider må anses for egnet til at sikre

overblik over modtagne henvendelser og sagsbehandlingen.

Side 11 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

1.3.1.3

Udvælgelse af pesticider til GRUMO

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af pesticider i grund-

vandet har været kritisabel

. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke opstillet retningslinjer, der kan un-

derstøtte et ensartet grundlag for udvælgelse af pesticider til overvågning i grundvandet.

Ministeriet skal ifølge grundvandsdirektivet følge summen af pesticider i grundvandet, så der kan gribes

ind, hvis niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien. Rigsrevisionen finder det uklart, om ministe-

riets overvågning af grundvandet kan understøtte opfyldelsen af direktivets krav. Ministeriet overvåger

i overensstemmelse med grundvandsdirektivet grundvandet for kvalitetskravet på 0,1 mikrogram/liter

for enkeltpesticider. Rigsrevisionen har noteret, at ministeriet i forbindelse med arbejdet under Vandpa-

nelet i 2018 har udarbejdet retningslinjer for arbejdsgange, som skal sikre, at der bliver opsamlet rele-

vant viden, der kan indgå i udvælgelsen af pesticider til grundvandsovervågningen. Rigsrevisionen har

konstateret, at retningslinjerne ikke beskriver, hvordan sagsbehandleren konkret skal udvælge pestici-

der til grundvandsovervågningen, eller hvilke parametre der skal tages udgangspunkt i ved udvælgelsen

af pesticider med henblik på at sikre et ensartet grundlag for udvælgelsen.

I beretningens afsnit 2.1, side 15-19, pkt. 29-40, behandles retningslinjer for vurdering af pesticider til

overvågning i grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO. Overvågningen skal give ministeriet viden

om overvågning af enkeltpestcider og den samlede mængde af pesticider i grundvandet, som gør det mu-

ligt at gribe ind over for forurening af grundvandet, inden grænseværdierne på 0,1 og 0,5 mikrogram/liter

i drikkevandsdirektivet og grundvandsdirektivet overskrides.

Miljøstyrelsen har opdateret procedurebeskrivelsen for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO. Det er

en detaljeret procedurebeskrivelse for datagrundlag, vurdering, høring og kvalitetssikring. Procedurebe-

skrivelsen må efter vores vurdering anses for egnet til at sikre, at opgaverne i Miljøstyrelsens fagkontorer

er veldefinerede for medarbejderne, og det sikres, at udvælgelsen godkendes i Miljøstyrelsens direktion.

Proceduren opfylder kravene i tillægsaftalen af 11. januar 2019 til Pesticidstrategi 2017-21 om, at Miljø-

styrelsens forslag til nye stoffer i grundvandsovervågningen og pesticidlisten til boringskontrollen sendes

i høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet. Det fremgår, at Miljøstyrelsen præsenterer

eventuelle økonomiske prioriteringer for pesticidarbejdsgruppen. Hvis ikke alle stoffer kan medtages in-

den for den økonomiske ramme, fravælges de stoffer, som Miljøstyrelsen fagligt giver lavest prioritet. Det

fremgår, at der i datagrundlaget også indgår henvendelser om fund.

Beretningen side 13.

Side 12 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til grundvandsovervågnin-

gen i GRUMO. Det fremgår, at GRUMO-overvågningen som minimum skal omfatte stofferne på pesticid-

listen. Yderligere

stoffer i GRUMO udvælges på grundlag af den prioriterede liste fremkommet af GEUS’

vidensopsamling og supplerende viden fra Miljøstyrelsens og

GEUS’ årlige vidensopsamling.

I vurderin-

gen skal inddrages udviklingen over tid, og det tilstræbes, at stoffer følges i GRUMO, så længe der er

fund, da det er relevant i forhold til, om stofferne bør indgå i pesticidlisten. Listen til overvågning i

GRUMO udarbejdes i samarbejde med GEUS, og uenighed mellem GEUS og Miljøstyrelsen skal fremgå

af vurderingen af listen. Vurderingen sker i forhold til den økonomiske ramme for overvågningsprogram-

met, og hvis ikke alle stoffer kan medtages, fravælges stoffer med den laveste prioritering.

Det er vores opfattelse, at de udarbejdede retningslinjer imødekommer Rigsrevisionens kritik af, at der

ikke var udarbejdet retningslinjer, der sikrer et ensartet grundlag for udvælgelse af pesticider til over-

vågning i grundvandet. Retningslinjerne fastsætter, at stofferne på pesticidlisten er obligatoriske og fast-

sætter grundlaget for den øvrige udvælgelse. Vi lægger vægt på, at

GEUS’ vurdering

inddrages, og at der

skal ske en prioritering af stofferne i forhold til den økonomiske ramme.

Miljøstyrelsens skabelon til faglig begrundelse for revision af stoflisten er efter vores vurdering egnet til

at sikre, at der hvert år udarbejdes dokumentation for de faglige begrundelser for udvælgelsen af pesti-

cidstoffer til GRUMO.

Miljøstyrelsens procedure for udarbejdelse af vidensopsamling er en detaljeret procedurebeskrivelse, som

beskriver indhentelse af regionernes bruttoliste, vurdering og afslutning. Proceduren må efter vores vur-

dering anses for egnet til at sikre, at opgaverne er definerede for medarbejderne, og det sikres, at videns-

opsamlingen godkendes af Miljøstyrelsens direktion.

1.3.1.4

Massescreening

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet vil gennemføre en massescreening af grundvan-

det for at få afklaret, hvilke pesticider og nedbrydningsprodukter der fremadrettet bør overvåges. Rigs-

revisionen vurderer, at massescreeningen med større sandsynlighed vil indebære, at der opdages flere

pesticidrester i grundvandet, som kan medføre, at grænseværdien på 0,5 mikrogram/liter for summen af

pesticider vil blive overskredet. Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at ministeriets praksis med at

opgøre summen af pesticider vil blive revurderet med henblik på at kunne tage højde for eventuelle yder-

ligere fund af pesticider bl.a. i forbindelse med massescreeningen.

Miljøstyrelsens procedure for opsamling af resultater af screening indeholder datagrundlag, vurderings-

fase og afslutningsfase. Datagrundlaget omfatter analyseresultaterne i Jupiter-databasen. Proceduren

Side 13 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

fremstår som velegnet til at sikre en vurdering af de udførte screeninger. Det fremgår, at fundene i nota-

tet skal anvendes i det fortsatte arbejde med udvælgelse af pesticider til pesticidlisten og til overvågning

i GRUMO.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en skabelonen til fagligt notat om resultater af screening, der fremstår som

egnet til at sikre, at vurderingen af screeningerne bliver dokumenteret.

1.3.2

1.3.2.1

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke haft særlige faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer

til pesticidmidler

. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i stedet har anvendt retningslinjerne for den

ordinære godkendelse af pesticidmidler. Undersøgelsen viser, at disse retningslinjer ikke fuldt ud afspej-

ler EU’s regler på området, idet ministeriet ikke i sine retningslinjer tager højde for de særlige forholds-

regler ved godkendelse af pesticidmidler, som fremgår af gennemførelsesforordning nr. 540/2011. Mini-

steriet har udarbejdet procedurer for sagsbehandlingen af dispensationer i 2018 i forbindelse med Rigs-

revisionens undersøgelse.

Ministeriets retningslinjer og procedurer for dispensationer til pesticidmidler, som ikke har opnået en

almindelig godkendelse i Danmark, behandles i beretningens afsnit 3.1, side 32-34, pkt. 58-65. Rigsrevi-

sionen vurderer, at det er vigtigt, at ministeriet har retningslinjer, der understøtter, at der ikke gives

dispensationer til pesticider, medmindre der kan vises sikker anvendelse bl.a. for grundvandet.

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse indeholder en detaljeret beskrivelse af sagsgangen for udstedelse

af dispensationer, og den er dermed egnet til at sikre, at afgørelserne bliver korrekte, og at der sker den

nødvendige dokumentation.

Procedurebeskrivelsen indeholder detaljeret beskrivelse af, hvem der udfører, godkender og dokumente-

rer de enkelte opgaver. Det fremgår, at en dispensation kvalitetssikres og godkendes af funktionslederen,

som er fagperson, og som efter inddragelse af øvrige relevante fagpersoner er kvalificeret til at godkende

afgørelser om dispensation.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at Fødevarestyrelsen (FVST)/DTU høres, om grænseværdier for

restkoncentrationer i spiselige afgrøder kan overholdes. Det er en betingelse for at give dispensation, at

faren ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde. Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at der

Beretningen side 29.

Side 14 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

sker høring af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (AGRO), om dette. Det fremgår af procedure-

beskrivelsen, at Miljøstyrelsen forestår miljø- og sundhedsvurderingen i øvrigt. Det fremgår desuden af

procedurebeskrivelsen, at sagsbehandleren vurderer svarene fra høringsparterne, og at den faglige vur-

dering/konklusion fra FVST og AGRO indarbejdes direkte i afgørelsen. Disse eksterne faglige vurderinger

på områderne fødevaresikkerhed og alternativ plantebeskyttelse er dermed sammen med vurderingen af

sundhed og miljø, herunder grundvand, afgørende for, om Miljøstyrelsen kan give dispensation.

Proceduren er indrettet efter, om der er tale om dispensationer til pesticidmidler, som indeholder god-

kendte aktivstoffer, eller om aktivstoffet ikke er godkendt. Der henvises til Kommissionens vejledning,

som anviser en særlig restriktiv praksis, hvis aktivstoffet ikke er godkendt, og det er dermed sikret, at

der er særlig opmærksomhed på dispensationer til pesticidmidler med aktivstoffer, der ikke er godkendt

i EU.

Der er udarbejdet en skabelon til en afgørelse om dispensation. I skabelonen anvises anvendelse af

AGRO’s høringssvar,

de sundhedsmæssige og miljømæssige vurderinger samt

FVST’s vurdering

af over-

holdelsen af MRL-værdierne. Der skal være tale om en fare for afgrøden, og der skal tages stilling til, at

der foreligger en fare. Vi mener, at skabelonen er egnet til at sikre, at der foreligger en tilstrækkelig faglig

vurdering, og at de retlige betingelser for dispensation er opfyldt.

I tilknytning til procedurebeskrivelsen er indført en halvårlig orientering af Miljøstyrelsens direktion om

dispensationer til brug af pesticider, som sikrer ledelsesmæssigt fokus på antallet af dispensationer og

gentagne dispensationer.

Miljøstyrelsens retningslinjer for godkendelse af dispensationer er et supplement til Miljøstyrelsens vur-

deringsprincipper. Der er ikke udfærdiget faglige retningslinjer specifikt for dispensationer. Det fremgår

af retningslinjerne, at vurdering af en ansøgning om dispensation skal tage udgangspunkt i, at der i

forbindelse med dispensationer skal vises sikker anvendelse. Vi forstår dette begreb som en henvisning

til pesticidforordningens artikel 36, stk. 3, hvorefter en medlemsstat kan afvise at godkende plantebe-

skyttelsesmidlet på sit område, hvis det med henvisning til medlemsstatens specifikke miljø- eller land-

brugsmæssige forhold har behørige grunde til at skønne, at det pågældende middel fortsat udgør en uac-

ceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.

Det fremgår af retningslinjerne, at de generelle dokumentationskrav for godkendelser kan fraviges. Der

skal foretages en ”weight of evidence” vurdering af, om den ansøgte anvendelse udgør en uacceptabel

risiko. Vi forstår dette sådan, at der er tale om en bevisvurdering, hvor kriteriet er uacceptabel risiko.

Der skal altså efter en vurdering på det foreliggende grundlag påvises ”sikker anvendelse”.

Side 15 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at hvis der ikke er tilstrækkeligt materiale til at foretage en endelig vurdering, så kan der

ikke gives dispensation. Vi forstår det som et forsigtighedsprincip, der går ud på, at hvis der ikke kan

påvises fravær af uacceptabel risiko eller med andre ord påvises sikker anvendelse, så skal der gives

afslag. Det fremgår også, at der kan fastsættes strengere krav til risikobegrænsende foranstaltninger end

de begrænsninger, som normalt accepteres i Danmark, hvis det på baggrund af risikovurderingerne vur-

deres at være tilstrækkeligt til at opnå sikker anvendelse.

Vi har fundet anledning til at undersøge, om Miljøstyrelsens praksis for dispensationer må antages at

være i overensstemmelse med pesticidforordningens artikel 53. En medlemsstat kan ifølge artikel 53,

stk. 1, uanset artikel 28, under særlige omstændigheder give en tidsbegrænset dispensation på 120 dage

til markedsføring med henblik på en begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på

grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde.

Artikel 53 giver mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation til en begrænset, kontrolleret anven-

delse. Der er ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til den begrænsede og kontrollerede an-

vendelse. Efter Miljøstyrelsens praksis gives dispensationer til nærmere bestemte anvendelser og er der-

med begrænsede. Dispensationerne gives ikke med en begrænsning med hensyn til størrelsen af area-

lerne. Det fremgår af Kommissionens audit i 2018, at dette var et tema. Miljøstyrelsen anførte, at det

ikke fremgår af artikel 53, at dispensation ikke kan gives til større afgrøder. I Miljøstyrelsens dispensa-

tioner stilles vilkår med hensyn til anvendelsen, som skal sikre arbejdsmiljø og hensyn til det omgivende

miljø. Dispensationerne gives dermed til en begrænset, kontrolleret anvendelse.

Artikel 53 giver mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation, hvis det skønnes nødvendigt på

grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde. Der skal være tale om en fare for

afgrøden. Der er ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til selve faren. Miljøstyrelsen beder

Aarhus Universitet om på baggrund af oplysningerne i ansøgningen at vurdere, om der findes godkendte

alternative midler eller andre bekæmpelsesmetoder til den ansøgte anvendelse, som på rimelig måde kan

bekæmpe skadevolder, og om det er nødvendigt at tillade den anvendelse, der er søgt om dispensation til.

Fokus er på, om der er en anden rimelig bekæmpelsesmåde. Miljøstyrelsen beder også universitetet om

et skøn over, om det er nødvendigt at tillade den ansøgte anvendelse.

Miljøstyrelsen foretager en vurdering af, om anvendelsen uanset manglende opfyldelse af nogle af doku-

mentationskravene for ordinær godkendelse må anses for at være en sikker anvendelse i forhold til sund-

hed og miljø, herunder grundvand, i overensstemmelse med dansk praksis. Det påses, at der ikke gives

dispensation til pesticider, som overskrider de såkaldte MRL-krav for restværdier i fødevarer. Det vur-

deres, om pesticidmidlet er sikkert at anvende for sprøjteførere, arbejdere, beboere og forbipasserende,

og om pesticidmidlet er sikkert i forhold til miljø, herunder grundvand.

Side 16 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Artikel 53 giver alene mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation på 120 dage. Der gives dispen-

sation til de samme pesticidmidler i flere år i træk med den virkning, at pesticidmidlerne kan anvendes

i den relevante periode i flere år. Det er ikke i strid med bestemmelsen at give dispensationer flere år i

træk.

Efter vores bedømmelse må Miljøstyrelsens praksis for dispensationer antages at være i overensstem-

melse med EU-forordningens artikel 53. Miljøstyrelsens praksis indebærer kontrol af, at der ikke gives

dispensationer, når der findes alternative midler, og at der alene dispenseres, når anvendelsen vurderes

som sikker i overensstemmelse med dansk praksis.

1.3.2.2

Dokumentation for sikker anvendelse

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af dispensationer til pe-

sticidmidler har været kritisabel. Ministeriets forvaltning af dispensationer har medført, at der er givet

dispensationer til pesticidmidler, hvor der ikke er vist sikker anvendelse.

Sagsbehandlingen af dispensationer til 18 udvalgte pesticidmidler undersøges i beretningens afsnit 3.2,

side 34-45, pkt. 56-95. Rigsrevisionen har lagt til grund, at de danske vurderingsprincipper skal følges,

så det sikres, at pesticidmidlerne lever op til de danske krav til sikker anvendelse. Ministeriet har oplyst,

at vurderingsprincipperne efter en faglig vurdering kan fraviges.

Vi forstår begrebet sikker anvendelse som anført i afsnit 1.3.2.1.

Miljøstyrelsen har udarbejdet to skabeloner til faglige notater om den sundhedsmæssige og miljømæssige

vurdering. Det fremgår af skabelonerne, at der tages udgangspunkt i tidligere danske vurderinger, og at

der inddrages eventuelle senere vurderinger fra EU/EFSA. Det fremgår, at vurderingen skal have fokus

på, om de tidligere danske vurderinger fortsat kan anvendes, og i hvilket omfang vurderingsprincipperne

er opfyldt. Det fremgår, at fravigelse af vurderingsprincipperne skal begrundes.

Det fremgår af skabelonerne, at der skal tages stilling til nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger.

Det er også indføjet i skabelonerne,

at anbefalede foranstaltninger i EU’s gennemførelsesforordning skal

anvendes i relevant omfang. Vi mener, at skabelonerne er egnede til at sikre, at der bliver taget stilling

til, om anvendelsen er sikker.

Side 17 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

1.3.2.3

EU’s gennemførelsesforordninger

Rigsrevisionen kritiserer, at Miljø- og Fødevareministeriets vurderingsprincipper ikke fuldt ud afspejler

EU’s regler på området, idet ministeriet ikke i sine retningslinjer tager højde for de særlige forholdsregler

ved godkendelse af pesticidmidler, som fremgår af gennemførelsesforordning nr. 540/2011.

Gennemførelsesforordningen indeholder oplysninger om det godkendte aktivstof, godkendelsesdato, ud-

løbsdato samt særlige bestemmelser for hvert enkelt aktivstof. De særlige bestemmelser indeholder både

obligatoriske begrænsninger for anvendelsen og bestemmelser, som medlemsstaterne bør iagttage.

Der henvises ikke i vurderingsprincipperne til gennemførelsesforordning nr. 540/2011, men det anføres i

stedet generelt, at de specifikke bestemmelser i gennemførelsesforordningerne skal iagttages, når det er

relevant. Dette er formelt tilstrækkeligt til at opfylde gennemførelsesforordningerne, som gælder umid-

delbart.

Det fremgår nu også af Miljøstyrelsens skabeloner for miljømæssige og sundhedsmæssige vurderinger,

jf. afsnit 1.3.2.2, at hvis der er anbefalede foranstaltninger i EU's gennemførelsesforordning for aktiv-

stof(ferne), skal det vurderes, hvordan foranstaltningerne skal håndteres. Det sikres på denne måde, at

sagsbehandleren vurderer, hvilke anbefalede foranstaltninger der bør træffes.

1.3.2.4

Resultater fra feltforsøg

Rigsrevisionen kritiserer, at der ikke er fastsat kriterier for, hvordan resultater for feltforsøg skal fortol-

kes i forbindelse med godkendelse af pesticidmidler.

Anvendelsen af feltforsøg generelt behandles i beretningens afsnit 3.2, side 33-34, og i forbindelse med

dispensationer til Titus WSB, side 39-42, pkt. 79-87.

Det fremgår af definitionen af ”forsøg og undersøgelser” i pesticidforordningens artikel 3, nr. 23, at disse

skal fastlægge et aktivstofs eller et plantebeskyttelsesmiddels egenskaber og opførsel, forudsige ekspo-

neringen for aktivstoffer og/eller deres relevante metabolitter, bestemme sikre eksponeringsniveauer og

fastlægge betingelserne for sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøstyrelsen har i vurderingsprincipperne opdateret retningslinjerne for vurdering af resultaterne fra

feltforsøg, herunder testmarkerne i pesticidvarslingssystemet VAP. Det fremgår, at kriteriet for accepta-

bel risiko for udvaskning til grundvandet er, at koncentrationen som et årligt gennemsnit ikke overstiger

den fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Vurderingen af VAP-data angår, om grænsevær-

dien er overskredet i vand, der trænger ned fra rodzonen. Da det teknisk ikke er muligt at beregne, om

Side 18 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

grænseværdien vil være overskredet, er det nødvendigt ud fra de foreliggende data at skønne, om græn-

seværdien vil være overskredet.

De opdaterede retningslinjer imødekommer Rigsrevisionens kritik. Vi har ikke grundlag for at vurdere

det faglige indhold i retningslinjerne.

1.3.2.5

Information på mst.dk om dispensationsansøgning

Rigsrevisionen har tidligere under sin undersøgelse i 2019 kritiseret, at der ikke fandtes konkret infor-

mation på Miljøstyrelsens hjemmeside om adgang til at få dispensation til markedsføring og anvendelse

af pesticidmidler.

Der er nu oplysning om adgangen til at søge om dispensation på mst.dk:

https://mst.dk/kemi/pestici-

der/godkendelse-af-pesticider/ansoegningsformer-og-krav/andre-typer-af-godkendelser/.

Vi vurderer, at informationen er korrekt og retvisende. Det fremgår også af hjemmesiden, at en dispen-

sation er en undtagelse fra reglerne, og at dispensation kun gives under særlige omstændigheder til en

begrænset og kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt.

1.3.2.6

Underretning af EU om dispensationer

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke i alle tilfælde har underret-

tet Europa-Kommissionen om, at Danmark har udstedt dispensationer til pesticidmidler.

Underretning af Europa-Kommissionen er behandlet i beretningens afsnit 3.3, side 46, pkt. 96-97.

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 53, stk. 1, 2. led, at medlemsstaterne straks skal underrette

de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de foranstaltninger, der er gennemført, med en detaljeret

beskrivelse af situationen og af alle forholdsregler, der er truffet for at beskytte forbrugernes sikkerhed.

Efter vores opfattelse er proceduren for dispensationer omtalt i afsnit 1.3.2.1 egnet til at sikre, at der ikke

fremover sker fejl, og at Europa-Kommissionen i alle tilfælde underrettes.

1.3.2.7

Etiketter med dosis og anvendelse

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ministeriet ikke i fuldt omfang har sikret, at sprøjtebrugerne fik

de fornødne oplysninger for at kunne anvende pesticidmidler med dispensation korrekt og sikkert.

Side 19 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Etiketter og brugsanvisninger er behandlet i beretningens afsnit 3.4, side 46-47, pkt. 98-100.

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse for godkendelse af pesticidetiketter er en detaljeret procedurebe-

skrivelse, der må anses for egnet til at sikre sagsgangen for godkendelse af etiketter.

Der er alene tale om et lille kritikpunkt i Rigsrevisionens beretning, og der er ikke fundet systematiske

fejl i sagsbehandlingen. Vi mener på den baggrund ikke, at etiketreglerne er centrale for vores undersø-

gelse, og vi har derfor heller ikke foretaget en omfattende og detaljeret gennemgang af, om alle de tekni-

ske regler om indholdet og udformningen af etiketter bliver iagttaget.

1.3.2.8

Datagrundlag for kontrol af erhvervsmæssig brug af pesticider

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret et fuldstændigt datagrundlag til at gennemføre en risiko-

baseret kontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticidmidler

. Dermed er der ifølge Rigsre-

visionen en risiko for, at relevante virksomheder ikke bliver udtaget til kontrol, ligesom indberetningerne

til Europa-Kommissionen om pesticidanvendelse kan være behæftede med fejl, da ministeriets data om

pesticidforbruget ikke er fuldstændige.

Datagrundlaget for den risikobaserede, nationale pesticidkontrol, der er målrettet erhvervsmæssige bru-

gere af pesticidmidler, er behandlet i beretningens afsnit 3.5, side 47-50, pkt. 101-110

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, side 49, boks 13, at der er 33.000 virksomheder registreret i

SJI

, men kun ca. 20.900 virksomheder indberettede for sprøjteåret 2017/2018. En del af de 33.000 virk-

somheder er dog ikke indberetningspligtige. Registret omfatter ophørte virksomheder og virksomheder

under grænserne for indberetningspligt. Omvendt viser samkørsler med registre over ansøgninger om

EU-tilskud, at ca. 3.800 virksomheder, der ikke har indberettet SJI-data, har søgt om EU-tilskud. Den

overvejende del af disse virksomheder er indberetningspligtige. Det fremgår også, at ministeriet har op-

lyst, at SJI-data omfatter størstedelen af pesticidanvendelsen i Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at den danske kvalitetsrapport til Eurostat

fra 2016 viste, at der var foretaget indberetninger, der dækkede mellem 87 % og 92 % af de konventionelle

Beretningen side 30.

Som det fremgår af beretningen, side 47, gennemføres foruden den nationale pesticidkontrol også krydsoverensstemmelseskontrol

(KO-kontrollen), der omfatter virksomheder, der modtager EU-støtte under enten Landdistriktsprogrammet eller som direkte

støtte. KO-kontrollen omfatter efterlevelse af en lang række regler, herunder også regler for pesticidmidler.

Miljøstyrelsens IT-system til indberetning af sprøjtejournaldata.

Side 20 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

arealer. Det fremgår tilsvarende af Bekæmpelsesmiddelstatistik 2016, at data i SJI fra 2015/2016 dæk-

kede ca. 92 % af de konventionelle arealer. Miljøstyrelsen anførte i et notat af 2. oktober 2019, at det ikke

er korrekt, at der er risiko for, at indberetningerne til EU om pesticidanvendelsen er behæftet med fejl.

Det anførtes, at det i statistikforordningen er forudsat, at pesticidforbruget baseres på en stikprøveun-

dersøgelse.

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 67, stk. 1, at professionelle brugere af plantebeskyttelses-

midler i mindst tre år skal føre registre over de plantebeskyttelsesmidler, de anvender med oplysning om

navn, tidspunkt og dosis for anvendelsen samt areal og afgrøde, som plantebeskyttelsesmidlet blev an-

vendt på. Det fremgår af artikel 68, som ændret i kontrolforordningens

artikel 161, at medlemsstaterne

senest den 31. august hvert år skal forelægge Kommissionen en rapport for det foregående år om omfan-

get og resultaterne af den offentlige kontrol for at verificere overholdelsen af forordningen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over

pesticider fastsætter de detaljerede regler for statistikker over markedsføring og anvendelse af pesticider.

Statistikkerne skal være repræsentative og relevante. Indsamling af oplysninger om landbrugsmæssig

anvendelse skal ske hvert femte år. Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen (Eurostat) rapporter

om kvaliteten af de indberettede data, herunder oplyse om metoder for stikprøver og dataindsamling, et

skøn over afgrødernes betydning i forhold til den samlede mængde anvendte pesticider mv.

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse skal sikre en ensartet sagsbehandling af sager i SJI i form af op-

følgning på manglende rettidige indberetninger. Det fremgår, at der udarbejdes et notat om udvælgelses-

kriterier, hvor det beskrives, hvor mange virksomheder, der skal udtrækkes, og hvor udvælgelseskriterier

beskrives. Fra kladde-listen fratrækkes visse typer af virksomheder, som er irrelevante. Af Miljøstyrel-

sens notat af 7. august 2019 fremgår det, at der for planperioden 2017/2018 udvælges 500 virksomheder

efter kriterier, som efter vores opfattelse er egnede til at sikre, at opfølgningen bliver repræsentativ.

EU-reglerne kræver, at der føres statistik over anvendelse af pesticider, og at denne statistik er repræ-

sentativ. Vi lægger til grund, at indberetningerne i SJI dækker mere end 90 % af de konventionelt dyr-

kede arealer, og vi vurderer på den baggrund, at indberetningerne i SJI med den beskrevne opfølgning

er tilstrækkelige til at danne grundlag for en retvisende statistik. Vi mener ikke, at der er nogen betydelig

risiko for, at indberetningerne til Europa-Kommissionen er fejlbehæftede.

Procedurebeskrivelsen sikrer ikke i sig selv, at alle indberetningspligtige virksomheder indberetter, men

Miljøstyrelsens tiltag for at forbedre SJI-registret indebærer, at antallet af manglende indberetninger er

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol, herunder ændring af forordning

(EF) nr. 1107/2009.

Side 21 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

nedbragt til ca. 4.000 virksomheder. Landbrugsstyrelsens tilrettelæggelse af den nationale pesticidkon-

trol omfatter også andre datakilder, og et udtagelseskriterium i kontrollen er manglende/ikke rettidig

indberetning til SJI.

1.3.2.9

Opfølgning på indberettede regelbrud i SJI

Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet ikke har etableret et administrativt grundlag, der gør det mu-

ligt at følge op på indberettede anvendelser af ulovlige pesticider. Behandlingen af spørgsmålet om kon-

trol findes i beretningens afsnit 3.5, side 50-51, pkt. 111-113.

Det planlagte administrationsgrundlag skal imødekomme Rigsrevisionens kritik og sikre, at jordbrugs-

virksomhederne, som er forpligtede til at indberette deres anvendelse af pesticider, forudgående oplyses

om, at de indberettede data kan anvendes til direkte kontrol. Der skal gennemføres en generel orientering

om anvendelsen af data i SJI til kontrol med ulovlig anvendelse af pesticider, og der skal laves en system-

mæssig ændring, som sikrer, at de indberetningspligtige underrettes forudgående. Miljøstyrelsen har

oplyst, at dette nu er gennemført.

Vi er enige med ministeriet i, at virksomhederne forudgående skal underrettes om brugen af de indbe-

rettede data til direkte kontrol, og det er en konsekvens af dette, at en ny procedure for kontrol med

grundlag i data fra SJI først kan anvendes fra den 31. marts 2022.

Det fremgår af Miljøstyrelsens notat om datagrundlag, at data omfatter registreringer af sprøjtebehand-

linger gennemført i en planperiode, det anvendte sprøjtemiddel, den anvendte mængde, afgrøden som

midlet er anvendt i samt det behandlede areal. Der findes altså data i SJI, som er egnede til at kontrollere

ulovlig anvendelse af pesticider. Det fremgår, at der i SJI alene kan vælges indberetning af sprøjtemidler,

som er godkendt eller tidligere har været godkendt i Danmark. Det betyder, at kontrol ved hjælp af data

i SJI kan fange ulovlig anvendelse af pesticider, som ikke længere er godkendt i Danmark, men det bliver

ikke opdaget, om der anvendes pesticider, som slet ikke er godkendt i Danmark.

Der er ikke etableret digital samkøring og heller ikke udfærdiget en plan for dette. Miljøstyrelsen oplyser,

at IT-løsningerne ikke gør dette muligt.

1.3.2.10

Mulighed for at sammenkøre data

I beretningens afsnit 3.5, side 51-52, pkt. 114-117, behandles de udvidede muligheder for kontrol, der

blev muliggjort ved gennemførelse af en ændring af sprøjtejournalloven i 2012.

Side 22 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsens procedure for udveksling af data mellem Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen skal sikre, at

Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen gensidigt orienterer hinanden. Proceduren omfatter konkrete overtræ-

delsessager om udenlandske plantebeskyttelsesmidler og en liste over afgiftsregistrerede virksomheder,

som kan danne grundlag for Miljøstyrelsens kontrol.

Det fremgår af proceduren, at der for nærværende ikke findes et bedre grundlag for at gennemføre kontrol

med import af pesticider. Der er ikke etableret en procedure eller en teknisk løsning, der muliggør digital

samkøring af oplysninger.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der er et løbende samarbejde med SKAT i kontrolgruppen under pesticid-

strategi om muligheder for datasamkøring.

1.3.3

Orientering af Folketinget

I beretningens afsnit 3.3, side 46, pkt. 96-97, behandles ministeriets orientering af EU om dispensationer.

Ministeriet havde oplyst om, at Europa-Kommissionen var underrettet om de danske dispensationer,

men Rigsrevisionens gennemgang viste, at ministeriet i nogle tilfælde havde givet dispensation uden at

underrette Kommissionen. Det indgår i kommissoriet, at vi skal vurdere, om der i perioden 2011-2018 er

sket en korrekt orientering af Folketinget om dispensationer til pesticidmidler.

Vi har gennemgået to ministersager fra 2010 og 2011, hvor kompetencen til at give dispensation overgik

fra ministeren til Miljøstyrelsen, og en samrådssag fra 2017, som angik Miljøstyrelsens praksis for at

give dispensationer til pesticidmidler, som ikke har ordinær godkendelse i Danmark, og om muligheden

for at give dispensationer til pesticidmidler med aktivstoffer, som ikke er godkendt i EU. Vi har gennem-

gået ministeriets oplysninger til Folketinget i disse sager, og vi har ikke fundet ukorrekte oplysninger.

Endelig har vi søgt efter spørgsmål og svar på Folketingets hjemmeside og alene fundet spørgsmål og

svar fra 2017-2018, som har angået Miljøstyrelsens dispensationer, herunder til pesticidmidler med neo-

nikotinoider. Vi har gennemgået svarene, og vi har ikke fundet ukorrekte oplysninger.

Vi har således ikke grundlag for at mene, at der i 2011-2018 er sket en ukorrekt orientering af Folketinget

om dispensationer ud over det, som fremgik af Rigsrevisionens beretning.

1.3.4

Meddelelse af dispensationer

Det indgår i kommissoriet, at vi skal beskrive, om det er ministeren/departementet eller Miljøstyrelsen,

der har truffet afgørelse om dispensationer, og om Miljøstyrelsen i denne forbindelse har handlet på in-

struktion fra ministeren/departementet.

Side 23 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vi har gennemgået alle dispensationer til de 18 pesticidmidler, som Rigsrevisionens beretning omfatter.

Vi har konstateret, at alle dispensationerne til anvendelse og til markedsføring er givet af Miljøstyrelsen.

Dispensationerne til anvendelse er givet efter ansøgning fra repræsentanter for landmænd (Landbrug &

Fødevarer, Videncentret for Landbrug, SEGES P/S), rådgivere for landmænd (Grøn Plantebeskyttelse

ApS og Gartnerirådgivningen A/S) eller fra enkelte større landbrugere. I forbindelse hermed er der givet

dispensationer til markedsføring til producenterne.

Før ikrafttrædelsen af pesticidforordningen i juni 2011 er dispensationerne i overensstemmelse med de

dagældende regler givet efter bemyndigelse fra ministeren. Efter ikrafttrædelsen af pesticidforordningen

er dispensationerne givet af Miljøstyrelsen med hjemmel i reglerne om dette.

Det fremgår af en række af dispensationerne, at de blev sendt i kopi til Kemikalieinspektionen, Aarhus

Universitet, NaturErhvervstyrelsen, Videncentret for Landbrug/SEGES P/S, Plantedirektoratet, Føde-

varestyrelsen, SKAT og producenten. Det fremgår ikke af nogen af dispensationerne, at de er sendt i kopi

til ministeren eller departementet.

Vi har undersøgt mails, som dispensationerne har været fremsendt med. Der findes i det modtagne ma-

teriale sådanne mails svarende til ca. ¾ af dispensationerne. Disse mails er sendt til adressaten for di-

spensationen (ansøgeren og producenten) og til kopimodtagere (Kemikalieinspektionen, NaturErhvervs-

styrelsen

osv.). I nogle tilfælde er dispensationer tillige sendt cc til medarbejdere i Miljøstyrelsen og i

enkelte tilfælde til Arbejdstilsynet og til DTU. Ansøgningerne er sendt fra ansøgerne til Miljøstyrelsen.

Vi har ikke fundet mails, som er sendt fra ansøger til ministeren eller departementet.

Vi har dermed ikke noget grundlag for at mene, at Miljøstyrelsen har handlet på instruktion fra ministe-

ren/departementet.

I dag Landbrugsstyrelsen.

Side 24 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

2.1

OPGAVEBESKRIVELSE OG -UDFØRELSE

Hovedopgave ifølge kommissorium

Vores hovedopgave er ifølge kommissoriet at:

•

Vurdere, om Miljøstyrelsens tilpasninger af styrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag

er tilfredsstillende i forhold til den kritik, Rigsrevisionen rejser.

Komme med konkrete forslag/anvisninger til tilpasninger på områder, hvor forvaltnings- og ad-

ministrationsgrundlaget ikke imødekommer Rigsrevisionens kritik eller bør forbedres yderligere.

Vores undersøgelse angår de beskrevne tiltag i forhold til Rigsrevisionens kritik. Vi har ikke undersøgt,

om der måtte være yderligere forhold i administrationen frem til udgangen af 2018, som kunne kritiseres.

Undersøgelsen omfatter en grundig gennemgang af de beskrevne tiltag i forhold til EU-reglerne, herun-

der pesticidforordningen og gennemførelsesforordningerne, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet

og øvrige EU-retlige forskrifter. Tiltagene vurderes ligeledes i forhold til de danske regler i vandforsy-

ningsloven, kemikalieloven, sprøjtejournalloven og de tilhørende bekendtgørelser og øvrige forskrifter.

Undersøgelsen omfatter også vurdering af tiltagene i forhold til de almindelige forvaltningsretlige regler.

Undersøgelsen er fokuseret på de beskrevne tiltag i forhold til overvågning af grundvandet og dispensa-

tioner til pesticider. Undersøgelsen indeholder ikke en fuldstændig gennemgang af Miljøstyrelsens for-

valtning på pesticidområdet i forhold til gældende regler, men undersøgelsen afdækker, om de beskrevne

tiltag er i overensstemmelse med EU-retlige og nationale regler

Vi undersøger, om tiltagene er tilfredsstillende og omfatter alle kritikpunkterne i Rigsrevisionens beret-

ning. Vores gennemgang omfatter også vurdering af, om der bør ske yderligere tiltag for at imødekomme

Rigsrevisionens kritik og for at sikre en forsvarlig forvaltning.

Vores gennemgang omfatter desuden en vurdering af, om Miljøstyrelsens tiltag indeholder retningslinjer

med et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på, at regler og procedurer bliver fulgt.

Vi har f.eks. ikke undersøgt, om der er tiltag, der vender væsentlige og vedvarende opadgående tendenser, jf. grundvandsdirekti-

vets artikel 5.

Side 25 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

2.2

2.2.1

Orientering af Folketinget og afgørelser om dispensation

Er der sket en korrekt orientering af Folketinget?

Vores opgave ifølge kommissoriet er også at vurdere, om der i perioden 2011-2018 er sket en korrekt

orientering af Folketinget om dispensationer. Denne opgave vurderes i forhold til de almindelige regler i

ministeransvarlighedsloven. Spørgsmålet er dermed, om Miljø- og Fødevareministeriet har afgivet urig-

tige, vildledende eller mangelfulde oplysninger til Folketinget, jf. ministeransvarslovens

§ 5, stk. 2.

Det fremgår af kommissoriet, at dette skal vurderes på baggrund af materiale herom, som også blev

udleveret til Rigsrevisionen i forbindelse med beretningen. Vi har modtaget sagsakter fra 2 ministersager

og en samrådssag, og vi har som supplement til de spørgsmål og svar, som vi har fundet på Folketingets

hjemmeside, modtaget 2 yderligere spørgsmål og svar refereret nedenfor i afsnit 5.2.3.

Vi har også søgt information i de spørgsmål om pesticidmidler, som vi har fundet på Folketingets hjem-

meside.

2.2.2

Er afgørelser om dispensation truffet af Miljøstyrelsen eller Miljø- og Fødevaremini-

steriet?

Vi har i henhold til kommissoriet også undersøgt, om det er ministeren/departementet eller Miljøstyrel-

sen, der har truffet afgørelser om dispensation, og om Miljøstyrelsen i denne forbindelse har handlet på

instruktion fra ministeren/departementet. Vi har foretaget denne undersøgelse på baggrund af materia-

let, som også blev udleveret til Rigsrevisionen til brug for deres arbejde med beretningen.

2.3

Tilrettelæggelse af undersøgelsen

Vi har modtaget sagsakter fra disse sager i Departementet: Sagsnummer 2018-13501

–

Forundersøgelse

og sagsnummer 2019-3558

–

Undersøgelse. Vi har tillige modtaget dokument-lister fra sagerne MST-041-

00164, MST-041-00311, MST-041-00212, MST-041-213 og F2-2019-5834 med tilhørende 89 mails.

Miljøstyrelsens tilpasninger er beskrevet i Departementets oversigt af 18. februar 2020 over Miljøstyrel-

sens foreløbige tiltag til opfølgning på Rigsrevisionens kritikpunkter i beretningen. Tiltagene vedrørende

grundvandsovervågning omfatter pkt. 1.1-1.4. Tiltagene er beskrevet og vurderet i afsnit 3. Tiltagene

vedrørende dispensationer til pesticidmidler omfatter pkt. 2.1-2.10. Tiltagene er beskrevet og vurderet i

afsnit 4.

Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed.

Side 26 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vores kontakt til departementet har været via departementets kontor for Koncern Revision og Regnskab.

Miljø- og Fødevareministeriets departement har i forbindelse med undersøgelsens udførelse nedsat en

styregruppe. Den har bestået af:

•

Afdelingschef Sarah Børner (Departementet)

Kontorchef Betina Tradsborg (Departementet)

Retschef Paolo Perotti (Departementet)

Partner Britta Moll Bown (Kammeradvokaten)

Partner Stig Grønbæk Jensen (Kammeradvokaten)

Vi har leveret delrapporter med foreløbige bemærkninger til tiltagene angående grundvandsovervågning

den 31. marts 2020, angående dispensationer og kontrol mv. den 7. maj 2020 og angående orientering af

Folketinget og meddelelse af dispensationer den 2. juni 2020.

Styregruppen har afholdt 5 møder, og på disse har gruppen gennemgået og drøftet vores foreløbige be-

mærkninger og yderligere tiltag. Kontorchef Maria Sommer Holtze fra Miljøstyrelsen har deltaget i den

tekniske gennemgang og har forklaret om sagsgange, faglige vurderinger mv.

Efter leveringen af hver delrapport har vi fra ministeriet modtaget yderligere tilpasninger af procedure-

beskrivelser og retningslinjer, paradigmer og vejledninger samt faglige rapporter, herunder rapporter fra

EU-Kommissionen. Vi refererer nedenfor datoerne på procedurebeskrivelser og retningslinjer, men vi har

efterfølgende modtaget nogle af disse tiltag på ny med tilpasninger, hvor datoerne er bibeholdt til primo

2020. Vi har også modtaget svar på tekniske spørgsmål og kommentarer til vores vurderinger, som er

anvendt i det fortsatte arbejde med vurderingen af tiltagene mv.

Vi har den 22. juni 2020 leveret et udkast til samlet rapport, som er drøftet på møde i styregruppen. Vi

har efterfølgende modtaget de sidste præciseringer af tiltagene, og undersøgelsen er derpå revideret. Ud-

kastet af 9. juli 2020 til samlet rapport indeholder en renskrivning, så udkastet beskriver tiltagene efter

de tilpasninger, der er sket, og udkastet alene indeholder vores samlede vurdering af tiltagene efter til-

pasningerne. Vi har modtaget de sidste bemærkninger til udkastet den 7. august 2020, og vi har derpå

leveret den samlede rapport den 10. august 2020.

Vi leverede den 26. maj 2020 en midtvejsrapport med en sammenfatning af foreløbige bemærkninger og

vurderinger til brug for en midtvejsorientering af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Side 27 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.1

3.1.1

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

Udvælgelse af pesticider til pesticidlisten

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 2.2, side 19-22, pkt. 41-46, behandles overvågning af grundvandet via pesticidlisten.

Kommunernes overvågning af grundvandet sker med udgangspunkt i pesticidlisten, som findes i bilag 2

til drikkevandsbekendtgørelsen

, der omfatter udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke har foretaget en veldokumenteret faglig afklaring af, hvor-

for to pesticider og et nedbrydningsprodukt (Maleinhydrazid, Lenacil og PPU), der opfyldte Miljøstyrel-

sens kriterier for at blive udvalgt til overvågning, ikke blev udvalgt

Rigsrevisionen kritiserer desuden, at ministeriet afsluttede overvågningen af nedbrydningsproduktet

PPU i 2015 uden af afklare, om udvaskningen steg yderligere efter 2015.

Rigsrevisionen kritiserer i sammenhæng med det første kritikpunkt, at ministeriet ikke havde en sags-

behandler-instruks for opdateringen af pesticidlisten.

3.1.2

3.1.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Procedurebeskrivelse

Miljøstyrelsens Procedure for årlig revision af pesticidlisten er opdateret pr. 31. januar 2020. Procedure-

beskrivelsen er skrevet med udgangspunkt i et notat, som i 2017 blev forelagt Vandpanelet

. Procedure-

beskrivelsen er målrettet sagsbehandleren og indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige afklaring

skal foretages og dokumenteres.

Der henvises til lovhjemmel i drikkevandsbekendtgørelsen.

Det fremgår, at formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre korrekt udvælgelse af pesticider og ned-

brydningsprodukter til pesticidlisten i forbindelse med den årlige revision af pesticidlisten, dvs. listen

Bekendtgørelse nr. 1010 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsens notat af 31. oktober 2017 om kriterier for udvælgelse af pesticider til vandværkernes boringskontrol og drikke-

vandskontrol.

Side 28 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

over pesticider og nedbrydningsprodukter, som vandforsyningerne skal kontrollere for i drikkevandsbo-

ringer og drikkevand, jf. drikkevandsbekendtgørelsen

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, der består af: 1) indsamling af datagrundlag, 2) vurde-

ringsfasen, 3) høringsfasen og 4) afslutningsfasen. Procedurebeskrivelsen uddyber, hvad der skal ske i

hver fase, og hvordan opgaver og ansvar er fordelt mellem kontorerne Vandforsyning og Pesticider &

Biocider.

I indsamlingsfasen indhenter ansvarlig medarbejder fra Vandforsyning (VFS) data fra GEUS i overens-

stemmelse med retningslinjerne i Notat af 23. november 2018 fra Vandpanelets pesticidarbejdsgruppe

Der indhentes data fra den seneste 10-årige periode fra 1) GRUMO, 2) vandforsyningernes boringskontrol

af aktive vandforsyningsboringer, 3) lukkede/ikke-aktive vandværksboringer og 4) punktkildeundersø-

gelser.

I vurderingsfasen analyserer og vurderer ansvarlig medarbejder fra Pesticider & Biocider (P&B) i sam-

arbejde med GEUS og i overensstemmelse med vurderingskriterierne i Retningslinje for årlig revision af

pesticidlisten, hvordan pesticidlisten skal opdateres. Vurderingen dokumenteres i et kortfattet notat med

anbefalinger af, hvilke specifikke stoffer, der tilføjes eller udgår af listen. I tilfælde af forskellig vurdering

hos P&B og GEUS dokumenteres dette. Stoffer, som bør komme på listen, prioriteres. Ansvarlig medar-

bejder i P&B dokumenterer vurderingen i skabelonen: Faglig begrundelse for den årlige revision af pe-

sticidlisten.

I høringsfasen sørger Vandforsyning for høring af pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet. P&B præ-

senterer forslaget til pesticidlisten for pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet og udfærdiger efter

bemærkninger herfra et konsolideret forslag, der forelægges til godkendelse for kontorchefen for P&B og

vicedirektør i Miljøstyrelsen. Forslaget dokumenteres i skabelonen: Faglig begrundelse for den årlige

revision af pesticidlisten. VFS/departementet sender derpå udkast til bekendtgørelse i offentlig høring.

Ansvarlig enhed modtager høringssvar og laver høringsnotat. Vurderingen dokumenteres i skabelonen:

Faglig begrundelse for den årlige revision af pesticidlisten. Begrundelser for tilføjede og udgåede pestici-

der og nedbrydningsprodukter skal i begge tilfælde fremgå. Det skal også fremgå, hvorfor eventuelt rele-

vante pesticider og nedbrydningsprodukter ikke er taget med. Endeligt udkast til bekendtgørelse med

pesticidlisten godkendes af kontorchef i P&B, kontorchef i VFS og vicedirektør i Miljøstyrelsen.

Bekendtgørelse 2019-10-28 nr. 1070 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Det fremgår af Kommissorium for Vandpanelet af 19. oktober 2019, at Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Kommuner-

nes Landsforening, Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed, DANVA, Danske Vandværker, GEUS og Miljøstyrelsen.

Side 29 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

I afslutningsfasen sikrer den ansvarlige enhed (Departementet eller VFS), at der sker offentliggørelse af

drikkevandsbekendtgørelsen med den opdaterede pesticidliste. Der skal ske journalisering som nærmere

anført.

3.1.2.2

Retningslinjen for årlig revision af pesticidlisten

Retningslinjen for årlig revision af pesticidlisten er opdateret pr. 31. januar 2020.

Det fremgår, at formålet med retningslinjen er at beskrive kriterierne for udvælgelse af stoffer til pesti-

cidlisten i forbindelse med den årlige revision af listen. Det fremgår, at listen udarbejdes ud fra følgende

overordnede kriterier:

”Pesticider/nedbrydningsprodukter,

hvor andelen af boringer med fund er større end eller lig med

1 % af de undersøgte boringer, og hvor der er et tilstrækkeligt stort statistisk grundlag, med

mindre fundprocentens størrelse skyldes punktkildeforurening, der mangler akkrediteret analy-

semetode, eller at fundene over tid er faldet så meget, at de ikke længere udgør en risiko for

grundvandet.

2. Pesticider/nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med fund er under 1 %, men hvor

der er fundet overskridelse af kravværdien for drikkevand for 0,2 % af boringerne eller højere.

Kriterierne anvendes på indberettede data fra GRUMO, vandforsyningernes boringskontrol af aktive

vandforsyningsboringer samt øvrige resultater (pt. betegnet ”andre analyser”), herunder data fra luk-

kede vandværksboringer, vandværkernes overvågningsboringer, forureningsundersøgelser mm

….”

Kriterierne tjener som en grov sorteringsnøgle, men den endelige beslutning om optagelse foretages ud

fra en ekspertvurdering af det samlede materiale og tidligere erfaring med stofferne. Miljøstyrelsens

(P&B) endelige vurdering foretages på grundlag af følgende parametre, jf. retningslinjen:

”Det

vurderes, om information fra øvrige data, herunder resultater fra VAP og den årlige videns-

opsamling, GRUMO mv. giver anledning til at inddrage yderligere stoffer på listen (har der været

usædvanlige bevægelser i forekomst og fund, som tilsiger, at yderligere stoffer medtages på li-

sten)? Hvis der er en helt særlig økonomi forbundet ved dette, skal det ses i relation til en samlet

økonomisk afvejning.

B. Det vurderes, om information fra øvrige data, herunder resultater fra VAP og den årlige videns-

opsamling giver anledning til at nogle stoffer tages ud af listen? Hvis der er en helt særlig øko-

nomi forbundet ved dette, skal det ses i

relation til en samlet økonomisk afvejning.”

Side 30 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at økonomiske forhold kan inddrages i Miljøstyrelsens udkast til pesticidlisten, som fore-

lægges for Vandpanelet, herunder særligt hvis analysen for det pågældende stof vurderes at være upro-

portional.

3.1.2.3

Skabelonen for faglig begrundelse

Skabelonen for faglig begrundelse af den årlige revision af pesticidlisten er senest opdateret den 31. ja-

nuar 2020. Det fremgår af skabelonen, at den skal anvendes til at dokumentere Miljøstyrelsens endelige

vurdering af pesticidlisten og de forudgående vurderinger i indsamlingsfasen, vurderingsfasen, hørings-

fasen og afslutningsfasen, jf. ovenfor.

Det skal af den faglige begrundelse fremgå, hvilke stoffer der er taget ud af pesticidlisten, hvilke stoffer

der er kommet på listen, om der er stoffer, som opfylder kriterierne, der ikke er taget med, og om der er

stoffer, som ikke opfylder kriterierne, men som alligevel er taget med. Beslutningerne skal i alle tilfælde

begrundes.

3.1.3

3.1.3.1

Vores bemærkninger

Regler om drikkevandsbeskyttelse

Drikkevandsdirektivets

artikel 4, stk. 1, fastsætter, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Det skal i den forbindelse sikres, at en række

minimumskrav er opfyldt, herunder kravene i bilag I, del A, der omfatter kravværdien til pesticider på

0,1 mikrogram/liter og 0,5 mikrogram/liter i alt. Medlemsstaterne skal ifølge artikel 7 træffe alle nødven-

dige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det

vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, opfylder kravene i direktivet. Artikel 7, stk. 2, jf. bilag II,

indeholder de nærmere krav til medlemsstaternes kontrolprogram.

Drikkevandsdirektivets bestemmelser er implementeret i vandforsyningsloven

og drikkevandsbekendt-

gørelsen

, der fastsætter kvalitetskrav, som skal være opfyldt for vand fra vandforsyningsanlæg, som

leverer vand til virksomheder og husholdninger. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at vand skal

overholde de kvalitetskrav, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 a - d. Bilag 1 c omfatter krav til

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.

Lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 om vandforsyning mv.

Bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. 57, stk. 2, i lov nr. 118 om

vandforsyning mv.

Side 31 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

pesticider. Kvalitetskravet ved forbrugerens taphane er 0,030 mikrogram/liter for aldrin, dieldrin, hep-

tachlor og heptachlorepoxid gældende for hvert enkelt pesticid og 0,1 mikrogram/liter for andre pesticider

ligeledes gældende for hvert enkelt pesticid.

Bilag 2 indeholder listen over pesticider og nedbrydningsprodukter, som det er obligatorisk at kontrollere

for, og som er genstand for den årlige revision.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at Miljøstyrelsen mindst én gang om året vurderer, om bekendt-

gørelsens bilag skal ændres. Bilagene kan ændres, hvis der på grundlag af det nationale overvågnings-

program for grundvand (GRUMO) er grund til at antage

, at der findes stoffer i vandet, som kan udgøre

en potentiel fare for sundheden, og som ikke er omfattet af bilag 1 a - c eller bilag 2.

3.1.3.2

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Miljøstyrelsens procedure for årlig revision af pesticidlisten er en detaljeret procedurebeskrivelse for den

årlige revision af pesticidlisten, som indeholder alle faser fra dataindsamling til udstedelse af ny årlig

drikkevandsbekendtgørelse. Procedurebeskrivelsen må anses for egnet til at sikre, at opgaverne i Miljø-

styrelsens fagkontorer i forbindelse med revisionen er definerede for medarbejderne, og det sikres, at

pesticidlisten godkendes i Miljøstyrelsens direktion.

Proceduren opfylder kravene i tillægsaftalen af 11. januar 2019 til Pesticidstrategi 2017-21 om, at Miljø-

styrelsens forslag til nye stoffer i grundvandsovervågningen og pesticidlisten til boringskontrollen sendes

i høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet og arbejdsgruppen og Vandpanelet inddrages ved

den årlige opdatering af pesticidlisten. Det fremgår også, at der skal foretages en samlet vurdering af

stofferne på pesticidlisten med grundlag i vurderingskriterierne omtalt i retningslinjen samt at tilvalg og

fravalg af stoffer på pesticidlisten skal dokumenteres og begrundes.

3.1.3.3

Bemærkninger til retningslinjen for årlig revision af pesticidlisten

Miljøstyrelsens Retningslinje for årlig revision af pesticidlisten indeholder de samme overordnede krite-

rier, som fremgår af boks 3 i Rigsrevisionens beretning, side 19. Retningslinjen imødekommer Rigsrevi-

sionens kritik af, at kriterierne ikke har fremgået af en sagsbehandlerinstruks.

Det fremgår af retningslinjen, at kriterierne tjener som en grov sorteringsnøgle, og den endelige beslut-

ning om inddragelse af yderligere stoffer på listen eller om fravalg af stoffer på listen afhænger af en

Vi har hér citeret, men det fremgår ikke klart, hvordan § 10, stk. 1, 1. pkt. skal forstås.

Side 32 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

faglig ekspertvurdering. Det anførte indebærer, at de 2 kriterier alene er udgangspunktet for udvælgel-

sen, og at der kan ske tilvalg og fravalg, når ekspertvurderingen tilsiger det. Miljøstyrelsen har oplyst,

at det er begrundet i, at data fra GRUMO, fra boringskontrollen og fra VAP er umage

, og det er derfor

nødvendigt at foretage en konkret vurdering af betydningen af de enkelte data.

I sammenhæng med procedurebeskrivelsens afsnit om vurderingsfasen forstår vi det sådan, at der fore-

tages en ekspertvurdering af hvert enkelt stof, der overskrider et af de to anførte kriterier. Vi vurderer,

at det er sagligt at foretage denne udvælgelse af de stoffer, som skal indgå i pesticidlisten.

Det fremgår, at omkostninger forbundet med at analysere et stof kan inddrages i Miljøstyrelsens udkast

til pesticidlisten, hvis omkostningerne forbundet med analysen af et stof vurderes at være uproportionale.

Fravalg begrundet i omkostninger kan efter vores opfattelse være sagligt begrundet, men Miljøstyrelsen

bør i administrationen være opmærksom på, at et fravalg af stoffer, som opfylder et af de to kriterier,

skærper kravet til vurderingen og begrundelsen.

3.1.3.4

Bemærkninger til skabelonen for faglig begrundelse

Miljøstyrelsens skabelon for faglig begrundelse for den årlige revision, som der er henvist til i procedure-

beskrivelsen, er egnet til at sikre, at der hvert år udarbejdes dokumentation for de faglige begrundelser

for opdateringen af pesticidlisten. Det sikrer i videst muligt omfang, at alle tilvalg og navnlig fravalg er

dokumenterede.

3.2

3.2.1

Henvendelser om fund af pesticider i grundvandet

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 2.3, side 22-28, pkt. 47-54, behandles håndtering af advarsler om fund af pesticider

i grundvandet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at henvendelser fra GEUS og andre officielle aktører

på området, f.eks. kommuner og Europa-Kommissionen, om konkrete fund af pesticider i grundvandet

har karakter af en advarsel.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke foretog en dokumenteret faglig afklaring af advarsler om

fund af nedbrydningsprodukterne DPC og DMS, og at de derfor ikke blev inkluderet i grundvandsover-

vågningen. Pesticiderne blev først i 2017 (DPC) og 2018 (DMS) tilføjet pesticidlisten. Pesticiderne viste

Med ”umage” datasæt menes, at

GRUMO måler i enkelte punkter, boringskontrollen kan opfattes som volumenmålinger (i tid og

rum), mens VAP knytter specifikke anvendelser af bestemte pesticider til deraf følgende fund i ungt grundvand.

Side 33 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

sig efterfølgende at udgøre et forureningsmæssigt problem. Rigsrevisionen kritiserer også, at ministeriet

ikke har en dokumenteret faglig afklaring på advarsler om 7 andre pesticider og nedbrydningsprodukter.

Rigsrevisionen kritiserer i sammenhæng med det første kritikpunkt, at ministeriet ikke har udarbejdet

retningslinjer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om fund af pesticider fagligt skal håndte-

res.

3.2.2

3.2.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Procedurebeskrivelse

Miljøstyrelsens procedure for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand eller indvindingsboringer

til drikkevandsforsyning er trådt i kraft den 27. februar 2020. Procedurebeskrivelsen skal sikre en ens-

artet og hurtig behandling af henvendelser om fund af pesticider i Danmark og opfølgning herpå.

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, der består af: 1) modtagelses- og registreringsfase, 2) vur-

deringsfase og 3) afslutningsfase.

I modtagelses- og registreringsfasen opretter den ansvarlige sagsbehandler i P&B en sag om henvendel-

sen og sikrer, at kontorchefen i P&B er gjort bekendt med sagen

. Det er oplyst, at en henvendelse typisk

kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Den ansvarlige sagsbehandler ajourfører også hen-

vendelsen i excel-arket Værktøj til styring af henvendelser om fund af pesticider. Det fremgår, at over-

sigten opdateres ved modtagelsen af henvendelsen, og at oversigten anvendes i forbindelse med den årlige

vidensopsamling, jf. afsnit 3.3.2.

I vurderingsfasen foretager den ansvarlige sagsbehandler i P&B først en indledende vurdering af, om der

er tale om et pesticid eller et nedbrydningsprodukt heraf og af, om fundet er gjort i drikkevand eller

indvindingsboringer til drikkevandsforsyning. Hvis der ikke er tale om et pesticid eller nedbrydningspro-

dukt heraf, sendes henvendelsen videre til den relevante enhed i Miljøstyrelsen eller til anden myndig-

hed. Afsenderen (typisk STPS) orienteres, VFS orienteres, og sagen lukkes. Hvis der ikke er tale om et

fund gjort i drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsyningen, indgår henvendelsen i den

årlige vurdering af, hvilke stoffer der skal indgå i grundvandsovervågningen. Kontorchefen/funktionsle-

deren i P&B godkender sagen. VFS orienteres om sagen.

Miljøstyrelsen har oplyst, at procedurebeskrivelsen

fremgår af styrelsens kvalitetsledelsessystem under ”grundvandsbeskyt-

telse”. Proceduren er dermed tilgængelig for alle medarbejdere i Miljøstyrelsen. Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at P&B

ansvarlig for henvendelser og dermed sikres det, at alle henvendelser videresendes til P&B.

Side 34 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Derpå undersøger den ansvarlige sagsbehandler i P&B, om der findes en aktuel sundhedsvurdering. I

bekræftende fald sendes svar, som forinden er godkendt af funktionslederen i P&B, til afsenderen. Hvis

afsender af henvendelsen er STPS, spørger Miljøstyrelsen om, hvordan STPS forventes at handle i forhold

til fund af et nyt stof. Departementet orienteres efter godkendelse af chefen for grundvandsbeskyttelse i

P&B, hvis STPS forventes at handle i forhold til brugen af drikkevand.

Hvis der ikke findes en aktuel sundhedsvurdering, undersøger den ansvarlige sagsbehandler i P&B,

hvem der skal foretage den sundhedsmæssige vurdering, og det godkendes af chefen for grundvandsbe-

skyttelse i P&B. Det undersøges, om der findes en EU-konklusion om kravværdi, eller der bestilles en

sundhedsvurdering hos DTU. Departementet orienteres efter godkendelse fra chefen for grundvandsbe-

skyttelse i P&B. Den ansvarlige sagsbehandler orienterer VFS og Miljøstyrelsens direktion. Når der fo-

religger en aktuel sundhedsvurdering, følges den procedure, som gælder for besvarelse med oplysning om

den aktuelle indhentede sundhedsvurdering.

På samme tid undersøger den ansvarlige sagsbehandler i P&B, om der er behov for at indhente yderligere

oplysninger om fundet i form af prøver, analyser mv., og i bekræftende fald skal supplerende oplysninger

indhentes. Oplysninger skal vurderes inden for 1-3 arbejdsdage. Hvis der ikke er behov for at gå videre

med sagen, skal den ansvarlige medarbejder i P&B dokumentere dette i værktøjet til styring af henven-

delser. Den ansvarlige kontorchef/funktionsleder i P&B skal godkende dette. VFS orienteres. Hvis der er

behov for at gå videre, skal det afklares, om der er tale om et nyt stof, som skal inkluderes i grundvands-

overvågningen eller tilføjes pesticidlisten. Hvis der er tale om et nyt stof, skal der indhentes en umiddel-

bar fate

og anvendelsesvurdering af, om der tidligere er gjort fund af samme stof, om stoffet indgår i

godkendte pesticidmidler i Danmark eller andre EU-lande, og hvorledes stoffet anvendes. P&B skal vur-

dere, om der er behov for, at MST iværksætter initiativer, og P&B skal orientere departementet skriftligt.

Dokumentationen på sagen skal omfatte en eventuel indstilling om yderligere initiativer.

I afslutningsfasen foretager P&B dokumentation af sagen. Der skal ske journalisering som nærmere an-

ført.

3.2.2.2

Værktøj til styring af henvendelser

Værktøj til styring af henvendelser om fund af pesticider er et excel-ark, der skal anvendes til dokumen-

tation af behandlingen af henvendelser om fund af pesticider. Det skal for hver af de beskrevne faser

dokumenteres, at fundet er vurderet, at vurderingen er godkendt, og at der er sket orientering i overens-

stemmelse med proceduren.

En umiddelbar vurdering af udvaskelighed.

Side 35 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.2.3

3.2.3.1

Vores bemærkninger

Regler om tilsyn med drikkevand

Det fremgår af vandforsyningslovens § 57, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen

og driften af vandforsyningsanlæg. Det fremgår af § 62, stk. 1, og stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan

give påbud om ophør eller om andre foranstaltninger, hvis vandet i et vandforsyningssystem ikke opfylder

de fastsatte kvalitetskrav. Det gælder også, hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, eller hvis

der er risiko for, at vandet kan blive sundhedsfarligt. Det fremgår af § 62, stk. 5, at kommunalbestyrel-

sens afgørelse træffes efter drøftelse med sundhedsstyrelsen, dvs. STPS.

Det fremgår ligeledes af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med

vandforsyningssystemerne. Det fremgår af § 16, stk. 1 og 2, at hvis vand fra et alment forsyningsanlæg

ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, kan forsyningen indsende ansøgning om dispensation fra kvali-

tetskravene til kommunalbestyrelsen. Inden kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation,

skal den indhente en udtalelse fra STPS. Det fremgår af §§ 26 og 27, at vandforsyningen og tilsynsmyn-

digheden skal indberette oplysninger om kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg til Jupiter databa-

sen, og at GEUS efter anmodning skal meddele oplysningerne til kommunalbestyrelsen, Miljøstyrelsen,

STPS, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder.

3.2.3.2

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Miljøstyrelsens Procedure for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand er en detaljeret procedu-

rebeskrivelse, der beskriver fremgangsmåden for modtagelse, vurdering og afslutning af behandlingen af

henvendelser om fund af pesticider. Procedurebeskrivelsen må anses for egnet til at sikre, at opgaven i

Miljøstyrelsens fagkontor for P&B ligger fast og er klar for den ansvarlige medarbejder. Procedurebeskri-

velsen opfylder dermed kritikken fra Rigsrevisionen af, at ministeriet ikke havde en procedurebeskrivelse

for, hvordan advarsler om fund af pesticider fagligt skal håndteres. Tilsynet med drikkevandet henhører

under kommunerne, og Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse alene en rådgivende funktion

i forhold til kommunernes tilsyn. Det må imidlertid anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt, at Miljø-

styrelsen har en fast procedure for behandling af henvendelser om fund af pesticider i drikkevandet.

I procedurebeskrivelsen er indarbejdet, at Miljøstyrelsen i forbindelse med oplysning om aktuel sund-

hedsvurdering forespørger Styrelsen for Patientsikkerhed, om STPS forventes at handle i forhold til bru-

gen af drikkevand, og at Miljøstyrelsen orienterer departementet om eventuelle tiltag i forhold til brugen

af drikkevand.

Side 36 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Procedurebeskrivelsen er ny, og Miljøstyrelsen har derfor sendt beskrivelsen i høring hos STPS med hen-

blik på at får afklaret, om STPS har behov for orientering om særlige forhold, som Miljøstyrelsen ikke er

opmærksom på.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at i tilfælde af, at der er tale om et nyt stof, skal det afklares, om

stoffet skal inkluderes i grundvandsovervågningen eller tilføjes pesticidlisten. Det er i den forbindelse

tilføjet procedurebeskrivelsen for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO, at den årlige vidensopsamling

omfatter henvendelser om fund af pesticider, jf. afsnit 3.3.2.1, ligesom det er tilføjet procedurebeskrivel-

sen for den årlige revision af pesticidlisten, at indsamlingen af datagrundlag omfatter den årlige videns-

opsamling, der inkluderer henvendelser om fund af pesticider, jf. afsnit 3.1.2.1.

3.2.3.3

Bemærkninger til værktøjet

Miljøstyrelsens Værktøj til styring af henvendelser om fund af pesticider må anses for egnet til at sikre

overblik over modtagne henvendelser. Værktøjet fungerer som en checkliste for, at den ansvarlige sags-

behandler indhenter godkendelse fra kontorchefen og orienterer VFS. Det bør i alle relevante kolonner

tilføjes, at også afsenderen skal orienteres om sagens afslutning eller næste skridt.

3.3

3.3.1

Udvælgelse af pesticider til GRUMO

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 2.1, side 15-19, pkt. 29-40, behandles retningslinjer for vurdering af pesticider til

overvågning i grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO. Overvågningen har i undersøgelsesperio-

den omfattet 28-40 pesticider og nedbrydningsprodukter. Overvågningen skal give ministeriet viden om

overvågning af enkeltpesticider og den samlede mængde af pesticider i grundvandet, som gør det muligt

at gribe ind over for forurening af grundvandet, inden grænseværdierne på 0,1 og 0,5 mikrogram/liter i

drikkevandsdirektivet og grundvandsdirektivet overskrides.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke har opstillet retningslinjer, der kan understøtte et ensartet

grundlag for udvælgelse af pesticider til overvågning i grundvandet. Ministeriet har etableret en proce-

durebeskrivelse, men procedurerne beskriver ikke, hvordan sagsbehandleren konkret skal udvælge pe-

sticider til grundvandsovervågningen, eller hvilke parametre der skal tages udgangspunkt i for at sikre

et ensartet grundlag.

Rigsrevisionen kritiserer også ministeriets metode til at følge summen af pesticider i grundvandet. Mil-

jøstyrelsens tiltag til imødegåelse af denne kritik er ikke omfattet af nærværende undersøgelse.

Side 37 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.3.2

3.3.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Procedurebeskrivelse

Miljøstyrelsens Procedure for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO er senest opdateret den 31. januar

2020. Procedurebeskrivelsen skal sikre en ensartet fremgangsmåde for udvælgelse af pesticidstoffer til

de stoflister, der anvendes ved prøvetagning og analyse af pesticidstoffer i forbindelse med den nationale

grundvandsovervågning GRUMO. Grundvandsovervågningen indgår i det nationale overvågningspro-

gram NOVANA, som udarbejdes hvert femte eller sjette år. Der henvises til Delprogram for grundvand

hvoraf det fremgår, at delprogrammet har til formål at levere data, der beskriver den generelle kemiske

tilstand og udvikling, herunder om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentra-

tionen af forurenende stoffer.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at lovgrundlaget for arbejdet med GRUMO er overvågningsbe-

kendtgørelsen, drikkevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Det fremgår, at chefen for fagkoordinationsgruppen for grundvand (FKG-chefen) har ansvaret for, at

overvågningsprogrammet bliver udarbejdet og gennemført. FKG-chefen er organisatorisk forankret i en-

heden Overvågning. FKG-chefen har ansvar for, at stoflisten i GRUMO er afstemt med boringskontrollen,

og at der indhentes oplysninger hos P&B om pesticidstoffer til revision af stoflisten og screeningsunder-

søgelser.

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, der består af: 1) datagrundlag, 2) vurdering, 3) ekstern

høring, 4) kvalitetssikring og 5) afslutning.

I fasen datagrundlag anmoder FKG-chefen senest i fjerde kvartal hvert år P&B om data til vurdering af,

om der er behov for revision af stoflister i GRUMO og anmoder om vurdering af stoffer til screening. P&B

indhenter data fra den årlige vidensopsamling, der inkluderer henvendelser om fund af pesticider i drik-

kevand, som er dokumenteret i et notat udarbejdet af P&B, og fra den reviderede pesticidliste. Ved pro-

gramrevision hvert 5. eller 6. år anmoder FKG-chefen P&B om de samme data.

I vurderingsfasen anmoder FKG-chefen P&B om at vurdere, om stoflisten til GRUMO skal revideres, og

hvilke stoffer det er relevant at screene for i det kommende år. Vurderingen skal ske i overensstemmelse

med Retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO. Programrevisionen er mere omfattende

end den årlige revision, da programrevisionen gennemgår samtlige ændringer og tilføjelser foretaget i

den forudgående periode. Det sker for at sikre, at den nyeste viden ligger til grund for valg af stofliste

https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf#page=133

Side 38 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

ved programrevision. Vurderingen gennemføres af P&B i samarbejde med GEUS. Der henvises i øvrigt

til beskrivelsen af vurderingen i Procedure for årlig revision af pesticidlisten. Det fremgår, at en forskellig

vurdering hos GEUS og Miljøstyrelsen af relevansen af specifikke stoffer skal dokumenteres. Det frem-

går, at vurderingen dokumenteres i skabelonen: Faglig begrundelse for revision af stoflisten. Det skal

begrundes, hvorfor nogle stoffer er udvalgt til GRUMO, og hvorfor nogle stoffer er fravalgt. FKG-chefen

er ansvarlig for fravalg på baggrund af økonomisk ramme. Det fremgår desuden, at hvis ikke alle stoffer

kan medtages inden for den økonomiske ramme, fravælges de stoffer, som P&B fagligt giver lavest prio-

ritet. Fravalgte stoffer indgår i den efterfølgende screeningsundersøgelse. Kontorchefen i P&B godkender

stoflisten og den faglige vurdering. Ved programrevision hvert 5. eller 6. år anvendes den samme frem-

gangsmåde for vurdering.

I høringsfasen i forbindelse med den årlige revision sørger ansvarlig sagsbehandler i VFS for høring af

pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet. FKG-chefen præsenterer eventuelle økonomiske prioriterin-

ger. Ansvarlig medarbejder i VFS indhenter kommentarer fra pesticidarbejdsgruppen og sender disse til

P&B. I forbindelse med programrevision hvert 5. eller 6. år gennemføres en høring af relevante styrelser

og eksterne interessenter, herunder pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet.

I fasen kvalitetssikring foretager P&B en endelig og samlet faglig vurdering af stoflisten til overvågning

og screening. Den ansvarlige medarbejder i P&B dokumenterer vurderingen i værktøjet Faglig begrun-

delse for revision af stoflisten. Ved den årlige revision skal stoflisten godkendes af kontorchefen i P&B og

derpå af FKG-chefen, som er ansvarlig for den økonomiske vurdering. I tilfælde af økonomiske priorite-

ringer skal stoflisten også godkendes af PSG-formanden (formand for projektstyregruppe for NOVANA

og vicedirektør i Miljøstyrelsen). Godkendelsen forelægges også for departementet. Ved programrevision

skal stoflisten godkendes på samme måde og indgår derpå i godkendelsen af den generelle programrevi-

sion.

I afslutningsfasen offentliggøres stoflisten på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der skal ske journalisering

som nærmere anført.

