Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 669
Offentligt
2230227_0001.png
Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
1
[Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug]
§1
I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VMM), jf. lovbekendtgørelse nr.
1225 af 25. oktober 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 stk. 2,
indsættes efter »der under inddragelse af offentligheden«: »så tidligt som muligt og forud
for, at myndigheden træffer afgørelse om en plan, et program eller et projekt,«.
2.
§ 4, stk. 2 og 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Såfremt et projekt omfattet af lovens bilag 1 eller 2 vedtages i enkeltheder ved en særlig lov,
kan høring af offentligheden, jf. § 35, stk. 1, nr. 2 og 3, undlades, forudsat at lovens formål, jf. § 1,
opfyldes. Undtagelsen gælder ikke høring efter § 38.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter omfattet af bilag 1 eller 2,
såfremt projekterne miljøvurderes efter anden lovgivning, som udtrykkeligt undtager disse projekter
fra denne lov.
Stk. 4.
Et projekt omfattet af lovens bilag 1 eller 2 kan i undtagelsestilfælde helt eller delvist fritages fra
lovens bestemmelser om miljøvurdering, hvis dette vil skade formålet med projektet, forudsat at lovens
formål, jf. § 1, opfyldes. Fritagelsen gælder ikke høring efter § 38.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3.
§ 5, nr. 1,
affattes således:
»1) Offentligheden:
a) den brede offentlighed: en eller flere fysiske eller juridiske personer eller foreninger, organisationer
eller grupper, og
b) den berørte offentlighed: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en
interesse i planen, programmet eller projektet. Hertil anses også Ikke-statslige organisationer
foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser
som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer, for at være
omfattet.«
4.
I
§ 5, nr. 5, litra d,
ændres »myndighedens afgørelse« til »myndighedens begrundede konklusion
«.
1
Ændringen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.
juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side
30, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
5.
I
§ 5, nr. 5, litra e,
indsættes før »afgørelse om tilladelse efter § 25«: »indarbejdelse af myndighedens
begrundede konklusion i«.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter »Følgende projekter, der«: »på grund af deres art, dimensioner eller
placering«.
I
§ 15, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 19, stk. 4«.
I
§ 15, stk. 3,
ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 5«.
§ 17, stk. 1-4,
affattes således:
Ȥ
17.
Kommunalbestyrelsen er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på land, der
er omfattet af bilag 1 eller 2, og herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. dog
stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 2. Regionsrådet er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter, der er omfattet af
bilag 1 eller 2, hvor hele eller dele af projektet er omfattet af råstoflovens § 7, og herunder for
vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. Miljøministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet
omfattet af bilag 1 og 2, jf. dog stk. 4, og herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2
på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet. Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af sager vedrørende projekter
omfattet af bilag 1 eller 2, hvor hele eller dele af projektet er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i lov om
kystbeskyttelse m.v., og herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af
deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende
projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 1 eller 2, og herunder for vurderingen af, om
projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet:
1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger m.v.
omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, og
nr. 13, litra a og b.
2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne
ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.»
6.
7.
8.
9.
10.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Bygherrens ansøgning og miljøkonsekvensrapport«.
11.
I
§ 18, stk. 1,
indsættes efter
”o fattet af ilag ”: ”, der på gru d af deres art, di e sio er eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
12.
§ 18, stk. 2,
ophæves.
13.
§ 19
affattes således:
Ȥ
19.
Bygherren skal før etablering, udvidelse eller ændring af projekter omfattet af bilag 2 indgive en
skriftlig ansøgning om en afgørelse efter § 21 til den myndighed, der skal behandle ansøgningen, jf. §
17.
Stk. 2.
Bygherrens ansøgning om en afgørelse efter § 21 skal indeholde
1) oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf.
bilag 5, og
2) tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt.
Stk. 3.
Bygherrens ansøgning kan tillige indeholde en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Stk. 4.
Hvis en bygherre ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2 skal undergå en miljøvurdering, fordi
det på grund af dets art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, skal bygherrens ansøgning indeholde oplysning herom.«
14.
I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der
kan nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder.«
15.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »Miljøkonsekvensrapporten skal« til: »De oplysninger, som bygherren
fremlægger i miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet og«.
16.
I
§ 20
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Myndigheden, jf. § 17, skal stille relevante miljøoplysninger til rådighed for bygherrens
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten, jf. stk. 2, såfremt myndigheden er i besiddelse af
sådanne.«
17.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2«: », der på grund af dets
art, dimensioner eller placering er undergivet et«.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »19, stk. 2« til: »§ 19, stk. 3«.
I
§ 23
indsættes efter
stk. 3
som nyt stykke:
»Stk.
4.
Myndigheden udarbejder en udtalelse på grundlag af de af bygherren fremlagte oplysninger,
navnlig oplysningerne om projektets særlige karakteristika, jf. § 18, herunder dets placering og
tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet, og de under høringen fremkomne
kommentarer og bemærkninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
20.
I
§ 24, stk. 2,
ændres »§ 35, stk. 1, nr. 3« til: »§ 35, stk. 3, nr. 3«.
18.
19.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
21.
I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og resultatet af de høringer, der er foretaget« til: », resultaterne af de
høringer der er foretaget, myndighedens begrundede konklusion«.
§
27 affattes således:
Ȥ
27.
Træffer myndigheden afgørelse efter § 25, stk. 1, om at tillade det ansøgte projekt, skal
afgørelsen omfatte den begrundede konklusion samt indeholde alle de miljømæssige betingelser, der
er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der
påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre, og eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2.
Myndigheden kan stille vilkår for tilladelser, jf. stk. 1, med henblik på opfyldelse af lovens
formål og inden for dens anvendelsesområde. Vilkår skal stå i et rimeligt forhold til projektets art,
placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Stk. 3.
Har projektet væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal myndigheden i tilladelsen
stille vilkår for bygherrens overvågning heraf.
Stk. 4.
Vilkår om overvågningsforanstaltninger og deres omfang og varighed skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger fra anden EU-
lovgivning eller fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, hvor det er
hensigtsmæssigt i forhold til konkrete projekt og formålet med overvågningen.
Stk. 5.
Træffer myndigheden afgørelse om at nægte tilladelse til det ansøgte projekt, skal
myndigheden angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om
indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre end
bygherren, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.«
22.
23.
§ 28
affattes således:
Ȥ
28.
Myndigheden kan genoptage en afgørelse efter § 25 og kan om nødvendigt meddele forbud
og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende
tilladelse, hvis
1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved myndighedens afgørelse om
tilladelsen, eller
3) projektets skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved myndighedens
meddelelse af tilladelse.«
24.
§ 32, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Den myndighed, der som en del af udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan eller et program
foretager en miljøvurdering m.v. efter reglerne i afsnit II, skal sikre, at
1) offentligheden,
2) berørte myndigheder, og
3) berørte stater
informeres tidligt i beslutningsprocessen og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives.
Stk. 2.
De oplysninger, som myndigheden skal informere om, jf. stk. 1, er følgende:
1) Angivelse af, hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2)
3)
4)
5)
Nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
Oplysning om, hvorvidt planen eller programmet vil indebære en høring efter § 38.
Planens eller programmets retlige grundlag.
Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af myndigheder til brug for sagens behandling, er
til rådighed for offentligheden, berørte myndigheder og berørte nabostater.
6) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger mv., som
myndigheden har modtaget.
7) Hvor og hvordan oplysningerne stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet med henblik på offentlighedens, berørte
myndigheders og berørte staters deltagelse i miljøvurderingsprocessen.
Stk. 3.
Den myndighed, der som en del af udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan eller et program
foretager en miljøvurdering m.v. efter reglerne i afsnit II, skal sikre, at følgende ved en høring gives
mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål:
1) Berørte myndigheder, før der træffes en afgørelse efter § 10,
2) Berørte myndigheder og berørte stater ved afgrænsningen af miljørapportens indhold, og før
myndigheden tager stilling til afgrænsningen af miljørapporten, jf. § 11,
3) Offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater over udkast til planen eller programmet
og den ledsagende miljørapport, før planen eller programmet vedtages, jf. § 12.
Stk. 4.
Myndigheden fastsætter en passende frist for høringer efter stk. 3. En passende tidsfrist skal
fastsættes under hensyntagen til planens eller programmets art, omfang, kompleksitet og
anvendelsesområde samt formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 5.
25.
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Den myndighed, der foretager en miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse
efter reglerne i afsnit III, skal sikre, at
1) offentligheden,
2) berørte myndigheder, og
3) berørte stater
informeres tidligt i beslutningsprocessen og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives.
Stk. 2.
De oplysninger, som myndigheden skal informere om, er følgende:
1) Angivelse af, hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes.
2) Nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
3) Oplysning om, hvorvidt projektet vil indebære en høring efter § 38.
4) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
5) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af bygherren eller myndigheden til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden, berørte myndigheder og berørte nabostater.
6) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger mv., som
myndigheden har modtaget.
7) Hvor og hvordan oplysningerne stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet med henblik på offentlighedens, berørte
myndigheders og berørte nabostaters deltagelse i miljøvurderingsprocessen.
Stk. 3.
Den myndighed, der vurderer bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter reglerne i afsnit
III, skal sikre, at følgende ved en høring gives mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
1) Berørte myndigheder, før der træffes en afgørelse efter § 21.
2) Offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater ved afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold, og før myndigheden afgiver en udtalelse efter § 23.
3) Offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater over miljøkonsekvensrapporten, som
bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om
tilladelse efter § 25.
Stk. 4.
Med henblik på høring efter stk. 3, nr. 2, skal myndigheden sikre, at offentligheden, berørte
myndigheder og berørte stater får adgang til følgende:
1) bygherrens ansøgning, jf. §§ 18 og 19, og
2) eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger, rapporter mv.
Stk. 5.
Med henblik på høring efter stk. 3, nr. 3, skal myndigheden sikre, at offentligheden, berørte
myndigheder og berørte stater får adgang til følgende:
1) bygherrens ansøgning, jf. §§ 18 og § 19,
2) miljøkonsekvensrapporten, jf. § 20,
3) eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger, og rapporter, jf. § 24, og
4) udkast til afgørelse om tilladelse.
Stk. 6.
Myndigheden fastsætter en passende tidsfrist for høring af de berørte myndigheder og
berørte stater, jf. dog § 38, stk. 5. En passende tidsfrist skal fastsættes under hensyntagen til
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk.
2. Myndigheden fastsætter en passende tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden ved
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter stk. 3, nr. 2. For høring af offentligheden
over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.«
26.
27.
I
§ 37, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »knyttet hertil«: », jf. § 27, stk. 1-5«.
§ 38
affattes således:
Ȥ
38.
Forventes en plan, et program eller et projekt at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden
stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljøministeren med henblik på gennemførelse af
høring herom. Myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt eller
træffe afgørelse om tilladelse, før miljøministeren giver samtykke hertil.
Stk. 2.
Modtager miljøministeren en henvendelse fra en anden stats myndighed om, at der i Danmark
er igangsat udarbejdelse af en plan eller et program eller anmeldt et projekt, hvis gennemførelse kan
få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, skal miljøministeren kontakte den danske
myndighed for planen, programmet eller projektet. Den danske myndighed må ikke godkende eller
vedtage planen eller programmet endeligt eller træffe afgørelse om tilladelse, før ministeren giver
samtykke hertil.
Stk. 3.
Miljøministeren foranlediger, at en berørt stat informeres tidligt i beslutningsprocessen og
senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives, jf. § 32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, og § 35, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 4.
For høring af en berørt stat over udkast til en plan eller et program skal miljøministeren
fremsende de i § 32, stk. 2 og 3, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, oplysninger om dens eller dets
mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren med angivelse af en passende frist for at afgive
bemærkninger, jf. § 32, stk. 4.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Stk. 5.
For høring af en berørt stat over et ansøgt projekt fremsender miljøministeren de i § 35, stk. 2,
4 og 5, nævnte oplysninger, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren. Tidsfristen for
høring over afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, jf. § 35, stk. 3, nr. 2, fastsættes i
overensstemmelse med § 35, stk. 6, 3. pkt. Tidsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporten, jf.
§ 35, stk. 3, nr. 3, er mindst 30 dage for afgivelse af bemærkninger.
Stk. 6.
Modtager miljøministeren fra en anden stat oplysninger om, at et udkast til en plan eller et
program under udarbejdelse eller et ansøgt konkret projekt i denne stat kan få væsentlig indvirkning
på miljøet i Danmark, skal ministeren formidle de fremsendte oplysninger samt foranledige afholdt
de fornødne høringer i Danmark over de fremsendte oplysninger, jf. § 32 for planer og programmer,
og § 35 for konkrete projekter.«
28.
§ 40
affattes således:
Ȥ
40.
En myndighed, der udarbejder planer eller programmer omfattet af denne lov, eller som
samtidig er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt omfattet af denne lov, skal varetage sine
opgaver og beføjelser på objektiv vis.
Stk. 2.
En myndighed, der udarbejder planer eller programmer omfattet af denne lov, må ikke udføre
opgaver og udøve beføjelser som berørt myndighed i forhold til disse planer og programmer,
medmindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem uforenelige
funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver og beføjelser.
Stk. 3.
En myndighed, der er bygherre for et projekt omfattet af denne lov, må ikke behandle
ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der inden for myndigheden er
sikret en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse
opgaver og beføjelser.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan myndighedernes varetagelse af
opgaver og beføjelser efter stk. 1-3 kan ske på objektiv vis og med en passende adskillelse mellem
uforenelige funktioner.«
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter
»at
vilkår«: », jf. § 27,«.
§2
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2020, som ændret
ved § 55 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag, foretages følgende ændringer:
29.
1.
2.
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) Offentligheden:
a) den brede offentlighed: en eller flere fysiske eller juridiske personer eller foreninger,
organisationer eller grupper, og
b) den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i en
godkendelse eller tilladelse efter lovens §§ 16 a eller 16 b. Hertil anses også Ikke-statslige
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
organisationer foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love,
som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer, for at være omfattet.«
3.
4.
5.
6.
7.
8.
§ 54 j, stk. 3,
ophæves.
§ 55, stk. 2-5,
ophæves.
I
§ 56, stk. 1,
udgår: »offentlighedsbestemmelserne i«.
I § 56 a, stk. 1, udgår: »tillige«.
I
§ 56 a, stk. 3,
ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, efter »regler om offentlighedens« indsættes:
»og berørte myndigheders« og efter »inddragelse« indsættes: »og om annoncering«.
I § 56 a, stk. 4, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§4
Ansøgninger efter miljøvurderingsloven om projekter om intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er
beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, der er indgivet til eller under behandling ved
kommunalbestyrelsen overføres ved ikrafttrædelsen, jf. § 3, til miljøministeren.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen videresender sagerne, jf. stk. 1, til miljøministeren, som orienterer ansøger
om, at sagerne færdigbehandles af miljøministeren.
§5
Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ved behandlingen af en klage over en afgørelse efter
miljøvurderingsloven vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere
end 1 sømil fra kysten efter ikrafttrædelsen, jf. § 3, træffer afgørelse om, at sagen hjemvises til fornyet
behandling i første instans, skal sagen i først instans overføres til miljøministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen videresender sagen til miljøministeren, som orienterer adressaten om, at
sagen færdigbehandles af ministeren.
§6
Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet efter ikrafttrædelsen, jf. § 3, stadfæster en afgørelse efter
miljøvurderingslovens § 21, stk. 1, om krav om miljøvurdering af intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede
anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, skal miljøministeren færdigbehandle sagen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Åbningsskrivelsen
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1.Offentligheden
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Åbningsskrivelsen
3.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.1.4. Den foreslåede ordning
3.2. Projekter
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Åbningsskrivelsen
3.2.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Bygherrens oplysninger
–
herunder miljøkonsekvensrapporten
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Åbningsskrivelsen
3.3.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Myndighedens udtalelse og afgørelse (miljøvurderingslovens §§ 20, 23, 25 og 27)
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Åbningsskrivelsen
3.4.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Vilkår og overvågning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Åbningsskrivelsen
3.5.3. Miljø- og Fødeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Undtagelser
3.6.1. Gældende ret
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
3.6.2. Åbningsskrivelsen
3.6.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Inhabilitet
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Åbningsskrivelsen
3.7.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Ændring af myndighedskompetencen for kystnære havbrug
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Bemyndigelse til at fastsætte regler, der undtager anvendelse af gødning under en vis grænse fra
lovens regler
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Kommunerne
4.2. Regionerne
4.3. Staten
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. De administrative konsekvenser for borgere
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at gennemføre en række ændringer af miljøvurderingsloven og
husdyrbrugsloven som følge af, at Danmark i oktober 2019 modtog en åbningsskrivelse fra Europa-
Kommissionen vedrørende den danske implementering af VVM direktivet i miljøvurderingsloven og navnlig
af ændringen af VVM direktivet fra 2014.
Åbningsskrivelsen var særligt rettet mod implementeringen i miljøvurderingsloven, idet miljøvurderingsloven
er hovedloven for implementeringen af miljøvurdering af konkrete projekter og af planer og programmer,
men også dele af Transport- og Boligministeriets implementering blev berørt i åbningsskrivelsen. Da VVM
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
direktivet også er implementeret i andre love end miljøvurderingsloven, har regeringen valgt at foretage en
tværgående revision af implementeringen for at sikre overensstemmelse i implementeringen. Herved sikres
det, at reglerne i husdyrreguleringen, som gennemfører VVM-direktivet for så vidt angår konkrete projekter
om intensiv husdyravl, fortsat afspejler den forståelse og fortolkning af VVM-direktivet, der følger af
miljøvurderingsloven. For så vidt angår implementeringen i Transport- og Boligministeriets lovgivning
fremsætter transport- og boligministeren særskilt lovforslag.
De foreslåede ændringer af miljøvurderingsloven vedrører definitionen af offentligheden, bestemmelser om
høring, herunder særligt om offentlighedens inddragelse, offentliggørelse og tidsfrister, afgrænsningen af de
projekter, som skal miljøvurderes/screenes, krav til bygherrens ansøgning og myndighedernes oplysninger
til bygherre. Endvidere foreslås ændringer vedr. myndighedens udtalelse om afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold, myndighedens selvstændige vurdering af et ansøgt projekts indvirkning
på iljøet i direktivet o talt so ” egru det ko klusio ” og adgangen
til at stille vilkår, herunder om
overvågning, i VVM-tilladelsen samt om adgangen til bl.a. at nedlægge forbud, udstede påbud og tilbagekalde
en tilladelse. Desuden foreslås om kravene til myndighedshabilitet og adskillelse af myndighedsfunktioner.
Endelig foreslås ændringer af bestemmelserne om lovens anvendelsesområde, herunder en ny
undtagelsesbestemmelse.
Det foreslås i husdyrbrugloven at indsætte en definitionen af offentligheden svarende til den foreslåede
ændring af miljøvurderingsloven. Endvidere foreslås det, at lovens regler om høring af offentligheden og
berørte myndigheder, om offentliggørelse og om tidsfrister ophæves, og at den nugældende
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 56 a, stk. 3, præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår heraf, at
miljøministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom.
Lovforslaget har endvidere til formål at ændre miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, således at
myndighedskompetencen for havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten flyttes fra den stedlige
kommune til staten. Forslaget er initieret af de politiske drøftelser, som rapport om status og grundig
gennemgang af havbrugsområdet gav anledning til efter rapportens oversendelse til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg den 20. december 2019.
2. Baggrund
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1,(herefter 2014 -direktivet) blev der vedtaget en række ændringer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1 (herefter 2011
direktivet). Ændringerne havde til formål at gøre miljøvurderingsprocessen for konkrete projekter mere agil
med bl.a. forenklede processer (one stop shop) og faste tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling.
Derudover blev direktivets bestemmelser opdateret til de formuleringer, som ny EU-regulering og ændringer
til eksisterende EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelser havde medført, og endelig blev direktivets
bestemmelser præciseret i forhold til medlemsstaternes valgte implementeringsmetoder som f.eks.
tilføjelsen af miljøvurderingsprocessen til definitionsafsnittet.
2014 direktivet, der trådte i kraft den 16. maj 2017, blev sammen med 2011 direktivet samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 (herefter miljøvurderingsdirektivet)
implementeret i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 (herefter miljøvurderingsloven). Med loven blev reglerne for
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter samlet og implementeret i én hovedlov på
området. Til miljøvurderingsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 913 af 30. august 2019 om samordning
af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter
miljøvurderingsbekendtgørelsen), som navnlig fastsætter bestemmelser om ansøgningsprocedurer for
miljøvurderingslovens bilag 2-projekter, regler for, hvornår staten anses for kompetent
miljøvurderingsmyndighed samt bestemmelser for fælles og samordnede procedurer samt
offentliggørelsesregler.
Transport- og Boligministeriet har foretaget en selvstændig implementering af 2011 og 2014 direktiverne i
lov nr. 658 af 8. juni 2016 ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.
Ligeledes har Danmark siden 2007 har valgt separat at implementere projekttypen intensiv husdyravl (bilag
1, pkt. 17, og bilag 2, pkt. 1 e) i særskilte regler i husdyrbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019
om husdyrbrug og anvendelse af gødning) og siden 2019 desuden i gødskningsloven (lov nr. 338 af 2. april
2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag).
Direktivet er i forhold til disse projekter implementeret i hhv. lov nr. 1572 af 20. december 2006 om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
og forskellige andre love, lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag, bekendtgørelse nr. 718 af 08. juni 2019 om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug, bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og
anvendelse af gødning og bekendtgørelse nr. 759 af 29. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og
dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020.
Implementering af direktivet i de ovennævnte regler om husdyrbrug blev oprindeligt udarbejdet med
udgangspunkt i planlovens implementering af VVM-reglerne, mens senere ændringer af husdyrbrugloven og
implementering af direktivet i gødskningsloven er foretaget med udgangspunkt i regeringens fortolkning af
direktivet, således som denne er kommet til udtryk i miljøvurderingslovens regler.
Reglerne i husdyrbrugloven og gødskningsloven skal således forstås og fortolkes i overensstemmelse med
miljøvurderingsloven. De bemærkninger og synspunkter, som anføres nedenfor i relation til
miljøvurderingsloven, omfatter derfor også i vid udstrækning ovennævnte regler om husdyrbrug. Regeringen
vil derfor også gennemføre de ændringer og præciseringer i husdyrreguleringen, som følger af det nedenfor
anførte om miljøvurderingsloven, i det omfang det er relevant, og således at implementeringen i disse regler
fortsat følger miljøvurderingsloven.
2.1. Åbningsskrivelsen
EU-Kommissionens åbningsskrivelse kommer som led i Kommissionens gennemgang af medlemsstaternes
implementering af de ændringer, som fremgår af 2014 direktivet, men også implementeringen af 2011
direktivet bliver berørt i skrivelsen. Kommissionen kritiserer, at enkelte bestemmelser ikke indeholder en
præcis gengivelse af direktivets bestemmelser eller at de indbyrdes krydsreferencer i direktivet ikke er
gengivet i den danske implementering. Kommissionen har også peget på, at implementeringen visse steder
er mangelfuld, selvom de manglende oplysninger fremgår af bemærkningerne i forslaget til
miljøvurderingsloven, jf. lovforslag nr. L147 af 3. marts 2016 Forslag til lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM. Det skal hertil bemærkes, at Danmark i lighed med andre lande
har en retstradition for at anvende navnlig lovforslagets specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser
til at beskrive forhold vedrørende bestemmelsens indhold og fortolkning. Endelig har Kommissionen enkelte
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
steder peget på, at implementeringen ikke er korrekt, hvilket navnlig gælder definitionen af offentligheden i
miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, og høringsbestemmelserne i miljøvurderingslovens §§ 35 og 38.
I svaret til Kommissionen har regeringen valgt at imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen,
hvor formuleringerne af og henvisningerne i de relevante bestemmelser ikke afspejler VVM direktivet.
Regeringen har ligeledes valgt at imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen, hvor denne er
sket delvist i bemærkningerne. Implementering af kravene i et direktiv kan efter dansk retstradition ske
delvist i bemærkningerne til det konkrete lovforslag. Regeringen har imidlertid vurderet, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at præcisere lovens bestemmelser i forhold til VVM direktivets ordlyd og formål. Endelig
har regeringen valgt at imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen af navnlig definitionen af
offentligheden i miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, og høringsbestemmelserne i miljøvurderingslovens §§ 35
og 38 med henblik på at imødegå usikkerhed om bestemmelsernes overensstemmelse med kravene og
rettighederne i VVM direktivets artikel 6 og 7.
I forhold til de af Kommissionen påpegede kritikpunkter ved implementeringen, som regeringen har valgt at
imødekomme, har regeringen i besvarelsen forudsat, at implementeringen vil blive præciseret og ajourført
ved at fremsætte et forslag til ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. i folketingsåret 2020/2021.
En del af Kommissionens kritikpunkter vil blive imødekommet ved ændringer i de relevante bekendtgørelser,
herunder husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Enkelte kritikpunkter fra Kommissionens side har regeringen valgt ikke at imødekomme, idet den danske
regering anser den gældende implementering for korrekt implementeret. Det drejer sig navnlig om krav i
VVM direktivets artikel 8a, stk. 5, til myndighedens sagsbehandling, som indgår i god forvaltningsskik, og
artikel 10 om fortrolighed og tavshedspligt, som er beskrevet i forvaltningslovens § 27, jf. lovbekendtgørelse
433 af 22. april 2014. Kommissionen fandt det også mangelfuldt, at udpegningen af den kompetente
myndighed for samordning af vurderinger efter VVM direktivets artikel 2, stk. 3, ikke er implementeret. Dette
er imidlertid beskrevet i miljøvurderingsbekendtgørelsens §§ 7 og 8.
I forhold til de af Kommissionen påpegede kritikpunkter ved implementeringen, som regeringen har valgt at
imødekomme, har regeringen i besvarelsen forudsat, at implementeringen vil blive præciseret og ajourført
ved at fremsætte et forslag til ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. i folketingsåret 2020/2021.
Regeringen vil derudover foretage de nødvendige ændringer i de relevante bekendtgørelser.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
Lovforslaget vedrører følgende 9 temaer, herunder de første 7 vedrørende implementering af VVM-
direktivet:
Afsnit 3.1. Offentligheden, som vedrører definitionen og inddragelsen af offentligheden, som fremgår af
miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, og særligt indgår i reglerne om offentlighedens inddragelse ved høring,
offentliggørelse og tidsfrister i miljøvurderingslovens §§ 32, 35 og 38 samt husdyrbruglovens §§ 55 og 56
a.
Afsnit 3.2. Projekter, som skal miljøvurderes/screenes, jf. miljøvurderingslovens §§ 15, 17 og 21.
Afsnit 3.3. Bygherrens oplysninger, som navnlig vedrører kravene til bygherrens ansøgning og
myndighedernes oplysninger til bygherre i miljøvurderingslovens §§ 18-20.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Afsnit 3.4. Myndighedens udtalelse, som navnlig vedrører afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. miljøvurderingslovens § 23, og myndighedens selvstændige vurdering af et ansøgt projekts
indvirkning på miljøet (begrundet konklusion), jf. miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, §§ 25 og 27.
Afsnit 3.5. Vilkår og overvågning, som navnlig vedrører adgangen til at stille vilkår, herunder om
overvågning, i tilladelsen, jf. miljøvurderingslovens §§ 27-28, og adgangen til bl.a. at nedlægge forbud,
udstede påbud og tilbagekalde en tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 28.
Afsnit 3.6. Undtagelser,
miljøvurderingslovens § 4.
som
vedrører
implementeringen
af
undtagelsesbestemmelser
i
Afsnit 3.7. Inhabilitet, som vedrører rammerne for hvornår inhabilitet kan indtræde hos en myndighed,
når myndigheden udøver opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven, jf. miljøvurderingslovens § 40,
og dermed hvornår en passende adskillelse af myndighedsfunktioner skal foretages.
Afsnit 3.8. Ændring af myndighedskompetencen for intensivt fiskeopdræt
Afsnit 3.9. Ophævelse af overflødig bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbrugloven.
3.1.Offentligheden
3.1.1. Gældende ret
Inddragelse af offentligheden indgår som en del af formålet med miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens §
1, stk. 2, En tidlig inddragelse af offentligheden i processerne for miljøvurdering af såvel planer og
programmer som konkrete projekter er central for en korrekt opfyldelse af procestrinene i miljøvurdering.
Formålsbestemmelsen i husdyrbrugloven, jf. § 1, fastsætter, at loven skal medvirke til at værne om natur,
miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Inddragelse
af offentligheden indgår ligeledes som en del af formålsbestemmelsen i husdyrbrugloven, jf.
husdyrbruglovens § 1, stk. 2, 2. pkt., nr. 8, hvoraf følger, at der med loven særlig tilsigtes, at inddrage
offentligheden i sager efter loven.
Gennemførelse af høringer indgår i miljøvurderingslovens definition af miljøvurdering af planer og
programmer, jf. § 5, nr. 3, og konkrete projekter, jf. § 5, nr. 5.
Efter gældende ret definerer miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, offentligheden som
a) En eller flere fysiske eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller
forventes berørt af planen, programmet eller projektet, og
b) foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser
som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Begre et er e sa
e skriv i g af de to egre er ’de erørte offe tlighed’ og ’de rede offe tlighed’,
således som de er defineret stort set enslydende i henholdsvis miljøvurderingsdirektivet og VVM direktivet.
I miljøvurderingsloven anvendes begrebet offentlighed, således som det er defineret i § 5, nr. 1.
Husdyrbrugloven indeholder ikke en definition af begrebet offentlighed. En sådan definition følger i stedet
af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 2, nr. 13, der definerer offentligheden som en eller flere fysiske
eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af planen,
programmet eller projektet, og foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter eller love har til
hovedformål at værne om de hensyn, der følger af husdyrbruglovens formålsbestemmelse.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
I miljøvurderingsloven indgår begrebet offentligheden for planer og programmer navnlig i § 32 om høring af
offentligheden over udkast til planen/programmet og miljørapporten.
Tidsfristerne for høring af offentligheden er i § 32 en passende tidsfrist, hvilket efter bemærkningerne til
bestemmelsen forudsættes fastsat under hensyntagen til planens/programmets karakter, dvs. kompleksitet
og omfang. Miljøvurderingslovens høringsbestemmelser, herunder tidsfristens længde, fraviges, såfremt
planen eller programmet udarbejdes i henhold til anden lovgivning som f.eks. en kommuneplan eller en
lokalplan, der udarbejdes efter planlovens bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018,
hvor det er planlovens høringsbestemmelser og tidsfrister, som gælder for høring over miljørapporten. Dette
fremgår af miljøvurderingslovens § 32, stk. 3.
For konkrete projekter indgår begrebet offentligheden navnlig i miljøvurderingslovens § 35 om høring af
offentligheden over myndighedens afgrænsning af bygherrens miljøkonsekvensrapport, jf. § 23, samt over
den endelig miljøkonsekvensrapport.
Tidsfristerne for høring af offentligheden er i § 35 differentieret, idet fristen for høringen over afgrænsningen
er 14 dage med mulighed for at forlænge eller forkorte fristen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen
i miljøvurderingslovens § 35, stk. 4, 2. pkt., at fristen fastsættes ud kompleksiteten af det konkrete projekt,
samt den forudgående offentlighed omkring projektet. Høringsfristen må dog ikke have karakter af at være
illusorisk, jf. VVM direktivets artikel 6, stk. 2 og 6, hvorefter de berørte myndigheder og offentligheden skal
sikres effektiv deltagelse i beslutningsprocedurerne.
For høringen af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 4, 1. pkt.,
er der fastsat minimum 8 uger uden mulighed for at fastsætte en kortere frist. Minimumsfristen efter VVM
direktivet er 30 dage, jf. artikel 6, stk. 7.
For høringer af offentligheden ved nabostaters planer, programmer eller konkrete projekter med
grænseoverskridende miljøpåvirkninger, hvor Danmark har vurderet at være væsentligt berørt, jf.
miljøvurderingslovens § 38, stk. 5, skal miljøministeren forestå en høring af offentligheden over planens,
programmets eller projektets grænseoverskridende påvirkninger i Danmark. Kompetencen til at foretage
høringen er delegeret til Miljøstyrelsen og skal foretages i overensstemmelse med høringsbestemmelser for
planer, programmer og projekter, jf. §§ 32 og 35, som udarbejdes i Danmark.
I de tilfælde, hvor en plan, et program eller et ansøgt konkret projekt i Danmark må forventes at få væsentlig
grænseoverskridende indvirkning på miljøet i en eller flere nabostater, er det miljøministeren, der som
kontaktpunkt forestår formidlingen af oplysninger og det relevante materiale samt kontakten til de relevante
myndigheder i nabostaterne, jf. miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2. Kompetencen er delegeret til
Miljøstyrelsen, som leverer det materiale, som nabostaterne skal anvende til at foretage en høring over de
grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Det er nabostaterne, som fastslår, hvem der skal høres.
Ved fremsendelsen af materiale fastsætter Miljøstyrelsen en passende frist, jf. § 38, stk. 3 og 4. Baggrunden
for at anvende udtrykket en passende frist er, at det ofte er en kompliceret proces at få alle procestrinene
færdige på nogenlunde samme tid og derfor har formålet været at sikre fleksibilitet i forhold
tilrettelæggelsen. I praksis er bestemmelsen i miljøvurderingslovens § 38, stk. 4, fortolket således, at fristen
på 8 uger i miljøvurderingslovens § 35, stk. 4, 1. pkt., anvendes som tidsramme.
For så vidt angår høringer omfattet af miljøvurderingsloven, er regler for offentliggørelse af høringsmateriale
og endelige afgørelser med hjemmel i miljøvurderingslovens § 41 fastsat i miljøvurderingsbekendtgørelsens
§ 11 (planer og programmer) og § 12 (projekter). Her fremgår det, at såvel høringer som
afgørelser/vedtagelser kan foretages udelukkende på myndighedens hjemmeside.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
I husdyrbrugloven anvendes begrebet offentligheden i lovens formålsbestemmelsen, jf. ovenfor samt i §§ 55
og 56 a. Husdyrbruglovens § 55, stk. 2, fastsætter krav om tidlig inddragelse af offentligheden, herunder
berørte myndigheder, og har til formål at implementere VVM-direktivets artikel 6, stk. 1-4. Bestemmelsen
skal således sikre, at offentligheden tidligt i beslutningsprocessen får kendskab til ansøgningen om
godkendelse eller tilladelse og relevante oplysninger. Offentligheden gives herved mulighed for at komme
med bemærkninger, ideer, emner m.v., som ansøgeren kan bruge i det evt. videre arbejde med
miljøkonsekvensrapporten m.v., herunder kan ansøger inddrage bemærkningerne i overvejelser om
alternativer, ligesom ansøger kan adressere de bekymringer og problemstillinger, som offentligheden måtte
have.
Kommunalbestyrelsen fastsætter passende frister for offentlighedens og berørte myndigheders
fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål, jf. § 55 stk. 3. Bestemmelsen har til formål at implementere
VVM-direktivets artikel 6, stk. 6, hvorefter der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser,
der giver tilstrækkelig tid til at informere berørte myndigheder og offentligheden, og til at berørte
myndigheder og den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i
beslutningsprocesserne. Af bemærkningerne til § 55, stk. 3, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114, som
fremsat, side 159, fremgår det, at en passende frist i det enkelte tilfælde vil afhænge af det ansøgtes
kompleksitet, karakter og omfang m.v. samt praktiske hensyn, som f.eks. ferieperioder, den berørte
offentlighed, det valgte medie eller samspillet mellem disse. I overensstemmelse med hidtidig praksis anses
en frist for offentlighedsfasen på 2 uger som udgangspunkt anses for passende, hvis der ikke er særlige
forhold, der konkret begrunder en længere eller kortere frist.
Husdyrbruglovens § 55, stk. 4, fastsætter pligt for kommunalbestyrelsen til at fremsende udkast til afgørelse
til dem, som har anmodet herom samt til naboer og andre berørte. Bestemmelsen fastsætter endvidere en
frist på 30 dage til at kommentere udkastet i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 6, stk. 7.
Derudover indeholder husdyrbruglovens § 56 a, stk. 3 og 4, bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte
regler om offentlighedens inddragelse i hhv. en række afgørelser, herunder afgørelser omfattet af hhv.
screenings- og VVM-pligt, samt i afgørelser, der angår projekter om intensiv husdyravl i en anden
medlemsstat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, med henblik på at opfylde Danmarks EU-retlige
og internationale forpligtelser. Bestemmelserne er udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvori
der bl.a. er fastsat regler om høring af myndigheder (§ 59) og offentliggørelse (§ 62).
For så vidt angår husdyrbrugsloven er krav til offentlig annoncering i relation til afgørelser vedrørende
projekter omfattet af krav om miljøvurdering fastsat i den gældende § 55, stk. 5. Bestemmelsen indebærer,
at kommunalbestyrelsen straks skal foretage offentlig annoncering, når den har truffet afgørelse om en
ansøgning omfattet af offentlighedsproceduren. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at indholdet af
afgørelsen og de vigtigste begrundelser og vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen, herunder
proceduren for offentlig deltagelse, gøres tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder.
Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også informere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante
oplysninger stilles til rådighed.
De oplysninger, som skal være tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder, omfatter den trufne
afgørelse, herunder de vilkår og betingelser, der evt. er knyttet til afgørelsen, de vigtigste begrundelser for
afgørelsen og de overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse, herunder resumé af resultaterne af de høringer, der er foretaget, indhentede oplysninger, og
hvorledes disse resultater er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Husdyrbruglovens § 55, stk. 5, har således bl.a. til formål at gennemføre VVM-direktivets artikel 9, stk. 1, der
indeholder bestemmelser om, hvem der skal informeres og om hvad, når der er truffet afgørelse om at
meddele eller give afslag på en ansøgning om VVM-tilladelse.
Husdyrbruglovens § 54 j, stk. 3, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om annoncering af
screeningsafgørelser, jf. § 54 j, stk. 3, som derved skal sikre implementering af VVM-direktivets artikel 4,
stk. 5, 2. pkt.
3.1.2. Åbningsskrivelsen
I Kommissionens åbningsskrivelse peges der på, at definitionen af offentligheden i miljøvurderingslovens §
5, nr. 1, tilsyneladende kun omfatter den berørte offentlighed og dermed ikke opfylder definitionerne i VVM
direktivets artikel 1, stk. 2, litra d) om offentligheden: d) »offentlighed«: en eller flere fysiske eller juridiske
personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper.
Artikel 1, stk. 2, litra d) og e), har følgende ordlyd:
d) »offentlighed«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller
praksis disses foreninger, organisationer eller grupper
e) »den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en
interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2. Med henblik på
denne definition anses ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som
opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse.
Kommissionen peger også på, at høringsbestemmelsen i miljøvurderingslovens § 35 ikke i tilstrækkelig grad
afspejler sondringen i VVM direktivets artikel 6, stk. 2 og 5, mellem de oplysninger, som offentligheden skal
have uafhængigt af høringsprocesserne og det, offentligheden skal høres over, dvs. afgrænsning af
bygherrens miljøkonsekvensrapport og den fremlagte miljøkonsekvensrapport, jf. VVM direktivets artikel 6,
stk. 4. Kommissionen bemærker også, at sondringen mellem oplysning og høring tillige skal afspejle
muligheden for, at offentligheden orienteres på et tidligere tidspunkt end iværksættelsen af den første
høring, dvs. i forbindelse med afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold eller høringen over
miljøkonsekvensrapporten, jf. VVM direktivets artikel 6, stk. 7. Endvidere påpeges, at implementeringen ikke
afspejler kravet om, at det skal angives, hvornår de relevante oplysninger stilles til rådighed.
Artikel 6, stk. 2, 3 og 5, har følgende ordlyd:
2. For at sikre offentlighedens effektive deltagelse i beslutningsprocedurerne informeres offentligheden
elektronisk og ved offentligt opslag eller ved andre egnede midler om følgende tidligt i de
beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og senest, så snart oplysningerne
med rimelighed kan gives:
a) ansøgningen om tilladelse
b) det forhold, at projektet er underkastet en procedure med miljøkonsekvensvurdering, og eventuelt at
artikel 7 finder anvendelse
c) de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra der kan indhentes
relevante oplysninger, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål
d) karakteren af eventuelle afgørelser eller udkastet til afgørelsen, hvis et sådant foreligger
e) hvorvidt de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, er til rådighed
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
f) hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed
g) hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlig deltagelse, jf. stk. 5.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for rimelige
tidsfrister:
a) alle oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5
b) i overensstemmelse med national lovgivning de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til
den eller de kompetente myndighed(er) på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i
henhold til nærværende artikels stk. 2
c) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om
offentlig adgang til miljøoplysninger, andre end de i stk. 2 i denne artikel omhandlede oplysninger, som
har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og som først er til
rådighed, efter at den berørte offentlighed er blevet informeret i henhold til stk. 2 i nærværende artikel.
5. De nærmere bestemmelser om information af offentligheden, f.eks. ved opslag inden for en vis radius
eller offentliggørelse i lokale dagblade, og om høring af den berørte offentlighed, f.eks. ved skriftlig
fremlæggelse eller offentlig høring, fastlægges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante oplysninger er elektronisk tilgængelige for
offentligheden via i det mindste en central portal eller let tilgængelige adgangssteder på det rette
administrative niveau.
Kommissionen peger på, at implementeringen af artikel 6, stk. 4 i den nationale
gennemførelsesforanstaltning ikke tager hensyn til de krav, der er fastsat i artiklen, da den alene pålægger
en generel høringspligt i stedet for tidlig og effektiv deltagelse, herunder muligheden for, at den berørte
offentlighed kan fremsætte kommentarer og udtalelser.
Artikel 6, stk. 4, har følgende ordlyd:
4. Den berørte offentlighed skal tidligt og effektivt have mulighed for at deltage i de
beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og skal med henblik herpå have
ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser, mens alle muligheder stadig står åbne, over for den
eller de kompetente myndighed(er), inden der træffes afgørelse vedrørende tilladelsen.
Kommissionen finder, at artikel 6, stk. 6, ikke fuldt ud er afspejlet i implementeringen.
Miljøvurderingslovens § 35, stk. 4, fastsætter ikke tidsrammen for at informere de berørte myndigheder og
offentligheden. Med hensyn til tidsfristen på 14 dage med mulighed for fravigelse til mindre end 14 dage,
er det Kommissionens opfattelse, at tidsrammen ikke er "rimelig" som påkrævet.
Artikel 6, stk. 6, har følgende ordlyd:
6. Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til:
a) at informere de myndigheder, der henvises til i stk. 1, og offentligheden, og
b) at de myndigheder, der henvises til i stk. 1, og den berørte offentlighed kan forberede sig på og
opnå reel deltagelse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er omfattet af denne artikel.
Kommissionen påpeger også, at miljøvurderingslovens § 38 ikke opfylder VVM direktivets artikel 7, da det
ikke klart fremgår, hvilke oplysninger og materiale der skal tilgå berørte nabostater, hvilken tidsramme der
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
sættes for høring af berørte nabostater navnlig VVM direktivets artikel 6, stk. 7, og at der skal gennemføres
høringer af offentligheden og berørte myndigheder over indvirkninger på miljøet fra projekter i nabostater.
Artikel 7 har følgende ordlyd:
1. Konstaterer en medlemsstat, at et projekt kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en
anden medlemsstat, eller anmoder en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad,
herom, fremsender den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, snarest muligt og senest
på det tidspunkt, hvor den oplyser sine egne borgere derom, bl.a. følgende oplysninger til den berørte
medlemsstat:
a) en beskrivelse af projektet tillige med alle foreliggende oplysninger om dets eventuelle
grænseoverskridende virkninger
b) oplysninger om karakteren af den afgørelse der vil kunne træffes.
Den medlemsstat på hvis område projektet påtænkes udført giver den anden medlemsstat en rimelig frist
til at angive, om den ønsker at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel
2, stk. 2, og kan tilføje de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.
2. Hvis en medlemsstat, som modtager oplysninger i medfør af stk. 1, angiver, at den agter at deltage i de
beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, skal den medlemsstat, på hvis
område projektet påtænkes udført, hvis den ikke allerede har gjort dette, sende den berørte medlemsstat
de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 2, og stilles til rådighed i henhold til artikel 6, stk.
3, litra a) og b).
3. De enkelte medlemsstater skal også, i den udstrækning de er berørt:
a) sørge for, at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger inden for en rimelig frist bliver tilgængelige for de
myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, samt for den berørte offentlighed i den medlemsstat, der
kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, og
b) sikre, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, og den berørte offentlighed, inden der gives
tilladelse til projektet, inden for en rimelig frist får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der er
fremlagt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført.
4. De berørte medlemsstater skal foretage høringer om bl.a. projektets eventuelle grænseoverskridende
virkninger og de foranstaltninger, der er påtænkt for at begrænse eller undgå sådanne virkninger, og skal
fastsætte en tidsramme for varigheden af høringsperioden.
Alle sådanne høringer kan foretages via et passende fælles organ.
5. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af denne artikels stk. 1-4, herunder om tidsrammerne
for høringer, fastsættes af de berørte medlemsstater på grundlag af de nærmere bestemmelser og
tidsrammer, der henvises til i artikel 6, stk. 5-7, og skal være af en sådan karakter, at de giver den berørte
offentlighed på den berørte medlemsstats område mulighed for effektivt at deltage i de
beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, vedrørende projektet.
Artikel 6, stk. 7, har følgende ordlyd:
7. Tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf.
artikel 5, stk. 1, må ikke være kortere end 30 dage.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
3.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik. Dette valg skal
sammenholdes med, at Kommissionens kritikpunkter vedrørende gennemførelsen af VVM-direktivets regler
om offentligheden og offentlighedens inddragelse ikke giver anledning til ændringer af reglernes anvendelse
i praksis, men alene præciseringer af de relevante bestemmelser.
Miljø-
og Fødevare i isteriet har overvejet, hvorledes defi itio e af ’offe tlighede ’ edst ku e
præciseres, således at det klart ville fremgå, at definitionen af offentligheden i miljøvurderingslovens § 5, nr.
1, og husdyrbruglovens § 1, stk. 2, nr. 7 omfatter såvel den brede offentlighed som den berørte offentlighed.
Ministeriet har valgt at præcisere de to begreber
–
den brede offentlighed og den berørte offentlighed - i
definitionen af offentligheden, således at det præciseres, at begge begreber er omfattet af det anvendte
begreb offentligheden i henholdsvis miljøvurderingslovens som husdyrbrugloven. Særligt for så vidt angår
implementeringen af VVM-direktivet i husdyrbruglovgivningen, er det vurderingen, at det vil være
hensigtsmæssigt at anvende den samme definition af offentligheden, som anvendes i miljøvurderingsloven,
og at denne som en central definition fastsættes i loven.
En præcisering af definitionen af begrebet offentligheden i miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, vil også få
virkning for miljøvurdering af planer og programmer, da begrebet offentlighed anvendes i hele loven, dvs.
for såvel planer og programmer som projekter.
I forhold til Kommissionens kritik af den upræcise regulering af offentlighedens tidlige inddragelse i
miljøvurdering af konkrete projekter, vurderer miljø- og Fødevareministeriet, at den tidlige inddragelse af
offentligheden også bør præciseres for miljøvurdering af planer og programmer. En korrekt præcisering heraf
kan derfor bedst sikres ved at præcisere formålsbestemmelsen i miljøvurderingslovens § 1, stk. 2.
Endvidere vil en imødekommelse af Kommissionens kritik indebære, at bestemmelserne om inddragelse af
offentligheden og om høring i § 35 præciseres og omformuleres, således at de mere præcist afspejler
ordlyden af VVM-direktivets artikel 6, herunder samspillet mellem miljøvurderingslovens § 35 og § 38
omformuleres i overensstemmelse med ordlyden i VVM-direktivets artikel 7. Da de to direktiver
–
VVM
direktivet og miljøvurderingsdirektivet
–
har stort set parallelle bestemmelser
–
bortset fra de tidsmæssigt
begrundede forskellige formuleringer. Derfor foreslår ministeriet at foretage enslydende præciseringer i
henholdsvis §§ 32 og 35. Dette vil også lette præciseringen af bestemmelserne i § 38, som fastsætter
processen for høringer over grænseoverskridende miljøpåvirkninger for såvel planer, programmer som for
konkrete projekter.
I forhold til fastsættelse af tidsfrister for høring af berørte stater over grænseoverskridende miljøpåvirkninger
af projekter etableret i Danmark har miljø- og fødevareministeriet vurderet, at Kommissionens kritik kan
imødekommes ved at lade minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporten være 30 dage som
fastsat i VVM direktivets artikel 7, 5, jf. artikel 6, stk. 7.
I forhold til spørgsmålet om nyaffattelse har miljø- og fødevareministeriet vurderet, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at nyaffatte miljøvurderingslovens §§ 32, 35 og 38 om tidlig inddragelse af offentligheden
og høring, da det er meget centrale bestemmelser for miljøvurderingsprocessen.
I forhold til husdyrbrugloven vurderer miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at samle
hovedparten af de regler, der har til formål at implementere VVM-direktivet i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvilket efter ministeriets opfattelse, vil medvirke til et mere
overskueligt og sammenhængende regelgrundlag. Dette vil forudsætte ophævelse af husdyrbruglovens
regler i § 55, stk. 2-5, om inddragelse af offentligheden og annoncering i sager om godkendelse og tilladelse
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
til husdyrbrug, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og hvorved VVM-direktivets artikel 6 og
artikel 9. stk. 1, implementeres, med henblik på i stedet at indarbejde disse i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Samtidig er det vurderingen, at det vil forenkle lovgivningen at indarbejde den gældende bemyndigelse i §
54 j, stk. 3, til at fastsætte regler om annoncering af screeningsafgørelser i bemyndigelsesbestemmelsen i
den gældende lovs § 56 a, stk. 3, om inddragelse af offentligheden, og at ændre bestemmelsen henblik på at
bestemmelsen også udtrykkeligt omfatter fastsættelse af regler om inddragelse af berørte myndigheder og
regler om annoncering.
3.1.4. Den foreslåede ordning
På baggrund af disse overvejelser foreslås det, at miljøvurderingslovens formålsbestemmelse § 1, stk. 2,
præciseres, således at det tydeligt fremgår, at offentligheden skal informeres tidligt i processen. Der sondres
ikke i miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, om inddragelse af offentligheden mellem oplysninger og høringer.
Det er allerede i dag muligt at stille oplysninger til rådighed for offentligheden forud for de obligatoriske
høringer efter miljøvurderingslovens §§ 32 og 35, ligesom der ved større planer/programmer eller projekter
kan gennemføres møder med offentlighedens deltagelse (borgermøder) uafhængigt af høringerne.
Definitionen af offentligheden i miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, foreslås endvidere præciseret, således at
det tydeligt fremgår, at definitionen omfatter såvel den berørte offentlighed som den brede offentlighed.
§ 32 og § 35 om høring, offentliggørelse mv. foreslås nyaffattet med inddragelse af eksisterende
bestemmelser efter ensartet struktur, således at kravet om oplysning, hvilke oplysninger, hvem der skal høres
over hvad og hvornår, fremgår.
Derudover foreslås fastsat, hvilke kriterier der ligger til grund for at fastsætte en passende tidsfrist. Disse
kriterier fremgik tidligere af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 35. Det foreslås i den forbindelse
præciseret, at en passende tidsfrist skal fastsættes under hensyntagen til projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk. 2.
For så vidt angår tidsfrister for de forskellige høringer foreslås i det foreslåede § 35, stk. 6, at myndigheden
fastsætter en passende tidsfrist for høring af berørte myndigheder og berørte stater ved over afgrænsning
af miljøkonsekvensrapporten. Ved høring over den fremlagte miljøkonsekvensrapport fastsættes ligeledes
en passende tidsfrist for høring af berørte myndigheder. Berørte stater skal have en tidsfrist på mindst 30
dage.
Tidsfristen for at høre offentligheden over afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten er mindst 14 dage uden
mulighed for at forkorte fristen. For høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten videreføres
uændret mindst 8 uger.
For planer og programmer foreslås i lighed med den foreslåede § 35 i § 32, stk. 4, fastsat, at en passende
tidsfrist for høringer skal fastsættes under hensyntagen til planens eller programmets art, kompleksitet,
placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk. 2.
Endelig fremhæves oplysning og høring af berørte stater i §§ 32 og 35 over grænseoverskridende
miljøpåvirkninger, således at det fremgår, de i sådanne tilfælde skal oplyses og høres om de samme
oplysninger og på samme vilkår som nationale myndigheder og offentligheden. Det foreslås derfor
præciseret i miljøvurderingslovens § 38, at miljøministeren fremsender de i § 35, stk. 2, 4 og 5, nævnte
oplysninger, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på
menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
For så vidt angår tidsrammen for høring af nabostater ved konkrete projekter, foreslås det at anvende 30
dage som minimumsfrist for høringen over miljøkonsekvensrapporten, jf. det foreslåede § 38, stk. 5.
For så vidt angår høringer i Danmark over grænseoverskridende indvirkninger på miljøet i Danmark forslås
reglerne præcisret, således at det udtrykkeligt fremgår, at myndigheden både skal formidle de fremsendte
oplysninger samt foranledige afholdt de fornødne høringer i Danmark over de fremsendte oplysninger, jf. §
32 for planer og programmer, og § 35 for konkrete projekter.
For så vidt angår husdyrbrugloven, foreslås det at
i dsætte e defi itio af egre et ”offe tlighed” i
husdyrbrugloven. Forslaget skal ses i lyset af EU-Kommissionens bemærkning til VVM-direktivets artikel 1,
stk. 2, litra d, i åbningsskrivelsen, hvori det anføres, at den gældende nationale bestemmelse alene
gennemfører VVM-direktivets
defi itio af ”de erørte offe tlighed”. EU-Kommissionen
finder derfor, at
loven skal suppleres med en definition, der svarer til VVM-direktivets
defi itio af ”offe tlighede ”.
Lovforslaget har således til formål at imødekomme denne bemærkning.
Begrebet offentligheden anvendes i husdyrbruglovens formålsbestemmelse, jf. ovenfor, og vil skulle lægges
til grund ved fortolkningen af lovens § 56 a, stk. 3 og 4, og fortolkningen af regler udstedt i medfør heraf,
herunder kommende regler til erstatning for bestemmelserne i lovens § 55, stk. 2-5, som foreslås ophævet,
jf. nedenfor.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i den forbindelse, at den brede offentlighed allerede i dag inddrages
i den informationsproces, der følger af den gældende lovs § 55, stk. 2. Tilsvarende har offentligheden
mulighed for at kommentere på det offentliggjorte udkast, herunder kan alle bede om at modtage udkast til
afgørelse, jf. den gældende lovs § 55, stk. 4. Ministeriet vurderer på den baggrund, at forslaget om at
i dsætte e defi itio af egre et ”offe tlighed” ikke æ drer de uvære de retsstilli g.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i lovens § 55, stk. 2-5, om inddragelse af offentligheden og
annoncering ophæves.
Det foreslås også, at
§ 54 j, stk. 3,
som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om annoncering af
screeningsafgørelser ophæves.
Samtidig foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3, præciseres således, at det udtrykkeligt
fremgår, at bestemmelsen fremover også bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om inddragelse
af berørte myndigheder og om annoncering i sager omfattet af bl.a. lovens § 54 j, stk. 1, og § 55, stk. 1.
Det er hensigten, at de nye regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen til gennemførelse af VVM-direktivet
vil blive fastsat under hensyntagen til dette lovforslag samt åbningsskrivelsen og Danmarks besvarelse heraf.
Ændringerne af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. januar 2021, dvs. samtidig med
at indeværende lovforslags foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
Som konsekvens af, at § 55, stk. 2-5, foreslås ophævet, foreslås det endvidere, at § 56, stk. 1, ændres således,
at henvisningen til offentlighedsbestemmelserne i § 55, der foreslås ophævet, udgår, og erstattes af en
henvisning til lovens § 55. Retsstillingen vil herefter fortsat være, at godkendelser og tilladelser, der ikke kan
medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og som derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og de
dertil knyttede regler om offentlighedens inddragelse m.v.
–
og som, det er hensigten, fremover vil blive
fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
–
er omfattet af krav om naboorientering, jf. § 56, stk. 1
3.2. Projekter
3.2.1. Gældende ret
VVM direktivets artikel 2, stk. 1, og dermed også miljøvurderingsloven forudsætter, at såvel projekter
omfattet af bilag 1 som projekter omfattet af bilag 2 kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, men for
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
de projekter, som er omfattet af bilag 2, kan der foretages en konkret vurdering og/eller fastsættes
kriterier/bagatelgrænser af dem, som kan medføre, at de konkret ikke forventes at have en væsentlig
indvirkning på miljøet, jf. VVM direktivets artikel 4, stk. 2. Dette er fastslået EU-Domstolens afgørelse af 3.
juli 2008 i sagen Kommissionen mod Irland, C-215/06, EU:C:2008:380, præmis 49-51.
Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, omhandler de projekter, som enten er omfattet af bilag 1, jf. § 15, stk. 1,
nr. 1, screenet til konkret forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 15, stk. 1, nr. 2, eller hvor
bygherren har anmodet om at gennemføre en miljøvurderingsproces for et projekt omfattet af bilag 2, jf. §
15, stk. 1, nr. 3.
Lovens § 16 fastslår, at der skal foretages en screening med henblik på at fastslå, om det konkrete projekt
kan forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kravet om forudgående tilladelse i § 15, stk. 1, og
screening efter § 16 omfatter derfor projekter, som forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet.
Dermed opfylder både § 15, stk. 1, og § 16 allerede formålet i VVM direktivets artikel 2, stk. 1, hvorefter
projekter, som på grund af deres art, dimensioner eller placering skal undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkning på miljøet, inden der gives tilladelse.
Miljøvurderingslovens § 17 fastsætter ressortfordelingen mellem de respektive kompetente myndigheder
med udgangspunkt i de projekter, som er omfattet af lovens bilag 1 og 2. Opbygningen af bestemmelsen er
således, at § 17, stk. 1-4, beskriver kompetencerne for projekter på henholdsvis land og havområdet. Disse
bestemmelser indledes med en henvisning til enten projekter på bilag 1 og 2 eller konkrete projekttyper på
bilag 1 eller 2 som f.eks. indvinding af råstoffer og elproduktionsanlæg.
Miljøvurderingslovens § 18 fastslår, at bygherren
før etablering, udvidelse eller ændring af projekter
omfattet
af bilag 1 og 2 skal indgive en skriftlig ansøgning om projektet til den myndighed, der skal
behandle ansøgningen, jf. § 17. Bestemmelsen fastslår et generelt krav om skriftlighed i forhold til
ansøgningen. Derudover stilles der ikke indholdsmæssige krav til ansøgningen om projekter omfattet af
lovens bilag 1. Såfremt bygherren ønsker, at et projekt omfattet af lovens bilag 2 skal undergå en
miljøvurdering og ikke en screening, skal dette fremgå af ansøgningen til den kompetente myndighed, jf.
stk. 2.
