Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 67
Offentligt
2095769_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 28. oktober 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 88 (EUU alm. del)
stillet den 30. september 2019 vedrørende antal flourstoffer et dansk forbud eventuelt vil omfatte samt hvad
grundlaget er for at forbyde disse stoffer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 67: Kopi af miljøministerens svar på EUU alm. del - spm. 88 om flourstoffer
2095769_0002.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. oktober 2019
MFVM 917
Folketingets Europaudvalg har den 30. september 2019 stillet følgende spørgsmål 88 (EUU alm.
del) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 88:
”Som
opfølgning på samråd i Europaudvalget d. 27. september 2019 bedes ministeren redegøre
for, hvor mange flourstoffer det danske forbud evt. vil omfatte, samt hvad grundlaget er for at
forbyde disse stoffer.”
Svar:
Det danske forbud vil omfatte alle per- og polyfluorerede alkylerede stoffer (PFAS), som er an-
vendt i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir på det danske marked. Gruppen af PFAS tæller
mere end 4.000 stoffer. PFAS er generelt svære at nedbryde i miljøet, og nogle af dem ophobes i
mennesker og dyr. Derudover mistænkes flere af stofferne for at være kræftfremkaldende, hor-
monforstyrrende og skadelige for immunforsvaret og reproduktionen.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i december 2018 offentliggjort en
skærpet risikovurdering for to stoffer fra gruppen af PFAS (PFOS og PFOA). Mængden, som EF-
SA vurderer, at mennesker kan tåle at indtage, førend der kan opstå skadelige effekter, er blevet
reduceret drastisk med en faktor 1.750 for PFOA og en faktor 80 for PFOS.
Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet (DTU), er enig i EFSA’s vurdering af de to
stoffer. DTU har tidligere oplyst, at en specifik risikovurdering af de fleste PFAS i fødevarekon-
taktmaterialer ikke lader sig gøre på det foreliggende datagrundlag. DTU bemærker endvidere, at
med baggrund i den viden, DTU har om stofferne, er der god grund til at reducere befolkningens
eksponering ikke alene til PFOA, men også til andre fluorerede lignende forbindelser. DTU for-
venter, at PFAS vil udvise en lignende type toksicitet i dyr og mennesker som PFOA og PFOS.
Det er ikke ny viden, at PFAS mistænkes for en række skadelige effekter. Men den nye skærpede
vurdering fra EFSA af de to mest undersøgte stoffer i PFAS gruppen,
herunder DTU’s anbefaling,
gør, at jeg nu arbejder på at indføre et dansk forbud, der vil omfatte alle PFAS i fødevarekontakt-
materialer af pap og papir.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk