Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 668
Offentligt
2226568_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Til Landbrugsstyrelsen
Følgebrev
Dato 8. juli 2020
Journal 2020-0089474
Levering på bestillingen ”Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget
bl.a. som følge af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog”
Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt 3. juli 2020 bedt DCA – Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug – om at opdatere klimaeffekter fra besvarelsen ”Opdate-
ring af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i landbrug” leveret
27.02.2020. I opdateringen ønskes klimaeffekter opgivet med GWP fra både IPCCs
AR4 og AR5 rapporter.
Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af professor Søren O. Petersen og
seniorforsker Nicholas John Hutchings fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universi-
tet. Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har
været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer.
Som en del af denne opgave er der indsamlet og behandlet nye data, og rapporten
præsenterer resultater, som ikke ved rapportens udgivelse har været i eksternt peer
review eller er publiseret andre steder. Ved en evt. senere publisering i tidsskrifter med
eksternt peer review vil der derfor kunne forekomme ændringer.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID
2.24 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.
Venlig hilsen
Lene Hegelund
Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: +45 8715 6000
E-mail: [email protected]
http:// dca.au.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0002.png
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
08.07.2020
Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i
landbruget bl.a. som følge af nyt kvælstofvirke-
middelkatalog
Af Søren O. Petersen og Nicholas John Hutchings, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Fagfællebedømt af Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU
Baggrund
Landbrugsstyrelsen har d. 03.07.2020 fremsendt en bestilling til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, hvori Aarhus Universitet (AU) bliver bedt om at opdatere klimaeffekter tidligere beskrevet i en
leverance fra d. 27. februar 2020, ”Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i
landbrug” (klimatabellen). Anledningen er, at AU har udarbejdet et nyt Kvælstofvirkemiddelkatalog (Eriksen
et al., 2020), hvor nogle klimaeffekter er opdateret, og med nærværende opdatering af klimatabellen sikres
overensstemmelse mellem besvarelserne.
Herudover påvirkes en række klimaeffekter af en korrektion af beregningsmodellen for metanemission fra
husdyrgødning, jf. AU’s notat herom af 18. april 2020 (Petersen og Gyldenkærne, 2020) og et opfølgende
notat med fokus på afgasset gylle af 8. juni 2020 (Petersen et al., 2020), og AU er blevet bedt om at
genberegne effekterne for både kvæg- og svinegylle.
AU er blevet bedt om at opgive de samlede klimaeffekter for hvert virkemiddel både med brug af GWP fra
IPCCs AR4-rapport, og GWP fra den efterfølgende AR5-rapport.
Besvarelse
Denne leverance er et tillæg til klimatabellen leveret 27.02.20 (Hutchings et al., 2020). Der er sket en
opdatering af klimavirkemiddel-effekter, som er relateret til udvalgte kvælstofvirkemidler fra
kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen et al, 2020). Desuden er udvalgte klimavirkemidler opdateret som
følge af korrektioner i beregningen af metanemission fra husdyrgødning. Ikke alle nødvendige korrektioner
vedrørende metan kunne gennemføres. Det var ikke muligt indenfor tidsfristen , at fremskaffe information
om fordelingen af metanemission fra husdyrgødning mellem stald og lager, og derfor var det ikke muligt at
opdatere klimavirkemidler, der selektivt påvirker metanemissionen fra en af de to kilder. Disse
opdateringer kan dog gennemføres, så snart den manglende information foreligger.
Tabel 1 (på side 4) viser en oversigt over nettoeffekter af de klimavirkemidler, som er berørt af
kvælstofvirkemidler og/eller metan-korrektion. Opdateringen er sket i henhold til AR4, såvel som til AR5.
For AR4 er GWP
metan
= 25 og GWP
lattergas
= 298. Disse faktorer er i AR5 ændret til GWP
metan
= 28 og
GWP
lattergas
= 265. For både AR4- og AR5-beregningen angives desuden ændringen i forhold til nettoeffekter
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
beregnet i klimatabellen (Hutchings et al., 2020). Endelig indeholder Tabel 1 to kolonner, som angiver, hvor
kvælstofvirkemidler eller metan-korrektion potentielt har berørt et klimavirkemiddel.
Baggrundsdata til Tabel 1 ses i den efterfølgende tabel, svarende til en excelfil med tre faner. Her er først
det oprindelige faneblad ’Effekter_potentialer’ fra fra klimatabellen (Hutchings et al., 2020) på side 1-9 og
herefter to nye faneblade, hhv. ’Effekter_opdateret_AR4’ og ’Effekter_opdateret_AR5’ på side 10-19. De to
nye faneblade indeholder de opdaterede beregninger.
Tabellerne med opdaterede beregninger indeholder også kolonner med referencer, hhv. kommentarer.
Denne information vedrører udelukkende ændringerne i forhold til tidligere beregninger, og mht.
forudsætninger henvises til fanebladet med de oprindelige estimater.
Tabellerne med opdaterede beregninger for klimavirkemidler benytter en farvekode:
Grøn – Data er opdateret, eller data berøres ikke af hverken kvælstofvirkemidler eller metan-
korrektion. Korrektion for ændring til AR5 er foretaget.
Gul – Kategorien omfatter klimavirkemidler, som ikke er kvælstofvirkemidler eller har betydning for
metanemission. Hertil hører også virkmidlerne ’Økologi’, ’Reduktion i antal kvæg’ og ’Reduktion i antal
svin’, hvor der ikke har været nogen ny information at lægge til grund for beregning af en klimaeffekt.
Rød – Denne kategori omfatter teknologi eller management med særskilte effekter på metanemission
fra stald eller lager. Her er der behov for opdatering af beregningerne, og derfor er ingen korrektioner
af metan-emission gennemført på nuværende tidspunkt. Eftersom disse estimater skal opdateres, er
der ikke beregnet værdier i henhold til AR5.
Litteratur
Eriksen J, Thomsen IK, Hoffmann CC, Hasler B, Jacobsen B (red.), 2020. Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Opdatering af virkemiddelkataloget fra 2014. Leveret 29.06.20.
Huthings NJ, Lærke PE, Munkholm L, Elsgaard L, Kristensen T, Rasmussen J, Lund P, Børsting C, Løvendahl P,
Mikkelsen MH, Albrektsen R, Gyldenkærne S, Møller HB, Hansen MJ, Feilberg A, Adamsen AP, 2020.
Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i landbrug. Notat fra DCA, 7s.,
leveret 27.02.2020.
IPCC, 2007: Climate Change 2007: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the
Fourth Assess-ment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team,
Pachauri, R.K and Reisinger, A.(eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 104 pp.
IPCC, 2014: Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to
the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team,
R.K. Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 151 pp.
Olesen JE, Petersen SO, Lund P, Jørgensen U, Kristensen T, Elsgaard L o.a. 2018 Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2018. 119 s. (DCA rapport; Nr.
130).
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Petersen SO, Gyldenkærne S. 2020 Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning. Nr. 2020-0066332, 2020. 10 s., apr. 08, 2020.
Petersen SO, Mikkelsen MH, Albrektsen R, Gyldenkærne S, 2020. Justering af den beregnede emission af
metan fra afgasset gylle. Bestilling fra Departementet leveret 08.06.20.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0005.png
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
08.07.2020
Tabel 1. Oversigt over netto-effekter af klimavirkemidler, som berøres af kvælstofvirkemidler og/eller korrektioner i beregningen af metanemission
fra husdyrgødning, som er afrapporteret i 2020 (Eriksen et al., 2020; Petersen og Gyldenkærne, 2020). Tabellen viser netto-klimaeffekt som
beregnet i den foreløbige opgørelse leveret 27. februar 2020, samt opdaterede effekter beregnet jf. GWP-faktorer for metan og lattergas fra AR4, hhv.
AR5 8IPCC, 2007; IPCC, 2014). Desuden er ændringer ift. den foreløbige opgørelse beregnet; Bemærk, at en række virkemidler med selektiv effekt på
metanemission i stald eller lager ikke kunne opdateres indenfor tidsfristen for afleveringen.