Miljøvurderingslovens § 21 fastsætter hjemmelen for den kompetente myndighed efter lovens § 17 til at
træffe afgørelse om, hvorvidt bygherrens ansøgning om et projekt omfattet af bilag 2 er omfattet af krav
om miljøvurdering og tilladelse. Det fremgår af stk. 1, 2. og 3. pkt., at myndigheden ved vurderingen skal
tage hensyn til kriterierne i bilag 6. Afgørelsen skal endvidere tage hensyn til resultaterne af foreløbig
kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivningen
3.2.2. Åbningsskrivelsen
I å i gsskrivelse peger Ko
issio e på, at he vis i ge til projekter es ”art, di e sio er eller
placering”
i artikel , stk. , ikke fre går af iljøvurderi gslove s § , stk. , § , § , stk. , eller §
stk. 1, hvilket anses for at være en mangelfuld implementering.
VVM direktivets artikel 2, stk. 1, har følgende ordlyd:
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,
undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives
tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.
,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
3.2.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareministeriet har gennemgået de bestemmelser, som Kommissionen har nævnt, jf.
ovenfor, med henblik på at vurdere, om Kommissionens kritik skulle give anledning til indholdsmæssige
ændringer af de nævnte bestemmelser.
Det er ministeriets vurdering, at Kommissionens kritik er en parallellæsning af VVM direktivets artikel 2, stk.
1, sammenholdt med formuleringen af de nævnte bestemmelser, som alle omtaler en henvisning til lovens
bilag 1 i forbindelse med ansøgning eller tilladelse.
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik. Dette valg skal
sammenholdes med, at Kommissionens kritikpunkter vedrørende VVM direktivet ikke giver anledning til
ændringer af den gældende retstilstand men alene præciseringer af de relevante bestemmelser.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at artikel 2, stk. 1, afspejler og understøtter formålet med
miljøvurdering, nemlig at projekter, som på grund af deres art, dimensioner eller placering skal undergives
et krav om tilladelse, og at en vurdering af deres indvirkning på miljøet, skal ske inden der gives tilladelse.
Artikel 2, stk. 1, henviser i 2. punktum, til artikel 4, som omhandler dels projekter omfattet af bilag 1, jf. artikel
4, stk. 1, dels projekter omfattet af bilag 2.
Denne sondring mellem de forskellige projekttyper afspejles i miljøvurderingslovens §§ 15 og 16, som
beskrevet under 3.2.1. På den baggrund foreslås, at der i lovens § 15, stk. 1, § 17, stk. 1-4, samt § 21, stk. 1,
indsættes en præcisering af, at der er tale om projekter, der på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Derudover foreslås det, at den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 18, stk. 2, ophæves og
erstattes af et nyt stykke i § 19, som foreslås nyaffattet, jf. også nedenfor.
3.3. Bygherrens oplysninger
–
herunder miljøkonsekvensrapporten
3.3.1. Gældende ret
Som allerede redegjort for under afsnit 3.2.1. følger det af miljøvurderingslovens § 18, at det er bygherren,
som udarbejder ansøgningen om projektet, uanset om det er omfattet af lovens bilag 1 eller 2. Såfremt en
bygherre ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2 skal gennemgå en miljøvurdering, skal bygherren anføre
dette i ansøgningen til den kompetente myndighed.
I tilknytning til § 18 fastsætter lovens § 19 de oplysninger, som bygherrens ansøgning skal indeholde, når det
vedrører et projekt omfattet af lovens bilag 2. Miljøvurderingslovens § 19 er en implementering af VVM
direktivets artikel 4, stk. 4. Af lovens § 19, stk. 1, fremgår det, at ansøgningen om en screeningsafgørelse, jf.
lovens § 21, bl.a. skal indeholde oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. lovens bilag
5, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt.
Lovens bilag 5 er en implementering af VVM direktivets bilag II.A., som fastlægger minimumskravene til
ygherre s a søg i g. Af love s ilag fre går det l.a., at ygherre skal eskrive ”… hele projektets
fysiske karakteristika…” og alle de væse tlige virk i ger ved
f.eks. emissioner og brugen af naturressourcer,
for så vidt som oplysninger om sådanne virkninger foreligger.
Derudover kan bygherren også fremlægge en beskrivelse af projektets særkender eller af de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der kunne have været væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet. Dette fremgår af miljøvurderingslovens § 19.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Miljøvurderingslovens § 20, stk. 1 og 2, beskriver omfanget og indholdet af de oplysninger, som bygherren
skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten som led i miljøvurderingen af et projekt. Det er bygherren, der
har ansvaret for udarbejde miljøkonsekvensrapporten. Rapporten, der skal udarbejdes af kvalificerede og
kompetente eksperter, jf. stk. 6, skal som det mindste have det indhold, som er beskrevet i lovens § 20, stk.
2. De oplysninger, som anvendes til at beskrive og vurdere de relevante faktorer i lovens § 20, stk. 3, skal
være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet, jf. lovens § 20, stk. 1, 2. pkt.
De oplysninger, som anvendes i rapporten, kan bygherrens rådgivere indhente hos kommunen, som skal stille
relevante oplysninger til rådighed for bygherren i det omfang kommunen er i besiddelse af sådanne.
Herudover har myndighederne en generel vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 for at imødekomme
informationsbehov. Myndighederne skal således i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til f.eks.
bygherren. Derudover forefindes der allerede i dag en række databaser som fx Danmarks Miljøportal, hvor
relevante oplysninger kan indhentes.
3.3.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen finder Kommissionen, at kravet i VVM direktivets artikel 4, stk. 4, om, at bygherren ved
ansøgningen om et projekt omfattet bilag 2 skal fremlægge oplysninger om projekternes karakteristika,
ikke fremgår af miljøvurderingslovens § 19.
VVM direktivets artikel 4, stk. 4, har følgende ordlyd:
Beslutter medlemsstaterne at kræve en afgørelse for så vidt angår projekter i de kategorier, der er
opført i bilag II, skal bygherren fremlægge oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede
væsentlige indvirkninger på miljøet. En detaljeret oversigt over, hvilke oplysninger der skal fremlægges,
findes i bilag II.A, Bygherren skal, hvis det er relevant, tage hensyn til de tilgængelige resultater af andre
relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af anden EU-lovgivning end
dette direktiv. Bygherren kan også fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet og/eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Kommissionen finder, at 1. pkt. i 2. afsnit i artikel 5, stk. 1, hvorefter rapporten skal "[...] indeholde de
oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet konklusion om
projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder", ikke fremgår af miljøvurderingslovens § 20.
VVM direktivets artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, har følgende ordlyd:
Såfremt der afgives en udtalelse i medfør af stk. 2, skal miljøkonsekvensvurderingsrapporten være
baseret på denne udtalelse og indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan
nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages
hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder. For at undgå dobbeltarbejde skal bygherren ved
udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten tage hensyn til tilgængelige resultater af andre
relevante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.
Kommissionen peger også på, at VVM direktivets artikel 5, stk. 4, om, at myndigheder, som måtte være i
besiddelse af relevante oplysninger, stiller disse til rådighed for bygherren, ikke ses at være tilstrækkelig
implementeret.
VVM direktivets artikel 5, stk. 4, har følgende ordlyd:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at myndigheder, som måtte være i besiddelse af relevante
oplysninger, jf. navnlig artikel 3, stiller disse til rådighed for bygherren.
3.3.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Implementeringen af VVM direktivets artikel 4, stk. 4, omfatter såvel lovens § 18 som § 19. Med henblik på
at imødegå fremtidig usikkerhed om rækkevidden af lovens § 18 og § 19, foreslås en ny opdeling af de to
bestemmelser, således at lovens § 18 vil angå bygherrens ansøgning om tilladelse til et projekt omfattet af
lovens bilag 1, og § 19 vil angå bygherrens ansøgning om vurdering af et projekt omfattet af lovens bilag 2. I
den forbindelse foreslås, at den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, som vedrører bygherrens mulighed
for at ansøge om, at et projekt omfattet af lovens bilag 2, i stedet gennemgår en miljøvurderingsproces,
som havde det været et projekt omfattet af bilag 1, ophæves og erstattes af et nyt stk. 4 i § 19, som
foreslås nyaffattet. De gældende krav til bygherrens ansøgning om tilladelse til et projekt omfattet af
lovens bilag 2 videreføres med en sproglig præcisering i bestemmelsens § 19, stk. 2 vedrørende projektets
karakteristika for at imødekomme Kommissionens kritik. Præciseringen ændrer ikke på de gældende krav til
bygherrens ansøgning, der allerede fremgår af lovens bilag 5.
For så vidt angår implementering af 1. punktum i 2. afsnit i artikel 5, stk. 1, hvorefter rapporten skal "[...]
indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet
konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder", foreslås, at affatte lovens § 20, stk. 1, 2. pkt. således, at det udtrykkeligt fastsættes, at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan
nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages
hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder.
Vedrøre de i dsættelse af egre et ”e egru det
ko klusio ” he vises i øvrigt til afs it . . ede for.
Den gældende bestemmelse i stk. 2 fastsætter miljøkonsekvensrapportens mindsteindhold, herunder i nr.
6, at rapporten skal omfatte alle yderligere oplysninger omhandlet i bilag 7, som er relevante for de særlige
karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø,
der kan forventes at blive berørt.
Det foreslås at ændre § 20, stk. 2, således at det fremgår af indledningen til bestemmelsen, at de
oplysninger, som bygherren fremlægger i miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af
tilstrækkelig høj kvalitet. Herved samles kravene til mindsteindholdet i miljøkonsekvensrapporten og de
kvalitetsmæssige krav til miljøkonsekvensrapportens oplysninger i § 20, stk. 2.
For så vidt angår Kommissionens kritik af, at kravet om at stille oplysninger til rådighed for bygherren, ikke
er tilstrækkelig implementeret, skal det bemærkes, at Kommissionen alene set på bekendtgørelse nr. 415 af
13. maj 2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger. Ud over de allerede nævnte forvaltningsretlige
rammer for oplysning og vejledning, som er beskrevet under 3.3.1., skal det bemærkes, at den gældende
vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven under punkt 5, afspejler myndighedernes
generelle vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, idet
”kommunen
skal stille relevante oplysninger til
rådighed for ygherre i det o fa g ko
u e er i esiddelse af såda e”.
Myndighederne skal således i
nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til f.eks. bygherren. Vejledningspligten kan være med til at
sikre at bygherren får stillet relevante oplysninger til rådighed.
Med henblik på at imødekomme Kommissionens kritik foreslås i et nyt § 20, stk. 7, i overensstemmelse med
den gældende retstilstand, udtrykkeligt at fastsætte, at myndigheden skal stille relevante miljøoplysninger
til rådighed for bygherrens udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten, såfremt myndigheden er i besiddelse
af sådanne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Som konsekvens af de foreslåede ændringer foreslås endelig, at overskriften til kapitel 7 ændres til
Bygherrens ansøgning og miljøkonsekvensrapport.
3.4. Myndighedens udtalelse og afgørelse (miljøvurderingslovens §§ 20, 23, 25 og 27)
3.4.1. Gældende ret
I miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, defineres miljøvurderingsprocessen af et konkret projekt gennem de
vigtigste stadier eller trin i processen:
” . Miljøvurderi g af ko krete projekter: E pro es, der estår af
a) bygherrens udfærdigelse og fremlæggelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 20,
b) myndighedens gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte myndigheder og andre af
projektet berørte stater i henhold til §§ 35 og 38,
c) myndighedens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle
supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med §
24, og af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til §§ 35 og 38,
d) myndighedens afgørelse om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende undersøgelse,
jf. § 24, stk. 1, og
e) afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning, som i regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en afgørelse om tilladelse efter
§ .”
Efter miljøvurderingslovens § 23 skal den kompetente myndighed afgive en udtalelse om afgrænsning af
bygherrens miljøkonsekvensrapport, når der er ansøgt om et projekt omfattet af lovens bilag 1, og det er
beliggende på land. Såfremt projektet er beliggende på havområdet, er det bygherren, der skal anmode om
en udtalelse, jf. lovens § 23, stk. 2. Myndigheden kan dog undlade at afgive en udtalelse i sådanne tilfælde,
såfremt myndigheden vurderer, at det vil være ubetænkeligt, jf. lovens § 23, stk. 3.
Grundlaget for udtalelsen forudsættes at være bygherrens ansøgning, jf. således den gældende vejledning
nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven, bilag B: Checkliste til brug for fastlæggelsen af VVM-
redegørelsens indhold
–
Scoping. Derudover kan inddrages eventuelle kommentarer og forslag, som måtte
være kommet ind under høringen af offentligheden og de berørte myndigheder, jf. miljøvurderingslovens §
35, stk. 1, nr. 2. Myndighedens udtalelse om afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten er ikke en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, da den ikke endeligt fastslår bygherrens retsstilling men er en hjælp til
fokusering af miljøkonsekvensrapportens indhold. Selvom myndigheden har afgivet udtalelsen, vil
myndigheden fortsat have mulighed for at anmode bygherren om supplerende oplysninger, jf.
miljøvurderingslovens § 24, stk. 1.
Miljøvurderingslovens § 20, stk. 1 og 2, beskriver de genelle krav til miljøkonsekvensrapporten.
Bestemmelsen er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.
Miljøkonsekvensrapporten i en miljøvurdering af et konkret projekt er som udgangspunkt det samlede
grundlag for den kompetente myndigheds selvstændige vurdering af projektet og dermed den afgørelse, som
myndigheden skal træffe efter lovens § 25 om, hvorvidt det ansøgte projekt kan tillades. Såfremt rapporten
ikke er fyldestgørende og danne grundlag for myndighedens vurdering og afgørelse, kan myndigheden
indhente supplerende oplysninger. Det forudsættes, at myndigheden har den fornødne ekspertise til at
vurdere projektet. Hvor dette ikke er tilfældet, skal myndigheden indhente ekstern bistand til vurderingen af
projektet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt et ansøgt
projekt kan tillades eller ej. Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen træffes på grundlag af bygherrens
ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der
er foretaget.
Miljøvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsætter, hvilket indhold myndighedens afgørelse om at tillade et ansøgt
projekt skal have. Afgørelsen skal indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen,
en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænktes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, og
eventuelle overvågningsforanstaltninger.
3.4.2. Åbningsskrivelsen
Ko
issio e fi der, at de ko pete te y digheds ’ egru dede ko klusio ’ skal fre gå direkte af
definitionen på miljøvurderingsprocessen, jf. direktivets artikel 1, stk. 2, litra g), nr. v).
Kommissionen peger på, at definitionen i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, litra d og e, ikke indeholder en
o tale af ’de egru dede ko klusio ’, hvilket
kan forstås således, at den kompetente myndighed ikke skal
tage selvstændig stilling til det ansøgte projekt og at denne selvstændige stillingtagen derfor ikke
indarbejdes i den konkrete afgørelse
Den manglende tilføjelse til definitionen i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, litra e, får efter Kommissionens
opfattelse betydning for implementeringen af flere bestemmelser i miljøvurderingsloven. Dette kritikpunkt
gentages i åbningsskrivelsen for bestemmelserne i miljøvurderingslovens § 20, se også ovenfor afsnit 3.3.
og §§ 25 og 27.
I åbningsskrivelsen bemærker Kommissionen videre, at det ikke fremgår af miljøvurderingslovens § 23, at
myndighedens afgrænsningsudtalelse, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, 1.pkt., afgives under hensyntagen til de
af bygherren fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne om projektets særlige karakteristika, herunder
dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet.
VVM direktivets artikel 5, stk. 2, 1. pkt., har følgende ordlyd:
Anmoder bygherren herom, skal den kompetente myndighed under hensyntagen til de af bygherren
fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne om projektets særlige karakteristika, herunder dets
placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet, afgive en udtalelse om, hvor
omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed hører de i artikel
6, stk. 1, nævnte myndigheder, før den afgiver sin udtalelse.
Kommissionen finder, at implementeringen af artikel 8 a, stk. 1, i miljøvurderingslovens § 27, stk. 1 og 2,
ikke indebærer, at den kompetente myndigheds afgørelse om at tillade projektet skal omfatte den
begrundede konklusion, som er blevet draget i løbet af miljøkonsekvensvurderingsprocessen, jf. artikel 8 a,
stk. 1, litra a). Dette problem hænger også sammen med den ukorrekte gennemførelse af artikel 1, stk. 2,
litra g), nr. v). Kommissionen finder derfor, at dette stykke ikke er gennemført korrekt.
VVM direktivet artikel 1, stk. 2, litra g, har følgende definition på miljøvurderingsprocessen for konkrete
projekter:
g) »miljøkonsekvensvurdering«:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
en proces bestående af:
i) bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, jf. artikel 5, stk. 1 og 2
ii) gennemførelse af høringer, jf. artikel 6 og, hvis det er relevant, artikel 7
iii) den kompetente myndigheds undersøgelse af de i miljøkonsekvensvurderingsrapporten fremlagte
oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i
overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, samt af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i
henhold til artikel 6 og 7
iv) den kompetente myndigheds begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet
under hensyntagen til resultaterne af den i nr. iii) omhandlede undersøgelse og, i givet fald, dens egen
supplerende undersøgelse, og
v) indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede konklusion i alle de i artikel 8a omhandlede
afgørelser.
VVM direktivets artikel 8 a, stk. 1, har følgende ordlyd:
Afgørelsen om tilladelse skal mindst omfatte følgende oplysninger:
a) den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion
b) alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets
særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og
om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt, hvis det er relevant,
overvågningsforanstaltninger.
3.4.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik vedrørende
miljøvurderingslovens § 23. Kommissionens kritik ikke giver anledning til ændringer af den gældende
retstilstand, men alene en præcisering. Derfor foreslås det, at det tilføjes i miljøvurderingslovens § 23, at de
af bygherren fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne om projektets særlige karakteristika, herunder
dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet.
Ministeriet har ligeledes overvejet, om Kommissionens kritik vedrørende
i ddragelse af ’de
ko klusio ’ gav a led i g til, o afgørelses egre et skulle eskrives
mere udførligt.
egru dede
Særligt § 5, nr. 5, litra d og e, beskriver den del af den forvaltningsretlige afgørelse, som indeholder
myndighedens selvstændige afvejning og vurdering af de oplysninger mv., som bygherren har fremlagt og
som er fremkommet via høringsprocessen.
Da en afgørelse i forvaltningsretlig forstand forudsætter myndighedens selvstændige stillingtagen til
miljøkonsekvensrapporten, de indkomne høringssvar mv., er myndighedens selvstændige stillingtagen, i
direktivet benævnt myndighedens begrundede konklusion, ikke særskilt omtalt i miljøvurderingslovens § 5,
nr. 5, litra d og e.
Myndighedens selvstændige stillingtagen har betydning for følgende bestemmelser i miljøvurderingsloven,
som angår myndighedens beslutningsgrundlag for at træffe afgørelse, jf. § 20, stk. 1, myndighedens hjemmel
til at træffe afgørelse, jf. § 25, stk. 1, og indholdet af myndighedens afgørelse, jf. § 27, stk. 1.
Udgangspunktet i miljøvurderingsloven er, at afgørelsesbegrebet er det samme som det, der anvendes i
forvaltningsloven og at der med miljøvurderingsloven ikke ønskes indført en særskilt forvaltningsretlig
regulering. Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0030.png
direktiver, har regeringen imidlertid i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens
kritik. Dette valg skal sammenholdes med, at Kommissionens kritikpunkter vedrørende VVM direktivet ikke
giver anledning til ændringer af den gældende retstilstand, men alene præciseringer af de relevante
bestemmelser.
Derfor foreslås det, at definitionen i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, litra d, ændres, således at det
præciseres, at bestemmelsen regulerer den del af afgørelsen, som vedrører myndighedens begrundede
konklusion, at § 5, nr. 5, litra e, og § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at det udtrykkeligt fremgår, at
myndighedens afgørelse bl.a. skal træffes på baggrund af myndighedens begrundede konklusion. Endelig
foreslås, at § 27, stk. 1, nyaffattes og i den forbindelse præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at
myndighedens afgørelse skal omfatte den begrundede konklusion.
Baggrunden for at nyaffatte § 27, stk. 1, er, at bestemmelsens øvrige stykker foreslås præciseret, jf.
nedenfor under 3.5.
Med de foreslåede præciseringer foretages der ikke udvidelser af myndighedernes forvaltningsretlige
forpligtelser efter miljøvurderingsloven med tilknytning til endelige afgørelser og deres indhold.
3.5. Vilkår og overvågning
3.5.1. Gældende ret
Miljøvurderingslovens § 27, stk. 2, og § 28, stk. 1, regulerer samlet set den kompetente myndigheds mulighed
for at fastsætte vilkår i en tilladelse efter lovens § 25.
Efter § 27, stk. 2, kan myndigheden stille vilkår for tilladelser, jf. stk. 1, med henblik på opfyldelse af lovens
formål og inden for dens anvendelsesområde.
Af bemærkningerne til lovens § 27, stk. 2, jf. lovforslag nr. L147 af 3. marts 2016 Forslag til lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), fremgår det, at de fastsatte vilkår
skal være proportionale med projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkning på
miljøet. Det forudsættes, at vilkår også kan vedrøre bygherrens almindelige overvågning af projektets
indvirkning på miljøet.
Miljøvurderingslovens § 28, stk. 1, fastsætter, at i de tilfælde, hvor projektet vil have væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, skal myndigheden stille vilkår i tilladelsen for bygherrens overvågning heraf.
Vilkårene angår overvågningen af de foranstaltninger, som bygherren skal gennemføre med henblik på at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere de væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Overvågningen kan kræves i de faser, hvor det er relevant dvs. anlægs- og driftsfasen men også
nedrivningsfasen kan være relevant. Det fremgår af bemærkningerne til § 28, stk. 1, jf. lovforslag nr. L147 af
3. marts 2016 Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at
omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning sådanne overvågningsforanstaltninger skal være
proportionale med projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkning på miljøet.
Eksisterende overvågningsordninger i national eller EU- lovgivning kan anvendes til opfylde overvågningen.
Miljøvurderingslovens § 28, stk. 2, har myndigheden mulighed for at genoptage en afgørelse efter § 25 og
om nødvendigt at meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår
i en eksisterende tilladelse, hvis der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige
indvirkning på miljøet eller projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved
myndighedens afgørelse om tilladelsen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Efter miljøvurderingslovens § 28, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om overvågningens
gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end bygherren, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen. Hjemmelen er ikke
udnyttet.
Miljøvurderingslovens § 27, stk. 1, der er gennemgået ovenfor under afsnit 3.4., og som foreslås nyaffattet,
fastsætter, hvilket indhold myndighedens afgørelse om at tillade et ansøgt projekt skal have.
Miljøvurderingslovens § 27, stk. 3, fastsætter, at såfremt myndigheden træffer afgørelse om at nægte
tilladelse til det ansøgte projekt, skal myndigheden angive hovedårsagerne hertil i afgørelsen.
3.5.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen peger Kommissionen på, at VVM direktivets artikel 8 a, stk. 4, tilsyneladende ikke er
implementeret korrekt.
VVM direktivets artikel 8 a, stk. 4 har følgende ordlyd:
I overensstemmelse med de i stk. 1, litra b), omhandlede krav sikrer medlemsstaterne, at projektets
særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og
om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, gennemføres af bygherren og
fastlægger procedurerne for overvågning af væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Typen af
parametre, der skal overvåges, og varigheden af overvågningen skal stå i et rimeligt forhold til projektets
art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på for miljøet. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger, der er indført som følge af
anden EU-lovgivning end dette direktiv og af national lovgivning, med henblik på at undgå
dobbeltovervågning.
Kommissionen hæfter sig ved, at § 27, stk. 2, og § 28, stk. 1, tilsyneladende ikke sikrer, at projektets
særkender reelt gennemføres, og procedurerne for overvågning fastlægges ikke. Ligeledes fremgår det
ikke, at vilkår om overvågningens parametre og varighed skal være rimelige.
3.5.3. Miljø- og Fødeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter dansk forvaltningsret kræver det ikke særlig hjemmel for en myndighed til at stille vilkår i en tilladelse,
som myndigheden udsteder. Efter dansk forvaltningsret gælder ligeledes, at de vilkår, som myndigheden
stiller i en tilladelse, skal være lovlige, saglige og proportionale.
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik. Da kritikken kan
imødegås ved at skrive bemærkningerne til de to bestemmelser ind i selve lovteksten, vil kritikken kunne
imødekommes uden at ændre den gældende retstilstand.
I forlængelse heraf har Miljø- og Fødevareministeriet overvejet udformningen af miljøvurderingslovens §§
27 og 28. § 27 fastsætter hovedsageligt indholdet af myndighedens afgørelse, herunder fastsættelse af vilkår.
Til gengæld fastsætter § 28, stk. 1, krav om overvågning, hvis projektet kan forventes at have en væsentlig
negativ indvirkning på miljøet, og stk. 3 en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om
overvågning. Endelig giver § 28, stk. 2, hjemmel til at tilbagekalde eller genoptage en afgørelse efter lovens
§ 25, stille supplerende/andre vilkår og nedlægge forbud/meddele påbud i visse tilfælde. På baggrund af
ovenstående foreslår ministeriet for at imødekomme Kommissionens kritik at præcisere og ændre
bestemmelserne om fastsættelse af vilkår samt om myndighedens muligheder for at tilbagekalde/genoptage
tilladelsen. I den forbindelse foreslås at omstrukturere §§ 27 og 28.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det foreslås i den forbindelse, at ændre § 27, stk. 1, således at det udtrykkeligt fastsættes, at afgørelsen skal
omfatte den begrundede konklusion, jf. også ovenfor i afsnit 3.3. samt at indeholde en beskrivelse af de
foranstaltninger som bygherren skal gennemføre og eventuelle overvågningsforanstaltninger.
Med de foreslåede ændringer af § 27, stk. 2, præciseres, at vilkår skal stå i et rimeligt forhold til projektets
art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet. Endvidere forslås i et nyt stk.
3, at overvågningsforanstaltninger og deres omfang og varighed skal stå i et rimeligt forhold til projektets art,
placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan
der anvendes eksisterende overvågningsordninger. Endvidere foreslås i et nyt tk. 4, at myndigheden, hvis
projektet forventes at få væsentlige skadelige indvirkninger, vil skulle stille vilkår om bygherrens overvågning
heraf. Bestemmelsen erstatter den gældende § 28, stk. 1. Endelig foreslås et nyt stk. 6, hvorved
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om
indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre end bygherren, samt
om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen. Den foreslåede bestemmelse erstatter § 28,
stk. 3.
På den baggrund foreslås at nyaffatte § 28, som efter forslaget herefter alene vil regulere myndighedens
muligheder for at genoptage, herunder tilbagetage, tilladelsen.
Det foreslås i den forbindelse ved et nyt nr. 3 at udvide mulighederne for genoptagelse, således at
myndigheden også får mulighed for at genoptage en afgørelse efter § 25 og om nødvendigt kan meddele
forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende tilladelse,
hvis projektets skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved myndighedens
meddelelse af tilladelse. Udvidelsen er allerede i dag en del af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 41
a.
Den foreslåede § 28 vil i lighed med den gældende bestemmelse ikke finde anvendelse på de projekter, der
vedtages ved en anlægslov.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
3.6. Undtagelser
3.6.1. Gældende ret
Miljøvurderingslovens § 4 indeholder lovens undtagelsesbestemmelser for så vidt angår konkrete projekter.
Efter lovens § 4, stk. 1, kan projekter eller dele af projekter,
der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller
alene tjener et civilt beredskabsformål, undtages en screening/miljøvurdering, hvis forsvarsministeren
vurderer, at dette vil skade disse formål.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fastsætter, at reglerne om offentlig høring, jf. § 35, ikke finder anvendelse
på projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov, dvs. anlægslove, da høringen af Folketinget erstatter den
offentlige høring. Ud over, at høringer af offentligheden kan undlades, indebærer det også, at der ikke skal
meddeles miljøvurderingstilladelse efter lovforslagets afsnit III til et projekt, idet Folketingets vedtagelse af
anlægsloven træder i stedet herfor. I øvrigt gælder miljøvurderingslovens øvrige bestemmelser om
udarbejdelse af en miljøvurdering og udformningen af den tilladelse, som skal indarbejdes i anlægsloven.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, fastsætter, at loven ikke finder ikke anvendelse på projekter eller dele af
projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning er undtaget fra loven.
Bestemmelsen vedrører projekter, som ellers ville være omfattet af miljøvurderingsloven, men som reguleres
i anden lovgivning. I så fald skal det fremgå udtrykkeligt af denne anden lovgivning, at reguleringen er
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
undtaget miljøvurderingsloven. Formålet med bestemmelsen er at undgå dobbeltregulering og uklarheder
om lovvalg ved miljøvurderingsprocessen for konkrete projekttyper. Et eksempel er implementeringen af
miljøvurderingsreglerne i husdyrbrugloven og Transport- og Boligministeriets implementering af
miljøvurderingsreglerne i forskellige sektor- og anlægslove, jf. lov nr. 658 af 8. juni 2016 ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love. Miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, forudsætter
således, at det er processen for miljøvurderingen af konkrete projekttyper, der reguleres i anden lovgivning,
hvilket er forskelligt fra de tilfælde, hvor projekttypen og hele eller hovedparten af miljøvurderingsprocessen
er omfattet af miljøvurderingsloven, jf. således hjemmelen til at fastsætte særskilte procesregler i
miljøvurderingslovens § 4, stk. 4.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, er også forskellig fra den mulighed, som lovens § 15, stk. 4, hvorefter
miljøministeren kan fastsætte regler om, at en afgørelse om tilladelse efter § 25 helt eller delvis kan erstattes
af en tilladelse, som udstedes i medfør af anden lov. Denne hjemmel er udnyttet i
miljøvurderingsbekendtgørelsens 9, således at følgende tilladelser
–
men ikke miljøvurderingsprocessen
–
helt eller delvist erstatter en tilladelse efter miljøvurderingsloven§ 25:
1) En tilladelse efter § 7 eller § 20 i lov om råstoffer.