3.3.2.2

Retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO

Retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO er sidst opdateret 31. januar 2020. Retnings-

linjerne omfatter kriterier for stoffer til GRUMO og stoffer til screening.

Det fremgår af retningslinjerne, at stoffer til GRUMO som minimum omfatter de stoffer, som er omfattet

af pesticidlisten, jf. afsnit 3.1.

Side 39 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Kriterierne for yderligere stoffer til GRUMO gælder både ved den årlige revision og ved programrevisio-

nen hver 5.

–

6. år. Der anvendes følgende kriterier/vurderinger:

•

”Den

samlede

prioriterede liste over pesticidstoffer fremkommet af GEUS’ vidensopsamling gen-

nemført i 2020

Supplerende viden om stoffer fremkommet med afsæt i den årlige vidensopsamling af MST og

GEUS, som ekspertvurderes ud fra viden om følgende parametre:

Usædvanlige bevægelser i forekomst og fund (Jupiter), som tilsiger, at yderligere stoffer med-

tages på stoflisten.

Relevante stoffer, som er påvist i grundvandet i andre Europæiske lande i en grad svarende

til kriterierne for at inkludere stofferne på pesticidlisten.

Stoffer, der er påvist i VAP

Stoffer, som optræder på Groundwater watch-listen ved, at man indhenter den aktuelle

watch-liste

fra ”groundwater working group” under CIS (Common implementation

strategi),

jf. Vandrammedirektivet

Stoffer, som er påvist så få gange over kravværdi i seneste GRUMO screeningsanalyse, at de

ikke opfylder kriterierne for at blive optaget på pesticidlisten

Stoffer, hvor der har været flere henvendelser om fund, og som ikke opfylder kriterierne for

at indgå på pesticidlisten

Stoffer,

som er aktuelle grundet andre supplerende parametre, der kan indgå i vurderingen.”

Det fremgår, at der med afsæt heri foretages en samlet ekspertvurdering af, hvilke stoffer, der bør indgå

i GRUMO. Det skal indgå i vurderingen, om der er data, som viser en stigende tendens. Det skal tilstræ-

bes, at stoffer følges, så længe der er fund, da det kan være afgørende for, om stofferne skal indgå i pesti-

cidlisten. Listen udarbejdes i samarbejde med GEUS, og det fremgår, hvis GEUS og Miljøstyrelsen ikke

har været enige i prioriteringen af stofferne på listen.

Af retningslinjerne fremgår desuden, at vurderingen ses i relation til den økonomiske ramme for over-

vågningsprogrammet. Hvis ikke alle stoffer kan medtages inden for den økonomiske ramme, fravælges

stoffer med den laveste prioritering. Eventuelt fravalgte stoffer medtages i vurderingen forud for efter-

følgende screeningsundersøgelse.

Det fremgår også, at programrevisionen er mere omfattende end den årlige revision, idet samtlige æn-

dringer og tilføjelser foretaget i den forudgående periode gennemgås.

Det fremgår, at resultatet dokumenteres i Skabelon 1.3.2: Faglige begrundelser for revision af stoflisten.

Produktet er en prioriteret liste over pesticidstoffer, som tilføjes til stoflisten i tillæg til de stoffer, der

indgår på pesticidlisten. Listen er sat i relation til den økonomiske ramme for grundvandsovervågning.

Side 40 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vurderingen af stoffer til screening foretages ud fra følgende parametre:

•

”Den samlede prioriterede liste over pesticidstoffer fremkommet af GEUS’ vidensopsamling gen-

nemført i 2020.

Prioriteret antal stoffer fremkommet med afsæt i den årlige vidensopsamling.

Stoffer, som kræver yderligere information før den eventuelt kan medtages på stoflisten til

GRUMO. Det kan være stoffer:

der er påvist i VAP

som optræder på Groundwater watch-listen ved at man indhenter den aktuelle watch-liste

fra ”groundwater working group” under CIS (Common implementation strategi), jf.

Vandram-

medirektivet

som er påvist under kravværdi ved seneste screeningsanalyse

der har været få enkeltstående henvendelser om

som er aktuelle grundet andre supplerende parametre, der kan indgå i vurderingen.”

Det fremgår, at der foretages en samlet vurdering af, hvilke stoffer der bør indgå i screeningen. Produktet

er en prioriteret liste over pesticidstoffer til screening, og listen er sat i relation til den økonomiske ramme

for gennemførelsen af screeninger. Hvis stoffer ikke kan medtages til screening inden for den økonomiske

ramme, fravælges stoffer med den laveste prioritering. Eventuelt fravalgte stoffer medtages i vurdering

forud for efterfølgende screeningsundersøgelse.

3.3.2.3

Skabelon for faglig begrundelse

Skabelonen til Faglig begrundelse for revision af stoflisten er senest opdateret den 31. januar 2020. Det

fremgår af skabelonen, at den skal anvendes til at dokumentere Miljøstyrelsens endelige vurdering af

stoflisten, datagrundlaget, vurderingsfasen, høringsfasen og resultatet af høring af pesticidarbejdsgrup-

pen og ved programrevision høring i forbindelse hermed.

Det skal af den faglige begrundelse fremgå, hvilke stoffer der er taget ud af listen, hvilke stoffer der er

kommet på listen, om der er stoffer, som har været overvejet, og som ikke er taget med, og om der er

stoffer, som har været overvejet, og som er kommet med på screeningslisten. Beslutningerne skal i alle

tilfælde begrundes.

3.3.2.4

Procedure for vidensopsamling

Procedure for udarbejdelse af vidensopsamling er sidst opdateret 5. marts 2020. Procedurebeskrivelsen

skal sikre en fyldestgørende vidensopsamling, som anvendes i forbindelse med udvælgelse af pesticider

til pesticidlisten og til GRUMO.

Side 41 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at kontorchefen med ansvar for grundvandsbeskyttelse i P&B skal godkende vidensopsam-

lingen, og at det er en ansvarlig medarbejder i P&B, der har ansvaret for at foretage en systematisk

opsamling af viden.

Det fremgår, at P&B med udgangspunkt i regionernes bruttoliste en gang årligt skal indsamle ny viden,

herunder fra pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet. Vidensopsamlingen skal rapporteres i et notat,

der præsenteres for pesticidarbejdsgruppen. Den relevante viden kan være 1) viden fra EFSA, hvor nye

pesticider vurderes med henblik på godkendelse, 2) viden fra løbende arbejde med godkendelse af pesti-

cidmidler og 3) viden indberettet i Jupiter Databasen fra fund i overvågningsboringer, drikkevandsborin-

ger og resultater fra regionernes screeninger.

Vidensopsamlingen består af følgende faser: 1) vurdering af regionernes bruttoliste, 2) vurderingsfase og

3) afslutningsfase.

Under vurderingen af regionernes bruttoliste foretager P&B og GEUS en fælles gennemgang, og der fo-

retages en samlet vurdering og prioritering af stofferne på listen. Prioriteringen foretages baseret på

tilgængelig viden på grundlag af A) risiko for udvaskning, B) anvendelse, C) salgstal, D) regulering

–

væsentlig anvendelsesændring og E) anden viden om specifikke stoffer. Hvis GEUS og Miljøstyrelsen

vurderer relevansen af specifikke stoffer forskelligt, skal dette dokumenteres i notatet. Det fælles notat

godkendes af kontorchefen for grundvandsbeskyttelse i P&B og en vicedirektør i Miljøstyrelsen.

Det fælles faglige notat sendes i høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet. Den ansvarlige

sagsbehandler i P&B vurderer, om bemærkninger fra pesticidarbejdsgruppen skal føre til ændringer i

notatet. Ændringer godkendes af kontorchefen for grundvandsbeskyttelse, der vurderer, om ændringerne

er så væsentlige, at notatet igen skal godkendes af vicedirektøren i Miljøstyrelsen.

I vurderingsfasen/vidensopsamlingen skal den ansvarlige medarbejder i P&B foretage 3 vurderinger:

1. Om der er behov for ændringer i de faktorer, der ligger til grund for prioriteringen af stoffer som

anført ovenfor under litra A-E. Denne vurdering foretages med bistand fra GEUS. I bekræftende

fald skal der foretages en ny vurdering af regionernes bruttoliste. Vurderingen baseres på Miljø-

styrelsens viden fra godkendelser af pesticider.

2. Om nye stoffer taget i anvendelse i Danmark kan være relevante at inddrage i screening, GRUMO

eller på pesticidlisten. Vurderingen baseres på Miljøstyrelsens viden fra godkendelser af pestici-

der. Oplysninger vil primært være resultater fra modelleringer af risiko for udvaskning af stof-

ferne til grundvand (både EU’s og DK’s modelresultater) samt relevante data fra Varslingsprojekt

for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).

Side 42 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3. Om yderligere stoffer bør indgå på pesticidlisten eller stoflisten til GRUMO som følge af nye fund

i Danmark eller andre lande. Vurderingen baseret på nyeste viden fra regionernes punktkilde-

undersøgelser, nyeste viden fra vandværkerne, resultater fra andre landes overvågningsprogram-

mer, resultater fra NOVANA MFS (Miljøfremmede stoffer), danske henvendelser om fund af pe-

sticider i drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsyning, ny viden i den interna-

tionale videnskabelige litteratur samt resultaterne for vurdering af regionernes bruttoliste. Der

indhentes også historiske data fra Landbrugsstyrelsens og Toldstyrelsens kontroller, så tidligere

fund af ulovlige midler kan inkluderes i miljøstyrelsens bruttoliste, der ligger til grund for mas-

sescreeningerne. Det kan f.eks. være oplysninger om, at der i særlig grad i et specifikt område er

konstateret fund af ulovlige stoffer i overfladevand, som kan formodes at stamme fra en ulovlig

anvendelse eller ulovlig import af pesticider. I så fald skal disse oplysninger indgå i kontrolgrup-

pens arbejde med tilrettelæggelse af kontrollen. Det er nærmere beskrevet, hvordan denne viden

indhentes.

I afslutningsfasen rapporterer den ansvarlige medarbejder i P&B den nye viden i et notat, der sendes i

høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet og tillige præsenteres på et møde i arbejdsgrup-

pen. Notatet godkendes forinden af kontorchefen med ansvar for grundvandsbeskyttelse i P&B. Den an-

svarlige sagsbehandler i P&B vurderer, om bemærkninger fra pesticidarbejdsgruppen skal føre til æn-

dringer i notatet. Ved ændringer godkendes igen af kontorchefen for grundvandsbeskyttelse i P&B og

derpå af vicedirektøren i Miljøstyrelsen. Det endelige notat sendes til pesticidarbejdsgruppen under

Vandpanelet.

I afslutningsfasen foretager P&B dokumentation af sagen. Der skal ske journalisering som nærmere an-

ført.

3.3.3

3.3.3.1

Vores bemærkninger

EU-reglerne om grænseværdier for pesticider og om overvågning

Grundvandsdirektivets

artikel 5, stk. 1, foreskriver, at medlemsstaterne skal identificere eventuelle

væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og

forringelse.

Side 43 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsfore-

komster, der anses for at være truede, og fastlægge udgangspunktet for at vende tendenserne, jf. bilag

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 2, vende tendenser, som udgør en væsentlig risiko for skade

på vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed eller legitim nuvæ-

rende eller potentiel anvendelse af vandmiljøet på grundlag af indsatsprogrammet omhandlet i artikel

11 i vandrammedirektivet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og en

forebyggelse af forringelser af grundvandet. Medlemsstaterne fastlægger udgangspunktet for at vende

tendensen som en procentdel af det grundvandskvalitetskrav, der er fastsat i bilag I, og af de tærskel-

værdier, der er fastsat i henhold til artikel 3 på grundlag af den identificerede tendens og den dermed

forbundne miljørisiko i henhold til del B, punkt 1, i bilag IV.

Som anført af Rigsrevisionen er udgangspunktet for at vende væsentlige og vedvarende opadgående ten-

denser, når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grund-

vandskvalitetskravene.

3.3.3.2

Nationale gennemførelsesbestemmelser

Det fremgår af vandplanlægningslovens

§ 31, at ministeren overvåger grundvandets tilstand, udarbej-

der programmer for overvågning af grundvandets tilstand og udarbejder et sammenhængende og over-

ordnet overvågningsnet inden for hvert vandområdedistrikt. Ministeren har bemyndigelse til at fastsætte

regler i en bekendtgørelse for dette. Der findes ikke nærmere anvisninger til overvågningsprogrammerne

i forarbejderne, jf. lovforslag nr. 71 af 14. november 2013. Det fremgår af lovforslaget, at der er tale om

en videreførelse af tidligere programmer, og at programmerne skal opfylde reglerne i bl.a. vandramme-

direktivet. Vandplanlægningslovens § 31 er udmøntet i overvågningsbekendtgørelsen og i bekendtgørel-

sen om kvalitetskrav til miljømålinger.

Det fremgår yderligere af vandplanlægningslovens § 7, stk. 2, nr. 4, at miljømål skal fastlægges med

henblik på at forebygge og begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandet samt vende enhver

væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof

Det fremgår af bilag IV, del A, at ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser følges en foreskrevet

procedure. Det fremgår, at vurderingen skal baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanalyse, med henblik på tendens-

analyse i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter. Det fremgår af bilag IV, del B, at udgangspunktet for at gennemføre foran-

staltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof når

op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene i bilag I.

Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning.

Side 44 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

i grundvandet med henblik på at nedbringe forureningen. Det fremgår af § 20, stk. 2, at indsatsprogram-

mets grundlæggende foranstaltninger omfatter gennemførelse af EU-lovgivningen, og dette omfatter

ifølge lovforslag nr. 71 af 14. november 2013 forpligtelserne i grundvandsdirektivet og drikkevandsdirek-

tivet.

Grænseværdierne for pesticider på 0,1 og 0,5 mikrogram/liter fremgår af bilag 3 til miljømålsbekendtgø-

relsen

, der implementerer kvalitetskravene i grundvandsdirektivet.

Det fremgår af overvågningsbekendtgørelsens

§ 2, stk. 1, at Miljøstyrelsen skal etablere et overvåg-

ningsnet for vandforekomster og fastsætte programmer for overvågning for hver vandområdeplanperiode.

Programmerne for overvågning af grundvand skal ifølge stk. 3 omfatte overvågning af den kemiske til-

stand i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2. Overvågning af den kemiske tilstand udformes

som kontrolovervågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 2, og operationel overvågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 3.

Overvågningsprogrammerne skal ifølge stk. 6 revideres, hvis overvågning eller andre data viser, at mil-

jømål, der er fastlagt for en grundvandsforekomst, ikke kan forventes opfyldt.

Det fremgår af overvågningsbekendtgørelsens § 5, at Miljøstyrelsen som led i overvågningen analyserer

og kontrollerer vandets tilstand i overensstemmelse med standardiserede metoder som fastsat i bilag 2,

del B, for grundvand og tekniske specifikationer som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljø-

målinger.

I bilag 2, del B, Overvågning af kemisk tilstand, er fastsat krav til overvågning af kemisk tilstand, her-

under overvågningsnet, kontrolovervågning, operationel overvågning og overvågning til identifikation af

væsentlige og vedvarende opadgående tendenser.

I bilag 3, del B, Overvågningssystemer for grundvand, findes retningslinjer for fastsættelse af tærskel-

værdier, minimumsliste over forurenende stoffer og indikatorer for hvilke det skal overvejes at fastsætte

tærskelværdier samt procedurer for undersøgelser af grundvandsforekomsters kemiske tilstand. I del C,

Vurdering af overvågningsresultater og klassificering af miljøtilstand, findes i pkt. 6 regler for identifi-

kation og vurdering af udviklingstendenser for forurenende stoffer i grundvand.

Der findes ikke i overvågningsbekendtgørelsen nærmere regler for udvælgelse af pesticider til overvåg-

ningen af grundvandet.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand.

Bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og

om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Side 45 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at vandforsyninger, som er ansvarlige for vand-

forsyningsanlæg, skal kontrollere vandet ved regelmæssig kontrol, der skal fastlægges i et kontrolpro-

gram, som gennemføres af vandforsyningen. Det fremgår af § 10, at Miljøstyrelsen kan ændre bekendt-

gørelsens bilag, hvis der på baggrund af det nationale overvågningsprogram for grundvand (GRUMO) er

grund til at antage, at der findes stoffer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som

ikke er omfattet af bilagene.

Der er ikke yderligere regler om overvågning af grundvandet i drikkevandsbekendtgørelsen.

Det fremgår af § 9 i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger

, at miljømålinger omfattet af

bilag 1-5 som udgangspunkt skal udføres som en akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret labo-

ratorium. I bilag 1, afsnit 1.3, Kontrol/overvågning af grundvand, er der fastsat krav til analysekvalitet

for bl.a. pesticider. I bilag 1, afsnit 1.4, Drikkevandskontrol, er der ligeledes fastsat krav til analysekva-

litet for bl.a. pesticider.

3.3.3.3

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse for udvælgelse af pesticidstoffer til GRUMO er en detaljeret proce-

durebeskrivelse, som indeholder alle faser fra datagrundlag, vurdering, høring og kvalitetssikring. Pro-

cedurebeskrivelsen må efter vores vurdering anses for egnet til at sikre, at opgaverne i Miljøstyrelsens

fagkontorer Overvågning og P&B i forbindelse med udvælgelsen er definerede for medarbejderne, og det

sikres, at udvælgelsen godkendes i Miljøstyrelsens direktion.

Proceduren opfylder kravene i tillægsaftalen af 11. januar 2019 til Pesticidstrategi 2017-21 om, at Miljø-

styrelsens forslag til nye stoffer i grundvandsovervågningen og pesticidlisten til boringskontrollen sendes

i høring hos pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at FKG-chefen er ansvarlig for fravalg på baggrund af en økono-

misk ramme. Det fremgår tillige, at FKG-chefen præsenterer eventuelle økonomiske prioriteringer for

pesticidarbejdsgruppen. Hvis ikke alle stoffer kan medtages inden for den økonomiske ramme, fravælges

de stoffer, P&B fagligt giver lavest prioritet. Fravalgte stoffer indgår i den efterfølgende screeningsun-

dersøgelse.

Det fremgår, at programrevisionen er mere omfattende end den årlige revision, da programrevisionen

vurderer samtlige ændringer i den forudgående periode for at sikre, at nyeste viden lægges til grund.

Bekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2019 om kvalitetskrav til miljømålinger.

Side 46 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Fremgangsmåden må anses for egnet til at sikre den korrekte vurdering af overvågningen ved program-

revision.

Det fremgår af proceduren, at der i datagrundlaget også indgår henvendelser om fund

3.3.3.4

Bemærkninger til retningslinjerne

Retningslinjer for udvælgelse af pesticidstoffer til grundvandsovervågningen i GRUMO indeholder oplys-

ning om, at GRUMO som minimum skal omfatte stofferne på pesticidlisten. Det fremgår, at yderligere

stoffer i GRUMO udvælges

på grundlag af den prioriterede liste fremkommet af GEUS’ vidensopsamling

samt supplerende viden fra MST og GEUS’ årlige vidensopsamling ud fra

viden om usædvanlige bevæ-

gelser i forekomst og fund, stoffer påvist i grundvandet i andre europæiske lande, stoffer påvist i VAP,

stoffer på Groundwater watch-listen, stoffer over kravværdi, viden fra henvendelser om fund og viden om

andre aktuelle stoffer.

Det fremgår, at P&B på dette grundlag foretager en samlet ekspertvurdering af, hvilke stoffer der bør

indgå i GRUMO. I vurderingen skal inddrages udviklingen over tid, og det tilstræbes, at stoffer følges i

GRUMO, så længe der er fund, da det er relevant i forhold til, om stofferne bør indgå i pesticidlisten.

Det fremgår, at listen til overvågning i GRUMO udarbejdes i samarbejde med GEUS, og uenighed mellem

GEUS og Miljøstyrelsen skal fremgå af vurderingen af listen. Vurderingen sker i forhold til den økono-

miske ramme for overvågningsprogrammet, og hvis ikke alle stoffer kan medtages, fravælges stoffer med

den laveste prioritering. Eventuelt fravalgte stoffer medtages i vurderingen forud for efterfølgende scree-

ningsundersøgelse.

De udarbejdede retningslinjer imødekommer Rigsrevisionens kritik af, at der ikke var udarbejdet ret-

ningslinjer, der sikrer et ensartet grundlag for udvælgelse af pesticider til overvågning i grundvandet.

Retningslinjerne fastsætter, at stofferne på pesticidlisten er obligatoriske, og fastsætter, på hvilket

grundlag pesticider i øvrigt udvælges til GRUMO. Retningslinjerne indeholder også en vejledning for

ekspertvurderingen. Retningslinjerne må anses for egnede til at kvalificere vurderingen, idet Miljøsty-

relsen skal inddrage GEUS’

vurdering, og der skal ske en prioritering af stofferne i forhold til den økono-

miske ramme.

Der henvises til kritikken i Rigsrevisionens beretning side 27, pkt. 53.

Side 47 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.3.3.5

Bemærkninger til skabelon for faglig begrundelse

Miljøstyrelsens Skabelon til Faglig Begrundelse for revision af stoflisten, som der er henvist til i proce-

durebeskrivelsen, er egnet til at sikre, at der hvert år udarbejdes dokumentation for de faglige begrun-

delser for udvælgelsen af pesticidstoffer til GRUMO.

3.3.3.6

Bemærkninger til procedure for vidensopsamling

Procedure for udarbejdelse af vidensopsamling er en detaljeret procedurebeskrivelse, som indeholder fa-

serne: vurdering af regionernes bruttoliste, vurderingsfase og afslutningsfase. Procedurebeskrivelsen må

anses for egnet til at sikre, at opgaverne i Miljøstyrelsens fagkontor P&B i forbindelse med vidensopsam-

ling er defineret for medarbejderne, og det sikres, at vidensopsamlingen godkendes af kontorchefen for

grundvandsbeskyttelse og af Miljøstyrelsens direktion.

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, side 27, herunder boks 5, at Miljø- og Fødevareministeriet

modtog advarsel fra GEUS om nedbrydningsprodukter fra pesticidet terbutylazin. Af Miljøstyrelsens no-

tat af 12. januar 2011

fremgår, at der er tale om et aktivstof, som blev ulovligt importeret i 2011

Proceduren for vidensopsamlingen omfatter som anført indhentelse af historiske data fra Landbrugssty-

relsen og Toldstyrelsen, og det fremgår, at disse forelægges for P&B, der har det faglige ansvar for kon-

trolområdet. Det må anses for egnet til at sikre, at den foreliggende viden indgår i kontrollen med anven-

delse af pesticider.

3.4

3.4.1

Massescreening

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 2.1, side 15-19, pkt. 29-40, omtales det, at der i 2019 blev foretaget en massescree-

ning for ca. 400 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, som ikke tidligere er indgået i over-

vågningen. Massescreeningen blev foretaget i 250 ud af ca. 1.000 GRUMO-boringer.

Rigsrevisionen vurderer, at når der testes for flere pesticider, er der større sandsynlighed for, at der

opdages flere pesticidrester i grundvandet, som kan medføre, at grænseværdien på 0,5 mikrogram/liter

for summen af pesticider vil blive overskredet. Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at ministeriets

praksis med at opgøre summen af pesticider vil blive revurderet med henblik på at kunne tage højde for

eventuelle yderligere fund af pesticider bl.a. i forbindelse med massescreeningen.

Forundersøgelsen, akt nr. 40.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at nedbrydningsproduktet fra terbutylazin blev medtaget ved programrevision i 2016.

Side 48 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

3.4.2

3.4.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Procedurebeskrivelse

Miljøstyrelsens Procedurebeskrivelse for opfølgning på screeninger

–

GRUMO er senest opdateret den

31. januar 2020.

I procedurebeskrivelsen er henvist til Det nationale overvågningsprogram (NOVANA), hvor grundvands-

overvågning udgør ét delprogram. Det fremgår af NOVANA-programmet 2017-21

, at formålet bl.a. er

at levere data, der beskriver den generelle kemiske tilstand og udvikling, herunder langtidsændringer i

grundvandet (kontrolovervågning), beskrive den kemiske tilstand for grundvandsforekomster, som anses

for at være truet, dokumentere effekten af vandområdeplanerne, samt bidrage med data, der belyser, om

der i grundvandet og dermed drikkevandet findes stoffer, der ikke hidtil har været undersøgt for, og som

kan udgøre en potentiel fare for sundheden.

Pesticidlisten i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 2 udgør basisovervågningen i GRUMO. Herudover

screenes hvert år udvalgte stoffer bl.a. med henblik på, om de bør optages på pesticidlisten. Screenings-

resultaterne indgår i grundlaget for den følgende revision af pesticidlisten.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at lovgrundlaget for arbejdet med GRUMO er overvågningsbe-

kendtgørelsen, drikkevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Det fremgår, at chefen for fagkoordinationsgruppen for grundvand (FKG-chefen) har ansvaret for, at

overvågningsprogrammet bliver udarbejdet og gennemført. FKG-chefen har ansvaret for, at analysere-

sultater bliver kvalitetssikret og indlæst i Jupiter-databasen, at resultater afrapporteres og dokumente-

res i Skabelon til fagligt notat om resultater af screening, samt for orientering af P&B og VFS, og at der

sker orientering af Miljøstyrelsens direktion, departementet og Vandpanelet.

GEUS præsenterer årligt overvågningsresultaterne i rapporten

om grundvandsovervågning på GEUS’

hjemmeside.

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, der består af: 1) datagrundlag, 2) vurderingsfase, og 3)

afslutningsfase.

NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-21, Programbeskrivelse, Oktober 2017.

Side 49 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

I fasen datagrundlag indlæses analyseresultaterne i Jupiter-databasen, og den ansvarlige medarbejder i

Overvågning modtager analyseresultaterne fra laboratoriet.

I vurderingsfasen udfører den ansvarlige medarbejder i Overvågning en teknisk kvalitetssikrings- og

godkendelsesprocedure og foretager en systemunderstøttet godkendelse af data i brugerfladen i Jupiter-

databasen. Data offentliggøres pr. 1. februar året efter prøvetagningen.

I afslutningsfasen udarbejder den ansvarlige medarbejder i Overvågning et notat, som beskriver resul-

taterne fra screeningsundersøgelsen. FKG-chefen forelægger notatet til godkendelse i Miljøstyrelsens di-

rektion, og der sker orientering af departementet, af P&B og af VFS. Det fremgår, at fundene i notatet

skal anvendes i det fortsatte arbejde med udvælgelse af pesticider til pesticidlisten og i det fortsatte ar-

bejde med udvælgelse af pesticider til overvågning i GRUMO. Notatet dokumenteres i Skabelon til fagligt

notat om resultater af screening. Orientering af fagkontorerne kan ske løbende.

Der skal ske journalisering som nærmere anført.

Miljøstyrelsen har yderligere oplyst, at styrelsen har igangsat arbejde med at samkøre data fra Land-

brugsstyrelsens og Toldstyrelsens kontroller, så tidligere fund af ulovlige midler kan inkluderes i Miljø-

styrelsens bruttoliste, der ligger til grund for massescreeningerne.

3.4.2.2

Skabelon til fagligt notat

Skabelonen til Fagligt notat om resultater af screening skal anvendes til at dokumentere resultaterne af

screeningen fra GRUMO. Skabelonen skal indeholde beskrivelse af datagrundlag og tabel over fund, over-

sigtskort over fund og eventuelt en stofliste.

3.4.3

Vores bemærkninger

Rigsrevisionen vurderer, at massescreeningen med større sandsynlighed vil indebære, at der opdages

flere pesticidrester i grundvandet, som kan medføre, at grænseværdien på 0,5 mikrogram/liter for sum-

men af pesticider vil blive overskredet. Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at ministeriets praksis

med at opgøre summen af pesticider vil blive revurderet med henblik på at kunne tage højde for eventu-

elle yderligere fund af pesticider bl.a. i forbindelse med massescreeningen.

Massescreeningen blev besluttet som en del af tillægsaftalen af 11. januar 2019 til Pesticidstrategi 2017-

21. Det fremgår af aftalen, at der skulle afsættes midler til at udvikle analysemetoder for relevante stoffer

og til at følge eventuelle stoffer med fund over kravværdien i de efterfølgende år. Det fremgår, at såfremt

der findes stoffer over kravværdien i overvågningen, vil stofferne blive revurderet i forhold til, om der

Side 50 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

skal ske begrænsninger i anvendelsen, om stofferne skal forbydes, eller om stofferne skal efterprøves i

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).

Procedurebeskrivelsen fremstår som velegnet til at sikre en vurdering af de udførte screeninger. Det

fremgår, at fundene i notatet skal anvendes i det fortsatte arbejde med udvælgelse af pesticider til pesti-

cidlisten og i det fortsatte arbejde med udvælgelse af pesticider til overvågning i GRUMO, jf. afsnit 3.1

og 3.3.

Skabelonen til Fagligt notat om resultater af screening fremstår egnet til at sikre, at vurderingen af

screeningerne bliver dokumenteret.

Side 51 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.1

4.1.1

FORVALTNING AF DISPENSATIONER TIL PESTICIDMIDLER

Faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.1, side 32-34, pkt. 58-65, behandles ministeriets retningslinjer og procedurer for

dispensationer til pesticidmidler, som ikke har opnået en almindelig godkendelse i Danmark. Rigsrevisi-

onen vurderer, at det er vigtigt, at ministeriet har retningslinjer, der understøtter, at der ikke gives di-

spensationer til pesticider, medmindre der kan vises sikker anvendelse bl.a. for grundvandet.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke i undersøgelsesperioden haft specifikke faglige retningslinjer for

vurdering af dispensationer til pesticider eller procedurebeskrivelse for sagsbehandlingen. Ministeriet

har henvist til de danske vurderingsprincipper

, hvorefter et pesticidmiddel kun kan godkendes, hvis

det ikke udgør en uacceptabel risiko for udvaskning til grundvandet. Ministeriet har oplyst, at dispensa-

tioner vurderes ud fra samme faglige retningslinjer som de pesticidmidler, der har opnået en almindelig

godkendelse i Danmark. Ministeriet har oplyst, at det er et dansk krav, at der skal være vist sikker

anvendelse bl.a. for grundvandet, før et pesticidmiddel kan få en dispensation, eventuelt med risikobe-

grænsende foranstaltninger, som kan være skrappere end ved almindelige godkendelser.

Vurderingsprincipperne er Miljø-

og Fødevareministeriets faglige udmøntning af EU’s

regler om godken-

delse og vurdering af pesticidmidler. EU-reglerne er pesticidforordningen

og en række gennemførelses-

forordninger, herunder gennemførelsesforordningen for listen over godkendte aktivstoffer

, som fastsæt-

ter særlige bestemmelser for alle godkendte aktivstoffer, der begrænser anvendelsen. Det fremgår, at en

række pesticidmidler kun må anvendes som fungicider eller herbicider, eller kun må anvendes i bestemte

afgrøder, eller at medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på at beskytte grundvandet.

Ministeriet har oplyst, at der ikke er samme dokumentationskrav i pesticidforordningen i tilfælde af di-

spensationer, da det typisk er brancheorganisationer og ikke producenter, der ansøger om dispensation.

Vurdering af dispensationer tager udgangspunkt i eksisterende nationale og internationale modelbereg-

ninger og i feltforsøg, som Miljøstyrelsen tilvejebringer, og dette datamateriale indgår i Miljøstyrelsens

faglige vurderinger.

Framework for the Assessment of Plant Protection Products, Revised November 2019.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Kommissionens forordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.

Side 52 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke tidligere har fastsat procedurebeskrivelser for sagsbehand-

lingen af dispensationsansøgninger. Sådanne procedurebeskrivelser er udarbejdet i 2018.

4.1.2

4.1.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Procedurebeskrivelsen

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse Dispensationer er senest opdateret den 28. februar 2020.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at den skal sikre, at afgørelser træffes på et ensartet grundlag, i

overensstemmelse med gældende kvalitetsmålsætninger og -politikker, lovgivningen og gældende prak-

sis. Det skal sikres, at reglerne i pesticidforordningen og gennemførselsforordningerne for de enkelte ak-

tivstoffer overholdes.

Procedurebeskrivelsen gælder for dispensationer til pesticidprodukter efter pesticidforordningens artikel

53, hvor dispensationer kan gives for en periode på maksimalt 120 dage inklusiv anvendelsesfristen. Det

fremgår, at dagene optælles præcist. Ansøgning om gentagne dispensationer behandles efter de gældende

krav i artikel 53.

Procedurebeskrivelsen fastlægger ansvaret for gennemførelsen af proceduren hos den ansvarlige sagsbe-

handler i P&B. Kvalitetssikring af den faglige vurdering og godkendelse heraf foretages af funktionsle-

deren på godkendelsesområdet. Funktionslederen skal sikre, at der i relevant omfang inddrages kompe-

tente fagmedarbejdere til at foretage den faglige vurdering og kvalitetssikring. Den endelige overordnede

kvalitetssikring foretages af funktionslederen.

I tilknytning til procedurebeskrivelsen er indført en halvårlig (marts og oktober) orientering af Miljøsty-

relsens direktion om dispensationer til brug af pesticider, som skal sikre ledelsesmæssigt fokus på di-

spensationer til pesticider. Orienteringen omfatter en liste over ansøgninger i indeværende år med oplys-

ninger om afgørelser, tidligere afgørelser og forventninger om fremtidige ansøgninger samt aktivstoffer

og status for godkendelse i EU.

Det administrative team i P&B er ansvarlig for opdatering af produktets status i Bekæmpelsesmiddel-

databasen (BMD) og indrapportering til Kommissionen via EU-databasen

Plant Protection Products Ap-

plication Management System

(PPPAMS). Funktionslederen for det administrative team udfører kvali-

tetssikring af dette arbejde.

Side 53 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Procedurebeskrivelsen henviser til Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven, en intern vejled-

ning for god sagsbehandling, jura (MFVM) og en vejledning i at træffe afgørelse. Der henvises tillige til

vejledning i journalisering og til vejledninger for pesticidgebyrer. Vi har ikke via links i dokumentet mu-

lighed for at tilgå disse vejledninger. Vi vurderer dog, at det ikke er relevant for nærværende undersøgelse

at gennemgå disse vejledninger.

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, der består af: 1) fordelingsmøde, 2) modtagelse- og valide-

ringsfase, 3) vurderingsfase og 4) afslutningsfase. Procedurebeskrivelsen uddyber, hvad der skal ske i

hver fase og hvem, der er ansvarlig. Det beskrives, hvad der skal journaliseres og i hvilken database.

I modtagelses- og valideringsfasen modtages ansøgningen. Ansøgningen screenes på fordelingsmødet,

hvor funktionslederen udpeger den ansvarlige sagsbehandler. Det afklares, hvilke øvrige sagsbehandlere,

der skal knyttes til sagen, og disse informeres via BMD. Kontormedarbejderen opretter ansøgningen i

BMD og i sags- og dokumenthåndteringssystemet F2 med registrering af ansvarlig sagsbehandler. Sags-

behandleren gennemgår ansøgningen, herunder begrundelse for ansøgningen om dispensation/mulige al-

ternativer, og sagsbehandleren opretter udkast til notifikationsskema. Hvis der er mangler i ansøgnin-

gen, sendes en mail eller et brev til ansøgeren.

Vurderingsfasen består af: 1) ekstern høring/vurdering, 2) sundheds- og miljøvurderinger og 3) kvalitets-

sikring.

Under ekstern høring/vurdering sender den ansvarlige sagsbehandler en anmodning om vurdering til

relevante eksterne høringsparter og til mailadressen

[email protected].

Høring af Fødevarestyrelsen

(FVST), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi (AGRO)

sker ved brug af en skabelon, som tilgås ved et link. Følgende fremgår af skabelonen:

”Miljøstyrelsen

kan tillade at ikke-godkendte midler markedsføres for en periode på indtil 120 dage

til en begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som

ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde, jf. EU-forordning 1107/2009, artikel 53. I den

forbindelse bedes Institut for Agroøkologi vurdere, hvorvidt der findes godkendte alternative mid-

ler eller andre bekæmpelsesmetoder, til den ansøgte anvendelse, som på rimelig må[de] kan be-

kæmpe skadevolder.”

Det fremgår af skabelonen, at vurderingen skal foretages i overensstemmelse med gældende EFSA-vej-

ledninger, som tilgås via links

. Det fremgår også, at AGRO bedes om at foretage et skøn over, om det er

nødvendigt at tillade den anvendelse, der er søgt om dispensation til.