Netto klimaeffekt
Virkemiddel
Biogas fra kvæggylle (afsætning til biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)
Biogas fra svinegylle (afsætning til biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)
Biogas m. gyllekøling i svinestalden
Biogas m. hyppig udslusning i svinestalden
Braklægning (slåningsbrak; ikke permanent udtagning)
Efterafgrøder
Flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer
Gylleforsuring i stald hos kvæg
Gylleforsuring i stald hos svin
Hyppig udslusning af svinegylle
Køling af svinegylle
Mellemafgrøder
Overdækning af gyllebeholdere med ventileret flydelag
Reduceret kvælstofnorm
Skærpet udnyttelseskrav for N i husdyrgødning
Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak
Afgrøder med høj N-optagelse (frøgræs)
Biogas m. hyppig udslusning i kvægstalden
Gylleforsuring i lager for svin (optimeret sommer-/lagerforsuring)
Halm til forgasning med biochar retur
Hyppig udslusning af kvæggylle
Hyppig udslusning af svinegylle m. lagerforsuring
Hyppig udslusning suppleret med staldforsuring i svinestalde (Intermet)
Køling af svinegylle m. lagerforsuring
Nitrifikationshæmmere på husdyrgødning
Paludikultur
Præcisionsjordbrug
Reduceret jordbearbejdning
Vådområder på mineral jord
Afbrænding af husdyrgødning
Afbrændning i fakkel af luft fra gyllebeholdere med svinegylle
Rensning af luft fra gyllebeholdere med svinegylle med biofilter
IB - Ikke beregnet
Enhed
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
ton CO2-ækv/ha
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2 ækv/kg reduceret N input
kg CO2 ækv/ kg N reduceret handelsgødning
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
ton CO2-ækv/ha
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/ton husdyrgødning
kg CO2-ækv/kg N
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ha
ton CO2-ækv/ton gødning
ton CO2-ækv/ton gødning
Årsag til ændring
Korrektion,
metan
+
+
skal opdateres
skal opdateres
27.02.20 Opdateret, Ændring Opdateret, Ændring
Kvælstof-
AR4
AR5
virkemiddel
31
52
21
54
23
N19
37
48
11
49
12
N19
67
67
0
0
IB
67
67
0
0
IB
1.9
2.6
1
2.5
1
N7
1.0
1.0
0
1.0
0
N1, N2
1.4
1.4
0
1.4
0
N10
14
24
10
27
13
40
39
-1
43
3
11
11
0
0
IB
7
7
0
0
IB
0.4
0.4
0
0.4
0
N3
9
9
0
0
IB
5.9
5.1
-1
4.5
-1
N16
5.2
5.2
0
4.6
-1
N20
2.0
2.2
0
2.1
0
N7
0.1
3.1
3
3.1
3
N9
43
43
0
0
IB
6
6
0
0
IB
26
25
0
25
0
N6
6
6
0
0
IB
34
34
0
0
IB
39
39
0
0
IB
11
11
0
0
IB
1.9
1.9
0
1.7
0
N21
38
37
0
36
-2
N28
0.03
0.01 -0.02
0.01 -0.02
N15
0.04
0.05
0
0.05
0
N14
0.3
0.0
0
0.0
0
N22, N23 - N26?
-0.3
-0.3
0
-0.4
0
N18
11
11
0
0
IB
12
12
0
0
IB
+
+
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
skal opdateres
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0006.png
Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget, bl.a. som følge af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog
Bemærkninger til effekten
Drivhusgasreduktioner/effekter
Enhed
Reference på effekten
Effekter_potentialer
DCA 08.07.2020
Sikker
Nuancerin
positiv
g af ja/nej
klimaeffekt (kolonne
?
K)
Virkemidlet
CO2 /
LULUCF
CH4
N2O
CO2 /
Netto
Energiforbru
klimaeffekt
g
ton CO2-ækv/ha
eller kg CO2-
(evt. fordelt på
ækv/ton
udledningskilde)
husdyrgødning
Ja/ Nej
1 til 4
Biogas fra kvæggylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
0
7.9
0
23
31
kg CO2-
Thomsen et al. (2013)
ækv/ton
Mikkelsen et al. (2016)
husdyrgødning
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling (Thomsen et al., 2012)
CH4: Effekten er formentlig højere end beregnet i DCE rapporten fra 2016, hvor meget større,
kræver nye data og modelberegninger.
CO2 / Energiforbrug: Det antages at den producerede biogas erstatter naturgas til elproduktion.
Der er modregnet 20% til procesenergi.
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.
CH4: Effekten er formentlig højere end beregnet i DCE rapporten fra 2016, hvor meget større,
kræver nye data og modelberegninger.
CO2 / Energiforbrug: Det antages at den producerede biogas erstatter naturgas til elproduktion.
Der er modregnet 20% til procesenergi.
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.
CH4: Effekten er mindre end beregnet af Mikkelsen et al. (2016). Kølingen er overvurderet, og der
er ikke taget hensyn til at der ikke køles hele året. Der er behov for nye data og beregninger.
N2O: Der er regnet med 40% mindre NH3-emission fra stald, hvilket er for højt. CO2-emission pr.
kWh el er sat til 0,2 kg CO2-ækv. Den producerede varme vil kunne udnyttes og erstatte andre
brændsler.
CO2 / Energiforbrug: Omkostning til køling med 25 W/m2 og gennemsnitgyllehøjde på 0,2 m, er
125 W/t gylle med gennemsnitsopholdstid på 19 dage. Med en COP på 3 og en CO2-emission pr.
kWh el på 0,2 kg CO2-ækv., giver det 3,8 CO2-ækv/t gylle.
Ja
1
Biogas fra svinegylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
0
15
0
22
37
kg CO2-
Thomsen et al. (2013)
ækv/ton
Mikkelsen et al. (2016)
husdyrgødning
Ja
1
Biogas m. gyllekøling i
svinestalden
0
46
1
20.2
67
kg CO2-
ækv/ton
Mikkelsen et al. (2016)
husdyrgødning
Ja
1
Biogas m. hyppig
udslusning i
svinestalden
0
43
0
24
67
kg CO2-
ækv/ton
Mikkelsen et al. (2016)
husdyrgødning
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.
CH4: Det antages at gylle umidelbart køres til biogasanlæg efter udpumpning til lager. Der er
regnet med 70% reduktion i stald, lager og mark. Der vil være synergi i at kombinere hyppig
udslusning og biogas produktion. Størrelsen af effekten kræver nye data og modelberegninger og
afhænger af hvor hurtigt gyllen kan udsluses
N2O: Effekten er nul, da hyppig udslusning ikke påvirker ammoniakudledning i stald og lagre.
Ja
1
Excel-tabel, side 1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0007.png
Braklægning
(slåningsbrak; ikke
permanent udtagning)
0.5
0
1
0.35
1.9
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al., (20XX) -
Midlertidige version
Den afgørende er om området før braklægning i realiteten er i omdrift eller er ugødet vedvarende
græs eller lignende. For ugødet vedvarende græs eller lignende, vil omlægning til slåningsbrak eller
ikke-permanente udtagning få minimal betydning for klimagasemissioner. Hvis området er i
omdrift, vil reduktionen i klimagasemission være afhængig af omdriftens form. De følgende
reduktioner er antaget for slåningsbrak efter Olesen et al. (2014). N input 167 kg /ha/år, direkte
N2O emission 821 kg CO2 ækv./ha/år (gødning til afgrøder 782 kg CO2 ækv./ha/år , planterester
fra afgrøder 156 kg CO2 ækv./ha/år, planterester fra ompløjning -117 kg CO2 ækv./ha/år),
indirekte N2O emission mellem 152 og 301 kg CO2 ækv./ha/år (NH3 emission 29 kg CO2
ækv./ha/år, N udvaskning mellem 123 kg CO2 ækv./ha/år for lerjorde i tør områder og 272 kg CO2
ækv./ha/år for sandjorde i våde områder), kulstoflagring 500 kg CO2 ækv./ha/år, fossile energi til
markoperationer 348 kg CO2 ækv./ha/år, totale emission 1,8 ton CO2 ækv./ha/år for lerjorde i
tørre områder og 2,0 ton CO2 ækv./ha/år for sandjorde i våde områder. Det antages, at brak er på
jord som er i omdrift.
Ja
1
Efterafgrøder
0.99
0
-0.01
-0.01
1.0
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al., (20XX) -
Midlertidige version
Klimaeffekten består af fire poster; reduceret indirekte N2O emission forårsaget af reduceret
nitratudvaskning, øget direkte N2O emission forårsaget af afgrøderester fra den inkorporerede
efterafgrøde, reduceret direkte N2O emission forårsaget af den forventede forfrugtsværdi fra
efterafgrøder, fossilt energiforbrug tilknyttet såning, og kulstoflagring fra den inkorporerede
efterafgrøde. Baseret på tabel 1, er reduktionen i den indirekte N2O emission for kategorien Under
80 kg N/ha i husdyrgødning og anden organisk gødning, 39 kg CO2-ækv./ha for lerjord og 83 kg
CO2-ækv./ha for sandjord. For kategorien Over 80 kg N/ha i husdyrgødning og anden organisk
gødning, er tallene 112 kg CO2-ækv./ha for lerjord og 211 kg CO2-ækv./ha. Olesen et. al (2018)
estimeret den øget direkte N2O emission fra afgrøderester til 173 kg CO2-ækv./ha og
kulstoflagringen i jorden til 990 kg CO2-ækv./ha.