2) En godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse eller en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §
28.
3) En tilladelse efter § 25 i lov om fremme af vedvarende energi.
4) En tilladelse efter §§ 10, 17, 23 d, stk. 2, § 23 u eller § 28 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
5) En tilladelse efter § 3 a, stk. 1, eller § 4, stk. 1, i lov om kontinentalsoklen.
6) En tilladelse efter § 3 eller § 16 a i lov om kystbeskyttelse m.v. og
7) En tilladelse efter § 18 i lov om vandforsyning.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 4, er en hjemmelsbestemmelse for miljøministeren til
–
efter forhandling med
vedkommende minister
–
at fastsætte regler, der fraviger lovens bestemmelser om projekter på havområdet.
Hjemmelsbestemmelsen er blevet anvendt til at videreføre processer i anden lovgivning f.eks.
råstofindvinding på havet, som afviger fra de i miljøvurderingsloven fastsatte. Forudsætningen for at anvende
hjemmelen er, at de pågældende ordninger er i overensstemmelse med VVM-direktivet.
3.6.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen peger EU-Kommissionen på, at bestemmelsen i miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, der
omhandler projekter, der i enkeltheder vedtages ved anlægslove, ikke udtrykkelig indeholder en henvisning
til, at lovens formål skal overholdes, jf. VVM direktivets artikel 2, stk. 5.
Artikel 2, stk. 5, har følgende ordlyd:
Med forbehold af artikel 7 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig
national lov, fritage dette projekt fra de i dette direktiv fastlagte bestemmelser om offentlig høring,
forudsat at målene med dette direktiv opfyldes. Fra den 16. maj 2017 underretter medlemsstaterne
hvert andet år Kommissionen om alle anvendelser af denne fritagelse.
For så vidt angår miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, peger EU-Kommissionen på, at bestemmelsen kan
fortolkes som, at projekter helt kan undtages fra loven.
Endelig peger EU-Kommissionen på, at VVM direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne i
undtagelsestilfælde kan fritage et konkret projekt helt eller delvist fra de i direktivet fastsatte bestemmelse
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
på visse betingelser, ikke er implementeret i dansk ret. Hvis Danmark ønsker at gøre brug af bestemmelsen,
skal den gennemføres i national lovgivning.
Artikel 2, stk. 4, har følgende ordlyd:
Med forbehold af artikel 7, kan medlemsstaterne i undtagelsestilfælde fritage et konkret projekt fra de i
nærværende direktiv fastsatte bestemmelser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil skade
formålet med projektet, forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.
Medlemsstaterne skal i så fald:
a) undersøge, om der bør foretages en anden form for vurdering
b) stille oplysninger, der er fremkommet i henhold til andre former for vurdering som nævnt under litra
a), oplysninger vedrørende afgørelsen om at indrømme undtagelsen samt grundene til, at den er blevet
indrømmet, til rådighed for den berørte offentlighed
c) forud for tilladelsen underrette Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede undtagelse
samt give den de oplysninger, som de i givet fald stiller til rådighed for deres egne statsborgere.
Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de øvrige medlemsstater.
Kommissionen underretter hvert år Europa Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette stykke.
3.6.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik.
Derfor foreslås det at præcisere miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, således at det fremgår, at lovens formål
skal overholdes, såfremt et projekt ønskes vedtaget i enkeltheder ved en særlig lov (anlægslov), idet de
hensyn, som efter direktivet varetages herved, overtages af behandlingen i Folketinget. Præciseringen
foreslås gennemført som en nyaffattelse af bestemmelsen. Den foreslåede formulering indebærer ingen
realitetsændringer af gældende ret.
Det foreslås ligeledes at præcisere miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, således at det vil fremgå tydeligt, at det
er projekter omfattet af loven, dvs. lovens bilag 1 og 2, der er nævnt i bestemmelsen. Derved opretholdes
formålet med bestemmelsen, som er, at der ikke opstår huller i implementeringen af VVM-direktivet, eller
at der opstår tilfælde, hvor den samme proces reguleres samtidig efter flere love (dobbeltimplementering).
Præciseringen foreslås gennemført som en nyaffattelse af bestemmelsen, dog uden at den foreslåede
formulering indebærer ændringer af gældende ret.
Miljø- og Fødevareministeriet har overvejet, om VVM direktivets artikel 2, stk. 4, skal implementeres.
Bestemmelsen vil give mulighed for at fritage et konkret projekt fra miljøvurderingsloven i
»undtagelsestilfælde« og i stedet anvende en alternativ form for vurdering i sådanne tilfælde.
Bestemmelsen har karakter af en undtagelsesbestemmelse, hvorfor der ikke kan indrømmes en undtagelse
for en hel kategori af projekter. Den fastsætter også de proceduremæssige skridt, der skal tages, når
undtagelsen gøres gældende. Den kræver også, at Kommissionen hvert år underretter Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af bestemmelsen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Bestemmelsen har ikke tidligere været implementeret, da den ansås for at være møntet på de nationale
myndigheder. Kommissionen bemærker, at det er frivilligt for en medlemsstat at implementere
bestemmelsen, men hvis medlemsstaten ønsker at gøre brug af undtagelsen, skal den være implementeret
i national lovgivning. Det er regeringens ønske at anvende de undtagelsesmuligheder, som EU-lovgivningen
giver mulighed for, hvorfor det foreslås at implementere bestemmelsen som § 4, stk. 4.
Af Kommissionens vejledning vedrørende anvendelsen af undtagelser i henhold til artikel 1, stk. 3, og artikel
2, stk. 4, og 5, i direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet 2019/C 386/05 (herefter Kommissionens
vejledning), pkt. 3.2. fremgår det, at ordlyden af den bestemmelsen i den nationale lovgivning, som
implementerer VVM direktivets artikel 2, stk. 4, skal følge direktivets ordlyd så tæt som muligt af hensyn til
retssikkerheden for at undgå en fravigelse af direktivets betingelser.
Derfor foreslås det at implementere VVM direktivets artikel 2, stk. 4, så tæt på ordlyden i direktivet samt at
bestemmelsen vil skulle administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, som fremgår af
Kommissionens vejledning herom. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til de enkelte
bestemmelser.
3.7. Inhabilitet
3.7.1. Gældende ret
Miljøvurderingslovens § 40 har som helhed til formål at sikre, at de kompetente myndigheder for planer,
programmer og ansøgte projekter behandler sager om miljøvurdering på objektiv og saglig vis og ikke
befinder sig i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt. Reguleringen i § 40 suppleres
forvaltningslovens regler om inhabilitet samt Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende
myndighedsinhabilitet. Det betyder, at de almindelige regler for henskydning af kompetence til en anden
myndighed eller substitution med en anden myndighed finder anvendelse.
Bestemmelsen i miljøvurderingslovens § 40, stk. 1, fastsætter således, at en myndighed, der udarbejder
planer eller programmer omfattet af denne lov, ikke må udføre opgaver og udøve beføjelser som berørt
myndighed i forhold til disse planer og programmer, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af
kompetencerne inden for myndigheden. Bestemmelsen i § 40, stk. 2, fastsætter, at en myndighed, der er
bygherre for et projekt omfattet af denne lov, ikke må behandle ansøgningen om projektet og træffe
afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for
myndigheden.
§ 40 implementerer VVM direktivets artikel 9 a, hvorefter de kompetente myndigheder efter stk. 1 i
direktivet skal udføre de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation,
der giver anledning til en interessekonflikt.
Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2, at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren, skal der
ske en passende adskillelse af uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne. En
passende eller funktionel adskillelse forudsættes i betragtning nr. 25 i VVM direktiv 2014/52/EU at kunne
forebygge interessekonflikter.
Miljøvurderingsdirektivet har ikke en tilsvarende bestemmelse, men med EU-Domstolens afgørelse af 20.
oktober 2011 i sagen Department of the Environment for Northern Ireland mod Seaport Ltd m.fl., (Seaport-
dommen), C-474/10, EU:C:2011:681, præmis 43, skal der foretages en funktionel opdeling, hvis en
myndighed har kompetence som både den planlæggende myndighed som den berørte myndighed, jf.
miljøvurderingsdirektivets artikel 6, stk. 3.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
3.7.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen kritiserer Kommissionen for det første, at det ikke fremgår af miljøvurderingslovens §
40, at myndigheden skal udføre sine opgaver på objektiv vis og ikke må befinde sig i en situation, der giver
anledning til en interessekonflikt, jf. VVM direktivets artikel 9a, stk. 1, 1. afsnit. For det andet kritiserer
Kommissionen, at § 40, stk. 2, ikke indeholder et aboslut forbud mod, at en myndighed behandler en
ansøgning om et projekt og træffer afgørelse herom, når samme myndighed også er bygherre. Til effektiv
gennemførelse af direktivets bestemmelse forudsættes en præcisering af, hvordan den funktionelle
adskillelse sikres.
VVM direktivets artikel 9 a har følgende ordlyd:
Medlemsstaterne sikrer, at den eller de kompetente myndigheder udfører de opgaver, der følger af
dette direktiv, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til en
interessekonflikt.
Er den kompetente myndighed også bygherren, sørger medlemsstaterne, som led i deres strukturering
af administrative kompetencer, i det mindste for en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner
i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, der følger af dette direktiv.
3.7.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Set i lyset af, at EU-Domstolens retspraksis har skærpet kravene til korrekt implementering af direktiver, har
regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i åbningsskrivelsens kritik. Det foreslås derfor
i et nyt § 40, stk. 1, at præcisere, at en myndighed, der udarbejder planer eller programmer omfattet af denne
lov, eller som samtidig er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt omfattet af denne lov, skal varetage
sine opgaver og beføjelser på objektiv vis. Der tilsigtes ikke nogen ændring i forhold til de gældende regler
og retstilstand vedrørende myndighedsinhabilitet. Det foreslås endvidere, at de gældende bestemmelser i
miljøvurderingslovens § 40 affattes mere direktivnært, hvorfor
orde e ’fu ktio el adskillelse’
foreslås
ændret til
”e passe de adskillelse elle ufore elige fu ktio er”.
Med henblik på at sikre hjemmel til at imødekomme kritikken fra Kommissionen om, at det ikke fremgår,
hvordan en passende adskillelse foretages, foreslås det endvidere at bemyndige ministeren til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke kriterier, der skal iagttages ved en passende adskillelse mellem uforenelige
funktioner. Det er hensigten, at kriterierne fastsættes, således at de vil kunne administreres af flere
myndighedsniveauer inden for stat, kommune og regioner. Reglerne vil ikke ændre på de almindelige
forvaltningsretlige regler og praksis om henskydning af kompetence og beslutning om substitution. Såfremt
der i medfør af anden lovgivning er fastsat kompetencebestemmelser med henblik på at forebygge
tilbagevendende problemstillinger med myndighedsinhabilitet, kan disse være tilstrækkelige til at imødegå
de beskrevne interessekonflikter, hvis de anses for dækkende i forhold til at håndtere disse specifikke
problemstillinger.
3.8. Ændring af myndighedskompetencen for kystnære havbrug
3.8.1. Gældende ret
Miljøvurderingsloven omfatter bl.a. intensivt fiskeopdræt, jf. lovens bilag 2, pkt. 1 f. Dette punkt omfatter
havbrug og saltvandsdambrug på land med intensivt fiskeopdræt.
Intensivt fiskeopdræt i form af havbrug etableres på havet. Myndighedskompetencefordelingen på
havområdet, som omfatter dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk
kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret
over den kontinentale sokkel, er fastsat i miljøvurderingslovens § 17, stk. 3. Heraf følger det, at
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
miljøministeren som udgangspunkt er myndighed for behandling af projekter på havområdet omfattet af
bilag 1 og 2, og for behandling af bygherrens ansøgninger efter § 18 og dertil knyttede afgørelser efter §§
21 og 25. Som undtagelse hertil er kommunalbestyrelsen dog myndighed for behandling af projekter
vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i lov om kystbeskyttelse m.v. og
intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten.
3.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Den 20. december 2019 oversendte ministeriet rapport om status og grundig gennemgang af
havbrugsområdet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af de retlige rammer, som gælder for havbrugsvirksomheder,
herunder at myndighedskompetencen for havbrug i forhold til miljøgodkendelse og dertil hørende VVM er
delt mellem stat (Miljøstyrelsen) og kommunerne. Kommunerne er således myndighed for havbrug, der
ligger nærmere end 1 sømil fra kysten, mens Miljøstyrelsen er myndighed for de havbrug, der ligger mere
end 1 sømil fra kysten. Det betyder i forhold til de eksisterende havbrug, at godkendelseskompetencen for
de 19 havbrug er delt på 8 forskellige myndigheder, hvoraf de fleste kommuner kun har 1 havbrug, som
foretager en årlig indberetning til miljømyndigheden og i løbet af en 3-årig tilsynsperiode modtager ét
fysisk miljøtilsyn.
På baggrund af konklusionerne i rapport om status og grundig gennemgang af havbrugsområdet er der
politisk ønske om at samle myndighedskompetencen for at træffe afgørelse om miljøgodkendelser til
havbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 hos Miljøstyrelsen, hvilket gennemføres ved at ændre
myndighedskompetencen for havbrug i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, jf. bekendtgørelsens § 5,
stk. 1 og 2.
Dette politiske initiativ skal ses i lyset af, at Miljøstyrelsen i forvejen har overtaget myndighedsansvaret for
placeringstilladelser til havbrugene fra Fiskerimyndighederne. Det må antages, at der opnås en vis synergi
og effektivisering, hvis den samme myndighed behandler begge tilladelser. Der henvises til, at tilladelserne
er indbyrdes afhængige, og at begge tilladelser udløser krav om hhv. habitatvurdering og iagttagelse af
reglerne i miljøvurderingsloven.
Myndighedskompetencen til at foretage miljøvurderinger (VVM) af havbrugsprojekter efter
miljøvurderingsloven svarer til myndighedskompetencen til at træffe afgørelse om miljøgodkendelser efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. godkendelsesbekendtgørelsen bilag 2, pkt. I 203 og 206, jf. § 5, stk. 1
og 2. Dette skyldes, at miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven erstatter VVM-tilladelse efter
lovens § 25, jf. lovens § 15, stk. 3, jf. § 9, nr. 2, i samordningsbekendtgørelsen. Den ansvarlige myndighed
for hhv. miljøgodkendelse og miljøvurderinger af havbrugsprojekter bør derfor være den samme.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer, at myndighedskompetencen til at foretage miljøvurderinger (VVM) af
havbrugsprojekter samles hos staten ved Miljøstyrelsen, således at kommunalbestyrelsen ikke længere er
VVM-myndighed for havbrugsprojekter, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra
kysten.
Myndighedskompetencen for havbrug kommer herefter fremadrettet til at følge hovedreglen i § 17, stk. 3,
1. pkt., og henhører derved i alle tilfælde under miljøministeren.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med politisk ønske om at samle myndighedskompetencen for at træffe
afgørelse om miljøgodkendelser til havbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 hos Miljøstyrelsen,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
hvilket kan gennemføres ved at ændre myndighedskompetencen for havbrug i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2.
Det er endvidere hensigten, at verserende sager om intensivt fiskeopdræt overføres til miljøministeren.
Lovforslaget har således til formål at sikre, at myndighedskompetencen til både at foretage
miljøvurderinger (VVM) af havbrugsprojekter efter miljøvurderingsloven og at træffe afgørelse om
miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fortsat følger hinanden, men at kompetencen
fremadrettet samles hos staten ved Miljøstyrelsen.
3.9. Bemyndigelse til at fastsætte regler, der undtager anvendelse af gødning under en vis grænse fra
lovens regler
3.9.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan miljøministeren i medfør af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, herefter husdyrbrugloven, fastsætte regler om, at
anvendelse af gødning under en vis grænse ikke er omfattet af lovens regler.
Det overordnede formål med husdyrbrugloven er at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så
udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og
for bevarelsen af dyre- og plantelivet. I § 1, stk. 2, er det nærmere oplistet, hvilke formål der særligt tilsigtes
med loven, hvilket bl.a. er at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at
begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring
og anvendelse af husdyrgødning m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., kom ind i husdyrbrugloven i forbindelse med ændringen af
loven i 2017. Det fremgår af Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, side 109, at bemyndigelsen i § 2, stk. 3,
2. pkt., der på daværende tidspunkt var § 2, stk. 5, 2. pkt., giver ministeren mulighed for at fastsætte regler
om, at anvendelse af gødning i mængder under en vis grænse ikke er omfattet af loven.
Videre fremgår det, at det var hensigten i 2017
–
i første omgang
–
at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, hvorefter markarealer, der efter dagældende ret reguleredes af bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj
2016 om miljøregulering af visse aktiviteter, fortsat skulle reguleres i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 1715 af 27. december 2016,
mens arealer, der efter dagældende ret omfattedes af bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. (i dag afløst af bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli
2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning), som udgangspunkt fortsat
skulle omfattes af denne regulering men fremover med hjemmel i husdyrbrugloven. Endvidere fremgår det,
at anvendelsen af husdyrgødning i mindre omfang kunne undtages fra lovens anvendelsesområde, mens der
ikke blev fastsat en tilsvarende nedre grænse for anvendelsen af anden organisk gødning.
Samtidig overførtes ministerens bemyndigelser til at fastsætte regler for anvendelsen af husdyrgødning og
anden gødning i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27.
september 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 til husdyrbruglovens §§ 5a -5c,
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, side 33.
§ 5 a bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for anvendelse af gødning i jordbruget, herunder regler
om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, med henblik
på at beskytte miljøet, herunder vilde dyr og planter. § 5 b bemyndiger ministeren til at fastsætte regler med
henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske, ligesom
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
ministeren i § 5 c er bemyndiget til at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger ved udbringning af
gødning på arealer, hvor der er risiko for jorderosion.
Som det fremgår, reguleres gødningsanvendelsen således ved bemyndigelsesbestemmelser.
Husdyrbrugloven indeholder ingen umiddelbart gældende regler om anvendelse af gødning. I medfør af de
nævnte bemyndigelsesbestemmelser er der i dag fastsat regler om anvendelse af gødning i bekendtgørelse
nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, herefter
husdyrgødningsbekendtgørelsen, kapitel 10 og 11. Det er her, de materielle regler for anvendelse af gødning
er fastsat.
Miljøbeskyttelsesloven bemyndigelser er ikke udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 844 af 23.
juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter, herefter miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189
af 27. september 2016, som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, nu lovbekendtgørelse nr. 681 af 2.
juli 2019, herefter miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen indeholder ikke direkte regler om anvendelsen
af gødning, men gødningsanvendelse vil efter omstændighederne kunne blive mødt med påbud eller forbud
efter bekendtgørelsens § 12, såfremt anvendelsen er forbundet med forurening eller risiko for forurening
eller uhygiejniske forhold.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde er afgrænset i bekendtgørelsens § 2. Efter denne
bestemmelse finder bekendtgørelsen anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold og på
ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares
husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Efter § 2, stk. 2, finder
bekendtgørelsen endvidere anvendelse på jordbrugsvirksomheder, uanset om de er omfattet af stk. 1. Ved
en jordbrugsvirksomhed forstås en virksomhed, der er registreret efter § 5, stk. 2, i lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 2. april 2019.
Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på de atypiske
dyrehold, der i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er undtaget fra lovens anvendelsesområde f.eks.
zoologiske haver og dyrehospitaler.
Husdyrbruglovens § 2, stk. 3, indgår i oplistningen af hjemmelsbestemmelserne i indledningen til
husdyrgødningsbekendtgørelsen. Baggrunden for dette er, at husdyrbruglovens § 2, stk. 3, 1. pkt., hvorefter
miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven,
er udnyttet til at afgrænse husdyrbruglovens anvendelsesområde i bekendtgørelsens § 1. Det fremgår bl.a.
heraf, at loven ikke finder anvendelse på dyrearter tilhørende andre dyreklasser end fugle (aves) og pattedyr
(mammalia), jf. stk. 1, og at den endvidere ikke finder anvendelse på dyrearterne hunde og katte, jf. stk. 4.
Denne afgrænsning af husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde udgør en nedre grænse for,
hvad der omfattes af bekendtgørelsens regler i det hele taget, herunder for hvornår bekendtgørelsens regler
om anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning finder anvendelse.
Ud over afgrænsningen af anvendelsesområdet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2 er
anvendelsesområdet for visse af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler yderligere afgrænset direkte i den
pågældende bestemmelse. Det fremgår således at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11,
bortset fra § 36, at disse finder anvendelse på jordbrugsvirksomheder. Disse regler gælder således ikke for
ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold eller ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvor der
opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der ikke samtidig
er tale om en jordbrugsvirksomhed.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., er ikke udnyttet til at afgrænse lovens anvendelsesområde, således at anvendelse
af gødning under en vis grænse ikke er omfattet af loven. Afgrænsningen af bekendtgørelsens
anvendelsesområde sker i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 5 a - 5 c, som ministeren
anvender til at fastsætte de materielle regler for anvendelsen af gødning, hvorfor bemyndigelsen i § 2, stk.
3, 2. pkt., ikke anvendes.
3.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Samspillet mellem bemyndigelserne i lovens §§ 5 a - 5 c, hvorefter miljøministeren kan fastsætte de
materielle regler for gødskningsanvendelsen og bemyndigelsen i § 2, stk. 3, 1. pkt., hvorefter miljøministeren
kan fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven, afgrænser efter
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering reglernes anvendelsesområde på en hensigtsmæssigmåde, der
understøtter en effektiv og hensigtsmæssig administration af området, uden at varetagelsen af lovens formål
bringes i fare. Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bemyndigelsen i lovens §
2, stk. 3, 2. pkt., hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af gødning under en vis
grænse ikke er omfattet af lovens regler, kan fjernes, uden at det vil få betydning for den fremtidige
administration af området.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 2, stk. 3, 2. pkt. ophæves. Forslaget er en ajourføring og uden betydning for reguleringen,
idet bemyndigelserne i §§ 5 a
–
5 c fastsætter de materielle regler for anvendelsen af gødning.
Bemyndigelsen i lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse
af gødning under en vis grænse ikke er omfattet af lovens regler, er derfor ikke nødvendig.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Kommunerne
Ministeriet vurderer, at lovforslag om ændring af miljøvurderingsloven ikke indebærer økonomiske og
administrative konsekvenser af betydning for kommunerne.
Ministeriet vurderer, at lovforslag om ændring af husdyrbrugloven ikke indebærer økonomiske og
administrative konsekvenser af betydning for kommunerne, idet den gældende retsstilling, som følger af
lovens regler, videreføres med mindre præciseringer, herunder har ændringsforslaget til formål at sikre en
ensretning af lovgivningen på området. Ministeriet henviser til, at lovforslaget alene indebærer en
præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3, mens § 55, stk. 2-5, om inddragelse af
offentligheden, ophæves med henblik på at blive videreført i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De nye
regler i bekendtgørelsen til gennemførelse af VVM-direktivet vil blive fastsat under hensyntagen til EU-
Kommissionens åbningsskrivelse og besvarelsen heraf. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de nye
regler i bekendtgørelsen ikke vil ændre kommunens nuværende forpligtelser og opgaver i
husdyrreguleringen.
Forslaget om ændring af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, hvorved myndighedskompetencen for havbrug,
som er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, flyttes fra kommunerne til staten, indebærer, at
kommunerne fritages for eksisterende myndighedsopgaver. Dermed reduceres kommunernes samlede
administrative ressourceforbrug forbundet med VVM-opgaver på havbrugsområdet..
4.2. Regionerne
Ministeriet vurderer, at lovforslag om ændring af miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven har ingen
økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for regionerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
4.3. Staten
Lovforslag om ændring af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, hvorved myndighedskompetencen for havbrug,
som er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, flyttes fra kommunerne til staten (ved Miljøstyrelsen),
indebærer varige omkostninger forbundet med sagsbehandling af sager omfattet af VVM-direktivets regler.
Statens øgede ressourceforbrug forbundet med VVM-opgaver på havbrugsområdet øges dermed.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslag om ændring af miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven giver alene anledning til mindre
præciseringer og dermed ingen reelle ændringer i den nuværende retstilling. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer derfor, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslag om ændring af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, hvorved myndighedskompetencen for havbrug,
flyttes til staten, er ikke forbundet med økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
De foreslåede ændringer af miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven vedrørende gennemførelsen af VVM-
direktivet indebærer alene mindre ændringer og præciseringer af regler, som primært retter sig mod
myndighederne. Forslagene har derfor ingen miljømæssige konsekvenser, herunder fastholdes
miljøbeskyttelsen på samme niveau som i dag.
Ændring af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, indebærer, at myndighedskompetencen for havbrug, som er
beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, flyttes fra kommunerne til staten ved Miljøstyrelsen. Ændringen
angår således alene fordeling af myndighedsopgaver mellem kommune og stat, og indebærer dermed ikke
ændringer, som kan være forbundet med miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget til ændring af miljøvurderingsloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 bortset fra
projekter om intensiv husdyravl.
Derudover implementerer ændringen af miljøvurderingsloven dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/42/EF af 7. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.
Forslaget til ændring af husdyrbrugloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 for så vidt
angår projekter om intensiv husdyravl.
Lovforslaget til ændring af husdyrbrugloven fremsættes som opfølgning på den hidtidige implementering af
VVM-direktivet i husdyrreguleringen i hhv. husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og som
følge af EU-Kommissionens åbningsskrivelse. Lovforslaget har således
–
uanset at EU-Kommissionens
åbningsskrivelse ikke omfatter husdyrreguleringen
–
til formål at sikre, at husdyrreguleringen imødekommer
kommissionens kritikpunkter i overensstemmelse med Danmarks besvarelse heraf. Herved sikres det også,
at husdyrreguleringen fortsat afspejler den forståelse og fortolkning af VVM-direktivet, der følger af
miljøvurderingsloven.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Ministeriet vurderer, at lovforslag om ændring af husdyrbrugloven ikke ændrer den gældende retsstilling.
Lovforslaget viderefører således retsstillingen med mindre præciseringer. Ministeriet henviser til, at
ændringsforslaget til formål at sikre en ensretning af lovgivningen på området. Ministeriet henviser også til,
at lovforslaget alene indebærer en præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3, mens § 55,
stk. 2-5, om inddragelse af offentligheden, ophæves med henblik på at blive videreført i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De nye regler i bekendtgørelsen til gennemførelse af VVM-direktivet
vil blive fastsat under hensyntagen til EU-Kommissionens åbningsskrivelse og besvarelsen heraf.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2020 til den 19. august 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Energistyrelsen, Transportministeriet, Banedanmark, Vejdirektoratet,
Trafik, bygge- og Boligstyrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, HK-Kommunal
Miljøudvalg, 3F
–
Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske, Videnskaber (ATV), Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet,
Andelsboligforeningernes, Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen,
Asfaltindustrien, BatteriForeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, Biologiforbundet, BL
–
Danmarks almene Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Bryggeriforeningen, By &
Havn, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Center for Fiskeri, Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), COOP Danmark,
COWI A/S, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), DAKOFO DANAK, Danishfurniture.dk, Danmarks
Apotekerforening,
Danmarks Arbejdsgiverforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Affaldsforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbranche
Råd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Design Center, Dansk
Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk
Firmaidræt, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri,
Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræer, Dansk Kano og Kajak Forbund,
Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Magisterforening, Dansk Metal,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Producentansvarssystem (DPA-system), Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Solvarme Forening,
Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening, Dansk
Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Boligadvokater, Danske
Døves Landsforbund, Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,
Danske Medier, Danske Museer, Danske Rederier, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske Træindustrier, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske
Vandværker, DANVA, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. George, De
Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Fjerkræråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DI Digital, DIGI-TV, DJØF, DR, att.: DR Jura
Politik og Strategi, DS Håndværk & Industri, DTL - Danske Vognmænd, Dyrenes Beskyttelse, Ejendom
Danmark, Elretur, Emballageindustrien, Energinet.dk, Energy Supply, Erhvervslejernes Landsorganisation,
ESH Foreningen for Elektro Hyper Sensitive, FAB
–
Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbundet Arkitekter og Designere, FORCE Technology, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Foreningen
af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af
Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Varmforzinkere,
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses
suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i
det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Dansk Møbelindustri,
Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsyningstilsynet, Fortum Waste Solutions, Fredningskomiteen
Lillebælt v/Bjørn Bennike, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS
–
Fællesrådet for tv-
sendesamvirker i Danmark, Gaz-System, Genanvend Biomasse, GEUS, GI
–
GenvindingsIndustrien,
Godkendt Teknologisk Service
–
GTS, Grakom, Green Network, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag,
HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Danmark / HK Handel, HOFOR, HORESTA,
Høreforeningen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for
menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Klagenævnet for Ejendomsformidling,
Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Konpa, KORA, Kosmetik & Hygiejne Branchen,
Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO (Landsorganisationen i Danmark), Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Marine Ingredients Denmark,
Mejeriforeningen, Miljøteknisk Brancheforening, Moesgård Museum, MORTALIN Brancheforeningen for
kommunal skadedyrsbekæmpelse, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Kongernes Nordsjælland,
sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet,
Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, NOAH, Nord
Stream 2 AG, Nordicom, Nordisk konservatorforbund, Nordjyllands Kystmuseum, Novo Nordisk A/S, Olie
Gas Denmark, Orbicon, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Pressens Fællesindkøb, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditnævnet, ReturBat,
Rigsrevisionen, Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed,
Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES, Skovdyrkerne, Skydebaneforeningen Danmark, SMV
Danmark, Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologirådet, Teknologisk Institut, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Uniscrap, Verdens Skove,
Verdensnaturfonden (WWF), Videnscenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, Vikingeskibsmuseet,
Visit Denmark, Wind Denmark, Ældresagen, Øhavsmuseet, Økologisk Landsforening, Ørsted, Ålborg
Portland, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet,
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, Ellen
Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Københavns Universitet
Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC
–
Roskilde Universitetscenter, Skov & Landskab (Københavns
Universitet), Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Syddansk Universitet, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0044.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser for Kommunernes samlede
stat, kommuner og regioner
administrative
ressourceforbrug forbundet
med VVM-opgaver på
havbrugsområdet estimeres
at udgøre [indsæt] kr.