Ukrudtsmidler:

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2016.EN-1060,

Side 54 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

FVST/ DTU høres, om de fastsatte maksimale grænseværdier (MRL,

Maximum Residue Limits

) kan

overholdes, hvis der er tale om spiselige afgrøder, og der er ændringer i forhold til restkoncentrationer

efter deres seneste vurdering.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde sundheds- og miljøvurderingerne, der sker efter retningslin-

jerne, jf. afsnit 4.1.2.2. Under sundheds- og miljøvurderinger beskrives grundlaget for afgørelsen:

”Hvis der er ny viden, udarbejdes opdaterede faglige vurderinger

ud fra indsendt dokumentation,

EU-vurderinger/EFSA-konklusioner (tjek om der foreligger ny EFSA-konklusion/gennemførsels-

forordning*, der skal inddrages), tidligere danske/zone vurderinger o.a. Med afsæt heri træffes be-

slutning, og der fastsættes evt. risikobegrænsende foranstaltninger.

* Gennemførselsforordninger og EFSA-konklusioner kan tilgås via Kommissionens database [link

hertil]

Hvis der ikke er ny viden foretages vurderingerne ud fra den tilgængelige viden, herunder eventu-

elt tidligere vurderinger (Dk/zone, EU). Hvis ikke alle krav iht. dokumentation i vurderingsprin-

cipperne er opfyldt foretages en "weight of evidence" vurdering af, hvorvidt anvendelse udgør en

uacceptabel risiko ud fra tilgængeligt materiale, jf. retningslinjerne for dispensationer.”

Der udarbejdes korte faglige notater, hvis der i forhold til gældende godkendelse til anden afgrøde, tidli-

gere dispensation eller tidligere ordinær godkendelse er ændringer i eksponeringsberegninger og klassi-

ficering, eller hvis anvendelsen ikke er dækket af eksisterende vurderinger. Hvis der ikke er tidligere

vurderinger, udarbejdes sundheds- og miljønotater.

Det fremgår, at hvis der dispenseres til aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, udarbejdes et notat, der

redegør for, hvordan der tages højde for de særlige forhold, der er fremhævet i Kommissionen vejlednin-

gen fra 2013, jf. afsnit 4.1.3.1. Der er links til skabeloner for notaterne, se beskrivelsen nedenfor i afsnit

4.2.2, Retningslinjer for dispensationer, til danske vurderingsrammer og til regneark

Insektmidler:

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/sp.efsa.2017.EN-1201,

Svampemidler:

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2017.EN-1345.

Der kan henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for

pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF. Forord-

ningen administreres af Fødevarestyrelsen, som har et samarbejde med DTU om afgivelse af høringssvar.

Links er ikke tilgængelige for os.

Side 55 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at supplerende informationer indhentes, og at tilpasning af ansøgningen kan indhentes fra

ansøger. Hvis manglerne giver anledning til, at ansøger ændrer den ansøgte anvendelse på en måde, som

kan have betydning for effektiviteten og de fastsatte maksimale grænseværdier, skal DTU/FVST og

AGRO have besked hurtigst muligt

Under kvalitetssikringen skal vurderinger og regneark gennemgås og rettes af de fagansvarlige. Funkti-

onslederen skal kvalitetssikre og godkende de faglige notater og afgørelsen.

Afslutningsfasen består af: 1) høringsparternes vurdering, 2) etiketbrev eller brugsanvisning, 3) etiket-

behandling og -godkendelse, 4) afgørelsesbrev, 5) afgørelse afsendes, 6) databaseopdatering og indrappor-

tering til Kommissionen (via PPPAMS).

Den ansvarlige sagsbehandler skal vurdere svarene fra høringsparterne i forhold til godkendelse eller

afslag. Den faglige vurdering/konklusion fra de eksterne høringsparter (FVST/DTU og AGRO) indarbej-

des direkte i afgørelsen. Hvis der ikke fremgår en tydelig konklusion fra høringsparterne, skal den an-

svarlige sagsbehandler anmode høringsparterne om en tydeliggørelse heraf. Disse eksterne faglige vur-

deringer på områderne fødevaresikkerhed og alternativ plantebeskyttelse er dermed afgørende for, om

Miljøstyrelsen kan give dispensation.

Hvis pesticidmidlet i forvejen er godkendt i Danmark, anvendes den godkendte etiket med en brugsan-

visning for den anvendelse, som dispensationen gælder for. Hvis midlet ikke i forvejen er godkendt, ud-

arbejdes en etiket med brugsanvisning. Producenten indsender udkast, som godkendes af sagsbehandle-

ren og AGRO. Etiketten godkendes efter reglerne i forordningen om godkendelse af pesticidetiketter

Den ansvarlige sagsbehandler skal skrive udkast til afgørelsesbrev. Hvis ansøgningen kan godkendes,

skal der udarbejdes et godkendelsesbrev til ansøgeren og et godkendelsesbrev til producenten.

Der er udarbejdet en skabelon til en dispensation. Det fremgår af skabelonen, at afgørelsen skal omfatte

en beskrivelse af baggrunden for ansøgningen, behov og alternativer angivet af ansøger. Der skal indsæt-

tes en beskrivelse af aktivstoffets

godkendelsesstatus i EU. Afgørelsen skal dernæst indeholde AGRO’s

vurdering af alternativer, Miljøstyrelsens sundhedsmæssige og miljømæssige vurdering samt Fødevare-

styrelsens vurdering af maksimalgrænseværdier.

Miljøstyrelsen har oplyst, at MST orienterer de eksterne høringsparter om ændringer i ansøgningen med henblik på, at dette

inddrages i deres vurdering.

Kommissionens forordning (EU) nr. 547/2011 af 8. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår mærkningskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler. Forordningens regler er udstedt under

henvisning til kravene om mærkning i pesticidforordningens artikel 65, jf. også artikel 31.

Side 56 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Hvis ansøgningen ikke kan godkendes, skal der kun udarbejdes afslagsbrev til ansøgeren. Der skal i så

fald på forhånd foretages partshøring af ansøgeren. Det er funktionslederens ansvar at kvalitetssikre og

godkende udkastet til afgørelsesbrevet.

Godkendelsesbrevet og den godkendte etiket eller brugsanvisning skal sendes til ansøger, producent, re-

levante parter, f.eks. AGRO, FVST/DTU og SEGES, samt til mailadresserne

kemikalieinspektio-

[email protected], [email protected]

[email protected].

Et afslagsbrev sendes med bilag, der af-

hængig af sagens karakter omfatter Miljøstyrelsens vurdering af miljø- og sundhedsmæssige forhold,

AGRO’s vurdering af rimelige alternativer eller FVST’s vurdering af MRL.

Afgørelsen sendes til ansøger,

producent og de før anførte relevante parter.

Den ansvarlige kontormedarbejder skal herefter opdatere ansøgnings- og produktstatus i Bekæmpelses-

middeldatabasen og indtaste de afviklingsfrister, som fremgår af godkendelsesbrevet. Når opdateringen

er sket, underrettes funktionslederen, der kvalitetssikrer de indtastede oplysninger. Den ansvarlige sags-

behandler opdaterer notifikationsskema for dispensation, som kvalitetssikres og godkendes af funktions-

leder. Skemaet gemmes lokalt, og kontormedarbejderen eller en student indtaster oplysningerne i

PPPAMS. Funktionslederen med ansvar for det administrative team kvalitetssikrer de indtastede oplys-

ninger og sørger for endelig indberetning af oplysningerne. Når dispensationen er oprettet i PPPAMS,

laves en udskrift af dispensationen i PPPAMS, som kontormedarbejderen eller en student gemmer på

sagen.

Der skal i alle faser ske journalisering som nærmere anført.

4.1.2.2

Retningslinjer for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger

Retningslinjer (vurderingsprincipper) for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger i forhold til ansøgninger

om dispensation er sidst opdateret 31. januar 2020.

Det fremgår, at formålet med retningslinjerne er at beskrive vurderingskriterier for miljø- og sundheds-

faglige vurderinger af ansøgninger om dispensation.

Der henvises til pesticidforordningens artikel 53, hvorefter en medlemsstat for en periode på indtil 120

dage under særlige omstændigheder kan dispensere til en kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nød-

vendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde.

Det fremgår, at vurdering af ansøgning om dispensation tager udgangspunkt i, at der i forbindelse med

dispensationer skal vises sikker anvendelse i forhold til sundhed og miljø. Med sikker anvendelse menes,

Side 57 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

at der ikke må være tale om, at de specifikke anvendelser udgør en uacceptabel risiko for sundhed og

miljø, herunder risiko for forurening af grundvand. Det fremgår, at en ansøgning om dispensation ikke

kan godkendes, medmindre der kan vises sikker anvendelse.

Af retningslinjerne fremgår dernæst, at ansøgninger om dispensation vurderes ud fra vurderingsprincip-

perne. Vurderingsprincipperne er de faglige retningslinjer, der er gældende for ordinære godkendelser af

pesticidmidler. Vurderingsprincipperne er offentliggjort på mst.dk, jf. nedenfor i afsnit 4.2.2.

Det fremgår, at grundlaget for vurderingen af en ansøgning om dispensation er tilgængelig viden i form

af indsendt dokumentation, EU-vurderinger/EFSA

-konklusioner, tidligere danske/zone vurderinger og

anden viden. Hvis der ikke er ny viden, anvendes tidligere vurderinger.

Om vurderingsprincipperne fremgår det nærmere i retningslinjerne:

”Vurderingen foretages i henhold til vurderingsprincipperne,

der også beskriver krav ift. dokumen-

tation. For dispensationer, der gives iht. pesticidforordningens art. 53, er det muligt efter en kon-

kret faglig vurdering at fravige de generelle dokumentationskrav, som gælder for godkendelser iht.

forordningens art. 33. Såfremt dokumentationskrav i vurderingsrammerne fraviges, foretages en

fagligt baseret "weight of evidence" vurdering af, hvorvidt den specifikke anvendelse udgør en uac-

ceptabel risiko ud fra tilgængeligt materiale. Fx:

- hvis der ikke foreligger eksponeringsberegninger for de specifikke afgrøder, doseringer eller an-

vendelsestidspunkter, men der foreligger beregninger for lign. anvendelser, som der kan ekstra-

poleres fra

- hvis der ikke foreligger studier på eller vurderinger for det specifikke produkt, men der foreligger

studier/vurderinger for et lignende produkt, som der kan ekstrapoleres fra

I denne

”weight of evidence” vurdering inddrages den samlede viden på det specifikke område, og

data vægtes ud fra kvalitet, konsistens i resultaterne, arten og graden af effekt/risiko samt ift.,

hvor repræsentative og relevante data er for danske forhold. Vurderingen foretages for det konkrete

område ift. den specifikke anvendelse, som der er søgt dispensation til og udføres med udgangs-

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA,

European Food Safety Authority).

På vores forespørgsel har Miljøstyrelsen oplyst, at der foretages en faglig vurdering på hvert enkelt område. Det vurderes, om

der kan ekstrapoleres fra andre studier, hvis der er manglende data i forhold til den fulde datapakke. Der er både tale om formelle

datakrav (udførte studier) og krav til matematiske modelleringer eller fx beregninger på sundhed. Der er ikke en konkret liste over

krav, der ikke kan fraviges.

Side 58 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

punkt i den fremgangsmåde, som er beskrevet i de omfattende vurderingsprincipper for det pågæl-

dende område. Hvis der ikke er tilstrækkeligt materiale, til at foretage en endelig vurdering, kan

der ikke gives dispensation på det foreliggende grundlag

.”

Det fremgår, at der i dispensationer kan fastsættes strengere krav til risikobegrænsende foranstaltninger

end de begrænsninger, som normalt accepteres i Danmark, hvis det på baggrund af risikovurderingerne

vurderes at være tilstrækkeligt til at opnå sikker anvendelse. Der kan f.eks. stilles skærpede krav til

værnemidler, som beskytter brugeren af pesticidmidlet, skærpede krav til anvendelsestidspunkt eller

udbringningsmetode eller skærpede krav til bufferzoner eller afdriftsreducerende udstyr i forhold til be-

skyttelse af naturområder eller vandmiljø. Der henvises i øvrigt til vurderingsprincipperne omtalt i afsnit

4.4.2, der indeholder et afsnit om risk characterisation og risk management.

4.1.3

4.1.3.1

Vores bemærkninger

EU-reglerne om dispensation

Reglerne i pesticidforordningen

har ifølge artikel 1 til formål at fastsætte bestemmelser om godkendelse

af plantebeskyttelsesmidler, om markedsføring, anvendelse og kontrol, som skal sikre et højt beskyttel-

sesniveau for mennesker og dyrs sundhed og miljøet samtidig med, at landbrugsproduktionen forbedres,

jf. stk. 3. Forordningens bestemmelser understøttes af forsigtighedsprincippet, og medlemsstaterne skal

ikke afholdes fra at anvende forsigtighedsprincippet i tilfælde af videnskabelig usikkerhed om risici for

menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som en godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ville kunne for-

anledige på deres territorium, jf. stk. 4.

Reglerne går ud på, at EU-Kommissionen efter artikel 13 og den forudgående godkendelsesprocedure

vedtager godkendelsesforordninger for aktivstoffer, som ligger til grund for medlemsstaternes markeds-

føringstilladelser til plantebeskyttelsesmidler. EU-Kommissionens godkendelse af aktivstoffer sker ved

anvendelses af kriterierne i artikel 4, jf. bilag II, hvor det sikres, at stoffet ikke er mutagent eller kræft-

fremkaldende, jf. bilag II, pkt. 3.6.2 og 3.6.3, og at stoffet opfylder de øvrige kriterier i bilag II, jf. stk. 1.

Dernæst vurderes i henhold til stk. 2 og 3, om kriterierne for godkendelse er opfyldt: Restkoncentrationer

af plantebeskyttelsesmidler skal opfylde bestemte krav om, at de ikke må have skadelige virkninger for

På vores forespørgsel har Miljøstyrelsen oplyst, at der skal være tilstrækkeligt materiale til at foretages den relevante faglige

vurdering. F.eks. vil der ikke være behov for lige så mange miljødata, hvis der søges om dispensation til anvendelse i et væksthus,

hvor der ikke må ske udledning til miljøet, som hvis der søges om dispensation til en udendørs anvendelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Side 59 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

menneskers eller dyrs sundhed eller for grundvandet, og at de ikke må have nogen uacceptabel indvirk-

ning på miljøet. Plantebeskyttelsesmidlerne skal også være tilstrækkeligt effektive. Vurderingen skal ske

efter ensartede principper, jf. artikel 29, stk. 6. Godkendelser er tidsbegrænsede, men de kan fornys.

Gennemførelsesforordningen for listen over godkendte aktivstoffer

videreførte godkendelserne af i alt

353 aktivstoffer med de fastsatte udløbsdatoer, som var godkendt i medfør af direktivet fra 1991, som

gjaldt forud for pesticidforordningen. Gennemførelsesforordningen indeholder oplysninger om det god-

kendte aktivstof, godkendelsesdato, udløbsdato samt særlige bestemmelser for hvert enkelt aktivstof, jf.

nedenfor i afsnit 4.3.

Medlemsstaterne godkender efter artikel 28-29 markedsføring af plantebeskyttelsesmidler i deres lande.

Ifølge artikel 28 må et plantebeskyttelsesmiddel ikke markedsføres eller anvendes, medmindre det er

godkendt i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne kan efter artikel 41 give markedsførings-

tilladelse inden for deres eget område på grundlag af en godkendelse givet i en anden medlemsstat. Mar-

kedsføringstilladelse kræves dog ikke til plantebeskyttelsesmidler omfattet af reglerne om parallelhan-

del, jf. artikel 28, stk. 2, litra e, og artikel 52.

Et plantebeskyttelsesmiddel kan kun godkendes til markedsføring, hvis det er vurderet efter ensartede

principper fastsat med hjemmel i artikel 29, stk. 6, opfylder krav om, at aktivstoffer er godkendt, og

opfylder en række yderligere krav om, at plantebeskyttelsesmidlets egenskaber lader sig bestemme. De

ensartede principper er fastlagt i gennemførelsesforordningen om ensartede principper

. De ensartede

principper skal bedømme virkningen af plantebeskyttelsesmidlet med hensyn til dets effektivitet og fyto-

toksicitet for hver af de anvendelser, for hvilke der ansøges om godkendelse, og fastslå, hvilke farer der

måtte opstå, bedømme disses betydning og foretage et skøn med hensyn til de sandsynlige risici for men-

nesker, dyr eller miljøet, jf. bilaget, del B, pkt. 1. Principperne omfatter principper for vurdering og for

beslutningsproces. Markedsføringstilladelser skal være tidsbegrænsede under hensyn til godkendelsen

af aktivstoffet, jf. artikel 32.

En ansøger, der ønsker at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel, skal ansøge om godkendelse i hver

af de medlemsstater, hvor plantebeskyttelsesmidlet ønskes markedsført, jf. artikel 33. Ansøgningen skal

indeholde oplysninger om den påtænkte anvendelse og forslag til, hvilken medlemsstat i den pågældende

zone, der skal behandle ansøgningen, jf. stk. 2. Dokumentationskravene omfatter et fuldstændigt dossier

Kommissionens forordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.

Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Side 60 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

for plantebeskyttelsesmidlet, hvert aktivstof, hver safener og hver synergist

, beskrivelse af forholdsreg-

ler i forbindelse med forsøg og undersøgelser, begrundelser for forsøgs- og undersøgelsesrapporter, kopi

af ansøgning om en maksimalgrænseværdi og et udkast til etiket, jf. nærmere stk. 3.

I forbindelse med fornyelse af godkendelser skal ifølge artikel 43, stk. 2, fremlægges eventuelle nye op-

lysninger, der måtte være påkrævet som følge af ændringer i datakrav eller kriterier, dokumentation for,

at nye data er resultatet af nye datakrav eller kriterier, alle nødvendige oplysninger for at godtgøre, at

plantebeskyttelsesmidlet opfylder kravene i forordningen om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet,

safener eller synergisten i midlet samt, hvis krævet, en rapport om overvågningsoplysninger.

Medlemsstaterne kan efter artikel 53 som en undtagelse og i nødsituationer i forbindelse med plantebe-

skyttelse tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, som ikke har en markedsføringstilladelse i

medlemsstaten. Artikel 53 er sålydende:

”Artikel 53

Nødsituationer i forbindelse med plantebeskyttelse

1. Uanset artikel 28 kan en medlemsstat for en periode på indtil 120 dage under særlige omstæn-

digheder tillade, at plantebeskyttelsesmidler markedsføres med henblik på en begrænset, kontrol-

leret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på

nogen anden rimelig måde.

Den pågældende medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om

de foranstaltninger, der er gennemført, med en detaljeret beskrivelse af situationen og af alle for-

holdsregler, der er truffet for at beskytte forbrugernes sikkerhed.

2. Kommissionen kan anmode autoriteten om en udtalelse eller om videnskabelig eller teknisk bi-

stand.

Autoriteten

fremlægger sin udtalelse eller resultaterne af sit arbejde for Kommissionen senest en

måned efter datoen for anmodningen.

3. Om nødvendigt træffes der efter forskriftsproceduren i artikel 79, stk. 3, afgørelse om, hvornår

og på hvilke betingelser medlemsstaten:

a) må eller ikke må forlænge eller gentage varigheden af foranstaltningerne, eller

b) skal ophæve eller ændre foranstaltningerne.

Samme krav om et fuldstændigt dossiér og et resumé heraf for hvert punkt i datakravene vedrørende aktivstoffet og plantebe-

skyttelsesmidlet gælder for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko efter artikel 47.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Side 61 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af gene-

tisk modificerede organismer, medmindre en sådan udsætning er godkendt i henhold til direktiv

2001/18/EF.”

Det fremgår af præamblen til forordningen, betragtning 32, at medlemsstaterne

undtagelsesvis bør kunne

godkende plantebeskyttelsesmidler, der ikke opfylder betingelserne i denne forordning, ”når det er nødvendigt

på grund af en fare for eller trussel mod planteproduktionen eller økosystemer, der ikke kan styres med andre

rimelige midler. Sådanne midlertidige godkendelser bør revurderes på fællesskabsplan.”

Der er ifølge vores undersøgelser ikke praksis fra EU-Domstolen om fortolkningen og anvendelsen af artikel

53.

EU-Kommissionens Working Document on Emergency Situations according to article 53 of Regulation

(EC) No 1107/2009 er en uforbindende vejledning

fra 2013, der indeholder nogle retningslinjer for an-

vendelsen af artikel 53. Det fremgår, at artikel 53 er en undtagelsesbestemmelse, som alene skal anven-

des, når der ikke er alternative plantebeskyttelsesmidler, og at bestemmelsen ikke bør anvendes ruti-

nemæssigt. Vejledningen sondrer mellem plantebeskyttelsesmidler med og uden indhold af godkendte

aktivstoffer.

Det fremgår af vejledningen, at EU-Kommissionen anbefaler, at dispensationer alene kan gives i nødsi-

tuationer, at de ikke bør gentages, medmindre nødsituationen fortsat gælder, og der er en klar begrun-

delse. Det fremgår, at dispensationer bør følges op af udvidelse af godkendelser efter artikel 51 om an-

vendelser af mindre betydning eller af en standard markedsføringstilladelse.

Det fremgår desuden af vejledningen, at medlemsstaterne bør være særligt tilbageholdende med at give

dispensationer til plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet ikke er godkendt. Der bør efter EU-Kom-

missionens opfattelse i den forbindelse træffes en række særlige forholdsregler.

Det fremgår af Rigsrevisionens revisionsnotat af 7. maj 2019, side 26, pkt. 108, at Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet anførte, at Europa-Kommissionens vejledning ikke bør stå alene i fortolkningen af pesticidfor-

ordningens artikel 53. Ministeriet henviste til et revisionsbesøg fra Europa-Kommissionens Levnedsmid-

del- og Veterinærkontor den 17.- 24. juni 2014, der bl.a. omhandlede dispensationer udstedt efter artikel

53, jf. boks 14:

Dokumentet indeholder følgende note:

“This document has been conceived as a working document of the Commission Services,

which was elaborated in co-operation with the Member States. It does not intend to produce legally binding effects and by its nature

does not prejudice any measure taken by a Member State within the implementation prerogatives under Regulation (EC) No

1107/2009, nor any case law developed with regard to this provision. This document also does not preclude the possibility that the

European Court of Justice

may give one or another provision direct effect in Member States.”

Side 62 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

”Boks 14. Europakommissionens Levnedsmiddel-

og Veterinærkontor audit 17.-24. juni 2014

Europakommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor konkluderede, at Danmark udsteder

dispensationer 1) for flere perioder i træk til bestemte plantebeskyttelsesmidler til mindre afgrøder,

2) for afgrøder, der dyrkes i stor skala, og 3) for plantebeskyttelsesmidler, for hvilke godkendelse

er blevet afvist efter Miljøstyrelsens vurdering, men som er godkendt i andre medlemsstater. Denne

anvendelse af dispensationsproceduren blev vurderet til ikke at være i overensstemmelse med ar-

tikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009, som begrænser sådanne godkendelser til begrænset,

kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes

på nogen anden rimelig måde. Det blev som led i auditten henstillet, at dispensationer udelukkende

udstedes til begrænset, kontrolleret anvendelse i henhold til artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1107/2009.

Opfølgning på audit 2014-2018

Frem til 2018 har der pågået en opfølgning på den gennemførte audit, som har resulteret i, at

Europakommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor i 2018 har lukket afvigelsen/anbefalin-

gen ift. den danske administrationspraksis for dispensationer, idet det kunne konstateres, at

mange af dispensationerne vedrørte små afgrøder, og at dispensationerne til pesticider til store

afgrøder fx Talius og Kerb, var på vej til godkendelse. Miljøstyrelsen har oplyst, at Kommissionen

vurderede, at Miljøstyrelsen alene gav dispensation, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en

fare, som ikke kunne bekæmpes på nogen anden rimelig måde, og at Miljøstyrelsen sikrede, at

forholdene var så restriktive som muligt, med henblik på at begrænse og kontrollere brugen så

meget som muligt. Miljøstyrelsen oplyste, at Europa-Kommissionens audit på den baggrund ikke

fandt anledning til at opretholde anbefalingen, og Miljøstyrelsen lagde på den baggrund til grund,

at styrelsens praksis lever op til de gældende regler for tildeling af dispensationer

(artikel 53).”

Det fremgår, at Europa-Kommissionen på baggrund af Miljøstyrelsens oplysninger ikke fandt anledning

til at opretholde anbefalingen.

Vi har fra Miljøstyrelsen modtaget rapporten Progress made in the implementation of audit recommen-

dations, January 2018, udarbejdet af DG Health and Food Safety, som indeholder en oversigt over gene-

raldirektoratets revisioner i Danmark i perioden 2012-2016. Rapporten indeholder sektoranbefalinger,

herunder 2.B.9, for Plant protection products, herunder 2014-7184-2: Ensure that emergency authorisa-

tions are granted solely for limited and controlled use as required by Article 53(1) of Regulation (EC) No

1107/2009. Miljøstyrelsen oplyste i 2015, at dispensationer kun gives, hvis en fare ikke kan bekæmpes

på nogen anden rimelig måde, og at ansøgerne stærkt opfordres til at ansøge om ordinær godkendelse

eller godkendelser til anvendelse af mindre betydning. Miljøstyrelsen anførte, at det ikke fremgår af ar-

tikel 53, at dispensation ikke kan gives til større afgrøder.

Side 63 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsen oplyste i 2017 om 16 dispensationer i 2015 (heraf 10 til mindre afgrøder og 6 til større

afgrøder), 13 dispensationer i 2016 (heraf 8 til mindre afgrøder og 5 til større afgrøder) og 17 dispensati-

oner i 2017 (heraf 11 til mindre afgrøder og 5 til større afgrøder). Der blev gennemgået dispensationer til

Talius, til Titus og til Kerb.

, som var godkendt i de fleste andre medlemsstater.Det fremgår, at general-

direktoratet lukkede anbefalingen: ”Closed due to action taken.”

Vi har på EU-Kommissionens

og EFSA’s hjemmeside søgt oplysninger om EFSA’s udtalelser om med-

lemsstaternes dispensationer, jf. artikel 53, stk. 2. Vi har fundet 7 udtalelser alle dateret 14. maj 2018

fra EFSA om vurdering af dispensationer givet af Rumænien, Bulgarien, Estland, Finland, Letland,

Lithauen og Ungarn til plantebeskyttelsesmidler med aktivstofferne clothianidin, imidacloprid og thia-

methoxam, hvis anvendelse blev begrænset ved en kommissionsforordning fra 2013

. Det fremgår, at

begrænsningen skyldtes høj akut risiko for skade på bier som følge af anvendelsen af plantebeskyttelses-

midler med disse aktivstoffer. Undersøgelsen var fokuseret på, om faren kunne bekæmpes på anden ri-

melig måde. EFSA konkluderede, at der for nogle af dispensationerne fandtes alternative bekæmpelses-

måder eller alternative insekticider, mens der for andre dispensationer ikke var alternativer.

Europa-Parlamentet

har den 16. januar 2019 vedtaget en resolution om Union’s authorisation procedure

for pesticides

. Resolutionen henviser i betragtning CK og CN til

EFSA’s evaluering af dispensationerne

fra de 7 lande og henviser til, at dette er den eneste gang, EU-Kommissionen har bedt EFSA om en

udtalelse efter artikel 53. Europa-Parlamentet opfordrer i resolutionens pkt. 103 Kommissionen:

”to fully

use its control rights under Article 53(2) and (3), in order to limit the derogation and extensions granted

under Article 53 to justified emergency situations.”

Vi har fundet dokumenter på Europa-Kommissionens hjemmeside om REFIT

–

Evaluation of the EU

legislation on plant protection products and pesticides. Der findes en Final report, 10 October 2018, Study

supporting the REFIT Evaluation of the EU legislation on plant protection products and pesticides resi-

dues (Regulation (EC) No 1107/2009 and Regulation (EC) No 396/2005). Rapporten er et baggrundsstudie

til brug for evalueringen.

Det fremgår af Miljøstyrelsens oversigt af 19. februar 2019, at der i 2017 blev givet dispensation til Talius og Kerb, og at begge

produkter blev godkendt i 2018. Det fremgår af rapporten, at Talius var godkendt i 24 andre medlemsstater, og at Titus var god-

kendt i 26 andre medlemsstater. Ifølge EU Pesticide Database er der til Kerb i dag givet markedsføringstilladelse i 22 medlems-

lande, herunder Danmark, til pesticidmidler med aktivstoffet Propyzamide: https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-

database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1778.

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013 af 24. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr.

540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstofferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid og om forbud

mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer.

(2018/2153(INI).

Side 64 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vi har i Final report, 10 October 2018, fundet nogle oplysninger om anvendelsen af pesticidforordningens

artikel 53. Det fremgår af sammenfatningen, at anvendelsen af dispensationer er steget i antal fra 127

dispensationer i 2011 til 714 dispensationer i 2017. Dispensationerne omfatter både plantebeskyttelses-

midler med godkendte aktivstoffer, aktivstoffer under godkendelse, aktivstoffer godkendt med begræns-

ninger og ikke godkendte aktivstoffer. Dispensationer til nogle af plantebeskyttelsesmidlerne gives flere

år i træk

. Medlemsstaterne anvender egne procedurer, og det giver ikke incitament til at ansøge om

udvidelse af godkendelser til anvendelser af mindre betydning, jf. artikel 51

. Ansøgningsprocedurer kan

tage 1,5

–

2 år, og det resulterer i ansøgninger om dispensationer efter artikel 53

Miljøstyrelsen har henvist til den nu offentliggjorte rapport fra 2020 fra Europa-Kommissionen til Rådet

og Parlamentet om

”Evaluation

of Regulation (EC) No 1107/2009 on the placing of plant protection pro-

ducts on the market and of Regulation (EC) No 396/2005 on maximum residue levels of pesticides”. Afsnit

2.3 angår Emergency Authorisations. Det fremgår, at Kommissionen er opmærksom på stigningen i an-

tallet af dispensationer. Endvidere fremgår:

”The Commission will continue to

work together with the Member States to improve the relevant

guidance on emergency authorisations by mid-2020 to clarify the criteria when emergency author-

isations can be granted. If found necessary, the Commission will consider adopting an Implement-

ing Regulation setting out such

criteria in a legally binding way.”

4.1.3.2

Nationale gennemførelsesbestemmelser

Kemikalieloven

indeholder i § 7 a bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

af EU-forordninger gældende for kemikalier omfattet af loven. Det fremgår af § 34, nr. 1, at miljømini-

steren godkender plantebeskyttelsesmidler efter reglerne i pesticidforordningen. Der findes ikke speci-

fikke danske regler om dispensation. Det fremgår af § 45, stk. 1, at ministeren kan henlægge sine opgaver

efter loven til Miljøstyrelsen og andre statslige institutioner.

Final report, afsnit 4.2.2, side 46-47.

Final report, afsnit 4.6.2, side 82.

Final report, afsnit 4.8.2, side 98.

Lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier.

Side 65 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens

§ 59, at Institut for Agroøkologi ved Aarhus Uni-

versitet bistår Miljøstyrelsen ved vurderingen af bekæmpelsesmidlers effektivitet, mens Fødevarestyrel-

sen bistår Miljøstyrelsen ved vurdering af restkoncentrationer i fødevarer og foder.

4.1.3.3

Generelle bemærkninger til dispensationspraksis

Vi har vurderet, om Miljøstyrelsens praksis for dispensationer må antages at være i overensstemmelse

med pesticidforordningens artikel 53.

En medlemsstat kan ifølge pesticidforordningens artikel 53, stk. 1, uanset artikel 28, under særlige om-

stændigheder give en tidsbegrænset dispensation på indtil 120 dage til markedsføring med henblik på en

begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan be-

kæmpes på nogen anden rimelig måde.

Det fremgår af overskriften til artikel 53, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som kan anvendes

i nødsituationer. Tilsvarende fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside, jf. afsnit 4.5.

Artikel 53 giver mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation uanset artikel 28. Miljøstyrelsen

forstår dette sådan, at de dokumentationskrav, som skal være opfyldt for, at medlemsstaterne kan fravige

dokumentationskravene, skal opfyldes i forbindelse med godkendelse af markedsføring og anvendelse,

herunder kravene til dokumentation i artikel 33. Bestemmelsen giver efter sin ordlyd mulighed for en

generel fravigelse af artikel 28, og der må derfor efter vores opfattelse være hjemmel til at fravige krav

til dokumentation.

Artikel 53 giver mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation til en begrænset, kontrolleret anven-

delse. Der er ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til den begrænsede og kontrollerede an-

vendelse. Efter Miljøstyrelsens praksis gives dispensationer til nærmere bestemte anvendelser og er der-

med begrænsede. Dispensationerne gives ikke med en begrænsning med hensyn til størrelsen af area-

lerne. Det fremgår af Kommissionens audit refereret i afsnit 4.1.3.1, at dette var et tema. Miljøstyrelsen

anførte, at det ikke fremgår af artikel 53, at dispensation ikke kan gives til større afgrøder. I Miljøstyrel-

sens dispensationer stilles vilkår med hensyn til anvendelsen, som skal sikre arbejdsmiljø og hensyn til

det omgivende miljø. Dispensationerne gives dermed til en begrænset, kontrolleret anvendelse.

Artikel 53 giver mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation, hvis det skønnes nødvendigt på

grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde. Der skal være tale om en fare for

afgrøden. Der er ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til selve faren. Miljøstyrelsen beder

Bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018 om bekæmpelsesmidler.

Side 66 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Aarhus Universitet om på baggrund af oplysningerne i ansøgningen at vurdere, om der findes godkendte

alternative midler eller andre bekæmpelsesmetoder til den ansøgte anvendelse, som på rimelig måde kan

bekæmpe skadevolder, og om det er nødvendigt at tillade den anvendelse, der er søgt om dispensation til.

Fokus er på, om der er en anden rimelig bekæmpelsesmåde. Aarhus Universitet bedes også om at skønne,

om det er nødvendigt at tillade den anvendelse, som der er søgt om dispensation til.

Miljøstyrelsen foretager derudover i sin dispensationspraksis en vurdering, af, om anvendelsen uanset

manglende opfyldelse af nogle af dokumentationskravene må anses for at være en sikker anvendelse i

overensstemmelse med dansk praksis. Det påses, at der ikke gives dispensation til pesticider, som over-

skrider de såkaldte MRL-krav for restværdier i fødevarer. Det vurderes, om pesticidmidlet er sikkert at

anvende for sprøjteførere, arbejdere, beboere og forbipasserende, og om pesticidmidlet er sikkert i forhold

til miljø, herunder grundvand.

Vi er opmærksomme på, at Kommissionen i 2013 vurderede, at dispensationer generelt skal følges op af

godkendelser efter artikel 51 om udvidelser af godkendelser til anvendelser af mindre betydning eller

andre standardgodkendelser, og at Kommissionen i 2018 vurderede, at ansøgere mangler incitament til

at ansøge om godkendelser i flere lande. Miljøstyrelsen har hertil oplyst, at det sjældent er en mulighed

at ansøge om udvidelse af godkendelser i Danmark, fordi de relevante pesticidmidler ikke i forvejen har

en godkendelse i Danmark.

Artikel 53 giver alene mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation på 120 dage. Der gives i visse

tilfælde dispensation til de samme pesticidmidler i flere år i træk med den virkning, at pesticidmidlerne

kan anvendes i den relevante periode i flere år. Det er ikke i strid med bestemmelsen at give dispensati-

oner flere år i træk.

Efter vores bedømmelse må Miljøstyrelsens praksis for dispensationer antages at være i overensstem-

melse med EU-forordningens artikel 53. Miljøstyrelsens praksis indebærer kontrol af, at der ikke gives

dispensationer, når der findes alternative midler, og at der alene dispenseres, når anvendelsen vurderes

som sikker.

Vi mener, at der kan være en vis tvivl om, hvorvidt der kan gives dispensation til det samme pesticid-

middel år efter år. Der foreligger ikke praksis fra EU-Domstolen, som belyser dette, men EU-Kommissi-

onen har til gengæld gennem sin audit godkendt den danske dispensationspraksis. Vi mener på dette

grundlag, at Miljøstyrelsens praksis, som kræver sikker anvendelse, må anses for at være lovlig.

Side 67 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.1.3.4

Bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse indeholder en detaljeret beskrivelse af sagsgangen for udstedelse

af dispensationer, og den er dermed egnet til at sikre, at afgørelserne bliver korrekte, og at der sker den

nødvendige dokumentation.

Procedurebeskrivelsen indeholder detaljeret beskrivelse af, hvem der udfører, godkender og dokumente-

rer de enkelte opgaver. Det fremgår, at en dispensation kvalitetssikres og godkendes af funktionslederen,

der selv er fagperson og indkalder de øvrige relevante fagpersoner. Vi vurderer, at det hermed er sikret,

at dispensationssagerne vurderes af kompetente medarbejdere.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at FVST/DTU høres, om grænseværdier for restkoncentrationer i

spiselige afgrøder kan overholdes.