Ja
1
Flerårige
energiafgrøder på
omdriftsarealer
0.66
0
0.35
0.37
1.4
ton CO2-
ækv/ha
Landmænd kan dyrke pil/poppel, hvis der er et interessant marked. Det er der ikke p.t. og derfor er
arealpotentialet begrænset. Potentialet kan evt. stige, hvis 1) importerede træpiller erstattes med
Olesen et al. (2018), 167 dansk træ. 2) Hvis BECCS implementeres. Eller 3) Hvis et stigende marked for filtermatrice til
kg N/ha; Geordiadis et al. minivådområder dækkes med pileflis. Men effekten på kulstoflagring i jord er blevet reduceret
(2017) (se
betydeligt over de seneste år, og det er endnu usikkert, om niveauet er korrekt. Det vil formentlig
Klimavirkemiddel-
afhænge en del af træartet, management (gødskning og pasning) og af jordtype. Geordiadis et al.,
katalog)
2017 er nyeste danske kilde.
Ja
2
Fodertilsætningsstoffer
: Bovaer, 3-NOP
0
120
0
0
0
1200
kg CO2-
ækv/årsko
DSM, Dijkstra et al.
(2018)
Reduktion af enterisk metan for malkekøer. Bemærk at potentialet er baseret på potentialet pr
dags dato, og det reelle potentiale som følge af en højere produktion og dermed en højere
produktion af enterisk metan vil være højere i 2030. I DCEs data for produktion af enterisk metan
(https://envs.au.dk/fileadmin/envs/Emission_inventories/Reporting_sectors/Landbrug_Table_2.ht
m) er produktionen af enterisk metan steget med 10% fra 2007 til 2017. Hvis en tilsvarende
stigning indregnes fra 2020 til 2030 vil reduktionen være 1200 x 1,1 = 1320 kg CO2-ækv/ko. Der er
ikke indregnet en eventuel effekt ved anvendelse af stoffet til opdræt, men her forventes effekten
at være tilsvarende effekten hos malkekøer. For ikke-malkekøer angiver DCE en produktion på ca.
41 kg enterisk CH4/årsdyr, svarende til et reduktionspotentiale på 41*25*0,3 = 308 kg CO2-
ækv/årsdyr pr dags dato. Virkemidlet kan være svært at bruge for økologer, men virkemidlet er så
potent at det kan være nødvendigt at tillade fremover i den økologiske produktion.
Ja
1
Excel-tabel, side 2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0008.png
Fodring med øget fedt
til andet kvæg
0
82
0
0
82
kg CO2-
ækv/årsko
Ikke medregnet effekt af klimabelastning ved dyrkning af fedtkilde i forhold til dyrkning af de
fodermidler, som fedt erstatter
–typisk
korn. For ikke-malkekøer angiver DCE en produktion på ca.
41 kg enterisk CH4/årsdyr, svarende til et reduktionspotentiale på 41*25*0,08 = 82 kg CO2-
Børsting et al, 2020
ækv/årsdyr pr dags dato, idet 1 kg CH4 svarer til 25 kg CO2 ækv og der forventes reduktion på 8%
(Notaat til MFVM), Niu et
som for malkekøer. Det skal dog bemærkes at talmaterialet for andet kvæg er særdeles sparsomt,
(2018), Norfor
og effekten derfor usikker. Der er således antaget en øgning med 20 g fedt/kg fodertørstof, hvilket
foderplanlægningssystem forventes at reduceret metan med ca. 8%. Tiltaget kan være problematisk for økologer grundet det
, Brask (2013), phd-
mindre udbud af økologiske fedtkilder.
afhandling
Ja
1
Fodring med øget fedt
til malkekvæg
0
272
0
0
272
kg CO2-
ækv/årsko
Ikke medregnet effekt af klimabelastning ved dyrkning af fedtkilde i forhold til dyrkning af de
fodermidler, som fedt erstatter
–typisk
korn. Standardfoder er af DCE beregnet til at give ca. 4000
kg CO2/ko/år.Fodring
med høje niveauer af fedt kan være problematisk i mobiliseringsperioden i
starten af laktationen, (56 dage), svarende til 15% af året, og effekten er derfor korrigeret med
denne faktor (0,85). Dette kræver også mulighed for holdopdeling i praksis. Effekten af
fedttilskud er vurderet til ca 4% pr 10 g fedt/kg ts, og med en øgning i fedtindholdet i rationen på
20 g/kg ts svarer dette til en reduktion på 8%. Tiltaget kan være problematisk for økologer
grundet det lavere udvalg af økologiske fedtkilder.
Børsting et al. (2020), Niu
Reduktionspotentialet er baseret på en mælkeydelse på 11.000 kg EKM pr dags dato. Som følge af
et al. (2018), Norfor
en højere ydelse i 2030 og dermed en højere foderoptagelse og produktion af enterisk metan vil
foderplanlægningssystem
potentialet for reduktion være højere i 2030, hvor der forventes en ydelse på 13.500 kg EKM mod
(2011), Brask (2013)
11.000 kg i 2019. I DCEs beregninger
(https://envs.au.dk/fileadmin/envs/Emission_inventories/Reporting_sectors/Landbrug_Table_2.ht
m) er produktionen af enterisk metan steget med 10% fra 2007 til 2017. Hvis en tilsvarende
stigning indregnes fra 2020 til 2030 vil reduktionen være 272 x 1,1 = 299 kg CO2-ækv/ko
’u der
antagelse af proportional effekt.
Ja
1
Græs i sædskiftet
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
2.2
0
-0.65
-0.04
1.5
Antagelser; udgangspunkt kornsædskift med emission 1,3 ton CO2 ækv./ha (eksl N-udvaskning).
Fodergræs = Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl. (omdrift), N input 290 kg/ha, 8 ton
TS/ha. N2O emission 1581 kg CO2 ækv./ha (herunder en reduktion i N-udvaskning på 29 kg/ha (62
kg CO2 ækv./ha), kulstoflagring 2200 kg CO2 ækv./ha (fra notat Muligheder for reduktion af
næringsstoftab i græsrige sædskifter), fossileenergi -45 kg CO2 ækv./ha. Samlet emission -0,2 ton
CO2 ækv./ha, reduktion 1,5 ton CO2 ækv./ha
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos kvæg
0
12
2
0
14
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.
CH4: Effekt er 60%. Gylleforsuring forventes også at hæmme udledning af metan under den
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016) og efterfølgende lagring udenfor stalden.
ækv/ton
Olesen et al. (2018)
N2O: Der er ca. 50% effekt på udledning af ammoniak fra stald, lagre og ved udbringning, som giver
husdyrgødning
en indirekte reduktion af N2O. Der er ikke regnet med at ekstra N i gødning erstatter
handelsgødning.
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.
CH4: Gylleforsuring forventes også at hæmme metanemissionen under den efterfølgende lagring
udenfor stalden. Dette er medregnet.
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016) og N2O: Reduceret udledning af ammoniak i stald,lagre og ved udbringning på 60%, som giver en
ækv/ton
indirekte reduktion af N2O. Der er ikke regnet med at ekstra N i gødning erstatter handelsgødning.
Olesen et al. (2018)
husdyrgødning
CO2 / Energiforbrug: Forsuring i stald medfører få omkostninger til pumpning af gylle. Er ikke
medregnet.
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos svin
0
37
3
0
40
Ja
1
Excel-tabel, side 3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0009.png
Hyppig udslusning af
svinegylle
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
0
11
0
0
11
CO2 / LULUCF: Effekten er ændret til nul, da kulstoflagring ikke vurderes at påvirkes af
gyllebehandling.CH4: Hyppig udslusning vil medføre øget metanemission fra lageret, men det
forventes stadig at den samlede metanemission fra stald og lager er reduceret som følge af lavere
gennemsnitlig temperatur i lageret sammenlignet med stalden. Her regnes med 40% effekt i stald
Mikkelsen et al (2016) og og 40% merudledning under lagring. Det er antaget at 72% udledes fra stald, og 28% fra lager.N2O:
Påvirker ikke udledning af ammoniak.CO2 / Energiforbrug: Ingen ekstra omkostninger til energi.
Olesen et al (2018)
Ja
1
Køling af svinegylle
0
11
0
-4
7
CO2 / LULUCF: Effekten er nul, da kulstoflagring ikke vurderes at blive påvirket af gyllebehandling.