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen for regioner.
Statens øgede
ressourceforbrug
forbundet med VVM-
opgaver på
havbrugsområdet
estimeres at udgøre
[indsæt] kr.
Implementeringskonsekvenser Lovforslaget er ikke forbundet Ingen.
for stat, kommuner og regioner med
implementeringskonsekvenser
for stat, regioner og
kommuner eller med
selvstyremæssige konse-
kvenser for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen.
for erhvervslivet
Administrative
for borgerne
konsekvenser Ingen
Ingen.
Ingen.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ændring af
miljøvurderingsloven og
husdyrbrugloven indebærer
alene mindre ændringer og
præciseringer af regler, som
primært retter sig mod
godkendelsesmyndigheden,
kommunalbestyrelsen.
Ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0045.png
Forslaget har derfor ingen
miljømæssige konsekvenser,
herunder fastholdes
miljøbeskyttelsen på samme
niveau som i dag.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april
2014.
Derudover implementerer ændringen af
miljøvurderingsloven dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 7. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1. (§ 1, stk. 2)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, fastsætter, hvad formålet med en
miljøvurdering er af planer, programmer og konkrete projekter. Formålet med miljøvurdering afspejler de
to vigtigste elementer, nemlig inddragelse af offentligheden over udkast til planer, programmer og ansøgte
konkrete projekters indvirkning på miljøet på grundlag af det brede miljøbegreb. Inddragelse af
offentligheden skal forstås bredt, således at det omfatter såvel møder og offentliggørelse oplysninger og
anden information om et udkast til en plan, et program eller et ansøgt konkret projekt samt egentlige
høringer over sådanne. Såvel myndigheder som bygherrer forestår allerede i dag en oplysningsvirksomhed
af offentligheden før de respektive høringsperioder for udkast til henholdsvis planer, programmer og
ansøgte konkrete projekter.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 1, stk. 2,
at det præciseres allerede i formålsbestemmelsen, at
offentligheden skal inddrages så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse om,
hvorvidt et udkast til en plan eller et program kan godkendes eller vedtages eller hvorvidt et ansøgt konkret
projekt skal tillades eller ej. Den foreslåede ændring vil angå såvel planer og programmer som konkrete
projekter, da kravet om tidlig inddragelse af offentligheden gælder i begge tilfælde, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers
indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 (herefter miljøvurderingsdirektivet) betragtning
18 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2012, nr. L 26, side 1 (herefter VVM direktivet) artikel 6, stk. 2 og 3.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand på området for inddragelse af offentligheden i
miljøvurdering præciseres, således at offentligheden vil skulle informeres senest parallelt med høringen
over miljørapporten og udkastet til planen eller programmet, jf. det foreslåede § 32, stk. 3, nr. 3, se
bemærkningerne til den foreslåede affattelse af miljøvurderingslovens § 32 i lovforslagets § 1, nr. 24. For
ansøgte konkrete projekter vil offentligheden senest skulle informeres parallelt med høringen over
afgrænsningen af projektet, jf. det foreslåede § 35, stk. 3, nr. 2, eller for de tilfælde, hvor der ikke
gennemføres en afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, høringen over miljøkonsekvensrapport, jf. § 35,
stk. 3, nr. 3, se bemærkningerne til den foreslåede affattelse af miljøvurderingslovens § 35 i lovforslagets §
1, nr. 25.
Til nr. 2. (§ 4, stk. 2-4)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 4 har til formål at samle de bestemmelser, som i
forskellige relationer giver mulighed for at fravige lovens bestemmelser. De fastsatte muligheder for at
fravige miljøvurderingslovens bestemmelser efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 2 og 3, er muligheden for
at fritage høring af offentligheden efter miljøvurderingslovens regler, hvis et projekt omfattet af lovens
bilag 1 eller 2 vedtages i enkeltheder ved en særlig lov (anlægslov), jf. stk. 2, og muligheden for
udtømmende at implementere og dermed regulere hele eller dele af projekter omfattet af lovens bilag 1
eller 2 i anden lovgivning, jf. stk. 3.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det følger af den foreslåede affattelse af
§ 4, stk. 2,
at det præciseres, at såfremt et projekt omfattet af
lovens bilag 1 eller 2 vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, kan høring af offentligheden, jf. § 35, stk. 1,
nr. 2 og 3, undlades, forudsat at lovens formål, jf. § 1, opfyldes. Undtagelsen gælder ikke høring efter § 38.
Endvidere følger det af den foreslåede affattelse af
§ 4, stk. 3,
at det præciseres, at loven ikke finder
anvendelse på projekter eller dele af projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, såfremt projekterne
miljøvurderes efter anden lovgivning, som udtrykkeligt undtager disse projekter fra denne lov.
Ændringerne betyder, at den gældende retstilstand for projekter som vedtages i enkeltheder ved en særlig
lov, jf. § 4, stk. 2, præciseres, således at det kan undtages høring efter miljøvurderingslovens § 35, forudsat
at lovens formål opfyldes. Undtagelsen gælder ikke høring over grænseoverskridende miljøpåvirkninger
efter miljøvurderingslovens § 38.
For § 4, stk. 3, betyder ændringen, at den gældende retstilstand for hele eller dele af projekter omfattet af
miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, der udtømmende reguleres ved anden lovgivning, helt eller delvist
undtages miljøvurderingslovens anvendelsesområde.
Endelig følger det af den foreslåede nye bestemmelse i
§ 4, stk. 4,
at et projekt omfattet af lovens bilag 1
eller 2 i undtagelsestilfælde kan helt eller delvist fritages fra lovens bestemmelser om miljøvurdering, hvis
dette vil skade formålet med projektet, forudsat at lovens formål, jf. § 1, opfyldes. Fritagelsen gælder ikke
høring over de grænseoverskridende miljøpåvirkninger efter § 38.
Bestemmelsen, der gennemfører VVM-direktivs artikel 2, stk. 4, der også var en del af det oprindelige VVM-
direktiv, jf. Rådets direktiv 85/337/EF artikel 2, stk. 3, men bestemmelsen blev senere ændret i forbindelse
med revisioner af VVM-direktivet, herunder navnlig opdateringen af direktivet til Espoo Konventionen og
Århus Konventionen, jf. direktiv 97/11/EF og direktiv 2003/35/EF. Sidstnævnte direktivændring fjernede
medlemsstaternes skøn med hensyn til, hvorvidt oplysninger om andre former for vurdering skulle gøres
tilgængelige for offentligheden. Med VVM direktivet blev der tilføjet to krav vedrørende anvendelsen af
artikel 2, stk. 4, nemlig at anvendelsen af direktivets bestemmelser vil skade formålet med projektet, og at
målene med VVM-direktivet fortsat opfyldes.
Da udtrykket »undtagelsestilfælde« ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret
med hensyn til fastlæggelsen af dens betydning og rækkevidde, fastlægges indholdet af begrebet ved en
selvstændig og ensartet fortolkning, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og
formålet med den pågældende ordning, jf. EU-Domstolens dom af 7. januar 2004, Wells, C-201/02,
EU:C:2004:12, præmis 37).
En undtagelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være berettiget alene med den begrundelse, at
der er tale om et undtagelsestilfælde. Bestemmelsen vil derfor ikke finde anvendelse i det tilfælde, hvor de
faktorer, der gør det til et undtagelsestilfælde, ikke er til hinder for den fulde overholdelse af loven.
Undtagelsen skal med andre ord være forbundet med den manglende mulighed for at opfylde alle lovens
krav uden at kompromittere projektets formål. EU-Domstolen har i dom af 29. juli 2019, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen, C-411/17, EU:C:2019:622, præmis 97 og
101) slået fast, at behovet for at sikre forsyningssikkerheden for elektricitet kan betragtes som et
»undtagelsestilfælde«. Ifølge Domstolen er det fastsat i artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal
dokumentere, at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt sandsynlig« (5), og at det påtænkte
projekt er tilstrækkeligt hastende til at begrunde, at vurderingen ikke skal foretages.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
EU-Ko
issio e har derudover tre ekse pler på a ve delse af ”u dtagelsestilfælde” i periode
4-
2017. I et af disse tilfælde var der behov for at sikre en gasforsyning, og i et andet tilfælde skulle projektet
imødekomme en strategisk interesse i vedvarende energi, mens projektet i det tredje tilfælde skulle indfri
de offentlige myndigheders politiske tilsagn på højt niveau med henblik på at skabe tillid mellem
lokalsamfund i forbindelse med bredere forsoningsforhandlinger. I alle disse tilfælde betød projektets
nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i strid med offentlighedens interesser ikke at
fortsætte med projekterne og en trussel mod den politiske, administrative eller økonomiske stabilitet og
sikkerhed, jf. punkt 3.7. i Kommissionens vejledning.
Omstændighederne omkring et undtagelsestilfælde skal være af en sådan karakter, at det er umuligt eller
uigennemførligt at overholde alle lovens krav til en miljøvurdering af et konkret projekt, dvs. udarbejdelse
af en miljøkonsekvensrapport, fremlæggelse af oplysninger, gennemførelse af høringer, hensyntagen til
resultaterne af miljøvurderingen, formidling af oplysninger om den afgørelse, der træffes efter vurderingen,
og sikring af adgang til klage og domstolsprøvelse. Dertil skal det være kontraproduktivt med hensyn til
projektets formål, som hvis et projekt skal godkendes og gennemføres så hurtigt, at der ikke er tid til at
udarbejde alle de miljøoplysninger, der kræves i henhold til lovens § 20, eller til at gennemføre en offentlig
høring, jf. lovens § 35, inden der træffes afgørelse efter § 25 om at tillade projektet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der ikke kunne fritages for bestemmelserne i lovens § 38 om
grænseoverskridende høringer, heller ikke i undtagelsestilfælde som den foreslåede bestemmelse
omhandler.
VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, indeholder en række betingelser, der skal opfyldes, såfremt den
kompetente myndighed for et konkret projekt ønsker at anvende den foreslåede bestemmelse. EU-
Domstolen har med afgørelsen af 29. juli 2019, Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu
Vlaanderen (Doel-sagen), C-411/17, EU:C:2019:622, præmis 99) fastslået, at disse betingelser ikke er rene
formalia, men de er forpligtelser med henblik på så vidt muligt at sikre overholdelsen af de mål, der søges
virkeliggjort ved VVM-direktivet.
De tre betingelser vil med hjemmel i lovens § 44, stk. 3, blive fastsat i miljøvurderingsbekendtgørelsen.
Den første betingelser er, at det skal undersøges, om der bør foretages en anden for form for vurdering end
den, som undtagelsesvist ikke kan gennemføres eller kun delvist kan gennemføres efter loven. I forbindelse
med overvejelserne om en anden form for vurdering er hensigtsmæssig, skal der tages hensyn til målene
med loven. Denne afvejning omkring vurderingen berører ikke forpligtelserne vedrørende vurdering i
henhold til andre direktiver som f.eks. artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet og artikel 4, stk. 7, i
vandrammedirektivet.
Justeringer af formen og indholdet af vurderingen kan antage forskellige former. Hvis et projekt f.eks.
består af flere faser, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en delvis miljøkonsekvensvurdering, der kun
omfatter nogle af faserne. Mens projektets hastende karakter f.eks. kan hindre opfyldelsen af kravene om
miljøvurdering i projektets første fase, kan det være muligt i de efterfølgende faser. Det ville være en
forholdsmæssig reaktion på det pågældende undtagelsestilfælde, idet det ville sikre, at lovens krav blev
opfyldt i videst muligt omfang.
En delvis miljøvurdering kan være hensigtsmæssig, hvis f.eks. ikke alle elementer i lovens bilag 7 kan
medtages i miljøkonsekvensrapporten som følge af de særlige omstændigheder. En sådan situation kan
opstå, hvis kun nogle af de data, der er nødvendige for at identificere og vurdere projektets forventede
virkninger på miljøet kan fremlægges ved begyndelsen (f.eks. hvis undersøgelser til kortlægning af den
mulige forekomst af beskyttede arter skal løbe over en periode på mindst ét år, men arbejdet skal indledes
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
inden for en kortere periode på grund af projektets dokumenterede hastende karakter). Et andet eksempel
kan være en situation, hvor der er opstået et akut og uventet behov for at bortskaffe farligt affald, og det
bedst egnede deponeringsanlæg hurtigt skal udpeges blandt et stort antal potentielle anlæg, men der ikke
er tilstrækkelig tid til at foretage en udførlig vurdering af hvert anlæg. Mens miljøvurderingen skal foretages
i videst muligt omfang, kan en vurdering af de mest presserende miljøforhold (f.eks. virkningerne på
grundvandet) være hensigtsmæssig i et sådant tilfælde.
Den anden betingelse er, at oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden. I lovens § 5, nr. 1,
ligestilles offentligheden og den berørte offentlighed, for så vidt angår de oplysninger, som skal stilles til
rådighed. Hvis en anden form for vurdering kan foretages og anses for hensigtsmæssig, skal de dertil
indhentede oplysninger stilles til rådighed for offentligheden, og offentligheden skal informeres om
afgørelsen om at indrømme undtagelsen samt grundene til, at den er blevet indrømmet. Kommissionen
anbefaler, at alle miljøoplysninger, der er indhentet ved brug af andre former for vurdering, stilles til
rådighed på samme måde for offentligheden som beskrevet i VVM-direktivets artikel 6, stk. 3, se lovens §
35, stk. 2 og 3, som foreslås revideret, jf. dette lovforslags § 1, nr. 25.
Den tredje betingelse er, at Kommissionen skal underrettes om anvendelsen af undtagelsen forud for
tilladelsen til projektet. Underretningen skal indeholde en begrundelse for undtagelsen og de
oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden.
Det forventes, at der til brug for sagsbehandlingen vil blive udarbejdet det nødvendige materiale med
henblik på at sikre den mest effektive sagsbehandling af sådanne undtagelser samt underretning af
Kommissionen.
Til nr. 3. (§ 5, nr. 1)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 5, nr. 1, fastsætter definitionen på offentligheden,
som den anvendes miljøvurderingsloven. Definitionen, der finder anvendelse inden for såvel planer og
programmer som konkrete projekter, har følgende ordlyd:
’Offentligheden:
a) En eller flere fysiske eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller
forventes berørt af planen, programmet eller projektet, og
b) foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser
som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.’
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 5, nr. 1,
at begrebet offentligheden præciseres, således at
begrebet omfatter den brede offentlighed, som omfatter en eller flere fysiske eller juridiske personer eller
foreninger, organisationer eller grupper, og den berørte offentlighed, som omfatter den del af
offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i planen, programmet eller
projektet. Hertil anses også Ikke-statslige organisationer foreninger og organisationer, der har beskyttelsen
af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer
mindst 100 medlemmer, for at være omfattet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand på området for definitionen af offentligheden præciseres,
således at det tydeligt fremgår, at begrebet omfatter såvel den brede offentlighed som den berørte
offentlighed. Derudover foreslås der ikke ændringer til definitionen af begrebet offentligheden.
Til nr. 4. (§ 5, nr. 5, litra d)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, indeholder en definition på, hvad en
miljøvurderingsproces består af. Definitionen, der beskriver således de vigtigste trin i
miljøvurderingsprocessen af konkrete projekter, har følgende ordlyd:
’Miljøvurdering
af konkrete projekter: En proces, der består af
a) bygherrens udfærdigelse og fremlæggelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 20,
b) myndighedens gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte myndigheder og andre af
projektet berørte stater i henhold til §§ 35 og 38,
c) myndighedens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle
supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 24, og
af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til §§ 35 og 38,
d) myndighedens afgørelse om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse, jf. § 24, stk. 1, og
e) afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning, som i regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en afgørelse om tilladelse efter § 25.’
Definitionen beskriver i litra d) den del af den forvaltningsretlige afgørelse, som indeholder myndighedens
selvstændige afvejning og vurdering af de oplysninger mv., som bygherren har fremlagt og som er
fremkommet under høringerne.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 5, nr. 5, litra d,
at miljøvurdering af konkrete projekter er en
proces, der bl.a. omfatter myndighedens begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger
på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens
egen supplerende undersøgelse.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand for myndighedens afgørelse præciseres, således at
myndighedens afgørelse er myndighedens
’begrundede
ko
klusio ’.
Forvaltningsretligt set er der tale om
en eksplicit omtale af den forpligtelse, som myndigheden i forvejen har til at forholde sig selvstændigt til
sagen og at inddrage dette i den endelige afgørelse.
Til nr. 5. (§ 5, nr. 5, litra e)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, indeholder en definition på, hvad en
miljøvurderingsproces består af. Definitionen, der beskriver således de vigtigste trin i
miljøvurderingsprocessen af konkrete projekter, har følgende ordlyd:
’Miljøvurdering
af konkrete projekter: En proces, der består af
a) bygherrens udfærdigelse og fremlæggelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 20,
b) myndighedens gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte myndigheder og andre af
projektet berørte stater i henhold til §§ 35 og 38,
c) myndighedens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle
supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 24, og
af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til §§ 35 og 38,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
d) myndighedens afgørelse om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse, jf. § 24, stk. 1, og
e) afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning, som i regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en afgørelse om tilladelse efter § 25.’
Definitionen beskriver i litra e) den del af den forvaltningsretlige afgørelse, som indeholder myndighedens
selvstændige afvejning og vurdering af de oplysninger mv., som bygherren har fremlagt og som er
fremkommet under høringerne.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 5, nr. 5, litra e,
at miljøvurdering af konkrete projekter er en
proces, der bl.a. omfatter indarbejdelse af myndighedens begrundede konklusion i tilladelse efter § 25 og
afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning, som i regler fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en
afgørelse om tilladelse efter § 25.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at myndighedens selvstændige
vurderi g og afvej i g u e æv es ’ egru det ko klusio ’. Derudover skal afgørelse fortsat
indarbejdes
i myndighedens endelige afgørelse om tilladelse samt i afgørelser om tilladelse efter anden lovgivning, som
erstatter tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
Til nr. 6. (§ 15, stk. 1)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, fastsætter det grundlæggende princip om,
at projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes, før
myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af
projektets indvirkning.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 15, stk. 1,
at projekter, der på grund af deres art, dimensioner
eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes, før
myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af
projektets indvirkning på miljøet.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at der er
tale om projekter, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af deres art,
dimensioner eller placering dvs. i første omgang projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, men
også projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, der enten er screenet til at være
miljøvurderingspligtige efter lovens 21, eller et projekt omfattet af bilag 2, men som bygherren har
anmodet om, at det bliver omfattet af miljøvurderingsprocessen.
Til nr. 7. (§ 15, stk. 1, nr. 3)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 3, fastsætter, at også projekter
omfattet af bilag 2, hvor en bygherre har anmodet om, at ansøgningen skal undergå en miljøvurdering, er
omfattet af miljøvurderingslovens § 15. Miljøvurderingslovens krav til bygherrens anmodning herom
fremgår af miljøvurderingslovens § 18, stk. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 15, stk. 1, nr. 3,
at der i bestemmelsen henvises til lovens § 19,
stk. 4, som konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens § 19, se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Til nr. 8. (§ 15, stk. 3)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 15, stk. 3, fastsætter, at tilladelser, som helt eller
delvis skal erstatte tilladelser efter § 25, skal meddeles på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i
denne lov eller regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, dvs. regler, som er fraviger lovens bestemmelser om
projekter på havområdet.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 15, stk. 3,
at der i bestemmelsen henvises til lovens § 4, stk. 5,
som konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens § 4, se bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 9. (§ 17, stk. 1-4)
Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1-4, fastsætter, hvilke myndigheder der har kompetencen til at
behandle bygherrens ansøgninger om projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2 samt de dertil knyttede
afgørelser efter §§ 21 og 25.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 17, stk. 1-4,
at følgende myndigheder har kompetencen til
behandling af sager vedrørende projekter omfattet af bilag 1 eller 2 og for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet:
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, som er myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter på land.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 2, er det regionsrådet, som er myndighed for behandling af
sager vedrørende projekter, hvor hele eller dele af projektet er omfattet af råstoflovens § 7.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, er miljøministeren myndighed for behandling af sager
vedrørende projekter på havområdet. Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af
sager vedrørende projekter, hvor hele eller dele af projektet er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i lov om
kystbeskyttelse m.v.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsyningsministeren myndighed for
behandling af sager vedrørende:
1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger m.v.
omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, og
nr. 13, litra a og b.
2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne
ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.
Den foreslåede affattelse af miljøvurderingslovens
§ 17, stk. 1-4,
indebærer en præcisering af, at de sager,
som de respektive myndigheder er kompetente til at behandle, vedrører projekter omfattet af bilag 1 eller
2. Da miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, indledningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, allerede har fastsat kravet
om, at projekter omfattet af bilag 1 og dem, der er screenet til at kunne forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, skal gennemgå en miljøvurdering, før der kan træffes afgørelse om tilladelse, er
dette forudsat i den foreslåede affattelse. Med den foreslåede affattelse præciseres det, at myndighedens
kompetence til at behandle sager også gælder for projekter omfattet af bilag 2.
Derudover indebærer den foreslåede affattelse af miljøvurderingslovens
§ 17, stk. 3,
at
kommunalbestyrelsen ikke længere er ansvarlig myndighed for intensivt fiskeopdræt (havbrug), hvor det
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten. Herved samles myndighedskompetencen for
havbrug hos staten ved Miljøstyrelsen, idet myndighedskompetencen for havbrug herefter kommer til at
følge hovedreglen i § 17, stk. 3, 1. pkt., og derved i alle tilfælde henhører under miljøministeren.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det er hensigten ved en ændring af
godkendelsesbekendtgørelsen at ændre myndighedskompetencen for miljøgodkendelse til
havbrugsprojekter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, således, at myndighedskompetencen også her
samles hos Miljøstyrelsen. Med ændringen sikres det således, at myndighedskompetencen for havbrug efter
begge regelsæt fortsat følger hinanden, hvilket er særligt relevant, da miljøgodkendelse efter § 33 i
miljøbeskyttelsesloven erstatter VVM-tilladelse efter lovens § 25, jf. lovens § 15, stk. 3, jf. § 9, nr. 2, i
miljøvurderingsbekendtgørelsen.
Til nr. 10. (Titel på Kapitel 7)
Den gældende overskrift til miljøvurderingslovens kapitel 7 fastsætter, at bestemmelserne i kapitlet
beskriver krav til bygherren.
Det følger af den foreslåede ændring af titlen på
kapitel 7,
at det præciseres, at bestemmelserne i kapitlet
beskriver rammerne for bygherrens ansøgning og miljøkonsekvensrapport. Hermed foreslås en
konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens §§ 19 og 20, se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13-16.
Til nr. 11. (§ 18)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 18, stk. 1, fastsætter, at det er bygherren, der
udarbejder ansøgningen om projektet, uanset om projektet er optaget på lovforslagets bilag 1 eller bilag 2.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 18, stk. 1,
at bygherren skal før etablering, udvidelse eller
ændring af projekter omfattet af bilag 1, der på grund af deres art, dimensioner eller placering kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, indgive en skriftlig ansøgning om projektet til den
myndighed, der skal behandle ansøgningen, jf. § 17.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at de
projekter, som bygherren skal indgive ansøgning om, er dem, der er omfattet af lovens bilag 1, og som kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af deres art, dimensioner eller placering.
Samtidig betyder ændringen, at anvendelsesområdet for miljøvurderingslovens § 18 afgrænses til kun at
vedrøre ansøgninger om projekter omfattet af bilag 1 i miljøvurderingsloven. Reglerne for bygherrens
ansøgning om projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 fremgår af de foreslåede ændringer til
lovens § 19, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 12. (§ 18, stk. 2)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 18, stk. 2, fastsætter, at såfremt bygherren ønsker,
at det konkrete projekt, der er optaget på lovforslagets bilag 2, skal undergå en miljøvurdering, skal
bygherrens ansøgning indeholde oplysning herom.
Det følger af den foreslåede ophævelse af
§ 18, stk. 2,
at § 18 herefter alene fastsætter betingelserne for
bygherrens ansøgning om projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Ændringen betyder, at bygherrens ansøgning om projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2
foreslås reguleret af miljøvurderingslovens § 19 og at den ophævede bestemmelse derfor indarbejdes i
lovforslagets foreslåede formulering af § 19, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 13. (§ 19)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 19 fastsætter de oplysninger, som bygherrens
ansøgning skal indeholde, når den vedrører et projekt omfattet af lovens bilag 2.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 19,
at bygherren før etablering, udvidelse eller ændring af
projekter omfattet af bilag 2 skal indgive en skriftlig ansøgning om en afgørelse efter § 21 til den
myndighed, der skal behandle ansøgningen, jf. § 17. Bygherrens ansøgning om en afgørelse efter § 21 skal
indeholde oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet,
jf. bilag 5, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet,
der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt. Bygherrens ansøgning
kan tillige indeholde en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet. Hvis en bygherre ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2 skal undergå en miljøvurdering, fordi det
på grund af dets art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet jf. §
15, stk. 1, nr. 3, skal bygherrens ansøgning indeholde oplysning herom.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, hvilke
oplysninger bygherren skal give i ansøgningen om et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2,
herunder en sproglig præcisering i § 19, stk. 2, hvorefter bygherren skal fremlægge oplysninger om
projektets karakteristika.
Til nr. 14. (§ 20, stk. 1, 2. pkt.)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at de oplysninger, som
bygherren fremlægger i miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Det følger af den foreslåede
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de
oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet konklusion om
projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder
Den foreslåede nyaffattelse betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt
fremgår, at niveauet for indholdet og omfanget af miljøkonsekvensrapportens oplysninger skal give
myndigheden mulighed for at nå frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger
på miljøet. Henvisningen til, at bygherrens oplysninger i miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændige
og af tilstrækkelig høj kvalitet, foreslås at fremgå af miljøvurderingslovens § 20, stk. 2 (indledningen), se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 15. (§ 20, stk. 2 (indledningen))
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, (indledningen) fastsætter
miljøkonsekvensrapportens mindsteindhold, som kan udvides med oplysningerne i lovens bilag 7.
Det følger af den foreslåede
§ 20, stk. 2
(indledningen), at de oplysninger, som bygherren fremlægger i
miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet og mindst omfatte de
oplysninger, der er nævnt under nr. 1-6.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Ændringen betyder, at den gældende henvisning til, at de oplysninger, som bygherren fremlægger i
miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet, nu fremgår i tilknytning
til oplistningen af rapportens mindsteindhold og det supplerende bilag 7 i miljøvurderingsloven.
Til nr. 16. (§ 20, stk. 7)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 20 har til formål særligt at fastsætte kravene til
bygherrens oplysninger i miljøkonsekvensrapporten.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse
§ 20, stk. 7,
at myndigheden skal stille relevante
miljøoplysninger til rådighed for bygherrens udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten, såfremt
myndigheden er i besiddelse af sådanne.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, hvorved myndighederne har ansvar for at
oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Princippet kaldes officialprincippet eller
undersøgelsesprincippet. Det er ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning.
Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.
Officialprincippet kan ligeledes være med til at sikre, at bygherren får stillet relevante oplysninger til
rådighed.
Herudover har myndighederne en generel vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 for at imødekomme
informationsbehov. Myndighederne skal således i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til f.eks.
bygherren. Vejledningspligten kan være med til at sikre at bygherren får stillet relevante oplysninger til
rådighed.
Endvidere har bygherren adgang til Danmarks Miljøportal, som er en platform til opsamling og opbevaring
af natur- og miljødata, der sikrer, at data kan deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og
virksomheder. Miljøportalen understøtter den digitale miljøforvaltning og skaber rammerne for en effektiv
håndtering af miljøopgaverne i Danmark.
Til nr. 17. (§ 21, stk. 1)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 21, stk. 1, fastsætter, at myndigheden skal træffe
afgørelse om, hvorvidt et ansøgt projekt omfattet af bilag 2 kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. I
givet fald skal der foretages en miljøvurdering af projektet.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
at den kompetente myndighed på grundlag af
bygherrens ansøgning træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2, der på grund af dets art,
dimensioner eller placering er undergivet et krav om miljøvurdering og tilladelse.
Forslaget indebærer, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at den
kompetente myndighed efter miljøvurderingslovens § 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foretager en vurdering
af og træffer afgørelse om, hvorvidt projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hermed sikres der overensstemmelse
med den foreslåede affattelse af § 17, stk. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 18. (§ 21, stk. 2)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 21, stk. 2, fastsætter, at begrundelsen for en
afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, skal anføre særkender ved projektet
eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, hvis bygherren har fremlagt en beskrivelse
efter § 19, stk. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 21, stk. 2,
at henvisningen til § 19, stk. 2, konsekvensrettes til §
19, stk. 3, som følge af den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens § 19, se bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 19. (§ 23, stk. 4)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 23 fastsætter som helhed de nærmere betingelser
for myndighedens forudgående udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, forinden
bygherren udarbejder denne.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse
§ 23, stk. 4,
at myndigheden udarbejder en udtalelse på
grundlag af de af bygherren fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne om projektets særlige
karakteristika, jf. § 18, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på
miljøet.