Det er en betingelse for at give dispensation, at faren ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at der i overensstemmelse med bestemmelsen om myndighedsbi-

stand i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 59 sker høring af Aarhus Universitet, Institut for Agro-

økologi (AGRO) om dette. Instituttet spørges, om der findes godkendte alternative midler eller andre

bekæmpelsesmetoder til den ansøgte anvendelse, som på rimelig måde kan bekæmpe faren, og instituttet

anmodes om at foretage et skøn over, om det er nødvendigt at tillade den anvendelse, der er søgt om

dispensation til. Vurderingen af, om der findes nogen anden rimelig måde at bekæmpe faren på, har ikke

været en del af Rigsrevisionens undersøgelse, og vi har ikke grundlag for at vurdere dette som en del af

nærværende undersøgelse.

Artikel 53 tillader, at medlemsstaten under særlige omstændigheder kan tillade, at plantebeskyttelses-

midler markedsføres med henblik på en begrænset, kontrolleret anvendelse. Det er efter dansk praksis

en betingelse, at der for at give en dispensation kan vises sikker anvendelse for miljø og sundhed, herun-

der grundvand.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at Miljøstyrelsen er ansvarlig for sundheds- og miljøvurderinger,

og det fremgår, hvordan der skal forholdes, hvis der er eller ikke er ny viden. Der henvises til, at vurde-

ringen sker efter Retningslinjer (vurderingsprincipper) for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger i forhold

til ansøgninger om dispensation.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at sagsbehandleren vurderer svarene fra høringsparterne, og at

den faglige vurdering/konklusion fra FVST og AGRO indarbejdes direkte i afgørelsen. Disse eksterne

faglige vurderinger på områderne fødevaresikkerhed og alternativ plantebeskyttelse er dermed sammen

med den sundheds- og miljømæssige vurdering afgørende for, om Miljøstyrelsen kan give dispensation.

Side 68 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at hvis der dispenseres til aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, udarbejdes et notat, der

redegør for, hvordan der tages højde for de særlige forhold, der er fremhævet i Kommissionen vejlednin-

gen fra 2013, jf. afsnit 4.1.3.1. Vi mener, at det må være egnet til at sikre, at der er særlig opmærksomhed

på dispensationer til pesticidmidler med aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU

Der er udarbejdet en skabelon til en afgørelse om dispensation. I skabelonen anvises anvendelse af

AGRO’s høringssvar

samt de sundhedsmæssige og miljømæssige vurderinger. Det fremgår også, at Fø-

devarestyrelsens vurdering af maksimalgrænseværdier skal fremgå af afgørelsen. Der skal være tale om

en fare for afgrøden, og der tages stilling til, om der foreligger en fare. Vi mener, at skabelonen herefter

er egnet til at sikre, at der foreligger en tilstrækkelig faglig vurdering, og at de retlige betingelser for

dispensation er opfyldt.

I tilknytning til procedurebeskrivelsen er indført en halvårlig orientering af Miljøstyrelsens direktion om

dispensationer til brug af pesticider, som sikrer ledelsesmæssigt fokus på antallet af dispensationer og

gentagne dispensationer.

Procedurebeskrivelsen må anses for egnet til at sikre, at der ved ansøgning om dispensation altid foreta-

ges en vurdering af, om der er alternativer til den ansøgte anvendelse, og om der er vist sikker anvendelse

for sundhed og miljø, herunder grundvand

Det er i proceduren indført, at funktionslederen skal kvalitetssikre opdatering af bekæmpelsesmiddelda-

tabasen og underretning af Kommissionen, jf. afsnit 4.6. Dermed er kritikken af manglende underretnin-

ger imødekommet.

4.1.3.5

Bemærkninger til retningslinjer for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger

Retningslinjerne for miljø- og sundhedsfaglige vurderinger må forstås som et tillæg til Miljøstyrelsens

vurderingsprincipper, som er beskrevet nedenfor i afsnit 4.2.2, og der er altså ikke udfærdiget faglige

retningslinjer specifikt for dispensationer.

Det fremgår af retningslinjerne, at vurdering af en ansøgning om dispensation skal tage udgangspunkt

i, at der i forbindelse med dispensationer skal vises sikker anvendelse. Vi forstår dette begreb som en

henvisning til pesticidforordningens artikel 36, stk. 3, hvorefter en medlemsstat kan afvise at godkende

Vi kan se i Miljøstyrelsens oversigt af 14. februar 2019 over midler, hvortil der er givet dispensation i perioden 2011-2018, at de

fleste dispensationer er givet til pesticidmidler med godkendte aktivstoffer, men der er også givet enkelte dispensationer til pesti-

cidmidler uden godkendte aktivstoffer.

Side 69 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

plantebeskyttelsesmidlet på sit område, hvis det med henvisning til medlemsstatens specifikke miljø-

eller landbrugsmæssige forhold har behørige grunde til at skønne, at det pågældende middel fortsat udgør

en uacceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet

Det fremgår af retningslinjerne, at det er muligt efter en konkret faglig vurdering at fravige de generelle

dokumentationskrav, som gælder for godkendelser. I så fald skal der foretages en fagligt baseret "weight

of evidence" vurdering af, hvorvidt den specifikke anvendelse udgør en uacceptabel risiko ud fra tilgæn-

geligt materiale.

Vi forstår dette sådan, at der er tale om en bevisvurdering, hvor kriteriet er uacceptabel risiko. Der skal

altså efter en vurdering på det foreliggende grundlag påvises

”sikker anvendelse”.

Det fremgår, at hvis der ikke er tilstrækkeligt materiale til at foretage en endelig vurdering, så kan der

ikke gives dispensation. Vi forstår det som et forsigtighedsprincip, der går ud på, at hvis der ikke kan

påvises fravær af uacceptabel risiko eller med andre ord påvises sikker anvendelse, så skal der gives

afslag.

Det fremgår, at der kan fastsættes strengere krav til risikobegrænsende foranstaltninger end de begræns-

ninger, som normalt accepteres i Danmark, hvis det på baggrund af risikovurderingerne vurderes at være

tilstrækkeligt til at opnå sikker anvendelse. Retningslinjerne indeholder nogle eksempler på skærpede

krav til værnemidler, anvendelsestidspunkt og til bufferzoner i forhold til beskyttelse af naturområder

eller vandmiljø. Der henvises i øvrigt til Vurderingsprincipperne, jf. afsnit 4.4.2.

4.2

4.2.1

Dokumentation for sikker anvendelse

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.2, side 34-45, pkt. 56-95, undersøges sagsbehandlingen af dispensationer til 18

udvalgte pesticidmidler med særlig fokus på to pesticidmidler, som ministeriet tidligere har forbudt.

Miljøstyrelsen har i notat af 14. februar 2019

oplyst følgende: ”Når

Miljøstyrelsen godkender pesticider til brug i Danmark foretager

Miljøstyrelsen en risikovurdering ift. både sundhed, miljø og grundvand. Det er et krav, at der skal være vist "sikker anvendelse", før et

middel kan få en dispensation, evt. ved fastsættelse af risikobegrænsende foranstaltninger (som kan være skrappere end ved al-

mindelige godkendelser). I Danmark har vi en særligt forsigtig tilgang ift. grundvand, som kommer til udtryk ved, at vi i modelbe-

regninger over 20 år kun accepterer et tilfælde af udvaskning over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Dette gælder uanset

om et middel skal opnå en almindelig godkendelse eller godkendes ved dispensation. Pesticider godkendt ved dispensation har

således i princippet ikke større risiko for udvaskning

til grundvandet end pesticider godkendt ved en almindelig godkendelse.”

Side 70 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Rigsrevisionen har lagt til grund, at de danske vurderingsprincipper skal følges, så det sikres, at pesti-

cidmidlerne lever op til de danske krav til sikker anvendelse. Ministeriet har oplyst, at vurderingsprin-

cipperne efter en faglig vurdering kan fraviges. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministeriet har doku-

mentation for den faglige vurdering. Ministeriet har i forbindelse med undersøgelsen udarbejdet redegø-

relser for at dokumentere sikker anvendelse i forbindelse med udstedelsen af dispensationerne. Ministe-

riet har oplyst, at det er ministeriets vurdering, at dispensationerne var givet korrekt til 17 af de 18

pesticidmidler. Ministeriet er enig i, at der ikke burde være givet dispensation til Merpan 80 WG, jf.

nedenfor i afsnit 4.3.

Rigsrevisionen har undersøgt redegørelserne og påvist, at ministeriet ikke har fulgt kravene i vurderings-

principperne for 13 af de 18 undersøgte pesticidmidler. Modelberegningerne har ikke svaret til ansøgnin-

gerne med hensyn til dosering og afgrøde, er ikke udført korrekt eller er ikke aktuelle. Ministeriet har

oplyst, at der er foretaget en faglig vurdering af, om afvigelserne er acceptable. Rigsrevisionen mener

ikke, at det er påvist.

Rigsrevisionen har undersøgt dispensationer givet til det tidligere forbudte pesticidmiddel Titus WSB.

Der blev givet afslag til pesticidmidlet i 2011, fordi nedbrydningstiden var længere end 180 dage, og der

blev dengang krævet nye modelberegninger. Desuagtet blev der givet dispensation i perioden 2013-2019.

Ministeriet har oplyst, at dispensationerne er givet på baggrund af feltforsøg, som ifølge vurderingsprin-

cipperne kan træde i stedet for modelberegninger.

Rigsrevisionen har gennemgået feltforsøgene og vurderet, at de ikke er tilrettelagt og udført på en måde,

som giver et retvisende billede af udvaskningsrisikoen. Rigsrevisionen har også fremhævet fund over

grænseværdien på VAP-markerne i forbindelse med test af Titus WSB og bemærket, at ministeriet var

vidende om disse fund i 2017. Ministeriet har oplyst, at fundene ikke afspejler risikoen for grundvandet.

Rigsrevisionen har bemærket, at ministeriet tidligere har inddraget disse boringer i grundlaget for mini-

steriets afgørelser om andre pesticidmidlers grundvandsrisiko, og at ministeriet i et notat fra 2017 ikke

har sået tvivl om, at der er sket flere relevante overskridelser i forbindelse med det pågældende VAP-

forsøg i 2012. Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil genoptage grundvandsovervågningen af rimsulfu-

rons nedbrydningsprodukter, der stammer fra Titus WSB.

Rigsrevisionen har gennemgået dispensationer, som er givet til pesticidmidlet Merpan 80 WG, selvom

dette blev forbudt i 1997, fordi det indeholder aktivstoffet Captan, som efter ministeriets vurdering ud-

gjorde en uacceptabel sundhedsrisiko, da det kunne fremkalde kræft. Desuagtet blev der givet dispensa-

tion hvert år i perioden 2002-2018. Ministeriet har oplyst, at det har modtaget 2 ordinære ansøgninger

om godkendelse, og at ministeriet i 2008 og 2011 ikke kunne godkende midlet, fordi ansøgningerne ikke

opfyldte de særligt restriktive danske krav til pesticider, der er kræftfremkaldende. De danske vurde-

Side 71 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

ringsprincipper blev i 2016 ændret, så de ikke længere indeholdt særlig restriktive danske krav til vur-

deringen af sundhedsrisiko, og efter denne lempelse udgør Captan ikke længere en uacceptabel risiko for

sprøjtebrugernes sundhed.

Rigsrevisionen har også gennemgået vurderinger fra EU, som viser, at anvendelsen af Captan kan med-

føre en risiko for udvaskning til grundvandet af Captans nedbrydningsprodukter. Ministeriet har haft

viden om udvaskning og risiko for grundvandet siden 2004.

Rigsrevisionen kritiserer, at der for 18 udvalgte pesticidmidler ikke foreligger dokumentation på sagerne

for, at ministeriet kunne vise sikker anvendelse ved udstedelsen af dispensationerne. Rigsrevisionen kri-

tiserer, at der for 13 af 18 pesticidmidler ikke foreligger dokumentation for grundlaget for at afvige fra

vurderingsprincipperne.

Rigsrevisionen kritiserer, at der er givet dispensationer til pesticidmidlet Titus WSB, selvom forsøg fra

VAP-marker var tilrettelagt og udført på en måde, som efter Rigsrevisionens vurdering ikke gav et retvi-

sende billede af udvaskningsrisikoen.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet har udstedt dispensationer til Merpan WG i perioden 2002-2018,

selvom ministeriet siden 2004 vidste, at pesticidmidlet udgjorde en uacceptabel risiko for grundvandet.

Midlet kunne ikke godkendes på grund af de særligt restriktive danske krav for vurdering af kræftrisiko

for sprøjtebrugere, der gjaldt i perioden 1997-2016. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i

forbindelse med udstedelsen af dispensationerne til Merpan 80 WG blev fastsat en særlig risikobegræn-

sende foranstaltning for, at pesticidmidlet kunne anvendes sikkert. Der foreligger ifølge beretningen ikke

dokumentation på dispensationssagerne for, at denne særlige risikobegrænsende foranstaltning skulle

kunne modvirke kræftrisikoen. Ministeriet har oplyst, at det ikke forventes, at der kan vises sikker an-

vendelse af pesticidmidlet i forhold til grundvandet.

Rigsrevisionen kritiserer, at vurderingsprincipperne fra 2016 blev lempet for så vidt angår kræftrisiko

da det ikke var i overensstemmelse med den gældende sprøjtemiddelstrategi, hvoraf det fremgik, at

kræftfremkaldende stoffer kun ville kunne blive godkendt, hvis de overholdt særligt restriktive vilkår.

Miljøstyrelsen har til os oplyst: ”Captan er ikke vurderet, at være

kræftfremkaldende, men er klassificeret som "mistænkt for at

fremkalde kræft". Der er tale om to forskellige klassificeringer iht. CLP-forordningen, hhv. faresætningerne H350 og H351. Stoffer,

som er vurderet at kunne fremkalde kræft (kategori 1A og 1B), er omfattet af afskæringskriterierne i 1107 (jf. Annex II pkt 3.6.3),

hvilket ikke er tilfældet for stoffer, som blot er mistænkt for at kunne fremkalde kræft (kategori 2).

Denne forskel er afgørende for at forstå, at ændringen af vurderingsrammerne ikke er i strid med den daværende nationale hand-

lingsplan for pesticider

–

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, hvor der står følgende tekst i strategien:

"Mere effektiv og skrap godkendelsesordning Det har høj prioritet at gennemføre en effektiv og skrap godkendelsesordning, så lange

sagsbehandlingstider ikke blokerer for godkendelser af potentielt mindre belastende alternativer til tidligere godkendte midler.

Side 72 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.2.2

4.2.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Skabelon til miljømæssig vurdering af middelnavn (aktivstof) til anvendelse/afgrøde mod ska-

devolder

Skabelonen til miljømæssig vurdering skal anvendes i forbindelse med vurderingen af dispensationsan-

søgninger i proceduren beskrevet ovenfor i afsnit 4.1.2.1. Den er senest opdateret 28. februar 2020.

Det fremgår af skabelonen, at sagsbehandleren skal undersøge tidligere danske vurderinger af det på-

gældende pesticidmiddel med angivelse af datoen for den tidligere undersøgelse. Det skal undersøges, om

den ansøgte anvendelse er dækket af den tidligere danske vurdering med angivelse af årstal. Der skal

ske en gengivelse af konklusioner i den tidligere danske vurdering eller i en tidligere EU-vurdering i

forhold til skæbne og adfærd, særligt risiko for udvaskning til grundvand samt for de miljømæssige risi-

kovurderinger for ikke-målarter

. Der skal være fokus på, om de tidligere vurderinger fortsat kan an-

vendes, i hvilket omfang vurderingsprincipperne er opfyldt og på begrundelse for fravigelse. Vurdering

af risiko for grundvand skal ske med udgangspunkt i nationale og internationale modelberegninger og i

data fra feltforsøg som f.eks. VAP. Hvis der foreligger data fra grundvandsovervågningen i Danmark for

aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter herfra, skal disse data inddrages i vurderingen. Skabelonen

indeholder eksempler på vurderinger. Det skal undersøges, om der findes nyere vedtagne vurderinger fra

EU/EFSA, som skal inddrages, eller om der er nye vurderingsprincipper, som skal inddrages. Skabelonen

indeholder eksempler på anvendelse af EFSA-konklusioner.

Det fremgår af skabelonen, at det skal anføres, hvis der er anbefalede foranstaltninger i EU's gennemfø-

relsesforordning for aktivstof(ferne). Det skal også fremgå, hvordan relevante foranstaltninger håndte-

res.

Det fremgår af skabelonen, at sagsbehandleren skal foretage Miljøstyrelsens samlede miljøvurdering af,

om den ansøgte anvendelse af pesticidmidlet udgør en uacceptabel risiko for miljøet, herunder grundvan-

det, med overholdelse af relevante risikobegrænsende foranstaltninger. Det skal opsummeres, hvilke for-

hold den samlede vurdering er begrundet i. Sagsbehandleren skal fastsætte krav til de risikobegrænsende

foranstaltninger.

Meget problematiske stoffer (klassificeret som kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, forplantningsevne og fostre, eller som

opfylder kriterier for hormonforstyrrende stoffer) skal fremover kun godkendes, såfremt de overholder særlige restriktive vilkår".

Hermed menes risikovurdering for plante- og dyrearter, som pesticidmidlet ikke skal virke imod.

Side 73 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.2.2.2

Skabelon til sundhedsmæssig vurdering af middelnavn (aktivstof) til anvendelse/afgrøde mod

skadevolder

Skabelonen til sundhedsmæssig vurdering skal anvendes i forbindelse med vurderingen af dispensati-

onsansøgninger i proceduren beskrevet ovenfor i afsnit 4.1.2.1. Den er senest opdateret 28. februar 2020.

Det fremgår af skabelonen, at sagsbehandleren skal angive tidligere danske vurderinger af det pågæl-

dende pesticidmiddel med angivelse af datoen for den tidligere vurdering. Det skal undersøges, om den

ansøgte anvendelse er dækket eller delvist dækket af den tidligere danske vurdering med angivelse af

årstal. Der skal ske en gengivelse af klassificeringen og risikovurderingen for sundhed i den tidligere

vurdering. Der skal være fokus på, om de tidligere vurderinger fortsat kan anvendes, i hvilket omfang

vurderingsprincipperne er opfyldt og på begrundelse for fravigelse. Skabelonen indeholder eksempler på

vurderinger. Det skal undersøges, om der findes nyere vedtagne vurderinger fra EU/EFSA, som skal

inddrages, eller om der er nye vurderingsprincipper, som skal inddrages.

Det fremgår af skabelonen, at det skal anføres, hvis der er anbefalede foranstaltninger i EU's gennemfø-

relsesforordning for aktivstof(ferne). Det skal også fremgå, hvordan relevante foranstaltninger håndte-

res.

Det fremgår af skabelonen, at sagsbehandleren skal foretage Miljøstyrelsens samlede sundhedsvurdering

af, om eksponering for midlet ved normal anvendelse overskrider AOEL-værdien

for brugere, arbejdere,

beboere og forbipasserende, og om den ansøgte anvendelse af pesticidmidlet udgør en uacceptabel risiko

for brugere, arbejdere, beboere og forbipasserende med overholdelse af relevante risikobegrænsende for-

anstaltninger. Det skal opsummeres, hvilke forhold den samlede vurdering er begrundet i. Sagsbehand-

leren skal fastsætte de nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger.

4.2.3

Vores bemærkninger

Vi forstår begrebet sikker anvendelse som en henvisning til pesticidforordningens artikel 36, stk. 3, hvor-

efter en medlemsstat kan afvise at godkende plantebeskyttelsesmidlet på sit område, hvis det med hen-

visning til medlemsstatens specifikke miljø- eller landbrugsmæssige forhold har behørige grunde til at

skønne, at det pågældende middel fortsat udgør en uacceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed

eller miljøet.

AEOL står for acceptable operator exposure level. I et notat fra MST af 20. november 2015 fremgår:

”AOEL-værdien

(acceptabelt

eksponeringsniveau for sprøjtefører) er den maksimale dosis aktivstof, som sprøjteførere eller arbejdere må udsættes for under

sprøjtningen

eller ved arbejde med behandlede planter.”

Side 74 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

De to skabeloner må anses for egnede til at sikre, at der gennemføres faglige vurderinger, og at der sker

dokumentation af den sundhedsmæssige vurdering og den miljømæssige vurdering af de ansøgte pesti-

cidmidler.

Det fremgår af begge skabeloner, at der tages udgangspunkt i tidligere danske vurderinger. Det skal

formentlig ses i lyset af, at det for de fleste af de plantebeskyttelsesmidler, som der er givet dispensation

til, gælder, at de enten tidligere er godkendt til markedsføring, eller der tidligere er givet dispensation.

Det fremgår af skabelonerne, at der også inddrages eventuelle senere vurderinger fra EU/EFSA, og det

vil formentlig medvirke til at afklare, om tidligere danske vurderinger fortsat kan bruges. Det fremgår

også af skabelonerne, at vurderingen skal have fokus på, om de tidligere danske vurderinger fortsat kan

anvendes, og i hvilket omfang vurderingsprincipperne er opfyldt. Det fremgår, at fravigelse af vurde-

ringsprincipperne skal begrundes. Vi mener, at det er egnet til at sikre, at der bliver taget stilling til, om

anvendelsen fortsat er sikker. Der henvises til Rigsrevisionens beretning, pkt. 70-71.

Miljøstyrelsen har oplyst, jf. ovenfor afsnit 4.1.1, at vurdering af dispensationer tager udgangspunkt i

eksisterende nationale og internationale modelberegninger og i feltforsøg, som Miljøstyrelsen tilvejebrin-

ger, og dette datamateriale indgår i Miljøstyrelsens faglige vurderinger. Dette fremgår af skabelonen for

den miljømæssige vurdering.

Det fremgår af skabelonerne, at Miljøstyrelsen skal foretage en samlet sundhedsvurdering henholdsvis

en samlet miljøvurdering. Det fremgår også, at det skal opsummeres, hvilke forhold den samlede vurde-

ring er begrundet i. Dermed sikres kvaliteten af vurderingerne, og vurderingerne kan bruges i afgørel-

serne.

Det fremgår af skabelonerne, at der skal tages stilling til nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger.

Det er også indføjet i skabelonerne, at anbefalede

foranstaltninger i EU’s gennemførelsesforordning

skal

anvendes i relevant omfang, jf. tillige afsnit 4.3.3. Der henvises til Rigsrevisionens beretning, pkt. 62.

Det fremgår af skabelonen for den miljømæssige vurdering, at der skal inddrages viden om fund af pesti-

cider eller nedbrydningsprodukter fra grundvandsovervågningen.

Side 75 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.3

4.3.1

EU’s gennemførelsesforordninger

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.1, side 32-34, pkt. 58-65, behandles ministeriets retningslinjer og procedurer for

dispensationer til pesticidmidler, som ikke har opnået en almindelig godkendelse i Danmark. I beretnin-

gens afsnit 3.2, side 36, pkt. 72-74, behandles Europa-Kommissionens krav til forholdsregler ved godken-

delse af aktivstoffer yderligere.

Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af aktivstoffer

indeholder for alle de hidtil

godkendte aktivstoffer bestemmelser om udløbsdato for godkendelse og særlige bestemmelser for deres

anvendelse, som skal tages i betragtning ved godkendelse af pesticidmidler.

Rigsrevisionen kritiserer, at de danske vurderingsprincipper ikke indeholder henvisninger til, at der skal

tages højde for de særlige bestemmelser for anvendelse af aktivstoffer, som er fastsat i gennemførelses-

forordningen.

Rigsrevisionen kritiserer, at der for 4 af 18 udvalgte pesticidmidler, som der er givet dispensation til, ikke

er dokumentation for, at ministeriet har forholdt sig til forholdsreglerne i Kommissionens forordning.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke som anbefalet i Kommissionens forordning har fastlagt et

overvågningsprogram for aktivstoffet Captan. Ministeriet har oplyst, at dette var en fejl. Ministeriet har

også oplyst, at en korrekt vurdering af pesticidmidlet Merpan 80 WG, der indeholder Captan, ville have

betydet, at Captans nedbrydningsprodukter var indgået i overvågningen af grundvandet. Ministeriet har

oplyst, at der ikke er dokumentation for sikker anvendelse af pesticidmidlet.

4.3.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsens vurderingsprincipper: Framework for the assessment of Plant Protection Products er

sidst opdateret i version 1.7, november 2019. Vurderingsprincipperne er både en vejledning for ansøgere

og for Miljøstyrelsens sagsbehandlere.

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.

Side 76 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vurderingsprincipperne henviser i indledningen, side 7, til pesticidforordningens artikel 29, stk. 6, hvor-

efter et plantebeskyttelsesmiddel kun kan godkendes, hvis det opfylder de ensartede principper, som

findes i gennemførselsforordningen nr. 546/2011 om ensartede principper

Der henvises også til, at gennemførelsesforordningerne for godkendelse af aktivstoffer indeholder speci-

fikke bestemmelser:

“The individual implementing regulations for approval of active substances contain specific provi-

sions to which Member States must pay particular attention if appropriate. These provisions must

be addressed for the product applications and assessments when relevant.”

Hermed henvises til gennemførelsesforordning nr. 540/2011 for listen over godkendte aktivstoffer og de

efterfølgende gennemførelsesforordninger for senere godkendte aktivstoffer.

4.3.3

Vores bemærkninger

Gennemførelsesforordningen for listen over godkendte aktivstoffer videreførte godkendelsen af i alt 353

aktivstoffer med de fastsatte udløbsdatoer, som var godkendt i medfør af direktivet fra 1991, som gjaldt

forud for pesticidforordningen. Gennemførelsesforordningen indeholder oplysninger om det godkendte

aktivstof, godkendelsesdato, udløbsdato samt særlige bestemmelser for hvert enkelt aktivstof. De særlige

bestemmelser indeholder både obligatoriske begrænsninger og bestemmelser, som medlemsstaterne bør

iagttage. F.eks. er for det første aktivstof på listen Imazalil fastsat:

“Må

kun tillades anvendt som fungicid.

For nedenstående anvendelsesformål gælder følgende særlige betingelser:

Der må kun gives tilladelse til behandlinger af frugt, grøntsager og kartofler efter høst, hvis

der findes et passende rensningsanlæg, eller hvis det ved en risikoanalyse over for den

medlemsstat, som skal give godkendelsen, er påvist, at bortledningen af behandlingsopløs-

ningen ikke udgør nogen uacceptabel risiko for miljøet, især vandorganismer.

Der må kun gives tilladelse til behandling af kartofler efter høst, hvis det ved en risikoana-

lyse over for den medlemsstat, som skal give godkendelsen, er påvist, at bortledningen af

affaldet fra behandlede kartofler ikke udgør nogen uacceptabel risiko for vandorganismer.

Der må kun gives tilladelse til udendørs anvendelse på blade, hvis det ved en risikoanalyse

over for den medlemsstat, som skal give godkendelsen, er påvist, at anvendelsen ikke har

nogen uacceptable virkninger på menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Side 77 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Datoen for den reviderede vurderingsrapports færdigbehandling i Den Stående Komité for Plante-

sundhed: 11. juli 1997.”

Der henvises ikke i vurderingsprincipperne til gennemførelsesforordning nr. 540/2011, men det anføres i

stedet generelt, at de specifikke bestemmelser i gennemførelsesforordningerne skal iagttages, når det er

relevant. Dette er formelt tilstrækkeligt til at opfylde gennemførelsesforordningerne, som gælder umid-

delbart.

Som anført i afsnit 4.2.2 fremgår det nu også af Miljøstyrelsens skabeloner for miljømæssige og sundheds-

mæssige vurderinger, at hvis der er anbefalede foranstaltninger i EU's gennemførelsesforordning for ak-

tivstof(ferne), skal det vurderes, hvordan foranstaltningerne skal håndteres. Tilpasningen imødekommer

Rigsrevisionens kritik, og det sikres på denne måde, at sagsbehandleren vurderer ansøgningen i forhold

til begrænsningerne og vurderer, hvilke anbefalede foranstaltninger der bør træffes.

4.4

4.4.1

Resultater fra feltforsøg

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.1, side 32-34, pkt. 58-65, behandles ministeriets retningslinjer og procedurer for

dispensationer til pesticidmidler, som ikke har opnået en almindelig godkendelse i Danmark.

Som anført i afsnit 4.1.1, tager vurderingen af dispensationer udgangspunkt i eksisterende nationale og

internationale modelberegninger og i feltforsøg, som Miljøstyrelsen tilvejebringer, og dette datamateriale

indgår i Miljøstyrelsens faglige vurderinger.

Rigsrevisionen kritiserer, at der ikke er faste kriterier i de danske vurderingsprincipper for fortolkning

af feltforsøg i forbindelse med godkendelse af pesticidmidler.

I beretningens afsnit 3.2, side 39-42, pkt. 79-87, behandles anvendelsen af feltforsøg i forbindelse med

sagsbehandling af dispensationer til Titus WSB. Det anføres, at der ikke er dokumentation for, at feltfor-

søg på VAP-markerne er indgået i det faglige grundlag for at udstede dispensationer til Titus WSB. Det

anføres også, at forsøgene ikke giver et retvisende billede af pesticidmidlets udvaskningsrisiko.

4.4.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsens vurderingsprincipper:

”Framework

for the assessment of Plant Protection Products” er

omtalt ovenfor i afsnit 4.3.2. Vurderingsprincipperne omfatter opdaterede retningslinjer for vurdering af

Side 78 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

feltforsøg. I vurderingsprincippernes afsnit om

”Environmental

risk assessment and decisions”, side 27,

er anført:

“The persistency evaluation is based on an assessment of available reliable half-lives

from both

laboratory and field studies, but if three or more valid field studies, representative for Danish con-

ditions, are available then most emphasis will be placed on the field data. The persistency is as-

sessed from the trigger endpoints (non-normalised half-lives). Assessment of persistency should not

be bases on average or percentiles of the data. Instead data are assessed by considering the soil

types used and focusing on soil types representative for Danish conditions. If in general these soils

have a DT

above 180 days, products containing the active substance cannot be authorized for

outdoor use. If only some of the soil DT

values are above 180 days, an ad hoc assessment is per-

formed to decide if these data constitute the major part of data and if it is likely that DT

for

Danish soils is above 180 days under field conditions relevant to the intended use.”

Det gælder altså, at der skal tillægges feltforsøg mest vægt, hvis der både er resultater fra laboratorie-

forsøg og feltforsøg, og der er tre eller flere feltforsøg, som er repræsentative for danske forhold. Vurdering

af persistens sker på grundlag af jordtype, og hvis halveringstiden i jord er på over 180 dage, kan pesti-

cidmidlet ikke godkendes.

4.4.3

Vores bemærkninger

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 53, stk. 1, 2. led, at medlemsstaterne straks skal underrette

de øvrige medlemsstater og Europa-Kommissionen om de foranstaltninger, der er gennemført, med en

detaljeret beskrivelse af situationen og af alle forholdsregler, der er truffet for at beskytte forbrugernes

sikkerhed.

Den beskrevne procedure er egnet til at sikre, at det undgås, at der sker forglemmelser med hensyn til

indberetningen til kommissionen. Det fremgår af proceduren, at funktionslederen for det administrative

team kvalitetssikrer notifikationsskemaet, og samme funktionsleder kvalitetssikrer de indtastede oplys-

ninger og sørger for endelig indberetning af oplysningerne.

4.5

4.5.1

Information på mst.dk om dispensationsansøgning

Rigsrevisionens beretning

Rigsrevisionens endelige beretning indeholder ikke kritik af informationen på Miljøstyrelsens hjemme-

side om ansøgninger om dispensationer til anvendelse af pesticidmidler.

Side 79 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Rigsrevisionen anførte tidligere under udførelsen af undersøgelsen:

“Hvis en ansøger

ønsker kendskab til hvilken procedure der skal følges og hvilke krav der skal

opfyldes for at opnå dispensation, skal vedkommende tage kontakt til Miljøstyrelsen. Dette skyldes,

at der ikke fremgår konkret information på styrelsens hjemmeside om, hvordan der søges en di-

spensation eller hvem man kan kontakte, hvis man ønsker at få information herom. Der står alene:

”Der kan gives dispensation til et ikke godkendt middel i indtil 120 dage, hvis der foreligger en

fare, der truer en afgrøde i det pågældende erhverv, og som ikke kan bekæmpes på anden måde.

Dvs., at der ikke er godkendte midler til den specifikke fare. Det bliver vurderet individuelt fra sag

til sag, om der kan gives en dispensation. Reglerne om dispensation er detaljeret beskrevet i artikel

53 i forordning 1107/2009.”

4.5.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsen har opdateret styrelsens hjemmeside med information om, hvordan der søges om dispen-

sation. Af hjemmesiden

fremgår følgende:

”Der kan gives dispensation til et ikke godkendt middel i indtil

120 dage, hvis der foreligger en

fare, der truer en afgrøde i det pågældende erhverv, og som ikke kan bekæmpes på anden måde.

Dvs., at der ikke er godkendte midler til den specifikke fare. Det bliver vurderet individuelt fra sag

til sag, om der kan gives en dispensation. Reglerne om dispensation er detaljeret beskrevet i artikel

53 i forordning 1107/2009.

Dispensationer gives kun til pesticider, der kan anvendes sikkert i forhold til mennesker, miljø og

grundvand.

Hvis der ønskes en dispensation

–

fordi der ikke findes midler på det danske marked, som kan

bekæmpe den pågældende skadevolder, og den udgør et alvorligt problem

–

skal følgende krav være

opfyldt;

• pesticidet skal kunne anvendes sikkert

• det må ikke udgøre en uacceptabel risiko for grundvand,

miljø og sundhed

• der må ikke findes andre egnede metoder eller midler på det danske marked, som kan bekæmpe

den pågældende skadevolder - og den udgør et alvorligt problem

Miljøstyrelsen vurderer hver enkelt ansøgning ud fra den konkrete anvendelse og på baggrund af

den eksisterende viden. Der foretages en vurdering af en lang række forhold, fx anvendelsestids-

punkt, doseringer, mulige alternativer og mulig risiko for miljø og sundhed.

https://mst.dk/kemi/pesticider/godkendelse-af-pesticider/ansoegningsformer-og-krav/andre-typer-af-godkendelser/

Side 80 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Ansøgninger om dispensation kan sendes til [email protected]. Ansøgningen skal motiveres i et

følgebrev og vedhæftes et udfyldt notifikationsskema.

Link til skemaet.

Spørgsmål til ansøgningsprocessen kan rettes til [email protected].

”

4.5.3

Vores bemærkninger

Informationen på hjemmesiden imødekommer Rigsrevisionens tidligere kritik, da det nu fremgår, at der

kan sendes en ansøgning til

[email protected].

4.6

Det fremgår også af hjemmesiden, at dispensation er en undtagelse fra reglerne, og

at en dispensation kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og

kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Underretning af EU om di-

spensationer

4.6.1

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.3, side 46, pkt. 96-97, behandles ministeriets orientering af EU om dispensationer.

Ministeriet har den 12. marts 2018 til Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg som svar på spørgsmål 533

oplyst, at Miljøstyrelsen har notificeret EU-Kommissionen om de danske dispensationer.

Rigsrevisionen har gennemgået sagerne om dispensation og har konstateret, at ministeriet i 8 tilfælde i

perioden 2011-2015 har givet dispensation uden at underrette EU-Kommissionen. Ministeriet har i 2019

underrettet kommissionen om disse dispensationer.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet i de 8 tilfælde ikke har efterlevet pesticidforordningens krav om

underretning af EU-Kommissionen om udstedte dispensationer.

4.6.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse for dispensationer, omtalt ovenfor i afsnit 4.1.2.1, indeholder en

procedure for indberetning af dispensationer til EU-Kommissionen.

Af procedurebeskrivelsens afsnit 4.4.6 fremgår:

Side 81 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

”Ansvarlig sagsbehandler opdaterer notifikationsskema for dispensationen før indrapportering til

Kommissionen via EU-databasen PPP AMS. Notifikationsskemaet kvalitetssikres og godkendes af

funktionsleder før indrapporteringen.

Skemaet gemmes på F:\Kemikalier\Pesticider\DK-afgørelser\_DISPENSATIONER\_Artikel 53

notifikationer - tidl 8.4

Hk/student indtaster oplysningerne i PPP AMS.

Funktionslederen med ansvar for det administra-

tive team kvalitetssikrer de indtastede oplysninger og sørger for endelig indberetning af oplysnin-

gerne.

Når dispensationen er oprettet i PPP AMS, laves der udskrift af dispensationen i PPP AMS,

som HK/student

lægger på sagen i F2.”

4.6.3

Vores bemærkninger

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 53, stk. 1, 2. led, at medlemsstaterne straks skal underrette

de øvrige medlemsstater og Europa-Kommissionen om de foranstaltninger, der er gennemført, med en

detaljeret beskrivelse af situationen og af alle forholdsregler, der er truffet for at beskytte forbrugernes

sikkerhed.

Den beskrevne procedure er egnet til at sikre, at det undgås, at der sker forglemmelser med hensyn til

indberetningen til Kommissionen. Det fremgår af proceduren, at funktionslederen for det administrative

team kvalitetssikrer notifikationsskemaet, og samme funktionsleder kvalitetssikrer de indtastede oplys-

ninger og sørger for endelig indberetning af oplysningerne.