CH4: Køling af svinegylle vil medføre øget metanemission fra lageret, men det forventes stadig at
den samlede metanemission fra stald og lager er reduceret som følge af lavere gennemsnitlig
temperatur i lageret sammenlignet med stalden. Effekten af køling af gylle er afhængigt køleeffekt
og driftstid og dette skal undersøges nærmere. Her er regnet med 40% effekt i stald og tilsvarende
merudledning i lager. Det er antaget at 72% udledes fra stald, og 28% fra lager.
kg CO2-
Mikkelsen et al (2016) og CO2 / Energiforbrug: Omkostning til køling med 25 W/m2 og gennemsnitgyllehøjde på 0,2 m, er
ækv/ton
125 W/t gylle med gennemsnitsopholdstid på 19 dage. Med en COP på 3 og en CO2-emission pr.
Olesen et al (2018)
husdyrgødning
kWh el på 0,2 kg CO2-ækv., giver det 3,8 CO2-ækv/t gylle.Produceret varme vil kunne erstatte
andre brændsler.
N2O: Der vil være mindre udledning af ammoniak i stald.
Ja
1
Mellemafgrøder
0.495
0
-0.06
-0.01
0.4
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al., (20XX) -
Midlertidige version
Klimaeffekten består af fire poster; reduceret indirekte N2O emission forårsaget den reducerede
nitratudvaskning, øget direkte N2O emission forårsaget den afgrøderester fra den inkorporerede
efterafgrøde, fossile energiforbruget tilknyttet såning, og kulstoflagring fra den inkorporerede
efterafgrøde. Baseret på en reduktion i nitratudvaskning på 13 kg N/ha, vil den reduktion i
indirekte emission være 28 kg CO2-ækv./ha. Baseret på en antagelse at nitratreduktionen med en
mellemafgrøde er cirka den halve af den som for en efterafgrøde, er biomassen også cirka den
halve. Det skønnes derfor at effekten på den direkte N2O emission fra afgrøderester efter en
mellemafgrøde vil være 86,5 kg CO2-ækv./ha og kulstoflagringen i jorden til 495 kg CO2-ækv./ha
Dieselforbrug med f.eks. en centrifugalspreder er estimeret til cirka 4.5 liter/ha, svarende til 12 kg
CO2-ækv./ha. Samlet, bliver klimaeffekten for mellemafgrøder 0,44 tons CO2-ækv./ha.
Ja
1
Omlægge til økologi
Olesen et al. (2018)
Baseret på DCA rapport 130 er der i regnearket angivet en effekt på 640 kg CO2 eq. pr ha ved
omlægning til økologi. Dette tal er dog baseret på de præmisser der blev givet ved udarbejdelse af
rapporten
–
omlægning produkt for produkt og fastholdt samme dansk produktion pr produkt
uanset andel af økologi. Den markant forskel der er i udledningen mellem produkterne som
fremgår af DCA rapport 130, såvel indenfor som mellem de to systemer betyder, at effekten af
omlægning vil være meget forskellige afhængig at typen af økologi og hvor det omlagte areal
konventionelle areal kommer fra
–
f.eks. vil en ændring fra konventionel mælk til økologisk
planteavl give en reduktion på 5812 kg CO2 eq. ha, mens en omlægning fra konventionel planteavl
til økologisk planteavl vil øge udledningen med 184 kg CO2 eq. pr ha. De 640 kg CO2 eq. pr ha er
derfor et resultat som kun gælder under de to præmisser vi fik givet ved udarbejdelse af DCA 130.
Hertil kommer så nogle af de i DCA 130 nævnte metodiske og datamæssige udfordringer.
Konklusionen er at kvantificeringen af omlægning fra konventionel til økologisk produktion på
udledningen af klimagasser kræver det en større udredning og sandsynligvis vil effekten af
omlægning skulle defineres for en række kombinationer af produktionen før og efter omlægning.
Ja
2
Excel-tabel, side 4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0010.png
Overdækning af
gyllebeholdere med
ventileret flydelag
Randzoner på mineral
jord
0
9
?
0
9
kg CO2-
Petersen et al. (2006) og
ækv/ton
Duan et al. (2012, 2017)
husdyrgødning
CH4: Der forventes en reduktion i det samlede drivhusgas bidrag fra lagret gylle ved overdækning
af gyllelagre med veludviklet og ventileret flydelag. Det er endnu for tidligt at estimere effekten,
men det er antaget en effekt på 50%.
Den afgørende er om området før braklægning er i realitet i omdrift eller er ugødet vedvarende
græs eller lignende. For ugødet vedvarende græs eller lignende, vil omlægning til få minimale
betydning for klimagasemissioner. For områder som er i omdrift, vil reduktionen i den
klimagasemission kan sidestilles med slåningsbrak og reduktionen i klimagasemissioner vil være
cirka 1,9 og 2,0 CO2 ækv./ha/år for henholdsvis lerjorde i tør områder og for sandjorde i våde
områder. Med omlægning fra et område i omdrift, vil klimaeffekten være negativ i
etableringsfasen.
En reduktion i N input vil betyde en reduktion i direkte lattergas emissioner, ammoniakemission og
nitratudvaskning. Reduktionen i direkte lattergasemission vil være 4,7 kg CO2 ækv./kg reduceret N
input Ammoniakemissionsfaktor for handelsgødning er 0,02* kg NH3-N/kg N tilførte. Det svarer til
en reduktion i lattergasemission på 0,04 kg CO2 ækv./kg reduceret N input. En reduktion i
nitratudvaskning betyder en reduktion i lattergasemissionen i den modtagende akvatiske miljøer
(den såkaldte den indirekte klimagasemission). Klimaeffekten beregnes som med en marginale
udvaskning på 20% men varieres mellem 7% og 39%, afhængig af afgrøde og klima. Reduktionen i
klimagasemissionen vil være mellem 5,1 og 6,6 kg CO2 ækv./kg reduceret N input, afhængig af den
marginale udvaskning.
Nej
3
0.5
0
1.1
0.35
2.0
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al., (20XX) -
Midlertidige version
Ja
1
Reduceret
kvælstofnorm
kg CO2
ækv./kg
reduceret N
input
0
0
5.85
0
5.9
Eriksen et al., (20XX) -
Midlertidige version
Ja
1
Reduktion af kvæg
Reduktion af svin
Skærpet
udnyttelseskrav for N i
husdyrgødning
Tilsætningsstof til
gyllen (NoGas)
Udtag af omdriftsareal
til permanent ugødet
brak
Ja
ja
kg CO2 ækv/ kg
N reducerede Eriksen et al. (20XX) -
handelsgødnin Midlertidige version
g
Med en 5% øget udnyttelseskrav og uændret fordeling af husdyrgødningsproduktion mellem
dyrtyper, er reduktionen i direkte N2O 4,68 kg CO2 ækv/kg N, reduktion i N udvaskning N2O 0,7 kg
CO2 ækv/kg N, reduktion i ammoniakemission N2O 0,09 kg CO2 ækv/kg N og den totale reduktion
5,58 kg CO2 ækv/kg handelsgødning N reducerede
Ingen empirisk bevis at det virke
Den afgørende er om området før braklægning er i realitet i omdrift eller er ugødet vedvarende
græs eller lignende, og hvilken vegetation etableres/udvikles efter braklægning. For ugødet
vedvarende græs eller lignende, vil omlægning til slåningsbrak eller ikke-permanente udtagning få
minimale betydning for klimagasemissioner, medmindre at området bliver trædækket. Hvis
området er i omdrift, vil reduktionen i den klimagasemission være afhængig af omdriftens form.
Med permanente braklægning på jord som er i omdrift, vil både den direkte N2O emission
tilknyttet ompløjning (117 kg CO2 ækv./ha/år) den fossile energi til slåning (13 kg CO2 ækv./ha/år )
udgå i forhold til ikke-permanente brak. For områder som bliver dækket med græs eller lignende,
vil klimagasreduktionen bliver cirka 2,0 ton CO2 ækv./ha/år. For områder hvor der
etableres/udvikles skov, vil reduktionen svarer til skovrejsning. Klimaeffekten vil være negativ i
etableringsfasen.
2
2
0
0
5.21
0
5.2
Ja
1
Nej
3
0.5
0.0
1.1
0.35
2.0
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
Ja
1
Afgrøder med høj N-
optagelse (frøgræs)
0
0
0.05
0
0.1
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
Antagelser; udgangspunkt kornsædskift med emission 1,3 ton CO2 ækv./ha (eksl N-udvaskning).
Frøgræs = Rajgræs, alm., N input 170 kg/ha. N2O emission 910 kg CO2 ækv./ha (herunder en
reduktion i N-udvaskning på 29 kg/ha (62 kg CO2 ækv./ha), kulstoflagring og fossileenergi
sidestilles med et kornsædskift. Samlet emission 0,1 ton CO2 ækv./ha men, der er stor
usikkerheden om kulstoflagring under frøgræs
Nej
3
Excel-tabel, side 5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0011.png
Afgrøder med høj N-
optagelse (græs)
2.2
0
-1.27
-0.09
0.8
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
Antagelser; udgangspunkt kornsædskift med emission 1,3 ton CO2 ækv./ha (eksl N-udvaskning).