Forslaget indebærer, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at
myndighedens udtalelse udarbejdes på grundlag af bygherrens oplysninger om det ansøgte projekt.
§ 23, stk. 4, bliver herefter til stk. 5.
Til nr. 20. (§ 24, stk. 2)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 24, stk. 2, fastsætter, at myndigheden efter
gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten skal sende den i høring hos berørte myndigheder og
offentligheden i overensstemmelse med § 35, stk. 1, nr. 3, og § 38, der skal høres.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 24, stk. 2,
at henvisningen til § 35, stk. 1, nr. 3, konsekvensrettes
til § 35, stk. 3, nr. 3, som følge af den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens § 35, se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 21. (§ 25, stk. 1, 2. pkt.)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at den kompetente
myndigheds afgørelse om, hvorvidt det ansøgte projekt kan tillades eller ej, baseres på bygherrens
ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger samt resultatet af de høringer,
der er foretaget, samt eventuelt miljøministerens samtykke efter § 38, såfremt projektet kan få væsentlig
indvirkning på miljøet i en anden stat.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
at den kompetente myndigheds afgørelse om,
hvorvidt det ansøgte projekt kan tillades eller ej, baseres på bygherrens ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, resultatet af de høringer, der er foretaget,
myndighedens begrundede konklusion samt eventuelt miljøministerens samtykke efter dette lovens § 38,
såfremt projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at
myndighedens begrundede konklusion skal indgå i afgørelse om tilladelse. Hermed sikres der
overensstemmelse med den foreslåede præcisering af definitionen på miljøvurderingsprocessen for
konkrete projekter i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og
deraf afledte forslag til præcisering af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, se bemærkningerne til
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
lovforslagets § 1, nr. 14. Den begrundede konklusion er et andet begreb for den af myndigheden
selvstændige vurdering, som skal foretages efter den almindelige forvaltningsretlige sagsbehandling.
Til nr. 22. (§ 27)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsætter indholdet af myndighedens
afgørelse om at tillade et ansøgt projekt.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 27, stk. 1,
at træffer myndigheden afgørelse efter § 25, stk. 1,
om at tillade det ansøgte projekt, skal afgørelsen omfatte den begrundede konklusion samt indeholde alle
de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre, og eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Forslaget vil betyde, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår af
bestemmelsen, at myndighedens begrundede konklusion skal indgå i afgørelse om at tillade det ansøgte
projekt. Hermed sikres der overensstemmelse med den foreslåede præcisering af definitionen på
miljøvurderingsprocessen for konkrete projekter i miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, se bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og deraf afledte forslag til præcisering af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21. Den begrundede konklusion er et andet begreb for
myndighedens selvstændige vurdering, som skal foretages efter den almindelige forvaltningsretlige
sagsbehandling.
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 27, stk. 2, fastsætter myndighedens adgang til at
stille vilkår i tilladelsen til et projekt.
Det følger af den foreslåede affattelse af miljøvurderingslovens
§ 27, stk. 2,
at vilkår skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at vilkår
skal være lovlige, saglige og proportionale, hvilket allerede gælder efter dansk forvaltningsret.
Miljøvurderingslovens § 27, stk. 2, fastsætter myndighedens adgang til at stille vilkår i tilladelsen til et
ansøgt projekt, og efter § 28, stk. 1, skal myndigheden stille vilkår for bygherrens overvågning af det
ansøgte projekt, hvis det har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det følger af de foreslåede nye bestemmelser
§ 27, stk. 3, 1. pkt.,
at vilkår om overvågningsforanstaltninger
og deres omfang og varighed skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner samt
omfanget af dets indvirkninger på miljøet. I
2. pkt.
fastsættes, at hvor det er hensigtsmæssigt, kan der
anvendes eksisterende overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller fastsat i anden lovgivning eller
i medfør af anden lovgivning, hvor det hensigtsmæssigt i forhold til konkrete projekt og formålet med
overvågningen.
De foreslåede bestemmelser betyder, at den gældende retstilstand præciseres, således at det udtrykkeligt
fremgår, at vilkår også kan være om overvågningsforanstaltninger, og at sådanne skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet. Det
præciseres også, at der kan anvendes eksisterende overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
konkrete projekt og formålet med overvågningen. Dette fremgår allerede i dag af bemærkningerne til
lovens § 28, stk. 1, som imidlertid kun omhandler overvågning af et projekts eventuelle væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at hvis projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal
myndigheden i tilladelsen stille vilkår for bygherrens overvågning heraf. Det foreslåede stk. 4 er en uændret
videreførelse af § 28, stk. 1, hvorefter myndigheden skal stille vilkår i tilladelsen om bygherrens
overvågning, når projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Herefter videreføres den gældende bestemmelse uændret, hvorefter myndigheden skal stille vilkår i
tilladelsen til projektet om bygherrens overvågning, når projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at træffer myndigheden afgørelse om at nægte tilladelse til det ansøgte
projekt, skal myndigheden angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 27, stk. 3.
Den foreslåede affattelse af stk. 6 fastsætter, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
overvågningens gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal
udøves af andre end bygherren, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.
Ændringen betyder, at den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 28, stk. 3, som ikke er
udnyttet, videreføres uændret som § 27, stk. 6.
Til nr. 23. (§ 28)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 28, stk. 2, fastsætter de nærmere betingelser for
genoptagelse af en afgørelse efter § 25 og eventuel udstedelse af påbud/forbud og tilbagekaldelse af
tilladelse.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 28,
at myndigheden kan genoptage en afgørelse efter § 25 og
om nødvendigt kan meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige
vilkår i en eksisterende tilladelse, hvis 1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige
skadelige indvirkning på miljøet, 2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved
myndighedens afgørelse om tilladelsen, eller 3) projektets skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved myndighedens meddelelse af tilladelse.
Forslaget betyder, at miljøvurderingslovens herefter § 28 alene vil omhandle betingelserne for
genoptagelse, forbud/påbud samt tilbagekaldelse. Den foreslåede affattelse af nr. 1 og 2 er en uændret
videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 28, stk. 2, medens det foreslåede nr. 3, er identisk
med Transport- og Boligministeriets tilsvarende bestemmelse i lov nr. 658 8. juni 2016 ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love § 1, nr. 6 (§ 17 l i lov om offentlige veje) og § 2,
nr. 4 (§ 38 l om jernbaneloven). Bestemmelsen vil være en opsamlingsbestemmelse, hvorefter
myndigheden kan genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, såfremt projektets væsentlige
skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for myndighedens meddelelse af
tilladelsen. § 28 vil i lighed med den gældende bestemmelse ikke finde anvendelse på de projekter, der
vedtages ved en anlægslov.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er det ændrede VVM-direktivs artikel 8 a, stk. 4, hvorefter
myndigheden kan kræve foranstaltninger gennemførstofdepotet.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
mart for projekter, der har væsentlig skadelig indvirkning på miljøet med henblik på at imødegå sådanne
indvirkninger på miljøet, samt at de foranstaltninger, som bygherren har udført med henblik på at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
overvåges, for at sikre, at de har den ønskede virkning.
Til nr. 26. (§ 32)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 32 angår i sin helhed høring af offentligheden og
myndigheder i forbindelse med screening og miljøvurdering af planer og programmer efter lovens afsnit II.
Af bestemmelsen fremgår det, at den myndighed, der som en del af udarbejdelsen eller vedtagelsen af en
plan eller et program foretager en miljøvurdering m.v. efter reglerne i afsnit II, skal foretage høring af
1) berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse efter § 10,
2) berørte myndigheder, før der tages stilling til afgrænsningen af miljørapporten, jf. § 11, og
3) offentligheden og berørte myndigheder over udkast til plan eller program samt ledsagende miljørapport.
Hvis der ikke fremgår tidsfrister for offentlighedens og berørte myndigheders inddragelse og indsigelser i
den lov, som planen eller programmet udarbejdes med hjemmel i, fastsætter myndigheden en passende
frist for høring af berørte myndigheder og offentligheden.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 32, stk. 1,
at den myndighed, der som en del af udarbejdelsen
eller vedtagelsen af en plan eller et program foretager en miljøvurdering m.v. heraf, skal sikre, at
offentligheden, berørte myndigheder, og berørte nabostater, informeres tidligt i beslutningsprocessen og
senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives.
Den foreslåede ændring betyder, at § 32 opbygges på samme måde som den foreslåede ændring af
miljøvurderingslovens § 35, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25, således at den gældende
retstilstand præciseres, således at udtrykkeligt fremgår, at offentligheden, berørte myndigheder og berørte
nabostater skal informeres tidligt i beslutningsprocessen og senest så snart oplysningerne med rimelighed
kan gives
Det seneste tidspunkt, at informationerne kan gives, vil være i forbindelse med høringer efter den
foreslåede formulering af § 32, stk. 3, som omhandler de tre forskellige trin, der foretages høring på efter
lovens afsnit II, nemlig screeningen, afgrænsningen af miljørapporten og miljørapporten over udkastet til
planen. Det tidligste tidspunkt for oplysning er derfor forud for høringen, men der skal være et sagligt
grundlag for at informere om udkastet til planen eller programmet, før en høring gennemføres. Der er
således ikke krav om, at offentligheden mv. fra først til sidst skal oplyses om alle sagsbehandlingsskridt, der
foretages. Vurderingen af, hvornår offentligheden informeres forud for en høring, skal foretages ud fra
hensynet til, at informationen skal sætte offentligheden i stand til tidligt og effektivt at deltage i
beslutningsprocessen. Tidlig information af offentligheden foretages allerede i dag, når myndigheder mv.
vurderer det hensigtsmæssigt.
De oplysninger, som myndigheden skal informere om efter det foreslåede
stk. 2
er,
hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes, og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål,
hvorvidt planen eller programmet vil indebære en høring nabostater over grænseoverskridende
miljøpåvirkninger,
planen eller programmets retlige grundlag,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
hvorvidt de miljøoplysninger, supplerende oplysninger samt de vigtigste rapporter mv., der er
indhentet af eller fremsendt til myndigheden til brug for sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden og i givet fald hvor og hvordan, samt
hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøvurderingsprocessen.
De oplysninger, som skal gives efter det foreslåede stk. 1, nævnes i stk. 2. Den foreslåede bestemmelse
fremgår ikke af miljøvurderingsdirektivet og er en tilpasset opremsning af den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 35, stk. 2, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25. Der er tale om oplysninger, som
allerede i dag indgår i et korrekt oplysningsgrundlag for behandlingen af et udkast til en plan eller et
program. Det er oplysninger om henholdsvis miljøvurderingsprocessen, hvor og i hvilket omfang relevante
oplysninger kan tilgås samt hvilke type af oplysninger, offentligheden skal have stillet til rådighed.
Ved det foreslåede stk. 3, fastsættes, at myndigheden skal sikre, at følgende ved en høring gives mulighed
for at afgive kommentarer og stille spørgsmål:
berørte myndigheder, før der træffes en screeningsafgørelse,
berørte myndigheder og eventuelt berørte nabostater ved afgrænsningen af miljørapportens indhold,
og før myndigheden tager stilling til afgrænsningen af miljørapporten, og
berørte myndigheder og offentligheden over udkast til planen eller programmet og den ledsagende
miljørapport, før planen eller programmet vedtages.
Den foreslåede bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af, hvem der skal høres over en screening, en
afgrænsning af miljørapporten og den endelig miljørapport samt udkastet til planen/programmet. I
bestemmelsen præciseres det, at også berørte nabostater vil skulle inddrages i processen.
Efter det foreslåede stk. 4, skal myndigheden fastsætte en passende frist for høringen. En passende tidsfrist
skal fastsættes under hensyntagen til planens eller programmets art, omfang, kompleksitet og
anvendelsesområdekompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering.
Tidsfristerne for de enkelte høringer fremgår af § 32, stk. 4. Det præciseres med bestemmelsen, hvad der
skal tages i betragtning ved fastsættelsen af en passende frist. Ifølge bestemmelsen skal en passende
tidsfrist fastsættes under hensyntagen til planens eller programmets art, omfang, kompleksitet og
anvendelsesområde samt formålet med miljøvurdering. Hermed anvendes de samme hensyn for
fastsættelsen af en passende tidsfrist, som er nævnt i VVM direktivets betragtning 36.
Miljøvurderi gsdirektivet a ve der også udtrykket ’passe de tidsfrist’, e der er ikke fastsat
kriterier om
fastsættelsen i direktivet.
Det bemærkes i øvrigt, at EU-Domstolens dom af 20. oktober 2011, Seaport, C-474/11, ECLI:EU:C:2011:681,
præmis 50, fastslår, at implementeringen af miljøvurderingsdirektivets artikel 6, stk. 2, ikke kræver, at der
fastsættes en konkret frist, men at der kan fastsættes en frist fra sag til sag. Derfor er der ikke fastsat en
konkret frist.
Den gældende bestemmelse i lovens § 32, stk. 3, bliver herefter stk. 5.
Til nr. 27. (§ 35)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 35 angår i sin helhed høring af offentligheden og
myndigheder i forbindelse med screening og miljøvurdering af konkrete projekter lovens afsnit III.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 35, stk. 1,
at den kompetente myndighed, der foretager en
miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter reglerne i afsnit III, skal sikre, at
offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater informeres tidligt i beslutningsprocessen og senest,
så snart oplysningerne med rimelighed kan gives.
Den foreslåede nyaffattelse betyder, at § 35 opbygges på samme måde som den foreslåede ændring af
miljøvurderingslovens § 32, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, således at den gældende
retstilstand præciseres, så det fremgår udtrykkeligt, at offentligheden, berørte myndigheder og berørte
stater skal informeres tidligt i beslutningsprocessen og senest så snart oplysningerne med rimelighed kan
gives. Det seneste tidspunkt, at informationerne kan gives, vil være i forbindelse med høringer efter den
foreslåede formulering af § 35, stk. 3, som omhandler de tre forskellige trin, der foretages høring på efter
lovens afsnit III, nemlig screeningen, afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten og
miljøkonsekvensrapporten over udkastet til planen. Det tidligste tidspunkt for oplysning er derfor forud for
høringen, men der skal være et sagligt grundlag for at informere om det ansøgte projekt, før en høring
gennemføres. Der er således ikke krav om, at offentligheden mv. fra først til sidst skal oplyses om alle
sagsbehandlingsskridt, der foretages. Vurderingen af, hvornår offentligheden informeres forud for en
høring, skal foretages ud fra hensynet til, at informationen skal sætte offentligheden i stand til tidligt og
effektivt at deltage i beslutningsprocessen. Tidlig information af offentligheden foretages allerede i dag, når
myndigheder eller bygherre vurderer det hensigtsmæssigt.
De oplysninger, som myndigheden efter det foreslåede
stk. 2
skal informere om
Angivelse af, hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes, og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
Oplysning om, hvorvidt projektet vil indebære en høring af berørte nabostater over de
grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af bygherren eller myndigheden til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger mv., som
myndigheden har modtaget.
Hvor og hvordan oplysningerne stilles til rådighed.
Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøvurderingsprocessen.
De oplysninger, som skal gives efter det foreslåede stk. 1, er således omtalt i stk. 2. Der er tale om
oplysninger, som allerede i dag indgår i et korrekt oplysningsgrundlag for behandlingen af en ansøgning om
projekt. Det er oplysninger om henholdsvis miljøvurderingsprocessen, hvor og i hvilket omfang relevante
oplysninger kan tilgås samt hvilke type af oplysninger, offentligheden skal have stillet til rådighed. Det
foreslåede stk. 2 er en sammenskrivning af VVM direktivets artikel 6, stk. 2 og 3 og præciserer med
henvisningen til stk. 1 i lovforslaget, at der er tale om de oplysninger, som offentligheden mv. i konkrete
tilfælde skal informeres om.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at myndigheden skal sikre, at følgende ved en høring gives mulighed for
at afgive kommentarer og stille spørgsmål:
Berørte myndigheder, før der træffes en screeningsafgørelse,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
offentligheden, berørte myndigheder og eventuelt berørte stater ved afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold, og før myndigheden afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten, og
berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt,
herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om, hvorvidt der kan meddeleles
tilladelse eller ej.
Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af de gældende regler om, hvem der skal høres over en screening,
en afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten og den endelig miljøkonsekvensrapport. I den foreslåede
bestemmelse præciseres det, at også berørte stater vil skulle inddrages i processen.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at myndigheden skal sikre, at offentligheden og berørte myndigheder får
adgang til bygherrens ansøgning og eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger,
rapporter mv., når der skal gennemføres en høring over afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten.
Af det foreslåede
stk. 5
følger, at myndigheden i forbindelse med høring over den fremlagte
miljøkonsekvensrapport skal sikre, at offentligheden og berørte myndigheder får adgang til bygherrens
ansøgning om projektet, den fremlagte miljøkonsekvensrapport, eventuelle supplerende oplysninger,
herunder miljøoplysninger, og rapporter, samt myndighedens udkast til afgørelse om tilladelse.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 er en præcisering af, at hvad offentligheden, de berørte
myndigheder og berørte stater som det mindste skal have adgang til i forbindelse med høring over
afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende selve rapporten. Bestemmelserne indebærer
en præcisering af de gældende bestemmelser i miljøvurderingslovens § 35, stk. 3.
I forhold til tidsfrister fastsætter myndigheden efter det foreslåede
stk. 6
en passende frist for høring af de
berørte myndigheder og berørte stater, jf. dog miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, som sætter en
minimumsfrist på 30 dage, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25. En passende tidsfrist skal
fastsættes under hensyntagen til projektets art, omfang, kompleksitet og anvendelsesområdekompleksitet,
placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering. Myndigheden fastsætter en passende tidsfrist
på mindst 14 dage for høring af offentligheden ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold. For
høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten foreslås, at høringsfristen er mindst 8 uger.
Det præciseres med den foreslåede bestemmelse, hvad der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af en
passende frist. Ifølge bestemmelsen skal en passende tidsfrist fastsættes under hensyntagen til projektets
art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering. De nævnte parametre, som
er hentet fra betragtning 36 i VVM direktivet, indgår allerede i dag i vurderingen af, hvorledes fristen
fastsættes. For så vidt angår fristen for høring over afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, fratages
muligheden for at gøre fristen kortere end 14 dage. Dette er resultatet af Kommissionens kritik i
åbningsskrivelsen af muligheden for at fastsætte en kortere høringsfrist end 14 dage. Fristen for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporten foreslås fortsat fastsat til mindst 8 uger.
Til nr. 26. (§ 37, stk. 1, nr. 1)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 37, stk. 1, fastlægger hvilke oplysninger, der skal
gøres tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder, når der er truffet afgørelse om tilladelse
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
efter miljøvurderingslovens § 25. De konkrete oplysninger er oplistet i stk. 1, nr. 1-5, og omfatter bl.a.
myndighedens afgørelse og begrundelsen herfor samt resultatet af de foretagne høringer. Bestemmelsen
implementerer VVM-direktivets artikel 9, stk. 1.
Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, nr. 1, at myndigheden skal offentliggøre indholdet af
afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil, jf. § 27, stk. 1-5.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand præciseres med en krydshenvisning til § 27, stk. 1-5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22, således at det tydeligt fremgår, hvori indholdet af afgørelsen nærmere består.
Til nr. 29. (§ 38)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 38 fastsætter for det første processen for
inddragelse og høring af stater, som på grund af planer, programmer eller projekter i Danmark anses for
berørte af grænseoverskridende miljøpåvirkninger. For det andet fastsætter bestemmelsen processen for
inddragelse og høring af offentligheden og myndigheder i Danmark, der på grund af grænseoverskridende
miljøpåvirkninger fra planer, programmer eller projekter i nabostater anses for berørt heraf. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.1., for en nærmere beskrivelse.
Det foreslås at nyaffatte
§ 38,
da der foretages en række mindre præciseringer og ændringer af
bestemmelsen.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
stk. 1, 1. pkt.,
at såfremt en plan, et program eller et projekt
forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt
underrette miljøministeren med henblik på gennemførelse af høring herom. Det følger af den foreslåede
2.
pkt.,
at myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt eller træffe
afgørelse om tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.
Det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
fastsætter, at hvis miljøministeren modtager en henvendelse fra en anden
stats myndighed om, at der i Danmark er igangsat udarbejdelse af en plan eller et program eller anmeldt et
projekt, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, skal miljøministeren
kontakte den danske myndighed for planen, programmet eller projektet. Af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
følger, at den danske myndighed ikke må godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt eller
træffe afgørelse om tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1 og 2 betyder, at bestemmelserne målrettes processen for
henvendelser vedrørende grænseoverskridende miljøpåvirkninger ved at lade henvisningen til høringer
udgå. I stedet indsættes kravet om formidling af oplysninger og høringer i de foreslåede præciseringer af
miljøvurderingslovens §§ 32 og 35, som har til formål at fastsætte kravene til oplysning og høring af berørte
stater, offentligheden og berørte myndigheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 24 og 25.
Det følger af det foreslåede § 38,
stk. 3,
at miljøministeren foranlediger, at en berørt nabostat informeres
tidligt i beslutningsprocessen og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives. Ændringen er en
konsekvens af præciseringen af miljøvurderingslovens formålsbestemmelse, jf. § 1, stk. 2, i lovforslagets §
1, nr. 1, hvorefter offentligheden skal inddrages så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer
afgørelse om en plan, et program eller et projekt. Præciseringen af formålsbestemmelsen medfører, at
miljøvurderingslovens høringsbestemmelser i §§ 32 og 35 foreslås nyaffattet, således at kravet om tidlig
inddragelse og hvilke oplysninger, der videregives. Dette gælder også berørte stater, hvilket præciseres
med henvisningerne til §§ 32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, for planer og programmer og § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3,
for konkrete projekter.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det følger af den foreslåede § 38,
stk. 4,
at er der tale om høring over udkast til en plan eller et program
skal ministeren fremsende de i § 32, stk. 2 og 3, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, oplysninger om dens eller
dets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og oplysninger
om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en passende frist for afgivelse af bemærkninger, jf. § 32,
stk. 4.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 4 indebærer en konsekvensrettelse af henvisningerne til de relevante
bestemmelser om oplysning og høring i miljøvurderingslovens § 32 om planer og programmer, se
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, samt en henvisning til, at myndigheden fastsætter en
passende frist for høringen. Med henvisningen til den foreslåede § 32, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 24,
præciseres det ligeledes, at kriterierne for at fastsætte en passende frist er de samme, som for fastsættelse
af en passende frist for høring efter § 32 i øvrigt.
Det følger af det foreslåedes § 38,
stk. 5, 1. pkt.,
at er der tale om høring over et ansøgt projekt fremsender
miljøministeren de i § 35, stk. 2, 4 og 5, nævnte oplysninger, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om
beslutningsproceduren. Efter det foreslåede § 38,
stk. 5, 2. pkt.,
fastsættes tidsfristen for høring efter § 35,
stk. 3, nr. 2, i overensstemmelse med § 35, stk. 6, 3. pkt. Tidsfristen for høring efter § 35, stk. 3, nr. 3, er
mindst 30 dage for afgivelse af bemærkninger.
Bestemmelsen i § 38, stk. 5, 1. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 4, med
konsekvensrettede henvisninger til miljøvurderingslovens § 35, jf. se bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 25.
I forhold til § 38,
stk. 5, 2. pkt.
fastsættes der en tidsramme for høringer, der er den samme som for
høringer i Danmark, se bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, i lovforslagets § 1, nr. 25. §
38, stk. 5, 3. pkt. fastsætter dog i overensstemmelse VVM direktivets artikel 7, stk. 5, til artikel 6, stk. 7, en
tidsramme, som ikke må være kortere end 30 dage for høring over miljøkonsekvensrapporten. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2-4., for en nærmere beskrivelse heraf.
Det følger af det foreslåede § 38,
stk. 6,
at hvis miljøministeren modtager oplysninger fra en anden stat om,
at et udkast til en plan eller et program under udarbejdelse eller et ansøgt konkret projekt i denne stat kan
få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark, skal ministeren formidle de fremsendte oplysninger samt
foranledige afholdt de fornødne høringer i Danmark over de fremsendte oplysninger, jf. § 32 for planer og
programmer, og § 35 for konkrete projekter.
Det foreslåede stk. 6 vil videreføre den gældende retstilstand med en præcisering af, at miljøministeren
skal formidle de fremsendte oplysninger samt foranledige afholdt de fornødne høringer i Danmark, jf.
miljøvurderingslovens §§ 32 og 35, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, over de
fremsendte oplysninger fra en anden stat om, at et udkast til en plan eller et program under udarbejdelse
eller et ansøgt konkret projekt i denne stat kan få væsentlig indvirkning.
Til nr. 30. (§ 40)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 40 har som helhed til formål at sikre, at de
kompetente myndigheder for planer, programmer og ansøgte projekter foretager vurderingen og
behandlingen på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt.
Reguleringen i § 40 suppleres af de allerede gældende bestemmelser i forvaltningsloven om inhabilitet
samt Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende myndighedsinhabilitet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af §
40, stk. 1,
at en myndighed, der udarbejder planer eller
programmer, eller som samtidig er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt, skal varetage sine opgaver
og beføjelser på objektiv vis.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil betyde, at den gældende retstilstand præciseres, således
at det fastsættes i § 40, stk. 1, at den myndighed, der udarbejder planer eller programmer eller som
samtidig er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt skal varetage sine opgaver og beføjelser på
objektiv vis. Hermed suppleres de allerede gældende bestemmelser i forvaltningsloven om inhabilitet samt
Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende myndighedsinhabilitet.
Det følger endvidere af den foreslåede affattelse af § 40,
stk. 2,
at en myndighed, der udarbejder planer
eller programmer, ikke må udføre opgaver og udøve beføjelser som berørt myndighed i forhold til disse
planer og programmer, medmindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem
uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver og beføjelser.
Endelig må en myndighed, der er bygherre for et projekt, efter det foreslåede § 40,
stk. 3,
ikke behandle
ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der inden for myndigheden er sikret en
passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver og
beføjelser.
Ved de foreslåede bestemmelser i § 40, stk. 2 og 3, foretages der en formel ændring ved at anvende det
ere direktiv ære udtryk ”e passe de adskillelse elle ufore elige fu ktio er” i stedet for ”fu ktio el
adskillelse”. Det e ærkes, at for VVM direktivets
vedkommende fremgår det af betragtning nr. 25, at
interessekonflikter kan forebygges bl.a. gennem en »funktionel adskillelse« mellem den kompetente
myndighed og bygherren.
Ved det foreslåede § 40,
stk. 4,
bemyndiges miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvordan
myndighedernes varetagelse af opgaver og beføjelser efter stk. 1-3 kan ske på objektiv vis og med en
passende adskillelse mellem uforenelige funktioner. Det er hensigten, at kriterierne fastsættes således, at
der ikke ændres på de almindelige forvaltningsretlige regler og praksis om henskydning af kompetence og
beslutning om substitution. Såfremt der i medfør af anden lovgivning er fastsat kompetencebestemmelser
med henblik på at forebygge tilbagevendende problemstillinger med myndighedsinhabilitet, kan disse være
tilstrækkelige til at imødegå de beskrevne interessekonflikter, hvis de anses for dækkende i forhold til at
håndtere disse specifikke problemstillinger.
Til nr. 29. (§ 46, stk. 2, 2. pkt.)
Den gældende bestemmelse i miljøvurderingslovens § 46, stk. 2, fastsætter, at den kompetente myndighed
er tilsynsmyndighed for de afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår fastsat i tilladelser
efterkommes.
Det følger af den foreslåede
§ 46, stk. 2, 2. pkt.,
at den kompetente myndighed er tilsynsmyndighed for de
afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår efter lovens § 27 fastsat i tilladelser overholdes.
Ændringen betyder, at den gældende retstilstand opretholdes og præciseres med en henvisning til
miljøvurderingslovens § 27, for så vidt angår overholdelsen af vilkår fastsat i tilladelser efter lovens § 25.
Til § 2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Til nr. 1 (§ 2, stk. 3, 2. pkt.)
Det foreslås, at § 2, stk. 3, 2. pkt., ophæves, idet bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 5 a-5 c i
husdyrbrugloven og § 2, stk. 3, 1. pkt., både fastlægger rammerne for gødningsanvendelsen og giver
bemyndigelsen til at fastlægge den nedre grænse for, hvornår bekendtgørelsen finder anvendelse. Der er
således ikke behov for den selvstændige bemyndigelse i § 2, stk. 3, 2. pkt., hvorefter miljøministeren kan
fastsætte regler om, at anvendelse af gødning under en vis grænse ikke er omfattet af lovens regler.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 7)
Den gældende husdyrbruglovs § 3, stk. 1, fastsætter definitioner af særligt relevante begreber, herunder
husdyrbrug, husdyranlæg, emission og bedste tilgængelige teknik.
Loven indeholder ikke i dag en definition af offentlighed, idet den gældende definition af begrebet
offentlighed er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 13, hvorved begrebet defineres
som en eller flere fysiske eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller
forventes berørt af en etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug samt foreninger og organisationer,
der efter deres vedtægter eller love har til hovedformål at værne om de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 1, i
husdyrbrugloven
Det foreslås, at der i lovens
§ 3, stk. 1, nr. 7,
indsættes en definition af begrebet
”offe tlighed”,
som
indebærer, at begrebet omfatter både den brede offentlighed, som omfatter en eller flere fysiske eller
juridiske personer eller foreninger, organisationer eller grupper, og den berørte offentlighed, som omfatter
den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse en godkendelse eller
tilladelse efter lovens §§ 16 a eller 16 b. Hertil anses også Ikke-statslige organisationer foreninger og
organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis
foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer, for at være omfattet.