4.7

4.7.1

Etiketter med dosis og anvendelse

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.4, side 46-47, pkt. 98-100, behandles etiketter og brugsanvisninger med korrekt

dosis og anvendelse.

Rigsrevisionen har undersøgt etiketter og brugsanvisninger til de omhandlede 18 pesticidmidler, som der

er dispenseret til, og Rigsrevisionen har fundet, at ministeriet ved dispensation til pesticidmidlet Opera

ikke har sikret korrekt information i brugsanvisningen, og at ministeriet ved dispensation til Titus 25

DF ikke sikrede udarbejdelse af en etiket med den korrekte pakningsform.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet i de nævnte to tilfælde ikke har sikret, at brugerne fik korrekt

information om produktets indhold og anvendelse.

Side 82 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.7.2

4.7.2.1

Miljøstyrelsens tiltag

Godkendelse af pesticidetiketter

Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet nye tiltag i anledning af kritikken, men styrelsen henviser til den

eksisterende procedurebeskrivelse med ikrafttrædelsesdato 6. december 2019 samt tilhørende dokumen-

ter.

Procedurebeskrivelsen gælder for alle Miljøstyrelsens pesticidetiketafgørelser og har til formål at sikre,

at afgørelserne træffes på et ensartet grundlag, i overensstemmelse med gældende kvalitetsmålsætninger

og -politikker, i overensstemmelse med lovgivningen og på grundlag af gældende praksis. Den ansvarlige

sagsbehandler har det overordnede ansvar for afgørelsen, mens ansvaret for selve etiketsagsbehandlin-

gen ligger hos studenterne/kontormedarbejderne.

Side 83 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Procedurebeskrivelsen indeholder et sagsflow, som vises her:

Etiketter anvendes til følgende produkttyper: Almindelige produkter, paralleller, dispensationer, mindre

anvendelser og bejdsemidler til eksport.

Etiketter indsendes i 4 scenarier: 1) Som led i godkendelse eller fornyelse af et produkt, 2) som led i

CLP

-omklassifisering eller ændret klassificering, 3) hvis godkendelsesindehaver eller distributør øn-

sker ændring af en etiket for et allerede godkendt produkt, eller 4) hvis godkendelsesindehaver ønsker

en godkendt brugsanvisning for en mindre anvendelse medtaget på produktets etiket. Status på sagsbe-

handlingen af etiketten kan følges på Etiketlisten. Status for produktet kan følges i Bekæmpelsesmid-

deldatabasen (BMD). Procedurebeskrivelsen indeholder et link til Etiketlisten og fastslår, at etiketter

altid skal fremgå af Etiketlisten.

Behandlingen af en etiketansøgning afhænger af tidspunktet for ansøgningen og tidspunktet for godken-

delsen af produktet. Det fremgår, at det kan være relevant at behandle ansøgninger om nye etiketter til

produkter, som er godkendt før ikrafttrædelsen af pesticidforordningen den 14. juni 2011. Der henvises

til retningslinjer i godkendelsesbrevet eller i etiketbrevet. Hvis der er tale om mindre anvendelser hen-

vises til en godkendt brugsanvisning.

CLP står for

classification, labelling and packaging,

jf. forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af

stoffer og blandinger. Forordningen indeholder generelle bestemmelser om krav til klassificering, mærkning og emballering, mens

forordningens bilag II, del 4, vedrører særregler for mærkning af plantebeskyttelsesmidler.

Side 84 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Fremgangsmåden for godkendelse af etiketter omfatter: 1) Pesticidetikettype, 2) Screening, 3) MST’s vur-

dering, 4) Høring, 5) Høringssvar, 6) Bemærkninger til firma, 7) Revideret etiket indsendes, 8) MST’s

genvurdering, 9) Genhøring, 10) Etiket godkendes og 11) Særlige forhold.

Fremgangsmåden for godkendelse er vist i dette sagsflow:

Under punkt 2)

”Screening”

er angivet, at etiketter til godkendelse modtages på mailadressen

pestici-

[email protected].

Kontormedarbejderne overfører etiketansøgningen til en bestemt mappe i Outlook og tilføjer

ansøgningen til Etiketlisten under fanen ”under behandling”

samt angiver modtagelsesdatoen. Det skal

i Bekæmpelsesmiddeldatabasen (BMD) angives, at ansøgningen er under ”Etiketbehandling”. Hvis eti-

ketten er gebyrpålagt, skal gebyret opkræves. Der er i procedurebeskrivelsen indsat et link til gebyrop-

krævningen.

Under punkt 3)

”MST’s

vurdering” er angivet, at etiketansøgningerne skal vurderes på grundlag af det

seneste etiketbrev eller godkendelsesbrev fra Miljøstyrelsen, etiketvejledningen og tjeklisten. Etiketvej-

ledningen af 5. februar 2018 indeholder en detaljeret vejledning om krav til etiketters indhold. Det frem-

går, hvad der skal være oplyst i hovedfeltet, advarselsfeltet, brugsanvisningen og deklarationen. Vejled-

ningen indeholder et bilag med eksempler på tekster.

Af procedurebeskrivelsen fremgår, at etiketter til mindre anvendelse skal tjekkes igennem efter den sidst

godkendte etiket og efter den godkendte brugsanvisning for den mindre anvendelse. Mindre anvendelse

på en etiket er betinget af, at der allerede foreligger en godkendt etiket uden mindre anvendelse.

Side 85 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Det fremgår, at hvis ansøgningen vedrører en mindre anvendelse eller bejdsemidler til eksport, er det

ikke nødvendigt at foretage høring. Høring iværksættes i øvrigt, forinden ansøgningen vurderes.

Under punkt 4)

”Høring”

er anført, at alle pesticidetiketter (undtagen mindre anvendelse og bejdsemidler

til eksport) skal sendes i høring hos Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi (AGRO). Det fremgår,

hvordan sagsbehandleren konkret skal fremsende etiketten, journalisere mailen og opdatere Etiketlisten

i forbindelse med høringen.

Under punkt 5)

”Høringssvar”

er anført, at hvis hverken Miljøstyrelsen eller AGRO har bemærkninger

til etiketten, kan etiketten godkendes. Hvis Miljøstyrelsen og/eller AGRO har bemærkninger til etiketten,

skal disse bemærkninger fremsendes til godkendelsesindehaveren. Dette beskrives i det følgende punkt.

Under punkt 6)

”Bemærkninger

til firma” er det anført, at Miljøstyrelsens bemærkninger indsættes i et

bemærkningsbrev, mens AGRO’s bemærkninger vedhæftes som en separat fil. Det fremgår, til hvem be-

mærkningsbrevet skal sendes, og hvordan brevet skal journaliseres.

Under punkt 7)

”Revideret

etiket indsendes” er anført, at hvis den ældste etiket i Etiketlisten er en revi-

deret etiket, skal Miljøstyrelsen genvurdere etiketten, hvis MST havde bemærkninger til etiketten i før-

ste omgang. Hvis det var AGRO, der havde bemærkninger, skal etiketten til genhøring.

Under punkt 8)

”MST’s

genvurdering” er anført, at sagsbehandleren skal fremfinde Miljøstyrelsens sidste

bemærkningsbrev og kontrollere, om firmaet har tilrettet etiketten i overensstemmelse med bemærknin-

gerne. Hvis firmaet

ikke

har rettet etiketten i overensstemmelse med alle bemærkninger fra Miljøstyrel-

sen, udfyldes et nyt bemærkningsbrev, således at firmaet på ny får mulighed for at tilrette etiketten i

overensstemmelse med Miljøstyrelsens bemærkninger.

Under punkt 9)

”Genhøring”

er anført, at hvis AGRO havde bemærkninger sidste gang, etiketten var hos

dem, skal etiketten sendes til genhøring hos AGRO. Det er angivet i afsnittet, til hvem mailen skal sen-

des, hvordan den skal journaliseres, og hvordan Etiketlisten skal journaliseres.

Under punkt 10)

”Etiket

godkendes” er anført, at hvis hverken Miljøstyrelsen eller AGRO har flere be-

mærkninger til etiketten, kan den godkendes. I tilfælde af, at etiketten består af flere filer, er henvist til

en vejledning om sammenlægning af flere PDF-filer

. Der henvises endvidere til

”Elektronisk

underskrift

vejledning” og

”Elektronisk

stempel vejledning til påsætning af et elektronisk stempel og en elektronisk

underskrift”

. Herefter angives nogle krav til etikettens udseende og en procedure for journalisering.

Vi har modtaget denne vejledning, men vi vurderer den ikke.

Vi har ikke modtaget disse vejledninger og vurderer dem ikke.

Side 86 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Under punkt 11)

”Særlige

forhold” er anført, at etiketter kan skrives på flere sprog. Miljøstyrelsen har

oplyst, at det fremgår af etiketvejledningen, at der skal være en letlæselig tekst på dansk.

Det fremgår, at der fastsættes tidsfrister for indsendelse af reviderede etiketter, der sendes om nødven-

digt rykkerbrev, og hvis fristen ikke overholdes, afvises etiketten.

4.7.2.2

Etiketprocedure efter afsendelse af CLP-etiketbrev

Det fremgår af Miljøstyrelsens

”Etiketproceduren

efter afsendelse af CLP-etiketbrev”

, at når den an-

svarlige produktsagsbehandler

udsender et CLP-etiketbrev, skal sagen oprettes på Etiketlisten, så det

er tydeligt for den etiketansvarlige sagsbehandler, at der er en igangværende etiketopgave på produktet.

Proceduren beskriver dette trinvist.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning i at sætte to filer sammen, som ikke beskrives nærmere.

4.7.3

4.7.3.1

Vores bemærkninger

Regler om krav til etiketter

Pesticidforordningens artikel 31 indeholder krav om godkendelse af etiketter i forbindelse med ordinære

markedsføringstilladelser til pesticider. Etiketterne skal indeholde oplysninger om den godkendte anven-

delse som nærmere anført. Plantebeskyttelsesmidlet skal tillige være klassificeret i overensstemmelse

med direktiv 1999/45, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 om

klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Reglerne om krav til etiketter i klassi-

ficeringsforordningens afsnit II, kapitel 1, omfatter generelle regler, produktidentifikatorer, farepikto-

grammer, signalord, faresætninger, sikkerhedssætninger, undtagelser fra mærkningskrav, anmodning

om anvendelse af et alternativt kemisk navn, supplerende oplysninger, forrangsprincipper for farepikto-

grammer, faresætninger og sikkerhedssætninger, undtagelser fra mærkningskrav og ajourføring af op-

lysninger i mærkningen.

Miljøstyrelsen har oplyst, at CLP-etiketbrevet er det brev, der sendes til producenten. I brevet anvises. hvilke oplysninger der

skal fremgå af etiketten, og producenten anmodes om at fremsende et udkast til etiket til Miljøstyrelsens godkendelse. Det fremgår

af pdf-titlen, at proceduren er opdateret den 13. marts 2020.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der hermed henvises til AC-medarbejderen, der vurderer, om der kan gives godkendelse eller dispen-

sation til pesticidmidlet.

Side 87 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Kommissionen har også vedtaget forordning nr. 547/2011 af 8. juni 2011 om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (F) nr. 1107/2009 for så vidt angår mærkningskrav vedrørende plan-

tebeskyttelsesmidler. Det fremgår af artikel 1, at mærkningen af plantebeskyttelsesmidler skal opfylde

de krav, der er fastsat i bilag I, og hvor det er relevant, de standardformuleringer for særlige risici, der

er fastsat i bilag II, og for sikkerhedsregler, der er fastsat i bilag III. Der er tale om en lang række detal-

jerede og til dels tekniske krav.

Det fremgår af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens

§ 7, at en ansøger om godkendelse af et bekæm-

pelsesmiddel skal oplyse, om midlet kan betegnes som farligt efter klassificeringsforordningens regler,

og at klassificering skal ske efter reglerne i denne forordning. Der skal til Miljøstyrelsen indsendes op-

lysning om omklassificering eller opdatering af klassificering, jf. § 8.

4.7.3.2

Vores bemærkninger til procedurebeskrivelsen

Procedurebeskrivelsen for godkendelse af pesticidetiketter er en detaljeret procedurebeskrivelse, der må

anses for egnet til at sikre sagsgangen for godkendelse af etiketter.

Procedurebeskrivelsen sikrer ikke i sig selv, at etiketterne opfylder kravene i Kommissionens forordning

for så vidt angår mærkningskrav vedrørende pesticidmidler eller i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Vi har på baggrund af kritikken i Rigsrevisionens beretning vurderet, at det ikke er væsentligt for nær-

værende undersøgelse at foretage en omfattende og detaljeret gennemgang af, om alle reglerne om ind-

holdet og udformningen af etiketter bliver iagttaget.

4.8

4.8.1

Datagrundlag for kontrol af erhvervsmæssig brug af pesticider

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.5, side 47-50, pkt. 101-110, behandles datagrundlaget for den risikobaserede, na-

tionale pesticidkontrol, der er målrettet erhvervsmæssige brugere af pesticidmidler

. Kontrollen har i

2014-2019 årligt omfattet 264-328 kontroller, og det samlede omfang af regelbrud har været mellem 41

og 56 %.

Bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018 om bekæmpelsesmidler.

Som anført i beretningens pkt. 102 gennemføres foruden den nationale pesticidkontrol også KO-kontrol, men beretningen og

nærværende undersøgelse er fokuseret på den nationale pesticidkontrol.

Side 88 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Udvælgelse af virksomheder til den nationale pesticidkontrol er primært baseret på jordbrugsvirksom-

hedernes indberetninger til Sprøjtejournalindberetningssystemet (SJI). Herudover anvendes der i et vist

omfang andre datakilder. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ministeriets register over SJI-indbe-

retninger ikke omfatter alle virksomheder, der er forpligtet til at indberette data. I SJI-registret er der

ca. 33.000 virksomheder, men en stor del af disse virksomheder indberetter ikke. Det er ikke alle regi-

strerede virksomheder, der er indberetningspligtige, og der er ikke sikkerhed for, om registret omfatter

alle indberetningspligtige. De 33.000 virksomheder i registret omfatter ophørte virksomheder, virksom-

heder der ikke har anvendt pesticidmidler, og virksomheder med et areal eller en omsætning under græn-

sen for indberetningspligt på 10 ha/50.000 kr.

I beretningen, side 52, er det anført, at undersøgelsen viser, at SJI-systemet er mangelfuldt. Mange virk-

somheder er fejlagtigt omfattet af registret, og mere end

⅓

af de registrerede virksomheder har ikke

indberettet sprøjteoplysninger i 2019. Hertil kommer, at mange indberetningspligtige virksomheder ikke

indgår i registret og derfor ikke har indberettet oplysninger om, hvilke pesticidmidler de har anvendt på

deres afgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke opgøre, hvor mange virksomheder, der i et givent

år mangler at indberette. Det ufuldstændige datagrundlag indebærer ifølge Rigsrevisionen en risiko for,

at indberetningerne til Europa-Kommissionen om pesticidanvendelse er behæftede med fejl.

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i undersøgelsesperioden ikke har haft særskilt fo-

kus på kontrol af pesticidmidler med dispensation, idet ministeriet vurderer, at disse midler ikke udgør

en særlig risiko, og at pesticidmidler med dispensation kontrolleres i den almindelige pesticidkontrol.

Ministeriet har også oplyst, at ministeriet forsøgsvis i kontrolåret 2018/2019 udtager landbrug, der har

anvendt pesticidmidler med dispensation, til kontrol. Undersøgelsen viser også, at ministeriet kun delvist

benytter tidligere års kontrolresultater til at målrette udtaget af virksomheder mod særligt risikofyldte

områder.

4.8.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsens

”Procedurebeskrivelse

for sagsbehandling i SJI om manglende indberetninger” er sidst

opdateret den 31. januar 2020. Procedurebeskrivelsen skal sikre ensartet behandling af sager i Sprøjte-

journalindberetningssystemet (SJI) i form af opfølgning på manglende rettidige indberetninger. Procedu-

ren omfatter ikke kontrol med, om der indberettes ulovlig anvendelse af pesticidmidler, eller om der i

øvrigt anvendes ulovlige pesticidmidler. Dette behandles i afsnit 4.9. Proceduren skal understøtte en

praksis, som er i overensstemmelse med lovgivningen og god forvaltningsskik. Proceduren gælder for

Pesticider & Biociders (P&B) håndhævelse af lovgivningen inden for Miljøstyrelsens ansvarsområde. Der

henvises til lovhjemmel i sprøjtejournalloven og sprøjtejournalbekendtgørelsen.

Side 89 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Proceduren indeholder en beskrivelse af de processkridt, der skal foretages i forbindelse med den admi-

nistrative kontrol af manglende rettidig indberetning af sprøjtemidler i SJI-systemet. Indberetningsfri-

sten i SJI-systemet er den 31. marts hvert år.

Det fremgår, at den ansvarlige sagsbehandler i P&B skal vurdere, hvilke oplysninger der skal bruges for

at oplyse sagen i en sådan grad, at der kan træffes en afgørelse. Den ansvarlige sagsbehandler kan drøfte

dette med en jurist og/eller en funktionsleder, hvis sagsbehandleren er i tvivl. Sagsbehandlingen forven-

tes at foregå i SJI-systemet, men der sigtes mod, at sagsbehandlingen integreres med F2.

Procedurebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af sagsflowet, der består af: 1) Opdateringsfasen, 2) Hø-

ringsfasen og 3) Afslutningsfasen. Procedurebeskrivelsen uddyber, hvad der skal ske i hver fase, og hvor-

dan opgaver og ansvar er fordelt.

Under opdateringsfasen i marts måned skal brevskabelonerne for orienteringsbrev, høringsbrev, ind-

skærpelsesbrev, politianmeldelse og orienteringsbrev samt annulleringsbrev opdateres. Brevskabelo-

nerne skal opdateres med hensyn til lovgivning, aktuel planperiode og kvalitetssikring af resterende

tekstindhold. Der henvises til, hvor i sags- og dokumenthåndteringssystemet F2 brevskabelonerne kan

findes.

Den ansvarlige sagsbehandler skal også udarbejde et notat med udvælgelseskriterier, som skal godken-

des af kontorchefen i løbet af marts. I dette notat beskrives det, hvor mange virksomheder, der skal ud-

trækkes, og hvilke udvælgelseskriterier, der skal gælde. Der henvises til, hvor tidligere notater kan fin-

des.

Vi har modtaget Miljøstyrelsens notat af 7. august 2019, hvoraf det fremgår, at der i 2019 skulle sendes

høringsbreve til 500 virksomheder, som ikke havde indberettet rettidigt. Det blev foreslået, at der skulle

udtages 200 virksomheder i kategorien gartnerier, frilandsbrug og planteskoler begrundet i en hidtil for-

holdsvis lav indberetningsprocent, 150 virksomheder i kategorien over 200 ha begrundet i arealstørrelsen

og dermed det forventede forbrug af pesticider, 30 virksomheder i kategorien lavt indberettet areal set i

forhold til forventet areal og 120 virksomheder i kategorien manglende indberetninger i tidligere år be-

grundet i behov for skærpelse af indsatsen over for disse virksomheder.

Under høringsfasen er beskrevet 4 opgaver: 1) Udsendelse af breve til virksomheder med indberetning i

status ”Kladde”,

2) Udtrækning af virksomheder til stikprøve, 3) Udsendelse af høringsbreve samt 4)

Modtagelse af høringssvar.

Der sendes i første uge af april orienteringsbreve til virksomheder, som alene har foretaget indberetning

i SJI med status

”Kladde”.

Der skal trækkes en kladde-liste, og der skal frasorteres virksomheder, som

Side 90 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

allerede har indberettet, er fritaget eller har ansøgt om fritagelse eller er økologer. Herefter skal sendes

orienteringsbreve. Det fremgår endvidere, hvordan brevet skal sendes, og hvor det skal journaliseres.

Der foretages i de sidste uger af april udtræk af virksomheder til stikprøve i overensstemmelse med

ovenstående notat om antal virksomheder og udvælgelseskriterier. Udtrækket foretages ved hjælp af

data fra CVR, fællesskemadata fra Landbrugsstyrelsen

og fra andre relevante registre

. Der frasorte-

res økologiske landbrug uden anvendelse af pesticider, virksomheder, der har ansøgt om fritagelse, og

virksomheder med omsætning under 50.000 kr.

Den ansvarlige sagsbehandler skal oprette en excel-oversigt over de udtrukne virksomheder. Den IT-

ansvarlige sagsbehandler i P&B skal udarbejde et notat om, hvordan virksomhederne teknisk er trukket

ud. Det fremgår af afsnittet, hvordan excel-oversigten og notatet skal journaliseres.

Der udsendes høringsbreve i maj måned. Sagsbehandleren markerer de relevante virksomheder i SJI,

hvorved der automatisk genereres høringsbreve til virksomhederne. Miljøstyrelsens Informationscenter

(MIC) orienteres om høringsbrevene. Vi har modtaget en skabelon til høringsbrevet. Det går ud på, at

fristen for indberetning er overskredet, og virksomhederne opfordres til at indberette inden for en frist

på fire uger. Der oplyses om, at gentagen forsømmelse med indberetningen kan straffes med bøde. Det

fremgår også af brevet, at virksomhederne opfordres til at give Miljøstyrelsen besked i tilfælde af ophør

med virksomhed. MIC håndterer eventuelle telefoniske henvendelser i høringsperioden.

Derpå modtages høringssvar. Høringssvar modtages på mailadressen

[email protected].

Hvis et hørings-

svar modtages telefonisk hos P&B, skal pågældende medarbejder, der besvarer opkaldet, skrive et tele-

fonnotat, som udgør høringssvaret. Hvis et høringssvar modtages telefonisk hos MIC, opfordres virksom-

heden til at afgive høringssvar skriftligt via mail. Høringssvarene skal alle journaliseres og lægges på

sagen i SJI.

I afslutningsfasen afsluttes sagsbehandlingen. Sagerne kan afsluttes på tre måder ved: 1) Indskærpelse,

2) Politianmeldelse eller 3) Tilbagekaldelse.

Indskærpelsen fastslår, at der er sket en overtrædelse, og virksomheden gives mulighed for at bringe

forholdet i orden. Indskærpelse gives til førstegangsovertrædere og skal ske skriftligt. Det fremgår af

Landbrugsstyrelsens Fællesskema er en tast-selv-løsning, hvor jordbrugere kan søge arealstøtte under ordningerne grundbeta-

ling og grøn støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere, indberette oplysninger om økologisk jordbrugsproduktion samt anmode

om udbetaling for miljøtilsagn, økologitilsagn og visse skovtilsagn.

Miljøstyrelsen har oplyst, at dette er et supplement til data fra SJI.

Side 91 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

procedurebeskrivelsen, at der foreligger en skabelon til indskærpelsen, og at indskærpelsen skal journa-

liseres.

Politianmeldelse for overtrædelse kan ske, hvis en virksomhed allerede har modtaget en indskærpelse

for samme overtrædelse. Sagsbehandleren skal sammen med en jurist vurdere, om der skal ske politian-

meldelse af virksomheden, og det skal godkendes af kontorchefen. Der henvises til en skabelon, som skal

anvendes. Der skal ske journalisering.

Sagen tilbagekaldes, hvis høringen viser, at virksomheden ikke er indberetningspligtig. Der sendes et

brev med begrundelse for tilbagekaldelsen. Det fremgår, at der foreligger en skabelon til tilbagekaldel-

sesbrevet, som efter udfyldelse skal journaliseres.

Endelig fremgår det af procedurebeskrivelsen, at der ved afslutning af sagen skal skrives en kommentar

på sagens side i SJI om, hvad der er gjort og hvorfor.

Sidste afsnit af procedurebeskrivelsen består i en grafisk fremstilling af sagsbehandlingen fra det tids-

punkt, hvor der kan være modtaget høringssvar. Den grafiske fremstilling er ledsaget af en trin-for-trin

vejledning i, hvordan fremstillingen skal forstås.

Miljøstyrelsen har som opfølgning på Rigsrevisionens beretning arbejdet på at sikre, at (alene) indberet-

ningspligtige virksomheder er registreret som aktive i SJI. Der er gennemført en inaktivering af ca. 6.000

ophørte virksomheder i SJI, der herefter alene omfatter ca. 27.000 aktive virksomheder. Registret vurde-

res dog fortsat at omfatte aktive virksomheder, som på grund af størrelse eller ikke-anvendelse af pesti-

cider ikke er indberetningspligtige. Der er yderligere oprettet en funktion i SJI til oprettelse af virksom-

heder ved indlæsning af filer med lister over virksomheder, som trækkes ud af andre systemer. Det om-

fatter jordbrugere, der har søgt arealstøtte, gartnerier og juletræsproducenter. Miljøstyrelsen vurderer i

juni 2020 på grundlag af data fra Landbrugsstyrelsen, at ca. 4.000 virksomheder mangler at indberette

deres forbrug af pesticider. Miljøstyrelsen har oplyst, at det svarer til ca. 15 %.

4.8.3

4.8.3.1

Vores bemærkninger

Reglerne om indberetningspligt og kontrol

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 67, stk. 1, at professionelle brugere af plantebeskyttelses-

midler i mindst tre år skal føre registre over de plantebeskyttelsesmidler, de anvender med oplysning om

navn, tidspunkt og dosis for anvendelsen samt areal og afgrøde, som plantebeskyttelsesmidlet blev an-

vendt på. De stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for de kompetente myndigheder. Det

Side 92 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

fremgår af artikel 68, som ændret i kontrolforordningens

artikel 161, at medlemsstaterne senest den

31. august hvert år skal forelægge Kommissionen en rapport for det foregående år om omfanget og resul-

taterne af den offentlige kontrol for at verificere overholdelsen af forordningen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over

pesticider fastsætter fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over markedsføring og

anvendelse af pesticider, jf. pesticidforordningen. Det fremgår af artikel 3, at medlemsstaterne skal ind-

samle oplysninger krævet efter bilag I og II og sende de statistiske resultater til Kommissionen. Kravene

i bilag I angår markedsføring af pesticider, og kravene i bilag II angår landbrugsmæssig anvendelse af

pesticider. Det fremgår af bilag II, afsnit 1, at statistikkerne skal dække de aktivstoffer, der fremgår af

bilag III, og at medlemsstaterne skal udvælge de afgrøder, der skal være omfattet af statistikkerne, og at

disse skal være repræsentative og relevante for de nationale handlingsplaner. Det fremgår af afsnit 2, at

der for hver udvalgt afgrøde skal angives variabler for mængden af hvert af de anførte stoffer og det

område, der er behandlet med hvert stof. Mængden af stofferne skal angives i kg, og de behandlede are-

aler skal angives i hektar, jf. afsnit 3. Indsamling af oplysninger om landbrugsmæssig anvendelse skal

ske hver femte år, jf. afsnit 4.

Det fremgår af statistikforordningens artikel 4, jf. afsnit 6, at medlemsstaterne skal forelægge Kommis-

sionen (Eurostat) rapporter om kvaliteten af de indberettede data, herunder oplyse om metoder for stik-

prøver og dataindsamling, et skøn over afgrødernes betydning i forhold til den samlede mængde anvendte

pesticider mv.

Sprøjtejournallovens

§ 1 bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte de nødvendige regler

og iværksætte de nødvendige foranstaltninger for anvendelse af forordningerne om registrering af oplys-

ninger om brug af plantebeskyttelsesmidler. Der kan ifølge § 1, stk. 2, fastsættes regler om, at ejere og

brugere af jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler.

Sprøjtejournalbekendtgørelsens

§ 1, stk. 1, henviser til, at professionelle brugere af plantebeskyttelses-

midler i henhold til pesticidforordningens artikel 67, stk. 1, har pligt til at føre register over de plantebe-

skyttelsesmidler, som de anvender (sprøjtejournal). Professionelle brugere er ifølge § 1, stk. 3, enhver

person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter. § 2

specificerer de oplysninger, som skal registreres i sprøjtejournalen. Det fremgår af § 3, at ejere og brugere

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol, herunder ændring af forordning

(EF) nr. 1107/2009.

Lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.

Bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberet-

ningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv.

Side 93 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller mere samt gartnerier, planteskoler,

frugtplantager mv. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover har pligt til at ind-

berette forbrug af plantebeskyttelsesmidler med oplysninger om kultur og afgrøde for hvert plantebe-

skyttelsesmiddel. Indberetningen skal ske til Miljøstyrelsen senest 31. marts året efter sidste planperi-

ode. Miljøstyrelsen skal ifølge § 5 føre kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsen.

4.8.3.2

Bemærkninger til proceduren for sagsbehandling i SJI af manglende indberetninger

Reglerne om indberetningspligt i sprøjtejournalbekendtgørelsen er klare. Alle jordbrugsvirksomheder

med et areal på over 10 ha eller en omsætning på 50.000 kr. eller derover skal indberette deres forbrug

af pesticider til SJI.

Det fremgår imidlertid af Rigsrevisionens beretning, side 49, boks 13, at der er 33.000 virksomheder

registreret i SJI, men kun ca. 20.900 virksomheder indberettede for sprøjteåret 2017/2018. En del af de

33.000 virksomheder er dog ikke indberetningspligtige. Registret omfatter ophørte virksomheder og virk-

somheder under grænserne for indberetningspligt. Omvendt viser samkørsler med registre over ansøg-

ninger om EU-tilskud, at ca. 3.800 virksomheder, der ikke har indberettet SJI-data, har søgt om EU-

tilskud. Den overvejende del af disse virksomheder er indberetningspligtige. Det fremgår også, at mini-

steriet har oplyst, at SJI-data omfatter størstedelen af pesticidanvendelsen i Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyste i et notat af 23. september 2019, at den danske kvalitetsrapport til

Eurostat fra 2016 viste, at der i planperioden 2013-2014 var sket indberetninger, der dækkede mellem

87 % og 92 % af de konventionelle arealer med vintersæd, vårsæd, raps, kartofler og majs.

Det fremgår af den danske kvalitetsrapport af 5. april 2016, at der i planperioden 2013-2014 var næsten

28.000 indberetninger

. Miljøstyrelsen oplyser, at Kommissionen ikke har påtalt kvaliteten af de danske

tal.

Det fremgår af Bekæmpelsesmiddelstatistik 2016 offentliggjort i december 2017

, at data indberettet i

SJI i 2015/2016 dækker ca. 92 % af det konventionelt dyrkede areal i omdrift. I tabel 3.1 er andelen af

det totale konventionelt dyrkede areal med indberetning opgjort i hver af sprøjteperioderne fra 2010/2011

til 2015/2016 fordelt på hovedafgrøder.

Kvalitetsrapporten er sendt til Rigsrevisionen den 3. oktober 2019.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/11/978-87-93614-41-3.pdf

Side 94 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsen anførte i et notat af 2. oktober 2019, at det ikke er korrekt, at der er risiko for, at indbe-

retningerne til EU om pesticidanvendelsen er behæftet med fejl. Det anførtes, at det i statistikforordnin-

gen er forudsat, at pesticidforbruget baseres på en stikprøveundersøgelse. Ministeriet anførte den 12.

november 2019, at EU-reglerne ikke stiller krav om, at medlemsstaterne skal indsamle oplysninger om

anvendelsen af pesticidmidler fra alle landmænd. Der er alene krav om indberetning af en stikprøve hvert

femte år. Ministeriet anførte, at ministeriet har etableret et tilstrækkeligt datagrundlag for at gennem-

føre den risikobaserede kontrol.

Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse skal sikre en ensartet sagsbehandling af sager i SJI i form af op-

følgning på manglende rettidige indberetninger.

Det fremgår af proceduren, at der udarbejdes et notat om udvælgelseskriterier, hvor det beskrives, hvor

mange virksomheder, der skal udtrækkes, og hvor udvælgelseskriterier beskrives. Fra kladde-listen fra-

trækkes visse typer af virksomheder, som er irrelevante.

Det fremgår af Miljøstyrelsens notat af 7. august 2019, at der for planperioden 2017/2018 udvælges 500

virksomheder efter kriterier som beskrevet ovenfor, der efter vores opfattelse er egnede til at sikre, at

opfølgningen bliver repræsentativ.

Det er tillige i bekæmpelsesmiddelstatistikken vist, at indberetningerne i 2015/2016 dækkede 92 % af

det konventionelle omdriftsareal, og det må antages, at der også fremover sker indberetning, der dækker

mere end 90 % af det konventionelle omdriftsareal.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at der ikke er nogen betydelig risiko for, at indberetningerne

til Europa-Kommissionen er fejlbehæftede.

Procedurebeskrivelsen sikrer ikke i sig selv, at alle indberetningspligtige virksomheder indberetter, men

Miljøstyrelsens tiltag for at forbedre SJI-registret indebærer, at antallet af manglende indberetninger er

nedbragt til ca. 4.000 virksomheder, svarende til ca. 15 %.

Der vil fortsat være virksomheder i SJI-systemet, som ikke indberetter, hvor det ikke vides, om virksom-

hederne anvender pesticider, og om anvendelsen er lovlig. Der anvendes imidlertid også andre datakilder

i den nationale pesticidkontrol, jf. Landbrugsstyrelsens tilrettelæggelse af den nationale pesticidkontrol

omtalt i afsnit 2.9. Et udtagningskriterium i den nationale pesticidkontrol er i øvrigt manglende eller

ikke rettidig indberetning til SJI. Procedurebeskrivelsen imødekommer ikke Rigsrevisionens bemærk-

ning om, at der ikke har været fokus på kontrol af pesticidmidler med dispensation. Ministeriet oplyste

til Rigsrevisionen, at ministeriet forsøgsvist i kontrolåret 2018-2019 ville udtage pesticidmidler med dis-

pensation.

Side 95 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vi kender ikke ministeriets vurdering af dette forsøg. Vi har ikke grundlag for at mene, om der er særlig

grund til at føre kontrol med pesticidmidler, som er tilladt ved dispensation, og vi har derfor ikke grundlag

for at vurdere, om der i kontrolsammenhæng bør være større fokus på disse pesticidmidler end på andre

pesticidmidler.

Det giver os ikke anledning til bemærkninger, at der efter udtrækning af kladde-liste og efter udtrækning

af virksomheder til stikprøve sker en frasortering af virksomheder, der vurderes irrelevante. Den øvrige

del af proceduren, herunder sanktioneringen i forhold til manglende indberetninger, giver heller ikke

anledning til bemærkninger.

4.9

4.9.1

Opfølgning på indberettede regelbrud i SJI

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.5, side 50-51, pkt. 111-113, behandles indberetninger af anvendelse af forbudte

pesticidmidler. Ministeriets analyser af SJI-indberetninger har vist, at flere jordbrugere (i 2016 ca. 400

jordbrugere) har indberettet anvendelse af forbudte pesticidmidler.

Rigsrevisionen har gennemgået SJI-indberetninger for perioden 2011-2018 og fundet yderligere tilfælde

af brug af forbudte pesticidmidler og ulovlig anvendelse af pesticidmidler til andre formål end de tilladte.

Rigsrevisionen har også fundet brugere i 2010-2011 af et pesticidmiddel, som indeholdt aktivstoffet chlo-

rothalonil, der blev forbudt 11 år tidligere.

Ministeriet har ikke foretaget en generel opfølgning over for de jordbrugere, der har indberettet anven-

delse af forbudte pesticidmidler. I 2016 udtog ministeriet for første gang 46 virksomheder, og det blev i

2017 og 2018 reduceret til 19 og 11 virksomheder.

Kontrollen ved anvendelse af SJI-indberetningerne indebærer samkøring af oplysninger og forudsætter

ifølge forarbejderne til kemikalielovens § 51, stk. 2, at virksomhederne underrettes om kontrollen.

Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke har etableret et administrativt grundlag, der gør det muligt

at følge op på indberettede ulovlige anvendelser. Ministeriet har først i 2016-2018 udtaget udvalgte virk-

somheder til kontrol, og antallet af udtagne virksomheder er reduceret i tiden fra 2016 til 2018.

Side 96 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.9.2

Miljøstyrelsens tiltag

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling besluttede den 15. december 2019 som opfølgning på Rigs-

revisionens beretning, at Miljøstyrelsen skal implementere et administrativt grundlag, der gør det muligt

at benytte sprøjtejournalindberetninger til at udføre direkte kontrol. Miljøstyrelsen har derpå planlagt

et administrationsgrundlag, som er godkendt af ministeriet den 31. marts 2020. Der skal først etableres

et administrationsgrundlag for anvendelse af indberetningerne, og derpå fastlægges håndhævelse og fi-

nansiering.