Fodergræs = Permanent græs uden kløver, N input 400 kg/ha 10,8 ton TS/ha. N2O emission 2219
kg CO2 ækv./ha (herunder en reduktion i N-udvaskning på 29 kg/ha (62 kg CO2 ækv./ha),
kulstoflagring 2200 kg CO2 ækv./ha (fra notat Muligheder for reduktion af næringsstoftab i
græsrige sædskifter), fossileenergi -85 kg CO2 ækv./ha. Samlet reduktion 0,9 ton CO2 ækv./ha
I forhold til et kornsædskift, vil der være en reduktion i N-udvaskning på 12 til 24 kg/ha, med en
tilsvarende reduktion i indirekte lattergasemission. Da tilbageførelsen af planterester fra ror er
minimale, vil der sandsynligvis være en reduktion i kulstoflagring. Det kræver en mere detaljerede
redegørelse til at beregne klimaeffekten men effekten forventes at være minimale eller negativ.
Udenlandske undersøgelser viser at der er en potentielle effekt men vi mangler veldokumenteret
viden og de faktiske reduktioner under danske forhold
CO2 / LULUCF: Ingen ændring på kulstoflagring.
CH4: 72% effekt i stald og mark.
N2O: Der forventes ingen effekt.
CO2 / Energiforbrug: Der er regnet med 30% mere VS i gyllen i forhold til biogas fra alm.
kvægstalde
Virkemidlet kan kun anvendes til konventionelle køer og anvendelse af nitrat vil øge andelen af
majsensilage på bekostning af græs i rationen, hvilket kan være uhensigtsmæssigt af andre grunde.
Eventuel effekt via dette ændrede forbrug af individuelle fodermidler og dermed ændret
klimaomkostning til dyrkning af foder er ikke indregnet. Dette vil være meget afhængig af
beregningsmetode for kulstofindlejring for græs. Eventuelt højere N niveau i rationen vil være
problematisk. Den forventede ændrede grovfoderanvendelse skyldes ønsket om at
N/proteinniveauet i rationen ikke øges, her kunne proteinfattige grovfoderafgrøder som foderroer
være et alternativ.
Ja
1
Afgrøder med høj N-
optagelse (sukkerroer)
0
0
0
0
0.0
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
Nej
4
Avl for malkekøer med
reduceret tab af metan
Biogas m. hyppig
udslusning i
kvægstalden
Olesen et al. (2013)
Nej
3
0
13
0
30
43
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016)
ækv/ton
husdyrgødning
Ja
1
Fodertilsætningsstoffer
: Nitrat
Olesen et al. (2018),
Olijhoek et al. (2016),
personlig medelelse fra
Jan Dijksta og Leon
Sebek, Wageningen,
Holland
0
400
?
0
400
kg CO2-
ækv/årsko
Ja
1
Fodertilsætningsstoffer
: Tang
kg CO2-
ækv/årsko
Roque et al. (2019), Li et
al. (2018)
0
800
0
0
800
Virkemidlets effekt er særdeles usikkert, dels pga et meget begrænset datamateriale fra dyreforsøg
med malkekøer og dels som følge af potentielle negative effekter på metabolitter ved
vomomsætning og på foderoptagelse. Nyt studie (Asparagopsis) viser reduktion i metan, men også
uaccepteble reduktioner i foderoptagelse på 10-38% (inklusion: 0,5-1,0 % af rationen) (Roque et
al., 2019). reduktionen i metan/kg fodertørstof var 20% ved lavest dosis. Indhold af halogenerede
produkter såsom bromoform vurderes som problematisk. Den kraftige effekt på metan er kun set
for enkelte arter af tang, mens andre tangarter har vist ingen eller minimal effekt når der tages
hensyn til fordøjelighed.
Brask et al. (2013) fandt en reduktion på 8-18% afhængig af græsensilagens kvalitet ved 100%
udskiftning af græs med majs 1:1 på tørstofbasis. Langt de fleste rationer indeholder dog allerede
betydelige mængder af majs, og øget indhold af majs som teknologi vurderes derfor til ca. 3%
reduktion i metan baseret på indhold af græs og majs i nuværende rationer. Hvis effekten udvides
til et generelt forhold mellem stivelse:NDF i rationen, som er baggrunden for effekten i vommen og
som også kan manipuleres via mere kraftfoder, vil potentialet være højere. Effekten er afhængig af
kvalitet af særligt græsensilagen som udskiftes med majsensilage. Netto-effekten er helt afhængig
af ændring i den øvrige sammensætning af rationen den afledte effekt på dyrkning af
fodermidlerne i særdeleshed og derfor også af beregningsmetode for kulstofaflejring fra græs.
Tiltaget kan være sværere at implementere for økologer grundet afgræsning og grundet en
minimal dyrkning af majsensilage i det nuværende økologiske sædskifte.
ja
1
Fodring med højere
andel af majs
?
120
?
?
?
kg CO2-
ækv/årsko
Brask et al. (2013)
Nej
3
Excel-tabel, side 6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0012.png
Gylleforsuring i lager
for kvæg (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Gylleforsuring i lager
for svin (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Halm til forgasning
med biochar retur
0
2
1
0
3
kg CO2-
Der foreligger ikke
ækv/ton
studier af denne
husdyrgødning teknologi.
Det er antaget at der forsures én gang når tanken er halv fyldt. Der er regnet med 50% effekt i
forhold til effekt af staldforsuring i lager og ved udbringning. Teknologien er ikke udviklet.
Nej
3
0
5
1
0
6
kg CO2-
Der foreligger ikke
ækv/ton
studier af denne
husdyrgødning teknologi.
Det er antaget at der forsures én gang når tanken er halv fyldt. Der er regnet med 50% effekt i
forhold til effekt af staldforsuring i lager og ved udbringning. Teknologien er ikke udviklet.
Nej
3
25.3
0
0.00
25.5
ton CO2-
ækv/ha
Der er alene tale om en skønsmæssig beregning og for tilførsel af 20 ton biochar per ha for et max
N2O: Cayuela et al. (2014 areal svarende til 10.000 ha. Reducerer N2O udledningen med 28% jf literaturværdier men er ikke
eftervist i studier under danske forhold. Dobbelt kulstoflagring ift alm.halmnedmuldning. Netto
og 2015) CO2:
skønsmæssig beregning klimaeffekten burde også tage højde for energibalancen ved pyrolysen. Denne effekt vurderes dog
som marginal.
CH4: Hyppig udslusning, fx med drænede gulve med aljeafløb, vil reducere CH4-udledning, men
den enteriske udledning er langt større.
CO2 / LULUCF: Ingen ændring på kulstoflagring.
CH4: 40% effetk i stald, og 50% effekt i lager.
N2O:
CO2 / Energiforbrug: Der er regnet med 30% mere VS i gyllen i forhold til biogas fra alm. kvægstald
Staldforsuring har en effekt på udledning af metan og ammoniak. Gyllen pumpes jævnlig ud og der
pumpes en mindre mængde forsuret gylle tilbage i stalden. Hyppig udslusning vil ikke bidrage med
en mereffekt.
Samme effekter som for staldforsuring.
Lagerforsuring er ikke en udviklet teknologi. Det er her antaget at man forsurer én gang, når
tanken er halvfuld og at effektten dermed er halvdelen af staldforsuringens effekt i lager. Ved
udbringning er effekten 60%
Redu erer N O udled
4 %. Bekræftet af DK resultater ed ajs e græs lysi eterforsøg . •
Den beregnede effekt på 1.87 kg CO2-ækv/kg tilført N er baseret på default N2O emissionsfaktor
på . . • Mi dre og usikker reduktio af itratudvask i g på sa djord
• Behov for doku e tatio af sideeffekter iljø, økotoksikologi
Redu erer N O udled
4 %. Baseret på i ter atio ale studier. • De ereg ede effekt på .
kg CO2-ækv/kg
tilført N er aseret på default N O e issio sfaktor på . . • Mi dre og usikker
reduktion af nitratudvaskning på sandjord
• Behov for doku e tatio af sideeffekter iljø, økotoksikologi
Effekten vil afhænge af arealtypen og dræningstilstanden inden omlægning til paludikultur.
Udregningen baseres på de emissionsfaktorer der indtil videre anvendes i den danske
afrapportering til UNFCCC for tørvejorde med >12% organisk kulstof. Beregningen baseres på at et
dybt drænet areal vådlægges, dvs. vandstanden hæves til 0-25 cm under jordoverfladen.
Ja
1
Hyppig udslusning af
kvæggylle
Hyppig udslusning af
svinegylle m.
lagerforsuring
0
6
0
0
6.0
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016)
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016),
ækv/ton
Olesen et al. (2018)
husdyrgødning
Ja
1
0
34
?