Forslaget skal sikre, at EU-Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelsen til gennemførelse af VVM-
direktivets artikel 1, stk. 2, imødekommes. Kommissionen bemærkninger må forstås således, at den
gældende definition af begrebet offentlighed, er utilstrækkelig. Kommissionen anfører således, at en sådan
definition alene gennemfører VVM-direktivets
defi itio af ”de erørte offe tlighed”, og at dette ikke i
overensstemmelse med direktivet.
Det foreslås derfor, at lovens definition af offentlighed
–
set ift. den gældende definition i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 13,
–
defineres således, at det klart fremgår, at begrebet
offentlighed i husdyrbrugloven omfatter direktivets definitioner af både den brede offentlighed og den
berørte offentlighed, jf. direktivets artikel 1, stk. 2, litra d og e.
Inddragelse af offentligheden og gennemsigtighed i processen er centrale hensyn i VVM-direktivet. Begrebet
”offe tlighed” i de foreslåede § , stk. , r. , skal forstås redt og ude ege tlige i dskræ k i ger, dvs.
en personkreds uden egentlige begrænsninger, der både omfatter fysiske og juridiske personer samt
foreninger, organisationer og grupper.
Den foreslåede definition i § 3, stk. 1, nr. 7, medfører ikke en ændring af retstilstanden, da lovændringen ikke
indebærer indholdsmæssige ændringer ift. den gældende definition i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens
§ 2, stk. 1, nr. 1.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Der henvises i den forbindelse til, at de gældende annonceringsregler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens
§ 62, reelt set indebærer, at den brede offentlighed inddrages i den informationsproces, der følger af den
gældende lovs § 55, stk. 2, og som det er hensigten skal videreføres i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen,
jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 6. Tilsvarende har offentligheden mulighed for at kommentere på det
offentliggjorte udkast, herunder kan alle bede om at modtage udkast til afgørelse, jf. den gældende lovs §
55, stk. 4, som det er hensigten at videreføre i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, jf. lovforslagets § 2, nr.
4 og 6.
Til nr. 3 (§ 54 j, stk. 3)
Efter den gældende husdyrbruglovs § 54 j, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler om annoncering af
afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, dvs. screeningsafgørelser. Bestemmelsen gennemfører VVM-direktivets
artikel 4, stk. 5, 2. pkt.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 62, stk. 1, nr. 3, hvoraf
det følger, at kommunalbestyrelsen skal foretage digital annoncering af afgørelser om godkendelser og
tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, der ikke er omfattet af proceduren i husdyrbruglovens §
55, herunder begrundelsen, jf. bekendtgørelsens § 61, stk. 2. Offentliggørelsen af førnævnte afgørelser kan
ske på kommunens hjemmeside, eller ved anvisning på kommunens hjemmeside om, hvor og hvordan den
pågældende information eller afgørelse er tilgængelig, jf. § 62, stk. 1, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 54 j, stk. 3,
om annoncering af afgørelser omfattet af § 54 j,
stk. 1, dvs. ophæves. Ophævelsen af stk. 3 er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 3. Det
foreslås således, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 56 a, stk. 3, præciseres, således at det udtrykkeligt
fremgår, at bestemmelsen også omfatter annoncering af afgørelser omfattet af § 54, j, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 54 j, stk. 3, videreføres dermed ved med de ændringer til §
56 a, stk. 3, som foreslås med forslagets § 2, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 6, nedenfor.
Ophævelsen af stk. 3, er endvidere en konsekvens af, at bestemmelserne i lovens § 55, stk. 2-5, om
inddragelse af offentligheden og annoncering ophæves med henblik på at overføre disse regler til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen således, at VVM-reglerne for projekter om intensiv husdyravl som
hovedregel samles i denne bekendtgørelse. I det lys vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det er mest
hensigtsmæssigt at samle bemyndigelsen til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden og berørte
myndigheder samt annoncering i § 56 a, stk. 3.
Lovforslaget ændrer således ikke på den nugældende retstilling, idet miljøministeren fortsat vil være
bemyndiget til at fastsætte regler om annoncering af afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1. Bemyndigelsen vil
dog med dette lovforslaget følge af § 56 a, stk. 3.
Til nr. 4 (§ 55, stk. 2-5)
Efter husdyrbruglovens § 55, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte krav om tidlig inddragelse af
offentligheden, herunder berørte myndigheder. Den gældende § 55, stk. 2, har således til formål at
gennemføre VVM-direktivets artikel 6, stk. 1-4, og skal således sikre, at offentligheden tidligt i
beslutningsprocessen får kendskab til ansøgningen om godkendelse eller tilladelse og relevante oplysninger.
Med bestemmelsen sikres offentligheden mulighed for at komme med bemærkninger, ideer, emner m.v.,
som ansøgeren kan bruge i det evt. videre arbejde med miljøkonsekvensrapporten m.v.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte passende frister for offentlighedens
og berørte myndigheders fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål. Den gældende bestemmelse har til
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
formål at implementere VVM-direktivets artikel 6, stk. 6, hvorefter der skal fastsættes rimelige tidsrammer
for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at informere berørte myndigheder og offentligheden, og
til at berørte myndigheder og den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i
beslutningsprocesserne. Af bemærkningerne til den gældende § 55, stk. 3, Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 114, som fremsat, side 159, fremgår det, at en passende frist i det enkelte tilfælde vil afhænge af det
ansøgtes kompleksitet, karakter og omfang m.v. samt praktiske hensyn, som f.eks. ferieperioder, den berørte
offentlighed, det valgte medie eller samspillet mellem disse. Det følger videre af de nævnte forarbejder, at
en frist for offentlighedsfasen på 2 uger som udgangspunkt
–
og i overensstemmelse med hidtidig praksis
–
anses for passende, hvis der ikke er særlige forhold, der konkret begrunder en længere eller kortere frist.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen fremsende udkast til afgørelse til dem, som
har anmodet herom samt til naboer og andre berørte. Den gældende bestemmelse fastsætter endvidere en
frist på 30 dage til at kommentere udkastet i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 6, stk. 7.
Af den gældende lovs § 55, stk. 5, følge det, at kommunalbestyrelsen straks skal foretage offentlig
annoncering, når den har truffet afgørelse om en ansøgning omfattet af offentlighedsproceduren.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at indholdet af afgørelsen og de vigtigste begrundelser og
vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen, herunder proceduren for offentlig deltagelse, gøres
tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også
informere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante oplysninger stilles til rådighed.
De oplysninger, som skal være tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder, omfatter den trufne
afgørelse, herunder de vilkår og betingelser, der evt. er knyttet til afgørelsen, de vigtigste begrundelser for
afgørelsen og de overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse, herunder resumé af resultaterne af de høringer, der er foretaget, indhentede oplysninger, og
hvorledes disse resultater er indarbejdet eller på anden måde er taget i betragtning.
Den gældende husdyrbruglovs § 55, stk. 5, har således bl.a. til formål at gennemføre VVM-direktivets artikel
9, stk. 1, der indeholder bestemmelser om, hvem der skal informeres og om hvad, når der er truffet afgørelse
om at meddele eller give afslag på en ansøgning om VVM-tilladelse.
Det foreslås med lovforslaget, at
§ 55, stk. 2-5,
ophæves med henblik på at overføre disse regler til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen således, at VVM-reglerne for projekter om intensiv husdyravl som
hovedregel samles i denne bekendtgørelse.
Fremadrettet vil § 55, stk. 2-5, blive videreført i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3. Den nugældende retsstilling vil derfor i vid udstrækning blive
videreført. I det omfang EU-Kommissionens åbningsskrivelse giver anledning til at præcisere nugældende
regler i § 55, stk. 2-5, vil sådanne tilpasninger dog blive foretaget i forbindelse med, at
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ændres og i hvilken forbindelse relevante supplerende bestemmelser
til gennemførelse af VVM-direktivet indføjes i bekendtgørelsen. Der er redegjort nærmere for disse
overvejelser nedenfor i bemærkningerne til § 2, nr. 6, nedenfor.
Til nr. 5 (§ 56, stk. 1)
Den gældende husdyrbruglovs § 56, stk. 1, indebærer, at godkendelser og tilladelser omfattet af
husdyrbrugloven, som ikke er omfattet af offentlighedsbestemmelserne i § 55, først kan meddeles, når der
er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne
til den omhandlede ejendom.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
Det følger af forarbejderne til den nugældende bestemmelse, hhv. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, som
fremsat, side 1996, og Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114, som fremsat, side 161, at bestemmelsen
svarer til bestemmelsen om naboorientering efter planlovens landzoneregler.
Det foreslås med lovforslaget, at
§ 56, stk.
1, ændres således, at henvisningen
offentlighedsbestemmelserne i § 55, udgår, og erstattes af en henvisning til lovens § 55.
til
Ændringen foretages som konsekvens af, at § 55, stk. 2-5, ophæves. Retsstillingen vil fortsat være, at
godkendelser og tilladelser, der ikke kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og som derfor ikke er
omfattet af VVM-pligt, er omfattet af krav om naboorientering, jf. § 56, stk. 1.
Til nr. 6 (§ 56 a, stk. 1, 1. pkt.)
Den gældende husdyrbruglovs § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og §
55, der kan påklages, tillige skal meddeles klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§
84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.
Det foreslås med lovforslaget, at
§ 56 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres således, at tillige udgår af bestemmelsen.
Ændringen, som alene er af redaktionel karakter, foretages som konsekvens af, at § 55, stk. 5, ophæves.
Ændringen indebærer således ingen ændring i den gældende retsstilling. Kommunalbestyrelsen skal således
fortsat meddele afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og § 55, der kan påklages, til klageberettigede personer,
organisationer og myndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens
behandling.
Til nr. 7 (§ 56 a, stk. 3)
Den gældende husdyrbruglovs § 56 a, stk. 3, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om
offentlighedens inddragelse i sager omfattet af §§ 54 j-56, og visse afgørelser i sager om revurdering efter §§
40 og 41, samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler
udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i forhold til afgørelser vedrørende
bedrifter med arealer, der modtager gødning.
Det følger af forarbejderne til den nugældende bestemmelse, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114, som
fremsat, side 161, at bemyndigelsen bl.a. kan anvendes til at fastsætte regler for kommunalbestyrelsens
høringer, herunder deres form, indhold og formidling. Det følger videre, at bestemmelse også kan anvendes
til at fastsætte regler om bl.a. fremgangsmåden ved gennemførelse af annonceringer og høringer, herunder
tidsfrister.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 69, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsens underretninger, informationer og høringer skal ske digitalt og indberettes i en
særlig form til en elektronisk portal eller et register.
Bestemmelsen er nærmere udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er bl.a. fastsat regler om
inddragelse af berørte myndigheder i forbindelse med sager, som ikke er omfattet af proceduren i den
gældende § 55 i husdyrbrugloven, jf. § 59 i den gældende bekendtgørelse.
Der er endvidere fastsat regler om digital annoncering af information og afgørelser i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 62. Også denne bestemmelse har hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 56 a, stk. 3, samt lovens § 69. Bestemmelsen omfatter annoncering af bl.a.
information til offentligheden, jf. den gældende husdyrbruglovs § 55, stk. 2, afgørelser om godkendelser og
tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, der er omfattet af proceduren i den gældende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
husdyrbruglovs § 55, med de oplysninger, der er nævnt i den gældende lovs § 55, stk. 5, og afgørelser om
godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, der ikke er omfattet af proceduren i den
gældende
husdyrbruglovs
§
55,
herunder
begrundelsen,
jf.
den
gældende
husdyrgodkendelsesbekendtgørelses § 61, stk. 2.
Det foreslås, med lovforslaget, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i
§ 56 a, stk. 3,
præciseres
således, at bestemmelsen udtrykkeligt omfatter inddragelse af berørte myndigheder og regler om
annoncering i sager omfattet af § 54 j, stk. 1 og § 55, stk. 1. Der er som nævnt tale om en præcisering, hvorfor
den nugældende retsstilling videreføres.
Præciseringen af § 56 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve den gældende lovs § 55,
stk. 2-5, jf.- forslagets § 2, nr. 4, idet det er hensigten, at de ophævede bestemmelser skal videreføres i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i medfør af § 56 a, stk. 3. Herved vil det kunne sikres, at VVM-reglerne
for projekter om intensiv husdyravl som hovedregel samles i denne bekendtgørelse.
Den foreslåede præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3, skal medvirke til at sikre, at de
bemærkninger, der følger af EU-Kommissionens åbningsskrivelse, kan imødekommes i overensstemmelse
med Danmarks besvarelse heraf ved ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommissionen har
bl.a. kritiseret implementeringen af VVM direktivets artikel 6, som vedrører offentlighedens, herunder den
berørte offentligheds mulighed, for tidligt at blive informeret om og inddraget i beslutningsprocesserne om
konkrete projekter. EU-Kommissionens åbningsskrivelse vil således give anledning til præciseringer i forhold
til de nugældende regler i lovens § 55, stk. 2-5, når disse bestemmelser som det er hensigten overføres til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i medfør af § 56 a, stk. 3. Foruden disse præciseringer, er det hensigten,
at den nugældende retsstilling således vil blive videreført i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a, stk. 3, vil bl.a. blive anvendt til at udvide den nugældende regel i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 59, således at bestemmelsen også vil omfatte høring af de berørte
myndigheder i forbindelse med afgørelser, der er omfattet af lovens § 54 j og § 55, dvs. i projekter omfattet
af hhv. screeningspligt og obligatorisk VVM-pligt. Denne forpligtelser følger i dag af den gældende lovs § 55,
stk. 2. Den beskrevne ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 59, vil indebære en mere tekstnær
implementering af VVM-direktivets artikel 6, stk. 1. Der skal også i bekendtgørelsen fastsættes regler, der
sikrer, at de berørte myndigheder bliver hørt, inden kommunalbestyrelsen afgiver en udtalelse om, hvor
omfattende
og
detaljerede
de
oplysninger,
som
ansøger
skal
fremlægge
i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten, skal være. En sådan bestemmelse skal sikre gennemførelse af VVM-
direktivets artikel 5, stk. 2.
Der skal endvidere
–
i overensstemmelse med den gældende lovs § 55, stk. 2,
–
fastsættes regler, der sikrer,
at offentligheden ved offentlig annoncering eller andre egnede midler inddrages tidligt i
beslutningsprocedurerne, og senest så snart de oplysninger, der følger af VVM-direktivets artikel 6, stk. 2,
litra a-g, med rimelighed kan gives. Dette vil indebære, at offentligheden skal informeres om de oplysninger,
der følger af den gældende lovs § 55, stk. 2, nr. 1-7. Derudover skal offentligheden også informeres om,
hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af ansøgeren eller kommunalbestyrelsen til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
I overensstemmelse med den gældende lovs § 55, stk. 3, vil der også blive fastsat regel om, at
kommunalbestyrelsen fastsætter passende tidsfrister for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål i
forbindelse med den beskrevne offentlighedsproces. Bestemmelsen vil endvidere fortsat give mulighed for
kommunalbestyrelsen til at fastsætte en passende frist afhængig af det ansøgtes kompleksitet, karakter og
omfang samt praktiske hensyn. I overensstemmelse med EU-Kommissionens bemærkninger i
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
åbningsskrivelsen vil reglen dog blive formuleret således, at der ikke kan fastsættes frister, der er kortere end
2 uger.
Herudover skal der på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen også fastsættes regler, der udtrykkeligt
sikrer, at den berørte offentlighed og berørte myndigheder inden for rimelige tidsfrister får adgang til de
oplysninger, der følger af VVM-direktivets artikel 6, stk. 3, dvs. ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger, og rapporter og udkast til afgørelse om
tilladelse. Der skal i den forbindelse også fastsættes regler, der sikrer, at den berørte offentlighed og de
berørte myndigheder har adgang til at kommentere på oplysningerne og derved vil have reel adgang til tidligt
og effektivt at deltage i beslutningsprocessen, mens alle muligheder står er åbne. Kommunalbestyrelsen vil
–
i overensstemmelse med den gældende § 55, stk. 4
–
være forpligtet til at fastsætte en høringsfrist på
mindst 30 dage svarende til direktivets artikel 6, stk. 7.
Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse blive forpligtet til at fastsætte rimelige tidsrammer for de
forskellige faser, således at der dels er tilstrækkelig tid til at informere de berørte myndigheder og
offentligheden, dels er tilstrækkelig tid for den berørte offentlighed og de berørte myndigheder til at
forberede sig på og opnå reel deltagelse i beslutningsprocessen. Denne forpligtelse vil have til formål at
gennemføre direktivets artikel 6, stk. 5, i overensstemmelse med EU-Kommissionens bemærkninger i
åbningsskrivelsen, og vil være en videreførelse af den gældende lovs § 55, stk. 3.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil som hidtil kunne anvendes til at fastsætte regler om formidling af høringer,
jf. også den gældende § 62 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om offentliggørelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil tilsvarende kunne anvendes til at fastsætte regler svarende til den
nugældende lovs § 55, stk. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen dels straks skal foretage offentlig annoncering,
når den har truffet afgørelse om en ansøgning omfattet af lovens § 55, stk. 1, dels skal sikre, at indholdet af
afgørelsen og de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder om
proceduren for offentlig deltagelse, er tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder, dels skal
informere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante oplysninger stilles til rådighed.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at ovennævnte angivelse af konkrete udmøntninger ikke er
udtømmende, men alene er et udtryk for forventede ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen som
følge af, at husdyrbruglovens § 55, stk. 2-5, ophæves og i lyset af EU-Kommissionens åbningsskrivelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelsen fortsat bl.a. også vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om høring og annoncering samt efterfølgende informering og inddragelse af offentligheden
om godkendelser og tilladelser mv. alt efter de EU-krav, som de forskellige direktiver eller internationale
forpligtelser måtte stille til inddragelse af offentligheden.
Til nr. 8 (§ 56 a, stk. 4)
Den gældende husdyrbruglovs § 56 a, stk. 4, indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om
inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller anvendelse af gødning m.v. i en anden
stat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale
forpligtelser.
Det foreslås med lovforslaget, at
§ 56 a, stk. 4,
præciseres, således at det fremgår, at miljøministeren
fastsætter regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug,
husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
anvendelse af gødning m.v. i en anden stat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, for at opfylde
Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.
Ændringen er alene er af redaktionel karakter, og indebærer ingen ændring af den gældende retstilstand.
Til § 3
Det foreslås med
§ 3,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. miljøvurderingslovens §
59 og husdyrbruglovens § 112.
Til § 4
Det foreslås med
§ 4, stk. 1,
at ansøgninger efter miljøvurderingsloven om projekter om intensivt
fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, der er indgivet til eller
under behandling ved kommunalbestyrelsen overføres ved ikrafttrædelsen af lovforslaget til
miljøministeren.
Det foreslås med § 4, stk. 2, kommunalbestyrelsen videresender sagerne til miljøministeren, som orienterer
ansøger om, at sagerne færdigbehandles af miljøministeren.
Til § 5
Det foreslås med
§ 5, stk. 1,
at såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ved behandlingen af en klage over en
afgørelse efter miljøvurderingsloven vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er
beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten efter lovforslagets ikrafttrædelsen, træffer afgørelse om, at sagen
hjemvises til fornyet behandling i første instans, skal sagen i først instans overføres til miljøministeren.
Det foreslåede
§ 5, stk. 2,
indebærer, at kommunalbestyrelsen i sager omfattet af § 5, stk. 1, videresender
sagen til miljøministeren, som orienterer adressaten om, at sagen færdigbehandles af ministeren.
Til § 6
Det foreslås med § 6, at såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet efter lovforslagets ikrafttrædelse stadfæster
en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om krav om miljøvurdering af intensivt fiskeopdræt, hvor det
samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, skal miljøministeren færdigbehandle sagen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0073.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VMM), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018:
§1
–
Stk. 2.
Formålet med en miljøvurdering er, at der
under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til planers, programmers og projekters sandsynlige
væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den
biologiske mangfoldighed, befolkningen,
menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund,
jordarealer, vand, luft, klimatiske
faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv,
herunder kirker og deres omgivelser og
arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske-
og naturskabte katastroferisici og ulykker og
ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold
mellem disse faktorer.
§4
–
Stk. 2.
Lovens bestemmelser om offentlig høring,
jf. § 35, finder ikke anvendelse på projekter, der
vedtages i enkeltheder ved lov.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på projekter
eller dele af projekter, som i anden lovgivning
udtrykkeligt er undtaget fra loven.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan efter
forhandling med miljø og
fødevareministeren fastsætte regler, der fraviger
lovens bestemmelser om projekter på
havområdet.
2.
§ 4, stk. 2 og 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Såfremt et projekt omfattet af lovens
bilag 1 eller 2 vedtages i enkeltheder ved en
særlig lov, kan høring af offentligheden, jf. §
35, stk. 1, nr. 2 og 3, undlades, forudsat at
lovens formål, jf. § 1, opfyldes. Undtagelsen
gælder ikke høring efter § 38.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på
projekter eller dele af projekter omfattet af
bilag 1 eller 2, såfremt projekterne
miljøvurderes efter anden lovgivning, som
udtrykkeligt undtager disse projekter fra denne
lov.
Stk. 4.
Et projekt omfattet af lovens bilag 1 eller
2 kan i undtagelsestilfælde helt eller delvist
1.
I
§ 1 stk. 2,
indsættes efter »der under
inddragelse af offentligheden«: »så tidligt som
muligt og forud for, at myndigheden træffer
afgørelse om en plan, et program eller et
projekt,«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0074.png
fritages fra lovens bestemmelser om
miljøvurdering, hvis dette vil skade formålet
med projektet, forudsat at lovens formål, jf. §
1, opfyldes. Fritagelsen gælder ikke høring
efter § 38.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§5
§ 5 nr. 1) Offentligheden:
a) En eller flere fysiske eller juridiske personer
(selskaber m.v.), som direkte eller indirekte
berøres eller forventes berørt af planen,
programmet eller projektet, og
b) foreninger og organisationer, der har
beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer.
2-4) --
3.
§ 5, nr. 1,
affattes således:
»1) Offentligheden:
a) den brede offentlighed: en eller flere fysiske
eller juridiske personer eller foreninger,
organisationer eller grupper, og
b) den berørte offentlighed: den del af
offentligheden, som er berørt af, kan blive
berørt af eller har en interesse i planen,
programmet eller projektet. Hertil anses også
Ikke-statslige organisationer foreninger og
organisationer, der har beskyttelsen af
landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser
som formål, hvis foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen
eller organisationen repræsenterer mindst
100 medlemmer, for at være omfattet.«
5) Miljøvurdering af konkrete projekter: En proces,
der består af
a-c
–
d)
myndighedens afgørelse om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet under
hensyntagen til resultaterne af den i litra c
omhandlede undersøgelse og myndighedens egen
supplerende undersøgelse, jf.
§ 24, stk. 1, og
e)
afgørelse om tilladelse efter § 25, og afgørelse
om tilladelse efter anden lovgivning som i regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en
afgørelse om tilladelse efter § 25.
6-8)
–
4.
I
§ 5, nr. 5, litra d,
ændres »myndighedens
afgørelse« til »myndighedens begrundede
konklusion
«.
5.
I
§ 5, nr. 5, litra e,
indsættes før »afgørelse om
tilladelse efter § 25«: »indarbejdelse af
myndighedens begrundede konklusion i«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0075.png
§ 15
§ 15.
Følgende projekter, der kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet må ikke
påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt
har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet
efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på
miljøet,
1-2) --
3)
projekter omfattet af bilag 2, hvor en bygherre
har anmodet om, at ansøgningen skal undergå en
miljøvurdering, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 2.
-
Stk. 3.
Tilladelser, som i henhold til regler fastsat i
medfør af stk. 4 helt eller delvis skal erstatte
tilladelser efter § 25, skal meddeles på baggrund af
en miljøvurdering efter reglerne i denne lov eller
regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4.
7.
I
§ 15, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 18, stk. 2« til: »§
19, stk. 4«.
6.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter »Følgende
projekter, der«: »på grund af deres art,
dimensioner eller placering«.
8.
I
§ 15, stk. 3,
ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk.
5«.
§ 17
9.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen er myndighed for
behandling af projekter på land omfattet af bilag 1
og 2 og for behandling af bygherrens ansøgninger
efter § 18 og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21
og 25, jf. dog stk. 2, og 5 og 6.
Stk. 2.
Regionsrådet er myndighed for behandling
af projekter omfattet af bilag 1 og 2 og for
behandling af bygherrens ansøgninger efter § 18
og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21 og 25, hvis
dele eller hele projektet er omfattet af
råstoflovens § 7, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3.
Miljøministeren er myndighed for
behandling af projekter på havområdet omfattet af
bilag 1 og 2 og for behandling af bygherrens
ansøgninger efter § 18 og dertil knyttede
afgørelser efter §§ 21 og 25. Dog er
kommunalbestyrelsen myndighed for behandling
af projekter vedrørende
kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af § 3,
stk. 2 og 3, i lov om kystbeskyttelse m.v. og
intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er
beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten.
§ 17, stk. 1-4,
affattes således:
Ȥ
17.
Kommunalbestyrelsen er myndighed
for behandling af sager vedrørende projekter
på land, der er omfattet af bilag 1 eller 2, og
herunder for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art,
dimensioner eller placering kan forventes at få
er væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. dog
stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 2.
Regionsrådet er myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter, der
er omfattet af bilag 1 eller 2, hvor hele eller
dele af projektet er omfattet af råstoflovens §
7, og herunder for vurderingen af, om
projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes
at få er væsentlige indvirkninger på miljøet, jf.
dog stk. 5 og 6.
Stk. 3.
Miljøministeren er myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter på
havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, jf. dog
stk. 4, og herunder for vurderingen af, om
projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0076.png
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren er
myndighed for følgende projekter på havet:
1) Projekter om efterforskning og indvinding af
kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger
m.v. omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29, og
bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i,
og nr. 13, litra a og b.
2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg,
der udnytter vand og vind, med tilhørende interne
ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j,
og nr. 13, litra a.
Stk. 5-7
–
Kapitel 7
Krav til bygherren
Ansøgning
§ 18
§ 18.
Bygherren skal før etablering, udvidelse eller
ændring af projekter omfattet af bilag 1 og 2
indgive en skriftlige ansøgning om projektet til den
myndighed, der skal behandle ansøgningen, jf. §
17.
Stk. 2.
Såfremt bygherren ønsker, at et projekt
omfattet af bilag 2 skal undergå en
miljøvurderingsproces, skal bygherrens ansøgning
indeholde oplysning herom.
§ 19
§ 19.
Bygherrens ansøgning om en afgørelse efter
§ 21, skal indeholde
1) oplysninger om projektets potentielle
indvirkning på miljøet, jf. bilag 5, og
2) tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet,
der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevante for det konkrete projekt.
Stk. 2.
Ansøgningen efter stk. 1 kan indeholde en
beskrivelse af særkender ved projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå
at få er væsentlige indvirkninger på miljøet.
Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter
omfattet af bilag 1 eller 2, hvor hele eller dele
af projektet er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i lov
om kystbeskyttelse m.v., og herunder for
vurderingen af, om projekter omfattet af bilag
2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få er væsentlige
indvirkninger på miljøet.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
er myndighed for behandling af sager
vedrørende projekter på havområdet, der er
omfattet af bilag 1 eller 2, og herunder for
vurderingen af, om projekter omfattet af bilag
2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få er væsentlige
indvirkninger på miljøet:
1) Projekter om efterforskning og indvinding
af kulbrinter, lagring i undergrunden,
rørledninger m.v. omfattet af bilag 1, nr. 14,
16, 22, 23 og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e,
nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, og nr. 13, litra a og
b.
2) Projekter om etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vand og
vind, med tilhørende interne ledningsanlæg
omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13,
litra a.»
10.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Bygherrens ansøgning og
miljøkonsekvensrapport«.
11.
I
§ 18, stk. 1,
indsættes efter
”o fattet af ilag
”: ”, der på gru d af deres art, di e sio er
eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet,«.
12.
§ 18, stk. 2,
ophæves.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0077.png
eller forebygge, hvad der kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
13.
§ 19
affattes således:
Ȥ
19.
Bygherren skal før etablering, udvidelse
eller ændring af projekter omfattet af bilag 2
indgive en skriftlig ansøgning om en afgørelse
efter § 21 til den myndighed, der skal
behandle ansøgningen, jf. § 17.
Stk. 2.
Bygherrens ansøgning om en afgørelse
efter § 21 skal indeholde
1) oplysninger om projektets karakteristika og
dets forventede væsentlige indvirkninger på
miljøet, jf. bilag 5, og
2) tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-
lovgivning, der er relevante for det konkrete
projekt.
Stk. 3.
Bygherrens ansøgning kan tillige
indeholde en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der
påtænkes truffet for at undgå eller forebygge,
hvad der kunne have været væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet.
Stk. 4.
Hvis en bygherre ønsker, at et projekt
omfattet af bilag 2 skal undergå en
miljøvurdering, fordi det på grund af dets art,
dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. § 15,
stk. 1, nr. 3, skal bygherrens ansøgning
indeholde oplysning herom.«
§ 20
§ 20.
Bygherren fremlægger en
miljøkonsekvensrapport for et projekt omfattet af
§ 15. De oplysninger, som bygherren efter stk. 2
fremlægger i miljøkonsekvensrapporten, skal være
fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst
omfatte følgende oplysninger:
1-6)
–
Stk. 3-6
–
14.
I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de
oplysninger, der med rimelighed kan kræves,
for at der kan nås frem til en begrundet
konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn
til gældende viden og vurderingsmetoder.«
15.