Det fremgår af Miljøstyrelsens brev af 13. februar 2020, at administrationsgrundlaget skal gøre det mu-

ligt at benytte hjemlen i sprøjtejournalloven

til at føre kontrol i forbindelse med sprøjtejournal-indbe-

retninger i SJI. Administrationsgrundlaget skal sikre, at indberetteren oplyses om, at de indberettede

data kan anvendes til direkte kontrol. I dag informeres indberetteren kun om, at de indberettede data

kan bruges til statistik og til udvælgelse i forhold til den risikobaserede nationale pesticidkontrol og der-

med ikke til direkte kontrol. Praksisændringen kan tidligst implementeres for planperioden 2020/2021,

som har indberetningsfrist den 31. marts 2022. Miljøstyrelsen foreslår, at der påbegyndes en informati-

onsindsats i foråret 2020 med henblik på håndhævelse fra foråret 2022

Miljøstyrelsens notat af 9. februar 2020 om Implementering af administrationsgrundlag for brug af SJI

til kontrol af indberetning af ulovlige midler beskriver baggrund og formål med etablering af et admini-

strativt grundlag for at udføre kontrol med ulovlige sprøjtemidler for planperioden 2020/21. Der henvises

til, at indberetningspligten har hjemmel i pesticidforordningens artikel 67. Løsningen består i indsæt-

telse af en oplysningstekst i SJI-systemet, hvor virksomhederne gøres opmærksomme på, at deres indbe-

rettede data kan bruges til direkte kontrol, og en tekst, som sikrer, at virksomhederne vælger det rigtige

registreringsnummer. Der igangsættes information af erhvervet, og der sendes underretning om ændring

af GDPR til alle virksomheder

. Det fremgår, at kontrol af opbevaring og anvendelse af ulovlige midler

fortsat sker under kontrolbesøg, der varetages af Landbrugsstyrelsen. Kemikalieinspektionen er ansvar-

lig for håndhævelsen.

Sprøjtejournalindberetningerne er i forhold til kontrol hidtil alene blevet brugt til udvælgelse i forhold til

den risikobaserede nationale pesticidkontrol, som gennemføres af Landbrugsstyrelsen i samarbejde med

Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen. Det fremgår af Landbrugsstyrelsens notat af 27. november 2019

Lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.

Miljøstyrelsen har oplyst om dette på: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/miljoestyrelsen-sikrer-mulighed-for-

direkte-kontrol-ud-fra-jordbrugernes-indberettede-sproejtejournal/

Miljøstyrelsen oplyser, at oplysningsteksten er indsat i SJI-systemet, erhvervet er informeret, og der er sendt underretning om

GDPR til alle indberetningspligtige aktive virksomheder i SJI.

Side 97 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

om Risikoanalyse og udtagning til fysisk kontrol af plantebeskyttelsesmidler

–

kontrolåret 2019/2020, at

der i kontrolåret 2019/2020

skal gennemføres kontrol hos ca. 750 virksomheder, heraf 397 virksomheder

som led i kryds-overensstemmelses-kontrol.

Landbrugsstyrelsens notat beskriver kriterierne for udtagning af i alt 217 virksomheder med indberet-

ninger til SJI. Kriterierne omfatter plantebeskyttelsesmidler med stor afgift (1), forbudte plantebeskyt-

telsesmidler (2), plantebeskyttelsesmidler med stort afstandskrav (3), væksthusgartnerier (4), ikke-ret-

tidige indberetninger (5), indberetninger fra frilandsgrøntsager (6), virksomheder med kartoffelafgrøder

(7), selvangivelser af ulovlige plantebeskyttelsesmidler (8), juletræsproducenter (9), mangler ved syn af

marksprøjter (10)

, ikke-indberetninger fra væksthusgartnerier (11) og virksomheder med frugtavl (12).

Notatet indeholder tillige beskrivelse af kriterier for manual udtagning af virksomheder, herunder bru-

gere af Matrigon og brugere af pesticider til bejdsning.

Notatet beskriver tillige kriterierne for Miljøstyrelsens udtagning af 76 virksomheder til kontrol. Krite-

rierne omfatter ulovlige plantebeskyttelsesmidler (1), selvanmeldelse af ulovlige midler (2), juletræspro-

ducenter uden SJI-indberetning (3), udtagning af virksomheder med anvendelse af plantebeskyttelses-

midler godkendt ved dispensation

(4), golfbaner (5), offentlige arealer (6), brugere af spirehæmmere ved

chipsproduktion (7) og anlægsgartnere (8).

Miljøstyrelsens notat af 13. februar 2020 om Datagrundlag for en administrativ kontrol beskriver, at data

omfatter registreringer af sprøjtebehandlinger gennemført i en planperiode, det anvendte sprøjtemiddel,

den anvendte mængde, afgrøden som midlet er anvendt i samt det behandlede areal. Hvis en afgrøde er

behandlet flere gange med samme middel, er dette samlet i én sprøjtebehandling for planperioden. Det

fremgår, at der i SJI alene kan vælges indberetning af sprøjtemidler fra Miljøstyrelsens Bekæmpelses-

middeldatabase (BMD), som er godkendt eller tidligere har været godkendt i Danmark. Det er ikke muligt

at indberette udenlandske sprøjtemidler i SJI-systemet. Derfor vil brugere af disse ikke kunne sanktio-

neres ved implementering af et administrativt grundlag for direkte kontrol.

Det fremgår, at registreringerne kan indberettes til SJI-systemet på tre forskellige måder; indberetning

direkte i SJI-systemet eller indberetning via to konsulentsystemer Mark Online eller Næsgaard Mark.

Det fremgår, at planperioden 2017-2018 omfattede i alt 21.490 virksomheder. Der blev indberettet 330

ulovlige behandlinger fra 256 virksomheder, og det udgjorde 1,19 % af det totale antal virksomheder.

Kontrolåret løber frem til 31. marts 2020, men den fysiske kontrol er grundet Corona-krise forsinket i år.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke blev udtaget virksomheder til kontrol under dette kriterium.

Miljøstyrelsen oplyser, at det var intentionen at udtage 10 virksomheder, men der blev kun udtaget 6 virksomheder, da SJI-data

ikke indeholdt 10 virksomheder, der havde indberettet brug af pesticidmidler godkendt ved dispensation.

Side 98 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.9.3

4.9.3.1

Vores bemærkninger

Reglerne om kontrol og tilsyn

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 68, som ændret i kontrolforordningens

artikel 161, at med-

lemsstaterne senest den 31. august hvert år skal forelægge Kommissionen en rapport for det foregående

år om omfanget og resultaterne af den offentlige kontrol for at verificere overholdelsen af forordningen.

Kemikalielovens

§ 7 a bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

af EU-forordninger gældende for kemikalier omfattet af loven. Det fremgår af § 48, at tilsynsmyndighe-

den skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning.

Tilsynsmyndigheden skal meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.

Det fremgår af kemikalielovens § 51, stk. 2, at tilsynsmyndigheden hos andre offentlige myndigheder kan

indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre opgaver efter loven, og at tilsynsmyndigheden i

den forbindelse kan foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger i

kontroløjemed. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 (Grøn vækst). Det fremgår af

lovforslag nr. 165 af 4. marts 2011, afsnit 2.5.1, at bemyndigelsen kan anvendes i forbindelse med kontrol

af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Der henvises til, at sprøjtejournalloven bemyndiger ministe-

ren til at fastsætte regler om indberetningspligt, og det fremgår, at det på baggrund af data i sprøjtejour-

nalerne kan fastlægges i hvilket omfang, der skal foretages kontrol overfor enkelte virksomheder eller

hele brancher. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der er tale om en udvidet kontrol-

ordning, og administrationen skal tilrettelægges sådan, at de virksomheder, der berøres af en kontrol-

ordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedens adgang til at foretage samkøring i kontrol-

øjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøringen i kontroløjemed tager sigte på fremtidige forhold, så

samkøringen finder kun sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kon-

trolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen

finder ifølge § 1 anvendelse på bekæmpelsesmidler, som er god-

kendelsespligtige i medfør af bekæmpelsesmiddelforordningerne, jf. § 2, nr. 2, og nr. 16, herunder pesti-

cidforordningen. Det fremgår af § 58, stk. 1, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendt-

gørelsen, og det fremgår af § 58, stk. 4, at Told- og Skatteforvaltningen bistår Miljøstyrelsen med at føre

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol, herunder ændring af forordning

(EF) nr. 1107/2009.

Lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier.

Bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018 om bekæmpelsesmidler.

Side 99 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

tilsyn med virksomheders registrering af køb og salg samt opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, for så

vidt angår overholdelse af pesticidforordningens artikel 67.

Det fremgår af § 3 a i sprøjtejournalloven, indsat ved lov nr. 1239 af 18. december 2012, at ministeren

hos andre offentlige myndigheder kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overhol-

delsen af Den Europæiske Unions forordninger om registrering af oplysninger om brug af plantebeskyt-

telsesmidler, og at ministeren kan foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder per-

sonoplysninger, i kontroløjemed. Ifølge lovforslag nr. L35 af 11. oktober 2012, afsnit 3.2.4, skal bestem-

melsen muliggøre kontrol med udgangspunkt i indberetninger fra sælger og dem, der anvender sprøjte-

midlerne, så de indberettede sprøjteoplysninger kan verificeres. Ministeriet ønskede at indhente oplys-

ninger fra toldsystemet og momssystemet hos SKAT om landmænd og andre virksomheders import af

pesticider. Derudover ville ministeriet undersøge muligheder for at indhente oplysninger fra et EU-base-

ret system. Det fremgår af lovforslaget, at erhvervet forudgående skal orienteres, og at virksomhederne

også skal gøres opmærksom på myndighedernes adgang til samkøring, inden de afgiver oplysninger, jf.

bemærkningerne til bestemmelsen.

4.9.3.2

Bemærkninger til administrationsgrundlaget

Det planlagte administrationsgrundlag skal imødekomme Rigsrevisionens kritik af, at der ikke har været

etableret et administrativt grundlag for opfølgning over for de regelbrud i form af ulovlige anvendelser af

pesticider, som kan konstateres ved gennemgang af data i SJI-systemet. Administrationsgrundlaget skal

i overensstemmelse med forarbejderne til kemikalielovens § 51, stk. 2, sikre, at de indberetningspligtige

virksomheder oplyses om, at de indberettede data kan anvendes til direkte kontrol.

Der skal gennemføres en generel orientering om anvendelsen af data i SJI til kontrol med ulovlig anven-

delse af pesticider, og der skal laves en systemmæssig ændring, som sikrer, at de indberetningspligtige

forudgående underrettes om, at de indberettede data kan anvendes til kontrol af, om der er sket ulovlig

anvendelse af pesticider.

Vi er enige med ministeriet i, at virksomhederne forudgående skal underrettes om brugen af de indbe-

rettede data til direkte kontrol, og det er en konsekvens af dette, at en ny procedure for kontrol med

grundlag i data fra SJI, som beskrevet i Miljøstyrelsens brev af 13. februar 2020, først kan anvendes fra

den 31. marts 2022.

Det fremgår af Notat af 13. februar 2020 om Datagrundlag for en administrativ kontrol, at data omfatter

registreringer af sprøjtebehandlinger gennemført i en planperiode, det anvendte sprøjtemiddel, den an-

vendte mængde, afgrøden som midlet er anvendt i samt det behandlede areal. Der findes altså data i SJI,

som er egnede til at kontrollere ulovlig anvendelse af pesticider. Det fremgår også af notatet, at der i SJI

Side 100 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

alene kan vælges indberetning af sprøjtemidler, som er godkendt eller tidligere har været godkendt i

Danmark. Det må betyde, at kontrol ved hjælp af data i SJI kan fange ulovlig anvendelse af pesticider,

som ikke længere er godkendt i Danmark. Det må imidlertid også betyde, at det ikke bliver opdaget, om

der anvendes pesticider, som slet ikke er godkendt i Danmark.

Indhentelse af data eller samkøring med data fra Skattestyrelsen er altså relevant for at kontrollere

ulovlig anvendelse af pesticider, som slet ikke er eller har været godkendt i Danmark. Der henvises til

afsnit 4.10 nedenfor.

Det fremgår af Miljøstyrelsens notat af 15. februar 2020, at der først skal etableres et administrations-

grundlag for underretning af de indberetningspligtige, og at håndhævelse og finansiering derpå skal fast-

lægges. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan kontrollen nærmere skal tilrettelægges med hensyn til ud-

søgninger af indberetninger, vurderingen af lovlighed, høring og eventuelt besigtigelse samt afgørelse om

håndhævelse.

Der er ikke etableret samkøring og heller ikke udfærdiget en plan for dette. Miljøstyrelsen oplyser, at IT-

løsningerne ikke gør dette muligt.

4.10

4.10.1

Muligheder for at samkøre data

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.5, side 51-52, pkt. 114-117, behandles de udvidede muligheder for kontrol, der

blev muliggjort ved gennemførelse af en ændring af sprøjtejournalloven i 2012. Der henvises til, at det

fremgik af lovforslaget, at ministeriet umiddelbart ønskede at samkøre oplysninger fra bl.a. Skattesty-

relsen.

Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at ministeriet ikke har foretaget systematiske samkøringer af

registre med Skattestyrelsen, men ministeriet er i løbende kontakt med Skattestyrelsen i relation til

konkrete sager. Skattestyrelsen har oplyst til Rigsrevisionen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har

bedt om samkøring, og at der er systemmæssige udfordringer med at samkøre registrene.

Ministeriet har oplyst, at Miljø- og Fødevareudvalget har været orienteret om, at ministeriet især forven-

tede at anvende hjemlen til at samkøre data i sager om ulovligt importerede pesticidmidler og ikke til en

systematisk registersamkøring, som ansås for at være uforholdsmæssig administrativ tung. Ministeriet

har oplyst, at det efter lovens vedtagelse har vist sig vanskeligt at foretage samkøring af registeroplys-

ninger på den måde, som var beskrevet i lovbemærkningerne.

Side 101 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Rigsrevisionen har konstateret, at ministeriet ikke har benyttet sig af de muligheder for at indhente og

samkøre data med bl.a. Skattestyrelsen, som fremgik af lovforslaget til lovændringen i 2012.

4.10.2

Miljøstyrelsens tiltag

Miljøstyrelsens procedure for udveksling af data mellem Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen er sidst opda-

teret den 28. februar 2020. Det fremgår, at formålet med proceduren er at beskrive, hvordan Miljøstyrel-

sen og Skattestyrelsen indhenter og udveksler (samkører) data til brug for Miljøstyrelsens planlægning

og gennemførsel af den nationale pesticidkontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticider,

herunder sikrer et fuldstændigt datagrundlag for den risikobaserede kontrol. Der henvises til Pesticid-

strategi 2017-2021, som skal minimere belastningen fra pesticider på natur, miljø og sundhed.

Det fremgår, at Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for kontrol af salg og anvendelse af pesticid-

midler i overensstemmelse med pesticidforordningens artikel 68, og at Skattestyrelsen bistår Miljøsty-

relsen med at føre tilsyn med virksomheders registrering af køb og salg samt opbevaring af plantebeskyt-

telsesmidler, jf. bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 58, stk. 4.

Der henvises i proceduren til, at pesticidkontrollen gennemføres med udgangspunkt i pesticidforordnin-

gen, kemikalieloven og sprøjtejournalloven

. Sprøjtejournallovens § 3 a bemyndiger miljø- og fødevare-

ministeren til at indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder for at kontrollere overholdelsen

af EU-forordninger om registrering af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler, herunder sam-

menstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed. Det oplyses, at

Miljø- og Fødevareministeriet ifølge lovforslaget

umiddelbart ønskede at samkøre oplysninger fra bl.a.

Skattestyrelsen om bl.a. import af pesticider med oplysninger om plantebeskyttelsesmidler anvendt på

angivne afgrøder koblet med CVR-nr. for virksomheden. Virksomhederne skal forudgående gøres op-

mærksomme på adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed.

Kemikalielovens § 51, stk. 2, bemyndiger tilsynsmyndighederne til at indhente oplysninger til brug for

opgaver efter loven hos andre offentlige myndigheder og til at foretage sammenstilling og samkøring af

oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed. Det oplyses i proceduren, at det fremgår af

lovforslag nr. 165 af 4. marts 2011, at virksomheder, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed

skal gøres opmærksomme på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden

kontrollen iværksættes.

Lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.

Lovforslag nr. 35 af 11. oktober 2012

(Behandling

af sprøjteoplysninger m.v.).

Side 102 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Der henvises i proceduren også til et lovforslag fremsat 16. januar 2020

, der skal hjemle regler om, at

erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle principper for integreret

bekæmpelse af skadegørere og registrere dette.

Endelig henvises der til de procedurer, der følger af datalovgivningen.

Procedurebeskrivelsen omfatter 1) Konkrete overtrædelsessager om udenlandske plantebeskyttelsesmid-

ler og 2) Udveksling af liste over afgiftsregistrerede virksomheder.

I forbindelse med konkrete overtrædelsessager orienterer den ansvarlige sagsbehandler i Kemikaliein-

spektionen Skattestyrelsen med henblik på denne styrelses vurdering af spørgsmål om opkrævning af

pesticidafgift efter reglerne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven

. Kontrollen foretages som regnskabskon-

trol med udgangspunkt i materialer fra virksomheden samt øvrige data tilgængelige for Skattestyrelsen.

Hvis Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollen identificerer oplysninger vedrørende import af pestici-

der, som er relevant for Kemikalieinspektionen, informeres sagsbehandleren hos Kemikalieinspektionen

med henblik på kontrol, sagsbehandling og håndhævelse. Hvis det vurderes relevant i den konkrete sag,

indhenter Miljøstyrelsen yderligere information fra Skattestyrelsen.

I forbindelse med udveksling af lister over afgiftsregistrerede virksomheder skal Skattestyrelsen i begyn-

delsen af kalenderåret sende en optegnelse over virksomhederne til Kemikalieinspektionen. De registre-

rede virksomheder omfatter ifølge bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2 virksomheder, der fremstiller af-

giftspligtige varer eller modtager sådanne fra udlandet med henblik på salg. Den ansvarlige sagsbehand-

ler i Kemikalieinspektionen gennemgår listen over registrerede virksomheder og anvender den til opda-

tering af Kemikalieinspektionens interne liste som grundlag for forhandlerkontrollen. Der findes for nær-

værende ikke bedre grundlag for at gennemføre kontrol med importører af pesticider.

Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at alle relevante dokumenter, breve m.v. skal journaliseres i F2.

Lov nr. 806 af 9. juni 2020 om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler

i jordbruget (Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.)

Lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015 om afgift af bekæmpelsesmidler.

Side 103 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

4.10.3

4.10.3.1

Vores bemærkninger

Reglerne om kontrol og samkøring

Det fremgår af pesticidforordningens artikel 68, som ændret i kontrolforordningens

artikel 161, at med-

lemsstaterne senest den 31. august hvert år skal forelægge Kommissionen en rapport for det foregående

år om omfanget og resultaterne af den offentlige kontrol for at verificere overholdelsen af forordningen.

Kemikalieloven

indeholder i § 7 a bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

af EU-forordninger gældende for kemikalier omfattet af loven. Det fremgår af § 51, stk. 2, at tilsynsmyn-

digheden, dvs. Miljøstyrelsen, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nød-

vendige for at udføre opgaver efter loven, og at tilsynsmyndigheden i den forbindelse kan foretage sam-

menstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen

finder ifølge § 1 anvendelse på bekæmpelsesmidler, som er god-

kendelsespligtige i medfør af bekæmpelsesmiddelforordningerne, jf. § 2, nr. 2, og nr. 16, herunder pesti-

cidforordningen. Det fremgår af § 58, stk. 1, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendt-

gørelsen, og det fremgår af § 58, stk. 4, at Told- og Skatteforvaltningen bistår Miljøstyrelsen med at føre

tilsyn med virksomheders registrering af køb og salg samt opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, for så

vidt angår overholdelse af pesticidforordningens artikel 67, stk. 1.

Det fremgår af § 3 a i den tidligere sprøjtejournallov, indsat ved lov nr. 1239 af 18. december 2012, at

ministeren hos andre offentlige myndigheder kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at kontrol-

lere overholdelsen af Den Europæiske Unions forordninger om registrering af oplysninger om brug af

plantebeskyttelsesmidler, og at ministeren kan foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger,

herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

Ifølge lovforslag nr. L35 af 11. oktober 2012, afsnit 3.2.4, skal bestemmelsen muliggøre kontrol med ud-

gangspunkt i indberetninger fra sælger og dem, der anvender sprøjtemidlerne, så de indberettede sprøj-

teoplysninger kan verificeres. Ministeriet ønskede at indhente oplysninger fra toldsystemet og momssy-

stemet hos SKAT om landmænd og andre virksomheders import af pesticider

. Derudover ville ministe-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol, herunder ændring af forordning

(EF) nr. 1107/2009.

Lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier.

Bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018 om bekæmpelsesmidler.

Dette er omtalt i Rigsrevisionens beretning side 51, pkt. 116.

Side 104 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

riet undersøge muligheder for at indhente oplysninger fra et EU-baseret system. Det fremgår af lovforsla-

get, at erhvervet forudgående skal orienteres, og at virksomhederne også skal gøres opmærksomme på

myndighedernes adgang til samkøring, inden kontrollen iværksættes.

4.10.3.2

Bemærkninger til proceduren om udveksling af data

Miljøstyrelsens procedure for udveksling af data mellem Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen omfatter kon-

krete overtrædelsessager om udenlandske plantebeskyttelsesmidler. Proceduren skal sikre, at Miljøsty-

relsen orienterer Skattestyrelsen, og at Skattestyrelsen informerer Miljøstyrelsen om information, som

er relevant for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen indhenter yderligere information fra Skattestyrelsen, hvis

det vurderes relevant i den konkrete sag.

Miljøstyrelsens procedure for udveksling af data omfatter også udveksling af en liste over afgiftsregistre-

rede virksomheder. Proceduren sikrer, at Miljøstyrelsen hvert år får denne liste, som danner grundlag

for kontrollen af bekæmpelsesmidler.

Det fremgår af proceduren, at der for nærværende ikke findes et bedre grundlag for at gennemføre kon-

trollen af importører af pesticider. Der er som oplyst i Miljø-og Fødevareministeriets notat af 25. april

2019 til Rigsrevisionen ikke etableret en procedure eller en teknisk løsning, der muliggør den samkøring

af oplysninger i Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen, som var formålet med sprøjtejournallovens § 3 a.

Det fremgår af Miljøstyrelsens oversigt over foreløbige tiltag af 18. februar 2020, at der er et løbende

samarbejde med SKAT i kontrolgruppen under pesticidstrategi om muligheder for datasamkøring. Som

anført i afsnit 4.9.3, er der ikke udarbejdet en plan, der vil muliggøre samkøring af data. Miljøstyrelsen

oplyser, at IT-løsningerne ikke gør dette muligt.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der er et løbende samarbejde med SKAT i kontrolgruppen under pesticid-

strategi om muligheder for datasamkøring. Der er ikke etableret digital samkøring.

5.1

ORIENTERING AF FOLKETINGET

Rigsrevisionens beretning

I beretningens afsnit 3.3, side 46, pkt. 96-97, behandles ministeriets orientering af EU om dispensationer,

jf. afsnit 4.6.1. Det fremgår, at ministeriet den 12. marts 2018 oplyste til Folketingets Miljø-og Fødevare-

udvalg som svar på spørgsmål 533, at Miljøstyrelsen har notificeret EU-Kommissionen om de danske

dispensationer. Rigsrevisionens gennemgang viste imidlertid, at ministeriet i 8 tilfælde i perioden 2011-

Side 105 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

2015 har givet dispensation uden at underrette EU-Kommissionen. Ministeriet har i 2019 underrettet

kommissionen om disse dispensationer.

Det indgår i kommissoriet, at vi skal vurdere, om der i perioden 2011-2018 i øvrigt er sket en korrekt

orientering af Folketinget om dispensationer.

5.2

5.2.1

Orientering af Folketinget om dispensationer

To ministersager

Fra Miljø- og Fødevareministeriet har vi modtaget to ministersager fra 2010-2011.

I den første sag indstillede Miljøstyrelsen den 13. december 2010 til ministeren at give bemyndigelse til

Miljøstyrelsen til at give dispensation til import, salg, anvendelse og opbevaring af plantebeskyttelses-

midler med aktivstofferne Asulam, Captan, Carfentraxon og Flurprimidol på vilkår, som skulle fastsæt-

tes af Miljøstyrelsen. Det fremgik, at Landbrug & Fødevarer (Asulam), Grøn Plantebeskyttelse ApS (Cap-

tan og Flurprimidol) og Videncentret for Landbrug (Carfentrazon) havde indgivet ansøgninger om dispen-

sation til de fire plantebeskyttelsesmidler i 2011. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Univer-

sitet, havde for alle ansøgninger vurderet, at der ikke fandtes godkendte alternativer på det danske mar-

ked. Captan og Carfentrazon var optaget på bilag 1 til plantebeskyttelsesdirektivet

, mens Asulam og

Flurprimidol var under vurdering i EU. Der var tidligere givet dispensation til alle 4 plantebeskyttelses-

midler. Miljøstyrelsen henviste til hjemlen til dispensation i artikel 8, stk. 4, i plantebeskyttelsesdirekti-

vet

og anførte, at der skal ske en afvejning af risici for sundhed og miljø i forhold til de negative økono-

miske konsekvenser, det vil have for gartneri- og landbrugserhvervet, hvis der ikke bliver givet dispen-

sation. Miljøstyrelsen anførte, at ansøgerne havde beskrevet, at det ville få alvorlige konsekvenser for

erhvervet, hvis dispensation ikke blev givet. For eksempel havde Dansk Landbrug oplyst, at der i Dan-

mark blev dyrket 75 % af den samlede produktion af spinat avlsfrø i verden, og Asulam var dengang det

eneste aktivstof, der effektivt kunne anvendes til ukrudtsbekæmpelse. Ministeren gav den 20. december

2010 bemyndigelse til Miljøstyrelsen til at give dispensation til de 4 plantebeskyttelsesmidler

. Bemyn-

digelsen er omtalt nedenfor i afsnit 6.2.3 og afsnit 6.2.11.

Rådets direktiv af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF).

Artikel 8, stk. 4, var sålydende: ”Uanset artikel 4 kan

en medlemsstat for en periode på indtil 120 dage under ganske særlige

omstændigheder tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der ikke opfylder betingelserne i artikel 4, med henblik på en

begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en uforudsigelig fare, som truer planteproduktionen,

og som ikke kan hindres på anden vis. I så tilfælde giver den pågældende medlemsstat straks de øvrige medlemsstater og Kommis-

sionen meddelelse herom. Det besluttes straks efter fremgangsmåden i artikel 19, om og i så fald på hvilke betingelser de af med-

lemsstaten trufne foranstaltninger kan videreføres i en nærmere fastsat periode, gentages eller ophæves.”

Bemyndigelsen blev givet i medfør af § 6 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010.

Side 106 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

I den anden sag orienterede Miljøstyrelsen den 24. november 2011 ministeren om, at Miljøstyrelsen i den

nærmeste fremtid ville meddele dispensation til brug af plantebeskyttelsesmidler med de ikke-godkendte

aktivstoffer Asulam, Flurprimidol, Captan, Deltamethrin og Carfentrazone. Formålene var henholdsvis

bekæmpelse af ukrudt i spinat til frøavl, vækstregulering af prydplanter, bekæmpelse af frugttrækræft

på æble- og pæretræer, skadedyrsbekæmpelse i kornlagre og nedvisning af læggekartofler. Miljøstyrelsen

ville derudover afslå dispensation til brug af midler med Difenacoum til bekæmpelse af mus i skovkultu-

rer og Dimethoat til bekæmpelse af stankelben i græs. Miljøstyrelsen orienterede ministeren, da kompe-

tencen til at meddele dispensation fra den 14. juni 2011 med ikrafttrædelsen af pesticidforordningen var

overgået fra ministeren til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen oplyste, at styrelsen ville fortsætte en restriktiv

praksis med at meddele midlertidig dispensation og forventede maksimalt 5-10 dispensationer årligt.

5.2.2

En samrådssag

Fra Miljø- og Fødevareministeriet har vi modtaget en samrådssag fra 2017.

Miljø- og Fødevareudvalget stillede den 5. oktober 2017 følgende spørgsmål

100

Spørgsmål F

”Ministeren

bedes redegøre for de politiske retningslinjer for Miljøstyrelsens faglige bedømmelse

af ansøgninger om dispensation til anvendelse af pesticider som ikke-godkendte, forbudte eller an-

vendelsesbegrænsede i Danmark og EU.”

Der blev samtidig stillet et spørgsmål H om godkendelse i EU af glysofat. Det spørgsmål er imidlertid ikke relevant for nærvæ-

rende undersøgelse.

100

Side 107 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Spørgsmål G

”Hvad

agter ministeren at foretage sig for at forhindre landbruget i at anvende pesticider, som EU

har forbudt, og hvad agter ministeren at gøre for at begrænse adgangen til dispensation, herunder

forlængelse af dispensationer?”

Samrådet blev holdt den 15. november 2017.

Det fremgår af talepapiret til samrådstalen, at der ikke var sket ændring i praksis for dispensationer,

siden den daværende miljøminister blev orienteret i december 2011. Der var i Danmark en restriktiv

godkendelsesordning, og erhvervet havde relativt få aktivstoffer og pesticidmidler til rådighed. I 2017

blev der givet 17 dispensationer til 15 forskellige anvendelser. Det var ganske få sammenlignet med 577

godkendte midler. Det fremgår, at dispensationerne i overvejende grad var givet til pesticidmidler med

godkendte aktivstoffer

101

, og at der i de 3 seneste år var givet dispensation til 2 ikke godkendte stoffer

(Asulam til frøproduktion og Flurprimidol til prydplanter i væksthuse). Desuden var der givet dispensa-

tion til to neonikotinoider

–

også kaldet "neonics", som er delvist forbudt i EU. Disse dispensationer var

givet på grund af en konkret faglig vurdering af de specifikke danske anvendelser til bejdsning i en lav

dosering og kun til vinterraps. Det fremgår, at dispensationerne blev givet på baggrund af faglige vurde-

ringer af alternativer fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og af miljø- og sundhedsmæssige

forhold fra Miljøstyrelsen.

Det fremgår også af talepapiret, at dispensationer kun blev givet, hvis Miljøstyrelsen vurderede, at an-

vendelsen med de krævede risikobegrænsende foranstaltninger kunne ske sikkert. Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet har i forbindelsen med fremsendelsen af samrådssagen til os gjort os opmærksom på, at der

dengang blev givet dispensation til Merpan med aktivstoffet Captan, og at vurderingen var, at anvendel-

sen var sikker, jf. afsnit 6.2.11. I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse blev det imidlertid afdæk-

ket, at anvendelsen af Merpan ikke var sikker, jf. beretningens pkt. 69, 74 og 88-95. Miljøstyrelsen har i

2019 givet afslag på dispensation til pesticider med aktivstoffet Captan, da det ikke længere vurderes

som sikkert.

I Miljøstyrelsens notat til brug for samrådet er der redegjort for pesticidforordningens artikel 53 og over-

gangen fra kemikalieloven (og pesticiddirektivet) til pesticidforordningen. Det fremgår, at ministeren i

2010 besluttede, at sager om dispensationer kun skulle forelægges for ministeren, hvis der var tale om

principielle afgørelser. Det fremgår, at der i 2016 blev givet 16 dispensationer til 14 aktivstoffer og 14

anvendelser i 2017

102

. Det fremgår desuden, at de fleste aktivstoffer var godkendt i andre EU-lande, men

101

Oplysningen stemmer overens med den medfølgende liste over dispensationer i 2017.

Oversigten indeholder de oplysninger om tilbagekaldelse af ansøgning om godkendelse af middel med Captan, som er omtalt i

Rigsrevisionens beretning, side 42, pkt. 89, og side 44, boks 12.

102

Side 108 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

enten var de ikke ansøgt i Danmark, eller de opfyldte ikke de danske krav til egentlig godkendelse. Tre

af stofferne (Asulam og to neonicotinoider) var helt eller delvist forbudte i EU, men Miljøstyrelsen vur-

derede, at de konkrete anvendelser ikke udgjorde en risiko i Danmark. En medfølgende liste over dispen-

sationer i 2017 omfatter dispensationer til 16 pesticidmidler. De helt eller delvist forbudte aktivstoffer

var Asulam, Clothianidin samt Thiamethoxam, der indgår i dispensationerne til Asulox, Cruiser Raps og

Modesto FS 480 omtalt nedenfor i afsnit 6.2.3, 6.2.5 og 6.2.12. I Miljøstyrelsens notat af 13. november

2017 blev der redegjort yderligere for dispensationerne til stofferne, der var helt eller delvist forbudte i

EU. Listen over dispensationer fremgik også af ministerens besvarelse den 8. september 2017 af spørgs-

mål nr. 1024 fra Miljø- og Fødevareudvalget.

Der var udarbejdet taleberedskab nr. 1-18, der indeholdte oplysninger om 1) antal dispensationer de en-

kelte år, 2) flere dispensationer til samme produkt eller afgrøde, 3) dispensation til neonikotinoider i raps,

4) dispensation til Rimsulfuron i kartofler, 5) dispensation til CMR og hormonforstyrrende stoffer, 6)

tiltag for at undgå dispensationer, 7) dispensation trods mangler i ansøgningerne, 8) behandling af raps,

9) alternativer til Glyphosat, 10) undersøgelse for kræftfremkaldende stoffer, 11) WHO og EFSA, 12)

anvendelse i private haver, 13) anvendelse på offentlige arealer, 14) anvendelse af Glyphosat i korn før

høst, 15) Glyphosat i fødevarer, 16) godkendelse af Glyphosat i EU, 17) Glyphosat og risiko for grundvand

og 18) forbudte og ikke godkendte stoffer.

I samrådssagen indgår også ministerens besvarelse af en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudval-

get. Vi har gennemgået spørgsmål og svar, men her angiver vi alene spørgetemaerne:

Ministeren svarede den 21. oktober 2017 på spørgsmål 1171 om procedurerne i forhold til at behandle

ansøgninger om dispensation afhængig af godkendelsesstatus mv.

Ministeren svarede den 10. november 2017 på spørgsmål nr. 1172 om årsagen til forbuds- eller anvendel-

sesbegrænsninger i EU, om antallet af forlængede dispensationer, om årsagen til dispensation, om be-

stræbelser på at finde alternativer, om anvendelse af Glyphosat samt om CMR-egenskaber og hormon-

lignede egenskaber.

Ministeren svarede den 10. november 2017 på spørgsmål nr. 1173 om afviste og endnu ikke afgjorte an-

søgninger.

Ministeren svarede den 21. oktober 2017 på spørgsmål nr. 1174 om ministerens forventning til modta-

gelse af dispensationsansøgninger til hvilke pesticidmidler/aktivstoffer.

Side 109 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Ministerens svarede den 21. oktober 2017 på spørgsmål nr. 1175, om anvendelse af dispensationer alene

afhang af omfanget af ansøgninger, eller om regeringen havde en strategi for at reducere behovet for

dispensationer.

Ministerens besvarede den 21. oktober 2017 på spørgsmål nr. 1176, om ministeren ville fremsende an-

søgninger om dispensation. Ministeren svarede, at ansøgningerne behandles af Miljøstyrelsen, og at det

er en faglig vurdering, om betingelserne for at give dispensation er opfyldt, jf. afsnit 6 nedenfor.

Ministeren besvarede den 10. november 2017 spørgsmål nr. 106 om dispensation til et forbudt sprøjte-

middel (Spotlight Plus) i kartoffelproduktionen.

Ministeren besvarede den 10. november 2017 spørgsmål nr. 107 om ansøgeren til Spotlight Plus. Dispen-

sationer til Spotlight Plus er omtalt nedenfor i afsnit 6.2.16.

5.2.3

Yderligere undersøgelser

Ud over de to ministersager fra 2010 og 2011 og samrådssagen fra 2017 har vi på Folketingets hjemme-

side for perioden 2011-2018 undersøgt yderligere oplysninger fra ministeren til Folketinget om dispensa-

tioner til anvendelse og markedsføring af pesticidmidler.

Vi har undersøgt, om der i perioden har været stillet § 20 spørgsmål eller spørgsmål i forbindelse med

lovforslag til ministeren om dispensationer til pesticidmidler. Vi har fundet følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 1024 var en anmodning om fremsendelse af en fortegnelse over samtlige pesticidmidler,

som der var dispenseret til med oplysning om begrundelse, herunder økonomisk begrundelse. Ministeren

fremlagde den 8. september 2017 en fortegnelse over dispensationer givet i 2017 med summariske oplys-

ninger om økonomisk betydning. Oplysningerne stammer fra ansøgningerne om dispensation og fremgår

i et vist omfang også af dispensationerne omtalt i afsnit 6.2.

Spørgsmål nr. 1025 omhandlede fremsendelse af forslag til godkendelse af dispensationer til udvalget,

før endelig godkendelse gives. Ministeren svarede den 7. september 2017, at det er en faglig vurdering,

om der skal gives dispensation, og at vurderingen bør foretages af Miljøstyrelsen.

Spørgsmål nr. 156 omhandlede dispensationspraksis i andre lande. Ministeren oplyste i sit svar af 12.

december 2017 om antallet af dispensationer i 2017 i Sverige (14), Tyskland (43), Finland (10), England

(20) og Danmark (17).