0
34.0
Ja
1
Hyppig udslusning
suppleret med
staldforsuring i
svinestalde (Intermet)
Køling af svinegylle m.
lagerforsuring
Nitrifikationshæmmere
på husdyrgødning
0
37
2
0
39.0
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016),
ækv/ton
Olesen et al. (2018)
husdyrgødning
kg CO2-
Mikkelsen et al. (2016),
ækv/ton
Olesen et al. (2018)
husdyrgødning
Ja
1
0
14
1
-4
11.0
Ja
1
0
0
1.87
1.9
kg CO2-ækv/kg
Olesen et al. (2018)
N
Ja
1
Nitrifikationshæmmere
på handelsgødning
0
0
1.87
1.9
kg CO2-ækv/kg
Olesen et al. (2018)
N
Ja
1
Paludikultur
Gyldenkærne and Greve
(2015).
Biancalani and Avagyan
(2014). Hiraishi et al.
(2014). Wilson et al.
(2016).
39
-7.1
5.5
n.a.
37.8
ton CO2-
ækv/ha
Ja
3
Excel-tabel, side 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0013.png
Præcisionsjordbrug
0
0
0.02
7
0
0.0
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (20XX) -
Midlertidige version
På tværs af de tre typer præcisions jordbrug vurderes klima effekten med udgangspunkt i en
gennemsnitlig kvælstofanvendelse på 179 kg N/ha i 2021 (Jensen et al., 2016) reduceret med 7%
for at tage hensyn til effekterne af bl.a. målrettet regulering; altså en gennemsnitlig
kvælstofanvendelse på 167 kg N/ha. En reduktion af dette med 2-4% vil reducere
lattergasudledningerne med 16-31 kg CO2-ækv/ha. En reduktion af N-udvaskningen med 1-2 kg
N/ha vil reducere udledningerne med 2-5 kg CO2-ækv/ha. Den samlede effekt ved fuld brug af
præcisionsteknologier ligger derfor skønsmæssigt på 18-36 kg CO2-ækv/ha
Ingen ændring i forhold til KV-katalog
Klimaeffekten vil være negativ i etableringsfasen.
Arealanvendelsen forud for etablering af vådområder antages at være ugødet eng. Hvis
arealanvendelsen forud etableringen har været eng, vil jorden sandsynligvis indeholder en høj
mængde organisk materiale. Når anaerobiske forhold opstår efter etableringen, kan der være risiko
for metanudledninger.
En sikker positiv effekt af afbrænding af fiberfraktionen fra
afgasset
gylle på ammoniakemission,
men usikkerheden vedrørende metan og lattergasemission fra fiberfraktionen i lager og
fiberfraktionens brændværdier. Der vil forventeligt blive kigget nærmere på dette i det kommende
opdaterede N-virkemiddelkatalog. For ubehandlet gylle, vil effekten på LULUCF være cirka -1,4
CO2 ækv/ha og den samlet reduktion vil være -0,99 CO2 ækv/ha. Det bemærkes at beregning er
baseret på tilførsel af 100 kg N/ha i husdyrgødning, og i praksis kan tilføres op til 170 kg N/ha.
Ja
1
Reduceret
jordbearbejdning
Småbiotoper
Vådområder på
mineral jord
0
-22,0 til
10,3
0
0
0
0.96
0.04
0.36
0.0
-20,7 til
11,7
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
Olesen et al. (2018)
Nielsen et al. (2020)
Eriksen et al. (2014) -
uændret
emissionsfaktorer
Ja
?
1
1
0
Afbrænding af
husdyrgødning
-0.7
0
0.34
0
0.3
Nej
1
0
0.01
0.4
-0.29
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2014) -
gennemsnit af kvæg- og
svinegylle
Nej
3
Avl for
fodereffektivitet i
svineproduktionen
Peer reviewed referencer
på effekter via LCA
gennem udenlandske
undersøgelser: (Noya et
al. (2017); Garcia-Lunay
et al. (2014), van Hal et
al. (2019)
Beregningsmodel findes i DK hos AGRO. Der savnes beregninger på effekter der dækker den
danske svineproduktion of de effekter der her forventes gennem avl for bedre fodereffektivitet
over de kommende år. Avlsarbejde kan gavne i både økologisk og konventionel svineproduktion.
Nej
3
Avl i retning af
toformålsmalkeracer
Anvendelse
systematiske
krydsningssystemer
hos malkekvæg
Avl for
fodereffektivitet hos
kvæg
Udvikling af
foderplanter med
mindre enterisk metan
emission
Udenlandske undersøgelser viser at der er en potentielle effekt men vi mangler veldokumenteret
viden og de faktiske reduktioner under danske forhold
Udenlandske undersøgelser viser at der er en potentielle effekt men vi mangler veldokumenteret
viden og de faktiske reduktioner under danske forhold
Nej
3
Nej
3
Udenlandske undersøgelser viser at der er en potentielle effekt men vi mangler veldokumenteret
viden og de faktiske reduktioner under danske forhold
Udenlandske undersøgelser viser at der er en potentielle effekt men vi mangler veldokumenteret
viden og de faktiske reduktioner under danske forhold
Nej
3
Nej
3
Excel-tabel, side 8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0014.png
Afbrændning i fakkel af
luft fra gyllebeholdere
med svinegylle
0
11
0
?
11
ton CO2-
ækv/ton
gødning
Wightman & Woodbury
(2016)
CH4: Afbrænding af metanholdig luft i en fakkel vil kunne reducere udledning, især om sommeren.
Vil også kunne reducere udledning af ammoniak og svovlbrinte. Vil kræve at overdækniger er langt
tættere end i dag. Teknologier er ikke dokumenteret. Det er antaget at 28% af CH4-udslippet fra
stald og lagre (2,49 kg CH4/t) er fra lageret og en effek på 64%.CO2 / Energiforbrug: Der skal måske
bruges støttebrændsel i perioder med lav CH4 (< 4%).
Nej
3
Rensning af luft fra
gyllebeholdere med
svinegylle med biofilter
Plantesorter forædlet
til fodring
0
12
?
0
12
ton CO2-
ækv/ton
gødning
CH4: Opsamling af lugt fra overdækkede gyllebeholdere kan renses i jordfiltre. Teknologien er
udviklet i Nederland. Teknologien er kendt ved rensning af lossepladsgas. Der er forsigtigt regnet
Oonk & Koopmans
(2012). Oonk et al. (2015) med en effekt på 70%. Teknonogien er ikke dokumenteret.
N2O: Der vil kunne dannes N2O som ved biofiltre.
Madsen et al. (2018)
ny redegørelse påkrævet
ja
3
Nej
3
Excel-tabel, side 9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0015.png
Effekter_opdateret_AR4
DCA 08.07.2020
AR4
Virkemidlet
CO2 /
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
Enhed
Reference på ændringer Bemærkninger til effekten
Sikker
positiv
klimaeffekt
?
Nuancerin
g af ja/nej
(kolonne
K)
CH4
N2O
CO2 /
Energiforbru
g
ton CO2-ækv/ha
Netto
eller kg CO2-
klimaeffekt
ækv/ton
husdyrgødning
Ja/ Nej
1 til 4
Biogas fra kvæggylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
-3
14.4
-0.5
41.1
51.9
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 39% reduktion med biogasbehandling. Effekter på
CO2/LULUCF, N2O og CO2/Energiforbrug er omtrentlige og refererer til et scenarie med
biogasbehandling af 40% kvæggylle , 40% svinegylle og 20% kvægdybstrøelse.
Ja
1
Biogas fra svinegylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
-3
10.2
-0.5
41.1
47.6
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 17% reduktion med biogasbehandling. Effekter på
CO2/LULUCF, N2O og CO2/Energiforbrug er omtrentlige og refererer til et scenarie med
biogasbehandling af 40% kvæggylle , 40% svinegylle og 20% kvægdybstrøelse.