I
§ 20, stk. 2,
ændres
»Miljøkonsekvensrapporten skal« til: »De
oplysninger, som bygherren fremlægger i
miljøkonsekvensrapporten, skal være
fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet
og«.
16.
I
§ 20
indsættes som
stk. 7:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0078.png
»Stk.
7.
Myndigheden, jf. § 17, skal stille
relevante miljøoplysninger til rådighed for
bygherrens udarbejdelse af
miljøkonsekvensrapporten, jf. stk. 2, såfremt
myndigheden er i besiddelse af sådanne.«
§ 21
§ 21.
Myndigheden, jf. § 17, træffer på grundlag af
bygherrens ansøgning, jf. § 19, afgørelse om,
hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2 er omfattet
af krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved
vurderingen skal myndigheden tage hensyn til
kriterierne i bilag 6. Afgørelsen skal endvidere tage
hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller
vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er
foretaget i medfør af EU-lovgivningen.
Stk. 2.
Afgørelsen skal begrundes med
hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til de i
bilag 6 opførte relevante kriterier. Begrundelsen
for en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet
af krav om miljøvurdering, skal endvidere anføre
særkender ved projektet eller anføre, hvilke
foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå
eller forebygge, hvad der ellers kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, hvis
bygherren har fremlagt en beskrivelse efter § 19,
stk. 2.
§ 23
§ 23 stk. 1-3
–
19.
I
§ 23
indsættes efter
stk. 3
som nyt stykke:
»Stk.
4.
Myndigheden udarbejder en
udtalelse på grundlag af de af bygherren
fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne
om projektets særlige karakteristika, jf. § 18,
herunder dets placering og tekniske
kapacitet, og dets forventede indvirkning på
miljøet, og de under høringen fremkomne
kommentarer og bemærkninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
17.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2«: »,
der på grund af dets art, dimensioner eller
placering er undergivet et«.
18.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »19, stk. 2« til: »§ 19,
stk. 3«.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministen kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af udtalelsen efter
stk. 1 og om myndighedens afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0079.png
§ 24
§ 24 stk. 1.
–
Stk. 2.
Myndigheden skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende den i høring hos
berørte myndigheder og offentligheden i
overensstemmelse med § 35, stk. 1, nr. 3, og § 38.
20.
I
§ 24, stk. 2,
ændres »§ 35, stk. 1, nr. 3« til:
»§ 35, stk. 3, nr. 3«.
§ 25
21.
§ 25.
Efter høringen skal myndigheden træffe
afgørelse, om en ansøgning efter § 18, stk. 1, kan
imødekommes. Afgørelsen træffes på grundlag af
bygherrens ansøgning, miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet
af de høringer, der er foretaget. Såfremt projektet
kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden
stat, kan myndigheden først træffe afgørelse om
tilladelse til projektet, når miljøministerens
samtykke efter § 38 foreligger.
Stk. 2.
–
§ 27
22.
§ 27.
Træffer myndigheden afgørelse efter § 25,
stk. 1, om at tillade det ansøgte projekt, skal
afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en
beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og
om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, og eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
§
27 affattes således:
Ȥ
27.
Træffer myndigheden afgørelse efter
§ 25, stk. 1, om at tillade det ansøgte
projekt, skal afgørelsen omfatte den
begrundede konklusion samt indeholde alle
de miljømæssige betingelser, der er knyttet
til afgørelsen, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå, forebygge
eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, som bygherren skal gennemføre, og
eventuelle overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2.
Myndigheden kan stille vilkår for
tilladelser, jf. stk. 1, med henblik på
opfyldelse af lovens formål og inden for dens
anvendelsesområde. Vilkår skal stå i et
rimeligt forhold til projektets art, placering
og dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet.
Stk. 3.
Har projektet væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, skal myndigheden i
I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og resultatet af
de høringer, der er foretaget« til: »,
resultaterne af de høringer der er foretaget,
myndighedens begrundede konklusion«.
Stk. 2.
Myndigheden kan stille vilkår for tilladelser,
jf. stk. 1, med henblik på opfyldelse af lovens
formål og inden for dens anvendelsesområde.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0080.png
Stk. 3.
Træffer myndigheden afgørelse om at
nægte tilladelse til det ansøgte projekt, skal
myndigheden angive hovedårsagerne herfor i
afgørelsen.
tilladelsen stille vilkår for bygherrens
overvågning heraf.
Stk. 4.
Vilkår om
overvågningsforanstaltninger og deres
omfang og varighed skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes
eksisterende overvågningsordninger fra
anden EU-lovgivning eller fastsat i anden
lovgivning eller i medfør af anden lovgivning,
hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til
konkrete projekt og formålet med
overvågningen.
Stk. 5.
Træffer myndigheden afgørelse om at
nægte tilladelse til det ansøgte projekt, skal
myndigheden angive hovedårsagerne herfor
i afgørelsen.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om overvågningens
gennemførelse, om indholdet i
overvågningen og om, at overvågningen i
visse tilfælde skal udøves af andre end
bygherren, samt om indberetning til
ministeren af resultaterne af
overvågningen.«
23.
§ 28
affattes således:
Ȥ
28.
Myndigheden kan genoptage en
afgørelse efter § 25 og kan om nødvendigt
meddele forbud og påbud, herunder
tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte
særlige vilkår i en eksisterende tilladelse,
hvis
1) der fremkommer nye oplysninger om
projektets væsentlige skadelige indvirkning
på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige
indvirkning ikke kunne forudses ved
myndighedens afgørelse om tilladelsen, eller
3) projektets skadelige indvirkning i øvrigt
går ud over det, som blev lagt til grund ved
myndighedens meddelelse af tilladelse.«
§ 28
§ 28.
Vil projektet have væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, skal myndigheden i
tilladelsen stille vilkår, jf. § 27, stk. 2, for
bygherrens overvågning heraf.
Stk. 2.
Myndigheden kan genoptage en afgørelse
efter § 25 og kan om nødvendigt meddele forbud
og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller
fastsætte særlige vilkår i en eksisterende tilladelse,
hvis
1) der fremkommer nye oplysninger om projektets
væsentlige skadelige indvirkning på miljøet eller
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke
kunne forudses ved myndighedens afgørelse om
tilladelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om overvågningens gennemførelse, om
indholdet i overvågningen og om, at
overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end bygherren, samt om indberetning til
ministeren af resultaterne af overvågningen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0081.png
§ 32
§ 32.
Den myndighed, der som en del af
udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan eller et
program foretager en miljøvurdering m.v. efter
reglerne i afsnit II, skal foretage høring af
1) berørte myndigheder, før der træffes
screeningsafgørelse efter § 10,
2) berørte myndigheder, før der tages stilling til
afgrænsningen af miljørapporten, jf. § 11, og
3) offentligheden og berørte myndigheder over
udkast til plan eller program samt ledsagende
miljørapport, jf. § 12.
Stk. 2.
Myndigheden fastsætter en passende frist
for høringer efter stk. 1.
24.
§ 32, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Den myndighed, der som en del af
udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan
eller et program foretager en miljøvurdering
m.v. efter reglerne i afsnit II, skal sikre, at
1) offentligheden,
2) berørte myndigheder, og
3) berørte stater
informeres tidligt i beslutningsprocessen og
senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives.
Stk. 2.
De oplysninger, som myndigheden
skal informere om, jf. stk. 1, er følgende:
1) Angivelse af, hvortil bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes.
2) Nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål.
3) Oplysning om, hvorvidt planen eller
programmet vil indebære en høring
efter § 38.
4) Planens eller programmets retlige
grundlag.
5) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er
indhentet af myndigheder til brug for
sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden, berørte myndigheder
og berørte nabostater.
6) Eventuelle supplerende oplysninger,
herunder de vigtigste rapporter og
anbefalinger mv., som myndigheden
har modtaget.
7) Hvor og hvordan oplysningerne stilles
til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil
blive truffet med henblik på
offentlighedens, berørte myndigheders
og berørte staters deltagelse i
miljøvurderingsprocessen.
Stk. 3.
Den myndighed, der som en del af
udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan
eller et program foretager en miljøvurdering
m.v. efter reglerne i afsnit II, skal sikre, at
følgende ved en høring gives mulighed for at
afgive kommentarer og stille spørgsmål:
1) Berørte myndigheder, før der træffes
en afgørelse efter § 10,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0082.png
2) Berørte myndigheder og berørte stater
ved afgrænsningen af miljørapportens
indhold, og før myndigheden tager
stilling til afgrænsningen af
miljørapporten, jf. § 11,
3) Offentligheden, berørte myndigheder
og berørte stater over udkast til planen
eller programmet og den ledsagende
miljørapport, før planen eller
programmet vedtages, jf. § 12.
Stk. 4.
Myndigheden fastsætter en passende
frist for høringer efter stk. 3. En passende
tidsfrist skal fastsættes under hensyntagen
til planens eller programmets art, omfang,
kompleksitet og anvendelsesområde samt
formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk. 2.«
Stk. 3.
Er der i medfør af anden lovgivning fastsat
regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse
med udarbejdelse af planen eller programmet,
herunder om tidsfrister for indsigelser m.v. mod
plan- eller programforslaget og offentlig
bekendtgørelse af og offentlig tilgængelighed til
plan- eller programforslaget, finder disse regler
anvendelse på såvel udkast til plan eller program
som den ledsagende miljørapport.
§ 35
25.
§ 35.
Den myndighed, der foretager en
miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer
afgørelse efter reglerne i afsnit III, skal foretage
høring af
1) berørte myndigheder, før der træffes en
afgørelse efter § 21,
2) offentligheden og berørte myndigheder ved
afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens
indhold, og før myndigheden afgiver en udtalelse
efter § 23, og
3) de berørte myndigheder og offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har
fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før
der træffes en afgørelse om tilladelse.
Stk. 2.
Med henblik på høringen efter stk. 1, nr. 2,
skal myndigheden offentliggøre en kort beskrivelse
af hovedtrækkene i det påtænkte projekt samt
følgende oplysninger:
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Den myndighed, der foretager en
miljøvurdering af bygherrens ansøgning og
træffer afgørelse efter reglerne i afsnit III,
skal sikre, at
1) offentligheden,
2) berørte myndigheder, og
3) berørte stater
informeres tidligt i beslutningsprocessen og
senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives.
Stk. 2.
De oplysninger, som myndigheden
skal informere om, er følgende:
1) Angivelse af, hvortil bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes.
2) Nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål.
3) Oplysning om, hvorvidt projektet vil
indebære en høring efter § 38.
Stk. 3 bliver herefter til stk. 5.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0083.png
1) Angivelse af, hvortil bemærkninger eller
spørgsmål kan rettes, og nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast
til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet
af bygherren eller myndigheden til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles
til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i VVM.
Stk. 3.
Med henblik på høringen efter stk. 1, nr. 3,
skal myndigheden offentliggøre de i stk. 2 nævnte
oplysninger med ansøgningen,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger, jf. § 24, og udkast til
afgørelse om tilladelse.
Stk. 4.
Myndigheden kan fastsætte passende
tidsfrister for høringer af de berørte myndigheder,
jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Myndigheden fastsætter en
frist for høring af offentligheden, jf. stk. 1, nr. 2, på
14 dage. Myndigheden kan fravige denne frist,
såfremt der foreligger særlige omstændigheder.
For høring af offentligheden, jf. stk. 1. nr. 3, er
høringsfristen mindst 8 uger.
4) Karakteren af eventuelle afgørelser
eller udkast til afgørelse, hvis et sådant
foreligger, samt efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
5) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er
indhentet af bygherren eller
myndigheden til brug for sagens
behandling, er til rådighed for
offentligheden, berørte myndigheder
og berørte nabostater.
6) Eventuelle supplerende oplysninger,
herunder de vigtigste rapporter og
anbefalinger mv., som myndigheden
har modtaget.
7) Hvor og hvordan oplysningerne stilles
til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil
blive truffet med henblik på
offentlighedens, berørte myndigheders
og berørte nabostaters deltagelse i
miljøvurderingsprocessen.
Stk. 3.
Den myndighed, der vurderer
bygherrens ansøgning og træffer afgørelse
efter reglerne i afsnit III, skal sikre, at
følgende ved en høring gives mulighed for at
afgive kommentarer og stille spørgsmål:
1) Berørte myndigheder, før der træffes
en afgørelse efter § 21.
2) Offentligheden, berørte myndigheder
og berørte stater ved afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold, og
før myndigheden afgiver en udtalelse
efter § 23.
3) Offentligheden, berørte myndigheder
og berørte stater over
miljøkonsekvensrapporten, som
bygherren har fremlagt, herunder
ansøgningen om tilladelse, før der
træffes en afgørelse om tilladelse efter
§ 25.
Stk. 4.
Med henblik på høring efter stk. 3, nr.
2, skal myndigheden sikre, at offentligheden,
berørte myndigheder og berørte stater får
adgang til følgende:
1) bygherrens ansøgning, jf. §§ 18 og 19,
og
2) eventuelle supplerende oplysninger,
herunder miljøoplysninger, rapporter
mv.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0084.png
Stk. 5.
Med henblik på høring efter stk. 3, nr.
3, skal myndigheden sikre, at offentligheden,
berørte myndigheder og berørte stater får
adgang til følgende:
1) bygherrens ansøgning, jf. §§ 18 og §
19,
2) miljøkonsekvensrapporten, jf. § 20,
3) eventuelle supplerende oplysninger,
herunder miljøoplysninger, og
rapporter, jf. § 24, og
4) udkast til afgørelse om tilladelse.
Stk. 6.
Myndigheden fastsætter en passende
tidsfrist for høring af de berørte
myndigheder og berørte stater, jf. dog § 38,
stk. 5. En passende tidsfrist skal fastsættes
under hensyntagen til projektets art,
kompleksitet, placering og dimensioner samt
formålet med miljøvurdering, jf. § 1, stk. 2.
Myndigheden fastsætter en passende
tidsfrist på mindst 14 dage for høring af
offentligheden ved afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold efter
stk. 3, nr. 2. For høring af offentligheden
over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3,
nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.«
§ 37
26.
§ 37.
Når der er truffet afgørelse om at give eller
nægte tilladelse til et projekt omfattet af § 15, stk.
1, skal myndigheden straks sikre, at følgende
oplysninger er tilgængelige for offentligheden og
de berørte myndigheder
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet hertil.
2-5)
–
Stk. 3-4
–
§ 38
§ 38.
Forventes en plan, et program eller et projekt
at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden
stat, skal myndigheden snarest muligt underrette
miljøministeren med henblik på gennemførelse af
høring efter reglerne i stk. 3 eller 4. Myndigheden
må ikke godkende eller vedtage planen eller
27.
§ 38
affattes således:
Ȥ
38.
Forventes en plan, et program eller et
projekt at få væsentlig indvirkning på miljøet
i en anden stat, skal myndigheden snarest
muligt underrette miljøministeren med
henblik på gennemførelse af høring herom.
Myndigheden må ikke godkende eller
vedtage planen eller
I
§ 37, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »knyttet
hertil«: », jf. § 27, stk. 1-5«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0085.png
programmet endeligt eller træffe afgørelse om
tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.
Stk. 2.
Modtager miljøministeren en henvendelse
fra en anden stats myndighed om, at der i
Danmark er igangsat udarbejdelse af en plan eller
et program eller anmeldt et projekt, hvis
gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på
miljøet i denne anden stat, skal miljøministeren
foranledige, at der gennemføres høring efter
reglerne i stk. 3 eller 4. Den danske myndighed må
ikke godkende eller vedtage planen eller
programmet endeligt eller træffe afgørelse om
tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.
Stk. 3.
For høring over udkast til en plan eller et
program skal ministeren fremsende de i § 32, stk.
1, nr. 3, nævnte oplysninger, oplysninger om dens
eller dets mulige grænseoverskridende virkninger
på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren, herunder
angivelse af en passende frist for afgivelse af
bemærkninger.
Stk. 4.
For høring over miljøkonsekvensrapport til
et ansøgt projekt fremsender miljøministeren de i
§ 35, stk. 3, nævnte oplysninger, oplysninger om
projektets mulige grænseoverskridende virkninger
på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren, herunder
angivelse af en passende frist for afgivelse af
bemærkninger.
Stk. 5.
Modtager miljøministeren fra en anden stat
oplysninger om, at et udkast til en plan eller et
program under udarbejdelse eller et ansøgt
konkret projekt i denne stat kan få væsentlig
indvirkning på miljøet i Danmark, skal ministeren
foranledige afholdt fornødne høringer i Danmark
over de fremsendte oplysninger, jf. § 32, stk. 1, nr.
3, og stk. 2, for planer og programmer, og § 35, stk.
1, nr. 3, og stk. 4, for projekter.
programmet endeligt eller træffe afgørelse
om tilladelse, før miljøministeren giver
samtykke hertil.
Stk. 2.
Modtager miljøministeren en
henvendelse fra en anden stats myndighed
om, at der i Danmark er igangsat
udarbejdelse af en plan eller et program eller
anmeldt et projekt, hvis gennemførelse kan
få væsentlig indvirkning på miljøet i denne
anden stat, skal miljøministeren kontakte
den danske myndighed for planen,
programmet eller projektet. Den danske
myndighed må ikke godkende eller vedtage
planen eller programmet endeligt eller
træffe afgørelse om tilladelse, før ministeren
giver samtykke hertil.
Stk. 3.
Miljøministeren foranlediger, at en
berørt stat informeres tidligt i
beslutningsprocessen og senest, så snart
oplysningerne med rimelighed kan gives, jf. §
32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, og § 35, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 3.
Stk. 4.
For høring af en berørt stat over
udkast til en plan eller et program skal
miljøministeren fremsende de i § 32, stk. 2
og 3, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger,
oplysninger om dens eller dets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren med
angivelse af en passende frist for at afgive
bemærkninger, jf. § 32, stk. 4.
Stk. 5.
For høring af en berørt stat over et
ansøgt projekt fremsender miljøministeren
de i § 35, stk. 2, 4 og 5, nævnte oplysninger,
oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren.
Tidsfristen for høring over afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten, jf. § 35, stk. 3, nr.
2, fastsættes i overensstemmelse med § 35,
stk. 6, 3. pkt. Tidsfristen for høring over
miljøkonsekvensrapporten, jf. § 35, stk. 3, nr.
3, er mindst 30 dage for afgivelse af
bemærkninger.
Stk. 6.
Modtager miljøministeren fra en
anden stat oplysninger om, at et udkast til
en plan eller et program under udarbejdelse
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0086.png
eller et ansøgt konkret projekt i denne stat
kan få væsentlig indvirkning på miljøet i
Danmark, skal ministeren formidle de
fremsendte oplysninger samt foranledige
afholdt de fornødne høringer i Danmark over
de fremsendte oplysninger, jf. § 32 for
planer og programmer, og § 35 for konkrete
projekter.«
§ 40
28.
§ 40.
En myndighed, der udarbejder planer eller
programmer omfattet af denne lov, må ikke udføre
opgaver og udøve beføjelser som berørt
myndighed i forhold til disse planer og
programmer, medmindre der er sikret en
funktionel opdeling af kompetencerne inden for
myndigheden.
Stk. 2.
En myndighed, der er bygherre for et
projekt omfattet af denne lov, må ikke behandle
ansøgningen om projektet og træffe afgørelse
herom, medmindre der er sikret en funktionel
opdeling af kompetencerne inden for
myndigheden.
§ 40
affattes således:
Ȥ
40.
En myndighed, der udarbejder planer
eller programmer omfattet af denne lov,
eller som samtidig er bygherre og
myndighed for et ansøgt projekt omfattet af
denne lov, skal varetage sine opgaver og
beføjelser på objektiv vis.
Stk. 2.
En myndighed, der udarbejder planer
eller programmer omfattet af denne lov, må
ikke udføre opgaver og udøve beføjelser som
berørt myndighed i forhold til disse planer og
programmer, medmindre der inden for
myndigheden er sikret en passende
adskillelse mellem uforenelige funktioner i
forbindelse med varetagelsen af disse
opgaver og beføjelser.
Stk. 3.
En myndighed, der er bygherre for et
projekt omfattet af denne lov, må ikke
behandle ansøgningen om projektet og
træffe afgørelse herom, medmindre der
inden for myndigheden er sikret en
passende adskillelse mellem uforenelige
funktioner i forbindelse med varetagelsen af
disse opgaver og beføjelser.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter nærmere
regler om, hvordan myndighedernes
varetagelse af opgaver og beføjelser efter
stk. 1-3 kan ske på objektiv vis og med en
passende adskillelse mellem uforenelige
funktioner.«
§ 46
Stk. 2, 2. og 3. pkt.
Den kompetente myndighed er ligeledes
tilsynsmyndighed for de afgørelser, der er truffet
efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes. Tilsynsmyndigheden påser,
29.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter
»at
vilkår«: », jf.
§ 27,«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0087.png
at påbud og forbud efter denne lov og regler
fastsat i medfør heraf efterkommes.
§2
Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
foretages følgende ændringer:
§ 2.
§ 2, stk. 1.
-
§ 2, stk. 2.
–
§ 2, stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og
dyrearter ikke er omfattet af loven. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at anvendelse af
gødning i mængder under en vis grænse ikke er
omfattet af loven.
1.
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
§ 3.
§ 3.
I loven forstås ved:
2.
1) Husdyrbrug: Husdyranlæg, der tilsammen har et
produktionsareal på mere end 100 m², gødnings-
og ensilageopbevaringsanlæg og andre
driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som
ligger på samme ejendom.
2) Husdyranlæg: Stald eller lignende bygning eller
indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder
sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.
3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller anden
fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft.
4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden
fast placeret indretning, hvor der opbevares
ensilage.
5) Emission: Direkte eller indirekte udledning til
luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller
støj fra punktkilder eller diffuse kilder på
husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der
modtager gødning.
6) Den bedste tilgængelige teknik: Det mest
effektive og avancerede trin i udviklingen af
aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en
given tekniks praktiske egnethed som grundlag for
emissionsgrænseværdier og andre vilkår med
henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er
muligt, begrænse emissionerne og påvirkningen af
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) Offentligheden:
a) den brede offentlighed: en eller flere
fysiske eller juridiske personer eller
foreninger, organisationer eller grupper,
og
b) den del af offentligheden, som er
berørt af, kan blive berørt af eller har en
interesse i en godkendelse eller tilladelse
efter lovens §§ 16 a eller 16 b. Hertil
anses også Ikke-statslige organisationer
foreninger og organisationer, der har
beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis
foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer
dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer, for at være omfattet.«
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0088.png
miljøet som helhed. Ved teknik forstås både den
anvendte teknologi og den måde, hvorpå
husdyrbrug konstrueres, bygges, vedligeholdes,
drives og nedlægges. I forhold til udbringning af
husdyrgødning forstås ved teknik både den
anvendte udbringningsteknologi og
foranstaltninger i forbindelse med udbringning af
husdyrgødning med henblik på at forebygge, og
hvor dette ikke er muligt, reducere emissioner af
nitrat og fosfor til jord og vand samt
foranstaltninger med henblik på at reducere
ammoniakemissionen fra udbragt husdyrgødning.
Teknikken er tilgængelig, når den er udviklet i en
målestok, der medfører, at den pågældende teknik
kan anvendes i sektoren på økonomisk og teknisk
levedygtige vilkår, idet der tages hensyn til
omkostninger og fordele, uanset om teknikken
anvendes eller produceres i Danmark eller ej, når
der kan disponeres over teknikken på rimelige
vilkår. Den bedste teknik er den mest effektive
teknik til opnåelse af en generel, høj beskyttelse af
miljøet som helhed.
§ 54 j
§ 54 j. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse
efter § 16 b hurtigst muligt og senest 90 dage fra
den dag, hvor ansøgeren har fremlagt
tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes
indvirkning på miljøet. Hvis kommunalbestyrelsen
har vurderet, at det ansøgte er omfattet af § 55,
skal alene afgørelsen herom træffes inden for
fristen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
forlænge fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen
skal skriftligt underrette ansøgeren om årsagerne
til forlængelsen af fristen og om, hvornår
kommunalbestyrelsen forventer at træffe
afgørelse.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om annoncering af afgørelser omfattet af
stk. 1.
3.
§ 54 j, stk. 3,
ophæves.
§ 55
§ 55. Kommunalbestyrelsen skal inden for en
rimelig frist træffe afgørelse om godkendelse efter
§ 16 a, stk. 1 og 2, samt om godkendelse efter § 16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0089.png
a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b, der kan medføre
væsentlig indvirkning på miljøet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i sager omfattet
af stk. 1 informere offentligheden og berørte
myndigheder tidligt i beslutningsproceduren ved
offentlig annoncering eller ved andre egnede
midler, eller senest så snart oplysningerne med
rimelighed kan foreligge, om følgende:
1) Ansøgningen om godkendelse eller tilladelse.
2) Det forhold, at projektet er omfattet af en
procedure med vurdering af virkningerne på
miljøet.
3) Navn og adresse på den kompetente
kommunalbestyrelse, hvorfra der kan indhentes
relevante oplysninger, og hvortil kommentarer
eller spørgsmål kan rettes, samt nærmere
oplysninger om fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
4) Karakteren af mulige afgørelser eller udkast til
afgørelsen, når en sådan foreligger.
5) Hvornår, hvor og hvordan de relevante
oplysninger stilles til rådighed.
6) Hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse, herunder at
enhver inden for en nærmere fastsat frist fra den
offentlige annoncering kan anmode om at få
tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger,
og at enhver, der berøres af afgørelsen, herunder
organisationer og foreninger omfattet af §§ 84-87,
har ret til at kommentere udkast til afgørelse samt
oplysninger indhentet til brug for afgørelsen.
7) Når ansøgningen vedrører et projekt, der
indebærer risiko for grænseoverskridende
virkninger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter passende
tidsfrister for fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål, jf. stk. 2, nr. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til
afgørelse til dem, som har anmodet herom, med
en frist på mindst 30 dage til at kommentere
udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender
herudover udkast til afgørelse eller en orientering
om udkastet til afgørelse til naboer og andre
berørte med oplysning om fristen på mindst 30
dage til at kommentere udkastet. Af en orientering
som nævnt i 2. pkt. skal det fremgå, hvordan det
samlede udkast til afgørelse kan rekvireres.
Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt.
informerer kommunalbestyrelsen om supplerende
4.
§ 55, stk. 2-5,
ophæves.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0090.png
oplysninger til ansøgningen og andre oplysninger
af relevans for afgørelsen, der er modtaget efter
den indledende offentlige annoncering.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen foretager straks
offentlig annoncering, når den har truffet afgørelse
om en ansøgning omfattet af stk. 1, og sikrer, at
indholdet af afgørelsen og de vigtigste
begrundelser og overvejelser, der ligger til grund
for afgørelsen, herunder om proceduren for
offentlig deltagelse, er tilgængelige for
offentligheden og berørte myndigheder.
Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også
informere om, hvor og hvordan afgørelsen og
relevante oplysninger stilles til rådighed.
§ 56
§ 56. Godkendelser og tilladelser efter denne lov,
som ikke er omfattet af
offentlighedsbestemmelserne i § 55, kan først
meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering
om ansøgningen til naboerne til den omhandlede
ejendom.
§ 56 a
Afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og § 55, der
kan påklages, meddeles tillige klageberettigede
personer, organisationer og myndigheder, jf. §§
84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været
inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog
alene meddeles de landsdækkende foreninger og
organisationer, der er nævnt i § 87, når de har
anmodet miljø- og fødevareministeren om at
modtage underretning om afgørelserne, jf. § 62.
Stk. 2
–
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om offentlighedens inddragelse i sager
omfattet af §§ 54 j-56 og visse afgørelser i sager
om revurdering efter §§ 40 og 41 samt andre
afgørelser vedrørende husdyrbrug, der træffes
efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i
medfør heraf, og i afgørelser vedrørende bedrifter
med arealer, som modtager husdyrgødning.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om inddragelse af offentligheden i
forbindelse med afgørelser om husdyrbrug,
husdyranlæg, gødnings- og
5.
I
§ 56, stk. 1,
udgår:
»offentlighedsbestemmelserne i«.
6.
I § 56 a, stk. 1, udgår: »tillige«.
7.
I
§ 56 a, stk. 3,
ændres »kan fastsætte« til:
»fastsætter«,
efter
»regler
om
offentlighedens« indsættes: »og berørte
myndigheders« og efter »inddragelse«
indsættes: »og om annoncering«.
8.
I § 56 a, stk. 4, ændres »kan fastsætte« til:
»fastsætter«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 669: Lovudkast: Implementering af VVM direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
2230227_0091.png
ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet
med husdyrhold eller anvendelse af gødning m.v. i
en anden stat, som kan få indvirkning på miljøet i
Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og
internationale forpligtelser.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§4
Ansøgninger om projekter om intensivt
fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende
nærmere end 1 sømil fra kysten, der er indgivet til
eller under behandling ved kommunalbestyrelsen
overføres ved ikrafttrædelsen, j. § 3, til
miljøministeren.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen videresender
sagerne, jf. stk. 1, til miljøministeren, som
orienterer ansøger om, at sagerne
færdigbehandles af miljøministeren.
§5
Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ved
behandlingen af en klage over en afgørelse
vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det
samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil
fra kysten efter ikrafttrædelsen, jf. § 3, træffer
afgørelse om, at sagen hjemvises til fornyet
behandling i første instans, skal sagen i først
instans overføres til miljøministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen videresender sagen
til miljøministeren, som orienterer adressaten om,
at sagen færdigbehandles af ministeren.
§6
Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet efter
ikrafttrædelsen, jf. § 3, stadfæster en afgørelse efter
§ 21, stk. 1, om krav om miljøvurdering af intensivt
fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende
nærmere end 1 sømil fra kysten, skal
miljøministeren færdigbehandle sagen.