Side 110 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Spørgsmål nr. 250 omhandlede forbud mod salg af pesticider, jf. henvendelse af 5. december 2017 fra

Roskilde Kommune. Ministeren oplyste med henvisning til spørgsmål nr. 1175, omtalt ovenfor, om prak-

sis for dispensationer.

Spørgsmål nr. 532 omhandlede vurderinger af risici for angreb af rapsjordlopper foretaget i forbindelse

med dispensationer til neonicotinoider i 2015, 2016 og 2017. Ministeren svarede den 9. april 2018 på

grundlag af oplysninger fra Miljøstyrelsen, at dispensationerne var givet i foråret de pågældende år, og

at man på det tidspunkt ikke havde haft kendskab til den konkrete risiko for angreb. Det var ved at blive

undersøgt, om det ville være muligt at stille krav om monitering eller varsling i foråret som betingelse

for en dispensation til bejdsning af vinterraps. Der henvises til omtalen af dispensationerne i afsnit 6.2.5

og 6.2.12.

Spørgsmål nr. 534 omhandlede erfaringer fra Sverige som følge af, at man i Sverige ikke havde givet

tilladelse til at bejdse frø af vinterraps med neonicotinoider. Ministeren svarede den 9. april 2018 på

grundlag af oplysninger fra Jordbrugsverket i Sverige, at man ikke havde undersøgt, om forbuddet mod

bejdsning med neonikotinoider havde påvirket udbyttet i vinterraps, men der var generelt observeret

større forekomster af rapsjordlopper i de senere år efter forbuddet.

Spørgsmål nr. 550 omhandlede kriterierne for vurderingen af neonikotinoider, som er farlige for bier.

Ministeren svarede den 17. april 2018 med henvisning til svaret på spørgsmål nr. 1015, at der anvendes

samme kriterier som for andre dispensationer.

Spørgsmål nr. 551 efterspurgte oplysninger om andre lande, der gav dispensationer til neonikotinoider.

Ministeren svarede den 17. april 2018 på grundlag af oplysninger fra Miljøstyrelsen, at dispensationer

til neonikotinoider gives i en række andre EU-lande.

Spørgsmål nr. 552 efterspurgte en vurdering af, om der kan stilles krav om, at anvendelse af neonikoti-

noider alene kan ske efter dispensation mod detektion af jordlopper. Ministeren svarede den 17. april

2020 med henvisning til svaret på spørgsmål 552, at Miljøstyrelsen var ved at undersøge, om det ville

være muligt at stille krav om monitering/varsling i foråret som betingelse for en dispensation til bejdsning

af vinterraps.

Spørgsmål nr. 653 angik muligheden for fortsat at dispensere til tre neonikotinoider til bejdsning af raps-

frø i tilfælde af vedtagelse af Kommissionens forslag

103

om ændring af godkendelsesbetingelserne for de

Kommissionen vedtog den 29. maj 2018 gennemførelsesforordning nr. 2018/783, 2018/784 og 2018/785 om ændring af forordning

nr. 540/2011 for så vidt angår aktivstofferne imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam. Ændringerne indeholdt et forbud mod

markedsføring og anvendelse af behandlet frø og resulterende afgrøder i væksthuse.

103

Side 111 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

tre neonikotinoider i gennemførelsesforordning nr. 540/2011. Ministeren svarede den 25. april 2018, at

der fortsat kunne gives dispensation, hvis der kunne påvises sikker anvendelse.

Der blev den 23. marts 2018 fremsat forslag nr. B 134 til folketingsbeslutning om indførelse af forbud

mod brug af neonikotinoider, og i den forbindelse blev der stillet spørgsmål nr. 1-11 til ministeren om

dispensationspraksis vedrørende brug af neonikotinoider ved dyrkning af raps, kartofler og andre afgrø-

der. Ministerens besvarelse af spørgsmålene den 7. juni 2018 omfatter oplysninger fra Miljøstyrelsen om

afslag på dispensation i 2018 og om de faglige vurderinger fra Agroøkologi, Aarhus Universitet, om behov

for bekæmpelse. Miljø- og Fødevareudvalget afgav den 5. september 2018 beretning over forslaget.

Spørgsmål nr. 970 omhandlede dispensation til brug af neonikotinoider. Ministeren svarede den 25. sep-

tember 2018, at Miljøstyrelsen havde oplyst, at der i 2018 ikke var givet dispensation til brug af clothia-

nidin, imidacloprid og thiamethoxam, da det vurderedes, at der ikke var en risiko for pyrethroidresistens

i jordlopper.

Spørgsmål nr. 275 af 4. december 2018 opfordrede ministeren til at kommentere en henvendelse fra Ran-

ders Kommune om stop for brug af pesticider. Ministeren oplyste om EU-forbud mod udendørs anvendelse

af neonikotinoider i hele EU og om tilbagekaldelse af godkendelser. Vedrørende dispensationer til uden-

dørs brug af neonikotinoider henvistes til svaret på spørgsmål 970 fra Miljø- og Fødevareudvalget.

5.3

5.3.1

Vores bemærkninger

Regler om ministeransvar

Vi har ved undersøgelsen lagt til grund, at spørgsmålet om korrekt orientering af Folketinget skal vur-

deres i forhold til reglerne om ministres ansvar for at give korrekte oplysninger til Folketinget.

I ministeransvarlighedsloven

104

er der fastsat regler om det retlige ansvar for ministres embedsførelse.

Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at en minister straffes, hvis han

forsætligt eller af grov uagtsomhed giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under

Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedøm-

melse af sagen. En minister er ifølge § 3, nr. 3, også ansvarlig for en underordnets handling i form af

urigtige oplysninger, hvis ministeren ikke i rimeligt omfang har ført tilsyn og fastsat instrukser, og det

må anses for forsætligt eller groft uagtsomt.

104

Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000.

Side 112 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, er det retlige udgangspunkt, at en minister ikke er under-

lagt pligt til at afgive oplysninger til Folketinget. Vælger ministeren at afgive oplysninger, følger det af

bestemmelsen, at oplysningerne skal være rigtige og fyldestgørende. Bestemmelsen indeholder også en

positiv oplysningspligt, derved at ministeren ikke under Folketingets behandling af en sag må fortie op-

lysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. Den præcise rækkevidde af

ministerens sandhedspligt efter § 5, stk. 2, er forbundet med usikkerhed, og afgørelsen af, om der er tale

om en urigtig eller vildledende oplysning eller fortielse, afhænger af en konkret bedømmelse

105

Ministerens ansvar for at give korrekte oplysninger til Folketinget er bl.a. relevant i forbindelse med

spørgsmål fra Folketingets udvalg, jf. §8, stk. 6, i Folketingets forretningsorden

106

, og det er relevant i

forbindelse med § 20 spørgsmål fra et medlem af Folketinget.

5.3.2

Bemærkninger til orientering af Folketinget

Som anført i afsnit 5.1, jf. afsnit 4.6, viste Rigsrevisionens undersøgelse, at Miljøstyrelsen ikke i alle

tilfælde havde underrettet Kommissionen om dispensationer, og oplysningen herom til Folketinget var

ikke korrekt.

Som refereret i afsnit 5.2.2, oplyste ministeren til Folketinget på grundlag af oplysninger fra Miljøstyrel-

sen, at dispensationer alene var givet, hvor der var sikker anvendelse. Det blev imidlertid under Rigsre-

visionens undersøgelse afdækket, at viden om aktivstoffet Captans nedbrydningsprodukter ikke var ind-

draget i vurderingen af Merpan, og ministeriet var herefter enig i, at der ikke burde være givet dispen-

sation til Merpan. Der er ikke givet dispensation til Merpan med aktivstoffet Captan i 2019.

Vi har derudover gennemgået ministersager, samrådssag og spørgsmål/svar på Folketingets hjemmeside

om dispensationer til pesticidmidler. Vi har gennemgået alle svar, og vi har ikke deri fundet ukorrekte

oplysninger. Vi har derfor ikke grundlag for at mene, at der i 2011-2018 er sket en ukorrekt orientering

af Folketinget om dispensationer ud over det i afsnit 5.1 anførte.

105

Der henvises til Jens Peter Christensen, Ministeransvar, 1997, navnlig side 359 ff.

Forretningsorden nr. 9444 af 23. maj 2019 for Folketinget.

106

Side 113 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

6.1

MEDDELELSE AF DISPENSATION

Rigsrevisionens beretning

Det fremgår af beretningen, afsnit 3, side 30-31, at ministeriet har givet 115 dispensationer til 32 forskel-

lige pesticidmidler i perioden 14. juni 2011

–

31. december 2018. Rigsrevisionens undersøgelse har om-

fattet 18 ud af de 32 pesticidmidler, og der er i perioden givet 67 dispensationer til disse 18 pesticidmidler.

Det fremgår af bilag 1 til beretningen, hvilke 18 pesticidmidler, der er udvalgt, og i hvilke år, der er givet

dispensation til de 18 pesticidmidler. Det er tillige vist i tabel 2, side 31, i hvilke år, der er dispenseret til

de 18 pesticidmidler. Det fremgår, at Miljøstyrelsen har dispenseret til 14 pesticidmidler i flere år i træk,

heraf har 5 pesticidmidler modtaget dispensationer i 6 eller 8 år i træk. 5 pesticidmidler har modtaget

dispensationer i et enkelt år.

Det indgår i kommissoriet, at vi skal undersøge, om det er ministeren/departementet eller Miljøstyrelsen,

der har truffet afgørelse om dispensationer, og om Miljøstyrelsen i denne forbindelse har handlet på in-

struktion fra ministeren/departementet.

6.2

6.2.1

Dispensationerne

Acrobat Plus

Miljøstyrelsen gav den 6. juni 2017 og den 30. maj 2018 tidsbegrænsede dispensationer til Gartneriråd-

givningen A/S til

anvendelse

af Acrobat Plus til bekæmpelse af løgskimmel. Institut for Agroøkologi, Aar-

hus Universitet, havde i begge år forudgående anbefalet dispensation grundet manglende effektive alter-

nativer. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53. Dispensation til

anvendelse forudsætter, at der også gives dispensation til producenten til markedsføring af pesticidmid-

let. Miljøstyrelsen gav den 6. juni 2017 og på ny den 30. maj 2018 tidsbegrænset dispensation til BASF

A/S til

markedsføring

af Acrobat Plus.

6.2.2

Agros Rimsulfuron

Miljøstyrelsen gav den 20. februar 2015 tidsbegrænset dispensation til SEGES til

anvendelse

af Agros

Rimsulfuron til ukrudtsbekæmpelse i kartofler. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde for-

udgående vurderet, at der fortsat var behov for at anvende midler med Rimsulfuron, idet der ikke fandtes

godkendte alternativer. Dispensationen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53. Mil-

jøstyrelsen gav den 3. marts 2015 tidsbegrænset dispensation til Agros ApS til

markedsføring

af Agros

Rimsulfuron.

Side 114 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

6.2.3

Asulox

Miljøstyrelsen gav den 28. januar 2011 tidsbegrænset (90 dage) dispensation til Landbrug og Fødevarer

til

anvendelse

af Asulox og Formule 1 til ukrudtsbekæmpelse i spinatfrø. Dispensationen blev givet med

hjemmel i pesticiddirektivets artikel 8, stk. 4

107

. Det Jordbrugsvidenskabelige Institut, Aarhus Universi-

tet, havde forudgående vurderet, at der fortsat ikke fandtes godkendte alternativer til aktivstoffet Asu-

lam. Det fremgår, at ansøgningen havde været forelagt miljøministeren, som den 20. december 2010

havde bemyndiget Miljøstyrelsen til at meddele dispensation

108

. Bemyndigelsen er omtalt ovenfor i afsnit

5.2.1. Det fremgår, at der samtidig blev givet tidsbegrænset tilladelse til

import og salg

til United

Phosphorus.

Miljøstyrelsen gav den 29. juni 2011, den 12. december 2011, den 11. februar 2013, den 1. februar 2014,

den 23. februar 2015, den 26. januar 2016, den 8. marts 2017 og den 19. februar 2018 tidsbegrænsede

dispensationer til Landbrug og Fødevarer til

anvendelse

af Asulox og Formule 1 til ukrudtsbekæmpelse i

spinatfrø. Dispensationerne blev givet til foreningen Landbrug & Fødevarer og fra 2017 til foreningen og

erhvervet. Der var hvert år indhentet forudgående udtalelse fra Det Nationale Center for Jordbrug og

Fødevarer/Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, der vurderede, at der fortsat ikke fandtes god-

kendte alternativer. Der blev samtidig eller kort tid efter givet tidsbegrænsede dispensationer til

mar-

kedsføring

til United Phosphorus Limited/UPL Europe Limited. Dispensationerne blev givet med hjem-

mel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.4

Biscaya

Miljøstyrelsen gav den 24. maj 2011 tidsubegrænset dispensation til Videncentret for Landbrug til

an-

vendelse

af Biscaya til bekæmpelse af glimmerbøsser i omsåede rapsmarker. Dispensationen blev givet

med hjemmel i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 65

109

Rådets direktiv af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF) artikel 8, stk. 4, var sålydende:

”Uanset artikel 4 kan en medlemsstat for en periode på indtil 120 dage under ganske særlige omstændigheder

tillade markedsføring

af plantebeskyttelsesmidler, der ikke opfylder betingelserne i artikel 4, med henblik på en begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis

det skønnes nødvendigt på grund af en uforudsigelig fare, som truer planteproduktionen, og som ikke kan hindres på anden vis. I

så tilfælde giver den pågældende medlemsstat straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse herom. Det besluttes

straks efter fremgangsmåden i artikel 19, om og i så fald på hvilke betingelser de af medlemsstaten trufne foranstaltninger kan

videreføres i en nærmere fastsat periode, gentages eller ophæves.”

107

108

Der henvistes til kemikalielovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010. Det fremgik af § 6, at ministeren kunne

bestemme, at nærmere angivne kemiske stoffer og produkter delvist skulle være undtaget fra lovens bestemmelser, ligesom mini-

steren i særlige tilfælde kunne tillade, at loven blev fraveget.

109

Bekendtgørelse nr. 242 af 18. marts 2011 om bekæmpelsesmidler.

Side 115 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsen gav den 29. juni 2011 tidsbegrænset dispensation til Grøn Plantebeskyttelse ApS til an-

vendelse

af Biscaya til bekæmpelse af bladhvepse i solbær på Edelgave Gods. Det Jordbrugsvidenskabe-

lige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF), havde forudgående vurderet, at Biscaya er et effektivt middel

til formålet. Der fandtes et alternativt middel, men det var langt mindre effektivt. Dispensationen blev

givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 12. juni 2012 tidsbegrænset dispensation til Thomas Beck til

anvendelse

af Bis-

caya til bekæmpelse af viklerlarver i solbær på Thomas Becks plantage. Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug (DCA) havde forudgående vurderet, at der ikke fandtes alternativer i Danmark. Dispensati-

onen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.5

Cruiser RAPS

Miljøstyrelsen gav den 15. april 2015

110

tidsbegrænset dispensation (1. maj - 31. august 2015) til SEGES

og erhvervet til

anvendelse

af Cruiser Raps til bejdsning af vinterraps mod rapsjordlopper samt til såning

af bejdsede rapsfrø. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående vurderet, at der ikke

var godkendte alternativer til bejdsning af rapsfrø mod rapsjordlopper, men sprøjtning med pyrethroider

om efteråret var et godkendt alternativ. Miljøstyrelsen vurderede, at det var nødvendigt at dispensere til

bejdsning af vinterraps med Cruiser Raps, og at den samlede belastning ville være mindre ved bejdsning

end ved sprøjtning med pyrethroider. Miljøstyrelsen gav samtidig den 15. april 2015 tidsbegrænset di-

spensation til Syngenta Nordics A/S til

markedsføring

af Cruiser Raps til samme formål. Dispensatio-

nerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 12. april 2016 og den 19. maj 2017 tidsbegrænsede dispensationer til Syngenta

Nordics A/S til

markedsføring

af Cruiser Paps til bejdsning af vinterraps mod rapsjordlopper. Institut for

Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i begge år vurderet som anført i afsnittet ovenfor,

og Miljøstyrelsen vurderede ligeledes som anført ovenfor, at det var nødvendigt at dispensere. Dispensa-

tionen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53. Det fremgår af dispensationerne, at

Miljøstyrelsen samtidig gav SEGES og erhvervet tidsbegrænset dispensation til

anvendelse

af Cruiser

Raps til formålet.

6.2.6

Datrua

Miljøstyrelsen gav den 14. maj 2013 Videncentret for Landbrug og erhvervet tidsbegrænset dispensation

til

anvendelse

af Datrua til bekæmpelse af kamille i persille og kørvel til frøproduktion. Nationalt Center

for Fødevarer og Jordbrug (DCA) havde forudgående vurderet, at der ikke fandtes godkendte midler til

110

Perioden for dispensationen blev i afgørelse af 28. august 2015 ændret til 1. juni

–

15. september 2015.

Side 116 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

anvendelse mod kamille i persille og kørvel til frøproduktion. Miljøstyrelsen gav samtidig den 14. maj

2013 United Phosphorus Ltd. tidsbegrænset dispensation til

markedsføring

af Datrua til samme formål.

Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.7

Deter FS 250

Miljøstyrelsen gav den 24. juli 2015 tidsbegrænset dispensation til SEGES og erhvervet til

anvendelse

Deter til bejdsning af vinterhvede og vinterbyg mod bladlus. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,

havde forinden vurderet, at der ikke var godkendte alternativer til bejdsning af vinterhvede og vinterbyg,

men sprøjtning med pyrethroider eller med midler med flonicamid var godkendte alternativer om efter-

året. Endvidere var der godkendte midler med pirimicarb til bekæmpelse af bladlus om foråret

111

. Miljø-

styrelsen vurderede, at det for at mindske risikoen for resistensudvikling var nødvendigt at dispensere

til anvendelse af Deter til bejdsning af vinterhvede og vinterbyg samt tilladelse til såning i risikoområder.

Miljøstyrelsen vurderede, at den samlede belastning ville være mindre ved dispensation end ved sprøjt-

ning med pyrethroider. Miljøstyrelsen gav samtidig den 24. juli 2015 Bayer A/S tidsbegrænset dispensa-

tion til markedsføring af Deter til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidfor-

ordningens artikel 53.

6.2.8

Formule 1

Miljøstyrelsen gav den 28. januar 2011, den 29. juni 2011, den 12. december 2011 og den 11. februar 2013

tidsbegrænsede dispensationer til Landbrug & Fødevarer til anvendelse af Formule 1 til ukrudtsbekæm-

pelse i spinat til frøavl. Dispensationerne er beskrevet ovenfor i afsnit 6.2.3. Miljøstyrelsen gav den 14.

februar 2013 tidsbegrænset dispensation til AgriChamp BV til markedsføring af Formule 1.

6.2.9

Gozai

Miljøstyrelsen gav den 18. juli 2018 tidsbegrænset dispensation til SEGES og erhvervet til anvendelse af

Gozai til nedvisning af læggekartofler. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående

vurderet, at der ikke fandtes alternative godkendte herbicider i Danmark til nedvisning eller mekaniske

metoder, som på tilfredsstillende måde kunne nedvisne læggekartofler. Miljøstyrelsen gav samme dag

tidsbegrænset dispensation til Nordisk Alkali til markedsføring af Gozai til

samme formål.

Dispensatio-

nerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

AGRO anførte i udtalelsen af 13. juli 2015 tillige:

”Da aktivstoffet i Deter har en anden virkningsmekanisme end de til sprøjtning

godkendte midler mod bladlus, må det konkluderes, at bejdsningen vil give en mulighed for effektiv bekæmpelse af bladlus om

efteråret og dermed minimere risikoen for angreb af havrerødsot, uden at dette medfører øget risiko for at bladlus udvikler resistens

mod de få aktivstoffer, der er godkendt til bekæmpelse

af bladlus i korn ved sprøjtning.”

111

Side 117 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

6.2.10

Kerb 400 SC

Miljøstyrelsen gav den 6. juli 2012 tidsbegrænset dispensation til Landbrug & Fødevarer

112

til anvendelse

af Kerb 400 SC til bekæmpelse af ukrudt i raps. Det Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Universitet, havde forudgående i 2012 vurderet, at der fortsat ikke fandtes godkendte alternativer til

Kerb 400 SC. Dispensationen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 18. juli 2013, den 25. juli 2014, den 22. juni 2015, den 2. august 2016 og den 21.

august 2017 tidsbegrænsede dispensationer til Videncentret for Landbrug/SEGES P/S til anvendelse af

Kerb 400 SC til bekæmpelse af ukrudt i raps. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug/Institut for

Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i hvert år vurderet, at der fortsat ikke fandtes god-

kendte alternativer til Kerb 400 SC på arealer, hvor der er konstateret resistens mod ukrudtsmidler med

en anden virkningsmekanisme end Kerb. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordnin-

gens artikel 53.

6.2.11

Merpan 80 WG

Miljøstyrelsen gav den 13. april 2011 tidsbegrænset dispensation til Grøn Plantebeskyttelse ApS til Mer-

pan 80 WG mod frugttrækræft i æble- og pæretræer. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Uni-

versitet, havde forudgående i 2010 vurderet, at der fortsat ikke fandtes godkendte alternativer til Mer-

pan. Det fremgår, at ansøgningen havde været forelagt for miljøministeren, der den 20. december 2010

havde bemyndiget Miljøstyrelsen til at meddele dispensation

113

. Bemyndigelsen er omtalt ovenfor i afsnit

5.2.1. Det fremgår, at der samtidig blev givet tidsbegrænset tilladelse til import og salg til Nordisk Akali.

Miljøstyrelsen gav den 29. juni 2011, den 20. april 2012 og den 3. april 2013 tidsbegrænsede dispensati-

oner til Grøn Plantebeskyttelse ApS til Merpan 80 WG mod frugttrækræft i æble- og pæretræer. Natio-

nalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) havde forudgående i hvert år vurderet, at der fortsat ikke

fandtes godkendte alternativer til Merpan 80 WG. Der blev samtidig eller få dage efter givet tidsbegræn-

set dispensation til import og salg til Nordisk Akali. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticid-

forordningens artikel 53.

112

Det fremgår af dispensationen og de efterfølgende dispensationer, at Landbrug & Fødevarer og siden Videncentret for Landbrug

skal sikre, at landmændene får besked om dispensationen.

113

Der henvistes til kemikalielovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010. Det fremgik af § 6, at ministeren kunne

bestemme, at nærmere angivne kemiske stoffer og produkter delvist skulle være undtaget fra lovens bestemmelser, ligesom mini-

steren i særlige tilfælde kunne tillade, at loven blev fraveget.

Side 118 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Miljøstyrelsen gav den 25. marts 2014 tidsbegrænset dispensation til Nordisk Alkali til markedsføring til

bekæmpelse af frugttrækræft i æble- og pæretræer. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde

forudgående i 2014 vurderet, at der ikke var alternative metoder til behandling af frugttrækræft. Dispen-

sationen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53. Det fremgår af dispensationen, at

Miljøstyrelsen samtidig gav Grøn Plantebeskyttelse ApS og erhvervet tidsbegrænset dispensation til an-

vendelse af Merpan til formålet.

Miljøstyrelsen gav den 5. marts 2015 og den 14. marts 2016 tidsbegrænsede dispensationer til Grøn Plan-

tebeskyttelse ApS og erhvervet til anvendelse af Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttrækræft i æble-

og pæretræer. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i 2015 og i 2016 vurderet,

at der ikke kendtes alternative metoder til behandling af frugttrækræft. Miljøstyrelsen gav samme dag i

begge år tidsbegrænsede dispensationer til Nordisk Alkali til markedsføring til samme formål. Dispen-

sationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 25. marts 2017 tidsbegrænset dispensation til Nordisk Alkali til markedsføring af

Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttræskræft i æble- og pæretræer. Institut for Agroøkologi, Aarhus

Universitet, havde forudgående i 2017 vurderet, at der ikke var alternative metoder til behandling af

frugttrækræft. Dispensationen blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53. Det fremgår af

dispensationen, at Miljøstyrelsen samtidig gav Gartnerirådgivningen og erhvervet tidsbegrænset dispen-

sation til anvendelse af Merpan til formålet.

Miljøstyrelsen gav den 4. maj 2018 tidsbegrænset dispensation til Gartnerirådgivningen A/S og erhvervet

til anvendelse af Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttrækræft i æble og pæretræer. Institut for Agro-

økologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i 2018 vurderet, at der ikke var alternative metoder til

behandling af frugttrækræft. Miljøstyrelsen gav samme dag tidsbegrænset dispensation til Nordisk Al-

kali til markedsføring til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordnin-

gens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 5. juli 2013, den 6. marts 2014, den 3. marts 2015 og den 14. marts 2016 tidsbe-

grænsede dispensationer til Grøn Plantebeskyttelse ApS og erhvervet til Merpan 80 WG til anvendelse

mod ædelgrankræft i ædelgrankulturer. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)/Institut for

Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i hvert år vurderet, at der ikke kendtes alternative

metoder til behandling af ædelgrankræft. Miljøstyrelsen gav hvert år samme dag som dispensationerne

til anvendelse eller få dage derefter tidsbegrænsede dispensationer til Nordisk Alkali til markedsføring

til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 16. marts 2017 tidsbegrænset dispensation til Gartnerirådgivningen A/S og er-

hvervet til anvendelse af Merpan 80 WG mod ædelgrankræft i ædelgrankulturer. Institut for Agroøkologi,

Side 119 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Aarhus Universitet, havde forudgående i 2017 vurderet, at der ikke kendtes alternative metoder til be-

handling af ædelgrankræft. Miljøstyrelsen gav samme dag tidsbegrænset dispensation til Nordisk Alkali

til markedsføring til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens

artikel 53.

Dispensation til Merpan er yderligere omtalt i afsnit 4.2 og 4.3.

6.2.12

Modesto 480 FS

Miljøstyrelsen gav den 17. april 2015

114

, den 15. april 2016 og den 18. maj 2017 midlertidige dispensati-

oner til SEGES og erhvervet til anvendelse af Modesto 480 FS til bejdsning af vinterraps mod rapsjord-

lopper samt såning af rapsfrø. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde hvert år forudgående

vurderet, at der ikke var godkendte alternativer til bejdsning af rapsfrø mod rapsjordlopper, men sprøjt-

ning med pyrethroider om efteråret var et godkendt alternativ. Miljøstyrelsen vurderede, at det var nød-

vendigt at give dispensation for at mindske risikoen for resistensudvikling, og at den samlede belastning

ville være mindre ved bejdsning end ved sprøjtning med pyrethroider. Miljøstyrelsen gav hvert år samme

dag som dispensationerne til anvendelse tidsbegrænsede dispensationer til markedsføring til Bayer A/S

til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.13

Opera

Miljøstyrelsen gav den 12. august 2011, den 29. juni 2012 og den 3. juni 2013 midlertidige dispensatio-

ner

115

til Videncentret for Landbrug (og i 2013 tillige erhvervet) til anvendelse af Opera mod svampesyg-

domme i majs. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) vurderede forud for dispensationen i

2013

116

, at der ikke fandtes alternative midler til bekæmpelse af sygdomme i majs. Dispensationerne

blevet givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.14

Pomoxon Extra

Miljøstyrelsen gav den 5. maj 2017 og den 5. april 2018 tidsbegrænsede dispensationer til GartneriRåd-

givningen A/S og erhvervet til anvendelse af Pomoxon Extra som vækstreguleringsmiddel i æbler og pæ-

rer. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående i 2017 vurderet, at der ikke var

Miljøstyrelsen ændrede i afgørelse af 28. august 2015 perioden for dispensationen fra 1. maj

–

31. august 2015 til 1. juni

–

15.

september 2015.

115

114

Vi har ikke fundet dispensationer til producenten eller omtale af dispensationer til markedsføring. Det fremgår dog, at der er

sendt kopi til BASF A/S.

116

Men ikke i 2011 og 2012.

Side 120 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

godkendte markedsførte alternativer til udtynding og mod frugtfald i æble- og pæretræer, og i 2018 vur-

deret, at de godkendte alternativer havde sådanne begrænsninger, at der kunne gives dispensation til

anvendelse af Pomoxon Extra. For begge dispensationer gav Miljøstyrelsen samtidigt Nufarm Deut-

schland GmbH dispensation til markedsføring af Pomoxon Extra til samme formål. Dispensationerne

blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 5. maj 2017 tidsbegrænset dispensation til GartneriRådgivningen A/S og erhver-

vet til anvendelse af Pomoxon Extra som vækstreguleringsmiddel i nåletræer. Institut for Agroøkologi,

Aarhus Universitet, havde forudgående udtalt, at der fandtes et godkendt markedsført alternativ, men

det godkendte middel gav misfarvning og misdannelser, og AGRO anbefalede derfor, at der blev givet

dispensation til Pomoxon Extra. Samtidig gav Miljøstyrelsen Nufarm Deutschland GmbH dispensation

til markedsføring af Pomoxon Extra til samme formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesti-

cidforordningens artikel 53.

Miljøstyrelsen gav den 1. maj 2018 tidsbegrænset dispensation til Danske Juletræer og erhvervet til an-

vendelse af Pomoxon Extra som vækstreguleringsmiddel i nåletræer i 2018. Institut for Agroøkologi

havde forudgående vurderet, at der fandtes to godkendte alternativer, der begge indeholdt ethephon. Det

ene produkt havde vist sig at give skader. Agro anbefalede derfor den ansøgte dispensation. Samtidig gav

Miljøstyrelsen Nufarm Deutschland GmbH dispensation til markedsføring af Pomoxon Extra til samme

formål. Dispensationerne blev givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.15

Select 240 EC

Miljøstyrelsen gav den 16. april 2016 midlertidig dispensation til Grøn Plantebeskyttelse ApS samt den

17. februar 2017 og den 22. marts 2018 midlertidige dispensationer til Gartnerirådgivningen A/S til

ukrudtsbekæmpelse af enårig rapgræs i jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbede,

havefrøkulturer og planteskolekulturer. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, havde forudgående

hvert år vurderet, at der ikke var godkendte alternativer til ukrudtsbekæmpelse af enårig rapgræs i

jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbede, havefrøkulturer og planteskolekultu-

rer. Miljøstyrelsen gav hvert år samme dato som dispensationerne til anvendelse dispensation til mar-

kedsføring til Nordisk Alkali AB til samme formål. Dispensationerne blevet givet med hjemmel i pesti-

cidforordningens artikel 53.

Side 121 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

6.2.16

Spotlight Plus

Miljøstyrelsen gav den 29. juni 2011, den 15. juni 2012, den 1. juli 2013, den 6. juni 2014, den 10. april

2015 og den 20. maj 2016 midlertidige dispensationer til Videncentret for Landbrug/SEGES PS

117

til an-

vendelse af Spotlight Plus til nedvisning af læggekartofler. Det Nationale Center for Fødevarer og Land-

brug/Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, vurderede forudgående hvert år, at der ikke var god-

kendte alternativer til Spotlight Plus. Miljøstyrelsen gav hvert år samme dag som dispensationerne til

anvendelse eller få dage derefter dispensation til markedsføring til Nordisk Alkali til samme formål. Di-

spensationerne blevet givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.17

Talius

Miljøstyrelsen gav den 13. marts 2017 midlertidig dispensation til SEGES P/S og erhvervet til anvendelse

af Talius til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, rug og triticale. Institut for Agroøkologi, Aarhus

Universitet, vurderede forudgående, at der fandtes visse alternativer til de ansøgte anvendelser, men

disse var ikke effektive eller ville skabe resistensproblemer. Miljøstyrelsen gav den 13. marts 2017 mid-

lertidig dispensation til markedsføring til DuPont Danmark ApS til samme formål. Dispensationerne

blevet givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel 53.

6.2.18

Titus WSB

Miljøstyrelsen gav den 22. februar 2013, den 23. januar 2014, den 20. februar 2015, den 23. februar 2016,

den 10. marts 2017 og den 28. februar 2018 midlertidige dispensationer til Landbrug & Fødevarer/Viden-

centret for Landbrug/SEGES P/S til anvendelse af Titus WSB til ukrudtsbekæmpelse i kartofler. Natio-

nalt Center for Fødevarer og Jordbrug/Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, vurderede hvert år

forudgående, at der fortsat var behov for at anvende Titus WSB, idet der ikke fandtes godkendte alter-

nativer. Miljøstyrelsen gav hvert år samtidig midlertidig dispensation til markedsføring til DuPont Dan-

mark ApS til samme formål. Dispensationerne blevet givet med hjemmel i pesticidforordningens artikel

53.

6.3

Bemærkninger

Vi har gennemgået alle dispensationer til de 18 pesticidmidler, som Rigsrevisionens beretning omfatter.

Som det fremgår af afsnit 6.2, har vi konstateret, at alle dispensationerne til anvendelse og til markeds-

føring er givet af Miljøstyrelsen.

117

Det fremgår af dispensationerne, at det påhviler Videncentret/SEGES at sikre, at erhvervet får besked om dispensationen og

vilkårene for denne.

Side 122 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Alle dispensationer givet efter ikrafttrædelsen af pesticidforordningen den 14. juni 2011 er givet med

hjemmel i pesticidforordningen. Det er i overensstemmelse med reglerne i bekæmpelsesmiddelbekendt-

gørelserne, der i hele perioden fra 2011 har fastsat, at Miljøstyrelsen varetager de opgaver, som efter

bekæmpelsesmiddelforordningen er tillagt de nationale kompetente myndigheder

118

Alle dispensationer til anvendelse og markedsføring er givet efter ansøgning fra repræsentanter for land-

mænd (Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug, SEGES P/S), rådgivere for landmænd (Grøn

Plantebeskyttelse ApS og Gartnerirådgivningen A/S) eller fra enkelte større landbrugere. Næsten alle

dispensationer er givet efter udtalelse fra Aarhus Universitet om nødvendigheden af de pågældende pe-

sticider.

Det fremgår ikke af dispensationerne givet efter ikrafttrædelsen af pesticidforordningen, at der er ind-

hentet udtalelse fra ministeren eller departementet, eller at Miljøstyrelsen i denne forbindelse har hand-

let på instruktion fra ministeren/departementet.

Det fremgår af dispensationerne givet i første halvdel af 2011 med hjemmel i pesticiddirektivet, at an-

søgningen havde været forelagt for miljøministeren, der bemyndigede Miljøstyrelsen til at meddele di-

spensation. Det var i overensstemmelse med de dagældende regler i kemikalieloven, jf. afsnit 6.2.3, 6.2.4

og 6.2.11.

Det fremgår af en række af dispensationerne, at de blev sendt i kopi til Kemikalieinspektionen, Aarhus

Universitet, NaturErhvervstyrelsen

119

, Videncentret for Landbrug/SEGES P/S, Plantedirektoratet, Fø-

devarestyrelsen, SKAT og producenten. Det fremgår ikke af nogen af dispensationerne, at de er sendt i

kopi til ministeren eller departementet.

Vi har undersøgt mails, som dispensationerne har været fremsendt med. Der findes i det modtagne ma-

teriale sådanne mails svarende til ca. ¾ af dispensationerne. Disse mails er sendt til adressaten for di-

spensationen (ansøgeren og producenten) og til kopimodtagere (Kemikalieinspektionen, NaturErhvervs-

styrelsen osv.). I nogle tilfælde er dispensationer tillige sendt cc til medarbejdere i Miljøstyrelsen og i

enkelte tilfælde til Arbejdstilsynet og til DTU. Ansøgningerne er sendt fra ansøgerne til Miljøstyrelsen.

Vi har ikke fundet mails, som er sendt fra ansøger til ministeren eller departementet.

118

§ 4 i bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011, § 6 i bekendtgørelse nr. 1088 af 6. september 2013, § 6 i bekendtgørelse nr. 1528 af

16. december 2013, § 6 i bekendtgørelse nr. 151 af 18. februar 2014, § 6 i bekendtgørelse nr. 1232 af 5. november 2015, § 6 i

bekendtgørelse nr. 1290 af 24. november 2015, § 6 i bekendtgørelse nr.1750 af 14. december 2015, § 6 i bekendtgørelse nr. 595 af 1.

juni 2016, § 6 i bekendtgørelse nr. 907 af 24. juni 2016, § 6 i bekendtgørelse nr. 1574 af 12. december 2016, § 6 i bekendtgørelse nr.

883 af 28. juni 2017, § 6 i bekendtgørelse nr. 965 af 13. juli 2017, § 6 i bekendtgørelse nr. 1647 af 17. december 2017, § 6 i bekendt-

gørelse nr. 815 af 18. juni 2018.

119

I dag Landbrugsstyrelsen.

Side 123 / 124

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 675: Kammeradvokatens endelige rapport om pesticidundersøgelsen, fra miljøministeren

10. AUGUST 2020

4009862 MOL

Vi har ikke noget grundlag for at mene, at Miljøstyrelsen har handlet på instruktion fra ministeren/de-

partementet.

Side 124 / 124