Ja
1
Biogas m. gyllekøling i
svinestalden
0
46
1
20.2
67.2
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Behov for genberegning. Udover dokumentationsbehov vedr effekt af køling er der sket en
nedjustering af estimeret metanemission fra ubehandlet svinegylle fra 15,32 til 11,2 kg CO2-
ækv/ton for svinegylle
Ja
1
Biogas m. hyppig
udslusning i
svinestalden
0
43
0
24
67.0
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Behov for genberegning. Udover dokumentationsbehov vedr effekt af hyppig udslusning er der
sket en nedjustering af estimeret metanemission fra ubehandlet svinegylle fra 15,32 til 11,2 kg
CO2-ækv/ton for svinegylle
Ja
1
Braklægning
(slåningsbrak; ikke
permanent udtagning)
Efterafgrøder
Flerårige
energiafgrøder på
omdriftsarealer
Fodertilsætningsstoffer
: Bovaer, 3-NOP
1.1
0.0
1.2
0.3
2.6
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
kg CO2-
ækv/årsko
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
0.99
0.0
-0.03
0.0
1.0
Eriksen et al. (2020)
Ikke-kvælstoffikserende, som er mest udbredt
Ja
1
0.7
0.0
0.6
0.2
1.4
Eriksen et al. (2020)
Ja
2
0
120
0
0
0
1200
Ja
1
Excel-tabel, side 10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0016.png
Fodring med øget fedt
til andet kvæg
Fodring med øget fedt
til malkekvæg
Græs i sædskiftet
0
82
0
0
82
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
ton CO2-
ækv/ha
Børsting et al. (2020)
Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet
Ja
1
0
272
0
0
272
Børsting et al. (2020)
Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet
Ja
1
2.2
0
-0.65
-0.04
1.51
Eriksen et al. (2020)
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos kvæg
0
22.2
2
0
24.2
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 60% reduktion med gylleforsuring
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos svin
0
35.9
3
0
38.9
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 60% reduktion med gylleforsuring
Ja
1
Hyppig udslusning af
svinegylle
0
11
0
0
11.0
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle; der er behov for at
genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle; der er behov for at
genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Ja
1
Køling af svinegylle
0
11
0
-4
7.0
Ja
1
Mellemafgrøder
Omlægge til økologi
Overdækning af
gyllebeholdere med
ventileret flydelag
Randzoner på mineral
jord
Reduceret
kvælstofnorm
Reduktion af kvæg
Reduktion af svin
Skærpet
udnyttelseskrav for N i
husdyrgødning
Tilsætningsstof til
gyllen (NoGas)
0.50
-
0.00 0.06
4
0.00
0.4
Ja
Selvstændig bestilling under udarbejdelse.
Ja
1
2
0
9
?
0
9.0
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle; der er behov for at
genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Nej
3
0.5
0
1.1
0.35
2.0
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
Det er antaget, at dette virkemiddel svarer til 'Reduceret gødningsanvendelse' i N-
virkemiddelkataloget.
Ingen aktuelle analyser at henvise til.
Ingen aktuelle analyser at henvise til.
Ja
1
-1.03
0.00
6.2
0.00
5.1
kg CO2 ækv./kg
reduceret N
Eriksen et al. (2020)
input
Ja
1
Ja
ja
2
2
0.00
0.00
5.2
0.00
5.2
kg CO2 ækv/ kg
N reducerede
Eriksen et al. (2020)
handelsgødnin
g
Ja
1
Nej
3
Excel-tabel, side 11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0017.png
Udtag af omdriftsareal
til permanent ugødet
brak
Afgrøder med høj N-
optagelse (frøgræs)
Afgrøder med høj N-
optagelse (græs)
Afgrøder med høj N-
optagelse (sukkerroer)
Avl for malkekøer med
reduceret tab af metan
Biogas m. hyppig
udslusning i
kvægstalden
Fodertilsætningsstoffer
: Nitrat
Fodertilsætningsstoffer
: Tang
Fodring med højere
andel af majs
Gylleforsuring i lager
for kvæg (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Gylleforsuring i lager
for svin (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Halm til forgasning
med biochar retur
Hyppig udslusning af
kvæggylle
Hyppig udslusning af
svinegylle m.
lagerforsuring
1.1
0.0
0.7
0.34
2.2
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
2.9
0
0.24
0
3.1
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Vurdering af kulstoflagring usikker.
Nej
3
Eriksen et al. (2020)
Udgår pga. stor usikkerhed om effekt.
Nej
1
-0.41
0.00 0.20
0.07
-0.1
Eriksen et al. (2020)
Repræsenterer gennemsnitsværdier for fabriksroer med og uden top
Nej
4
Nej
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
3
0
13
0
30
43.0
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle; der er behov for at
genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Ja
1
0
0
400
800
?
0
0
0
400.0
800.0
Ja
ja
1
1
?
120
?
?
?
Nej
3
0
2
1
0
3.0
kg CO2-
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle samt fordeling af
Petersen & Gyldenkærne
ækv/ton
emissionen mellem stald og lager. Metanemission fra ubehandlet kvæggylle i stald og lage er sat
(2020)
husdyrgødning
til hhv. 0,66 og 0,68 kg CH4/ton.
Nej
3
0
5
1
0
6.0
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle; der er behov for at
genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Nej
3
25.30
0.00 0.00
0.00
25.3
ton CO2-
ækv/ha
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
0
6
0
0
6.0
Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den reviderede metanberegning.
Ja
1
0
34
?
0
34.0
Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den reviderede metanberegning.
Ja
1
Excel-tabel, side 12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0018.png
Hyppig udslusning
suppleret med
staldforsuring i
svinestalde (Intermet)
0
37
2
0
39.0
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den reviderede metanberegning.
Ja
1
Køling af svinegylle m.
lagerforsuring
0
14
1
-4
11.0
kg CO2-
Petersen & Gyldenkærne
ækv/ton
Behov for genberegning af effekt af køling og forsuring med den reviderede metanberegning.
(2020)
husdyrgødning
kg CO2-ækv/kg Eriksen et al. (2020);
N
Olesen et al. (2018)
N2O: I N-virkemiddelkataloget er effekten af nitrifikationshæmmere ikke kvantificeret, eftersom
der fortsat er usikkerhed omkring reference-niveauet. Her er den skønnede effekt fra
Klimavirkemiddelkataloget dog bibeholdt med de forudsætninger, som er beskrevet der.
Her er den skønnede effekt fra Klimavirkemiddelkataloget bibeholdt med de forudsætninger, som
er beskrevet der.
Ja
1
Nitrifikationshæmmere
til husdyrgødning
0
0
1.9
1.9
Ja
1
Nitrifikationshæmmere
på handelsgødning
Paludikultur
Præcisionsjordbrug
Reduceret
jordbearbejdning
Småbiotoper
Vådområder på mineral
jord
Afbrænding af
husdyrgødning
Avl for fodereffektivitet
i svineproduktionen
0
0
-
7.10
1.9
1.9
kg CO2-ækv/kg
Olesen et al. (2018)
N
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Nielsen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
39.0
0.00
0.00
-22,0 til
10,3
0
-1.4
5.5
n.a.
0.00
0.05
0.36
0
0.00
37.4
0.0
0.1
-20,7 til
11,7
0
-0.3
Ja
Ja
Ja
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
?
Nej
Nej
3
1
1
1
1
3
0.00 0.01
0.00 0.00
0
0
0.00
0.96
0
1.0
Nej
3
Avl i retning af
toformålsmalkeracer
Anvendelse
systematiske
krydsningssystemer
hos malkekvæg
Avl for fodereffektivitet
hos kvæg
Udvikling af
foderplanter med
mindre enterisk metan
emission
Afbrændning i fakkel af
luft fra gyllebeholdere
med svinegylle
ton CO2-
ækv/ton
gødning
Nej
3
Nej
3
Nej
3
Nej
3
0
11
0
?
11.0
Nej
3
Excel-tabel, side 13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0019.png
Rensning af luft fra
gyllebeholdere med
svinegylle med biofilter
0
12
?
0
12.0
ton CO2-
ækv/ton
gødning
ja
3
Plantesorter forædlet
til fodring
ny redegørelse påkrævet
Nej
3
Excel-tabel, side 14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0020.png
Effekter_opdateret_AR5
DCA 08.07.2020
AR5
Virkemidlet
CO2 /
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
Enhed
Reference på ændringer Bemærkninger til effekten
Sikker
positiv
klimaeffekt
?
Nuancerin
g af ja/nej
(kolonne
K)
CH4
N2O
CO2 /
Energiforbru
g
ton CO2-ækv/ha
Netto
eller kg CO2-
klimaeffekt
ækv/ton
husdyrgødning
Ja/ Nej
1 til 4
Biogas fra kvæggylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
-3
16.2
-0.4
41.1
53.7
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 39% reduktion med biogasbehandling. Effekter på
CO2/LULUCF, N2O og CO2/Energiforbrug er omtrentlige og refererer til et scenarie med
biogasbehandling af 40% kvæggylle , 40% svinegylle og 20% kvægdybstrøelse. Der antages 5,76 kg
N/ton gylle.
Ja
1
Biogas fra svinegylle
(afsætning til
biogasanlæg, alm.
stald- og lagerdrift)
-3
11.4
-0.4
41.1
48.9
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 17% reduktion med biogasbehandling. Effekter på
CO2/LULUCF, N2O og CO2/Energiforbrug er omtrentlige og refererer til et scenarie med
biogasbehandling af 40% kvæggylle , 40% svinegylle og 20% kvægdybstrøelse. Der antages 5,76 kg
N/ton gylle.
Ja
1
Biogas m. gyllekøling i
svinestalden
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Afventer genberegning. Udover dokumentationsbehov vedr effekt af køling er der sket en
nedjustering af estimeret metanemission fra ubehandlet svinegylle fra 15,32 til 11,2 kg CO2-
ækv/ton for svinegylle
Ja
1
Biogas m. hyppig
udslusning i
svinestalden
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Afventer genberegning. Udover dokumentationsbehov vedr effekt af hyppig udslusning er der
sket en nedjustering af estimeret metanemission fra ubehandlet svinegylle fra 15,32 til 11,2 kg
CO2-ækv/ton for svinegylle
Ja
1
Braklægning
(slåningsbrak; ikke
permanent udtagning)
Efterafgrøder
Flerårige
energiafgrøder på
omdriftsarealer
Fodertilsætningsstoffer
: Bovaer, 3-NOP
1.1
0.0
1.0
0.3
2.5
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
kg CO2-
ækv/årsko
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
0.99
0.0
-0.03
0.0
1.0
Eriksen et al. (2020)
Ikke-kvælstoffikserende, som er mest udbredt
Ja
1
0.7
0.0
0.5
0.2
1.4
Eriksen et al. (2020)
Ja
2
0
134
4
0
0
1344
Ja
Excel-tabel, side 15
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0021.png
Fodring med øget fedt
til andet kvæg
Fodring med øget fedt
til malkekvæg
Græs i sædskiftet
0
92
0
0
92
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
ton CO2-
ækv/ha
Børsting et al. (2020)
Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet
Ja
1
0
305
0
0
304.6
Børsting et al. (2020)
Mulig effekt på metanemission fra gylle, men ikke indregnet
Ja
1
2.2
0
-0.6
-0.04
1.6
Eriksen et al. (2020)
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos kvæg
0
24.9
1.8
0
26.6
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Der regnes med 1,48 kg CH4/t kvæggylle og en 60% reduktion med gylleforsuring
Ja
1
Gylleforsuring i stald
hos svin
0
40.2
2.7
0
42.8
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
Der regnes med 2,39 kg CH4/t og en 60% reduktion med gylleforsuring
Ja
1
Hyppig udslusning af
svinegylle
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Eriksen et al. (2020)
Olesen et al. (2018)
Selvstændig bestilling under udarbejdelse.
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Ja
1
Køling af svinegylle
Ja
1
Mellemafgrøder
Omlægge til økologi
Overdækning af
gyllebeholdere med
ventileret flydelag
Randzoner på mineral
jord
Reduceret
kvælstofnorm
Reduktion af kvæg
Reduktion af svin
Skærpet
udnyttelseskrav for N i
husdyrgødning
Tilsætningsstof til
gyllen (NoGas)
0.50
0.00 -0.06
0.00
0.4
ton CO2-
ækv/ha
Ja
Ja
1
2
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
0.5
0
1.0
0.35
1.8
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Nej
3
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
Det er antaget, at dette virkemiddel svarer til 'Reduceret gødningsanvendelse' i N-
virkemiddelkataloget.
Ingen aktuelle analyser at henvise til.
Ingen aktuelle analyser at henvise til.
Ja
1
-1.03
0.00
5.5
0.00
4.5
kg CO2 ækv./kg
reduceret N
Eriksen et al. (2020)
input
Ja
1
Ja
ja
2
2
0.00
0.00
4.6
0.00
4.6
kg CO2 ækv/ kg
N reducerede
Eriksen et al. (2020)
handelsgødnin
g
Ja
1
Nej
3
Excel-tabel, side 16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0022.png
Udtag af omdriftsareal
til permanent ugødet
brak
Afgrøder med høj N-
optagelse (frøgræs)
Afgrøder med høj N-
optagelse (græs)
Afgrøder med høj N-
optagelse (sukkerroer)
Avl for malkekøer med
reduceret tab af metan
Biogas m. hyppig
udslusning i
kvægstalden
Fodertilsætningsstoffer
: Nitrat
Fodertilsætningsstoffer
: Tang
Fodring med højere
andel af majs
Gylleforsuring i lager
for kvæg (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Gylleforsuring i lager
for svin (optimeret
sommer-
/lagerforsuring)
Halm til forgasning
med biochar retur
Hyppig udslusning af
kvæggylle
Hyppig udslusning af
svinegylle m.
lagerforsuring
1.1
0.0
0.6
0.34
2.1
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
2.9
0
0.21
0
3.1
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Vurdering af kulstoflagring usikker.
Nej
3
Eriksen et al. (2020)
Udgår pga. stor usikkerhed om effekt.
Nej
1
-0.41
0.00 0.18
0.07
-0.2
Eriksen et al. (2020)
Repræsenterer gennemsnitsværdier for fabriksroer med og uden top
Nej
4
Nej
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
0
0
448
896
?
0
0
0
448
896
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
kg CO2-
ækv/årsko
3
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Ja
1
Ja
ja
1
1
?
134
?
?
134
Nej
3
kg CO2-
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle
Petersen & Gyldenkærne
ækv/ton
samt fordeling af emissionen mellem stald og lager. Metanemission fra ubehandlet kvæggylle i
(2020)
husdyrgødning
stald og lage er sat til hhv. 0,66 og 0,68 kg CH4/ton.
Nej
3
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Nej
3
25.30
0.00 0.00
0.00
25.3
ton CO2-
ækv/ha
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
kg CO2-
ækv/ton
husdyrgødning
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
Afventer genberegning. Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den
reviderede metanberegning.
Afventer genberegning. Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den
reviderede metanberegning.
Ja
1
Ja
1
Excel-tabel, side 17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0023.png
Hyppig udslusning
suppleret med
staldforsuring i
svinestalde (Intermet)
Petersen, Mikkelsen,
kg CO2-
Albrektsen og
ækv/ton
Gyldenkærne (2020);
husdyrgødning
Olesen et al. (2020)
Afventer genberegning. Behov for genberegning af effekt af hyppig udslusning med den
reviderede metanberegning.
Ja
1
Køling af svinegylle m.
lagerforsuring
kg CO2-
Petersen & Gyldenkærne Afventer genberegning. Behov for genberegning af effekt af køling og forsuring med den
ækv/ton
(2020)
reviderede metanberegning.
husdyrgødning
kg CO2-ækv/kg Eriksen et al. (2020);
N
Olesen et al. (2018)
N2O: I N-virkemiddelkataloget er effekten af nitrifikationshæmmere ikke kvantificeret, eftersom
der fortsat er usikkerhed omkring reference-niveauet. Her er den skønnede effekt fra
Klimavirkemiddelkataloget dog bibeholdt med de forudsætninger, som er beskrevet der.
Her er den skønnede effekt fra Klimavirkemiddelkataloget bibeholdt med de forudsætninger, som
er beskrevet der.
Effekt skyldes primært vådgøring af drænet og dyrket tørvejord.
Ja
1
Nitrifikationshæmmere
til husdyrgødning
0
0
1.7
1.7
Ja
1
Nitrifikationshæmmere
på handelsgødning
Paludikultur
Præcisionsjordbrug
Reduceret
jordbearbejdning
Småbiotoper
Vådområder på mineral
jord
Afbrænding af
husdyrgødning
Avl for fodereffektivitet
i svineproduktionen
0
0
-
7.95
1.7
1.7
kg CO2-ækv/kg
Olesen et al. (2018)
N
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
ton CO2-
ækv/ha
Eriksen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Nielsen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Eriksen et al. (2020)
Ja
1
39.0
0.00
0.00
-22,0 til
10,3
0
-1.4
4.9
n.a.
0.00
0.05
0.36
0
0.00
36.0
0.0
0.1
-20,7 til
11,6
0
-0.4
Ja
Ja
Ja
3
1
1
1
1
3
0.00 0.01
0.00 0.00
0
0
0.00
0.9
0
0.9
Indgår ikke i N-virkemiddelkatalog. Ingen metaneffekt
?
Nej
Nej
Nej
3
Avl i retning af
toformålsmalkeracer
Anvendelse
systematiske
krydsningssystemer
hos malkekvæg
Avl for fodereffektivitet
hos kvæg
Udvikling af
foderplanter med
mindre enterisk metan
emission
Afbrændning i fakkel af
luft fra gyllebeholdere
med svinegylle
ton CO2-
ækv/ton
gødning
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
Nej
3
Nej
3
Nej
3
Nej
3
Nej
3
Excel-tabel, side 18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 668: 0pdaterede klimaeffekter for virkemidler i landbruget, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2226568_0024.png
Rensning af luft fra
gyllebeholdere med
svinegylle med biofilter
ton CO2-
ækv/ton
gødning
Afventer genberegning. CH4: Her er sket en opdatering af metanemission fra ubehandlet gylle;
der er behov for at genberegne fordeling af emissionen mellem stald og lager.
ja
3
Plantesorter forædlet
til fodring
ny redegørelse påkrævet
Nej
3
Excel-tabel, side 19